BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Et dansk svar på en

vestlig udfordring

Trivselskommissionens afrapportering

Februar 2025

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Udgivet af:

Trivselskommissionen

Februar 2025

Adresse:

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Layout og tryk:

StiboComplete

Publikationenkanhentespå

www.trivselskommissionen.dk

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Indhold

Forord

Kapitel 1. Indledning

Trivselskommissionens arbejde

Trivselskommissionenstilgangogvidensgrundlag

Resumé

Kapitel 2. Trivselsforståelse

Trivselskommissionensforståelseaftrivsel

Referencer

Kapitel 3. Status på trivsel og mistrivsel blandt børn og unge

DeflestebørnogungeiDanmarktrives

Trivselsudfordringerblandtbørnogunge

Danskebørnogungestrivselietinternationaltperspektiv

Nedslagi(mis)trivselblandtudvalgtegrupperafbørnogunge

Stigningipsykiatriskediagnoser

Referencer

Kapitel 4. Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer for børn og unges trivsel og mistrivsel

Udvalgtebeskyttelses-ogrisikofaktorer

Referencer

Kapitel 5. Samfundstendenser med betydning for trivselsudfordringerne

blandt børn og unge

Individualiseringogrådvildhed

Etdigitaliseretbørne-ogungeliv

Entilværelseihøjttempo

Nyeidealer

Etforandretforældreskab

Patologiseringogennyoptagethedaftrivsel

Referencer

Kapitel 6. Trivselskommissionens anbefalinger

Nytsprogfortrivsel

Etbalanceretdigitaltliv

Karakterdannelseogmyndiggørelse

Entidssvarendepædagogiskpraksis

Fællesskaberifritiden

Kropogbevægelse

Tidligogrettidigindsats

Forældreskabanno2025

Referencer

103

111

117

120

124

127

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Økonomi

Udgifterogfinansieringtilkommissionensanbefalinger

Øvrigetrivselsfremmendeinvesteringer

Bilag 1. Kommissorium for Trivselskommissionen

Bilag 2. Trivselskommissionens folkehøring

Bilag 3. Trivselskommissionens børne- og ungepanel

Bilag 4. Vidensworkshops og møder med interessenter og videnspersoner

131

135

137

140

141

143

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Forord

Determedsamtidsdiagnosersommedindividuellediag-

noser.Derisikererletatblivebestemmendefor,hvordan

viforstårosselv.’Ordetskaber’,medGrundtvigsord,

’hvaddetnævner’.Deterderforikkeligegyldigt,hvordan

viforstårogbeskriversamfundogsamtid.Dehistorier,vi

fortællerosselvoghinandenomtiden,vileveri,viluund-

gåeligtformeogfarvevoresselvforholdogsamfundsliv.Vi

menneskerlevernemligikkealenevoresegneliv,menogså

voresepokesogsamtids.Voreslivvil,omvivildetellerej,

altidværeprægetafdestrømninger–kulturelle,struktu-

relle,teknologiske,pædagogiskeogpolitiske–derdikterer

samfundsudviklingen.

Trivselskommissionenfiktilopgaveatforstådenparadok-

saleudvikling,viiDanmarkogandrevestligesamfundstår

midti,hvorenstadigvoksenderigdomogenaccelereret

frigørelsetilsyneladendeikkeslåromistørrelivstilfreds-

hedogtrivselblandtbørnogunge.Hvaderpåspil,og

hvadstillerviop?Deterikortformspørgsmålene,derhar

guidetkommissionensarbejde.

Konkretlødopgaven,atkommissionenskulle”belyse

trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan

mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt

hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes”ogblive

klogerepå”indflydelsen

fra sociale medier og andre større

samfundstendenser”.

Kommissionensarbejdeskulle,lød

detikommissoriet,”fokusere

på den brede, almene gruppe af

børn og unge mellem 0-25 år”.Medandreordvaropgaven

omfangsrig.Menmestafaltvardenvigtig,forisidsteende

måetsamfundmålespå,ommenneskerlevermuntre,

virksommeogmeningsfuldeliv–velfærdogvækstkan

ikkeværemålisigselv,detvilaltidværemidler.

Trivselsudfordringerneerogbliveretvildtogsammenfil-

Overskriftenpåkommissionensendeligeafrapportering

lyder:Et

dansk svar på en vestlig udfordring.Overskrif-

tendækkeroverkommissionensambition,nemligmed

tretproblem.Forudsætningerforatløseudfordringerne

erderfor,atvianerkenderkompleksitetenogerkender,at

opgavenikke(alene)ladersigløseoppefraogned,menvil

Tværtimodkræveropgaven,atvianerkender,atudfor-

dringerneogløsningerneserforskelligeudpåtværsaf

alder,kønogophav,ogatbørnogungeslivlevesienrække

arenaer:familien,institutionerneogskolen,dendigitale

verden,civilsamfundetogfritidslivet.

Diskussionenombørnogungestrivseleridesenesteår

blevetdomineretafsundhedsfagligediscipliner.Viharsom

samfundisærvendtosmodpsykologerneogpsykiaterne

foratfindesvar.Derskelnesofteikkemellemmistrivsel

ogsygdom.Detalmindeligeerblevetsygeliggjort,ogen

generationafbørnogungeerefterladtmedetdiagnostisk

vokabulariumtilatforståalmenmenneskeligeforhold.

Denudviklingeruhensigtsmæssig.Idenneafrapportering

præsentererkommissionenderforenrækkeforslagtilen

nyvejfrem.Envej,dererguidetafvoresegenhistorieog

pædagogisketradition,ogenvej,deranerkender,atde

udfordringer,vierstilletoverfor,ikkeladersigløseisiloer.

udgangspunktidet,viergodetilherhjemme–pædagogik,

dannelse,demokrati,livsoplysning,karakterdannelse,

fællesskaberogetstærktcivilsamfund–atformulere

etdansksvarpådetrivselsudfordringer,mangevestlige

samfunderstilletoverfor.Etsvar,hvorbørnogungeselv,

forældre,pædagoger,lærere,trænere,frivilligeicivilsam-

fundetogalleandreibørnogungeslivbliverendelaf

løsningen.Deternemligkommissionensoverbevisning,at

vihargodeforudsætningerforatløsetrivselsudfordrin-

gerneogskabeetsamfund,hvorbørnogungelevergode

liv:Detkræverdog,atvialletageransvaretpåos.Derer

ikkebrugfor,atvipegerfingreadhinanden,menatvihver

isærspørger:Hvadkanjegbidragemed?

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

kræveenkombinationafpolitiskrammesætning,regule-

ring,revitaliseringafpædagogikken,styrkedefællesska-

ber,kulturforandringogkarakterdannelse.

Satpåformellyderdendobbelteopgave:Pådeneneside

skalviskabeetgodt–meretåleligt–samfundforbørnog

unge,ogpådenandensideskalvisættedenenkelteog

voresfællesskaberistandtilattålemere.Ikkefordinogen

skallæreattåledetutålelige,menforditilværelsen,omvi

vildetellerej,båderummerdaleogtinder.Op-ognedture.

Medudgangspunktienrækkeanbefalinger,dersamletset

gårpåtværsafalder,vilkommissionenbidragetil,atden

gruppebørnogunge,derkæmpermedselvforholdetpå

grundafindreuroellerydreforhold,blivergivetmulig-

hedenforatlevegodeliv–tilgavnogglædeforbådeden

enkelteogvoresfællessamfund.

Opsummering af Trivselskommissionens

arbejde og resultater

Ny forståelse af trivsel

Kommissionensopgaveblevfrastartbrudtnedifirefaser:

Trivselsforståelse,udfordringsbillede,årsageroganbe-

falinger.Enfasemodel–somientilpassetform–også

guiderdenneendeligeafrapportering.Idenførstefase,

dererafsættetforkapitel2,varopgavenatformulereen

tværgåendetrivselsforståelse.Idenoffentligesamtale,i

praksisogiforskningsmiljøerbrugesbegrebernetrivsel

ogmistrivselidagofteiflæng,ogmistrivselogpsykisk

sygdomforståsdesudenofteunderét.Deteringentjent

med.Mindstafaltdebørnogunge,derslåsmedselvfor-

holdet.Ambitionenforkommissionenharderforværetat

kommeenforståelseaftrivselnærmere,somforhåbentlig

kanguidepolitikkenforbørnogungeoghøjnekvaliteten

afdenoffentligesamtale.

Kommissionenstrivselsforståelseskaltydeliggøre,atintet

menneskelivkanlevesudenbumppåvejenogmedperio-

derafnedtrykthed.NårvimedJensRosendaliForelskel-

sessangsynger,”Atlivetdeterlivetværd/påtrodsaftvivl

ogstortbesvær/påtrodsafdet,dersmerter”,såsyngervi

omnetopdetforhold.Tilværelsenerbådelysogmørk,og

forestillermansig,atlivetkanlevesfriafperiodermeduro,

tristhedogmørke,såkommermanudenforvirkeligheden–

mankommertilatståietskævtforholdtiltilværelsen.

Viskalikkelærebørnogungeatsættelighedstegnmellem

trivselogkonstantvelvære.Istedetforerdetmeregivtigt

ogretvisendeatforståtrivselsomnetopevnentilathånd-

teredesværeperioder,alleuundgåeligtvilgåigennem.

Derforlyderkommissionensforståelseaftrivsel:

Man trives, når man overordnet

set er glad for sit liv. Man trives,

når man kan udvikle sig, udfolde

sine evner samt indgå i og bidrage

til fællesskaber. Man kan trives,

selvom man oplever perioder

med modgang og udfordringer.

Det afgørende er, at man kan

håndtere sådanne perioder.

Idesenesteårharderværetentendenstilatsygeliggø-

redetalmindelige.Nueropgavenatalmindeliggøredet

sygeliggjorte.Vimågivedekommendegenerationerandre

prismer,etandetsprogogandreperspektiveratbegribe

sigselvmed,ellerserdeefterladtmedetfladtdiagnostisk

begrebsapparattilatforstådemselviverden.

Hvordan ser udfordringen ud?

Iandenfase–kapitel3–harkommissionensøgtatdanne

etoverblikoverstatuspåbørnogungestrivsel.Deseneste

årharderidagspressenogiforskningsmiljøerneværeten

diskussionafstatuspåbørnsogungestrivsel.Påbaggrund

afeksisterendedataogkvalificeretafenrækkevi-

densworkshopsmedforskereogfagpersonerharkommis-

sionenhaftsomambitionatskæreigennemstøjenogsætte

noglehegnspæleidiskussionenombørnogungestrivsel.

Resultatetafdetarbejderedegøresderforikapitel3og

Baggrundsrapport. Status på trivslen blandt børn og unge.

Ikortformlyderkonklusionen:Sandhedenombørnog

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Forord

ungestrivselbefindersigetstedmellemdepositioner,der

ligenudiktererdenoffentligesamtale–nemligataltenten

eriskønnesteorden,elleratvibefinderosiensåkaldt

trivselskrise.Depositioneregnersignoktilpolemik–og

noglegangetilpolitik–mendefortællerosfaktiskikke

nogetomlivet,somdetfoldersigudblandtbørnogungei

dag.Tværtimod.Fleresandhederkansombekendtboside

omside.Ogsandhedenombørnogungestrivsellyder,atvi

ikkebefinderosienkrise,menatderernyetrivselsudfor-

dringer, der skal adresseres.

Detstoreflertalafdanskebørnogungeleverheldigvis

godeliv.Detervigtigtatopholdesigved.Hvorfor?Fordi

debørnogunge,derlevervirksomme,aktiveogme-

ningsfuldeliv,kanguideosiretningafdesvar,visøger

vedrørendegruppenafbørnogunge,derkæmper.Menet

mindretalafbørnogungemistrivespåforskelligvis–og

deudgørenaltforstorgruppe.Konkretviseranalyser-

ne,atandelenafbørnogunge,derhardetrigtiggodt,

erblevetlidtmindre,mensandelen,dererudfordretpå

forskelligvis,erblevetlidtstørre.Dererenbetydelig

kønnetdimensionknyttettiludfordringerne.Særligde

ældrepigerogdeungekvindererudfordret,hvadangår

fxselvværdogfysiskesymptomersomhovedpine,mens

enstadigstørreandelafsærligdrengeneogdeunge

mændisolerersig.

Analyserneviserdesuden,atdererenbetydeligsocial

slagside,(også),nårdetgældertrivsel.Deterfortsat

sådan,atdeterbørnogungefrahjemmedvold,konflik-

ter,misbrugog(psykisk)sygdom,dereristørstrisikofor

atmistrives.Detteforholderikkenyt,mendeterofte

glemt,nårvitalerommistrivsel.Idenne,somimange

andrediskussioner,risikererviatoversedem,derhar

mestbrugforatbliveset,fordiandremedlettereadgang

tildenoffentligesamtale–ogbehandlingstilbuddeneog

ressourcerne–stjælerbilledet.

Endeligviseranalyserne,atdenudvikling,viopleveri

Danmark,erendelafetvestligtmønster.Dennekends-

gerningbørvaccineremoddeallermestlokaleårsagsfor-

klaringerbådeidenoffentligesamtaleogiforsknings-

miljøerne.Destrømninger,derformerogfarverbørnog

ungesliv,erendelafinternationaletendenser,derblandt

andetknytterantilkultur,teknologi,frisættelse,sekula-

risering,meningstabogetnytbørnesyn.Betyderdet,atvi

ikkekanhandlepåudfordringeniDanmark?Nej,opgaven

ernetopatformulereetdansksvarpåeninternational

tendens,menvimåivoresproblemforståelseundgåat

overvurderebetydningenafspecifikkedanskeforhold.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Hvilkefaktorerrisikereratforårsageelleraccelerere

mistrivsel,oghvilkefaktorerkanomvendtfungeresombe-

skyttelsesfaktorer?Ellerformuleretmerejordnært:Hvad

skalværetilstedeietbarnsogetungtmenneskesliv,for

atdenenkeltefårmodpåtilværelsen,tropåegneevnerog

lysttilatbidragetildefællesskaber,hanellerhunindgåri?

Deterdespørgsmål,derharguidetarbejdetifase3.Ikapi-

tel4redegøresderforenrækkebeskyttelse-ogrisikofak-

torer,somkommissionenvurdererersærligvæsentligefor

børnogungestrivselogmistrivselidag.

Faktorerneerudvalgtmedafsætieksisterendeforskning,

videnfrakommissionensturneerrundtilandet,møder

medforskereogfagpersoner,perspektiverfrakommissio-

nensbørne-ogungepanelogkommissionensfolkehøring.

Faktorernekasterlyspådetrivselsudfordringer,vier

stilletoverfor,ogvilsenere–ikapitel6–væremedtilat

guideenrækkeafkommissionensanbefalinger.Deud-

valgtebeskyttelsesfaktorerogrisikofaktorerer:selvværd,

tropåegneevner,socioøkonomiskbaggrund,evnertilat

håndterebelastningerogudfordringer,tilknytningtilfor-

ældreellerandreomsorgspersoner,venskaberogfælles-

skaber,relationertilvoksne,fxidagtilbud,skole,uddan-

nelseogfritid,søvn,fysiskaktivitet,oplevelseafmening,

mobningogdiskriminationsamtvedvarendeogalvorlige

stressbelastninger.Faktorerneerkvalitativtforskellige

oganskueliggør,atarbejdetmedbørnogungestrivselmå

foregåpåtværsafarenaer,værealderssvarendeoganer-

kendebetydningenafsocioøkonomiskeforholdm.m.

Seks nyere samfundstendenser

Ikapitel5beskrivesnyesamfundstendenser,deraccele-

rererellerbidragertilennyformformistrivsel.Konkret

pegesderpåsekssamfundstendenser,derbehandleshver

forsig,mensomivirkelighedensverdenflydersammen:

• Individualiseringogrådvildhed

• Etdigitaliseretbørne-ogungeliv

• Entilværelseihøjttempo

• Nyeidealer

• Etforandretforældreskab

• Patologiseringogennyoptagethedaftrivsel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Tendenserneerudvalgtpåbaggrundafenbredvifteaf

videnskilder;kvalitativeogkvantitativeundersøgelser,

kommissionsmedlemmernesvidenomfeltet,kommissi-

onensfolkehøring,turneerrundtilandet,dialogermed

praktikere,forskereogfagpersonerogikkemindstper-

spektiverfrabørnogunge,blandtandetikommissionens

børne-ogungepanel.

Enrækkeafdesamfundstendenser,somkommissionenpe-

gerpå,flugtermedeksisterendeviden,menitillæghertil

ønskerkommissionenatkastelyspåenrækkenyeforhold.

HerunderblandtandetEt

forandret forældreskab,derdæk-

keroverenstadigmereudbredtforældrepraksisdefineret

vedoverbeskyttelse,monitoreringogenutydeligforhand-

lingspædagogik,derbetonervigtighedenafselvudfoldelse

påbekostningafselvreguleringogfællesskabsorientering.

Enpraksis,derrisikereratskabetrivselsudfordringerfor

detenkeltebarnogudfordredefællesskaber,sombarnet

indgåri.Skalviadresseredetrivselsudfordringer,vier

stilletoverfor,måvitagedensvære,menvigtigesamtale

omdetmoderneforældreskab,fordifamilienerogbliver

denvigtigstearenaidetenkeltebarnsliv.

Derudoverpegerkommissionenpåennysamfundsten-

dens,vibenævnerPatologisering

og en ny optagethed af

trivsel.Patologiseringdækkerdelsoverennykulturel

tilbøjelighedtilatoversættealmenmenneskeligeforhold

tilnogetsygeligt,delsenstrukturelpraksis,hvordiagnoser

oftebliveradgangsgivendetilstøtteoghjælpkommunalt.

Kombinationenafenkulturelstrømning,dersøgersvari

etdiagnostiskunivers,ogenstrukturelpraksis,derlader

diagnoserneværedenadgangsgivendefaktor,eruhen-

sigtsmæssigfordenenkelteogforsamfundetsomhelhed.

Vibefinderosiensituation,hvordetfaktum,atadgangen

tilstøtteoghjælpofteorganiseresmedudgangspunkti

diagnoserne,nupåparadoksalvistruermedataccelerere

deproblemer,visøgeratløse.

Udoverdetforandredeforældreskabogpatologisering

fremhævesikapitel5ogsåtendensenIndividualisering

rådvildhed,

derselvsagtikkekanregnesfornogetnyt,men

snarereforetfænomen,derknytterantilmodernitet,

frigørelseogsekularisering.Nårkommissionenalligevel

fremhævertematikken,erdet,fordidennetendenser

accelereretidesenesteår.Ogskalvistyrkebørnogunges

trivsel,forudsætterdet,atvisomsamfundpåenogsamme

tidkanglædesover,atdenenkelteersatfripåenkvalita-

tivnymåde,ogatvigennemopdragelse,livsoplysningog

fællesskaberkangivedenenkeltemulighedforatforvalte

frihedenpåenmåde,derikkepresser,menhøjnerden

enkelteslivstilfredshed.

KommissionpegerviderepåNye

idealerogEn tilværelse

i højt temposomtosamfundstendenser,derdefinerer

børnogungeslivsverdenidisseår.Kombinationenafen

individualisering,derpåenogsammetidharfrisatog

isoleretdenenkelte,ogenkommercialiseretdigitalisering

afbørnogungeslivharskabtennysociokulturelvirke-

lighed,hvorbørnogunge–isærdeleshedældrepigerog

ungekvinder–målersigselvopimod(uopnåelige)idealer.

Dennebevægelseharskabtennyoganderledesutilstræk-

kelighedsfornemmelsehosmange.Itillæghertilberetter

mangebørnogungeometlivietopskruettempoforårsa-

getafenkombinationafpolitiskereformermedfokuspå

fremdriftogetaccelereretogforceretdigitaltliv.Denne

dobbeltbevægelse–digitalhøjhastighedogpolitiskønske

omtempo–hartilsyneladendesatsigsomenforpustethed

hosmangeunge.

Endelig–ogiforlængelseaftempotendensen–peger

kommissionenunderoverskriftenEt

digitaliseret børne-

og ungelivogsåpådendigitalekoloniseringafbørnog

ungeslivsomenheltafgørendekomponentforatforstå

detrivselsudfordringer,vierstilletoverfor.Derer–kort

fortalt–tokurver,derdesenesteårkorrelerer.Deneneer

udbredelsenafsocialemedierogsmartphones.Denanden

ertrivselsudfordringerafforskelligart:mindresøvn,flere

opmærksomhedsforstyrrelser,mereuroiklasserne,en-

somhedogisolation,stadigflerepigerogungekvinder,der

følersigforkerte.Blotforatnævnenogleurovækkende

eksempler.Denudviklingkalderpådrastiskeskridt.

Et dansk svar

Ikapitel6læggesforslagenetilinitiativerfrem.Forslagene

erguidetaftrivselsforståelsen,statusbilledet,beskyt-

telses-ogrisikofaktorerogdesekssamfundstendenser.

Samtidigadressereranbefalingerneforskelligealdersgrup-

perogbehandlerdemangeforskelligearenaer–familien,

institutionerne,dendigitaleverden,civilsamfundetog

fritidslivet–sombørnogungeleverdereslivi.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Forord

Anbefalingernepræsenteresunderotteoverskrifter:

• Nytsprogfortrivsel

• Etbalanceretdigitaltliv

• Karakterdannelseogmyndiggørelse

• Entidssvarendepædagogiskpraksis

• Fællesskaberifritiden

• Kropogbevægelse

• Tidligogrettidigindsats

• Forældreskabanno2025

Anbefalingerneerforskelligartedeogafspejler,atpro-

blematikkerneervæsensforskellige,hvilketsomnævnt

nødvendiggørenkombinationafpolitiskrammesætning,

regulering,revitaliseringafpædagogikken,styrkedefæl-

lesskaber,kulturforandringogkarakterdannelse.Ikapitel

6redegøresderdetaljeretforanbefalingerne,menidet

følgendebeskrivesdevæsentligsteforslag.

Nyt sprog for trivsel

Kommissionenanbefalerblandtandet,atalleaktører–

herundersærligforskereogjournalister–skriverogtaler

merenuanceretogretvisendeomdeudfordringer,visom

samfunderstilletoverfor.Ingenertjentmedhverken

glansbillederellerskræmmebilleder.Derudoveranbefaler

kommissionen,atbørnogungemåtilbydesandrelivspris-

merogetandetogmerenuanceretsprogenddetpatolo-

gisketilatbegribesigselv.Tilbyderviikkedenyegenera-

tioneretandetsprog,erdeefterladtmedetdiagnostisk

vokabularium,somtruermedatoversætteetalmenmen-

neskeligtubehagtilnogetsygeligt.Deterikkehensigts-

mæssigt.Videreforslårkommissionen,atpraksissenfor

diagnosticeringafbørnogungemåundersøgesyderligere.

