Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
3012308_0001.png
Kort fortalt
Erfaringer med
professionsretning og
læringsmiljø på 2-årigt hf
Baggrund
EVA har undersøgt læringsmiljøet og den professionsrettede undervisning på den 2-årige
hf. I undersøgelsen kaster vi lys over, hvilke erfaringer og elementer fra hf det er særligt
vigtigt for ekspertgruppe og politikere at tage med i udviklingen af den nye
ungdomsuddannelse, epx (se mere om dette i perspektivafsnittet til sidst).
Nedenfor ses de vigtigste resultater, som handler om, hvordan man skaber inkluderende læringsmiljøer for
en mangfoldig elevgruppe, og hvilke rammer der er vigtige, hvis undervisningen skal lykkes med at give
eleverne indsigt i og motivation for professionsuddannelserne – dvs. hvordan man understøtter, at
uddannelsen er professionsrettet.
Kristine
Hecksher
Chefkonsulent
[email protected]
Kontakt /
Hovedresultater
•
Hf rummer en mangfoldig elevgruppe, hvor halvdelen kæmper med motivation
og ofte har haft en udfordret skoletid.
Hf lykkes alligevel med at skabe et inkluderende læringsmiljø, som eleverne er
glade for.
Hf lykkes med læringsmiljøet, fordi skolerne prioriter relationsarbejde, stærke
klassefællesskaber og en differentieret og motiverende undervisning.
Man er ikke i mål med ambitionen om at give den 2-årige hf en professionsrettet
profil – bl.a. fordi der ikke i tilstrækkeligt omfang er fokus på det i læreplaner og
prøveformer, og undervisere ikke oplever sig klædt på til det.
Når den professionsrettede undervisning tilrettelægges godt, kan den styrke elevernes
motivation for uddannelsen, og styrke deres afklaring med, hvad de vil efter hf.
•
•
•
•
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse af 30/4-25 fra Danmarks Evalueringsinstitut om ny EVA-undersøgelse: Professionsretning og læringsmiljø på 2-årig hf
Hf rummer en mangfoldig elevgruppe, hvor halvdelen kæmper med
motivationen
Den 2-årige hf har en mere mangfoldig elevgruppe end de øvrige gymnasiale uddannelser. Den spænder bl.a. over et
bredere aldersinterval og er kendetegnet ved, at en relativt stor andel af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene har
gået i skole i færre år end befolkningen generelt. En stor andel af eleverne (ca. 70 %) fortsætter i uddannelse efter afsluttet
hf, og omtrent en tredjedel (34 %) af disse begynder på en professionsuddannelse.
Kun cirka halvdelen (47 %) af hf-lærerne vurderer, at eleverne er motiverede og deltager aktivt i undervisningen. Eleverne
fortæller om, at de har dårlige skoleerfaringer med sig i bagagen, og at det påvirker deres motivation og deltagelse.
Hf lykkes med at skabe et inkluderende læringsmiljø, som eleverne
er glade for
Undersøgelsen viser, at eleverne generelt trives på hf. Eleverne oplever, at lærerne anerkender dem og møder deres
behov, og at læringsmiljøet er rummeligt og inkluderende.
Det ses bl.a. ved, at 63 % af eleverne oplever, at deres læreres måde at undervise på motiverer dem, 86 % af eleverne
oplever, at deres lærere er gode til at svare på spørgsmål, og 89 % fremhæver, at deres lærere respekterer dem. 78 % af
eleverne er desuden glade for deres klasse.
Elevinterviewene afspejler, at lærerene på hf kan noget særligt ift. læringsmiljøet: Elever fortæller, at de tidligere har haft
dårlige relationer til lærere, men at hf-lærerne møder dem åbent og i øjenhøjde. Særligt elever med personlige
udfordringer eller dårlige skoleerfaringer understreger, at lærernes interesse og anerkendelse har været afgørende for
dem.
Hf lykkes med et inkluderende læringsmiljø af tre årsager
Særligt tre faktorer har betydning for, at hf lykkes med at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø, som virker motiverende
for eleverne.
1.
2.
3.
Høj prioritering af relationsarbejde, hvor lærerne er motiverede for og har rammer til at skabe trygge og
støttende relationer, da mange hf-elever har udfordringer eller negative skoleerfaringer.
Bevidst arbejde med klassesammensætning og -kultur, eftersom eleverne trives bedst i klasser med gensidig
støtte og genkendelse, både fagligt og socialt.
Undervisning med fokus på differentiering og motivation, så den tilpasses elevernes forskellige faglige niveauer
og behov for støtte. Lærernes engagement og professionsrettede undervisning spiller en stor rolle i at motivere
eleverne.
