BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Lovudkast - høring over udkast til lovforslag vedr. ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 158
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

BUU Alm.del - Bilag 158

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift

(Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og re-

gelsanering)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som

ændret ved

§ 15 i lov

nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1658 af 30.

december 2024, § 1 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, lov nr. 1660 af 30.

december 2024 og § 3 i lov nr. 1664 af 30. december 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »pædagogisk læringscenter« til: »skolebib-

liotek«.

§ 19, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Skolebiblioteket

stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens un-

dervisning, herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes

fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket under-

støtter elevernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede

aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og litteratur. Skolebibli-

oteket understøtter desuden det undervisende personales planlægning, gen-

nemførelse og evaluering af undervisningen. Opgaverne varetages i samar-

bejde med folkebiblioteket.«

§ 19, stk. 3,

ændres »det pædagogiske læringscenter« til: »skolebiblio-

teket«.

§ 19, stk. 5,

ophæves.

§2

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december

2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dringer:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Lovudkast - høring over udkast til lovforslag vedr. ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

§ 4, stk. 2,

ændres »folkeskolens pædagogiske læringscentre« til: »sko-

lebiblioteker«.

§ 5, stk. 1,

ændres »folkeskolens pædagogiske læringscentre« til: »sko-

lebiblioteker«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at ændre betegnelsen pædagogisk læringscen-

ter til skolebibliotek. Formålet med forslaget er at gøre betegnelsen for fol-

keskolens pædagogiske læringscentre mere intuitiv og forståelig for både

elever og forældre og andre. Ved at bruge betegnelsen “skolebibliotek” un-

derstreges det samtidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er en

central opgave for skolebiblioteket, hvilket med forslaget også tydeliggøres

direkte i lovteksten og bemærkningerne hertil. Ændringen af betegnelsen vil

ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion

og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om regelsaneringer. Det foreslås

således, at reglerne om de pædagogiske læringscentres formål og funktion,

som i dag er fastsat i bekendtgørelsesform, skrives ind i folkeskoleloven,

hvorved bemyndigelsen til, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om folkeskolens pædagogiske læringscentres formål

og funktion, kan ophæves. Der foreslås endvidere en forenkling af de regler,

som skrives ind i loven, så de regler i bekendtgørelsen, der reelt er uden

juridisk bindende indhold eller er overflødige, udgår.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebiblio-

tek

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, at der ved hver skole oprettes

et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder

med folkebiblioteket og stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens

undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vej-

ledning i brugen heraf. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 13, at under-

visningsmidler skal forstås bredt som lærermidler og læringsressourcer.

Betegnelsen pædagogisk læringscenter blev indført ved en lovændring til

folkeskoleloven i 2014. Forud herfor havde betegnelsen været skolebiblio-

tek som et pædagogisk servicecenter. Af forarbejderne til lovændringen i

2014, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 14

og 21, fremgår det, at skolebibliotekerne i dag fungerer som pædagogisk

servicecenter ved at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens un-

UDKAST

dervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning og ved at yde vejled-

ning i brugen heraf. Det fremgår videre, at forslaget om at ændre betegnel-

sen for skolebibliotekerne til pædagogisk læringscenter afspejler et bredt

ønske blandt interessenterne om at gøre beskrivelsen af skolebiblioteket

mere tidssvarende. Endvidere fremgår det, at funktionen som pædagogisk

læringscenter overordnet betyder, at det pædagogiske læringscenter skal un-

derstøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til

Fælles Mål, og at det pædagogiske læringscenter fremover skulle varetage

en række funktioner, som var nye i forhold til de hidtidige funktioner, her-

under bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af un-

dervisning inden for udvalgte områder.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget om at erstatte »pædagogisk læringscenter« med

»skolebibliotek« er et ønske om at gøre betegnelsen for folkeskolens pæda-

gogiske læringscentre mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre

og andre. Ved at bruge betegnelsen “skolebibliotek” understreges det sam-

tidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er en central opgave for

skolebiblioteket. Ændringen af betegnelsen vil ikke medføre nogen ind-

holdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der vare-

tages af det pædagogiske læringscenter i dag.