Fornuværendeerpraksisuigennemskueligmedenrække

privateaktører,deragereruensartet.Derudover–ogmå-

skevigtigstidennesammenhæng–anbefalerkommissio-

nen,foratundgåuhensigtsmæssigeincitamentsstrukturer,

atindsatsernetilbørnogungemedsærligebehovkommu-

naltskaltilbydesmedudgangspunktibørnogungesbehov

–ikkederesdiagnoser.Endeligforeslårkommissionenen

revideringafdenationaletrivselsmålinger.

Et balanceret digitalt liv

Kommissionenforeslårblandtandet,atregeringenbruger

detdanskeEU-formandskabsomløftestangforenmere

aggressivreguleringaftech-industrien–enanbefaling,

derliggeriforlængelseafanbefalingerfraregeringens

ekspertgruppeomtech-giganter.Konkretforeslåsdet,at

regeringenarbejderforaldersverifikation,forbudmod

annonceringtilbørnogungeogforbudmodfastholdel-

sesmekanismerm.m.Desudenforeslårkommissionen,

atgrundskoler,herunderSFO’erogfritidshjem,gøres

smartphonefrie,ogatungdomsuddannelserneskalhave

skærmpolitikker,samtatderetableresfirewallspåalle

grundskoler,efterskoler,FGUogungdomsuddannelser.I

detteafsnitanbefalerkommissionenogså,atvisomsam-

fundarbejderfor,atbørnssmartphonedebutudskydes,til

deer13årgamle.

Karakterdannelse og myndiggørelse

Kommissionenkommermedenrækkeanbefalingertil,

hvordanvifremmerkarakterdannelsenhosbørnogunge.

Karakterdannelseforståetsomselvregulering,vedholden-

hed,tropåegneevnerogenansvarsfølelse.Egenskaber

dererafgørendefordenenkeltestrivselogudviklingog

forsamfundet,jf.

kapitel 4 om risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Konkretforeslårkommissionenblandtandet,atkarak-

terdannelseskalskrivesindiformålsparagraffernefor

dagtilbudogfolkeskole,atadgangentilefterskolerskal

demokratiseres,athøjskolerneskalløfteetstørreansvar

ogatflereungeskalhaveerfaringmedfritidsjob.Viskal,

kortsagt,somsamfundfremadrettetværeligesåoptaget

afegenskaber–karakteren–somvierafkundskaberog

trivsel.

En tidssvarende pædagogisk praksis

Kommissionenkommermedenrækkeforslag,derdels

sigtermodatfremmekarakterdannelse,delsfremmerpæ-

dagogiskepraksisser,derudgrænserfærrebørnogunge

fradebrede,almenefællesskaber.Derudovererderen

rækkeforslag,derviapolitiskreguleringharsomambition

atjustereprøvetrykketifolkeskolen,minimereklasseskift

igymnasietoggentænkedennuværendekarakterskala,

medsigtepåatimødegådenforpustethed,mangebørnog

ungebeskriver.Detteafsniterisinhelhedetforsvarfor

pædagogikkenspotentialeirelationtildetrivselsudfor-

dringer,vierstilletoverfor.Derargumenteresendvidere

for,atkommunernemåinsisterepåatløsedeudfordringer,

vierstilletoverfor,vedøkonomiskatprioriterekvalitetpå

almenområdet–ikkedetspecialiseredeområde.

Fællesskaber i fritiden

Ierkendelseaf,atfællesskaberogoplevelsenafmening

ervigtigebeskyttelsesfaktorer,foreslårkommissionenen

rækkeinitiativer,derskalunderstøtte,atstadigflerebørn

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

ogungebliverendelafcivilsamfundetsmangemeningsful-

defællesskaber.Deterkommissionensobservation,atden

frieleg,sportogsamværerunderetvoldsomtpresfraen

nydigitalvirkelighed.Idetlandskabfårdetorganiserede

fritids-ogforeningslivennyogvigtigrollesomtrænings-

baneforrelationer,kropsligudfoldelseogmeningsskabel-

se.Alternativettiletorganiseretfritids-ogforeningsliver

idag,atbørnogungeisolerersigalenederhjemmemed

deresskærm.Derforforeslårkommissionenblandtandet,

atdefritidspædagogisketilbud(SFO,klubogfritidshjem)

fremadrettetskalfungeresombrobyggeretilfritids-og

foreningslivet.Derudovererderenrækkeforslag,derskal

understøttetryggeoginkluderendefællesskaberifritids-

ogforeningslivet.

Krop og bevægelse

Deterudenfordiskussion,atdererensammenhæng

mellemfysiskogpsykiskvelvære.Søvn,motionogleger

påtværsafaldervigtigebeskyttelsesfaktorer,ogvimå

somsamfundunderstøtte,atbørnogungefårerfaring

medfysiskaktivitet,ogatdertidligtetableressundevaner.

Derforkommerkommissionenmedenrækkekonkrete

anbefalinger,derskalsikre,atbørnogungetidligtfårer-

faringmedfysiskudfoldelse,ogatdebibringesrealistiske

kropsforståelser,derkanudfordredeuopnåeligeidealer,

depræsenteresforonline.

Forældreskab anno 2025

Afslutningsviskommerkommissionenmedsyvopfordrin-

gertil,hvordanforældrebedstopdragerderesbørnfor

atunderstøttebarnetstrivsel.Desyvopfordringersigter

modatændreenforældrepraksis,dererdefineretved

overbeskyttelse,monitoreringogenforhandlingspædago-

gik,derstikimodintentionentruermedatskabetrivsels-

udfordringerfordetenkeltebarn,ogsomudfordrerde

fællesskaber,barnetindgåri.Opfordringerneerselvsagt

ikkeenmanual,menangiverenretningforentidssvaren-

deopdragelse,derkangivedetenkeltebarndebedste

forudsætningerforattrives.Deterkommissionenshåb,

atopfordringernekandanneafsætforennødvendigdis-

kussionomdetmoderneforældreskabogdederafafledte

trivselsmæssigeimplikationer.

Kommissionenerbevidstom,atderertaleometfølsomt

landskab,mendeterkommissionensklareopfattelse,at

deternødvendigtatforholdesigtilfamilienogennyop-

dragelsespraksis,hvisvisomsamfundskalformulereme-

ningsfuldesvarpådetrivselsudfordringer,vierstilletover-

for.Detteskalselvfølgeligikkeskevedlov,mengennemen

offentligsamtaleomtemaet.Derudoverharkommissionen

ogsåenanbefalingomstøttetiludsatteforældregrupper

ogforældretilbørnogungemedsærligebehov.

Økonomi

Tidlig og rettidig indsats

Somtidligerebeskreveterdetbørnogungeframargina-

liseredehjem,dereristørstrisikoforatkommeimistriv-

selpåforskelligvis,ligesomdetogsåerbørnfraudsatte

familier,dereristørstrisikoforatfåpsykiskesygdomme.

Derforforeslårkommission,atderkommunaltarbejdes

aktivtogsystematiskmedatopsporeogafhjælpede

udfordringer,børnogungefraudsattehjemrisikererat

slåsmed.Detteindebærerblandtandet,atkommunermå

organisereindsatsernesåledes,atsilotænkningiforvalt-

ningenikkestårivejenforenrettidigogkoordineretind-

sats,ligesommanmedfordelkanarbejdemedénindgang

tilkommunenforudsattefamilier.Derudoverbetoner

kommissionenvigtighedenaf,atstatenaktivtunderstøtter

delavtærskeltilbud,somudbydesafenrækkecivilsam-

fundsorganisationer–tilbud,hvorbørnogungeikkeskal

igennemudredningerforatfåadgangtilhjælp,menkan

mødesideresbehov,udenatdefxskalhaveendiagnose.

Ikommissoriet,derliggertilgrundforkommissionens

arbejde,hedderdet,atkommissionenskal”have

blik for

proportionalitet mellem udgifter og forventet betydning for

trivsel, og bør i tilfælde af omkostningstunge anbefalinger an-

vise omprioriteringspotentialer, der kan understøtte en effektiv

ressourceudnyttelse”.Itrådmeddetteopdragkommerkom-

missionenikapitel7medenrækkeforslagtilfinansiering

ogomprioriteringer,somvilbidragepositivttilatfremme

børnogungestrivsel.Detbemærkesdog,atkommissionen

indenforrammerneafarbejdetikkeharhaftmulighedfor

atforholdesigtilstørreomprioriteringerpåtværsafsam-

fundsområder.Ensådannødvendighelhedsbetragtningmå

såledestagesafetpolitiskniveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Forord

Tak

Afslutningsvisviljegpåkommissionensvegnegernetakke

enrækkemennesker,herafmangebørnogunge,sompå

forskelligvisharmuliggjortarbejdetikommissionen.

TaktilmedlemmerneafTrivselskommissionensbørne-

ogungepanel.Iharmedetlevendeengagementogmed

udgangspunktijeresegneogjeresvennersungdomsliv

gjortkommissionenklogerepåhverdagslivetblandtbørn

ogungeidagensDanmark.

Taktilalle,dertogsigtidtilatbidragetilkommissionens

folkehøring.763bidragkomderind.Detvidneromen

bredinteresseogenbemærkelsesværdigansvarsfølelse,

atsåmangehartagetsigtidtilatbidrage.

Taktilalledefagpersoner,interesseorganisationer,for-

skereogpolitikere,derhartagetsigtidtilatmødesmed

kommissionenogharinviteretkommissionenpåbesøg.Vi

kanværeuenigeommegetidetherland,mendetharvæ-

retenfornøjelseatopleve,hvordanmenneskerpåtværs

afegne,professioner,tilhørsforholdogpolitiskeståsteder

harbidragetkonstruktivtiarbejdet.

Taktilkommissionenssekretariat,somharleveretendedi-

keretogprofessionelindsats.

PåvegneafTrivselskommissionen,

RasmusMeyer,

formand for Trivselskommissionen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Kapitel 1

Indledning

Trivselskommissionens arbejde

Arbejdetskalresultereienrækkeanbefalinger,somkan

rettesigmodnationale,lokaleogøvrigeniveauersamt

haveenbrederesamfundsmæssigkarakter.

AfregeringsgrundlagetAnsvar

for Danmark. Det politiske

grundlag for Danmarks regeringfradecember2022fremgår

det,atderskalnedsættesenkommissionfordetgode

børne-ogungdomsliv.IforlængelseherafblevTrivsels-

kommissionennedsatden11.august2023.

Boks 1.1.

Temaer for Trivselskommissionens arbejde

•

Fællesskaber og relationer: Kommissionen skal se

på, hvordan der kan skabes grundlag for nære rela-

tioner og positive fællesskaber i alle børn og unges

hverdag, hvor de kan blive set og få støtte, hvis de har

det svært.

•

Tidlig indsats og forebyggelse: Kommissionen skal

se på, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes gen-

nem strukturelle, tværfaglige indsatser.

•

Livsmod og robusthed: Kommissionen skal se på,

hvordan der kan skabes forudsætningerne for, at alle

børn og unge kan udvikle en robusthed og en tro på

egen formåen.

•

Det gode digitale liv: Kommissionen skal se på,

hvordan børn og unges digitale liv og tilstedeværel-

se på digitale platforme og sociale medier kan have

betydning for deres trivsel, og hvordan børn og unges

digitale dannelse, sikkerhed og tryghed kan styrkes.

Kilde: Kommissorium for Trivselskommissionen (bilag 1).

Kommissionensopdrag

Trivselskommissionenharmedsitkommissoriumfåetet

bredtogomfattendeopdrag,jf.

bilag 1.

Målgruppenfor

kommissionsarbejdeerdenbrede,almenegruppeafbørn

ogungemellem0-25år.Målgruppenomfatterdermed

mereend1,7mio.børnogunge. Derudover skal kommissi-

onensepåtværsafarenaeribørnogungesliv.

Afkommissorietfremgårdet,atkommissionenskalse

på,hvordanmanfremmerbørnogungesgenerelletrivsel,

forebyggermistrivselsamtbedstmuligtopsporerogstøtter

børnogungeisærligrisikoforogmedbegyndendetegnpå

mistrivsel.Arbejdetskalkoncentreresigomfiretemaer,jf.

boks 1.1.,ogderskalværeblikforeventuelleforskellepå

køn,socioøkonomiogetnicitet,ligesomkommissionenkan

inddragedemestudsattebørnogungesamtbørnogunge

medfunktionsnedsættelser.

Kommissionenharogsåhafttilopgaveatlaveinddragende

ogdebatskabendeaktiviteterforatbidragetilenvelin-

formeretoffentligdebatsamtinddragebørnogunges

stemmerogrelevanteeksperter,praktikereoginteressen-

terpåområdet.

i Danmarks Statistik, FOLK1A: Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand pr. 01/10-2024.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kommissionenssammensætning

Kommissionenbestårafenformandogtimedlemmermed

bredvidenombørnogungestrivsel,jf.

boks 1.2.

Boks 1.2.

Trivselskommissionens medlemmer

•

Rasmus Meyer (formand), forstander, Krogerup Højskole

•

Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College

•

Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

•

Hanne Kirk, programleder, COOP Crew

•

Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund

•

Khalil Abdeddaim, playmaker (frivillig træner), GAME

•

Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor, Aalborg Universitet

•

Marie Holt Hermansen, forhenværende formand, Danske Skoleelever

•

Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver

•

Simon Calmar Andersen, chef, TrygFondens Børneforskningscenter, professor, Aarhus Universitet

•

Vibeke Jenny Koushede, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kommissionenerblevetbetjentafetfællessekretariat

mellemBørne-ogUndervisningsministeriet,Kulturmini-

sterietogFinansministerietmedinddragelseafenrække

øvrigeministerier.

Boks 1.3.

Trivselskommissionens eksterne undersø-

gelser og samarbejder

• Børns Vilkår (2024): Skolepanelundersøgelse

om fritids-

liv og fællesskaber 23/24.

(Kommissionen har indgået

samarbejde med Børns Vilkår om en række spørgsmål

i undersøgelsen)

• EVA (2025): Perspektiver

på børns og unges trivsel. En

kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen

• Operate (2025): Børne-

og ungepanelets perspektiver på

det gode børne- og ungeliv – Afrapportering på inddragel-

sesgang 1 i Trivselskommissionens børne- og ungepanel

• Operate (2025): Børne-

og ungepanelets perspektiver på

det gode børne- og ungeliv – Afrapportering på inddragel-

sesgang 2 i Trivselskommissionens børne- og ungepanel

• VIVE (2025): Indsatser

til at fremme børn og unges

resiliens – en litteraturkortlægning

• VIVE (2025):

Indsatser til at fremme børn og unges

fællesskaber – en litteraturkortlægning

• VIVE (2025): Idealer

og forventninger til børn og unge –

En spørgeskemaundersøgelse om trivsel og oplevelser af

pres og motivation

Kommissionensaktiviteter

Kommissionenharafholdtialt14kommissionsmøder

ogenrækkearbejdsgruppemøderikommissionensto

arbejdsgrupperomhhv.videnogdatasamtinddragende

ogdebatskabendeaktiviteter.Kommissionenhardesuden

afholdtfirevidensworkshopsmedforskereogvidensper-

soner.Dertilharkommissionenfåetforetagetenrække

eksterneundersøgelser,somharværetmedtilatkvalifice-

rearbejdetoganalyserne,jf.

boks 1.3.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Afinddragendeogdebatskabendeaktiviteterharkommis-

sionenafholdtmereend80interessentmøder,iværksaten

folkehøringmeddetformålatfåinputfrabefolkningenom

børnogungestrivselsamtnedsatetbørne-ogungepanel,

somharbidragetmedbørnogungesperspektiver,

jf. bilag 2

for en beskrivelse af folkehøringen, jf. bilag 3 for en beskrivelse

af børne- og ungepanelet.

Kommissionen har desuden løben-

derapporteretfrasitarbejdeogblandetsigidebattenom

børnogungestrivsel.Eksempelvisvedoplægogdebatter

tilenlangrækkearrangementer.Kommissionensinddra-

gendeogdebatskabendeaktivitetererbeskrevetnærme-

re i

boks 1.4.

Boks 1.4.

Trivselskommissionens inddragende og debatskabende aktiviteter

•

Turneer

Kommissionen har i efteråret 2023 og efteråret 2024 været på turné for at besøge udvalgte institutioner, organisa-

tioner og foreninger m.v. for at få indblik i forskellige initiativer og indsatser og blive klogere på, hvad der fylder i børn

og unges liv og hverdag, samt hvad voksne omkring dem er optaget af.

•

Folkehøring

Kommissionen har afholdt en folkehøring om børn og unges trivsel med det formål at give befolkningen mulighed for

at bidrage til kommissionens arbejde og deltage i debatten om børn og unges trivsel. I alt har kommissionen modtaget

763 besvarelser fra privatpersoner og interessenter. Besvarelserne er inddraget i kommissionens arbejde med år-

sager og anbefalinger. Resultaterne af folkehøringen er beskrevet i Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

•

Børne- og ungepanel

Kommissionen har nedsat et børne- og ungepanel med det formål at få børn og unges perspektiver på, hvad et godt

børne- og ungeliv er, samt input til, hvilke udfordringer børn og unge står overfor i dag, og hvilke løsninger der kan

fremme trivsel og forebygge mistrivsel blandt børn og unge. Panelet har bestået af to delpaneler, som er inddraget ad

to omgange. Delpanel 1 har bestået af børn og unge fra skoler og uddannelser samt udvalgte organisationer for børn

og unge i risiko for mistrivsel. 1.641 børn og unge deltog i første inddragelsesrunde, og 1.253 deltog i anden inddra-

gelsesrunde. Delpanel 2 har bestået af repræsentanter fra organiserede foreninger. I første inddragelsesrunde deltog

24 ungerepræsentanter, og i anden inddragelsesrunde deltog 17 ungerepræsentanter. Afrapportering fra børne- og

ungepanelet findes i Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – Afrapportering på inddragelses-

gang 1 i Trivselskommissionens børne- og ungepanel og i Børne- og Ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv

– Afrapportering på inddragelsesgang 2 i Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

•

Interessentmøder

Kommissionen har holdt møder med mere end 80 interessenter for at få relevante praktikere og eksperters perspek-

tiver på børn og unges trivsel,

jf. bilag 4.

•

Vidensworkshops

Kommissionen har afholdt fire vidensworkshops med forskere og videnspersoner for at få eksperters perspektiver

på børn og unges trivsel og løsninger, der kan fremme trivsel og forebygge mistrivsel blandt børn og unge. De fire

workshops har berørt tematikker som diagnoser, mental sundhed og resiliens, forenings-, fritids- og ungdomsliv samt

digitalisering og tech, jf.

bilag 4.

•

Oplæg og diskussioner på diverse arrangementer m.v.

Kommissionen har deltaget i en lang række arrangementer og debatter.

•

Kronikker og artikler i medierne

Kommissionen har været afsender på flere kronikker og debatindlæg samt deltaget i en række interview, som har

været bragt i forskellige medier.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Trivselskommissionens tilgang og

vidensgrundlag

Kommissionenharoverordnettilrettelagtsitarbejdei

firefaser,jf.

figur 1.1.Resultaterneafarbejdetifaserne

erblevetbehandletieniterativproces,hvorvedderer

sketløbendekvalificeringafdetsamledearbejdeogdets

resultater.

Fase1vedrørerkommissionensforståelseaftrivsel.Triv-

seleretbredtogabstraktbegreb,hvorfordetharværet

nødvendigtførstatindkredsekommissionensforståelse

afbegrebet.Trivselsforståelsenharværetmedtilatguide

kommissionensanbefalinger.

Fase 2 omhandlerstatuspåbørnogungestrivselog

mistrivsel.Herharkommissionenbelystomfangetaf

mistrivselblandtbørnogungeogudviklingenitrivselover

tid.Sombaggrundfordetteharkommissionensammen-

holdteksisterendevidenombørnogungestrivselpåtværs

afundersøgelser,hvilketfindesiBaggrundsrapport.

Status

på trivslen blandt børn og unge.Etopmærksomhedspunkti

arbejdetmedstatusbilledetharværet,atkommissionen

forstårtrivselsomenforventningskategori.Detbetyder,

attrivselsmålingerafspejlerbørnogungesoplevelseraf,

hvordandehardet,ogderforvilværepåvirketafdefore-

stillinger,denenkelteharom,hvordanhanellerhunbør

havedet,samtfortællingerneitidenombarn-ogungdom-

mengenerelt.

Trivselogmistrivselerikkebinærestørrelser,menskalfor-

ståssometkomplekstkontinuummedforskelligegrader

aftrivselogmistrivsel,hvorforstatuspåbørnogunges

trivselikkekankogesnedtiletenkelttal.Kommissionens

vurderingafstatuspåbørnogungestrivselogmistrivsel

byggerderforpåenbredvifteafvidenskilderogindika-

torer,dertilsammengiveretbilledeafstatuspåtrivselog

mistrivselblandtbørnogunge.

I fase 3 harkommissionenidentificeretårsagertiltriv-

selsudfordringerneblandtbørnogunge.Kommissionen

haridentificeretenrækkebeskyttelses-ogrisikofaktorer,

somvurderesatværesærligvæsentligeforbørnogunges

trivselogmistrivselidag.Samtidigharkommissioneniden-

tificeretoganalyseretenrækkenyeresamfundstendenser,

somkanbidragetilatforklaredestigendetrivselsudfor-

dringerblandtbørnogunge.

Detrefaser–trivselsforståelse,statusogårsager–danner

samletafsættetforfase4omkommissionensanbefalinger

tilløsninger.Idennefasekommerkommissionenmeden

rækkeanbefalinger,somefterkommissionensvurdering

kanbidragetilatfremmebørnogungestrivsel.Anbefalin-

gerneharforskelligkarakterogafspejler,atmålgruppen

harforskelligealderstrin,køn,ogsocioøkonomiskbag-

grundsamtatbørnogungeslivlevesienrækkeforskellige

arenaersomfxfamilie,dagtilbudogskole,fritidslivetog

detdigitaleliv.

Figur 1.1.

Trivselskommissionens fire faser

TRIVSELSFORSTÅELSE

Kommissionens

forståelse af trivsel

STATUS

Status på børn og

unges trivsel

ÅRSAGER

Viden om mulige årsager

til trivsel og mistrivsel

LØSNINGER

Anbefalinger og initiativer

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Metodisktilgang

Trivselsudfordringerneblandtbørnogungerummeren

højgradafkompleksitet.Detskyldes,delsatudfordrin-

gerneisigselvermangeartedeogmultifacetterede,dels

atmålgruppenforkommissionensarbejde–børnogungei

alderen0-25år–ermegetbred.Dertilkommer,atbørnog

ungeleverdereslivienrækkearenaer,somharforskellig

betydningafhængigafderesalder:familien,institutio-

nerneogskolen,dendigitaleverden,civilsamfundetog

fritidslivet.Derersåledesforskelligeproblematikkerpå

spilsamtidig,sompåvirkerhinanden.Derermedandreord

taleometsåkaldtvildtproblem,hvorårsagerogudfor-

dringsbilledeternuanceretogflertydigt.

