Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
3020101_0001.png
13. maj
Sagsnr.: 20453044
Center +45
TRIGR1for Analyse
Departementet
Frederiksholms 92
1220 København K 50
Telefon: 24/20502-1 00
Mail: [email protected] Struktur
www.uvm.dk
CVR-nr.:2025 33 Kanal 21
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
(Omtryk - 14-05-2025 - Ændret til offentligt bilag ) BUU Alm.del - Bilag 159
Offentligt
Beskrivelse af børn, der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud
Der ses en stigning i andelen af elever i grundskolen, som henvises til
specialundervisningstilbud i løbet af deres skolegang.
1
Ligeledes tyder
undersøgelser på, at der er et stigende behov for støtte blandt elever i
almenundervisningen.
2
Årsagerne hertil kan være mange.
Det er i denne forbindelse relevant at undersøge, i hvilket omfang
tendensen allerede starter i overgangen mellem dagtilbud og skole. I
Danmark går langt de fleste børn i almene dagtilbud, og nogle af disse
børn bliver henvist
direkte
til et segregeret specialundervisningstilbud
allerede ved skolestart. Dette notat beskriver udviklingen i andelen, der
overgår til specialundervisningstilbud, herunder den geografiske
variation. Hertil kommer opgørelser over forskellige karakteristika, trivsel
og resultater fra Folkeskolens nationale overgangstest blandt de børn,
der overgår fra almene dagtilbud
3
til hhv. almen- og
specialundervisningstilbud.
Hovedresultater:
Andelen af børn, der starter på en specialundervisningstilbud i 0.
klasse, er steget fra 3,3 pct. i 2018/19 til 3,6 pct. i 2022/23.
Andelen af børn, der overgår fra et alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 0. klasse, er steget fra 2,5 pct. i
2018/19 til 2,8 pct. i 2022/23. Størstedelen af disse børn overgår
til specialklasser på almene folkeskoler.
Dette skal ses i lyset af, at der i 2012 blev lavet en politisk målsætning om, at
inklusionsgraden skulle stige til 96 pct. i 2015. Målsætningen blev afskaffet i 2016,
hvorefter inklusionsgraden har været faldende.
Statistik om Elevtal | Børne- og
undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)
2
Baseret surveys, der måler kontaktlæreres vurderede støttebehov blandt elever i
almenklasser på udvalgte skoler og klassetrin. VIVE (2022).
Inkluderende læringsmiljøer og
specialpædagogisk bistand - Delrapport 1. Støtte, støttebehov og elevresultater,
s. 49.
3
I notatet omfatter ’almene dagtilbud’ kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med
hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere
privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der
er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via
tilgængelige data at identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor
kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke.
1
13. maj 2025
Sagsnr.: 24/20502-1
Center for Analyse og Struktur
TRIGR1
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0002.png
Blandt 0.-klasseårgangen fra 2018/19 stiger andelen af børn i
specialundervisningstilbud fra 2,5 pct. i 0. klasse til 4,5 pct. i 4.
klasse.
Side 2/15
Der ses en geografisk spredning, hvor andelen af børn, der
overgår fra alment dagtilbud til specialundervisningstilbud,
fordeler sig fra knap 1 pct. (fx i Thisted og Gentofte) til godt 7 pct.
(fx i Stevns) på tværs af landets kommuner.
Ca. 22 pct. af børnene, der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 2022/23, starter sent i skole. Dette er
et fald på ca. 6 procentpoint siden 2018/19. Andelen er betydeligt
lavere i almenklasser.
Andelen af børn, der er diagnosticeret med udvalgte diagnoser
forud for skolestart, er betydeligt højere blandt børn, der overgår
til specialundervisningstilbud (knap 40 pct. i skoleåret 2022/23)
sammenlignet med almenklasse (knap 4 pct. i skoleåret 2022/23).
I de seneste år ses særligt en stigning i andelen af børn i
specialundervisningstilbud, der er diagnosticeret med
autismespektrumforstyrrelser og psykiske lidelser.
Børn, der overgår til specialundervisningstilbud, er oftere født for
tidligt (ca. 9 pct.) sammenlignet med børn, der overgår til
almenklasse (ca. 6 pct.).
Drenge udgør 76 pct. af børn der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 2022/23. Indvandrere og
efterkommere udgør hhv. 15 pct. blandt dem der overgår til
almenklasser men godt 25 pct. blandt dem der overgår til
specialundervisningstilbud i 2022/23.