Det foreslås således, at betegnelsen for pædagogisk læringscenter ændres til

skolebibliotek. Funktionen som skolebibliotek vil fortsat overordnet betyde,

at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes ar-

bejde med at leve op til Fælles Mål. Skolebiblioteket vil skulle varetage de

hidtidige funktioner, som er blevet varetaget af det pædagogiske lærings-

center, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.

2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler om

de pædagogiske læringscentres formål og funktion

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse

nr. 989 af 27. august 2024, at der ved hver skole oprettes et pædagogisk

læringscenter. For nærmere om de pædagogiske læringscentre henvises der

til pkt. 2.1.1.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til folkeskolelovens § 19,

stk. 5, fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål

og funktion.

UDKAST

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 21, at det pædagogiske læringscenter

fremover skal varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hid-

tidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse

og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i bekendtgørelsen bl.a. vil

blive fastsat mere tidssvarende regler om, hvilke funktioner der skal vareta-

ges af det pædagogiske læringscenter, samt hvilke opgaver der kan vareta-

ges af læringscentret eller alternativt kan løses andre steder på skolen. Det

er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at skolens leder skal

sikre, at det pædagogiske læringscenter skaber overblik over og formidler

tilgængelige læringsressourcer, samt understøtter planlægning, gennemfø-

relse og evaluering af den fagopdelte undervisning, den understøttende un-

dervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning.

Det er ligeledes hensigten, at reglerne skal give skolens leder mulighed for

inden for rammerne af lovgivningen og hhv. kommunalbestyrelsens beslut-

ninger og skolebestyrelsens principper at træffe beslutning om, at lærings-

centret skal understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og

mere varieret skoledag, samt understøtte samarbejdet med idræts-, kultur-

og foreningslivet. Der henvises herved til Folketingstidende 2013-14, tillæg

A, L 150 som fremsat, side 21.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 19, stk. 5, er senest blevet udmøntet

ved bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogi-

ske læringscentre.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om

folkeskolens pædagogiske læringscentre, at det pædagogiske læringscenter

udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i samarbejde med

skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsi-

dige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes og

pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervis-

ningsrelaterede aktiviteter for eleverne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædagogiske læringscen-

ter i samarbejde med ledelsen skal

1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske

arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisnings-

miljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,

UDKAST

2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at

understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og

læringsudbytte i alle fagblokke,

3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen

4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder også bøger til ele-

vernes fritidslæsning.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske læringscenter vare-

tager følgende opgaver:

1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige ana-

loge og digitale undervisningsmidler.

2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pædagogers planlæg-

ning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed

på

a) aktuelle indsatsområder på skolen,

b) inddragelse af data og evalueringsresultater,

c) folkeskolens tværgående temaer og

d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.

3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne

med fokus på at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, for-

dybelse og virkelyst jf. folkeskolens formål.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Regeringen har et generelt fokus på regelsanering og regelforenkling. Der

er i dag udstedt et betydeligt antal bekendtgørelser på folkeskoleområdet,

og der er behov for løbende opmærksomhed på at sikre gennemskuelighed

og overblik over lovgivningen for kommuner og skoler og at skabe gode

rammer for skolernes arbejde, herunder at skabe frirum for lokal udmønt-

ning.

Det findes derfor hensigtsmæssig at samle reglerne om det kommende sko-

lebiblioteks formål og funktion, som i dag er fastsat både direkte i folkesko-

leloven og bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så

reglerne alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Dermed vil der frem-

over være én bekendtgørelse mindre, som kommuner og skoler skal orien-

tere sig i og følge på området.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i § 19, stk. 5, i folkeskole-

loven ophæves.

