Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
3012777_0001.png
Den 28. april 2025
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om et fællesskab af unge europæere baseret på universelle værdier om et
fælles og sikkert Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådsresolution om revision af retningslinjerne for styringen af EU’s ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 4)
Punkt 3: Disinformation, manipulation og trusler i cyberspace og deres effekt på unge menneskers liv
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 7)
Uddannelse
Punkt 4: Rådskonklusioner om inkluderende, elevcentrerede praksisser inden for dagtilbud og
skoleundervisning
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 9)
Punkt 5: Rådsresolution om mærket for en fælleseuropæisk grad og næste trin mod en mulig
fælleseuropæisk grad: Forstærkning af Europas konkurrenceevne og attraktiviteten af europæiske
videregående uddannelser
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 12)
Punkt 6: Rådshenstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for
videregående uddannelse
- KOM (2024)147
- vedtagelse
(s. 15)
Punkt 7: Færdighedsunionens rolle i styrkelsen af Det Europæiske Uddannelsesområde
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 24)
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 1: Rådskonklusioner om et fællesskab af unge europæere baseret på universelle værdier
om et fælles og sikkert Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Det polske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner med fokus på vigtigheden af, at
unge føler sig forbundet med EU gennem fælles værdier. Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen
er på dagsordenen for rådsmødet 12. maj 2025 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de europæiske ungdomsmål fra 2018 udgør rammen
for det europæiske ungdomsarbejde. Strategien har bl.a. fokus på inddragelse af unge,
ungdomsorganisationer og andre aktører inden for ungdomsarbejde i forhold til politik, der berører
unges liv. Som et led i strategien har det siddende EU-formandskab i samarbejde med de to øvrige
formandskaber i trioen ansvar for at konsultere EU's unge og sætte fokus på et af de europæiske
ungdomsmål.
I perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026 udgør Polen sammen med Danmark og Cypern
trioformandskabet for Ministerrådet, og dette trioformandskab har med afsæt i EU's ungdomsstrategi
valgt det overordnede tema ”Connecting EU with Youth” (ungdomsmål nr. 1). Det polske
formandskab har herunder været særligt optaget af at sætte fokus på fælles værdier blandt unge i EU.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af, at unge føler sig forbundet med
EU gennem fælles værdier. På tværs af EU kan unge mennesker opleve bekymringer ift. overholdelse af
retsstatsprincipper og trusler mod demokratisk deltagelse, samtidig med at globale udfordringer som fx
klimakrisen og væbnede konflikter skaber barrierer for unge menneskers deltagelse i demokratiske
debatter og handlinger. Dette kombineret med faldende tillid til EU's institutioner kalder ifølge
rådskonklusionerne på inkluderende politikudvikling, som kan understøtte unges aktive engagement i
demokrati og civilsamfund. I den sammenhæng fremhæves fx EU's ungdomsdialog som et tiltag, der
kan give unge mulighed for at udtrykke deres holdninger.
Rådskonklusionerne refererer i den forbindelse til ungdomskonferencen i Lublin i marts 2025, hvor der
blev udarbejdet en række anbefalinger med henblik på at øge unges håb for en demokratisk og tryg
fremtid samt styrke unges modstandsdygtighed i den digitale verden. De konkrete anbefalinger omfatter
eksempelvis et europæisk år for resiliens (inspireret af bl.a. det europæiske ungdomsår 2022), at unges
engagement i beslutningstagning øges gennem et EU-borgerinitiativ for unge, at unge kandidater til valg
understøttes gennem fx kvoter og lavere valgalder, og at der indføres transparent verifikation ved brug
af sociale medier.
Medlemsstaterne inviteres til at styrke demokratisk dannelse og kritisk tænkning herunder digital
dannelse, styrke unges aktive deltagelse i demokrati og sikre unge adgang til aktiviteter som fx
frivilligprogrammer og lokale projekter, promovering af dialog og solidaritet på tværs af kulturer og
generationer, støtte ungdomsorganisationer og gøre brug af eksisterende EU-programmer som
Erasmus+ og Det europæiske solidaritetskorps mm.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at støtte opbygning af kapacitet og udvikling af
kompetencer hos unge, promovere unges aktive deltagelse i demokratiske processer, støtte
2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
ungdomsorganisationer herunder nationale ungdomsråd, arbejde for at understøtte trivsel og forebygge
mentale sundhedsproblemer hos unge, styrke tiltag til at skabe sikre og sunde miljøer online og arbejde
sammen med civilsamfund og den private sektor om at skabe muligheder for unge.
Desuden inviteres Kommissionen til at styrke initiativer, som bidrager til øget viden om EU og skaber
et europæisk fællesskab baseret på fælles værdier som fx EU's støtteprogrammer for unge (Erasmus+
og Det europæiske solidaritetskorps) samt EU's ungdomsdialog, skabe synergi mellem initiativer på
ungdomsområdet og bringe disse perspektiver med i forberedelsen af den næste ungdomsstrategi efter
2027.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i, at eksisterende EU-
programmer som fx Erasmus+ spiller en væsentlig rolle i forhold til at øge forståelsen for unge i andre
EU-lande.
Regeringen støtter ambitionen om at styrke unges inddragelse og deltagelse i politiske processer, men
samtidig er det vigtigt for regeringen, at det sker på en meningsfuld måde, som reelt inddrager unge og
ikke skaber tunge administrative processer.
Regeringen er kritisk over for de tunge processer, den manglende kontinuitet og de meget overordnede
debatter uden konkrete resultater, som ofte præger EU’s ungdomsdialog.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 2: Rådsresolution om revision af retningslinjerne for styringen af EU’s ungdomsdialog
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Det polske formandskab ønsker at få vedtaget en rådsresolution med fokus på at forbedre styringen af
EU's ungdomsdialog. Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådsresolutionen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den
12. maj 2025 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de europæiske ungdomsmål fra 2018 udgør rammen
for det europæiske ungdomsarbejde. Strategien har bl.a. fokus på inddragelse af unge,
ungdomsorganisationer og andre aktører inden for ungdomsarbejde i forhold til politik, der berører
unges liv. Som et led i strategien har det siddende EU-formandskab i samarbejde med de to øvrige
formandskaber i trioen ansvar for at konsultere EU's unge og sætte fokus på et af de europæiske
ungdomsmål.
I perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026 udgør Polen sammen med Danmark og Cypern
trioformandskabet for Ministerrådet, og dette trioformandskab har med afsæt i EU's ungdomsstrategi
valgt det overordnede tema ”Connecting EU with Youth” (ungdomsmål nr. 1).