Ca. 15 pct. af eleverne, der overgår til et
specialundervisningstilbud, har en forælder med en lang
videregående uddannelse. Den tilsvarende andel i almenklasser
er ca. 24 pct.
Ca. 83 pct. af eleverne, der går i specialundervisningstilbud i 4.
klasse, har en høj generel trivsel. Til sammenligning gør dette sig
gældende for ca. 90 pct. af eleverne i almenklasser.
Andelen af elever med gode resultater i Folkeskolens nationale
overgangstest i dansk (læsning) og matematik på 4. klassetrin er
lavere i specialundervisningstilbud end i almene
undervisningstilbud.
Overgang til almen- og specialundervisningstilbud
Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel.
Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til segregerede
specialundervisningstilbud, men indgå i den almene undervisning med
den nødvendige støtte og hjælpemidler. Børn med omfattende behov for
specialpædagogisk støtte pga. svære fysiske eller psykiske handicap skal
henvises til specialundervisning,
jf. Folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Ifølge
Thomas Nordahl, der er professor og forsker inden for feltet, har ca. 1-3
pct. af en årgang behov for varig og omfattende støtte.
4
4
Thomas Nordahl m.fl. (2018).
Inkluderende fellesskap for barn og unge - Ekspertgruppen for
barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging,
s. 242.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0003.png
Side 3/15
Dette stemmer overens med andelen af børn, der visiteres direkte fra
alment dagtilbud til specialundervisningstilbud,
5
jf. figur
1. Der har været
en lille stigning i andelen fra 2,5 pct. i skoleåret 2018/19 (svarende til ca.
1.140 børn) til 2,8 pct. i skoleåret 2022/23 (svarende til ca. 1.320 børn).
Andelen er ca. 0,8 procentpoint større, når der ses på alle børn med
skolestart i den pågældende periode (dvs. uden afgrænsning på
dagtilbud).
Figur 1 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud på 0. klassetrin i skoleårene 2018/19-2022/23
Pct.
4
3
2
1
0
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
Alle børn
2022/23
Børn fra almene dagtilbud
2,5
3,3
2,5
3,4
2,7
3,5
3,7
2,8
2,8
3,6
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 48.700-52.300 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober
2018-2022, heraf ca. 43.800-46.700, der har været indskrevet i et dagtilbud i løbet af kalenderåret
svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og
selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det
muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn,
der er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via
tilgængelige data at identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i
opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler,
specialskoler for børn samt interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der
forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere elever fra fri- og privatskoler.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Der findes forskellige specialundervisningstilbud, herunder folkeskolens
specialklasser, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.
6
Størstedelen af
børnene, der overgår direkte fra almene dagtilbud til
specialundervisningstilbud, visiteres til specialklasser i almenskoler (ca. 1,7
pct. af den samlede elevgruppe). Andelen, der overgår til specialskoler for
børn, udgør knap 1 pct. Og kun ganske få børn overgår direkte til interne
skoler,
jf. tabel 1.
Andelen, der overgår til en almenklasse, falder med ca. 0,3 procentpoint
fra 2018/19 til 2022/23. Til sammenligning er andelen af elever, der er
indskrevet i et alment undervisningstilbud ud af den samlede elevbestand
på alle klassetrin (den såkaldte inklusionsgrad) faldet med 1 procentpoint
i den pågældende periode.
7
Herunder specialklasser i folkeskoler samt specialskoler for børn og interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.
6
Interne skoler hedder fra 2024 behandlings- og specialundervisningstilbud samt
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem. Henvisning til et behandlings- og
specialundervisningstilbud forudsætter, at barnet har behov for eller er anbragt uden for
hjemmet på et børne- og ungehjem.
7
Det bemærkes, at inklusionsgraden ikke er afgrænset til børn, der har gået i almene
dagtilbud, hvilket er gældemde for tabel 1. Udviklingen i inklusionsgraden skal desuden
5
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0004.png
Side 4/15
Tabel 1 Antal og andel (pct.) børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i
skoleårene 2018/19-2022/23, fordelt på undervisningstilbud
Folkeskole,
almenklasse
Folkeskole,
specialklasse
Specialskoler for
børn
Interne skoler,
dagbehandling mv.*
År
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Total
Antal
44.401
42.807
42.695
43.266
45.392
218.561
Andel
97,5
97,5
97,3
97,2
97,2
97,3
Antal
762
720
721
802
844
3.849
Andel
1,7
1,6
1,6
1,8
1,8
1,7
Antal
345
341
421
413
445
1.965
Andel
0,8
0,8
1,0
0,9
1,0
0,9
Antal
36
37
40
49
28
190
Andel
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
Anm.: Opgørelsen omfatter 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, der har været indskrevet
i et dagtilbud i løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset
til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det
muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er
indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at
identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes
ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere elever fra fri-
og privatskoler.
*Interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder hedder fra 2024 behandlings- og
specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Foruden udvikling i overgang, er det interessant at se på fordelingen af
elever i hhv. almen- og specialundervisningstilbud på forskellige
klassetrin. 0.-klasseårgangen fra 2018/19 kan følges t.o.m. 4. klasse i
skoleåret 2022/23. Andelen af elevgruppen, der modtager
specialundervisningstilbud, stiger fra 2,5 pct. i 0. klasse til 4,5 pct. i 4.
klasse,
jf. figur 2.
Stigningen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at
eleverne er visiteret til specialundervisningstilbud for sent, da
udfordringer og behov for specialundervisning kan opstå i løbet af
barnets skolegang.
Figur 2 Andel elever, der har gået i alment dagtilbud, og som henvises til
specialundervisningstilbud i 0.-4. klasse i skoleårene 2018/19-2022/23
Pct.
5
4
3
2
1
0
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
2,5
2,9
3,4
4,1
4,5
Anm.: Opgørelsen omfatter børn, der har været indskrevet i et dagtilbud i løbet af 2018, og som har gået
i 0. klasse på en kommunal grundskole pr. oktober 2018, 1. klasse pr. oktober 2019 osv. Dvs. at en elev
kun medtælles én gang pr. klassetrin selvom eleven eventuelt går det pågældende klassetrin om. Fsva.
dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i
ses i lyset af, at der i 2012 blev lavet en målsætning om, at inklusionsgraden skulle stige til
96 pct. i 2015. Målsætningen blev afskaffet i 2016, hvorefter inklusionsgraden har været
faldende.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0005.png
Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i
opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud
oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke.
Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Side 5/15
Børn, der går 0. klasse om
Godt 2 pct. af 0.-klasseårgangen fra 2018/19, der går i almenklasser, er
også registreret i 0. klasse i 2019/20. I specialundervisningstilbud er
andelen af gengangere på 0. klassetrin ca. dobbelt så stor. Der er stort set
ikke nogen, der skifter mellem almen- og specialundervisningstilbud i
forbindelse med, at de går 0. klassetrin om.
Geografisk spredning
Det er kendt, at segregeringsgraden (andel elever visiteret til
specialundervisningstilbud i specialklasser og specialskoler) varierer på
tværs af kommuner. Eksempelvis viser en undersøgelse foretaget af
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, at der er
forskelle i kommuners segregeringsgrad, selv når der tages højde for
forskelle i elevgrundlaget på tværs af kommuner.
8
Der ses ligeledes en geografisk spredning i andelen af børn, der overgår
direkte fra et alment dagtilbud til specialundervisningstilbud i 0. klasse,
jf.
figur 3.
Opgørelsen udgør et gennemsnit over skoleårene 2018/19-
2022/23.
9
Andelene fordeler sig fra knap 1 pct. (fx i Thisted og Gentofte) til godt 7
pct. (fx i Stevns). Kommuner med de største andele af elever, der overgår
til specialundervisningstilbud, ses hovedsagligt i Region Sjælland og
Region Syddanmark.
Undersøgelsen er baseret på grundskoleelever i 0.-9. klasse i skoleåret 2019/20.
Opgørelsen af kommunernes elevgrundlag omfatter bl.a. elevernes alder, køn, kontakter
med sygehusvæsenet og forældres ressourcer.
Hovedrapport: Benchmarkinganalyse af
andel segregerede specialundervisningselever i kommunerne
9
Dette skyldes, at antallet af elever i specialundervisningstilbud er meget små i nogle
kommuner, hvorfor andelene kan ændre sig relativt meget over tid selv med en lille
ændring i elevtal.
8
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0006.png
Figur 3 Andel elever, der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 0. klasse i skoleårene 2018/19-2022/23 (gns.),
fordelt på bopælskommune
Side 6/15
Anm.: Opgørelsen omfatter 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, og som
har været indskrevet i et dagtilbud i løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-
2022). Andele elever i specialundervisningstilbud er således beregnet som et gennemsnit over en femårig
periode. Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i
Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i
opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud
oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke.
Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler. Bopælskommune er opgjort pr. oktober de pågældende år.
Opgørelser for fem kommuner er diskretioneret aht. personhenførbare data.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Sammenholdes kommunernes andele af elever, der overgår til
specialundervisningstilbud i 0. klasse med kommunerenes
socioøkonomiske indeks, ses der en lille tendens til, at kommuner med
relativt lav socioøkonomi, visiterer en større andel elever til
specialundervisningstilbud. I beregningen af det socioøkonomiske indeks
indgår bl.a. faktorer såsom ledighed, uddannelse, indkomst, patienter i
psykiatrien, herkomst, demografi og familiekonstellationer.
10
At andelen
10
Det socioøkonomiske indeks i en kommune er en sammenvejning af kommunens
indbyggertal og forskellige indikatorer sammenholdt med tallene på landsplan, jf.
Udligningslovens § 5 (Bekendtgørelse
af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (retsinformation.dk)).
I dette notat er det socioøkonomisk indeks opgjort
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0007.png
af børn, der visiteres til specialundervisningstilbud er højere i kommuner
med en relativt lav socioøkonomi, kan muligvis skyldes, at en større andel
af børnene i disse kommuner har udfordringer, der kræver særlig støtte.
Der er dog ikke tale om en stærk sammenhæng, der indikerer, at andelen
af elever, der visiteres til specialundervisningstilbud er domineret af den
enkelte kommunes socioøkonomi. Visitationsgraden kan skyldes mange
forskellige årsager herunder forskellige kommunalpolitiske prioriteringer
og praksisser vedr. specialundervisning. Kommuners brug af særlige
dagtilbud kan muligvis også have indflydelse. Kommuner med en
forholdsvis høj grad af visitation til særlige dagtilbud, har muligvis ikke
ligeså mange børn, der overgår fra almene dagtilbud til
specialundervisningstilbud, sammenlignet med kommuner, der i lavere
grad visiterer børn til særlige dagtilbud.
Sen skolestart
Ca. 22 pct. af børnene, der overgår fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 2022/23, starter sent i skole,
jf. figur 4.
11
Dette
er ca. 6 procentpoint lavere end i 2018/19. Andelen, som starter sent i
skole, er betydeligt mindre blandt de børn, der overgår til almenklasser.
Her er andelen af børn med sen skolestart blot faldet en smule fra 5,8 pct.
i 2018/19 til 5 pct. i 2022/23. Der kan være sammenhæng mellem årsagen
til hhv. sen skolestart og henvisning til specialundervisningstilbud. Dette
har dog ikke været muligt at undersøge med de tilgængelige data.
Figur 4 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene
2018/19-2022/23 med sen skolestart, fordelt på undervisningstilbud
Pct.
30
28,3
20
26,4
24,1
24,4
Side 7/15
22,2
10
5,8
2018/19
5,7
2019/20
5,4
2020/21
5,3
2021/22
5,0
2022/23
0
Alment undervisningstilbud
Specialundervisningstilbud
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober
2018-2022, der har været indskrevet i et dagtilbud i løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for
skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet
med hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere
privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i
særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at
identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget
heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det
som den enkelte kommunes gennemsnitlige socioøkonomiske indeks for årene 2019-
2023, da elevandelen i specialundervisningstilbud ligeledes er opgjort for en femårig
periode.
11
Sen skolestart defineres som skolestart efter kalenderåret, hvor barnet fylder 6 år.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0008.png
muligt at inkludere elever fra fri- og privatskoler. Sen skolestart defineres som skolestart efter
kalenderåret, hvor barnet fylder 6 år.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Side 8/15
Funktionsnedsættelser
Nogle børn, har svære funktionsnedsættelser, der nødvendiggør
segregerede specialundervisningstilbud. Dette udgør som tidligere nævnt
ca. 1-3 pct. af en årgang ifølge Thomas Nordahl.
12
Det fremgår af
tabel 2,
at andelen af børn i almene dagtilbud, der er
diagnosticeret med udvalgte diagnoser
13
t.o.m. 31. december inden
skolestart, er betydeligt større blandt gruppen, der overgår fra alment
dagtilbud til specialundervisningstilbud (knap 40 pct. i skoleåret 2022/23)
sammenlignet med dem, der overgår til almenklasse (knap 4 pct. i
skoleåret 2022/23).