UDKAST

Den foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke læn-

gere i henhold til folkeskoleloven bemyndiges til at kunne fastsætte nær-

mere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, samles reglerne om de pædagogiske lærings-

centres formål og funktion, som i dag er fastsat både direkte i folkeskolelo-

ven og i bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så de

alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, hvorved bemyndigelsen til,

at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fol-

keskolens pædagogiske læringscentres formål og funktion, jf. lovens § 19,

stk. 5, kan ophæves. Der foreslås endvidere at foretage en forenkling af de

regler, som skrives ind i loven, så de regler i bekendtgørelsen, der reelt er

uden juridisk bindende indhold eller er overflødige, udgår. Bekendtgørelsen

stiller i dag en række detaljerede forventninger til det pædagogiske lærings-

centers konkrete opgavevaretagelse, som med lovforslaget saneres for at

skabe rum til lokal udmøntning. Der er lagt vægt på at skrive de centrale

funktioner og opgaver ind i folkeskoleloven, og den foreslåede sanering æn-

drer ikke på, at skolebiblioteket vil skulle understøtte lærernes, pædagoger-

nes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. En af måderne,

hvorpå skolebiblioteket kan understøtte dette, er fx ved at gangsætte, under-

støtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pæda-

gogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt at under-

støtte skoleudviklingsindsatser. Det kan fx også være ved at sætte forsk-

ningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen.

Det bemærkes, at som opfølgning på ovenstående ændringer vil Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet op-

datere vejledningen til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læ-

ringscentre fra 2023 efter ikrafttrædelsen af ændringerne.

For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere

regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæs-

sige konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

UDKAST

Eftersom der med lovforslaget ændres på regulering målrettet folkeskolen,

der er kommunal, skal de økonomiske konsekvenser forhandles med KL

(DUT).

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet af lovforslaget, idet der

med forslaget om at ændre betegnelsen pædagogisk læringscenter til skole-

bibliotek indføres en ny betegnelse for folkeskolens pædagogiske lærings-

centre, der er mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og an-

dre. Med forslaget om at afskaffe bekendtgørelsen om folkeskolens pæda-

gogiske læringscentre og forenkle de regler, som skrives ind i loven, indfø-

res der samtidig tiltag for at sikre regelsanering og regelforenkling på om-

rådet, hvilket tillige understøtter efterlevelsen af princip 1.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at de øvrige principper for di-

gitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. maj til den 11. juni 2025

(31 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-

ninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra –

UDKAST

Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Be-

skæftigelsesrådet, Biblioteksafgiftsnævnet, Bibliotekschefforeningen,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Undervisningsmid-

ler, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes

Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Center

for Undervisningsmidler, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Dagin-

stitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Fiskeriforening Produ-

cent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde-

samfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk

Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Forfatterforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, DM, Dansk

Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sko-

leforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser,

Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund,

Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Be-

styrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske

Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Forlag, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymna-

stik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF &

VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler,

Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Re-

gioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske

Skønlitterære Forfattere, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Be-

styrelserne, Danske Undervisningsforlag, Danske Universiteter, DBC DI-

GITAL A/S, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den

Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulent-

ordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Di-

gitale Folkebibliotek, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek,

Det Kgl. Bibliotek - att. Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Det Kongelige

Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musik-

konservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrations-

råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitalise-

ringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendom Danmark, Engineer

the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne,

UDKAST

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Dan-

mark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten,

FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings For-

bund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i

Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved

Danskuddannelser, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for

Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og

unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Sko-

lers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fødevareforbun-

det NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gym-

nasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, Hvo-

rErDerEnVoksen, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettighe-

der, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Vel-

færdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsor-

gen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødeva-

rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogi-

ske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Lands-

foreningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdoms-

skoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for

Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsforeningen Skole og

Bøger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorgani-

sationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelssko-

leelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børne-

passere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og

VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralor-

ganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og

Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge,

Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt

Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Læremidler,

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Na-

turvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ope-

ration Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,

Pædagogisk LæringsCenter Forening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de

Martime Uddannelser, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for

Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservato-

rium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannel-

ser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse

UDKAST

(VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslut-

ningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretari-

atet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selv-

ejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole

og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TA-

BUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT-

Kredsen, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannel-

seslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklings-

hæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforenin-

gen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Universe og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

UDKAST

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., at der ved hver skole

oprettes et pædagogisk læringscenter.

