BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Foretræde om

Forebyggelse af læsevanskeligheder

Af Ingegerd Jenner

Ekspert i forebyggelse af læsevanskeligheder og dygtige læsere.

Uddannet folkeskolelærer, skolebibliotekar, og cand. Pæd.

Tak for jeg/vi måtte komme.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Baggrund

Min far stod i skammekrogen i fem år i folkeskolen, fordi han var ordblind. Først da min

farfar fandt en privatlærer, blev han god til at læse

–

og blev senere både student, tandlæge

og lærte at læse 6 sprog. Problemet var altså ikke ham. Det var skolens undervisning.

73 år senere får elever stadig store læsevanskeligheder af folkeskolens undervisning.

- 13 % får en ordblindediagnose

- Næsten hver fjerde har store læsevanskeligheder jf. de nye læseundersøgelser.

Selv om Vygotskys anerkendte forskning i zonen for nærmeste udvikling fra 1933 betyder, at

ved at læse i sin zone for nærmeste udvikling, så vil alle

–

uanset baggrund, ordblindhed, på

kort tid, igen, igen og igen, blive dygtigere til at læse, og det forebygger læsevanskeligheder.

Det er omsorgssvigt. Ikke bare for den enkelte

–

men for hele samfundet.

Derfor har jeg udviklet LEVEL UP LÆSEMETODEN, så den enkelte i 1.-9. klasse let kan opleve

at læse i sin zone for nærmeste udvikling, der også kaldes flowzonen. Og jeg kontakter jer,

for at prøve at sikre, at alle elever får en forebyggende undervisning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Referencer - og effekten af LEVEL UP LÆSNING

1. Kort tid efter at Eckersberg Friskole havde fået et kursus af mig i LEVEL UP LÆSNING,

havde den ikke

længere læsekrise.

Det blev dokumenteret på TVSYD

her

d. 20.12.2024

(14

min. inde til 19.54). Eleverne

elsker nu at læse,

skrev de.

2. De 4 elever

her på TV2Østjylland

(Fra 9.19 min. inde) har kun fået 6 gange i alt med 7

minutters LEVEL UP læseundervisning - med 14 dages mellemrum.

På den korte tid

er de

blevet fra 1 - 3,5 år dygtigere til at læse. Det vil sige, de har lært 5-18 lix. Det er vildt. Især

drengene stiger voldsomt og har stor læselyst.

3. Læsekonsulent Susanne Fjellerad, Næstved Kommune, afprøvede min metode i 4

forskellige 8/9. klasser i 4 måneder og hun konkluderede:

”

Eleverne er begejstrede”

"De ordblinde oplever

selvfølgelig

også, at de udvikler deres læsekompetencer. Typisk

starter de ordblinde med et lavere lix, men der er skred i udviklingen om end, det for nogle

går lidt langsommere".

Sådan kan LEVEL UP LÆSNING motivere alle til læselyst, trivsel og læseudvikling, fordi den

får den enkelte til at opleve at læse inde i sin ”zone”, og det forebygger læsevanskeligheder,

og al dens nederlag, angst og lav læselyst.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Hvorfor opstår læsevanskeligheder?

Eksemplet Ole, problemet og omsorgssvigtet

Ole går i 7. klasse og mestrer tekster, der har lix 5-15.

Det er meget lette tekster

som Hip-serien her,

til unge med store læsevanskeligheder/dysleksi, og til

1.-2. klasse.

Fakta er, at tekster bliver vejledende 5 lix sværere på hvert klassetrin, som det fx ses på Bog og Ides hjemmeside

her.

Derfor har teksterne til 7. klasse i fx dansk og matematik et lix på omkring 35-40.

Men Ole og alle andre lærer generelt ikke at læse tekster, der bliver 5 lix sværere hvert år i skolen. Det er

problemet, og omsorgssvigtet.

De får alt for lave lix-læsefærdigheder! De sakker langt bag ud.

Defor får de store læseproblemer med teksterne på deres årgang.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Ole skal altså læse tekster, der er alt for svære I

undervisningen. Dvs. han læser langt til venstre for

sin flowzone.

Det giver Ole dette skoleliv:

Han føler sig som en dårlig læser dag efter dag I skolen.

Han bliver ekskluderet fra klassens fællesskab om teksterne,

fordi de er for

svære. Han bliver fagligt meget svag, får dumpekarakterer.

Lysten til at læse, gå I skole forsvinder. Se billede.

Han får angst, bliver urolig, forstyrrende.

Han bliver aggressiv, voldelig, frustreret.

Kammerater og lærere bliver bange for ham.