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at revidere retningslinjerne for styringen af EU's ungdomsdialog
og særligt trioformandskabets arbejde i den europæisk styregruppe (European Steering Group) med
henblik på at skabe større effektivitet og transparens i arbejdet. I forlængelse heraf fremhæves en række
initiativer til forbedring af EU's ungdomsdialog som fx feedbackmekanismer, sammenhæng mellem
EU's ungdomsdialog og Kommissionens arbejdsprogram, udarbejdelse af en kommunikationsstrategi,
forbedret adgang til EU's ungdomsdialog samt øget involvering af unge fra EU's kandidatlande.
I rådskonklusionerne beskrives den europæiske styregruppes konkrete opgaver udførligt, og det
fremhæves, at styregruppen skal sætte retningen for den overordnede tilgang til EU's ungdomsdialog
gennem valg af temaer for trioformandskabet, implementering gennem bl.a. EU's
ungdomskonferencer, samarbejde med nationale arbejdsgrupper mm.
Som et led i EU's ungdomsdialog er der i hver medlemsstat etableret nationale arbejdsgrupper, hvis
rolle i processen også er beskrevet i rådskonklusionerne. Den rolle omfatter bl.a. gennemførelse af
nationale konsultationer med unge samt bindeled mellem unge i medlemsstaterne, EU-
ungdomsdelegater og Kommissionen. Ungdomsdelegaternes opgave indebærer bl.a. aktiv deltagelse i
EU's ungdomskonferencer, repræsentation af unge i medlemsstaterne og promovering af EU's
ungdomsdialog.
Kommissionen har bl.a. til opgave at yde støtte til trioformandskaberne, sikre overlevering af erfaringer
mellem formandskaber, levere kommunikationsredskaber til EU's ungdomsdialog, skabe
opmærksomhed om EU's ungdomsdialog, støtte de nationale arbejdsgrupper mm.
Tilsvarende spiller Det europæiske ungdomsforum (EYF) en rolle ift. at støtte trioformandskaber,
nationale ungdomsråd og de nationale arbejdsgrupper. Derudover etableres der på baggrund af
rådskonklusionerne et sekretariat inden for EYF med fokus på EU's ungdomsdialog.
4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0005.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
Der indkom følgende bemærkninger:
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):
DUF er grundlæggende positivt indstillet over for styrkede feedbackmekanismer i EU-
ungdomsdialogen, øget involvering af unge fra EU's kandidatlande, og initiativer, der kan skabe en
stærkere kobling mellem ungdomsdialogen og Kommissionens arbejdsprogram.
Vi ser ligeledes positivt på forslaget om at etablere et sekretariat under European Youth Forums
struktur med det formål at reducere de administrative opgaver, som i dag påhviler trioformandskaberne
og samtidig sikre større kontinuitet i opgaver, der vil have gavn af dette – eksempelvis kommunikation.
DUF finder det desuden afgørende, at de nationale arbejdsgrupper ledes af ungdomsorganisationer og
– hvor muligt – af nationale ungdomsråd, og at disse har en høj grad af ejerskab over organiseringen af
arbejdsgruppens aktiviteter på en måde, der giver mening i deres nationale kontekst. Resolutionen bør
derfor gerne beskrive arbejdsgruppernes rolle på et overordnet niveau, men uden at fastlægge for
mange detaljer om deres konkrete virkemåde. Det er vigtigt at sikre fleksibilitet, så arbejdsgrupperne
kan tilpasse deres indsats til nationale forhold og behov.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen støtter ambitionen om at styrke unges
inddragelse og deltagelse i politiske processer, men samtidig er det vigtigt for regeringen, at det sker på
en meningsfuld måde, som reelt inddrager unge og ikke skaber tunge administrative processer.
Regeringen er kritisk over for de tunge processer, den manglende kontinuitet og de meget overordnede
debatter uden konkrete resultater, som ofte præger EU’s ungdomsdialog.
Regeringen er enig i, at EU's ungdomsdialog bør tilpasses, så dialogen fremover fokuserer på konkrete
politiske temaer i Kommissionens arbejdsprogram. Regeringen ser et behov for grundlæggende at
forbedre styringen af EU's ungdomsdialog og støtter det polske formandskabs intentioner om at skabe
mere klarhed over roller og opgaver forbundet med EU's ungdomsdialog.
5
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 3: Disinformation, manipulation og trusler i cyberspace og deres effekt på unge
menneskers liv
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resume:
Det polske formandskab ønsker at sætte fokus på, hvordan unge menneskers liv påvirkes af digital
disinformation, manipulation og trusler
.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 12. maj 2025 (uddannelse og
ungdom) med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
Det polske formandskab ønsker at sætte fokus på, hvordan unge menneskers liv påvirkes af digital
disinformation, manipulation og trusler. Med henvisning til bl.a. algoritmers rolle i spredning af
disinformation lægger formandsskabet op til at diskutere tiltag til at styrke demokratiske institutioner
herunder at oplyse unge på tværs af EU. En række initiativer er relevante i den sammenhæng bl.a. EU's
handlingsplan for digital uddannelse for 2021-2027 og den kommende handlingsplan mod digital
mobning.
Formandskabet fremhæver desuden behov for yderligere tiltag inden for tre overordnede områder:
- Unges kritiske tænkning, digitale færdigheder og mediefærdigheder
- Unges deltagelse i udformningen af politikker mod manipulation online både nationalt og på
EU-plan
- Udvikling af robuste instrumenter på EU-plan til at øge unges modstandsdygtighed ift.
disinformation.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan unge mennesker påvirkes af
disinformation, manipulation og trusler i cyberspace.
Medlemsstaterne skal bl.a. diskutere tiltag, der kan understøtte unges kritiske tænkning og digitale
færdigheder samt hvilke redskaber og initiativer, der kan fremme unges resiliens og medvirke til, at de
bliver oplyste og aktive medborgere i en digital tidsalder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er optaget af, at børn og unge kan færdes trygt både i den fysiske og digitale verden.
Regeringen vil benytte drøftelsen til at sætte fokus på tiltag, som kan forebygge unges oplevelser med
digital disinformation, manipulation og trusler.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 4: Rådskonklusioner om inkluderende, elevcentrerede praksisser inden for dagtilbud og
skoleundervisning
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af inkluderende praksisser med fokus
på det enkelte barn/elev inden for dagtilbud og skoleområdet. Emnet for rådskonklusionerne er en prioritet for det polske
EU-formandskab. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, som overordnet ligger på linje med den danske
tilgang til inklusion i dagtilbud og grundskole. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 12. maj 2025 (uddannelse og
ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Inkluderende undervisning er en prioritet for det polske formandskab på uddannelsesområdet.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af inkluderende praksisser med
fokus på det enkelte barn/elev inden for dagtilbud og skoleområdet.