Pågrundafproblemstillingenskompleksekarakter–ogfor

atbelyseproblemstillingensånuanceretsommuligt–har

kommissionenvalgtenmetodisktilgang,derintegrerer

forskelligetyperafvidenskilder.Foratfåendybereforstå-

elseafudfordringerneharkommissionensåledesinddra-

getenlangrækkeforskelligevidenskilderiarbejdet,som

gensidigtharberigethinandenogbidragetmedforskellige

indsigterogperspektiverpåudfordringerogårsager.

Konkretdrejerdetsigom(a)eksisterendeforskningog

undersøgelserafbørnogungestrivseloghverdag,(b)nye

undersøgelser,somkommissionenhariværksat,(c)ind-

dragendeaktiviteter,somfxkommissionensfolkehøring

ogkommissionensbørne-ogungepanel,(d)inputsfrafor-

skere,fagpersonerm.v.samt(e)interessentmøder,jf.

boks

1.3

1.4.Kommissionensanalyserogkonklusionerhviler

således,udoverpåkommisionsmedlemmernesvidenom

feltet,påenbredvifteafvidenskilder.Denneflerstrenge-

detilganggørdetmuligtatadresseredemangeartedeog

sammenvævedeproblematikker,somtrivselsudfordringer-

ne rummer.

Deterkommissionensvurdering,atindsigter,konklusioner

oganbefalingeridennerapporterbaseretpådenbedste

tilgængeligeviden,herunderdeindsigter,dereropnået

gennemkommissionensomfattendearbejdsproces.Sam-

tidigskaldetunderstreges,atkonklusionernebaserersig

påetvarierendevidensgrundlag.Densamledeambition

forkommissionenharværetattilvejebringeensåfyldest-

gørendeognuanceretforståelseaftrivselsudfordringerne

sommuligt–somgrundlagforvideredebatomoginitiati-

verforatfremmebørnogungestrivsel.

Læsevejledning

Trivselskommissionenshovedrapportbestårafsyvkapit-

ler.Ikapitel1beskriveskommissionensopdrag,arbejdeog

vidensgrundlag.Derudoversammenfatteskommissionens

arbejdeoganbefalingerietresumé.Ikapitel2præsente-

reskommissionenstrivselsforståelse,somblandtandet

sammen med kommissionens

Baggrundsrapport. Status

på trivslen blandt børn og unge

dannerafsætforkapitel3,

hvorstatuspåtrivselsudfordringernebeskrives.Ikapitel4

beskrivesenrækkebeskyttelsesfaktorerogrisikofaktorer

medbetydningfortrivselsudfordringerneidag.Ikapitel5

beskriveskommissionensanalyseafnyeresamfundsten-

denser,somkanbidragetilatforklaredestigendetriv-

selsudfordringerblandtbørnogunge.Kapitlernedanner

samletsetafsætforkommissionensanbefalingerog

forslagtilløsninger,sompræsenteresikapitel6.Afslut-

ningsvisindeholderkapitel7enbeskrivelseaføkonomifor

kommissionensanbefalinger.

Forudenhovedrapportenbestårkommissionensendelige

afrapporteringafenbaggrundsrapport,Baggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og unge.Hersammenholdes

videnombørnogungestrivselbaseretpåeksisterende

undersøgelser.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Resumé

Derhardesenesteårværetenstoroptagethedafbørnog

ungestrivsel.IkkekuniDanmark,menpåtværsafvestlige

lande,hvorderoverenårrækkeharværetentendenstil

stigendemistrivselblandtbørnogunge.Pådenbaggrund

harregeringeniaugust2023nedsatTrivselskommissio-

nen,somharhafttilopgaveatkommemedanbefalingertil,

hvordanmistrivselogsårbarhedforebyggesogafhjælpes,

oghvordanrobusthedogmyndiggørelsestyrkes.

Opgavenmedatkommemedløsningerpåtrivselsudfor-

dringerneblandtbørnogungeerkompleks,damålgruppen

forkommissionen–børnogungeialderen0-25år–dels

ermegetbred,delsrummerforskelligeogmultifacette-

redeproblematikker,somerpåspilsamtidigoggensidigt

påvirkerhinanden.

Foratinddrageforskelligeindsigterogperspektiverhar

kommissionenigangsatetomfattendevidensarbejdebase-

retpåeksisterendeforskningogundersøgelser,eksterne

undersøgelseroginddragendeaktiviteter,somkommissi-

onenhariværksat,samtinputfraforskere,fagpersonerog

enlangrækkeinteressenter.Medafsætidettepræsente-

rerkommissionensinendeligeafrapportering,sombestår

af(1)entrivselsforståelse,(2)etstatusbilledeforbørnog

ungestrivsel,(3)enanalyseafårsagertiltrivselsudfordrin-

gerneog(4)løsningerpåtrivselsudfordringerne.

forståelseaf,hvaddetvilsigeattrives,ogsomgrundlagfor

atdifferentieremellemmistrivselogsygdompræsenterer

kommissionensinforståelseaftrivsel,derherergengivet

boks 1.5.Trivselskommissionenunderstreger,atdetpåen

ogsammetideretindividueltansvarogetfællesanlig-

gendeatetableregodeforudsætningerforbørnogunges

trivsel.

Boks 1.5.

Trivselskommissionens forståelse af

trivsel

Man trives, når man overordnet set er glad for sit

liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde

sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber.

Man kan trives, selvom man oplever perioder med

modgang og udfordringer. Det afgørende er, at

man kan håndtere sådanne perioder.

Statuspåbørnogungestrivsel

Deflestebørnogungetrives.Indikatorersomlivstilfreds-

hed,trivseliskolen,tropåegenformåenogathavegode

socialerelationerviser,atdetstoreflertaltrives.Selvom

billedeterovervejendepositivt,erderdogtrivselsud-

fordringer.Dereret–forstort–mindretalafbørnog

unge,somoplevertrivselsudfordringer.Samtidigerdenne

gruppeafbørnogungevoksetoverdeseneste10-15år.

Denstigendemistrivselsesprimærtblandtdeældstebørn

ogunge(optil25år),ligesomdenisærliggradkommertil

udtrykblandtpigerogungekvinder.Samtidigerderenbe-

tydeligsocialulighed,idetbørnogungemedlavsocioøko-

nomiskbaggrundihøjeregradopleveratværeimistrivsel

endandrebørnogunge,jf.

boks 1.6.

Kommissionenstrivselsforståelse

Detstorefokuspåtrivselergrundlæggendeengodting,

somkommerfraetønskeomatgivebørnogungedebed-

steforudsætningerforatleveetgodtbørne-ogungeliv.

Idenoffentligesamtaleefterladesmandogoftemeddet

indtryk,atbørnogungeentenkanværeitrivseleller

mistrivsel.Detgiverindtrykaf,atderertaleomenbinær–

sort/hvid–forståelse,derikkerummertilstrækkeligplads

tilnuancer.Foratgivebørnogungeenmereretvisende

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Boks 1.6.

Statusbillede for børn og unges trivsel

• Langt de fleste børn og unge i Danmark

trives.

• Danske børn og unge trives generelt set i international sammenligning.

• Over en længere årrække har der været en

stigende mistrivsel

blandt børn og unge. Den stigende

mistrivsel ses ikke kun i Danmark, men også internationalt og på

tværs af flere vestlige lande.

• Den stigende mistrivsel ses både ved, at andelen af børn og unge med dårligst trivsel er steget, og ved, at

andelen af børn og unge med bedst trivsel er faldet.

• Der ses en stigning i andelen af børn og unge – i dag omkring en ud af ti – der har en registreret psykia-

trisk diagnose, selvom psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser ikke nødvendigvis har en sammen-

hæng med mistrivsel.

• I flere tilfælde er mistrivslen

særlig udbredt blandt de ældste børn og unge.

• Der ses en lavere

trivsel blandt piger og unge kvinder end drenge og unge mænd. Dette gælder for

de fleste trivselsindikatorer (fx livstilfredshed og ensomhed), men gør sig særlig gældende i forbindelse

med selvværd, tro på egne evner samt fysiske symptomer. På enkelte indikatorer som fx udadreagerende

adfærd og social isolation ses dog tegn på, at drenge ikke trives bedre end piger.

• Selvom mistrivslen rammer bredt, ses der en

social ulighed, idet børn og unge med høj socioøkonomisk

baggrund på flere punkter trives bedre end børn og unge med lav socioøkonomisk baggrund.

• Der ses større mistrivsel blandt bestemte

grupper af børn og unge. Det gælder fx: 1) børn og unge, der

modtager sociale foranstaltninger, 2) børn og unge, der vokser op i hjem med psykisk sygdom eller anden

alvorlig sygdom, 3) børn og unge med funktionsnedsættelser og 4) LGBT+-børn og unge.

Anm.: Statusbilledet baserer sig på kilder fra Trivselskommissionen (2025). Baggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og unge.

Årsagertiltrivselsudfordringerneblandt

børnogunge

Nårdetkommertilårsagertiltrivselsudfordringerne

blandtbørnogunge,harkommissionenførstudvalgt

enrækkebeskyttelses-ogrisikofaktorer,somvurderes

atværesærligvæsentligeforbørnogungestrivselog

mistrivselidag.Dernæstharkommissionenidentificeret

oganalyseretseksnyeresamfundstendenser,somvurde-

resatkunnebidragetilatforklaredestigendetrivselsud-

fordringerblandtbørnogunge.

Iudvælgelsenafbeskyttelses-ogrisikofaktorerharkom-

missionentagetafsætieksisterendeforskning,videnfra

kommissionensturneerrundtilandet,mødermedforskere

ogfagpersoner,perspektiverfrakommissionensbørne-og

ungepanel,kommissionensfolkehøringogmødermed

interessenterogkommissionsmedlemmernesviden.De

udvalgtebeskyttelses-ogrisikofaktorerer:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Selvværd

Tropåegneevner

Socioøkonomiskbaggrund

Tilknytningtilforældreellerandreprimæreomsorgs-

personer

nepåvirkerikkeallebørnogungepåsammemådeelleri

sammeomfang,dadenenkeltestrivseleretresultatafet

komplekstsamspilmellemmangeforskelligeforhold.

4. Evnertilathåndterebelastningerogudfordringer

Løsningerpåtrivselsudfordringerblandt

børnogunge

Medudgangspunktitrivselsforståelsen,statusbilledet,

risiko-ogbeskyttelsesfaktorersamtsamfundstenden-

sernepræsentererkommissionenenrækkeanbefalinger.

Anbefalingerneadressererforskelligealdersgrupperog

behandlerdemangeforskelligearenaer,sombørnogunge

lever deres liv i.

Derfindesikkeetquickfix,derkanløsetrivselsudfordrin-

gerne,ligesomopgavenikkealeneladersigløseoppefra

ogned.Atsætteindoverformistrivselkræverderimod

envedvarendeindsatsfraalleparter,derharmedbørnog

ungeatgøre,ogdererbrugforenkombinationafregule-

ring,politiskrammesætning,styrkedefællesskaber,kultur-

forandringogkarakterdannelse.Deterderfornødvendigt

medenlangvarigogbredindsatspåflerearenaerog

niveaueribørnogungesliv.Kommissionensanbefalinger

skalderforsessomenhelhed,dersamletvilbidragetil,at

børnogungefremadrettetfårbedreforudsætningerforat

trivesoglevegodebørne-ogungeliv.

6. Venskaberogfællesskaber

7. Relationertilvoksne,fxidagtilbud,skole,uddannelse

ogfritid

Søvn

9. Fysiskaktivitet

10. Oplevelseafmening

11. Mobningogdiskrimination

12. Vedvarendeogalvorligestressbelastninger

Iarbejdetmedatkortlægge,hvilkeårsagerderliggertil

grundfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge,

harkommissionentagetafsætidetforhold,atstigende

trivselsudfordringerikkeeretdanskfænomen,menet

internationaltfænomen,dergårpåtværsafenlangrække

vestligelande.Detindikerer,atårsagernetiltrivselsud-

fordringerneknytterantilgenerellesamfundstendenser

påtværsaflandegrænser,mensmanomvendtmåvære

varsommedmegetnationaleforklaringer.

Medudgangspunktidettilvejebragtevidensgrundlagog

deforskelligevidenskilderharkommissionenidentificeret

sekssamfundstendenser,somvurderesatværemedvir-

kendeårsagertildestigendetrivselsudfordringerblandt

børnogunge.Desekssamfundstendenserer:

• Individualiseringogrådvildhed

• Etdigitaliseretbørne-ogungeliv

• Entilværelseihøjttempo

• Nyeidealer

• Etforandretforældreskab

• Patologiseringogennyoptagethedaftrivsel

Deterkommissionensanalyse,atdesekssamfundsten-

densersamletsetermedtilatskabenyeoganderledes

udfordringerforbørnogungeidag.Fordideskaberet

prespånogleafdebeskyttendefaktorerforbørnogunges

trivsel,forstærkerkendterisikofaktorerformistrivselog

bringernyerisikofaktorermedsig.Samfundstendenser-

Kommissionensanbefalingererinddeltidisseottetemaer

medtilhørendeanbefalinger:

Nytsprogfortrivsel

Etbalanceretdigitaltliv

Karakterdannelseogmyndiggørelse

Fællesskaberifritiden

4. Entidssvarendepædagogiskpraksis

6. Kropogbevægelse

7. Tidligogrettidigindsats

Forældreskabanno2025

Anbefalingernetildeenkeltetemaerharforskelligkarak-

ter.Nogleanbefalingerharennormativkarakter,andre

harformaftilkendegivelser,mensandreigenharform

afkonkreteanbefalingermålrettetforskelligeniveaueri

samfundet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Boks 1.7.

Trivselskommissionens anbefalinger

Nyt sprog for trivsel

Anbefaling 1

En ny måde at tale om trivsel på:

• Alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel

• Trivselsforståelse til debat

• Tydelig definition af trivsel, når trivsel anvendes i fx lovgivning

Anbefaling 2

Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet

Anbefaling 3

Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

Anbefaling 4

Revidering af trivselsmålinger:

• Revidering af de nationale trivselsmålinger

• Nyt navn til trivselsmålingerne

• Reduktion af antallet af trivselsmålinger

• Trivselsmålinger som ledelsesmæssigt styringsværktøj

• Gentagne kvalitetsundersøgelser i dagtilbud

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Et balanceret digitalt liv

Anbefaling 5

Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester:

• Forbud mod fastholdelsesmekanismer og afhængighedsskabende design

• Effektiv og obligatorisk aldersverifikation

• Forbud mod annoncering til børn og unge på digitale tjenester

Anbefaling 6

Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

Anbefaling 7

Voksne som digitale rollemodeller:

• Voksne skal gå foran som det gode eksempel

• Forældreaftaler om børns brug af digitale tjenester

• Aftaler om skærmbrug i hjemmet

• Fritids- og foreningslivet skal understøtte, at børns debut på sociale medier udskydes

Anbefaling 8

Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser:

• Grundskoler skal gøres smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem

• Ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik

• Børn og unge skal klædes på til at anvende digitale teknologier

Anbefaling 9

Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser

Anbefaling 10

Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Karakterdannelse og myndiggørelse

Anbefaling 11

Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole:

• Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven

• Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i folkeskoleloven

• Karakterdannelse som en del af lærer- og pædagoguddannelserne

• Karakterdannelse som en del af den pædagogiske assistentuddannelse

Anbefaling 12

Demokratisér muligheden for at komme på efterskole:

• Mindske økonomiske barrierer for et efterskoleophold

• Mindske kulturelle barrierer for et efterskoleophold

• Evaluering af, om adgangen til efterskoler er blevet demokratiseret

• Flere forældre og unge bør vælge efterskoler til

Anbefaling 13

Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold:

• Flere unge bør prioritere et højskoleophold

• Højskoler bør udbyde flere stipendier til et højskoleophold

• Flere fripladser på højskoler og mulighed for fritagelse for egenbetalingskravet

• Mindske kulturelle barrierer for et højskoleophold

Anbefaling 14

Flere unge i fritidsjob:

• Flere unge i fritidsjob

• Øget samarbejde mellem kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv om flere unge i fritidsjob

• Et godt første møde med arbejdsmarkedet

• Undervisning på skoler og kommunale ungdomsskoler med henblik på, at unge får et fritidsjob

• Implementere initiativerne fra regeringsudspillet Flere

unge skal have et fritidsjob

Anbefaling 15

Flere børn og unge med erfaring med frivillighed:

• Brug de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillighed

• Fokus på at bruge den obligatoriske erhvervspraktik i frivillige foreninger og organisationer

• Forsøg med frivillighedspraktik

• Lettere at kombinere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med frivilligt engagement

Anbefaling 16

Kunst og kultur for flere børn og unge:

• Fremme børn og unges læseglæde via kommunale bibliotekstilbud

• Kommunal prioritering af kulturtilbud for børn og unge

• Opbakning til forsøg med kulturpas til unge

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

En tidssvarende pædagogisk praksis

Anbefaling 17

En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser

Anbefaling 18

En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

Anbefaling 19

Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

Anbefaling 20

Ændring af karakterskalaen

Anbefaling 21

Justering af prøvetrykket i folkeskolen

Anbefaling 22

Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

Anbefaling 23

Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

Fællesskaber i fritiden

Anbefaling 24

Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

Anbefaling 25

Alle kommuner bør have en fritidspasordning

Anbefaling 26

Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet:

• Kommunal prioritering af samarbejdet med fritids- og foreningslivet

• En selvstændig formålsparagraf for SFO

• Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud

Anbefaling 27

Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet:

• Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet

• Mindre bureaukrati for foreninger og civilsamfund

• Opbakning til civilsamfundets sociale indsatser for børn og unge

Anbefaling 28

Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur:

• Trygge ungefællesskaber på ungdomsuddannelserne

• Alkoholfri studiestart på ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser

• Alkoholpolitik på efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser

• Forældreaftaler om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter

• Justering af procentgrænsen for salg af alkohol

Krop og bevægelse

Anbefaling 29

Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv:

• Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud

• Mere leg i hverdagen

• Bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges

• Unges tilknytning til fritids- og foreningslivet bør styrkes

Anbefaling 30

Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser:

• Fortsat prioritering af undervisning i krop og identitet

• Trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

• Smartphonefrie omklædningsfaciliteter i fritids- og foreningslivet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Tidlig og rettidig indsats

Anbefaling 31

Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel:

• Fortsat fokus på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne

• Allerede igangværende indsatser om tidlig opsporing på sundhedsområdet fastholdes

Anbefaling 32

Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige behandlingstilbud

Anbefaling 33

Fremme lavtærskeltilbud:

• Fortsat prioritering af økonomisk støtte til lavtærskeltilbud

• Øge kendskabet til lavtærskeltilbud

• Evaluering af lavtærskeltilbud

Forældreskab anno 2025

Anbefaling 34

Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreskabet

Anbefaling 35

Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel1. Indledning

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel2. Trivselsforståelse

Kapitel 2

Trivselsforståelse

Desenereårerderkommetetstørreogstørrefokuspå

trivselogmistrivselisamfundetogidenoffentligedebati

Danmark.Optagethedenafbørnogungestrivselergrund-

læggendeengodting,somkommerafetønskeomatgive

børnogungedebedstmuligeforudsætningerforatleve

godebørne-ogungeliv.Menbegrebernetrivselogmistriv-

selbrugesidagofteiflængidenoffentligesamtale,blandt

praktikereoginogleforskningsmiljøer.Samtidigforstås

begrebernemistrivselogpsykisksygdomtitunderét.

Denbegrebsmæssigeuklarhedbetyder,delsatden

offentligesamtaleom(mis)trivseloftebliverukvalificeret

ogrodet,delsatdetbliversværtbådenationaltoglokalt

atformulereklareogkonkretesvarpåudfordringerne,

fordideteruklartpræcis,hvilketproblemderskalløses.

Nårmistrivselogpsykisksygdomherudoverforståsunder

ét,risikeresdetnemt,atbørnogungeforståretoplevet

ubehagsomnogetsygeligtogikkesomenalmenmenne-

skeligtilstand.

Derersåledesbrugforensprogligbevidsthed,enbe-

grebsafklaringogennuanceretogretvisendebegrebsan-

vendelse.Bådeforatkvalificeredenoffentligsamtale,for

atundgåuhensigtsmæssigeoversættelserafalmenmen-

neskeligeforholdogforpåetstruktureltplanatkunne

udvikleogiværksættederetteforebyggendeogvirksom-

meindsatser.

Mental health is more than the absence of mental disor-

ders. It exists on a complex continuum, which is experien-

ced differently from one person to the next, with varying

degrees of difficulty and distress and potentially very

different social and clinical outcomes.

Anm.: Trivselskommissionen anvender den engelsksprogede definition, da

en dansk oversættelse rummer risiko for at tage stilling til betydningsbæ-

rende elementer i ordvalget.

mension,somhandlerombådeathaveevnerneogrammer-

netilogvilkåreneforatkunnetageansvarforsitegetliv

ogdefællesskaber,manindgåri.

IWHO’sdefinitionbeskrivesmentalsundhedsomoplevel-

senafovervejendeathavedetgodt,ligesomvigtigheden

afatkunneklaredagligdagensgøremålogsåbetones.For

børnogungehandlerdetfxomatgåiskole,indgåisociale

relationerogatkunnehåndteredagligdagensforskellige

udfordringer.WHO’sdefinitionafmentalsundhedfremgår

boks 2.1.

Boks 2.1.

WHO’s definition af mental sundhed

Mental health is a state of mental well-being that enables

people to cope with the stresses of life, realize their

abilities, learn well and work well, and contribute to their

community. It is an integral component of health and well-

being that underpins our individual and collective abilities

to make decisions, build relationships and shape the world

we live in. Mental health is a basic human right. And it

is crucial to personal, community and socio-economic

development.

InspirationfraWHO’sdefinitionafmental

sundhed

WHO’sdefinitionafmentalsundhederenafdemestan-

vendtedefinitioneraftrivselogrummertredimensioner:

oplevelsesdimension,somhandleromathavedetgodt.

funktionsdimension,somhandleromatkunnefungere

godtisinhverdagogisamspilmedandre.Ogen

ansvarsdi-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kommissioneneropmærksompå,atWHO’sdefinition

primærtermøntetpåvoksne,ogatderertaleomet

trivselsideal.MenWHO’sdefinitionerinspirerende,

fordidefinitionentydeliggør,attrivselikkeerfølelseaf

konstantvelvære.Snareredækkertrivseloverenrække

egenskaber,dergørdenenkelteistandtilathåndtere

dagligdagensoglivetsudfordringer.Egenskaber,somdet

erensamfundsopgave–etfællesanliggende–atgiveden

enkeltemulighedforaterhvervesiggennembarndommen

ogungdommen.

DetfremgårogsåafWHO’sdefinition,attrivselermere

ogandetendfraværetafpsykisksygdom.Mankansåledes

godtværeitrivselogsamtidighaveenpsykisksygdomel-

lerudviklingsforstyrrelse,ligesommankanværeimistriv-

seludenathaveenpsykisksygdomellerudviklingsfor-

styrrelse.

Dennepointeillustreresifigur

2.1.,hvorpsykisk

sygdomog(mis)trivselfremgårsomtodimensionerpå

hver sin akse.

Figur 2.1.