Han får skæld ud. Og Oles forældre kan ikke hjælpe ham. De

har

også store læsevanskeligheder. På sigt risikerer han at ende I

restgruppen og ikke at

gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvis Ole en dag går amok med en kniv på en kammerat eller

lærer, eller laver skoleskyderi, pga. Hans skoleliv, er det så

Oles skyld?

Nu har I jo lige diskuteret vold og trusler.

Ole får nok skylden, nok en straf.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

De negative konsekvenser af at alle ikke lærer 5 lix om året for elever, skole og samfund

1. Næsten 25 % af årgange får store læsevanskeligheder

ifølge de seneste PISA- og PIRLS-undersøgelser.

2. Over 80 % får læsevanskeligheder, lav læselyst, angst og bliver ekskluderet fra klassens faglige fællesskab i en eller anden grad,

fordi de skal læse til venstre for deres flowzone på årgangen. Det er alle dem, som får for lavt lix i forhold til det lix, der anvendes på

årgangen. Det er alle dem, som ikke er det, man kalder dygtige læsere.

3. Over 10 % bliver fagligt meget svage i de boglige fag som dansk og matematik, og får dumpekarakterer.

4. Folkeskolen kan ikke bryde negativ social arv.

Børn fra ressourcesvage hjem scorer konsekvent lavt i læseundersøgelser. Det

betyder blot, de har store læsevanskeligheder.

5. Danmark har haft 30 år med mange dårlige læseresultater.

Se evt. uddybning her. Ole og alle med ret store læsevanskeligheder

har meget dårlige læsekompetencer til at kunne score ret højt i læseundersøgelser.

6. Store læsevanskeligheder koster samfundet milliarder om året.

Alene i 2022 kostede de ca. 6,3 milliarder i

specialundervisning.

7. Elever bliver urolige, forstyrrende, nogle aggressive, voldelige, truende, får psykiske problemer.

8. Eleverne får angst = mistrivsel. Det koster!

9. Store udgifter til overførselsindkomst i år frem pga. store læsevanskeligheder og negativ, social arv.

10. Læsekrise og 30 års læsekatastrofe.

Ingen forebyggelse siden den første katastrofale læseundersøgelse IEA1991, der viste, at en

del havde store læsevanskeligheder.

11. Lærerne kan ikke indfri de politiske mål for folkeskolen:

Eleverne skal blive fagligt dygtige,

og så dygtige de kan blive, trives

–

uanset social baggrund.

Og mange flere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Løsningen, der helt forebygger

læsevanskeligheder og giver omsorg

At Ole og alle lærer at mestre tekster, der bliver 5

lix sværere hvert år i skolen, så alle

–

uanset

baggrund, ordblindhed

–

generelt

har lige så

høje lix-læsefærdigheder, som de tekster, der

anvendes i de boglige fag. For det forebygger

helt læsevanskeligheder!

Og det kan alle let lære, med metoden LEVEL UP

LÆSNING.

Det vil betyde, at alle også vil opleve at læse inde

i deres flowzone i de boglige fag på årgangen.

At Ole i 7. klasse helt kan læse og forstå sin

matematikbog

–

Kolorit 7 på lix 37.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Den positive konsekvens af at alle lærer 5 lix om året

1. Alle bliver dygtige læsere, får læselyst, faglig trivsel

–

uanset baggrund.

Det

forebygger helt læsevanskeligheder! Og alle oplever at læse i deres zone i de boglige fag.

2. Bryder negativ, social arv.

For ingen har store læsevanskeligheder.

3. Folkeskolen kan spare milliarder om året til specialundervisning pga. store læsevanskeligheder.

I 2022 var det ca. 6,5 milliarder

og ca. 13 % af folkeskolens samlede budget.

4. Giver ro, koncentration, tryghed i skolen,

fordi alle kan følge fagligt helt med i de boglige fag.

5. Stopper 30 år med mange dårlige læseresultater i folkeskolen.

For eleverne får gode læseforudsætninger for endelig at score relativ højt.

Uddybes her.

6. Stopper læsekrise

7. Det giver alle de bedste læseforudsætninger for helt at blive inkluderet i klassens faglige fællesskab i de boglige fag, få gode

karakterer og ikke blive fagligt meget svag.

8. Besparelse på de 500 millioner, der er afsat årligt på finansloven til de bogligt meget svage.

9. Besparelse af en del af de millioner, der er afsat årligt til Ordblindepakke v i tiden frem.

Dette er tidlig indsats.

10. Giver alle de bedste faglige forudsætninger

for at gennemføre en ungdomsuddannelse, klare

sig godt på arbejdsmarkedet, og som voksen i et demokratisk samfund.

11. Det sparer store udgifter til overførselsindkomster

pga. store læsevanskeligheder og

negativ, social arv i årene frem.