Rådskonklusionerne indledes med at slå fast, at uddannelse er afgørende for at fostre inkluderende og
demokratiske samfund og fremme konkurrenceevne og velstand. Inkluderende, elevcentrerede
praksisser inden for dagtilbud og skoleundervisning fremmer lige muligheder, social sammenhængskraft
og fuld deltagelse af alle børn og elever i uddannelse og samfundet, og det bidrager samtidig til deres
fulde personlige, følelsesmæssige og sociale udvikling. Forståelsen af begrebet inkluderende
undervisning og dets integration i EU-landenes uddannelsessystemer er under løbende udvikling og
forstås nu i stigende grad som en systemisk tilgang, der omfatter alle lærende for at sikre deres
universelle ret til uddannelse. Den voksende diversitet blandt børn og elever giver udfordringer for
dagtilbudsinstitutioner og skoler med behovet for effektivt at imødekomme forskelligartede behov.
Skoleledere, lærere, undervisere og personale i dagtilbud er nøgleaktører for at sikre vellykket
inkluderende undervisning.
Det anerkendes i rådskonklusionerne, at børns tidlige år, særligt i dagtilbud, er kritiske for at skabe
grundlaget for inkluderende læring. Inkluderende elevcentrerede praksisser sætter hvert individ – med
dets egne udfordringer, interesser og talenter – i centrum for undervisningsprocessen.
Evidensinformeret forskning viser, at inkluderende undervisning gavner alle elever, både i forhold til
uddannelsesmæssig succes, personlig, følelsesmæssig og social udvikling og generel trivsel. Den viser
også, at når elever med forskellige baggrunde og evner mødes i klasseværelset, og deres forskellige
behov imødekommes, er det mere sandsynligt, at de udvikler positive sociale relationer, større selvværd
og problemløsende færdigheder, som er afgørende for livslang læring og deltagelse i samfundet.
Integrering af principperne for inkluderende undervisning i uddannelsessystemerne forudsætter en
helhedstilgang for hele skolen, hvor læringsprocesser, undervisningspraksis, vurderingsmetoder,
skolemiljøet og støttetjenester ses i sammenhæng.
Det understreges, at der er behov for at sikre passende og tidlig identifikation af elevernes forskellige
behov, og at disse bør adresseres gennem passende evidensinformerede støttetiltag, ligesom der er
behov for at udvikle og styrke forskning og dataindsamling inden for inkluderende dagtilbud og
skoleundervisning for at vejlede i de strategiske valg vedrørende effektive inkluderende tilgange.
9
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at fortsætte udvikling, hvor det er relevant, og implementering af en
integreret strategi for succes i skolen og inkluderende politikker, som fremmer den aktive deltagelse af
børn og elever, sikrer lige adgang til dagtilbud og skoleundervisning af høj kvalitet og fjerner barrierer
for læring. Videre opfordres de til at udvikle en inkluderende kultur og praksis i dagtilbud og skoler,
som respekterer diversitet og fremmer respekt for alle individer gennem en helskoletilgang. Endvidere
bør der gøres indsatser for at inkorporere alle elevers synspunkter i uddannelsesspørgsmål, og familier,
forældre mv. bør opfordres til bredere involvering i livet i dagtilbud og skoler. Endvidere opfordres
medlemsstaterne til at overveje at investere i læreruddannelse og videreuddannelse, styrke indsamling og
analyse af data om inkluderende praksisser og resultater for alle elever uden at øge administrative
byrder, styrke overførslen af forskning til praktiske strategier for inklusion, fremme – hvor det er
passende – etisk og sikker brug af digitale redskaber, og fremme samarbejder og partnerskaber om
inklusion mellem dagtilbudsinstitutioner, skoler, praktikere, beslutningstagere og andre relevante
interessenter.
Kommissionen opfordres bl.a. til at fortsætte med at tilbyde støtte til medlemsstaternes indsatser for at
iværksætte inkluderende undervisningspraksisser via EU-finansiering uden at foregribe forhandlingerne
om en flerårig finansiel ramme efter 2027, fortsætte med at støtte medlemsstaterne gennem peer-
lærings-aktiviteter og udvikling af en vidensbank af forskningsbaserede effektive politikker og praksisser
for inkluderende undervisning, samt samarbejde med internationale organisationer og selvstændige
agenturer som det Europæiske Agentur for Specialundervisning og Inkluderende Undervisning,
OECD, IEA, UNESCO og UNICEF for at styrke evidensbasen vedrørende inkluderende
undervisning.
Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende Erasmus+-programmets fulde
potentiale for at understøtte inkluderende undervisning og få maksimalt ud af programmets
inkluderende tilgang til læringsmobilitet, ligesom de opfordres til at sikre, at inkluderende undervisning
forbliver en prioritet på EU-niveau inden for uddannelse, der bidrager til opnåelsen af det europæiske
uddannelsesområde og FN’s mål for bæredygtig udvikling. Sluttelig opfordres de til at fortsætte dialog
og samarbejde med alle interessenter på lokalt, regionalt, nationalt, EU- og internationalt plan inden for
uddannelsessektoren for at skabe inkluderende uddannelsessystemer, der understøtter udviklingen af
alle elever.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
10
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, som overordnet ligger på linje med den danske
tilgang til inklusion i dagtilbud og grundskole.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 5: Rådsresolution om mærket for en fælleseuropæisk grad og næste trin mod en mulig
fælleseuropæisk grad: Forstærkning af Europas konkurrenceevne og attraktiviteten af
europæiske videregående uddannelser
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelsespakke bestående af
meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger om attraktive og bæredygtige karrierer
inden for videregående uddannelser og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem. Planen for en europæisk
grad beskriver vejen til en mulig europæisk grad. Vejen dertil vil foregå trin-for-trin og er baseret på frivillighed blandt
medlemsstater og videregående uddannelsesinstitutioner.
Det polske formandskab har fremlagt udkast til rådsresolution om mærket for en fælleseuropæisk grad og næste trin mod
en mulig fælleseuropæisk grad: Forstærkning af Europas konkurrenceevne og attraktiviteten af europæiske videregående
uddannelser. Formålet med rådsresolutionen er, at klarlægge vejen til implementeringen af mærket for en fælleseuropæisk
grad og danne vej for en mulig fælleseuropæisk grad. Rådsresolutionen foreviser tre faser. I første fase (2025-2026)
forberedes udrulningen af mærket for en fælleseuropæisk grad. I anden fase (2026-2028) rulles mærket ud, ligesom
implementeringen vil blive monitoreret, evalueret og der vil blive foretaget undersøgende arbejde vedrørende en
fælleseuropæiske grad. I tredje fase (2029) skal der foretages en beslutning, om eventuelle næste skridt mod en
fælleseuropæisk grad.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 12. maj 2025 (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelsespakke bestående af
meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger om henholdsvis
attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelser og et europæisk
kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem. Meddelelsen bygger videre på den udvikling, der blev sat i
gang med lanceringen af Europæiske Universiteter-initiativet med første ansøgningsrunde i 2019 i regi
af Erasmus+. Formålet med Europæiske Universiteter er at udvikle tættere og mere strategiske
samarbejder mellem udvalgte europæiske vidensinstitutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser
og øget udveksling af studerende og ansatte.
