Kommissorium for ekspertgruppe for indhold på epx
I forlængelse af
Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasie-
uddannelse
fra 18. februar 2025 nedsættes en ekspertgruppe, der skal
give anbefalinger til, hvordan epx-uddannelsen konkret skal tilrettelæg-
ges, herunder med hensyn til fag, faglinjer, struktur og prøveformer mv.
Der lægges op til, at ekspertgruppens anbefalinger udgør afsættet for de
politiske forhandlinger om epx-uddannelsens indhold og struktur og ef-
terfølgende udarbejdelse af lovforslag herom.
Ekspertgruppens anbefalinger skal bidrage til realisering af den politiske
aftale om, at der skal etableres en ny attraktiv erhvervs- og professions-
rettet gymnasial uddannelse, hvor unge kan gå i skole i nærheden af,
hvor de bor, som i undervisningen er åben over for det omgivende sam-
fund og erhvervsliv, hvor der er et stærkt ungdomsmiljø, og som holder
alle døre åbne til videre uddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger skal
endvidere holde sig inden for de overordnede rammer og hegnspæle for
epx, der er fastsat i
Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymna-
sieuddannelse.
Ekspertgruppen skal gøre brug af erfaringerne fra de tilbud, der nedlæg-
ges og integreres i epx, herunder 10. klasse, 1. del af erhvervsuddannel-
sernes grundforløb, hf og eux.
Ønskede emner for ekspertgruppens anbefalinger
Uddannelsens identitet
Ekspertgruppen skal:
anbefale og overordnet beskrive pædagogisk praksis og didaktik
for epx med fokus på at teoretisk viden og praktiske færdigheder
anvendes sammen i en undervisning, der bl.a. er helheds- og an-
vendelsesorienteret.
angive eksempler på, hvordan dette skal komme til udtryk i un-
dervisningen, herunder med fokus på hvordan uddannelsens ind-
hold bredt forbereder eleverne til erhvervsuddannelser og videre-
gående uddannelser.
9. april 2025
Sagsnr.: 24/31485
Kontor for Gymnasier
MRJ
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Telefon: +45 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Børne- og
Undervisningsministeriet