12.Lærerne kan endelig indfri de politiske mål for folkeskolen.

Eleverne skal være fagligt

dygtige og så dygtige de kan blive, trives

–

uanset social baggrund.

Og meget mere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Modstanden og lærernes metodefrihed

Hvorfor anerkender Børn og Ungeministeriet, og læseforskere ikke, at elever skal lære at

læse tekster med et højere lix, og formidler det videre til lærerne?

Argumenterne lyder:

1. Lix er ikke altid retvisende. Men i langt de fleste tilfælde er det et effektivt pejlemærke

for tekstens sværhedsgrad, og når det ikke er, kan man let justere, så det bliver retvisende.

2. Lix er ikke videnskabeligt udviklet. Men lix skaber en progression for eleverne, så alle let

kan blive dygtigere læsere.

På Børn og Ungeministeriets hjemmeside www.emu.dk, som vejleder lærere i god

undervisning, står der ikke et ord om, at elever skal lære at læse tekster med et højere lix.

Det er et tydeligt tegn på, at ministeriet ikke anerkender, at elever skal lære at læse tekster

med et højere lix.

Lærernes metodefrihed.

At lære 5 lix om året er en basal færdighed, så alle kan følge

fagligt med. Det bør ikke være op til den enkelte lærer at beslutte, om man vil forebygge

læsevanskeligheder, fordi det har så stor betydning for eleverne, skolen og samfundet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Så vil I være dem som sikrer, at alle lærer 5 lix om året, og

alt det positive som det medfører for folkeskolen, eleverne,

og samfundet?

Hvis ja, så er det noget, som jeres udvalg skal sikre, at Børn og Undervisningsministeriet beslutter. Ellers

lærer eleverne det fortsat ikke.

Fakta er, at teksterne stiger vejlende 5 lix om året i skolen. Det må I forholde jer til.

Skal eleverne lære 5 lix om året eller skal de fortsat svigtes og sakke bag ud? Hvad mener I?

Hvis ja, Hvornår skal de i gang med at lære det? Om 73 år? I 2025?

Det kan give nok verdens bedste folkeskole!

Vil I være med til at sikre det?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Hvordan sikres, at alle lærer 5 lix om året?

Jeg kan fx tilbyde denne effektive og lette løsning:

1. Tre korte video-kurser, så alle grundskoler let kan komme i gang med LEVEL UP LÆSNING som på Eckersberg Friskole

2. Løbende online support i didaktikken LEVEL UP

til alle relevante lærere efter behov.

3. LEVEL UP Platform, der sikrer og forankrer, at alle elever lærer 5 lix år efter år.

Ex på Indhold:

Dansklærerne: Kan registrere, og let følge egne elevers lix-progression, samt se, hvem som har for lavt lix, og skal have hjælp

til LEVEL UP.

Hver elev: Kan følge og engagere sig i egen lix-udvikling.

Skoleledelse: Kan følge klassernes lix-udvikling og støtte op.

Alle forældre/værger kan følge egne børns lix-udvikling.

Hver elevs fremgang fejres som en sejr på platformen, kan også deles med forældre. Fremgangen bruges til at give den enkelte

elev stor tro på snart at kunne mestre et højere lix.

Pris:

Dette tiltag er langt billigere end de milliarder, som læsevanskeligheder koster årligt! Og de 500 millioner, der er afsat til

de bogligt meget svage om året. Og det giver en meget bedre folkeskole. Nok verdens bedste!

Hvad er der at tabe, ved at prøve?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 139: Præsentation fra Ingegerd Jenner til brug for foretræde for udvalget torsdag den 24. april 2025 om forebyggelse af læsevanskeligheder

Spørgsmål?

Tak for jeres tid.

Kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål eller andet

på tlf. 22339180 eller

[email protected]

At eleverne netop oplever at læse inde i deres zone med LEVEL UP LÆSNING

dokumenterer

denne 3 min. video,

hvor 5 elever fortæller, de fx oplever de værdier,

som står inde i flowzonen på billedet af flowzonen:

At spille = at lege, har læselyst, kan engagere sig, fokusere, udvikler høj progression = flow. Det er helt unikt.

Hvis I er i tvivl om effekten af LEVEL UP læsning, så få den

undersøgt. Den er håndværket i at få den enkelte til at opleve at

læse i zonen.

Yderligere info

LEVEL UP LÆSNING står på skuldre af denne internationale forskning, som tilsammen fortæller, hvordan man

motiverer alle til at læse og lære i zonen:

Læseforsker Marie Clay, Flowteorien, Vygotskys zone for nærmeste udvikling og Scott Rigbys forskning om gaming.

At tekster vejledende stiger 5 lix om året i sværhedsgrad i skolen er fakta.