Dette kan ses som et udtryk for, at de børn, der visiteres til
specialundervisningstilbud i 0. klasse, har udfordringer, som kan
nødvendiggøre specialpædagogisk bistand. Man kan dog ikke pege på
konkrete funktionsnedsættelser, der er udslagsgivende for henvisning til
segregeret specialundervisning, da dette beror på en individuel vurdering.
Fsva. de udvalgte diagnosegrupper, ses den største forskel på tværs af
undervisningstilbud blandt børn med autismespektrumforstyrrelse (19,5
procentpoint i 2022/23) og dernæst indlærings-, ord-, tal- og
talevanskeligheder samt funktionsnedsættelser knyttet til
bevægeapparatet og psykiske lidelser (6,1-7,4 procentpoint i 2022/23).
Forskellen lyder på 3,6-4,7 procentpoint for de resterende
diagnosegrupper,
jf. tabel 2.
2021/22-årgangen er den årgang, hvor den mindste andel af elever er
diagnosticeret med en af de udvalgte diagnoser forud for skolestart.
Forskellen mellem 2021/22- og 2022/23-årgangen ses primært i
specialundervisningstilbud, og skyldes særligt en stigning i andelen
diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser (ca. 20 pct. i 2022/23)
og psykiske lidelser (ca. 7 pct. i 2022/23).
14
Det bemærkes, at nogle
diagnoser, herunder ADHD, ofte først diagnosticeres i skolealderen.
15
Der
ses mindst udsving over tid fsva. funktionsnedsættelse knyttet til
bevægeapparatet.
Thomas Nordahl m.fl. (2018).
Inkluderende fellesskap for barn og unge - Ekspertgruppen for
barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging,
s. 242.
13
Jf. VIVE’s diagnosegruppeinddeling: Mortensen, Andreasen & Tegtmejer (2020),
Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelse, s. 18ff.
14
Det bemærkes, at udviklingen i andelen af børn med diagnoser ikke nødvendigvis
udelukkende skyldes, at flere/færre børn har funktionsnedsættelser sammenlignet med
tidligere, men kan også forklares ved en eventuelt ændret praksis for diagnosticering over
tid.
15
Faglig viden til børnehaver (adhdcenter.dk), ADHD-symptomer hos drenge og piger -
Netdoktor,
12
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0009.png
Tabel 2 Andel (pct.) børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene
2018/19-2022/23, fordelt på udvalgte diagnosegrupper og undervisningstilbud
2018/19 2019/20 2020/21 2021/22 2022/23
Specialundervisningstilbud
Registreret med minimum én af de
udvalgte diagnosegrupper
39,5
9,9
3,3
8,4
7,0
7,6
21,2
1,4
40,1
10,4
4,6
7,4
8,5
5,5
18,4
1,8
39,1
8,6
4,1
6,8
8,0
6,1
20,1
2,2
33,5
9,5
3,2
5,1
5,7
4,1
16,5
1,9
39,6
9,0
4,3
4,7
7,7
4,8
20,0
6,6
Side 9/15
-
Heraf funktionsnedsættelse knyttet til
bevægeapparatet
-
Heraf sensorisk funktionsnedsættelse
-
Heraf adfærdsforstyrrelser (herunder
ADHD)
-
Heraf indlærings-, ord-, tal- og
talevanskeligheder
-
Heraf udviklingsforstyrrelser
-
Heraf autismespektrumforstyrrelser
-
Heraf psykiske lidelser
Alment undervisningstilbud
Registreret med minimum én af de
udvalgte diagnosegrupper
3,4
1,8
0,6
0,5
0,4
0,1
0,5
0,4
3,7
2,2
0,6
0,5
0,4
0,1
0,5
0,5
3,7
2,2
0,7
0,4
0,4
0,0
0,5
0,4
3,3
2,0
0,7
0,3
0,3
0,1
0,4
0,3
3,7
2,2
0,7
0,5
0,3
0,1
0,5
0,5
-
Heraf funktionsnedsættelse knyttet
til bevægeapparatet
-
Heraf sensorisk funktionsnedsættelse
-
Heraf adfærdsforstyrrelser (herunder
ADHD)
-
Heraf indlærings-, ord-, tal- og
talevanskeligheder
-
Heraf udviklingsforstyrrelser
-
Heraf autismespektrumforstyrrelser
-
Heraf psykiske lidelser
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, der har
været indskrevet i et dagtilbud i løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud
er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke
data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades
børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data
at identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes
ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere elever fra fri-
og privatskoler. Diagnosegrupper opgøres pba. aktions- og/eller bidiagnoser, der er registreret i Landspatientregisteret
ifm. kontakt til somatiske og/eller psykiatriske sygehusafdelinger t.o.m. 31. december inden skolestart. Desuden er der
afgrænset til, at diagnosen seneste skal være givet i det år, hvor barnet fylder 5 år (dvs. inden 6-årsalderen).