Det foreslås i

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »pædagogisk læringscenter« til

»skolebibliotek«.

Det foreslåede vil betyde, at funktionen pædagogisk læringscenter vil ændre

betegnelse til skolebibliotek i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den fore-

slåede betegnelse skolebibliotek. Funktionen som skolebibliotek vil således

overordnet betyde, at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagoger-

nes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Skolebiblioteket vil

herunder skulle varetage de samme funktioner og opgaver, som varetages af

det pædagogiske læringscenter i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., at det pædagogiske

læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Efter bestemmelsens 3.

pkt. stiller læringscentret undervisningsmidler til rådighed for skolens un-

dervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejled-

ning i brugen heraf.

Børne- og undervisningsministeren er i medfør af folkeskolelovens § 19,

stk. 5, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læ-

ringscentres formål og funktion. Denne bemyndigelse er udnyttet ved ud-

stedelse af bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pæ-

dagogiske læringscentre. I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om

de pædagogiske læringscentres formål og opgaver, som uddyber bestem-

melsen i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 3. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at det pædagogiske læringscen-

ter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i samarbejde

Side 13/21

UDKAST

med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og

alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes

og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervis-

ningsrelaterede aktiviteter for eleverne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædagogiske læringscen-

ter i samarbejde med ledelsen skal

1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske

arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisnings-

miljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,

2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at

understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og

læringsudbytte i alle fagblokke,

3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen

4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder også bøger til ele-

vernes fritidslæsning.

Det er fastsat i bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske læringscenter va-

retager følgende opgaver:

1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige ana-

loge og digitale undervisningsmidler.

2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pædagogers planlæg-

ning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed

på

a) aktuelle indsatsområder på skolen,

b) inddragelse af data og evalueringsresultater,

c) folkeskolens tværgående temaer og

d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.

3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne

med fokus på at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, for-

dybelse og virkelyst jf. folkeskolens formål.

Det foreslås, at

§ 19, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves, og at der i stedet indsættes

fire nye punktummer.

Som nyt

2. pkt.

foreslås det, at skolebiblioteket stiller undervisningsmidler

til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i un-

dervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen

heraf.

Side 14/21

UDKAST

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket skal stille undervisnings-

midler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug

i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yde vejledning i brugen

heraf.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende folkeskolelovs § 19, stk.

2, 3. pkt., dog med en sproglig tydeliggørelse af, at skolebibliotekets opgave

med at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning ind-

befatter at stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til

elevernes fritidslæsning og yde vejledning i brugen heraf. Dette er en vide-

reførelse af gældende ret. Skolebiblioteket vil evt. kunne stille fysiske bøger

til rådighed via samarbejdet med folkebiblioteket, ligesom skolebiblioteket

og folkebiblioteket kan supplere hinanden. Den foreslåede tydeliggørelse vil

således ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Skolebibliotekets vejledningsopgave i forbindelse med brugen af undervis-

ningsmidler vil som hidtil indebære, at skolebiblioteket skaber overblik over

og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervis-

ningsmidler. Undervisningsmidler skal som hidtil forstås bredt som lærer-

midler og læringsressourcer.

Som nyt

3. pkt.

foreslås det, at skolebiblioteket understøtter elevernes læs-

ning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for ele-

verne og vejleder om kulturtilbud og litteratur.

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket vil skulle understøtte ele-

vernes læsning, udvikle og understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter

for eleverne og vejlede om kulturtilbud og litteratur.

Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, 3. pkt., tydeliggør indledningsvist,

at understøttelse af elevernes læsning er en central opgave for skolebiblio-

teket. Det skyldes, at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagoger-

nes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål, hvorefter læsning er

et mål på alle klassetrin. Skolebiblioteket vil endvidere som hidtil skulle

udvikle og understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og

vejlede om kulturtilbud og litteratur. Den foreslåede affattelse af § 19, stk.