Illustration af skelnen mellem (mis)trivsel og psykisk sygdom

Fravær af psykisk sygdom

Mistrivsel

Trivsel

Svær psykisk sygdom

Anm: Modellen er baseret på Keyes, C. L. M. (2013). Promoting and protecting mental health as flourishing: Early and often throughout the lifespan: I: Keyes, C.

L. M. (red). Mental

well-being: International contributions to the study of positive mental health. Springer og Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L.

& Nordentoft, M. (2020). Mental

sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for

Forebyggelse.

Iforlængelseafovenståendeerenrækkeelementerrele-

vanteatbetone,dadeervæsentligeforkommissionens

trivselsforståelse.

enkelteharom,hvordanvedkommende

forventer

athave

det,fxudfrafortællingeritidenombarn-ogungdommen.

Attrivselerenforventningskategori,betyderogså,at

manpåenogsammetidmåværevarsommedatdragefor

hastigekonklusionerpåbaggrundafselvafrapporterede

målinger,ogsamtidigskaltagealvorligt,atnegativetriv-

selsmålingerfxkangivevigtigvidenom,atbørnogunge

påforskelligvisopleversigselvsomutilstrækkeligeeller

forkerteogdereslivsommangelfuldeellerhårde.

Trivselsomenforventningskategori

Trivselerenforventningskategori.Imodsætningtilfxde-

mografiskevariablesombaggrund,indkomstoguddannel-

sesgennemførelseberortrivselsmålingerpådenenkeltes

selvopfattelse.Selvopfattelsenellerselvforholdetvilog

kanofteværepåvirketafydrefaktorersomfxfamilie-

forholdogsocioøkonomiskeforhold,mendenenkeltes

selvopfattelsevilogsåværeprægetafdeforestillinger,den

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel2. Trivselsforståelse

Etkomplekstkontinuum

Idenoffentligesamtaleefterladesmanoftemeddet

indtryk,atbørnogungeentenkanværeitrivselelleri

mistrivsel.Detgiverindtrykaf,atderertaleomenbinær

–sort/hvid–forståelse,derikkerummertilstrækkelig

pladstilnuancer.Denbinæreforståelseegnersiggodt

tilsimpleogtydeligepositionerifxmedierne,menden

erhverkenretvisendeellergavnlig,hvisviskalforståde

aktuelletrivselsudfordringerellerimødetmeddetenkelte

barnellerdenenkelteunge.Trivselogmistrivseludspiller

sigsomillustreretifigur2.1.,påetkomplekstkontinuum,

somindeholderforskelligegraderaftrivselogmistrivsel.

Hertilkommer,atdenenkeltestrivselikkeerstatisk,men

overtid–noglegangeganskekorttid–bevægersig.

forskelligevilkårogbaggrunde.Kommissionenstrivsels-

forståelseerengeneriskforståelseaftrivsel,derpegerpå

ønskværdigeegenskaberhosdeældsteunge,menforstå-

elsenogoversættelsentilpraksismåaltidtageudgangs-

punktidenkonkretekontekst,herunderogisærdeleshed

ibarnetsalder.

Trivselskommissionens forståelse

af trivsel

Medafsætidetforegåendepræsentereskommissionens

forståelseaftrivseliboks

2.2.Forståelsenerinspireretaf

WHO’sdefinitionogbeskriverkommissionensforståelse

aftrivsel.Samtidigtydeliggørdenet(opnåeligt)ideal,som

kanguidearbejdetmedtrivsellokaltognationalt.Kom-

missionenønskeratunderstrege,atdetpåenogsamme

tideretindividueltansvarogetfællesanliggendeatetab-

leregodeforudsætningerforbørnogungestrivsel.

Trivselsometfællesanliggendeogetfælles

ansvar

Trivselsmålingererindividuelle.Menansvaretforden

enkeltestrivselvilaltidværedobbelt;denenkeltevil,

afhængigafalder,bæreetansvarforegentrivsel,men

dertilkommer,atfællesskabet–bådedesmåoglokale

ogdetstore,samfundsmæssige–bæreretansvarforat

skabevilkårogrammerfordenenkeltestrivsel.Menne-

skerersocialevæsenerafnatur,derpåvirkerhinandenog

påvirkesafdekonteksterogrelationer,deindgåri.Trivsel

erderforpåenogsammetidetindividueltogetfælles

anliggendeogansvar.

Boks 2.2.

Trivselskommissionens forståelse af trivsel

Trivselpåtrodsafmodgangogudfordringer

Tilværelsenrummerbådemodgangogmedgang,ogdeter

envæsentligpointe,atmangodtkantrives,selvomman

opleverperiodermednetopmodgangogudfordringer.

Detafgørendeer,atmankanhåndteresådanneperioder.

Man trives, når man overordnet set er glad for sit

liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde

sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber.

Man kan trives, selvom man oplever perioder med

modgang og udfordringer. Det afgørende er, at

man kan håndtere sådanne perioder.

Iforlængelseafkommissionensforståelseaftrivselforstår

kommissionen modsatmistrivselsomoplevelsenaflænge-

varendeutilfredshedmedlivet,etfraværafegenskaber,

dergørdetmuligtathåndtereperiodermedmodgangog

udfordringer,manglendetropåegneevnerog/ellerisolati-

onfrafællesskabet.

Trivselskalforståsmedafsætikontekst

BørnogungeiDanmarkleverderesliviforskellige

arenaer,fxfamilien,institutionerne,dendigitaleverden,

civilsamfundet,fritidslivetogarbejdslivet,ogmedvidt

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Referencer

1 Keyes, C. L. (2007). Promoting and protecting mental health as flourishing: A complementary strategy for impro-

ving national mental health. American

Psychologist, 62(2), 95-108.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel2. Trivselsforståelse

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Kapitel 3

Status på trivsel

og mistrivsel blandt

børn og unge

Trivseleridesenesteårkommettilatfyldestadigmerei

denoffentligesamtale.Debattenomtrivselbliverdogofte

forbinærogunuanceret.Udfordringsbilledetpåtrivsels-

områdeterimidlertidikkesort-hvidt;billedeterivirkelig-

hedenlangtmerenuanceret,enddenoffentligesamtale

ofteafspejler.Trivselskommissionenharhafttilopgaveat

skabeklarhedomtrivselsudfordringerne.Pådenbaggrund

erderlavetetomfattendearbejdemedatanalysereog

sammenholdeeksisterendevidenombørnogungestrivsel

påtværsafundersøgelser.DettearbejdeerudfoldetiBag-

grundsrapport. Status på trivslen blandt børn og unge.

Deterikkeretvisendeattaleomengenerelmistrivsels-

kriseblandtbørnogunge.Deflestebørnogungetrives,

ogforindikatorer

somfxlivstilfredshed,trivseliskolen,

tropåegenformåenogathavegodesocialerelationer

gørdettesiggældendeforlangtstørstedelenafbørnog

unge.Mensamtidigstårdetklart,atetmindretal–etfor

stortmindretal–oplevertrivselsudfordringer,ogatdenne

gruppeervoksende.Dererdesudenbestemtegrupperaf

børnogunge,derigennemsnitopleverbetydeliglavere

trivselendøvrigebørnogunge,fxtrivesbørnogunge

Ifølgekommissionenstrivselsforståelse,jf.

kapitel 2,forstås

trivselogmistrivselikkebinært,mensometkontinuum,

hvordererforskelligegraderafbådetrivselogmistrivsel,

oghvorderikkeerénfaktor,derafgør,hvorvidtetbarn

ellerenungtrives.Trivselladersigderforikkemåleligeså

præcistsomfxindkomstelleruddannelsesniveau.Deter

Dettekapitelvilmedafsætikommissionenstrivselsforstå-

elseogBaggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og

ungesuppleretmedandrerelevanteundersøgelser

give

etdetaljeretbilledeafomfanget

og karakterenafbørnog

unges(mis)trivselsamtudviklingenovertid.Deundersø-

gelser,derliggertilgrundforkapitlet,fokusererprimært

påomfangetogudviklingenafselvrapporterettrivselblandt

børnogunge,dalangtdeflesteundersøgelseraftrivsel

overtidbaserersigpåbørnogungesegneoplevelseraf

trivsel.Deselvrapporteredeindikatorersuppleresdogfle-

restedermedandrevidenskilder,fxerfaringerfrafagfolk,

derarbejdermedbørnogungetildaglig.

fraudsattefamilierpåflerepunkterdårligereendderes

jævnaldrende.

i En indikator er et mål eller en faktor, der bruges til at repræsentere og belyse et fænomen eller en underliggende tilstand. I kapitlet og Baggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og unge. anvendes flere forskellige indikatorer til at belyse forskellige aspekter af trivsel.

ii De supplerende undersøgelser belyser ikke systematisk trivselsrelaterede faktorer over tid, men er medtaget, fordi de enten fremhæver andre relevante

aspekter af trivsel, som ikke er belyst systematisk over tid, eller fordi de omhandler trivsel blandt grupper af børn og unge, hvor data generelt er begrænset.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

enforventningskategori,hvoroplevelsenaftrivselogså

formesaftidensfortællingerognormerfor,hvaddetvil

sigeathavedetgodt.Statuspåbørnogungestrivselkan

derforikkekogesnedtiletenkelttalmedtostregerunder,

ogkommissionensvurderingafstatuspåbørnogunges

trivselogmistrivselbyggersåledespåenbredvifteafindi-

katorer,dertilsammendanneretbilledeafstatuspåtrivsel

ogmistrivselblandtbørnogunge.

boks 3.1.præsenteresensammenfatningafkommissio-

nensvurderingaftrivslenblandtbørnogungepåtværsaf

deforskelligeaspekteraftrivsel,somindgårikommissio-

nenstrivselsforståelse.

Boks 3.1.

Statusbillede for børn og unges trivsel

• Langt de fleste børn og unge i Danmark

trives.

• Danske børn og unge trives generelt set i international sammenligning.

• Over en længere årrække har der været en

stigende mistrivsel

blandt børn og unge. Den stigende

mistrivsel ses ikke kun i Danmark, men også internationalt og på

tværs af flere vestlige lande.

• Den stigende mistrivsel ses både ved, at andelen af børn og unge med dårligst trivsel er steget, og ved at

andelen af børn og unge med bedst trivsel er faldet.

• Der ses en stigning i andelen af børn og unge – i dag omkring en ud af ti – der har en registreret psykia-

trisk diagnose, selvom psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser ikke nødvendigvis har en sammen-

hæng med mistrivsel.

• I flere tilfælde er mistrivslen

særlig udbredt blandt de ældste børn og unge.

• Der ses en lavere

trivsel blandt piger og unge kvinder end drenge og unge mænd. Dette gælder for

de fleste trivselsindikatorer (fx livstilfredshed og ensomhed), men gør sig særlig gældende i forbindelse

med selvværd, tro på egne evner samt fysiske symptomer. På enkelte indikatorer som fx udadreagerende

adfærd og social isolation ses dog tegn på, at drenge ikke trives bedre end piger.

• Selvom mistrivslen rammer bredt, ses der en

social ulighed, idet børn og unge med høj socioøkonomisk

baggrund på flere punkter trives bedre end børn og unge med lav socioøkonomisk baggrund.

• Der ses større mistrivsel blandt bestemte

grupper af børn og unge. Det gælder fx 1) børn og unge, der

modtager sociale foranstaltninger, 2) børn og unge, der vokser op i hjem med psykisk sygdom eller anden

alvorlig sygdom, 3) børn og unge med funktionsnedsættelser og 4) LGBT+-børn og unge.

Anm.: Statusbilledet baserer sig på kilder fra Trivselskommissionen (2025). Baggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og unge.

Hvadangårstatusbilledet,erdetvigtigtathaveenrække

forbeholdforøje.Fordetførstevilder,genstandsfeltets

karakterogomfanginmente,værenuancer,derrisikerer

ikkeatblivebeskrevetfyldestgørende.Fordetandetkom-

mertrivselogmistrivselforskelligttiludtrykhosforskelli-

gegrupperafbørnogunge,hvilketbetyder,atfxkøn,alder,

kulturelbaggrundm.v.kanhavebetydningfor,hvordan

denenkelteforstårogsvarerpåspørgsmålietspørgeske-

ma.Fordettredjemåmanværeopmærksompå,atderpå

tværsafundersøgelserafbørnogungestrivselerstore

variationerifxindikatorer,målgruppe,gennemførselstids-

punkt,formuleringerogkategoriseringer,hvilketmeto-

diskbesværliggørsammenligningerm.m.Fordetfjerde

kankulturændringer,denoffentligesamtaleogkulturelt

betingedeforventningertil,hvadtrivselogmistrivselinde-

bærer,påvirke,hvordanbørnogungeopfatterogbesvarer

spørgsmålomtrivselogmistrivsel.

Endeligbelysesudviklingen ibørnogungestrivselog

mistrivselbedstudfradeparametre,somundersøgelser

harbelystsystematiskovertid.Hererderblandtandeten

udfordringangåendevidenomdeyngstebørn,fordider

erfåundersøgelser,derafdækkerdeyngstestrivsel(0-5-

årige)overtid.Desudenforeliggerdermerevidenomvisse

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

grupper,såsomde11-19-årige,heriblandtskolebørnog

ungeunderuddannelse,idetflereafdeundersøgelser,som

kapitletbyggerpå,foretagesiskole-oguddannelsesregi.

Afdengrundervissegrupperogsåmindrebelystidette

kapitel,herunderbørn,derharhøjtskolefraværogderfor

ikkenødvendigvisertilstede,nårundersøgelsernegen-

nemføres,samtunge,derikkeerunderuddannelse.

Idefølgendeafsnitredegøresderforetudsnitafdedata,

derliggertilgrundfordeoverordnedekonklusioner.

Førstredegøresfor,hvormangebørnogungedertrives,

vurderetudfraforskelligeaspekteraftrivsel.Derefter

redegøresforomfangetaftrivselsudfordringer,herunder

udviklingenovertid.

Nårdersesnærmerepåbørnogungeialderen6-25år,

undersøgesspecifikkeaspekteraftrivsel:livstilfredshed,

relationer,håndteringafdagligdagensbelastninger,udfol-

delseafegneevner,fysiskeogpsykiskesymptomer,trivsel

iskoleoguddannelseogadfærdsmæssigetegn.Aspek-

terneliggeriforlængelseafkommissionensforståelseaf

trivsel,jf.

kapitel 2.

Dader,somtidligerebeskrevet,ikkeer

etligesåfyldestgørendevidensgrundlagforbørnialderen

0-5år,kanderikkemedsammesikkerhedredegøresfor

alleaspekteraftrivselogmistrivselfordennegruppe

påsammemådesomfordeældrebørnogunge.Derfor

behandlesdeyngstebørnstrivselogmistrivselsærskilt

senereikapitletmedfokuspådeområder,hvorderfore-

liggerviden.

Deflestebørnogungeertilfredsemed

deres liv

Etbørne-ogungdomslivitrivselrummerbådeoplevelser

medglædeogtristhed,mendeterenforudsætningforat

trives,atmanoverordnetsetergladforsitliv.Detteertil-

fældetfordeflestebørnogunge.Detsesblandtandetved,

atlangtdefleste11-,15,-og19-årigeiDanmarksvarer,at

deertilfredsemedderesliv,nårdespørgesherom.Forde

11-årigeangiver99pct.afdrengeneog96pct.afpigerne,

atdeopleverathavemiddeltilhøjlivstilfredshed,mens

detforde19-årigegælderfor85pct.afdrengeneog79

pct.afpigerne.

Forde16-24-årigeviserenundersøgelse,

atdengennemsnitligelivskvaliteti2023blandtmændlig-

gerpå7,1ogblandtkvinderpå6,7,nårdevurdererderes

livskvalitetpåenskalafra0til10.

Deflestebørnogungeopleverathaveso-

cialkompetenceognærerelationer

Socialkompetence,forståetsomevnentilatkunneindgå

isocialesammenhængesamtoplevelsenafathavenære

relationer,belyserdesocialeaspekteraftrivsel.

Social kompetence

Størstedelenafelevernei7.og9.klassevurderesathave

etmiddeltilhøjtniveauafsocialkompetenceforbåde

drengeogpigersvedkommende.Andelenstigerensmule

medalderenoglidtmerefordrengeendforpiger,jf.

figur

3.1.

Detindikerer,atdeflesteeleveriudskolingenople-

ver,atdehardefærdigheder,somervigtigeforatkunne

etablererelationermedandre.

De fleste børn og unge i Danmark

trives

FlertalletafbørnogungeiDanmarkidagtrives,når

trivsel.

1,2,3

mankiggerpåenlangrækkeaspekterafbørnogunges

Relationer

Deflestebørnogungei5.,7.og9.klasserapporterer,atde

harenbedstevenellerveninde,somdekantaletillidsfuldt

med,hvilketgælderforbådedrengeogpigerogpåtværs

afklassetrin,jf.

figur 3.2.Defleste(67-75pct.)oplever

ligeledesenhøjgradafstøttefraderesvenner.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.1.

Fordeling af social kompetence fordelt på

køn og klassetrin, 2022.

Pct.

100

7. kl.

Drenge

Lav

Middel

9. kl.

7. kl.

Piger

Høj

9. kl.

Figur 3.2.

Andel, der har nemt eller meget nemt ved at

tale tillidsfuldt med bedste ven eller veninde, fordelt

på køn og klassetrin, 2022.

Pct.

100

5. kl.

7. kl.

Drenge

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

9. kl.

Anm: Måling af social kompetence er inspireret af Gresham og Elliott (1984),

hvor der spørges ind til tre komponenter: 1) Evnen til at sige fra: ‘Jeg siger min

mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt’, 2) Empati: ‘Jeg prøver at forstå

mine venner, når de er triste eller sure’, og 3) Samarbejdsevne: ‘Jeg er god til at

arbejde sammen med andre’. Svarmulighederne til disse spørgsmål er ‘Næsten

aldrig’, ‘Nogle gange’, ‘Ofte’ og ‘Næsten altid’, som er kodet med en score fra 1

til 4. Dette summerer til et samlet indeks med score fra 3-12, hvor en score på

8-12 kategoriseres som middel til høj social kompetence.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Anm: Følgende spørgsmålet er stillet: ’Hvor nemt er det for dig at tale med føl-

gende personer om noget, der virkelig plager dig?’ med mulighed for at svare

’Bedste ven/veninde’, ’Venner af samme køn’ og ’Venner af det andet køn’. Det

er muligt at angive sit svar i følgende fem kategorier: ’Meget nemt’, ’Nemt’,

’Svært’, ’Meget svært’ og ’Har ikke/ser ikke’. Figuren angiver andelen, der har

svaret ’Meget nemt’ eller ’Nemt’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Deflestebørnogungehartropåegen

formåen

Ifølgekommissionenerdetenforudsætningforattrives,

atmanopleveratkunnefindeløsningerpådeproblemer,

somman–uundgåeligt–vilmødeisinhverdag,ogatman

kanklaredet,sommansættersigfor.Detopleverlangt

størstedelenafdanskebørnogunge,atdekan.Dette

kommerfxtiludtrykved,at88pct.afelevernei0.-3.klasse

oplever,atdenoglegangeellerfordetmesteergodetilat

løsederesproblemer.

For11-årigehar72pct.afdrengene

og74pct.afpigernehøjtropåegenformåen(self-effica-

cy),mensdentilsvarendeandelgælderforhhv.89og87

pct.afde15-og19-årigedrengesamtfor79og85pct.af

pigerneisammealder

9,10,11

ogdevideregåendeuddannelser.Nedenfordykkesnær-

mereneditallenepådeforskelligeuddannelsestrin.

Grundskolen

Foreleverigrundskolealderenbelysesderestrivselgen-

nemflereforskelligeindikatorer;deresgenerelleskoletriv-

sel,fagligtrivsel,elevfællesskaberogstøttefralærere.

Generelskoletrivseleretsamletmål,derfortællernoget

omelevernesgenerelleoplevelseaftrivseliskolenbaseret

påenrækkespørgsmål,dervedrørerelevernesfagligeog

socialetrivselsamtderesoplevelseafstøtteoginspiration

samtroogorden.Iskoleåret2023/2024har84pct.af

pigerneog88pct.afdrengenei4.-9.klasseenhøjgenerel

skoletrivsel,jf.

figur 3.3.

Elevernesfagligetrivselindikerer,omdeoplever,atde

kanudfoldederesevneriskolen,omdekankoncentrere

sigitimerne,ogomdefølersigmotiveretoginvolvereti

undervisningen.Iskoleåret2023/2024oplever82pct.af

Deflestebørnogungetrivesiskole/uddan-

nelse

Størstedelenafbørnogungegiverudtrykfor,atdetrives

påderesskoleelleruddannelse.Dettegælderbådebørn

ogungeigrundskolenogungepåungdomsuddannelserne

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Figur 3.3.

Andel med høj generel skoletrivsel fordelt på

uddannelsesniveau og køn, 2023/2024.

Pct.

100

4.-9. klasse

EUD

FGU

Figur 3.4.

Andel med en høj grad af oplevet elevfælles-

skab fordelt på klassetrin og køn, 2022.

Pct.

100

5. klasse

7. klasse

9. klasse

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm: Høj generel skoletrivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden

for den samlede trivselsindikator for hvert af de tre uddannelsesområder. På

grund af forskelle i trivselsmålingerne på tværs af uddannelsesområderne kan

tallene ikke sammenlignes på tværs af uddannelsesområder.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Anm: Elevfællesskab er målt ved spørgsmålene ’Er du glad for din klasse’,

’Føler du, at du hører til på skolen?’, ’Er eleverne i klassen venlige og hjælp-

somme?’, og ’Accepterer de andre elever dig, som du er?’. Elever, der har svaret

’Enig’ eller ’Helt enig’ på mindst tre spørgsmål, klassificeres som havende en

høj grad af oplevet elevfællesskab.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

elevernei4.-9.klassehøjfagligtrivsel.Påmellemtrinnet

(4.-6.klasse)erandelenmedhøjfagligtrivselpåomtrent

sammeniveaufordrenge(84pct.)ogpiger(82pct.).For

drengesesderingenændringeriandelenmedhøjfaglig

trivseliudskolingen(7.-9.klasse),mensdenforpigerfalder

til78pct.

Kiggermanpådesocialeaspekteraftrivseliskolen,ople-

verdeflesteeleverenhøjgradafelevfællesskab.Derses

samtidigentendenstil,atdetteihøjeregradertilfældet

fordrengeendforpiger,jf.

figur 3.4.

Endeligopleveretflertalafeleverneigrundskolenhøj

støttefradereslærere.Signifikantflereeleveri5.klasse

opleverhøjstøttefradereslærere(81pct.afpigerneog83

pct.afdrengene),sammenlignetmed7.og9.klasse(hhv.

64-76pct.afpigerneog73-75pct.afdrengene).