Professionsretning er ikke integreret i undervisningen
69 % af hf-lærerne vurderer, at deres undervisning slet ikke eller i lav grad er professionsrettet, dvs. rettet mod
professionsuddannelser som fx lærer- eller sygeplejerskeuddannelsen. Professionsretning er dermed sjældent en
integreret del af undervisningen, men noget, der foregår i projekt- eller praktikforløb. Kun 37 % af eleverne oplever, at
disse projekt- eller praktikforløb er med til at afklare dem om videre uddannelse eller job. Det kan både afspejle, at
eleverne i forløbene bliver afklarede om, hvad de
ikke
vil, eller at forløbene ikke rammer alle elevers interesser.
2
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse af 30/4-25 fra Danmarks Evalueringsinstitut om ny EVA-undersøgelse: Professionsretning og læringsmiljø på 2-årig hf
3012308_0003.png
Interviews fra undersøgelsen viser eksempler på undervisningsforløb, hvor professionsrettede aktiviteter og praksisnær
undervisning fungerer godt: Eleverne fortæller, at det kan styrke deres motivation for at gennemføre uddannelsen og åbne
op for, hvad de kan bruge hf-uddannelsen og fagene til.
Kendetegn ved vellykket professionsrettet undervisning er bl.a., at der samarbejdes tæt på tværs af fag og institutioner
over en længere periode, og undervisningen differentieres ud fra elevernes forskellige interesser. Fx ved at give elever med
interesse for fag som dansk og psykologi mulighed for at afprøve, hvordan fagene kan bruges, når man arbejder som
fængselsbetjent, lærer eller pædagog.
Der er flere årsager til, at professionsretningen på hf ikke er slået igennem: dels mangler der fokus på professionsretning i
læreplaner og prøveformer, dels oplever lærerne at mangle kompetencer, tid og viden til at tone deres undervisning mod
professionerne på arbejdsmarkedet.
Perspektiver: Hvad kan vi lære af hf, når vi udformer den nye
ungdomsuddannelse (epx)?
Ny ungdomsuddannelse kræver blik for elevmangfoldighed og motivation
Erfaringerne fra hf viser, at når man etablerer en ny ungdomsuddannelse, er det afgørende at tage højde for en
mangfoldig elevgruppe med forskellige baggrunde og skoleerfaringer.
Mange elever på hf har haft en svær skolegang og kæmper med motivationen. Derfor er det vigtigt at prioritere
inkluderende læringsmiljøer, stærke lærer-elev-relationer og undervisning, der er differentieret og meningsfuld.
Særligt skolernes prioritering af relationsarbejde, klassernes sociale sammensætning og et tydeligt fokus på
motivation og praksisnær undervisning er centrale faktorer for, at eleverne trives og deltager aktivt i
undervisningen.
Professionsrettet og praksisnær undervisning kræver klare rammer i lovgivning og læreplaner
Hvis undervisningen på epx skal være professionsrettet og praksisnær, er det afgørende, at ambitionerne tydeligt
bliver afspejlet i lovgivning, læreplaner og prøveformer. Erfaringer fra den 2-årige hf viser, at brede og fleksible
rammer kan give plads til lokal tilpasning, men også føre til uklarhed. På hf har det fx været uklart, hvad begreber
som professionsretning, praksisorientering og karrierelæring konkret indebærer. Det har medført stor variation i
tilrettelæggelsen af fagpakker, projekter og praktikforløb – både mellem skoler og internt på den enkelte
institution.
Samtidig har elever, lærere og ledere ofte haft forskellige forståelser af centrale begreber, hvilket har gjort det
svært at udvikle området systematisk. Undersøgelsen peger derfor på behovet for en fælles forståelse og
tydeligere rammer for, hvad professionsrettet og praksisorienteret undervisning indebærer i praksis.
Skal ambitionerne om en professionsrettet og praksisnær undervisning på epx lykkes, er det vigtigt at lære af hf's
erfaringer. For at skabe fælles udgangspunkt og fælles praksis vil det forudsætte, at de politiske intentioner bliver
konkretiseret og forankret i styringsdokumenterne.
3
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse af 30/4-25 fra Danmarks Evalueringsinstitut om ny EVA-undersøgelse: Professionsretning og læringsmiljø på 2-årig hf
3012308_0004.png
Datagrundlaget
Undersøgelsen bygger på data fra to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis elever og lærere på
landets udbydere af den 2-årige hf samt kvalitative interviews med elever, lærere og ledere fra seks caseskoler,
der udbyder 2-årig hf.
Rapporten er den anden EVA-udgivelse ud af en serie på to, der sætter fokus på den 2-årige hf. Den første
rapport var en registerundersøgelse og havde fokus på kendetegn og uddannelsesveje for eleverne på den 2-
årige hf (EVA, 2024). Du kan læse den tidligere rapport her
4
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse af 30/4-25 fra Danmarks Evalueringsinstitut om ny EVA-undersøgelse: Professionsretning og læringsmiljø på 2-årig hf
3012308_0005.png
Danmarks Evalueringsinstitut
– analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og
dagtilbud.
Danmarks
Evalueringsinstitut
+45 35 55 01 01
[email protected]
www.eva.dk
© 2024 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Foto: [xxxx]
ISBN (www) [xxxx]