Meddelelsen og de tilhørende rådshenstillinger bygger videre på Kommissionens meddelelse om en
europæisk strategi for universiteter (KOM (2022)16) og forslag til rådshenstilling om brobygning med
henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse (KOM (2022)17).
Det polske formandskab har fremlagt udkast til rådsresolution om mærket for en fælleseuropæisk grad
og næste trin mod en mulig fælleseuropæisk grad: Forstærkning af Europas konkurrenceevne og
attraktiviteten af europæiske videregående uddannelser, der svarer på Kommissionens meddelelse og
skitserer en trin-for-trin tilgang til implementeringen af mærket for en fælleseuropæisk grad, der er
baseret på frivillighed blandt medlemsstater og videregående uddannelsesinstitutioner.
3. Formål og indhold
Formålet med mærket for en fælleseuropæisk grad og den fælleseuropæiske grad er en styrkelse af
Europas konkurrenceevne gennem tværnationale uddannelser, som vil bidrage til at kombinere styrker
på tværs af institutioner. Planen skal medvirke til at understøtte samarbejde på tværs af universiteter,
12
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0013.png
bekæmpe bureaukrati og gøre de videregående uddannelsessystemer mere gennemsigtige og synlige
mhp. at styrke Europas konkurrenceevne.
Udkastet til rådsresolution skildrer en skridt-for-skridt tilgang for vejen mod en mulig fælleseuropæisk
grad. Rådsresolutionen foreviser tre faser. I første fase (2025-2026) forberedes udrulningen af mærket
for den fælleseuropæiske grad. Udkastet til rådsresolution inviterer i denne fase Europa-Kommissionen
til at etablere et policy-laboratorie i regi af arbejdsgruppen for videregående uddannelse under det
Europæiske Uddannelsesområde. Dette policy-laboratorie skal udvikle klare definitioner, beskrivelser
og indikatorer for en fælles verificering af, hvorvidt kriterierne for mærket for den fælleseuropæiske
grad opfyldes. Policy-laboratoriet skal desuden udvikle en vejledning og procedure for tildeling er
mærket, ligesom de får til opgave at designe en visuel identitet for mærket. Policy-laboratoriets arbejde
præsenteres for Rådet i medio 2026.
I anden fase (2026-2028) rulles mærket ud, ligesom implementeringen vil blive monitoreret, evalueret
og der vil blive foretaget undersøgende arbejde vedrørende en mulig fælleseuropæisk grad. I tredje fase
(2029) skal der foretages en beslutning i Rådet, om eventuelle næste skridt mod en fælleseuropæisk
grad.
Et forberedende europæisk mærke vil kunne tildeles fælles studieprogrammer, der opfylder de
europæiske kriterier fra de relevante eksisterende myndigheder med ansvar for akkreditering og/eller
kvalitetssikring af videregående uddannelsesprogrammer. Mærket skal ses som en
markedsføringsmulighed for universiteterne, der har vedtaget de foreslåede europæiske kriterier og
udarbejdet retningslinjer for gennemførelsen heraf. Samtidig er det hensigten, at mærket danner vejen
for undersøgelse af en mulig fælleseuropæisk grad.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
Der indkom følgende bemærkning:
Finans Danmark:
Finans Danmark bakker op om regeringens generelle holdning til pkt. 5, 6 og 7 i samlenotatet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
13
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet op om ambitionen om at styrke de videregående
uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Regeringen finder det centralt, at rådsresolutionen
betoner, at deltagelse i mærket for en fælleseuropæisk grad og en eventuel senere fælleseuropæisk grad
vil være op til de enkelte medlemsstater og institutioner selv at træffe beslutning om i forhold til graden
af involvering og i hvilket tempo, ligesom det findes centralt, at implementeringen sker gennem en trin-
for-trin tilgang. Regeringen støtter op om trin-for-trin tilgangen og introduktionen af et mærke for en
fælleseuropæisk grad, som kan medvirke til, at der indhentes erfaringer og viden, således at Rådet kan
foretage en beslutning om de eventuelle næste skridt mod en mulig europæisk grad.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 6: Rådshenstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for
videregående uddannelse
- KOM(2024)147
- vedtagelse
- nyt notat.
1. Resumé:
Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelsespakke bestående af
meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger om attraktive og bæredygtige karrierer
inden for videregående uddannelser og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem.
Formålet med rådshenstillingen er at sikre opbygning af effektive og enkle kvalitetssikringssystemer mhp. at understøtte
arbejdet med fælles uddannelsesprogrammer. Medlemsstaterne anbefales at arbejde for en kontinuerlig forbedring af
kvalitetssikring i videregående uddannelser for at opretholde høj kvalitet, transnational tillid og ansvarlighed.
Rådhenstillingen skal understøtte udviklingen af en europæisk ramme for kvalitetssikring af alliancer af videregående
uddannelsesinstitutioner. Desuden definerer rådshenstillingen 16 kriterier som fælles uddannelsesprogrammer skal opfylde
for at kunne tildeles et mærke for en fælleseuropæisk grad.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 12. maj 2025 (uddannelse
og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 27. marts 2024 en videregående uddannelsespakke bestående af
meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger om henholdsvis
attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelser og et europæisk
kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem. Meddelelse om en plan for en europæisk grad er oversendt til
Rådet i dansk sprogversion den 11. april 2024.
Meddelelsen og de tilhørende rådshenstillinger bygger videre på Kommissionens meddelelse om en
europæisk strategi for universiteter (KOM(2022)16) og forslag til rådshenstilling om brobygning med
henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse (KOM(2022)17).
Endvidere bygger meddelelsen videre på den udvikling, der blev sat i gang med lanceringen af
Europæiske Universiteter-initiativet med første ansøgningsrunde i 2019 i regi af Erasmus+. Formålet
med Europæiske Universiteter er at udvikle tættere og mere strategiske samarbejder mellem udvalgte
europæiske videns institutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser og øget udveksling af
studerende og ansatte.
Formålet med rådshenstillingen er at sikre opbygning af effektive og enkle kvalitetssikringssystemer
mhp. at understøtte arbejdet med fælles uddannelsesprogrammer og skabe rammerne for et mærke for
en fælleseuropæisk grad i forlængelse af rådsresolutionen om mærket for en fælleseuropæisk grad og
næste trin mod en mulig fælleseuropæisk grad: Forstærkning af Europas konkurrenceevne og
attraktiviteten af europæiske videregående uddannelser.