Opgørelserne omfatter ikke diagnoser, der måtte være stillet i primærsektoren, fx af privatpraktiserende psykiatere.
Opgørelserne omfatter udvalgte diagnosekoder (ICD-10), som følger: Mortensen, Andreasen & Tegtmejer (2020),
Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelse, s. 18ff. Det bemærkes, at et barn kan
indgå flere gange i tabellen, hvis barnet er registreret med flere diagnoser.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
For tidlig fødsel
For tidlig fødsel kan være forbundet med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne for barnet, som kan udmunde i et behov for særlig støtte
bl.a. i grundskolen. Ca. 9-11 pct. af børnene, der overgår fra alment
dagtilbud til specialundervisningstilbud på 0. klassetrin i 2018/19-
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0010.png
2022/23, er født for tidligt.
16
Det samme gør sig gældende for knap 6 pct.
af børnene, der overgår til almenklasse,
jf. figur 8.
Figur 8 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene
2018/19-2022/23 med for tidlig fødsel, fordelt på undervisningstilbud
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Alment undervisningstilbud
Specialundervisningstilbud
5,9
5,3
5,8
5,7
5,7
9,7
9,7
9,1
11,1
8,7
Side 10/15
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober
2018-2022, der har været indskrevet i et dagtilbud i løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for
skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet
med hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere
privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i
særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at
identificere børn, der modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget
heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det
muligt at inkludere elever fra fri- og privatskoler. For tidlig fødsel defineres som en gestationsalder
mindre end 259 dage (dvs. mindre end 37 uger). Gestationsalderen er ukendt for 5-8 pct. af børnene pr.
årgang.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Køn
Det er i langt større grad drenge (ca. 76 pct.) end piger (ca. 24 pct.), der
overgår fra alment dagtilbud til specialundervisningstilbud i 2022/23,
jf.
figur 5.
Til sammenligning er der en nogenlunde ligelig kønsfordeling i de
almene undervisningstilbud. Fordelingen er stabil over den seneste
femårige periode.
Følges børnene, der gik i 0. klasse i 2018/19 på 1.-4. klassetrin, er
kønsfordelingen i specialundervisningstilbud en smule anderledes med
ca. 79 pct. drenge og ca. 21 pct. piger på de pågældende klassetrin. Der
sker en stigning i antal elever i specialundervisningstilbud for begge køn
fra 0. klassetrin til 4. klassetrin, men stigningen – som fremgår af figur 2 –
er i højere grad båret af drenge end piger, der visiteres til
specialundervisningstilbud.
16
En fødsel er for tidlig, når den finder sted før, der er gået fulde 37 uger af graviditeten.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0011.png
Side
Figur 5 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene 2018/19, 2020/21 og 2022/23,
11/15
fordelt på køn og undervisningstilbud
Pct.
100
80
60
40
20
0
Almentilbud
Specialtilbud
Almentilbud
Specialtilbud
Almentilbud
Specialtilbud
2018/19
2020/21
Drenge
Piger
2022/23
51
76
51
76
51
76
24
49
49
24
49
24
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, der har været indskrevet i et dagtilbud i
løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med
hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud
udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til
folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Herkomst
Andelen af indvandrere og efterkommere er generelt højere i
specialundervisningstilbud end i almene undervisningstilbud. Andelen
udgør hhv.15 pct. i almenklasser og godt 25 pct. i
specialundervisningstilbud i 2022/23,
jf. figur 6.
Indvandrere og
efterkommere har over tid udgjort en stigende andel af de børn, der
overgår til specialundervisningstilbud fra knap 23 pct. i 2018/19 til godt
25 pct. i 2022/23 (svarende til en stigning på 2,6 procentpoint).
Stigningen har været mindre (1,3 procentpoint) i almenklasser i samme
periode.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0012.png
Side
Figur 6 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene 2018/19, 2020/21 og 2022/23,
12/15
fordelt på herkomst og undervisningstilbud
Pct.