Ungdomsuddannelser og forberedende grundud-

dannelse (FGU)

Påungdomsuddannelserneogdenforberedendegrundud-

dannelse(FGU)opleverflertalletafungeattrivespåderes

uddannelse.Detteafspejlesblandetandeti,atandelen

medhøjestgenerelskoletrivselpåerhvervsuddannelserne

ogFGUiskoleåret2023/2024ermellem94-97pct.,jf.

fi-

gur 3.3.Kiggermanpåungesskoleglæde,oplever77pct.af

drengeneog79pct.afpigernepådegymnasialeuddannel-

ser

iii

højskoleglæde,mensdetpåerhvervsuddannelserne

drejersigom79pct.afdrengeneog84pct.afpigerne.På

FGUoplever76pct.afdrengeneog72pct.afpigernehøj

skoleglæde.

iii De gymnasiale uddannelser er defineret som stx, hhx, htx og hf.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Videregående uddannelser

Dererfærretal,derbelysertrivslenpådevideregående

uddannelser,mentrivselblandtstuderendebelysesblandt

andetgennem,hvorvidtstuderendefølersiggodttilpaspå

uddannelsen.Dettegælderfor81pct.afmændeneog78

pct.afkvinderne.

omlavtrivsel.Overdeseneste10-15år,hvorenrækkeun-

dersøgelserharafdækketbørnogungestrivsel,erandelen

afbørnogungemedlavesttrivselsåledessteget,mens

andelenmedhøjesttrivselerfaldet.Denneudviklinggår

igenpåtværsafforskelligeselvrapporteredeaspekteraf

trivsel,herunderblandtandetlivstilfredshed,ensomhed,

oplevelseafstress,skoleglædesamtmentaleogfysiske

symptomer.

Idetfølgenderedegøresderforstatusog

udviklingfordeforskelligeaspekteraftrivsel.

Trivselblandtdeyngstebørn

Mulighederneforatvurderedeyngstebørnstrivseler

dårligere.Dogviserforskelligetalogundersøgelser,at

flertalletgenerelttrives.Damanikkepåmeningsfuldvis

kanbededemindstebørnomatvurderederesegentrivsel

gennemspørgeskemaundersøgelser,benyttesmorens

vurderingafbarnetshelbredtypisksomenindikatorfor

deyngstestrivsel.Selvomvurderingafhelbredikkeerdet

sammesomtrivsel,erdetdogengodindikatorherfor,idet

denneindikatorgenerelthængersammenmedlivstilfreds-

hedogmentalthelbred.Baseretpåmorensvurderinghar

mereendniudaftibørnialderen3-7åretgodthelbred,

ogandelenafbørnidennealdersgruppemeddårligteller

mindregodtselvvurderethelbredharværetstabiltlav

siden2009.

Detsammebilledeses,nårmanafdækkerandelenaf

3-årigemedfølelses-ogadfærdsmæssigevanskeligheder

(hyperaktivitet/uopmærksomhed,emotionelleproblemer,

adfærdsproblemer,problemeriforholdettiljævnaldrende,

socialadfærd)måltvha.redskabetSDQ.

Heropnår91

pct.afpigerneog86pct.afdrengeneenSDQ-score,der

placererdemindenfornormalområdet.Dettebetyder,

atdeikkevisertegnpåfølelses-ogadfærdsmæssige

vanskeligheder,derliggerudenfordetnormaleudviklings-

spektrum.

Faldendelivstilfredshed

Påtrodsafgenerelhøjlivstilfredshedblandtbørnogunge

erderiperioden2009-2021sketenstigningiandelen

afunge15-og19-årigemedlavlivstilfredshed.I2009

oplevede8-10pct.afde15-og19-årigelavlivstilfreds-

hed,mensdeti2021varstegettil14-18pct.afde15-og

19-årige.

21,22

Samtidigerdersiden2002sketetmarkantfaldiandelen

afpigeri5.,7.og9.klassemedhøjlivstilfredshed,jf.

figur

3.5.Fordrengei9.klasseerderogsåsketetfald,omend

determindre,mensandelenafdrengei5.og7.klassemed

højlivstilfredshedi2022liggerpåstortsetsammeniveau

som20årtidligere,jf.

figur 3.6.

Relationelletrivselsudfordringer

Derelationelleaspekteraftrivselhandleromevnentil

atdeltageifællesskaberogfølesigsomendelaffælles-

skaberne.Foratafdækketrivselsudfordringerindenfor

detteområdesesnærmerepåtalomsocialkompetence,

oplevelsermedensomhedoguønskettidalene,gradenaf

fysisksamværmedvennersamtmobning.

Faldende oplevelse af social kompetence

Selvomstørstedelenafbørniskolealderenopleverathave

Trivselsudfordringer blandt børn

og unge

middeltilhøjtniveauafsocialekompetencer,hardersiden

denationaletrivselsmålingerifolkeskolensførstegennem-

førelseiskoleåret2014/2015væretetfaldblandtbåde

drengeogpigerpåmellemtrinnet.Iudskolingenopleves

ligeledesetfald,derdogførstsesfraskoleåret2019/2020,

jf. figur 3.7.

Selvomdeflestebørnogungetrives,opleveretmindretal

afbørnogungetrivselsudfordringer.Samtidigpegertal-

lenepåennegativudviklingibørnogungesoplevelseraf

egentrivsel,idetenstørreandelendtidligererapporterer

iv SDQ er en forkortelse for The Strengths and Difficulties Questi nnaire, et spørgeskemabaseret screeningsinstrument, der anvendes til at identificere psyki-

ske problemer og afvigende adfærd hos børn og unge.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Figur 3.5.

Udvikling i andel piger med høj livstilfreds-

hed fordelt på klassetrin, 2002-2022

Pct.

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Figur 3.6.

Udvikling i andel drenge med høj livstilfreds-

hed fordelt på klassetrin, 2002-2022.

Pct.

2002

2006

2010

2014

2018

2022

5. kl.

7. kl.

9. kl.

5. kl.

7. kl.

9. kl.

Anm: Livstilfredshed måles med redskabet Cantril’s ladder, hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Anm: Livstilfredshed måles med redskabet Cantril’s ladder, hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Stigende ensomhed og uønsket tid alene

Børnogungesoplevelseafensomhedoguønskettidalene

indikerer,hvorvidtdeopleveratindgåimeningsfuldeso-

cialerelationerogopleversamhørighedmedandre,hvilket

ifølgekommissionenstrivselsforståelseerenforudsæt-

ningforattrives.Oplevelsermedperiodevisensomheder

dogennaturligdelaflivet,sombådebørn,ungeogvoksne

kanoplevefratidtilanden.

Fordeflestebørnogungevil

oplevelsenafensomhedværeforbigående.Oplevelsenaf

ensomhederderforikkeligmedmistrivsel.Nårensom-

hedenderimodbliverlængerevarende,kandenpåvirke

trivslennegativtogpotentieltføretilmistrivsel.

Selvomflertalletafbørnogungesjældentfølersigen-

sommeelleruønsketalene,erudviklingeniensomhedog

uønskettidaleneiøjnefaldende,særligforungeialderen

16-24år.Blandtungekvinderogmændialderen16-24

årharderværetenstigningiandelen,deroftefølersig

uønsketalenefra2010til2023,jf.

figur 3.8.

Selvom ande-

lenafunge,derføltesiguønsketalenei2021–dvs.itiden

omkringcovid-19–varendnustørreendi2023,erder

såledesstadigenstigningiandelen,derfølersiguønsket

alene,nårmanserpåudviklingenfra2010til2023.Når

detkommertiltegnpåensomhedblandtunge16-24-årige,

ertalleneendnumeremarkante.I2023udvistenæsten

hverfjerdeungekvindeoglidtoverhversyvendeunge

mandtegnpåensomhed.

Udviklingenforventesietvist

omfangatværepåvirketafcovid-19-pandemien,hvor

samfundetiflereperiodervarlukketnedogdetsocialelivi

periodervarbegrænset.

Siden2006erderligeledessketenstigningiandelenaf

pigerigrundskolen,derofteellermegetoftefølersig

ensomme,mensandelenharværetstabilblandtdejævn-

aldrendedrenge.I2006følte8pct.afpigernei7.klassesig

ensomme,mensdenneandeli2022varstegettil14pct.

Daundersøgelserneikkesondrermellemsporadiskeog

længerevarendeoplevelserafensomhed,kantalleneikke

sigenogetom,hvorvidtensomhedenerenmidlertidig

følelseellerenlængerevarendetilstand,derkanhave

konsekvenserfortrivslen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.7.

Udvikling i andel med middel til høj social

kompetence fordelt på køn og klassetrin, 2014/2015-

2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

Figur 3.8.

Udvikling i andel 16-24-årige som ofte er

uønsket alene, fordelt på køn, 2010-2023.

Pct.

2010

2013

2017

2021

2023

Mænd

Kvinder

4.-6. klasse, drenge

7.-9. klasse, drenge

4.-6. klasse, piger

7.-9. klasse, piger

Anm: Følgende spørgsmål er stillet: ’Sker det nogensinde, at du er alene, selv-

om du mest har lyst til at være sammen med andre?’ med svarmulighederne

’Ja, ofte’, ’Ja, en gang imellem’, ’Ja, men sjældent’ eller ’Nej’.

Kilde: Danskernessundhed.dk, uønsket alene.

Anm: Måling af social kompetence er inspireret af Gresham og Elliott (1984),

hvor der spørges ind til tre komponenter: 1) Evnen til at sige fra: ‘Jeg siger min

mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt’, 2) Empati: ‘Jeg prøver at forstå

mine venner, når de er triste eller sure’, og 3) Samarbejdsevne: ‘Jeg er god til at

arbejde sammen med andre’. Svarmulighederne til disse spørgsmål er ‘Aldrig’,

‘Sjældent’, ’En gang i mellem’, ‘Tit’ og ‘Meget tit’, som er kodet med en score

fra 1 til 4, hvor tit og meget tit kodes sammen. Dette summerer til et samlet

indeks med score fra 3-12, hvor en score på 8-12 kategoriseres som middel til

høj social kompetence.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Mindre fysisk samvær og tegn på social isolation

Selvomfysisksamværmedvennerikkedirekteerenindi-

katorfortrivsel,erfysisksamværmedvennervigtigtfor

børnsogungessocialetrivsel,dadetskabermulighedfor

nærvær,fællesskabogudviklingafsocialekompetencer.I

detfølgenderedegøresderforudviklingenibørnogunges

fysiskesamværmedvenner.

Talleneviser,atderersketmarkanteændringeri,hvor

oftebørnogungeerfysisksammenmedderesvenner.Det

fysiskesamværmedvennererfaldetmarkant,ogimod-

sætningtiloplevelsenafensomhedoguønskettidalene,

erforandringenmestudtaltblandtdrengene,jf.

figur 3.9.

Skolebørnsundersøgelsen,dersiden1988harundersøgt

andelenafeleveri5.-9.klasse,derersammenmedderes

vennerfiretilfemhverdageomugen,finder,atandelen

genereltharværetfaldendefra1988ogfremtil2018for

bådepigerogdrengeogpåtværsafaldersgrupper.Gene-

reltharderfra2018til2022dogværetenmindrestigning

iandelen,dersesmedderesvennerfiretilfemhverdage

omugen.

Sesderpåungeialderen16-24år,derudvisertegnpåso-

cialisolation,gælderdetteforenstørreandelafdrengene

(4,8pct.)sammenlignetmedpigerne(3,6pct.).

Mobning

Desenesteårharderværetensvagstigningiandelenaf

børnogunge,derharværetudsatformobning,jf.

figur

3.10.Blandteleveri4.-9.klasseharderværetenrelativ

stabiludviklingfraskoleåret2014/2015til2020/2021,

hvormellem2og4pct.afelevernerapporterer,atdeofte

ellermegetofteoplevermobning.Menhereftererder

tegnpåensvagstigning,ogiskoleåret2023/2024svarer

hhv.5,3pct.afpigerneog5,2pct.afdrengene,atdeofte

ellermegetofteblivermobbet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Figur 3.9.

Udviklingen i andelen, der er fysisk sam-

men med venner flere gange om ugen, fordelt på køn,

2009-2021.

Pct.

2009

2013

2017

2021

Figur 3.10.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klasse, der

angiver, at de tit eller meget tit er blevet mobbet, for-

delt på køn, 2014/2015-2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

3,4

5,3

5,2

11-årige, drenge

15-årige, drenge

19-årige, drenge

11-årige, piger

15-årige, piger

19-årige, piger

Drenge

Piger

Anm: Figuren angiver andelen, der har svaret, at de flere gange om ugen

enten har venner på besøg, er hjemme hos eller ude med venner.

Kilde: Ottosen, M.H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Laustsen, M., Rayce, S. B. &

Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE –

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Anm: Eleverne blev spurgt ’Er du blevet mobbet i dette skoleår?’, med svarmu-

lighederne ’Meget tit’, ’Tit”, ’En gang imellem’, ’Sjældent’ eller ’Aldrig’. Af figuren

fremgår andelen, der har svaret ’Tit’ eller ’Meget tit’.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Faldendetropåsigselvogegenformåen

Ifølgekommissionenharbørnogungesselvværdogtropå

egenformåenbetydningfortrivsel.Selvværdkanbetrag-

tessomenpersonligressource,somkangøreindividet

bedreistandtilathåndterebelastningerogatudfoldesig.

Børnogungestropåegenformåenfortællernogetom

deresoplevelseafatkunneudviklesigogudfoldeevner,

hvilketifølgekommissionen,erenforudsætningfortrivsel.

formåen,erstigende.Isærblandtpigererdenneudvikling

markant.Foreksempelerandelenafpigeri4.-9.klasse

medlavtropåegenformåenstegetfra16pct.i2018til26

pct.i2024,mensstigningenblandtdrengeneermindre,fra

15til19pct.isammeperiode.

Faldendeoplevelseafatkunnehåndtere

modgangogudfordringer

Ombørnogungesopleveratkunnehåndteremodgang

ogudfordringer,belysesiflereundersøgelserudfrabørn

ogungessvarpåoplevelsenafbelastningerogevnentil

atkunnehåndteredissebelastningermedudgangspunkt

idensenestemåned.

Ifølgekommissionensforståelseaf

trivselerendelaflivet,atbørnogungeindimellemoplever

uforudsigelighedogpres.Trivselafhængerdogaf,atdisse

følelsererhåndterbareogforbigående.

Blandtdeældstebørnigrundskolen(eleverpå7.og9.

klassetrin)hargodthverfemtepigeenhøjgradafoplevet

stress,mensdetgælderforgodthvertyvendedreng,jf.

figur 3.11.Tilsvarendeerandelenmedlavestgradafople-

vetstressstørstblandtdrenge.

Derfindesikkedatafor

udviklingenovertid.

Selvværd

Andelenafeleverigrundskolenmedhøjtselvværdharvæ-

retfaldendeforbådepigerogdrengei5.og7.klassesamt

forpigeri9.klasseiperioden2014-2022.Samtidigsesen

kønsmæssigforskel.I9.klasseharkun5pct.afpigernehøjt

selvværd,mens50pct.harlavtselvværd.Fordrengenei9.

klassehar25pct.højtselvværdog21pct.lavtselvværd.

Tro på egen formåen

Selvomlangtdeflestebørnogungehartropåegenfor-

måenogoplever,atdekanløsederesproblemer(self-effi-

cacy),visertalleneherogsåindikationerpåstigendetriv-

selsudfordringer.Troenpåegenformåenerfaldendeover

tid,ogandelenafbørnogunge,deropleverlavtropåegen

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.11.

Fordeling af oplevet stress blandt elever i 7.

og 9. klasse fordelt på køn og klassetrin, 2022.

Pct.

100

7. klasse

9. klasse

Figur 3.12.

Udvikling i andel 16-24-årige med høj score

på stressskalaen fordelt på køn, 2013-2021.

Pct.

7. klasse

Piger

Middel

Høj

9. klasse

2013

2017

2021

2023

Drenge

Lav

Mænd

Kvinder

Anm: Oplevet stress måles med den korte udgave af det validerede redskab

Cohen’s Perceived Stress Scale (PSS-4). Skalaen går fra 0 til 16, hvor en højere

score er ensbetydende med en højere grad af oplevet stress.

Som følge af afrunding summerer andelene ikke nødvendigvis til 100 inden for

hvert køn og aldersgruppe.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Anm: Stressniveauet måles med det validerede redskab Cohen’s Perceived

Stress Scale (PSS). Skalaen går fra 0 til 40, hvor en højere score er ensbety-

dende med en hø-jere grad af oplevet stress.

Kilde: Danskernessundhed.dk, højt stressniveau.

Særligblandtdeunge(16-24-årige)erandelenmedhøj

scorepådensåkaldtestressskalastor,

ogsiden2010,hvor

dererforetagetmålingerheraf,erandelenstegetbetyde-

ligtblandtbådemændogkvinder,jf.

figur 3.12.

Selvom

detsamledebilledepåtværsafindikatorerer,atlangt

størstedelenafbørnogungetrives,erdersåledesenkelte

indikatorersomeksempelvisoplevetstress,hvorenstørre

andelbørnogungeoplevertrivselsudfordringer.

Fysiske symptomer

Dererenbetydeligkønsforskeliandelenafelever,der

næs enhverugeellerhyppigereopleverhovedpine,

mavepineog/ellersvimmelhed,jf.

figur 3.13.

Siden 2010

harderendvidereværetenstigendeandelafelevernei

grundskolen,derofteopleversådannefysiskesymptomer.

Fxerandelenafpigeri9.klasse,derharhovedpinenæsten

hverugeelleroftere,stegetfra33pct.i2010til54pct.i

2022,jf.

figur 3.14.Isammeperiodesesenstigningblandt

drengene,omendtendensenermindretydeligendblandt

pigerne,fra20pct.til25pct.Desudenoplever29pct.af

pigernei9.klasseathavemavepinehverugeelleroftere,

mensdetgælderfor12pct.afdrengene.

Negativudviklingifysiskogmentaltover-

skud

Fysiskesymptomersomfxhovedpineogmavepinesamt

psykiskesymptomersomfxtristhedkanogsåværeet

udtrykformistrivsel.Blandtbørnigrundskolensesenstig-

ningibådefysiskeogpsykiskesymptomerblandteleveri

7.og9.klasse.

v På baggrund af den landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2010 er der defineret en standardafgrænsning for en høj score på stressska-

laen. Andelen med en høj score på stressskalaen er fundet ved at tage de 20 pct., der scorer højest på skalaen. Dette svarer til en score på 18 eller derover.

Grænsen er den samme for mænd og kvinder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Figur 3.13.

Andel elever i 9. klasse, der oplever fysiske

symptomer næsten hver uge eller hyppigere, fordelt på

køn og udvalgte symptomer, 2022.

Pct.

Hovedpine

Mavepine

Svimmelhed

Figur 3.14.

Udvikling i andel elever i 9. klasse med

hovedpine næsten hver uge eller hyppigere fordelt på

køn, 1984-2022.

Pct.

1984

1988

1991

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm: Eleverne bliver bedt om at svare på, hvor ofte de har hovedpine, mavepi-

ne og har været svimmel. Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere

end én gang om ugen’, ’Næsten hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent

eller aldrig’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret ’Næsten hver uge’ eller

hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Anm: Eleverne bliver bedt om at svare, hvor ofte de har hovedpine. Hertil

kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten

hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår

andelen, der har svaret ’Næsten hver uge’ eller hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristof-

fersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen

2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Emotionelle symptomer

Siden2010harandelenafeleverigrundskolen,der

opleveremotionellesymptomer,

ogsåværetstigende.Ge-

nereltopleverflerepigerenddrengeemotionellesympto-

mer.Eksempelviserandelenafpiger,deropleveratvære

kedafdetnæstenhverugeellerhyppigere,stegetfra26

pct.i2010til53pct.i2022svarendetilenfordobling.

Grundskolen

Siden2014/2015erandelenafelever,deropleverlavtriv-

sel,steget.Detteafspejlesblandtandeti,atandelenafele-

veri4.-9.klasse,deraldrigellersjældentergladforderes

skole,harværetstigendefra5pct.i2014/2015til9pct.i

2023/2024.Dersesligeledesetfaldiandelenafeleveri

4.-9.klassemedhøjskoletrivsel.Foreleveri4.-6.klasseer

andelenmedhøjskoletrivselfaldetfra93pct.i2014/2015

til87pct.i2023/2024,mensandelenafeleveri7.-9.klasse

medhøjskoletrivselerfaldetfra92pct.til85pct.isamme

periode.Denfagligetrivselerogsåsvækket.Andelenaf

eleverpåbådemellemtrinnetogiudskolingen,deroplever

højfagligtrivsel,erfaldetforbådepigerogdrengesiden

2014/2015.Faldethardogværetmeremarkantblandt

pigerneenddrengene.Dykkesdernedideaspekter,der

liggertilgrundforelevernesfagligetrivsel,sesdet,at

andelenafelever,derføler,atdeklarersiggodtiunder-

visningen,erfaldetstøtfra73pct.i2014/2015til68pct.

i2023/2024.Koncentrationsevnenblandtbørnogunge

erfaldetendnumeremarkant.I2014/2015rapporterede

Ikkeentydigudviklingitrivseliskole/ud-

dannelse

Selvomflertalletafbørnogungetrivesiskolenogpåderes

uddannelse,erderennegativudviklingitrivsleniskole

ogpåuddannelse,særligblandteleverneigrundskolenog

imindreomfangpådegymnasialeuddannelserogpåde

videregåendeuddannelser.PåFGUharandelenafelever

medlavestskoleglædeværetsvagtfaldende,ogpåeud

harandelenafelevermedlavestskoleglædeliggetrelativ

stabilt.Idetfølgenderedegøresderforudviklingenforde

forskelligeuddannelsestyper.Detskaldogbemærkes,at

manikkekansammenlignetallenepåtværsafuddannelse.

vi Emotionelle symptomer kan fx være at være ked af det, irritabel eller nervøs.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

68pct.afelevermellem4.og9.klasse,atdehavdeletved

atkoncentreresigitimerne,menstalleti2023/2024var

faldettil55pct.

Sermanpådesocialeaspekteraftrivsel,erderetfaldi

andelenafpigerpåmellemtrinnetogiudskolingen,der

opleverenhøjgradafelevfællesskab.Blandtdrengene

harderværetvisseudsving,menveddensenestemåling

erandelenafdrengemedhøjoplevelseaffællesskab

ogsåfaldet.Siden2014/2015harderogsåværetetfaldi

andelenafelever,deropleverhøjstøtteoginspirationfra

dereslærere.Dettegælderbådefordrengeogpigersamt

påtværsafklassetrin.Faldetkanblandtandettilskrives,at

færreeleverfinderundervisningenspændende,mensflere

angiver,atdenerkedelig.Desudenopleverfærreelever,at

lærernehjælperdemmedeffektivelæringsmetoder.

Adfærdsmæssigetegnpåtrivselsud-

fordringer

Ideforrigeafsniterbørn(fra6årogop)ogungestrivsels-

udfordringerbelystgennemselvrapporteringerfrabørn

ogungeselv.Idetteafsnitbelysestrivselsudfordringerne

gennemadfærdsmæssigeindikatorersombekymrende

adfærd,skolefraværoghenvisningertilspecialtilbud,der

blandtandetbaserersigpåregistreringerfraskolensamt

fagpersonaletsoplevelser.