2, 3. pkt., vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer af gældende

ret.

Side 15/21

UDKAST

Som nyt

4. pkt.

foreslås det, at skolebiblioteket desuden understøtter det un-

dervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af under-

visningen.

Det foreslåede vil medføre, at skolebiblioteket som hidtil vil skulle under-

støtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evalue-

ring af undervisningen. Det indbefatter, at skolebiblioteket vil skulle med-

virke til at understøtte og udvikle det undervisende personales didaktiske og

pædagogiske praksis.

Som nyt

5. pkt.

foreslås det, at opgaverne varetages i samarbejde med fol-

kebiblioteket.

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket som hidtil indgår i et gene-

relt samarbejde med folkebiblioteket om de opgaver, som skolebiblioteket

skal varetage. Der er alene tale om en sproglig opdatering af den gældende

§ 19, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede ændring er således uden indholds-

mæssig betydning.

Som følge af at det fastsatte i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i fol-

keskolelovens § 19, stk. 5, indskrives i folkeskoleloven, foreslås bemyndi-

gelsen samtidig ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne

hertil. Det bemærkes, at der med lovforslaget samtidig foretages en forenk-

ling af de regler, som skrives ind i loven, så de regler i bekendtgørelsen, der

reelt er uden juridisk bindende indhold eller er overflødige, udgår. Det gæl-

der bekendtgørelsens detaljerede forventninger til den konkrete opgaveva-

retagelse, eksempelvis at opgaven med at understøtte lærere og pædagogers

planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen skal ske ”med

opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområder på skolen, inddragelse af

data- og evalueringsresultater, c) folkeskolens tværgående temaer og d)

samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket”. Endvidere er

der i bekendtgørelsen f.eks. gengivet lovtekst fra bestemmelsen om det pæ-

dagogiske læringscenter, som er overflødig, da det allerede fremgår af lo-

ven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pæda-

gogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Side 16/21

UDKAST

Det foreslås i

§ 19, stk. 3,

at ændre »det pædagogiske læringscenter« til

»skolebiblioteket«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen fortsat kan be-

slutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af skolebiblio-

teket og et folkebibliotek.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,

hvorved det foreslås, at betegnelsen pædagogisk læringscenter ændres til

skolebibliotek i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 19, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren

fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funk-

tion.

Det foreslås at ophæve

§ 19, stk. 5.

Den foreslåede ophævelse af § 19, stk. 5, vil indebære, at børne- og under-

visningsministeren ikke længere vil være bemyndiget til at kunne fastsætte

nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Med hjemmel i den gældende § 19, stk. 5, i folkeskoleloven er bekendtgø-

relse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscen-

tre udstedt. Denne bekendtgørelse bortfalder som følge af den foreslåede

ophævelse af bestemmelsen i § 19, stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at samle reglerne om det kom-

mende skolebiblioteks formål og funktion, som i dag er fastsat både direkte

i folkeskoleloven og i bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læ-

ringscentre, så reglerne alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Der

foreslås endvidere en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, så de

regler i bekendtgørelsen, der reelt er uden juridisk bindende indhold eller er

overflødige, udgår.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 17/21

UDKAST

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om biblioteksafgift, at for udlånsenheder på

folkeskolens pædagogiske læringscentre udbetales der fuld afgift efter § 4,

stk. 1, for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift

for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at »folkeskolens pædagogiske læringscentre« æn-

dres til »skolebiblioteker«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen folkeskolens pædago-

giske læringscentre vil ændre betegnelse til skolebiblioteker i § 4, stk. 2, i

lov om biblioteksafgift.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,

hvorefter det pædagogiske læringscenter ændrer betegnelse til skolebiblio-

tek i folkeskoleloven, hvor skolebiblioteksfunktionen er nærmere afgrænset

i lovens § 19, stk. 2-4.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om biblioteksafgift, at fordelingen af bibli-

oteksafgiften finder sted på grundlag af indberetninger fra folkebiblioteker,

folkebibliotekernes digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læ-

ringscentre og Nota (nu Det Kgl. Biblioteks Nota-service) i det omfang disse

biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indbe-

retningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at folkeskolens pædagogiske læringscentre ændres

til skolebiblioteker.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen folkeskolens pædago-

giske læringscentre vil ændre betegnelse til skolebiblioteker i § 5, stk. 1, i

lov om biblioteksafgift.