100
80
60
40
20
0
Almentilbud
Specialtilbud
Almentilbud
Specialtilbud
Almentilbud
Specialtilbud
2018/19
Dansk herkomst
2020/21
Efterkommer
Indvandrer
2022/23
86,2
77,3
84,9
75,0
85,0
74,6
4,5
9,2
4,9
17,8
4,2
10,8
6,3
18,7
2,5
12,5
3,3
22,0
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, der har været indskrevet i et dagtilbud i
løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med
hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud
udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til
folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler. Dansk oprindelse indikerer, at mindst én af barnets forældre er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Dette
gør sig ikke gældende for indvandrere og efterkommere, hvoraf førstnævnte er født i udlandet og sidstnævnte er født i Danmark. Kategorien indvandrere
omfatter også ganske få personer med ukendt herkomst.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Forældres højest fuldførte uddannelse
Forældres uddannelsesniveau er generelt lavere blandt børn, der overgår
fra alment dagtilbud til specialundervisningstilbud sammenlignet med
børn, der overgår til almenklasse,
jf. figur 7.
Ca. 15 pct. af eleverne i
specialundervisningstilbud på 0. klassetrin i 2022/23 har minimum én
forælder med en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig
gældende for 24 pct. af eleverne i almenklasser. Omvendt er andelen af
elever med forældre, der har grundskole, erhvervs- eller gymnasial
uddannelse som højest fuldførte, højere i specialundervisningstilbud end i
almene undervisningstilbud.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0013.png
Side
Figur 7 Andel børn, der overgår fra alment dagtilbud til 0. klasse i skoleårene 2018/19 og 2022/23, fordelt på
13/15
forældres højest fuldførte uddannelse og undervisningstilbud
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
21
24
6
26
3
21
Almentilbud
2018/19
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
10
16
5
34
5
29
Specialtilbud
24
24
6
22
3
21
Almentilbud
2022/23
MVU
LVU
15
18
6
29
5
26
Specialtilbud
Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 43.800-46.700 0.-klasseelever fra kommunale grundskoler pr. oktober 2018-2022, der har været indskrevet i et dagtilbud i
løbet af kalenderåret svarende til tidspunkt for skolestart (2018-2022). Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med
hjemmel i Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud
udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke. Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til
folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler. Forældres højest fuldførte uddannelse er opgjort ultimo juni inden skolestart og omfatter uddannelsesniveauet for
den forælder med det højeste uddannelsesniveau. Grundskole omfatter også ukendt uddannelsesniveau. KVU, MVU og LVU står for kort, mellemlang og
lang videregående uddannelse. KVU inkluderer også ph.d.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Trivsel
I nedenstående figur følges elevgruppen, der er overgået fra et alment
dagtilbud til 0. klasse i 2018/19, når de går i 4. klasse i 2022/23. Ca. 83
pct. af eleverne, der går i specialundervisningstilbud, har en høj generel
trivsel. Til sammenligning gør dette sig gældende for ca. 90 pct. af
eleverne i almenklasser,
jf. figur 9.
17
Trivselsmålingen kan underopdeles i fire differentierede
trivselsindikatorer: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro
og orden. Trivslen er generelt set lavere i specialundervisningstilbud end i
almenklasser særligt fsva. faglig trivsel. Ca. 73 pct. af eleverne i
specialundervisningstilbud har en høj faglig trivsel, mens andelen er 85
pct. i almenklasser. Den indikator, hvor den mindste andel af eleverne i
hhv. almen- (ca. 69 pct.) og specialundervisningstilbud (ca. 63 pct.) har en
høj trivselsscore er støtte og inspiration.
17
Høj generel trivsel defineres som en trivselsscore større end 3 på en skala fra 1 til 5
baseret på den nationale trivselsmåling. Trivselsscoren beregnes som en gennemsnitsscore
baseret på 40 spørgsmål, der bl.a. omhandler social- og faglig trivsel samt
undervisningsmiljø.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0014.png
Figur 9 Andel børn, der er overgået fra alment dagtilbud til folkeskole, med
høj trivsel i 4. klasse i skoleåret 2022/23, fordelt på undervisningstilbud
Pct.
100
80
60
40
20
0
Generel trivsel Faglig trivsel Social trivsel
Alment undervisningstilbud
Støtte og
inspiration
Ro og orden
90
83
85
91 87
73
69
63
81 80
Side 14/15
Specialundervisningstilbud
Anm.: Opgørelsen omfatter børn, der har været indskrevet i et dagtilbud i 2018 og gået i 0.-klasse på en
kommunal grundskole i 2018/19. Opgørelsen er heraf yderligere afgrænset til de børn, der går i 4. klasse i
2022/23, og som har besvaret minimum 50 pct. af spørgsmålene inden for hver indikator i den nationale
trivselsmåling (ca. 37.350-37.550 elever pr. indikator). Undervisningstilbud er opgjort på 4. klassetrin. Fsva.
dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i
Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i
opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud
oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke.
Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler. Høj trivsel defineres som en trivselsindikator større end 3 på
skalaen 1-5.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I figur 9 sondres der ikke mellem elevernes undervisningstilbud forud for
4. klassetrin. Ved at inddele elevgruppen på antal år i
specialundervisningstilbud, ses der indikationer på, at andelen med høj
generel trivsel er højest blandt de elever, der har modtaget
specialundervisningstilbud i alle 5 år (ca. 87 pct.), sammenlignet med de
elever, der har modtaget specialundervisningstilbud i 1-4 år (ca. 78-82
pct.). Samme tendens gør sig gældende for de differentierede
trivselsindikatorer. Det bemærkes, at elevgrupperne, der har været i
specialundervisningstilbud i 1-4 år er relativt små.
Resultater fra Folkeskolens nationale overgangstest
I nedenstående figur følges elevgruppen, der er overgået fra et alment
dagtilbud til 0. klasse i 2018/19, når de går i 4. klasse i 2022/23.
Andelen af elever med gode resultater i Folkeskolens nationale
overgangstest er lavere i specialundervisningstilbud end i almenklasser,
jf.
figur 10.
18
18
Elevdygtigheden bliver opgjort på den kriteriebaserede skala på seks niveauer, hvor gode
resultater udgør niveau 4 til 6.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Orientering om offentliggørelse af analysenotat og inspirationskatalog i regi af VIBUS, fra børne- og undervisningsministeren
3020101_0015.png
Figur 10 Andel børn, der er overgået fra alment dagtilbud til folkeskole, med
gode resultater i Folkeskolens nationale overgangstest i 4. klasse i skoleåret
2022/23, fordelt på fag og undervisningstilbud
Pct.
80
60
40
20
0
Dansk, læsning
Alment undervisningstilbud
Matematik
Specialundervisningstilbud
68
44
76
Side 15/15
50
Anm.: Opgørelsen omfatter børn, der har været indskrevet i et dagtilbud i 2018 og gået i 0.-klasse på en
kommunal grundskole i 2018/19. Opgørelsen er heraf yderligere afgrænset til de børn, der går i 4. klasse i
2022/23, og som er registreret med resultater fra Folkeskolens nationale overgangstest (ca. 24.600 elever
fsva. dansk, læsning og ca. 27.900 elever fsva. matematik). Undervisningstilbud er opgjort på 4. klassetrin.
Fsva. dagtilbud er der afgrænset til kommunale og selvejende dagtilbud oprettet med hjemmel i
Dagtilbudsloven. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at inkludere privatinstitutioner i
opgørelserne. For at afgrænse til almene dagtilbud udelades børn, der er indskrevet i særlige dagtilbud
oprettet med hjemmel i Barnets lov. Det er ikke muligt via tilgængelige data at identificere børn, der
modtager støtte i almene dagtilbud, som derfor kan indgå i opgørelsen. Omfanget heraf kendes ikke.
Fsva. grundskole er opgørelserne afgrænset til folkeskoler, specialskoler for børn samt interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Der forelægger ikke data, der gør det muligt at
inkludere elever fra fri- og privatskoler. Elevdygtigheden bliver opgjort på den kriteriebaserede skala på
seks niveauer, hvor gode resultater udgør niveau 4-6.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
I
figur 10
sondres der ikke mellem elevernes undervisningstilbud forud for
4. klassetrin. Ved at inddele elevgruppen på antal år i
specialundervisningstilbud ses der indikationer på, at andelen af elever
med gode testresultater i matematik er lavere blandt elever, der har været
i specialundervisningstilbud i alle 5 år (45 pct.), sammenlignet med elever,
der har modtaget specialundervisningstilbud i færre år (andelen falder fra
ca. 54 pct. blandt elever, der har modtaget specialundervisningstilbud i 1
år, til ca. 52 pct. for elever, der har modtaget specialundervisningstilbud i
4 år). Samme tendens kan ikke findes fsva. dansk, læsning. Det bemærkes,
at elevgrupperne, der har været i specialundervisningstilbud i 1-4 år er
relativt små.