Bekymrende adfærd

Mistrivselblandtbørnogungekanogsåkommetiludtryk

ved,atbarnetellerdenungeudviserbekymrendeadfærd,

somkanværeentenindadvendtellerudadreagerende.

Hvadangåromfangetafbekymrendeadfærd,finderen

undersøgelse,at7pct.afelevernei3.,6.og9.klassehar

etbehovforstøttegrundetudfordringermedathåndtere

vredeog/ellerudadreagerendeadfærd,og8pct.afelever-

nepådisseklassetrinharbehovforstøtteforatundgåso-

cialellerfagligtilbagetrækning,mens7pct.harbehovfor

støtteforatfastholdeskolegangen.

En anden undersø-

gelsefinder,atderfrateenagealderensesentendenstil,at

enstørreandelafdrengeiteenagealderen,sammenlignet

medjævnaldrendepiger,udviserudadreagerendeadfærd,

somkanskadedemselvellerderesomgivelser.

Ungdomsuddannelser og forberedende grundud-

dannelse (FGU)

Pådegymnasialeuddannelserharandelenmedlavest

skoleglædeovertidliggetpånogenlundesammeniveau.

Dettestårimodsætningtildennegativeudvikling,derses

pådeandreuddannelsesområder.I2018/2019låandelen,

derheltellerdelviseruenigei,atdeergladeforatgåi

skole,på7pct.,mensdeni2023/2024låpå8pct.PåFGU

hardentilsvarendeandelværetsvagtfaldendefra8pct.

i2020/2021til6pct.i2023/2024,mensandelenpåeudi

perioden2015/2016-2023/2024harliggetrelativstabilt

påmellem5-6pct.Hvadangåroplevelseafstøtteog

vejledningpådegymnasialeuddannelser,harderværetet

mindrefaldiandelenafgymnasieelever,deroplever,atder

ergodemulighederforstøtteogvejledningpåskolen.

Skolefravær

Ifolkeskolenerderpåtværsafklassetrinforskellei

niveauetfordetsamledeskolefravær,hvordersesenklar

tendenstil,atskolefraværetstigermedalderen,jf.

figur

3.15.Dersesdesudenentendenstil,atskolefraværet

blandteleverifolkeskolendesenesteårharværetstigen-

de,jf.

figur 3.16.Detgennemsnitligefraværersåledesgået

fra5,3pct.i2014/2015til7,4pct.i2023/2024.Selvom

fraværfraskolenikkeerensbetydendemed,atmaner

imistrivsel,kanethøjtskolefraværdogværeettegn

ellerenreaktionherpå.Dererikkeenklarafgrænsning

af,hvornårmankantaleomlangvarigtskolefravær,men

kiggermanpåandelenafelevermedover10pct.fravær,

erandelenstegetfra11,9pct.afeleverneigrundskolen

i2014/2015til21,6pct.i2023/2024.Indtilskoleåret

2021/2022låfraværetgenereltrelativtstabilt,meni

skoleåret2021/2022stegdetmarkanttil25,8pct.,hvilket

blandtandetskalsesilysetafcovid-19.Påtrodsafetmin-

drefaldfraskoleåret2021/2022tilskoleåret2022/2023

liggerfraværeti2023/2024dogfortsatpåethøjere

niveauendfør2021/2022.

De videregående uddannelser

Pådevideregåendeuddannelserharderfra2018til2021

væretetfaldiandelenafstuderende,derfølersigrigtig

godttilpaspåderesuddannelse,fra82pct.til74pct.Ved

senestemålingi2023vardenneandeldogstegettil78pct.

Daundersøgelsernei2020og2021blevgennemførtfra

oktobertildecember,hvorflereuddannelservarpåvirket

afnedlukning/begrænsningafdestuderendesfysiskead-

gangtilderesuddannelsesstedgrundetcovid-19,kandet

lavereniveauidisseårsåledeshaveværetpåvirketheraf.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Figur 3.15.

Skolefravær i folkeskolen fordelt på klasse-

trin, 2023/2024.

Pct.

5,6

0. klasse

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

6,3

6,5

7,1

8,3

8,9

9,1

8,4

Figur 3.16.

Udvikling i gennemsnitligt fravær i folke-

skolen per skoleår, 2014/2015-2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

5,3

7,4

7,6

Anm: Figuren viser den gennemsnitlige fraværsprocent på tværs af fravær-

styperne ’Sygefravær’, ’Lovligt fravær’ og ’Ulovligt fravær’ blandt elever i

folkeskolen.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk, elevfravær i grundskolen.

Anm: Figuren viser den gennemsnitlige fraværsprocent på tværs af fravær-

styperne ’Sygefravær’, ’Lovligt fravær’ og ’Ulovligt fravær’ blandt elever i

folkeskolens børnehaveklasse-9.klasse.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk, elevfravær i grundskolen.

Støttebehov i almenundervisningen og henvis-

ninger til specialtilbud

Henvisningertilspecialtilbudkansessometudtrykfor,

atbarnetellerdenungeikketrivesindenforrammerne

afdetalmindeligeundervisningstilbud.Deterdogikke

ensbetydendemed,atbarnetnødvendigviserimistrivsel.I

skoleåret2023/2024modtog6,9pct.afeleverneietkom-

munaltskoletilbudsegregeretspecialundervisning,jf.

figur

3.17.Forperioden,hvorderforeliggerdataomandelenaf

elever,dermodtagersegreretundervisning,erandeleni

2023/24pådethøjesteniveau.Andelenharværetstigen-

desidenskoleåret2014/2015,hvordenlåpå4,9pct.

Enundersøgelsefra2023viserdesuden,atflertalletaf

skolerneoplever,atdeharfåetetmarkantellerlidtstørre

behovforindividueludredningiperioden2020-2023.

andelenafelever,somikkemodtagerstøtte,mensomklas-

se-/kontaktlærerevurdererharbehovforstøtte.Andelen

afelever,somifølgelærernemodtagerstøtte,udgjorde

i202110,9pct.,mensandelenmedetlærervurderet,

uindfrietstøttebehovialmenundervisningenudgjorde7,5

pct.

I2024vurdererlærerne,at23,4pct.afelevernei3.,

6.og9.klasseharetsærligtbehovforstøtteialmenskolen,

hvorafnogleelevermodtagerstøtte,mensandreharet

uindfrietstøttebehov.Derfindesikkeopdateredetalpå

fordelingenmellemindfrietoguindfrietstøttebehov.Det

mestudbredtestøttebehovvedrørerbehovforhjælptil

atoverskueogorganisereopgaver,tilfagligdeltagelse,til

læsningogskrivning,tilatfastholdekoncentrationenom

undervisningensamttilatbliveenaktivdelafgruppear-

bejde,mensstøttebehoviforbindelsemedudadreageren-

deadfærd,fastholdelseafskolegangellersocialellerfaglig

tilbagetrækningermindreudbredt.

Dererligeledessketenmindrestigningfra2015til2021i

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.17.

Andel elever, der modtager segregeret specialundervisning, 2008/2009-2023/2024.

Pct.

5,4

6,9

2008/2009

2009/2010

2010/2011

2011/2012

2012/2013

2013/2014

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

Anm: Af figuren fremgår andelen af elever, der modtager segregeret specialundervisning.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk, elevtal, inklusion og sprogprøver.

Indikationerpåtrivselsudfordringerblandt

deyngstebørn

Vendesblikketmoddeyngstebørn(ialderen0-5år),be-

lysesomfangetafmistrivselogudviklingenherafgennem

spørgeskemaundersøgelserblandtdagtilbudscheferog

PPR-lederesamtrapporteringerfrabarnetsforældre.

Ienundersøgelsefra2023ombørniudsattepositioner

idagtilbuderdaginstitutionsledereblevetspurgtindtil

deresoplevelseaf,hvordanarbejdetmedbørniudsatte

positionerharudvikletsigindenfordesenestefemår.

Iundersøgelsenangiver85pct.afdeadspurgtedagin-

stitutionsledere,atdeoplever,atdeharflerebørnmed

komplekseudfordringerendtidligere.80pct.oplever,at

dererkommetflerebørniudsattepositionerendtidligere,

og71pct.oplever,atdererflerebørnimistrivselideres

daginstitutionidagendforfemårsiden.

Ienandenundersøgelsefra2024erPPR-ledereogdagtil-

budscheferblevetspurgttilderesoplevelseafsamarbej-

detmellemPPRogdagtilbud.Resultaterneherfraeritråd

medovenståenderesultater.Undersøgelsenviserblandt

andet,atflertalletafPPR-ledere(84pct.)ogdagtilbuds-

chefer(69pct.)opleverenstigningindenfordeseneste

treåriandelenafbørn,dermistrives.Iforlængelseheraf

opleverflertalletafdeadspurgtePPR-ledere(94pct.)og

dagtilbudschefer(80pct.),atdererkommetflerehenven-

delserdesenestetreårfradetpædagogiskepersonaleom

børnmedtegnpåmistrivsel.Desudenopleverflertalletaf

PPR-ledere(75pct.)ogdagtilbudschefer(63pct.),atder

erkommetflerehenvendelserfraforældre,somønsker

støttetilderesbarn.

Nårdetkommertilfølelses-ogadfærdsmæssigevanske-

ligheder,somogsåkanværeenindikationpåmistrivsel,

ligger8pct.afde3-årigedrengeigrænseområdet,mens6

pct.scorerudenfornormalområdet.Forpigerneisamme

aldersgruppeligger5pct.igrænseområdet,og4pct.sco-

rerudenfornormalområdet.Blandt3-årigehardersiden

2009væretenlillestigningiandelenmedføelses-og

adfærdsmæssigesymptomerogvanskelighederigrænse-

områdetellerudenfornormalområdet.

Danske børn og unges trivsel i et

internationalt perspektiv

Udoveratundersøgedanskebørnogungestrivselog

mistrivselerderogsådykketneditalpåtrivselogmistriv-

selblandtbørnogungeienrækkeandrelande,herun-

dersærligvestligelande.Dissetalviser,atudviklingeni

Danmarkikkeerunik.Denstigendemistrivselblandtbørn

ogungesespåtværsaflande.Eksempelviserdengen-

nemsnitligelivstilfredshedblandtbørnogungepåtværs

afenlangrækkelande,heriblandtdenordiske,lavere

i2022sammenlignetmed2018.

Stigendemistrivsel

2023/2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

blandtbørnogungeerderforikkeblotetdanskfænomen.

Detteervigtigtatholdesigforøje,nårmanforsøgerat

bliveklogerepå,hvadderergrundentil,atflerebørnog

ungeoplevermistrivsel.Fornårmistrivselerentendens,

dersespåtværsaflande,månogleafforklaringerneogså

forventesatskullefindesitendenser,dersespåtværsaf

landegrænser.

Sammenlignermanomfangetafmistrivselblandtbørnog

ungeiDanmarkmedbørnogungeiandrelande,erniveau-

etafmistrivseliDanmarkgenereltpåniveaumeddeandre

nordiskelandeoglavtsammenlignetmedenrækkeandre

lande.Påflereindikatorerserdanskebørnogungeudtilat

trivesbedreendiandrelande.Fxoplever15-årigedanske

skoleeleverilangtmindregradendungefraSverige,Nor-

ge,FinlandogIslandatværepressetafderesskolearbejde.

IDanmarksvarereksempelvis44pct.afde15-årigepiger

og27pct.afde15-årigedrenge,atdeopleverpresfra

deresskolearbejde,mensgennemsnittetfordeadspurgte

landeer62pct.forpigerog43pct.fordrenge,jf.

figur 3.18.

Etlignendemønstersesforandelen,derfølersigensom-

me,jf.

figur 3.19.

Figur 3.18.

Andel 15-årige i udvalgte lande, som ople-

ver pres fra skolearbejde, fordelt på køn, 2022.

Pct.

100

Holland

Tyskland

Norge

Sverige

Finland

Danmark

England

Island

HBSC-gns.

Figur 3.19.

Andel 15-årige, som føler sig ensomme,

fordelt på køn og udvalgte lande, 2022.

Pct.

Danmark Norge

Sverige

Finland

Island HBSC-gns.

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm: Elevernes oplevede pres af skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolear-bejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’. I figuren fremgår andelen, der føler sig noget eller meget presset

af skolearbejde.

Kilde: Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health

Behaviour in School-aged Children).

Anm: Eleverne blev bedt om at svare på, hvor ofte de havde følt sig ensom-

me i løbet af det seneste år inden for kategorierne ’Aldrig’, ’Sjældent’, ’Nogle

gange’, ’Det meste af tiden’ og ’Altid’. Af figuren fremgår andelen, der har

svaret, at de føler sig ensomme det meste af tiden eller altid.

Kilde: Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health

Behaviour in School-aged Children).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Nedslag i (mis)trivsel blandt ud-

valgte grupper af børn og unge

andre.Dissegruppesdykkesdernedinedenfor.

andelenmedhøjgenerelskoletrivseli4.-9.klassefalder

medmellem5og6procentpointforeleverfrafamiliermed

bådehøjindkomstoglavindkomst,hvilketindikerer,at

densocialegradientigenerelelevtrivselharværetstabil

gennemdeseneste10år.

Selvomallebørnogungekanoplevemistrivsel,ermistriv-

selmereudbredtblandtnoglegrupperafbørnogungeend

Betydeligkønsdimensionitrivselsud-

fordringer

Dersesenbetydeligkønsdimensionitrivselsudfordrin-

gerneblandtbørnogunge,nårdersespåtværsafdetal,

dererpræsenteretidetforegående.Tallenepegerpå,at

mangeafdeældrepigerkæmpermedenfølelseafforkert-

hed.Detteafspejlesblandtandeti,atoverhalvdelenaf

pigernei9.klasseharlavtselvværdogomtrenthverfjerde

pigei4.-9.klasseharlavtropåegenformåen.Genereltser

drengeudtilattrivesbedreendpiger.Menkiggermanpå

adfærdsmæssigeindikatorersomfysisksamværmedven-

nerogsocialisolationvisertallene,atdrengeneermindre

fysisksammenmedderesvenner,ogatflereungemænd

udvisertegnpåsocialisolation.Desudenudviserdrenge

iteenagealderenihøjeregradendpigernogleformerfor

udadreagerendeadfærd.

Børnogungeiudsattepositioner

Enundersøgelsefra2023viser,atbørnogungeiudsatte

positioneristørregradoplevermistrivselsammenlignet

medbørnogunge,derikkeeriudsattepositioner.Her

dækkerbørnogungeiudsattepositioneroverbørnog

unge,der1)eranbragtudenforhjemmet,2)modtager

forebyggendeforanstaltningereller3)modtager§11-støt-

teefterserviceloven,

vii

hvilketdækkerovertidligtfore-

byggendearbejdemedbørnogunge,derudviserbehov

forstøtte.

viii

Atmistrivselermereudbredtblandtdenne

gruppe,kommerblandtandettiludtrykved,atnæsten

hverttredjebarnellerungeienudsatpositionrapporterer,

atdeharlavlivstilfredshed.Tilsammenligninggælderdet-

tefor13pct.afbørnogunge,derikkemodtagersærlige

indsatser.Børnogungeiudsattepositioneropleverogså

oftereemotionelleproblemer,ogensomhedermarkant

mereudbredtblandtbørnogungeiudsattepositioner

sammenlignetmedøvrigebørnogunge.

Børnogungemedlavsocioøkonomiskbag-

grund

Detgenerellebilledepåtværsafalleundersøgelserer,

atderfortsatsesensocialslagsideimistrivsel,daflere

børnogungemedlavsocioøkonomiskbaggrundrammes

afmistrivselsammenlignetmedbørnogungefrahøjere

socioøkonomiskbaggrund.

58,59,60

Densocialeslagsideimistrivselsesblandtandetved,at

børnogungemedhøjsocioøkonomiskbaggrundgennem-

snitligharhøjestlivstilfredshed,mensderihøjeregrader

tegnpåmistrivselblandtbørnogungemedlavsocioøko-

nomiskbaggrund,nårdetkommertilbådelivstilfredshed,

generelskoletrivsel,oplevetstress,relationertiljævnald-

rende,ensomhed,tropåegenformåenogselvvurderet

helbred.

61,62,63

Destigendetrivselsudfordringergenfindesdogpåtværs

afelevernessocioøkonomiskebaggrund.Fxsesdet,at

Børn,dervokseropihjemmedpsykisksyg-

domellerandenalvorligsygdom

Børn,dervokseropihjemmedpsykisksygdomelleranden

alvorligsygdom,mistrivesihøjeregradsammenlignetmed

børn,dervokseropihjemudensygdom.Dennetendens

sesgennemheleopvækstenogindidetidligevoksenår.

Detafspejlesblandtandetved,atbørn,dervokseropmed

enpsykisksygforælder,oftereopleverlavlivstilfredshed

ogudfordringerisocialerelationer.

66,67

Børnogungemedandenetniskbaggrund

end dansk

Detgenerellebilledeer,atdersesdesammemønstrei

trivselblandtbørnogungemedandenetniskbaggrund

enddansksomforøvrigebørnogunge,hvorsocioøkono-

miskbaggrundogkønm.m.harbetydningfortrivslen.Børn

ogungemedandenetniskbaggrundenddanskadskiller

sigdogfraøvrigebørnogungeved,atflereopleverhøj

vii §11 har til formål at understøtte det tidlige forebyggende arbejde med børn og unge for at undgå, at problemerne vokser sig større og kræver mere omfat-

tende indsatser. Målgruppen for §11 er børn og unge med mindre komplekse problemer, men som vurderes at have behov for støtte.

viii Børn og unge i udsatte positioner er i undersøgelsen, der henvises til, afgrænset til følgende tre målgrupper: (1) børn og unge, der er anbragt uden for hjem-

met, (2) børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, og (3) børn og unge, der modtager § 11-støtte.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

livstilfredshedogskoletrivsel,mensfærrefølersigsomen

delafelevfællesskabet,ogfærreopleverathaveethøjt

niveauafsocialekompetencer.

Detteindikerer,atbørn

ogungemedandenetniskbaggrundenddanskkanople-

vemoderatlaveretrivselpåderelationelleområderend

deresjævnaldrendemedetniskdanskbaggrund.

gehus).Detfaktiskeantalpersonermedenpsykisklidelse

kanderforforventesatværehøjere–blandtandetfordi

noglediagnosticeresafprivatpraktiserendepsykiatere,

mensderligeledesforventesatværepersoner,derlever

medenpsykisklidelseudenatværediagnosticeret.

Dererikkenødvendigvisendirektesammenhængmellem

mistrivselogdetathaveenpsykisklidelseellerenudvik-

lingsforstyrrelse.Børnogungekansåledesværeitrivsel

ogsamtidiglevemedenpsykisklidelseellerenudvik-

lingsforstyrrelse,ligesommistrivselkanforekommeuden

tilstedeværelsenafenpsykisklidelseellerenudviklings-

forstyrrelse.Hertilerdetværdatbemærke,atudviklings-

forstyrrelserermedfødteogdermedikkekanværeudløst

aflængerevarendemistrivsel.

Børnogungemedenregistreretpsykiatriskdiagnosehar

dogigennemsnitlaveretrivselpåområdersomskoletriv-

sel,elevfællesskaberogsocialkompetence.

Detvurderes

derforogsårelevantatsepåudviklingenipsykiatriske

diagnoser,nårmantegneretbilledeafomfangetafog

udviklingenimistrivselblandtbørnogunge.

Derhariperiodenfra2004til2023væretenstigningi

andelenafbørnogunge,deriløbetafdetiforegåendeår

erblevetdiagnosticeretmedenpsykiatriskdiagnose,jf.

figur 3.20.I2024havdeomtrenthvertiendeialdersgrup-

pen0-24årenregistreretpsykiatriskdiagnoseiløbetaf

deforegåendetiår.Stigningensesbådeblandtpigerog

drenge,ogforheleperiodenerderlidtfleredrengeend

piger,somharenpsykiatriskdiagnose.

Enandenundersøgelsepegerpå,atomkring15pct.af

børnogunge,påettidspunktindendefylder18år,bliver

diagnosticeretmedenpsykisklidelseellerudviklingsfor-

styrrelseibørne-ogungdomspsykiatrien.

LGBT+-børnog-unge

DetgenerellebilledeaftrivslenblandtLGBT+-børnog

-ungeer,atdetrivesmarkantdårligeresammenlignet

medandrebørnogunge.Konkretkommerdetblandt

andettiludtrykved,atdererenmarkantstørreandelaf

LGBT+-børnog-unge,deropleverlavlivstilfredshed.I

grundskolenoplever41pct.afLGBT+-eleverlavlivstil-

fredshed,mensandelenmedlavlivstilfredshedforøvrige

eleverer17pct.Pågymnasialeuddannelsererandelen

medlavlivstilfredshed36pct.blandtLGBT+-eleverog19

pct.blandtøvrigeelever.Detsammemønstersespåer-

hvervsuddannelserneogFGU.Mønstretsesogsåiforbin-

delsemedselvformåen.Herhar29pct.afLGBT+-elever

igrundskolenlavselvformåen,mensandelener14pct.

blandtøvrigeelever.Tallenepåensomhedvisersamme

tendens.Hererdet21pct.afLGBT+-eleverneigrund-

skolen,dertitellermegettitopleveratfølesigensomme,

mensandelenforøvrigeeleverer8pct.

Derfindesikke

talpåudviklingenovertid.

Børnogungemedfunktionsnedsættelser

Forbørnogungemedfunktionsnedsættelser(dækker

bådeoversomatiske,sensoriskeogpsykiskefunktions-

nedsættelsersamtadfærdsforstyrrelser,autismespek-

trumsforstyrrelser,indlærings-,ord-,tal-ogtalevanskelig-

hederogordblindhed)viserenundersøgelse,atenstørre

andelafungemedfunktionsnedsættelser(12pct.)oplever

lavelevtrivselsammenlignetmedungeudenfunktions-

nedsættelser(7pct.).

Derfindesikketalpåudviklingen

overtid.

Stigning i psykiatriske diagnoser

stigendemistrivselblandtbørnogunge,harderværet

rapporteretomenmarkantstigningiantalletafpsykia-

Ligesomderoverdesenesteårharværetrapporteretom

Stigningiandelenafbørnogunge,der

angiver,atdeharellerharhaftenpsykisk

lidelse

Andelenafunge,derselvsvarer,atdeentenharellerhar

haftenpsykisklidelse,erimidlertidstørreendde15pct.,

derpåettidspunkt,indendefylder18år,bliverdiagno-

sticeretmedenpsykisklidelseellerudviklingsforstyrrelse

ibørne-ogungdomspsykiatrien.27pct.afde15-årige

pigerog40pct.afde19-årigepigerangiverselv,atde

harhaftenpsykisklidelse,mensandelenblandtdrenge

triskediagnoserblandtbørnogunge.Nårderhersespå

forekomstenafpsykiatriskediagnoser,erdetrelevantat

væreopmærksompå,atdetteudelukkendeomfatterde

tilfælde,dererregistreretsomfølgeafenkontakttildet

sekundæresundhedssystem(psykiatriskellersomatisksy-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

erpå14pct.forde15-årigeog20pct.forde19-årige,jf.

figur 3.21.