Samlet set skal den videregående uddannelsespakke bidrage strategisk til gennemførelsen af det
europæiske uddannelsesområde (EEA) og styrkelsen af Europas konkurrenceevne og tiltrækningskraft.
15
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3. Formål og indhold
Medlemsstaterne anbefales at arbejde for en kontinuerlig forbedring af kvalitetssikringen af
videregående uddannelser for at opretholde høj kvalitet, transnational tillid og ansvarlighed.
Kvalitetssikringssystemerne skal tilpasses samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske udviklinger.
Videregående uddannelsesinstitutioner bør have hovedansvaret for kvaliteten af deres
uddannelsestilbud i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for
kvalitetssikring (ESG). Kvalitetssikring kan berøre emner såsom beskyttelse af akademiske værdier;
fokus på undervisningens relevans for beskæftigelse og personlig udvikling; integration af kompetencer
relateret til digitale og grønne omstillinger; samspil mellem uddannelse, forskning og innovation;
inkluderende uddannelse, der fremmer ligestilling og tilgængelighed; bæredygtige akademiske karrierer
samt styrkelse af internationalt samarbejde.
Bureaukratiske byrder og omkostninger ved eksterne kvalitetssikringsprocesser bør reduceres, og
beslutninger om akkreditering og evaluering skal være gennemsigtige og objektive.
Der igangsættes et arbejde i EU-regi for at afsøge mulighederne for udviklingen af en europæisk ramme
for kvalitetssikring af alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, der kan muliggøre fælles
ekstern evaluering af institutionernes interne kvalitetssikring. Dette ville skulle ske gennem registrerede
akkrediteringsinstitutioner i Det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelse
(EQAR). Et udkast til mulige principper for en sådan ramme indgår som anneks til rådshenstillingen.
For at gøre eksterne kvalitetssikringsprocesser mere fleksible anbefales medlemsstaterne at facilitere
transnationalt samarbejde ved at støtte videregående uddannelsesinstitutioner i at styrke interne
kvalitetssikringsprocesser, arbejde i retning af institutionsakkreditering og anvende data til
evidensbaseret kvalitetssikring. Desuden opfordres medlemsstaterne til at fjerne eventuelle nationale
barrierer for anvendelsen af den europæiske tilgang til kvalitetssikring.
Medlemsstaterne anbefales at give mulighed for, at EQAR registrerede akkrediteringsinstitutioner kan
udstede et mærke for en fælleseuropæisk grad. Dette skal kunne tildeles fælles uddannelsesprogrammer,
der lever op til Bologna-processens instrumenter. Som anneks til rådshenstilling indgår 16 kriterier som
et fælles uddannelsesprogram skal efterleve for at kunne tildeles et sådan mærke. De 16 kriterier hører
under to overordnede grupper, hvor den første gruppe relaterer til organiseringen af programmet og
vedrører antal deltagende institutioner, udstedelse af fællesgrader, fælles retningslinjer, fælles
kvalitetssikringsprocedurer, dimittenddata, fokus på studenterorienteret undervisning samt
mobilitetsophold. Den anden gruppe af kriterier relaterer til den europæiske dimension og omfatter
fokus på interdisciplinært samarbejde, relation til forskning, relation til arbejdsmarkedet, digitalisering,
akademiske værdier, flersprogethed, inklusion og bæredygtighed.
Medlemsstaterne anbefales derudover at fremme arbejdet med automatisk, gensidig anerkendelse af
kvalifikationer. Herunder udvikling af klarere retningslinjer for videregående uddannelsesinstitutioners
arbejde hermed, samt forbedre dataindsamling vedrørende anerkendelsesbeslutninger og fremme
anvendelsen af digitale uddannelsescertifikater. Kommissionen opfordres til at videreudvikle Databasen
for kvalitetssikringsresultater i Det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelse
(DEQAR), fremme arbejdet med øget data for dimittender, styrke samarbejdet om transnationale
uddannelsesinitiativer og understøtte medlemsstaterne i deres videre arbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
16
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0017.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslag til rådshenstilling er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
idet forslaget har til formål at støtte og styrke det tværnationale samarbejde inden for de videregående
uddannelser, og da tværnationale samarbejdsspørgsmål i sagens natur behandles bedst på EU-plan.
Samtidig henvises til, at medlemsstaterne kan træffe uafhængige lovgivningsmæssige beslutninger og
gennemføre foranstaltninger, der tager sigte på at fremme et tættere samarbejde mellem videregående
uddannelsesinstitutioner.
Kommissionen baserer forslaget til rådshenstilling på artikel 165(4) og artikel 166(4) TEUF om bl.a.
udvikling af et højnet uddannelsesniveau gennem samarbejde mellem medlemsstater. Kommissionen
understreger, at eventuelle forpligtelser er baseret på frivillighed for medlemsstaterne og med fuld
respekt for national kompetence.
Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådshenstillingen i sig selv vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger blev sendt i skriftlig
høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 3. april 2024. Der indkom følgende
høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
BUPL
”BUPL finder det afgørende at der ikke lempes på de formelle krav når det angår anerkendelse af
uddannelser i Danmark og i EU. Det er centralt, at anerkendelse hviler på genkendelighed i form af
ECTS-point og uddannelsernes kvalitet, således at vi kan sikre et højt fagligt niveau på
pædagoguddannelsen samt i dagtilbud og skole.
På side tre angiver Kommissionen, at det er problematisk, at der lægges for stor vægt på formelle krav.
BUPL finder det væsentligt, at en fælles kvalitetsramme i EU sikrer faglig autonomi og høj kvalitet og
er ikke enig i Kommissionens påstand.
Det er endvidere centralt, at meritforløb udbredes og styrkes i form af gode vilkår, og at
ansøgere/studerende let kan få vejledning og sikre en god overgang fra studie til arbejdsmarked. Her er
det vigtigt, at en kvalitetsramme understøtter en høj faglig på uddannelserne og sikre ensartethed og
konformitet i det der gives merit for.
Vi opfordrer til, at Danmark i den forbindelse gør mere aktivt brug af
realkompetencevurderingsmuligheden (RKV) når der fx gives merit for uddannelse og erfaring
erhvervet andet steds samt når det angår standardmerit.
BUPL finder det bekymrende at Kommissionen flere steder ligestiller micro-credentials med formelle
uddannelsesforløb. Det er vigtigt at skille tingene ad. Mikroeksamensbeviser bør kun anvendes ift.
konkrete jobfunktioner, men ikke erstatte grunduddannelse – det bør tydeliggøres i rådshenstillingen.
17
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0018.png
Her vil BUPL henviser til tidligere høringssvar fra DLI, som understreger denne holdning blandt
danske underviserforbund.
