Til adressater på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek
og regelsanering)
Børne- og Undervisningsministeriet sender herved udkast til forslag til lov
om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsane-
ring) i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at ændre betegnelsen pædagogisk læringscen-
ter til skolebibliotek og at tydeliggøre, at understøttelse af elevernes læs-
ning og vejledning i brugen af fysiske bøger i undervisningen og til ele-
vernes fritidslæsning er en central opgave for skolebiblioteket.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag om regelsaneringer. Det fore-
slås således, at reglerne om de pædagogiske læringscentres formål og
funktion, som i dag er fastsat i bekendtgørelsesform, skrives ind i folke-
skoleloven, hvorved børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål
og funktion, kan ophæves. Der foreslås endvidere at foretage en forenk-
ling af de regler, som skrives ind i loven, så de regler i bekendtgørelsen,
der reelt er uden juridisk bindende indhold eller er overflødige, udgår.
Lovforslaget forventes fremsat i åbningsugen 2025/26.
Udkastet til lovforslag og høringslisten kan også ses på
www.hoerings-
portalen.dk.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. juni
2025.
Høringssvar kan sendes til
med angivelse af ”Høring – lov-
forslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skole-
bibliotek og regelsanering” og afsenders navn i emnefeltet.
12. maj 2025
Sagsnr.: 25/13313
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044