Iløbetafdeseneste15årharderværeten

stigningidenneandelforbådedrengeogpiger.Derkan

værefleregrundetil,atdersesetskelmellemomfanget

afregistreredediagnoserogandelenafbørnogunge,

dermener,atdeharhaftenpsykisklidelse.Noglebliver

diagnosticeretafenprivatpraktiserendepsykiaterog

fremgårderforikkeiregisterdata.

Herudoverkannogle

afdeselvrapporteredediagnoserbaseresigpåsåkaldte

selvdiagnosticeringer.

Figur 3.20.

Forekomst af psykiatriske diagnoser blandt

0-24-årige fordelt på køn. 2005-2024.

Pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

5,0

4,3

9,7

10,2

Figur 3.21.

Udvikling i andel 15-19-årige, der svarer, at

de har haft en psykisk lidelse, fordelt på køn og alder,

2009-2021.

Pct.

2009

2013

2017

2021

Drenge

Piger

15-årige drenge

19-årige drenge

15-årige piger

19-årige piger

Anm: Opgørelsen omfatter unikke personer, der i de forudgående 10 år har

haft én eller flere kontakter med hospitalsvæsenet med en DF* diagnose.

Der er inkluderet både somatiske og psykiatriske kontakter samt aktions- og

bidiagnoser. Opgørelsen er afgrænset til personer med dansk bopæl. Alder

er opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret. Private sygehuse begynder først

at indberette til LPR i 2002, og derfor vil diagnoser stillet privat ikke indgå i

opgørelsen før 2002.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens beregninger baseret på Landspatientregiste-

ret pr. 26. januar 2025.

Anm: Figuren angiver udviklingen i andelen, der på spørgsmålet om, hvorvidt

har de har haft en psykisk lidelse (depression, angst eller lignende), har svaret

’ja, en gang’ eller ’ja, flere gange’.

Kilde: Ottosen, M.H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Laustsen, M., Rayce, S. B. &

Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE –

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

Referencer

1 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

2 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. &S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Dan-

mark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024

på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

3 OECD (2023). PISA

2022 Results (Volume I): The State of Learning and Equity in Education. Paris: PISA, OECD Publishing.

Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.oecd.org/en/publications/pisa-2022-results-volume-i_53f23881-en.html

4 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. &S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Dan-

mark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024

på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

5 Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2024). Danskernes

Sundhed 2023.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/dan-

skernes_sundhed_2023

6 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

7 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

8 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af. de nationale trivselsmålinger.

9 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

10 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. &S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Dan-

mark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024

på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

11 OECD (2023). PISA

2022 Results (Volume I): The State of Learning and Equity in Education. Paris: PISA, OECD Publishing.

Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.oecd.org/en/publications/pisa-2022-results-volume-i_53f23881-en.html

12 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

13 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

14 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

15 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

16 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

17 Resultater fra Danmarks Studieundersøgelse 2018-2023 modtaget fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

18 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. &S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Dan-

mark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024

på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

19 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. &S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Dan-

mark: Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024

på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

20 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

21 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

22 Ottosen, M. H., Andersen, D., Nielsen, L. P., Lausten, M. & Stage, S. (2010). Børn

og unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2010.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/jvn8dgvm/272804

23 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

24 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

25 Berger, N. P., Jensen, A. N., Morville, T., Østergaard, J. & Andrade, S. B. (2023). Ensomhed

blandt unge En kvalitativ under-

søgelse af unges oplevelser af ensomhed. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/4vl8o0ox/24416713

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

26 Berger, N. P., Jensen, A. N., Morville, T., Østergaard, J. & Andrade, S. B. (2023). Ensomhed

blandt unge – En kvalitativ under-

søgelse af unges oplevelser af ensomhed. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/4vl8o0ox/24416713

27 Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2024). Danskernes

Sundhed 2023.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/dan-

skernes_sundhed_2023

28 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

29 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

30 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

31 Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2024). Danskernes

Sundhed 2023.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/dan-

skernes_sundhed_2023

32 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

33 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

34 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

35 Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2024). Danskernes

Sundhed 2023.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/dan-

skernes_sundhed_2023

36 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

37 Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O. & Christensen, A. I. (2024). Danskernes

Sundhed 2023.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/dan-

skernes_sundhed_2023

38 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

39 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

40 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

41 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

42 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

43 Resultater fra Danmarks Studieundersøgelse 2018-2023 modtaget fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

44 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

45 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

46 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

47 Uddannelsesstatistik.dk, elevfravær i grundskolen.

48 Uddannelsesstatistik.dk, elevtal, inklusion og sprogprøver.

49 EVA (2023). Undersøgelse

af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Lo-

kaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/eva.dk/Media/638477396741592700/Unders%C3%B8gelse%20kommunernes%20

p%C3%A6dagogisk%20psykologiske%20r%C3%A5dgivning%20PPR.pdf

50 Andreasen, A. G., Rangvid, B. S. & Lindeberg, N. H. (2022). Støtte,

støttebehov og elevresultater: Delrapport 1. Inkluderende

læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgnjnvk/6627300

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel3. Statuspåtrivselogmistrivselblandtbørnogunge

51 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

52 EVA (2024). Børn

i udsatte positioner i daginstitutioner – spørgeskemaundersøgelse blandt daginstituti-

onsledere. EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/eva.dk/Me-

dia/638507557343322296/B%C3%B8rn%20i%20udsatte%20positioner%20i%20daginstitutioner%20-%20

Sp%C3%B8rgeskemaunders%C3%B8gelse%20blandt%20dagtilbudsledere.pdf

53 Børne- og Undervisningsministeriet & Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024). Undersøgelse

af PPR’s samarbejde

med dagtilbud: En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240305-undersoegelse-af-ppr-s-samarbejde-med-dagtilbud.pdf

54 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

55 Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School-aged Children).

56 Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School-aged Children).

57 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

58 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

59 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

60 Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School-aged Children).

61 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

62 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

63 Resultater fra 2021/22 international HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School-aged Children).

64 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

65 Laustsen, M., Iversen, K. & Andreasen, A. G. (2023). Trivsel

blandt børn og unge i udsatte positioner 2023. VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/

pure/4vl88dox/23947692

66 Ellersgaard, D., Gregersen, M., Ranning, A., Haspang, T. M., Christiani, C., Hemager, N., … Thorup, A. A. E. (2020). Quality of

life and self-esteem in 7-year-old children with familial high risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk

and Resilience Study-VIA 7-a population-based cohort study. European

Child & Adolescent Psychiatry, 29(6), 849-860.

67 Jørgensen, S. E., Andersen, A., Lund, L., Due, P. & Michelsen, S. I. (2019). Trivsel

og hverdagsliv blandt børn og unge som

pårørende og efterladte. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/

rapporter/2019/trivsel_og_hverdagsliv_blandt_boern_og_unge_som_paaroerende_og_efterladte

68 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

69 Greve, J., Andersen, D. B., Nicolajsen, J. S. & Kolodziejczyk, C. (2024). LGBT+-elevers

trivsel og mentale sundhed samt oplevelser

af mobning, vold, chikane og diskrimination: En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne.

VIVE

– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.uvm.dk/-/media/

filer/uvm/aktuelt/pdf24/jan/240124-bilag-1--rapporten-lgbtplus-elevers-trivsel-og-mentale-sundhed-s-576380-1-1.pdf

70 Børne- og Undervisningsministeriet & Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024). Unge

med funktionsnedsættelsers fra-

vær, trivsel og faglige resultater i grundskolen. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/

pdf24/maj/240513-unge-med-funktionsnedsttelsers-fravr--trivsel-og-faglige-resultater-i-grundskolen-831914-1-1.pdf

71 Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale trivselsmålinger.

72 Sundhedsdatastyrelsens beregninger baseret på Landspatientregisteret pr. 26. januar 2025.

73 Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., Nordentoft, M. (2020). Mental

sundhed og sygdom hos børn og unge

i alderen 10-24 år: Forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den

18/12-2024 å:

ttps:/

/bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2020/12/2020-Vidensraad-mental_sundhed_10-24_aar.pdf

74 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

75 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel4. Beskyttelsesfaktorerogrisikofaktorerforbørnogungestrivselogmistrivsel

Kapitel 4

Beskyttelsesfaktorer

og risikofaktorer for

børn og unges trivsel

og mistrivsel

Ikommissionenssøgeneftersvarpå,hvorforbørnogunge

mistrives,oghvordanbørnogungestrivselkanfremmes,

harkommissionentagetafsætieksisterendevidenom,

hvilkefaktorerderøgerrisikoenformistrivsel(risiko-

faktorer),oghvilkefaktorerderkanfremmetrivselog

reducererisikoenfornegativindflydelsefrarisikofakto-

rerne(beskyttelsesfaktorer).Idettekapitelbeskrivesen

rækkebeskyttelses-ogrisikofaktorer,somkommissionen

vurdererersærligvæsentligeforbørnogungestrivselog

mistrivselidag,menskapitel5præsentererseksnyere

samfundstendenser,somkommissionenmenerkanbidra-

getilatforklaredestigendetrivselsudfordringerblandt

børnogunge.

Kommissionenharidentificeretenrækkebeskyttelses-og

risikofaktorer,somvurderesatværesærligvæsentlige

forbørnogungestrivselogmistrivselidag.Iudvælgelsen

affaktorerneharkommissionentagetafsætieksisteren-

deforskningombeskyttelses-ogrisikofaktorer,viden

frakommissionensturneerrundtilandet,mødermed

forskereogfagpersoneriblandtandetkommissionens

vidensworkshops,perspektiverfrakommissionensbørne-

Kommissionenhariidentifikationenafbeskyttelses-og

risikofaktorerværetinspireretafBronfenbrennersso-

cio-økologiskeudviklingsmodeltilatforstådeforskellige

udviklingskontekster,sombørnogungeindgåri,oghvor-

danbeskyttelses-ogrisikofaktorerneindgårietkomplekst

samspilmedhinanden.Densocio-økologiskemodel,jf.

figur

4.1,visersåledes,hvordandenenkeltestrivselerpåvirket

afetkomplekstsamspilaffaktorer,derudspringerafbåde

biologiske,psykologiske,sociale,kulturelleogøkonomiske

forhold.

Enafdecentralepointerveddensocio-økologiskemodel

er,atbørnogungestrivselaltidvilværepåvirketafindivi-

duelleogrelationelleforholdisamspilmeddenkontekst,

sombørnogungeindgåri,fxforholdpåorganisations-,

lokalsamfunds-,samfundsniveauogpolitiskniveau.Det

betyderfx,atbørnogungestropåegneevner,someren

beskyttelsesfaktorfortrivsel,påvirkesbådeafderesegne

handlinger,ogafderessocialeomgangskreds;afdevoksne

ogafdetmiljø,deromgiverdem.

ogungepanel,kommissionensfolkehøring,mødermedin-

teressenterogkommissionsmedlemmernesvidenherom.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 4.1.

Socio-økologisk model for trivsel

Individ

Relationer

Organisationer

Lokalsamfund

Politikker

Samfund

Individ:

Alt, hvad mennesker er

født med, og hvordan de påvirker

og er påvirket af verden omkring

dem. Eksempler: alder, person-

lighed, færdigheder, race/etnic-

itet, seksuel orientering,

uddannelse/viden, socioøkono-

misk position og geograﬁsk

placering

Relationer:

Formel og uformel

social støtte. Eksemmpler: familie,

venner, naboer, lærere, kolleger

og serviceudbydere

Organisationer:

Oﬀentlige,

private og non-proﬁt organisa-

tioner. Eksempler: skoler,

arbejdspladser, virksomheder,

sundhedsvæsen, børnepasning,

trosfællesskaber mm.

Lokalsamfund:

Den bredere

sociale ramme. Eksempler:

kvarterer, kulturelle grupper mm.

Politikker:

Love og politikker, der

påvirker mental sundhed.

Eksempler: arbejdsplads,

kommunalt, regionalt, nationalt,

internationalt.

Samfund:

Brede samfundsmæs-

sige faktorer. Eksempler: kultur,

overbevisninger, værdier, normer,

skikke og praksis

Anm.: Der refereres oprindeligt til begrebet mental sundhed i figuren, men grundet Trivselskommissionens begrebsbrug er dette udskiftet med begrebet trivsel.

Kilde: Nelausen, M. K., Koushede, V., Meilstrup, C. & Nielsen, L. (2024). Mental sundhedsfremme: hvad, hvordan og hvorfor. I: Simovska, V., Jensen, J. M. &

Carlsson, M. (red.), Sundhedspædagogik

i sundhedsfremme. København: Gads Forlag. Forenklet dansk udgave af den socio-økologiske model, der oprindelig er udviklet af

Urie Bronfenbrenner og videreudviklet af School of Public Health, University of Minnesota. Den fulde model og litteraturhenvisninger kan findes her: https://mch.umn.edu/

resources/mhecomodel.

Udvalgte beskyttelses- og risiko-

faktorer

7. Relationertilvoksne,fxidagtilbud,skole,uddannelse

ogfritid

Søvn

9. Fysiskaktivitet

10. Oplevelseafmening

11. Mobningogdiskrimination

12. Vedvarendeogalvorligestressbelastninger

Idetfølgendegennemgåsdeudvalgtebeskyttelses-og

risikofaktorer,hvorafflerekanværebeggedele.Mangeaf

beskyttelses-ogrisikofaktorerneharbetydninguafhængig

afalderstrin,mendererogsånogleaffaktorerne,derer

særligvigtigeforyngrebørn,mensandreerdetforunge.

1. Selvværd

Selvværdkandefineressommenneskersoplevelseafeget

værd.

Ethøjtselvværderenbeskyttendefaktorforbørn

ogungestrivsel,mensetlavtselvværdomvendtudgør

enrisikofaktor,blandtandetfordidetkanskabeenvarig

Nedenforgennemgåsdebeskyttelses-ogrisikofaktorer,

somkommissionenvurdererersærligvæsentligeforbørn

ogungestrivselidag.Oplistningenerikkeudtrykforen

rangering.Beskyttelses-ogrisikofaktorernebefindersig

påforskelligeniveaueridensocio-økologiskemodel,jf.

figur 4.1.Nogleharafsætidetindividuelleniveau,mens

andreihøjeregradharafsætirelationer,organisationer,

kulturellersamfundsforhold.

Deudvalgtebeskyttelses-ogrisikofaktorerer:

Selvværd

Tropåegneevner

Socioøkonomiskbaggrund

Tilknytningtilforældreellerandreomsorgspersoner

4. Evnertilathåndterebelastningerogudfordringer

6. Venskaberogfællesskaber

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel4. Beskyttelsesfaktorerogrisikofaktorerforbørnogungestrivselogmistrivsel

forkerthedsfølelse.Selvværderpåvirketafderelationer

ogdenkontekst,sombørnogungeindgåri.Derfinder

løbendeensocialspejlingstediderelationer,børnogunge

indgåri,ligesomandresblikpåoganerkendelseafbørnog

ungeharstorbetydningforbørnogungesselvværd.

2. Tro på egne evner

Vedtroenpåegneevnerforståsindividetstropåsineegne

evnertilfxathåndteredeudfordringer,detmøder,atdet

kansættesigogopnåmålogatdetopleveratværeikon-

troloverbegivenhederiegetliv.Tropåegneevnerflugteri

højgradmedbegrebetself-efficacy. Tropåegneevnerhar

5. Tilknytning til forældre eller andre omsorgspersoner

Trygtilknytningtilforældreellerandreomsorgspersoner

erenbeskyttelsesfaktorforbørnogungestrivsel,mens

usikkertilknytningomvendterenrisikofaktor.

Entryg

tilknytningerkendetegnetved,atbørnogungekansøge

tryghed,beskyttelseogstøttehosforælderenellerom-

sorgspersonenogoplever,atforælderenelleromsorgsper-

sonenstårtilrådighedogerlydhør.

Entrygtilknytning

–særligibarnetsførsteleveår–harstorbetydningfor

evnentilatindgåistabileogtryggerelationersenereili-

vet,forevnentilatregulereegnefølelsersamtforbarnets

selvforhold.Nårbarnetfølersigtrygogopleverensund

tilknytning,hardetenergiogmodtilatværenysgerrig,

legeoglæreogdervedudviklestrategiertilathåndtere

negativefølelserogudfordrendesituationer.

Detteer

faktorer,somogsåerbeskyttendefortrivsel.

6. Venskaber og fællesskaber

Atværeendelaffællesskabermedandrebørnogungeog

athavevenskabererenvigtigrelationsbaseretbeskyttel-

sesfaktorforbørnogungestrivsel.Desocialebehovkan

varierefrapersontilperson,mendeterheltcentralt,at

børnogungeopleverathavegodevenner,ogatdeeren

delafgivendesocialefællesskaberifxdagtilbud,skole,

uddannelserogifritiden.

Positiveogtryggefællesskaber

ermedtilatrustebørnogungeoghjælpedemtilatklare

deudfordringer,somlivetrummer,dadeherkanhente

følelsesmæssigstøtteogpraktiskhjælp.

Deterdogikkeallefællesskaberellervenskaber,derer

ligegode.Defællesskaber,derharpositivbetydning,erka-

rakteriseretved,atdeertryggeoginkluderende,ogatde

understøtterbørnogungesmulighederforatudviklesig

positivtogskaberenmulighedforatoplevesamhørighed

med andre mennesker.

Omvendtkanandrefællesskaber

havenegativefølgerforbørnogungestrivsel.Detkan

blandtandetgældefællesskaber,dersamlesomateksklu-

dereogskabeutryghed,fællesskaberomrisikoadfærdsom

misbrugellerfællesskaberomkriminalitet.

7. Relationer til voksne, fx i dagtilbud, skole, uddannelse og

fritid

Trygge,støttendeogtillidsfulderelationertildevoksne,

sombørnogungemøderidagtilbud,skole,uddannelseog

fritidstilbududgørenbeskyttelsesfaktorforbørnogunges

trivsel.

17,18

Dengoderelationeroftekarakteriseretved,at

voksnemøderbørnogungemedrespekt,empati,interesse

ogsåennærtilknytningtilbegrebersomselvopfattelseog

selvtillid.Troenpåegneevnerbestemmesblandtandetaf

erfaringermedmestringsoplevelser,ansvarliggørelseog

vedholdenhed,ligesomoplevelsermedselvbestemmelse

ogindflydelsepåegenhverdagharbetydningfordenen-

keltestropåegneevner.Individetsfysiskeogfølelsesmæs-

sigetilstand–fxmanglendesøvn,smerteellerfølelses-

mæssiguro–påvirkerogsåtroenpåegneevner.

3. Socioøkonomisk baggrund

Desocioøkonomiskeressourcer,sombørnogungevokser

opmedihjemmet–økonomiske,kulturelleogsociale–har

betydningforderestrivselogfor,hvordandeklarersig

socialt,økonomiskm.v.

6,7,8

Socialogøkonomiskmarginali-

seringersåledesrisikofaktorer,menshøjsocioøkonomisk

statusomvendterenbeskyttelsesfaktorforbørnogunges

trivsel.Børnogungessocioøkonomiskebaggrundersam-

tidigrelaterettilnogleafdeøvrigerisiko-ogbeskyttelses-

faktorer,fxtroenpåegneevner,deltagelseifællesskaber

ogeksponeringforvedvarendestressbelastninger.

4. Evner til at håndtere belastninger og udfordringer

Godeevnertilathåndteredebelastningerogudfordrin-

ger,somuundgåeligterendelaflivet,erenbeskyttelses-

faktorforbørnogungestrivsel.Omvendtøgesrisikoenfor

mistrivsel,hvisbørnogungeikke–hverkenpåindividuelt

niveauellerviaderesrelationerogomgivelser–harres-

sourcernetilathåndterelivetsudfordringerogbelastende

situationer.

Detervigtigtforudviklingenafevnentilat

håndterebelastningerogudfordringer,atbørnogungehar

voksneideresomgivelser,somkanudfordreogmotivere

demtilatgålidtlængere,enddeselvtroedemuligt.Sam-

tidigerdetvigtigtmedvoksne,derkanstøtteoghjælpe

børnogunge,nårenudfordringbliverforstor.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

oglydhørhed.

Idagtilbudunderstøtterpositiverelati-

onermellembørnogpædagogiskpersonale,atbørnene

udviklersigkognitivt,sprogligtogsocialt,hvilketsenerei

livetkanfåstorbetydningforderestrivsel.

I skolen kan

entryglærer-elev-relationbidragetilatfremmeelever-

nesindlæring,forståelseafacceptabeladfærdogderes

trivsel.

Ifritidenkanentrygrelationtilentrænerifor-

eningslivet,enklubpædagogellerenkammeratsforælder

ligeledesværebeskyttendefortrivslen.

hæverenrækkeforholdsomsærligtmeningsfremmende.

Eksempelvisbidragerdetpositivtatværeengagereti

formålsrettedefællesskaber,atværenogetforandre,at

haveindflydelsepåsitegetlivogatlærenyefærdigheder.

Ogsåinddragelseafbørnogungeselvkanbidragetil,at

deoplevermening,ligesominddragelsekanværemedtil

atstyrkeandrebeskyttendefaktorerforbørnogunges

trivsel,fxderesselvværdogtropåegneevner.

11. Mobning og diskrimination

8. Søvn

Godsøvn–bådesøvnenskvalitetogkvantitet–eren

beskyttelsesfaktorforbørnogungestrivsel,mensdårlig

søvnomvendterenrisikofaktor.Detskyldes,atsøvnhar

storbetydningforblandtandetindlæring,restituering,

udviklingafcentralnervesystemet,evnentilfølelsesmæs-

sigreguleringoghumøret.

23,24

Mobningerenrisikofaktorformistrivsel

.38,39

Detskyldes

blandtandet,atbørnogunge,derblivermobbet,kanføle

sigisolerede,forkerteoghavesværtvedatdannevenska-

ber.Mobningkanogsåtrækkesporindivoksenlivetog

øgerisikoenforsocialeménsomfxatfølesigudenforog

isoleretfraandreogoftereatfølemistillidtilandre.

Diskriminationerogsåenrisikofaktorformistrivsel,ogdet

9. Fysisk aktivitet

Fysiskaktiviteterenbeskyttendefaktorforbørnogunges

trivsel.

Detskyldesblandtandet,atfysiskaktivitetkan

forbedrelivskvalitetoghumør,

ogatfysiskaktivitet,der

styrkerkredsløbog/ellerstofskifte,kanreduceresympto-

merpådepressionogfremmebørnogungeskognitiveud-

viklingoglæring.

27,28

Hertilkommer,atbevægelseogfysisk

aktivitetgenereltkanhaveenpositivindvirkningpåbørn

ogungesselvværd,selvtillidogkropsligedannelse. Om-

atopleveforskelsbehandlingkanhavefysiskeogpsykiske

konsekvenserforindividet,blandtandetfordidetkanøge

stresssymptomersamtenoplevelseafikkeatværeac-

cepteretsomperson.