Ideen om automatisk anerkendelse er prisværdig, dog er vi fortsat et stykke fra at opfylde alle målene i
EEA. Der er imidlertid store forskelle på uddannelsestraditioner, og en automatisk anerkendelse kan
skabe store udfordringer ift. at sikre høj kvalitet og standardmerit.
BUPL bakker op om en EU-grad, som en vej til at sikre gennemsigtighed på tværs af landenes
uddannelsessystemer. BUPL finder det fornuftigt at ordningen er frivillig. BUPL ser frem til at blive
inddraget i nyt policy lab og forum vedrørende EU-degree.
På det pædagogiske område, er det centralt at inddrage de respektive faggruppers
bestyrelsesrepræsentanter på professionsbacheloruddannelserne samt Rådet for Erhvervsakademi- og
professionshøjskolerne (REP-Rådet).
I den forbindelse vil BUPL påpege at det er afgørende at arbejdsmarkedets parter inddrages i arbejdet
med styrkelse og udbredelse af merit samt i arbejdet med et fælles anerkendelsessystem.”
Danske Studerendes Fællesråd
”Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst ”A blueprint for a European degree” samt
rådshenstillingen om et europæiske kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående
uddannelse.
Vi finder mange af elementerne spændende, og ser overordnet set positivt på arbejdet for at lave gode,
internationale uddannelser som European degrees. Vi har hertil nogle områder vi særlig gerne vil gøre
opmærksom på:
Vi finder det vigtig at have nogle solide og gennemtænkte kriterier for en European degree, og synes
særligt kriteriet omkring ”Flexible and embedded student mobility” er med til at give relevans for sådan
en degree. Vi ser positivt på at man vælger at prioritere interkulturelle oplevelser og fysisk mobilitet for
de studerende som vælger at sådan en form for uddannelse, da den studerende vil udvikle særlige
kulturelle kompetencer ved at opleve nye former for læring ved uddannelse i forskellige lande.
Derudover oplever vi, at Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher
Education Area (ESG) skaber et godt fundament for at gennemføre meningsfuld kvalitetssikring, og at
disse fordrer høj kvalitet på uddannelserne og vigtig medbestemmelse for studerende. Derfor ser vi
positivt på, at ESG-kriterierne skal bruges som en hjørnesten når der skal udvikles og kvalitetssikres på
European degree-uddannelserne. Inddragelse af studenterrepræsentanter er vigtig for at skabe
uddannelser af høj kvalitet og gode studiemiljøer, og derfor mener vi også det er positivt, at netop
studenterrepræsentanter indgår som en del af kriterierne. Ligeledes ser vi positivt på, at studerende
anses som en aktiv part i læringsprocessen.
På baggrund af ovenstående mener vi, at der er grobund for gode uddannelsesmuligheder gennem
European degrees. Vi har imidlertid identificeret nogle punkter, som vi mener man bør være særligt
opmærksom på i det videre arbejde:
Arbejdsmarkedsrelevans indgår som et kriterie for European degrees. Vores uddannelser skal
selvfølgelig have relevans i samfundet, men vi bliver bekymrede når vi kan læse, at der åbnes op for at
give økonomiske og sociale sektorer indflydelse på pensumdesign. Uddannelsernes indhold, og dermed
pensum, bør ikke være til salg, men skal derimod fastsættes af studerende og forskere i det relevante
fagmiljø.
18
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0019.png
Et skift hen imod, at man kigger på kvalitetssikring af universitetsalliancer kan fjerne bureaukratiske
barrierer, så der bliver udbudt flere European degrees. Dette anser vi som positivt. Dog bør dette ikke
ske på bekostning af sikring af, om uddannelsesinstitutionerne individuelt lever op til kvalitetskravene.
Der skal findes en god balance, mellem sikring af uddannelsernes høje kvalitet og at det praktisk er
muligt at oprette og udvikle transnationale uddannelser – f.eks. bør man undgå ressourcetunge
dobbeltakkrediteringer af enkelte uddannelser i forskellige lande.”
Danske Universiteter
”Danske Universiteter takker for mulighed for at kunne bidrage til høringen vedr. Kommissionens
meddelelse om "A blueprint for a European degree" og forslag til rådshenstillinger om et europæisk
kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem og om attraktive og bæredygtige karrierer inden for
videregående uddannelse.
Danske Universiteter bakker op om forslaget om at simplificere procedurerne omkring etablering af
joint programmer og joint degrees i regi af European Universities alliances, Erasmus Mundus og andre
relevante EU-programmer.
Det er positivt, at der arbejdes for mere fleksibilitet ift. til europæiske samarbejder, herunder i forhold
til det fortsatte arbejde med at implementere Bologna processen. Det er endvidere positivt, at der
lægges op til en institutionsbaseret tilgang til ekstern kvalitetssikring fremfor programbaseret.
Vedhæftet er individuelle høringssvar fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Disse
indeholder uddybende bemærkninger samt påpeger en række opmærksomhedspunkter, herunder vedr.
kompleksiteten i kvalitetssikringsprocesser, danske krav til prækvalifikation samt at undgå udvikling af
parallelle kriteriesæt for european degree label.”
Danmarks Tekniske Universitet
”DTU vurderer, at internationale fællesuddannelser fortsat er relevante som en del af universiteters
uddannelsesudbud og som en del af universiteternes internationale uddannelsessamarbejde.
Med det afsæt er DTU positiv over for forslaget om udvikling af en European Degree. DTU vurderer,
at det grundlæggende er en fordel, hvis universiteter skal tilbyde internationale fællesuddannelser, at de
så tilbydes i et format og inden for nogle rammer, herunder rammer for kvalitetssikring, som er kendt
og anerkendt meget bredt. Som tilfældet vil være for en European Degree. DTU forventer således at
ville udnytte muligheden for at udbyde European Degrees, når den mulighed foreligger.
Internationale fællesuddannelser er en relativ avanceret, kompleks og krævende form for
internationalisering af uddannelse. Hvis en European Degree skal blive en succes for danske
universiteter, kræver det bl.a., at den danske stat bakker op om initiativet, herunder lovgivningsmæssigt
og i rammevilkår. Tilsvarende er det afgørende, at aftagere – både i Danmark og i udlandet fuldt og
reelt i praksis bakker op om sådanne fællesuddannelser – både i den fase, hvor de udvikles, og hvor
uddannelsernes relevans skal dokumenteres, og også og ikke mindst ved at ansætte og fuldt ud
anerkende dimittender med en European degree, når disse kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er
således afgørende, at dimittender meget tydeligt mærker, at aftagere værdsætter det særlige forløb, som
ligger til grund for en European degree. Ellers vil European degrees hurtigt ikke blive efterspurgt af
studerende.
