Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 157
Offentligt
3018650_0001.png
11.maj, 2025
Undervisningsminister
Mattias Tesfaye
Hvorfor er inklusion så vanskelig? - mangler vi viden?
Problem
6�½ % af folkeskolens elever henvises til specialtilbud uden for den almindelige klasse!
Det er en stigning på 2�½ % over de seneste 10 år. Intet tyder på, at denne stigning er ved at vende.
Vi har ikke forskningsmæssig viden, der fortæller, om det er godt for alle disse børn at blive sendt
til specialtilbud. Vi ved generelt fra forskning, at elever i specialtilbud får et ringere udbytte af
skolegangen, bl.a. i forbindelse med reducerede forventninger fra omgivelserne.
En psykiatrisk diagnose danner i et stigende antal tilfælde baggrund for henvisning til specialtilbud.
Vi har
heller ikke forskningsmæssigt grundlag for at vide om denne ”sygeliggørelse” af så mange
børn kommer disse børn skolemæssigt til gavn. Vi kender heller ikke de mulige negative effekter,
det kan have på disse børns selvopfattelse og selvtillid som fundament for deres skoleudbytte og
fremtidige livsmuligheder. De mange børn med diagnoser med skolefravær er et særligt sørgeligt
kapitel, der kræver hurtig løsning.
Til gengæld ved vi, at det ikke kan være rent objektive forhold hos det enkelte barn, der danner
baggrund for henvisning til specialtilbud i de 98 kommuner i forbindelse med, at
udskillelsesprocenten svinger mellem 2 % og 10-12 % mellem kommunerne. Der må være noget at
lære af dette.
Vi ved også, at den stigende udgift til specialtilbuddene forhindrer målrettet indsats i forhold til
almenområdet. Derved er vi inde i en negativ økonomisk spiral, der desværre ikke er til fordel for
nogen i folkeskolen.
Hvad ved vi?
Professor Thomas Nordahl og Terje Overland fra Norge sætter i en ny bog fokus på
vigtig viden om, hvordan skolen skal arbejde professionelt med at sikre alle børn det bedst mulige
skoleudbytte
1
.
De tager udgangspunkt i, at de allerfleste børn skal undervises med udgangspunkt i den almindelige
klasse.
På niveau 1 (omfattende 75-85 % af eleverne) indbygges den fornødne støtte i den almindelige
undervisning.
På niveau 2 (15-25 %) gives ekstra støtte og hjælp med udgangspunkt i, at børnene fortsat er en del
af det almene fællesskab i klassen. Støttemulighederne skal kunne udløses ubureaukratisk og enkelt
på den enkelte skole.
På niveau 3 (3-5 %) gives omfattende, varige og intensiv støtte med udgangspunkt i den
almindelige klasse, der fortsat danner base. Her medvirker PPR og andre fagpersoner.
Omfanget af elever på niveau 2 og 3 vil variere i forhold til, hvor kvalificeret almenundervisningen
på niveau 1 er.
Fra forskning ved vi, at læreren er den vigtigste faktor for elevernes skoleudbytte. Det gælder først
og fremmest de 15-20 % elever, der befinder sig på niveau 2 og 3. For at hjælpe disse elever må
fokus nødvendigvis være på, hvordan man støtter den enkelte lærer i arbejdet i klassen.
I bogen beskrives, hvordan man i praksis analyserer undervisningen og opnår et fagligt fundament
1
Nordahl,T. & Overland,T.
Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer. Stort læringsudbytte for alle elever.
Dafolo, 2025.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 157: Henvendelse af 11/5-25 fra Bjarne Nielsen, Skibby om inklusion
3018650_0002.png
for at arbejde med vigtige ændringer og udvikling af almenundervisningen, der især tilgodeser de
15-20 % af eleverne, der har det sværest.
Den enkelte lærer kan kun i begrænset omfang reflektere over sin egen undervisningspraksis, og det
nødvendiggør udvikling af professionelle læringsfællesskaber på skolen. Herved bliver den enkelte
lærer ikke alene-ansvarlig for undervisningen, men det bliver et kollektivt ansvar for de centrale
lærere på klassen for såvel planlægning, som gennemførsel og evaluering af undervisningen.
Tankerne i Nordahls og Overlands bog indgår i LP-modellen, som Thomas Nordahl var
hovedarkitekt for i første del af dette århundrede, og som der blev arbejdet med på de fleste skoler i
Danmark. Når det ikke er tilfældet længere, kan det lære os noget om, hvorfor det er så svært at lave
vedvarende faglig nyudvikling i folkeskolen.
Nye tiltag er kommet til
–
herunder heldigvis også meget effektive - i det omfang udførelsen sker på
baggrund af overholdelse af betingelserne for at kunne være effektfuld.
NEST-pædagogik og co-teaching er særdeles effektive i forhold til at sikre kvalificeret undervisning
til alle elever. Her fokusere også på nødvendigheden af det fælles ansvar og samarbejde mellem
lærerne med inddragelse af faglige ressourcepersoner, inkl. PPR. Den enkelte lærer skal støttes,
men to lærere i klassen hjælper ikke automatisk de svage elever, medmindre betingelserne for co-
teaching følges.
Jeg har beskrevet temaet skoleudvikling i forhold til NEST og co-teaching i vedlagte bilag
2
.
Hvad kan der gøres?
I Nordahl og Overlands bog kan man læse, at skolelovgivningen i Norge
direkte forpligter den enkelte skole og lærer til at være inkluderende med meget konkrete krav i
forhold til dette. I Danmark har vi ikke tradition for at være så konkrete.
Under alle omstændigheder vil det inkluderende arbejde kræve det samme i forhold til
nødvendigheden af kompetenceudvikling hos lærere og ikke mindst til skolens og kommunens
ledere og chefer. Herudover vil der være krav til anvendelse af skolernes faglige ressourcepersoner
–
herunder tilstedeværelse af skolepsykologer og det samlede PPR. Generelt må fagpersonerne være
mere til stede på skolerne og tage udgangspunkt i lærernes behov.
Udviklingen har vist, at der ikke er sikkerhed for, at 98 kommuner med stort selvstyre på
folkeskoleområdet har kunnet løse opgaven tilstrækkeligt kvalificeret. Større samspil mellem stat og
kommuner kan være med til at øge kvaliteten af den almindelige undervisning. En national
handleplan for inklusion kan være nyttig. Det samme kan gælde udarbejdelse af en grundig
vejledning i kvalitetsudvikling af den almindelige undervisning med udgangspunkt i relevant
forskningsmæssige viden. Kombineret med kursusvirksomhed for lærere og ledelse.
Vi mangler ikke viden, men vi mangler især systematisk kompetenceudvikling på alle niveauer i
skolen og ikke mindst vedholdende indsats, der kan sikre indarbejdelse af hensigtsmæssige
arbejdsformer blandt lærerne. Det skal folkeskolens ledelser sikre.
Der er 15-20 % af eleverne, der hvert år må lægge ryg til en utilstrækkelig undervisning.
Bjarne Nielsen
tidl. børne- og ungechef og tidl. formand for Pædagogiske Psykologers Forening.
2
(Vedlagt som bilag) Nielsen, B. 2024.
Skoleudvikling, co-teaching og nest-pædagogik. Hvad kræves der for at hjælpe
de 15-20 % af eleverne, der ikke får et tilfredsstillende udbytte af skolegang? Hvorfor får udviklingsarbejder sjældent
effekt?
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 03, 2024.