Side 18/21

UDKAST

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,

hvorefter det pædagogiske læringscenter ændrer betegnelse til skolebiblio-

tek i folkeskoleloven, hvor skolebiblioteksfunktionen er nærmere afgrænset

i lovens § 19, stk. 2-4.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Det bemærkes, at lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift ikke gælder

for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland

eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Side 19/21

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 989 af 27. august

2024, som ændret ved § 15 i lov

nr. 1655 af 30. december 2024, lov

nr. 1658 af 30. december 2024, § 1

i lov nr. 1659 af 30. december

2024, lov nr. 1660 af 30. december

2024 og § 3 i lov nr. 1664 af 30.

december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 19. ---

Stk. 2.

Ved hver skole oprettes et

pædagogisk læringscenter. Det pæ-

dagogiske læringscenter samarbej-

der med folkebiblioteket. Det pæ-

dagogiske læringscenter stiller un-

dervisningsmidler til rådighed for

skolens undervisning, herunder

også bøger til elevernes fritidslæs-

ning, og yder vejledning i brugen

heraf.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at der skal etableres et in-

tegreret bibliotek bestående af det

pædagogiske læringscenter og et

folkebibliotek.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte nærmere

regler om de pædagogiske lærings-

centres formål og funktion.

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »pæ-

dagogisk læringscenter« til: »skole-

bibliotek«.

§ 19, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves

og i stedet indsættes:

»Skolebiblioteket

stiller under-

visningsmidler til rådighed for sko-

lens undervisning, herunder fysiske

bøger til brug i undervisningen og

til elevernes fritidslæsning, og yder

vejledning i brugen heraf. Skole-

biblioteket understøtter elevernes

læsning, udvikler og understøtter

undervisningsrelaterede aktiviteter

for eleverne og vejleder om kultur-

tilbud og litteratur. Skolebibliote-

ket understøtter desuden det under-

visende personales planlægning,

gennemførelse og evaluering af un-

dervisningen. Opgaverne varetages

Side 20/21

UDKAST

i samarbejde med folkebibliote-

ket.«

§ 19, stk. 3,

ændres »det pæda-

gogiske læringscenter« til: »skole-

biblioteket«.

§ 19, stk. 5,

ophæves.

§2

I lov om biblioteksafgift, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1175 af 17. de-

cember 2002, som ændret ved lov

nr. 676 af 8. juni 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 4. ---

Stk. 2.

For udlånsenheder på fol-

keskolens pædagogiske lærings-

centre udbetales der fuld afgift ef-

ter stk. 1 for de første 15 eksem-

plarer pr. titel pr. bibliotek og en

tredjedel afgift for de øvrige ek-

semplarer pr. titel pr. bibliotek.

Stk. 3.

---

§ 4, stk. 2,

ændres »folkesko-

lens pædagogiske læringscentre«

til: »skolebiblioteker«.

§ 5.

Fordelingen af biblioteksaf-

§ 5, stk. 1,

ændres »folkesko-

giften finder sted på grundlag af

lens pædagogiske læringscentre«

indberetninger fra folkebiblioteker, til: »skolebiblioteker«.

folkebibliotekernes digitale ud-

lånstjenester, folkeskolens pæda-

gogiske læringscentre og Nota, i

det omfang disse biblioteker har

deres bogbestand registreret i ma-

skinlæsbar form og indberetnin-

gerne indeholder de nødvendige

data til beregning af afgiften.

Stk. 2.

---

Side 21/21