European Quality Assurance and Recognition System in Higher Education
19
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0020.png
Efter DTU´s forståelse handler forslaget både om at sikre, at national kvalitetssikring fortsat
understøtter EU’s fælles ramme for kvalitetssikring og om at etablere ”a cross Institutional Quality
Assurance Framework for alliances of Higher Education Institutions” (annex I). DTU ser gode takter i
forslaget ”On a European Quality Assurance and Recognition System in Higher Education”, herunder
at der lægges vægt på institutionsakkreditering fremfor uddannelsesakkreditering (”an institutional
approach to external quality assurance”). DTU finder det positivt, at forslaget fortsat lægger op til, at
medlemsstaterne understøtter national implementering af EU’s tilgang til kvalitetssikring, herunder
ESG’erne (European Standards and Guidelines), Bologna og den europæiske kvalifikationsramme. Det
er dog ikke DTU´s forståelse, at det på nuværende tidspunkt primært er forskellige nationale
kvalitetssikringssystemer og -principper, der gør arbejdet med fælles uddannelser svært. Det er snarere
den nationale uddannelseslovgivning (struktur, regler etc.) samt praksis (fx semesterstruktur), der
vanskeliggør arbejdet. At adressere dette ligger naturligvis uden for forslaget her.
Positivt er det også, at Kommissionen lægger vægt på relevans af uddannelser i form af
samfundsperspektivet, hvor digitalisering og bæredygtighed fremhæves som vigtige kompetencer.
Set fra et kvalitetssikringsperspektiv er DTU ikke overbevist om, at forslaget om at etablere ”a cross
Institutional Quality Assurance Framework for alliances of Higher Education Institutions” vil gøre
universiteternes liv enklere. Hvis man ønsker at etablere en særskilt kvalitetssikringsramme for
uddannelser inden for en alliance (fx EUI), så bør den efter DTU´s opfattelse ”stå ovenpå”
institutionernes veletablerede kvalitetssikringssystemer og regulere de kvalitetssikringsaspekter, som
vedrører samarbejdet fremfor at stille krav om et særskilt kvalitetssikringssystem rettet mod
uddannelser inden for europæiske alliancer.
DTU noterer positivt, at et system skal tage hensyn til de enkelte institutioners egne processer,
der vil blive lagt vægt på relevanskriteriet, som danske universiteter jo allerede arbejder med,
Endelig er der for DTU ingen tvivl om, at en ”joint-accreditation” for en universitetsalliance vil være en
endog meget stor, kompleks og ressourcekrævende øvelse. Det vil være vanskeligt at overkomme så
længe universiteterne fortsat er underlagt nationale kvalitetssikringssystemer.”
Københavns Universitet
”Københavns Universitet takker for muligheden for at kunne bidrage til høringen vedrørende EU
Kommissionens meddelelse om "A blueprint for a European degree" og forslag til rådshenstillinger om
et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem og om attraktive og bæredygtige karrierer inden
for videregående uddannelse.
KU ser overordnet positivt på initiativet og har på nuværende tidspunkt i processen følgende
bemærkninger. Bemærkningerne relaterer sig også til KU’s engagement i den europæiske
universitetsalliance 4EU+:
Blueprint for a European Degree
Det er et interessant forslag, og vi ser det som positivt, at der arbejdes for mere fleksibilitet ift. til
europæiske samarbejder, især i forhold til det fortsatte arbejde med at implementere Bologna processen.
Det er positivt, at det anerkendes, at ’not one size fits all’, og at man derfor på nationalt niveau kan
involvere sig i eget tempo.
20
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Det er værd at bemærke, at det ikke er helt klart, hvor en fremtidig European Degree vil placere sig i
forhold til kvalifikationsrammen af eksisterende national/europæiske grader. Det vil derudover være
uheldigt, hvis en European Degree underminerer anerkendelsen af de eksisterende uddannelsestyper;
der tales om automatic recognition, men målsætningen med Bologna er jo netop ensartet
uddannelsesstruktur og dermed anerkendelse inden for EHEA.
Det er uklart, hvad der egentlig menes med det regionale niveau ift gradsudstedelse, og hvordan man
tænker en joint degree udstedt på institutionsniveau (3.1)
Det er oplagt at bruge samarbejdet i European Alliance-netværkerne til udforskning og implementering
af European Degree/European label, men der kan være en bekymring om ressourceforbruget i forhold
til at etablere alliancebaserede kvalitetssikringssystemer, som kommer oveni de nationale systemer (KU
er allerede meget opmærksom på dette i forhold til 4EU+ så en generel betragtning), samt at det på sigt
skaber blokke af alliancer, som kan være svære at komme ud af og arbejde på tværs af pga. etablerede
kvalitetssikringssystemer, som potentielt kan være forskellige.
Kvalitetssikrings- akkreditering og anerkendelsessystem
Det er positivt, at EU lægger op til en institutionsbaseret tilgang til ekstern kvalitetssikring fremfor
programbaseret. Da det allerede er den nationale ramme med intuitionsakkreditering i Danmark, vil det
ikke kræve en større omlægning, og der er således ikke noget i forslaget, som kolliderer meget med
KU’s og 4EU+’s kvalitetssikringsarbejde, ej heller ikke med KU’s eget kvalitetssikringssystem. Set i
forhold til 4EU+ er det forslåede i fin overensstemmelse med alliancens retning på området, og der er
her planlagt efter, at det nok var the European Approach, der ville blive den dominerende
standardramme for kvalitetssikring af samarbejdsuddannelser.
De byggeklodser, som anbefales til etablering af kvalitetssikringssystemer på allianceniveau ser KU som
ganske fornuftige (annex I) og grundlæggende i overensstemmelse med de principper, som vi på KU
har haft som mærkesag i udviklingen af 4EU+ kvalitetssikringssystemet.
Særligt relevant at bemærke er, at systemerne på allianceniveau kun forholder sig til
samarbejdsuddannelser – de har altså ikke indflydelse på resten af institutionernes
kvalitetssikringssystemer. Desuden er der stort fokus på effektivitet, klare formål med processerne og
refleksion over omfanget af processerne.
Man bør dog til stadighed holde sig for øje, som også nævnt herover, at det kan det blive
ressourcetungt og komplekst, hvis en institution skal operere i flere internationale alliancebaserede
kvalitetssikringssystemer.
Der lægges op til, at medlemsstater skal muliggøre, at universiteter kan få ”akkrediteret” deres
samarbejdende uddannelsesaktiviteter i regi af universitetsalliancer: Enten hele samarbejdsuddannelsen
på tværs af institutioner, eller bare den del af uddannelsen, som den enkelte institution bidrager med.
Det er en fornuftig ambition, at institutioner i fremtiden skal undgå at skulle have akkrediteret
uddannelsesaktiviteter på en samarbejdsuddannelse både af et nationalt akkrediteringsbureau og af et
bureau på EU-niveau.
Angående kriterier for European degree (label) Annex II
Man bør undgå udvikling af parallelle kriteriesæt. Fx nævnes ”student-centered learning” som et
selvstændigt kriterie under learning experience, mens efterlevelse af European Standards and Guidelines
(ESG) i kvalitetssikring nævnes under Transnational programme organisation. Sikring af student-
21
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0022.png
centered learning er dog allerede en del af de eksisterende ESG (ESG 1.3). De nuværende ESG er
under revision og en udvidelse af kriterierne i forbindelse med lancering af et European Degree label
bør tænkes ind i den sammenhæng.
KU bemærker derudover, at nogle af kriterierne kan virke arbitrære fra et dansk perspektiv. Hvorfor
vægtes fx interdisciplinarity, mens research-based ikke nævnes som et kriterium?
Slutteligt vil KU bemærke, at kravene til graduate tracking ikke bør være mere omfangsrige eller
indsnævrende end de nuværende standarder om ”Information management” og ”Public Information” i
”The Standards and guidelines for quality assurance in the European Higher Education Area (ESG)”.”
Aalborg Universitet
”Vedr. en europæisk degree og et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem
AAU bakker op om forslaget om at simplificere procedurerne omkring etablering af joint programmes
og joint degrees i regi af European Universities alliances, Erasmus Mundus og andre relevante EU
programmer.
Håndteringen af joint degrees er ressourcekrævende og håndholdt, hvorfor et system, der automatiserer
en gensidig anerkendelse af uddannelser og uddannelsesdele på tværs af EU, vil være velkomment.
AAU bakker op om anbefalingerne omkring kvalitetssikringens udvikling hen imod en institutionel og
ekstern tilgang, bl.a. for at lette samarbejde om internationale uddannelser og til støtte for lande, der
ikke har en lovgivning om institutionsakkreditering. En sådan udvikling vil kunne lette disse
samarbejder med universiteter i andre EU-lande.
AAU oplever, at de danske, strenge krav ifm. prækvalifikation har været en hæmsko for AAU i
samarbejdet med andre europæiske universiteter, der lader til at have løsere
godkendelsesprocesser/krav og derfor kan bevæge sig hurtigere fra identifikation af behov til udbud af
en ny uddannelse.”
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
Der indkom følgende bemærkning:
Finans Danmark:
Finans Danmark bakker op om regeringens generelle holdning til pkt. 5, 6 og 7 i samlenotatet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet op om ambitionen om at styrke de videregående
uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Regeringen finder det positivt, at der arbejdes for
at skabe bedre vilkår for de videregående uddannelsesinstitutioners samarbejde gennem øget
fleksibilitet, herunder i forhold til muligheder for fælles uddannelser. Herunder ved at se på rammerne
for kvalitetssikring af europæisk uddannelsessamarbejde.
Regeringen hilser det særligt velkomment, at rådshenstillingen fremhæver værdien af Bologna-
processen, og at der ikke søges at skabe parallelle strukturer til eksisterende Bologna-instrumenter.
22
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Endvidere er det positivt, at kriterierne for et mærke for en fælleseuropæisk grad vil blive udfoldet
yderligere i samarbejde med medlemsstaterne samt afprøvet og evalueret på baggrund af egentlig
anvendelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der blev oversendt grund- og
nærhedsnotat om meddelelsen om en plan for en europæisk grad med tilhørende rådshenstillinger den
7. maj 2024.
23
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 7: Færdighedsunionens rolle i styrkelsen af det europæiske uddannelsesområde
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé
:
Det polske formandskab ønsker en politisk drøftelse af Kommissionens nye initiativ om en færdighedsunion
og dens sammenhæng til det eksisterende samarbejde inden for rammen af det europæiske uddannelsesområde. Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025 med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 5. marts 2025 en pakke med tre meddelelser om færdighedsunionen
(KOM(2025)90), en handlingsplan for grundlæggende færdigheder (KOM(2025)88) og en strategisk
plan for STEM-uddannelser (KOM(2025)89), som skal ses som et svar på, hvordan EU – nationalt og
europæisk – kan tackle opgaven med at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan bidrage til et mere
produktivt og konkurrencedygtigt EU. I meddelelsen om færdighedsunionen anlægges et perspektiv på
uddannelse og færdigheder som strategiske redskaber med henblik på økonomisk konkurrenceevne.
Der introduceres endvidere nye EU-målsætninger for bl.a. antallet af STEM-uddannede i 2030 og nye
styringsstrukturer for færdighedsunionen bl.a. i form af et Europæisk Skills Intelligence Observatorium
og et Europæisk Råd på Højt Niveau for Færdigheder og en større involvering i det europæiske
semester.
Rådsresolutionen om den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej
mod det europæiske uddannelsesområde og videre (2021-2030) blev vedtaget af Rådet i februar 2021.
Den sætter rammen for EU’s uddannelsessamarbejde og anlægger en holistisk tilgang til uddannelse i
alle sammenhænge og på alle niveauer, fra dagtilbud til voksenuddannelse herunder erhvervsuddannelse
og videregående uddannelse og indeholder en række EU-målsætninger på uddannelsesområdet for 2030
og en etableret styringsstruktur. Det fremgår af rådsresolutionen fra 2021 og senere rådskonklusioner
fra maj 2023, at rammen for det europæiske uddannelsesområde skal evalueres og revideres af Rådet i
2025 med henblik på perioden 2026-2030.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om, hvordan færdighedsunionen og det europæiske uddannelsesområde kan
komplementere og styrke hinanden for at fremme mere inkluderende og fremtidssikrede
uddannelsessystemer på tværs af EU.
Drøftelsen forventes endvidere at omhandle, hvordan elementerne i færdighedsunionen kan
understøtte målene inden for det europæiske uddannelsesområde, og hvordan styringsstrukturerne i det
europæiske uddannelsesområde kan simplificeres og passes sammen med færdighedsunionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en politisk drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
24
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 149: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 12. maj 2025, fra børne- og undervisningsministeren
3012777_0025.png
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. april 2025.
Der indkom følgende bemærkninger:
Finans Danmark:
Finans Danmark bakker op om regeringens generelle holdning til pkt. 5, 6 og 7 i samlenotatet og vil i
forbindelse med pkt. 7 i øvrigt henvise til Finans Danmarks høringssvar til høringen vedr. ”Union of
Skills”, som blev sendt til Børne- og Undervisningsministeriet den 20. marts 2025.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet, at der sættes fokus på at styrke den europæiske konkurrenceevne
gennem opkvalificering og omskoling af den europæiske arbejdsstyrke. I lyset af det kommende danske
formandskab vil regeringen notere sig de øvrige medlemsstaters synspunkter, da revisionen af rammen
for det europæiske uddannelsesområde forventes at blive behandlet under dansk formandskab.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
25