Atblivediskrimineretrelaterettil

hudfarve,nationalitet,religion,kønsidentitet,seksualitet,

funktionsnedsættelseellerkulturieksempelvisskolenkan

desudenpåvirkeenrækkeafdeøvrigebeskyttelses-og

risikofaktorernegativt,fxbarnetogdenungesselvværd

ogtropåegneevner.

Fællesformobningogdiskriminationer,atbeggefaktorer

kantruedetenkeltebarnellerdenenkelteungesfølelse

afatværeendelafetfællesskab,ogatdetiværstefald

kanrisikereatledetileksklusion,ensomhedogdeltagelsei

negativefællesskaber.

12. Vedvarende og alvorlige stressbelastninger

Allebørnogungeopleveratbliveudsatforbelastende

situationeristørreellermindreomfang.Deteruundgå-

eligt,ogbelastningerogudfordringerbehøverikkeisig

selvatøgerisikoenformistrivsel.Mennoglebørnogunge

opleveratbliveudsatforgentagnestressbelastningeriet

omfangogafensåalvorligkarakter,atdetøgerrisikoen

formistrivselbetydeligt.

Forskningpegerpå,atenrækkealvorligestressfremkal-

dendefaktorerøgerrisikoenformistrivselblandtbørnog

unge.Enrækkeaffaktorerneerrelaterettilathave

været

udsat for mishandling,herunderfysiskvold,psykiskvold,

vendterfysiskinaktivitetenrisikofaktor,blandtandetfordi

detkanhavenegativbetydningforbørnogungesselvværd

ogselvtillid.

Enundersøgelseaffysiskaktivitetogstilles-

iddendeadfærdviser,at73pct.afde11-15-årigeikkeer

tilstrækkeligtfysiskaktiveiforholdtilSundhedsstyrelsens

anbefalingeromatmotionereellerpåandenvisværefysisk

aktivmindstentimeomdagen. Undersøgelsenviserogså,

atpigergenereltbevægersigmindreenddrenge,ligesom

børnermindrefysiskaktive,joældredebliver.

10. Oplevelse af mening

Oplevelsenafmeningerenbeskyttendefaktorfortriv-

sel,

dadetmedvirkertilatgivesammenhængogretningi

livet. Meningogformålgiverdenenkeltegrundtilatsøge

atovervindedeudfordringer,vedkommendemøderpå

sin vej.

Omvendtkanoplevelsenaffraværafmeningog

formålbetyde,atdenenkeltemistermotivationentilatud-

førebådestørreogmindreopgaverihverdagenogilivet

generelt.

Dererselvsagtikkeénopskriftpå,hvordanden

enkelteoplevermeningisintilværelse,menstudierfrem-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel4. Beskyttelsesfaktorerogrisikofaktorerforbørnogungestrivselogmistrivsel

seksuelleovergreb,fysiskforsømmelseog/ellerfølelses-

mæssigeforsømmelser,

mensandreaffaktorerneerre-

laterettilathavelevet

i et hjem med svære udfordringer.Det

drejersigfxomalvorligpsykisksygdomhosfamiliemed-

lemmer,alkohol-ellermisbrugsproblemerhosforældre,

familievold,familiemedlemmerskriminalitetogvedvarende

uoverensstemmelserihjemmet,herunderskilsmisse.

Dertilkommerforældresellersøskendesdødsamtlivstru-

endesomatisksygdomhosforældreellersøskende.

Deterikkeunormalt,atbørnogungeopleverenellerfå

afdissealvorligebelastningeriløbetafopvæksten,men

joflerebelastningerbørnogungeharværetudsatfor,

jostørreerrisikoenfornegativepåvirkningersenerei

livet.Stressbelastningerneharofteensocialslagsideog

hartættilknytningtilderessourcer,sombørnogunge

hartilrådighedpåtværsafdeforskelligeniveaueriden

socio-økologiskemodel,jf.

figur 4.1,fxegneressourcer,de

nærerelationer,venskaberogfællesskaberogadgangtil

støtteviafxskole,kommuneoglignende.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Referencer

1 Nelausen, M. K., Koushede, V., Meilstrup, C. & Nielsen, L. (2024). Mental sundhedsfremme: hvad, hvordan og hvorfor. I:

Simovska, V., Jensen, J. M. & Carlsson, M. (red.), Sundhedspædagogik

i sundhedsfremme. København: Gads Forlag.

2 Sundhedsstyrelsen. (2018). Forebyggelsespakke:

Mental sundhed. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/

media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx

3 Den Danske Ordbog (2024). Selvværd. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Lokaliseret den 04/02-2025 på: https:/

ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvv%C3%A6rd

4 Bandura, A. (1997). Self-efficacy:

The exercise of control. New York: Worth Publishers.

5 Koushede, V. (2018). Mental

sundhed til alle – ABC i teori og praksis. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/mental_sundhed_til_alle

6 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

7 Thomsen, J., Jæger, M. M. & Andreasen, A. G. (2023). Læringsmiljøer

i småbørnsfamilier: Dimensioner, typer og ulighed. VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 30/01-2025 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/

dv4n509z/24312274

8 Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011). Ulighed

i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen.

Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2011/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/Ulig-

hed-i-Sundhed-%E2%80%93-%C3%A5rsager-og-indsatser.ashx

9 Koushede, V. (2015). For

mental sundhed – et nyt perspektiv. København: Statens Institut for Folkesundhed. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2015/for_mental_sundhed

10 Jørgensen, P. S. (2017). Robuste

børn: Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv. Kristeligt Dagblads Forlag.

11 Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke:

Mental Sundhed. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/

media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx

12 Rigshospitalet (2025). Tilknytning. Lokaliseret den 04/02-2025 på: https:/

/www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/

julianemarie/videnscenter-for-tidligt-foedte-boern/opvaeksten/Sider/Tilknytning.aspx

13 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K., & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

14 Baumeister, R. F. & Leary, M. R. (1995). The need to belong: Desire for interpersonal attachments as a fundamental human

motivation. Psychological

Bulletin,

117(3), 497-529.

15 Koushede, V. (2018). Mental

sundhed til alle – ABC i teori og praksis. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/mental_sundhed_til_alle

16 Bruselius-Jensen, M., Sørensen, N. U. & Nielsen, T. P. (2021). Kan

ungefællesskaber gøre ondt - kortlægning af unges relatio-

ner med hinanden og deres betydning for den sociale trivsel og mistrivsel. København: CeFU – Center for Ungdomsforskning,

Aalborg Universitet. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.cefu.dk/media/665524/Delrapport-Kan-Ungefaellesska-

ber-Goere-Ondt.pdf

17 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

18 Toftgård, N. A., Eske, M. & Munch, A. H. (2024). Trivselsfremmende

elementer for børn og unge i foreningsidrætten. Aarhus:

Idrættens Analyseinstitut. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.idan.dk/media/ry2n1ame/trivselsfremmende-ele-

menter-litteraturstudie.pdf

19 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

20 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

21 Klinge, L. (2022). Hvorfor

er den professionelle relationskompetence så vigtig? EMU – Danmarks Læringsportal. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/emu.dk/grundskole/undervisningsmiljoe/faellesskabende-didaktikker/hvorfor-er-den-professionel-

22 Toftgård, N. A., Eske, M. & Munch, A. H. (2024). Trivselsfremmende

elementer for børn og unge i foreningsidrætten. Aarhus:

Idrættens Analyseinstitut. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.idan.dk/media/ry2n1ame/trivselsfremmende-ele-

menter-litteraturstudie.pdf

23 Pommerencke, L. M., Carlsson, R. R., Madsen, K. R., Pedersen, T. P. & Jørgensen, S. E. (2023). Børn

og unges søvn - Temarap-

port baseret på sundhedsplejerskedata fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed. København: Databasen Børns Sundhed &

Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/tema-

rapport_boern_og_unges_soevn

24 Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke:

Mental sundhed. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/

media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel4. Beskyttelsesfaktorerogrisikofaktorerforbørnogungestrivselogmistrivsel

25 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

26 Keyes, C. L. (2002). The mental health continuum: from languishing to flourishing in life. Journal

of Health and Social Behavior,

43(2), 207-222.

27 Román, J. E. I., Jezek, A. H., Hansen, S. M., Møller, S. R. & Petersen, C. B. (2023). Fysisk

aktivitets betydning for personer med

angst og depression: Litteraturgennemgang med fokus på, hvordan fysisk aktivitet bidrager til reducering af symptomer og øget

mestring. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 16/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/da/Fagperson/Fore-

byggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Sundhedsfremme-og-fysisk-aktivitet

28 Pedersen, B. K., Andersen, L. B., Bugge, A., Nielsen, G., Overgaard, K., Roos, E. & von Seelen, J. (2016). Fysisk

aktivitet – læring,

trivsel og sundhed i folkeskolen. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/vidensraad.

dk/sites/default/files/node/field_report_download/vidensraad_for_forebyggelse_fysisk_aktivitet_laering_trivsel_sund-

hed_2016.pdf

29 Toftager, M., Brønd, J. C., Eghøj, M., Damsgaard, M. T. & Madsen, K. R. (2023). Fysisk

aktivitet og stillesiddende adfærd blandt

elever i 5.-9. klasse: National monitorering med bevægelsesmålere: Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut

for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 30/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/fysisk_aktivitet_og_stil-

lesiddende_adfaerd_blandt_elever_i_5_9_klasse

30 Sundhedsstyrelsen (2019). Fysisk

aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige. Sundhedsstyrelsen & Statens Institut

for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Fysisk-aktivitet-og-stilles-

iddende-adfaerd-blandt-11-15-aarige

31 Toftager, M., Brønd, J. C., Eghøj, M., Damsgaard, M. T. & Madsen, K. R. (2023). Fysisk

aktivitet og stillesiddende adfærd blandt

elever i 5.-9. klasse: National monitorering med bevægelsesmålere: Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut

for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 30/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/fysisk_aktivitet_og_stil-

lesiddende_adfaerd_blandt_elever_i_5_9_klasse

32 Toftager, M., Brønd, J. C., Eghøj, M., Damsgaard, M. T. & Madsen, K. R. (2023). Fysisk

aktivitet og stillesiddende adfærd blandt

elever i 5.-9. klasse: National monitorering med bevægelsesmålere: Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut

for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 30/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/fysisk_aktivitet_og_stil-

lesiddende_adfaerd_blandt_elever_i_5_9_klasse

33 Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke:

Mental Sundhed. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/

media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx

34 Tønnesvang, J. & Schou, S. (2022). Mening, eksistens og psykologiske behov. Psyke

& Logos, 43(1), 149-175.

35 Koushede, V. (2018). Mental

sundhed til alle – ABC i teori og praksis. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den

18/12-2024 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/mental_sundhed_til_alle

36 Tønnesvang, J. & Schou, S. (2022). Mening, eksistens og psykologiske behov. Psyke

& Logos, 43(1), 149-175.

37 Børns Vilkår (u. å.). Hvad

betyder det for børn at blive inddraget? Lokaliseret den 30/01-2025 på: https:/

/bornsvilkar.dk/

bedre-boerneinddragelse/boerneinddragelse-vigtigt/inddragelse-betydning/

38 Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke:

Mental Sundhed. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/

media/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakker/Mental-sundhed.ashx

39 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

40 Hansen, H. R. & Nielsen, J. C. (2020). Forståelser

af mobning og ensomhed i grundskolen. En undersøgelse i befolkningen og

blandt lærere og skolepædagoger. rabøl research. Lokaliseret den 4/2-2025 på: https:/

/www.maryfonden.dk/wp-content/

uploads/2021/10/Mary-Fonden-raForstaaelser-af-mobning-og-ensomhed-i-grundskolen.pdf

41 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

42 Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K., & Væver, M. S. (2021). Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern

43 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

44 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

45 Rod, N. H., Bengtsson, J., Budtz-Jørgensen, E., Clipet-Jensen, C., Taylor-Robinson, D., Andersen, A. N., Dich, N., & Rieck-

mann, A. (2020). Trajectories of childhood adversity and mortality in early adulthood: a population-based cohort study. The

Lancet, 396(10249), 489-497.

46 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

Kapitel 5

Samfundstendenser

med betydning for

trivselsudfordringerne

blandt børn og unge

Idettekapitelbeskriveskommissionensanalyseafnyere

samfundstendenser,derbidragertildestigendetrivsels-

udfordringerblandtbørnogunge,somsærligtrammer

deældstebørnogunge,ogsomisærdeleshedberørerde

ældrepigerogdeungekvinder.Menskapitel4præsente-

redebeskyttelses-ogrisikofaktorer,somkommissionen

vurdererersærligvæsentligeforbørnogungestrivsel

ogmistrivselidag,erderidettekapitelfokuspåsam-

fundstendenser,derkanbidragetilatforklaredestigende

trivselsudfordringerblandtbørnogunge.Indenanalysen

præsenteres,skaldetdogunderstreges,atder–uafhæn-

gigtafdenyeresamfundstendenser–erenbetydeligsoci-

alulighedi,hvordanmistrivselrammer.Detteerikkenyt,

mentværtimodetvelbelystområde,og,sombeskreveti

kapitel4,erflereafdekendterisikofaktorernetopknyttet

tilbørnogungessocialebaggrund.Omenddetikkeernyt,

menerkommissionen,atdenneerkendelseeressentiel;

socialog/ellerøkonomiskmarginaliseringogmistrivseler

fortsattotætknyttedeforhold.

Iarbejdetmedatkortlægge,hvilkeårsagerderliggertil

grundfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge,

harkommissionentagetafsætidetforhold,atstigende

Deterkommissionensforståelse,atdeudvalgtesamfunds-

tendensersamletsetermedtilatskabeog/elleraccelerere

nyeoganderledesudfordringerforbørnogungeidag,da

tendenserneskaberetprespåenrækkeafdebeskyttende

Iarbejdetmedatforstådegenerellesamfundstenden-

ser,derharmedvirkettiltrivselsudfordringerne,har

kommissionen,trukketpåenbredvifteafvidenskilder,jf.

kapitel 1.Såledeserdesamfundstendenser,derbeskrives,

fremhævetpåbaggrundafbådekvalitativeogkvantitative

undersøgelser,perspektiverfrakommissionensbørne-og

ungepanel,kommissionensfolkehøring,turneerrundti

landet,mødermedforskereogfagpersoneriblandtandet

vidensworkshops,mødermedinteressenterogkommissi-

onsmedlemmernesvidenomfeltet.

trivselsudfordringerikkeeretdanskfænomen,menet

internationaltfænomen,dergårpåtværsafenlangrække

vestligelande.Detindikerer,atårsagernetiltrivselsud-

fordringerneknytterantilgenerellesamfundstendenser

påtværsaflandegrænser,ogmanmåderforværevarsom

medmegetnationaleforklaringer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

faktorerfortrivsel,forstærkerkendterisikofaktorerfor

mistrivselogbringernyerisikofaktorermedsig.

Dadetnetopersamfundstendenser,knytterdeikke

snævertantilbørne-ogungelivet,menharbetydningfor

menneskeriallealdre.Livetfordevoksneomkringbørnog

ungeersåledesogsåformetogfarvetaftendenserne.Det

erenvigtigpointe,fordibørnogungestrivselblandtandet

erpåvirketafdevoksneomkringdem.

Detgældersamtidig,atselvomsamfundstendensernehar

væretmedtilatdrivedestigendetrivselsudfordringer

blandtbørnogunge,betyderdetikke,atsamfundstenden-

sernepåvirkerhvertenkeltbarnellerungpåsammemåde

ellerisammeomfang,dadenenkeltestrivselerresultatet

afetkomplekstsamspilmellemmangeforskelligeforhold,

jf. kapitel 4.

Kommissionenharidentificeretsekssamfundstendenser,

somvurderesatbidragetilatforklaretrivselsudfordrin-

gerne.Idetfølgendebeskrivessamfundstendensernehver

forsig,omenddeivirkelighedensverdeninogengrad

flydersammenogiforskelliggradpåvirkerogforstærker

hinanden.Desekssamfundstendenserfremgåraffigur

5.1.

Figur 5.1.

Samfundstendenser med betydning for trivselsudfordringerne blandt børn og unge

Patologisering

og en ny

optagethed af

trivsel

Et forandret

forældreskab

Individualisering

og rådvildhed

Et digitaliseret

børne- og ungeliv

Nye idealer

En tilværelse

i højt tempo

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

Individualisering og rådvildhed

Individualiseringerselvsagtikkeennyudvikling,menen

udvikling,derhartagetfartgennemheledet20.århund-

rede.Hvadangårtrivselsudfordringerne,erdetcentralt,

atdenenkelteungeidagharstadigbedremulighedforat

defineresigselvblandtandetpolitisk,kultureltogseksu-

elt,ligesomdenenkelteslivsbanevedrørendeuddannelse

ogbeskæftigelseermerefriogflydendeendtidligere.

Denneudviklingerprisværdig,mendenkommertilsynela-

dendeogsåmedenfølelsesmæssigpris,damulighederne

ogvalgeneogsåharførtetnytansvarogenoplevelseaf

alvormedsig.Hertilkommer,atfrisættelsenogsåafnogle

oplevessomenfornemmelseafrodløshedellerrådvildhed.

Friheden,demangevalgmuligheder,erheltgrundlæggen-

deenpositivogfrigørendeudviklingforbørnogunge.Men

udviklingenersamtidigkommetmedenpris,somvisom

samfundbørforholdeostil.Hvortidligeregenerationer

kæmpedemedatvristesigfriafkravogforventninger

relaterettilblandtandettraditioner,tro,kønsrollerog

familiebånd,sesidagomvendtbørnogunge,derkæmper

medatforvaltefrihedenoghåndtereoplevelsenaftilvæ-

relsensmangevalgmulighederogforventninger.Meget

tyderpå,atdetidagikkealeneeraltdet,børnogungeskal,

derpresserdem,meniligesåhøjgradaltdet,depotentielt

kan,derudmatterogudfordrerfølelsesmæssigt.

Frihed og valgmuligheder kan opleves som pres, rådvildhed og

mangel på mening

Demangemulighederogdenvundnefrihedrepræsenterer

såledesetkvalitativtspringfremad,menudfordrerogså

trivslen,fordidemangevalgkanslåoverienfølelsesmæs-

sigbelastning.Børnogungeopleveridagatkunnevælge

deresegetlivsperspektivoglivsbane,menmåsamtidig

selv–påenandenmådeendgenerationerneførdem–stå

indeforvalgeneogopleversåledesathaveansvarfor

valgeneskonsekvenser.

Detpres,sombørnogungeopleverirelationtilfrigørelse

ogvalg,erfxkommettiludtrykikommissionensbørne-og

ungepanel.Herbeskrivesenfølelseaffrygtforatvælge

ellertrædeforkertogenoplevelseaf,atdeterbørnog

ungesegetansvaratsikre,atdefårtruffetderigtigevalg

ogfravalg.Enpaneldeltagerfortælleridenforbindelse:

”Du skal kende din livsplan,”ligesomenandensiger:”Vi

bliver næsten skræmt helt fra folkeskolen om, at vi skal vide,

hvad vi vil efter skolen. Det er vigtigt at huske på, at der altid

er muligheder.”

Ikommissionensfolkehøringbeskrivesdetogså,hvordan

børnogungeidagopleveratståalenemedansvaretfor

atlykkes.

Ienundersøgelseafforskelligeperspektiver

påbørnogungestrivsel,pegerdepåsammemådepå,

hvordandeterovervældendeoguoverskueligtathave

mangevalgmulighederisitliv,

ogatdegenereltharstore

forventningertilsigselv,samtidigmedatdeoplever,atdet

erderesegetansvaratfåsuccesilivet.

Atbørnogungeopleverpresogrådvildhedsomfølgeaf

tilværelsensmangevalgmulighederogderesforventnin-

gertilsigselv,førerikkenødvendigvistilmistrivsel,dadet

–sombeskrevetikommissionenstrivselsforståelse–er

endelaflivetatoplevepresogmodgang.Omdetførertil

mistrivsel,vilblandtandetafhængeaf,ombørnogunge

opleverdissefølelsersomhåndterbare. Dererimidlertid

indikationerpå,atenforstorandelafbørnogungeikke

opleveritilstrækkeliggradathaveevnernetilathåndtere

denfølelsesmæssigebelastning,derfølgermedathave

mangevalgmuligheder.

Ienundersøgelsebeskriverlærereifolkeskolen,gymna-

sielærere,skoleledereogrektorer,hvordandereselever

harvanskeligtvedatnavigereidemangevalgmuligheder,

ogatelevernebliverstressedeogpressedeoverdet.Sam-

tidigerdetbeskrevetistatusbilledet,jf.

kapitel 3,hvordan

hverfjerdepigeblandtdeældstebørnigrundskolensamt

hverandenkvindeoghverfjerdemandialderen16-24

årharenhøjscorepådensåkaldtestress-skala,dereret

udtrykfor,ihvilketomfangdeopleverdereslivsomufor-

udsigeligt,ukontrollerbartellerbelastende.Selvomdette

ikkeerknyttetdirektetildetathavemangevalgmulighe-

der,fortællerdetnogetomennegativtendensibørnog

ungesoplevelseafatkunnehåndteretilværelsensmange

muligheder.

Pådenbaggrunderdetkommissionensanalyse,atindivi-

dualiseringenerensamfundstendensmedbetydningfor

stigendemistrivsel.Samfundsudviklingenerganskerigtigt

ikkeny,mendener–hjulpetpåvejafstadigstørrerigdom,

dendigitaleudvikling,enaccelereretkulturelfrisættelse

ogetbørnesyn,derbetonerdenenkeltesselvudfoldelse–

accelereretidesenesteår.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Et digitaliseret børne- og ungeliv

Skærmeogdigitaletjenestererpåkorttidrykketindi

alledeleaftilværelsen.Ifølgeenundersøgelseaf3.445

danskebørnogungesmedieforbrugbrugtede8-25-årige

deltageredagligtigennemsnit2timerog40minutterbare

påsocialemedierpåderessmartphone.

Kommissionenmener,atudbredelsenafskærmeogdigita-

letjenestererenafdevæsentligstekvalitativeforandrin-

gerafbørne-ogungelivet,derersketindenfordeseneste

10-15år–enudvikling,derogsåharforandretvoksenlivet

ogforældreskabet.Langtstørstedelenafdesocialemedier,

gamingplatformem.v.erdatadrevneannonceplatforme,

hvilketbetyder,atbarndommenogungdommenpåenog

sammetiderblevetdigitaliseretogkommercialiseret/

markedsgjortpåenkvalitativtnymåde.

Den kommerciali-

serededigitaliseringgriberindialleaspekterafbørne-og

ungdomslivetogspillersåledesenrolleiflereafdesam-

fundstendenser,somvurderesatbidragetiltrivselsudfor-

dringerne.

Omvendtvedviogså,atdenyedigitalemulighederhar

muliggjortnyefællesskaberfornoglebørnogunge,der

ellersharføltsigudenforpåforskelligvis.Ienundersøgel-

sepegerbørnogsåpå,atnogetafdetbedstevedsociale

mediereratkunneværeikontaktmedderesvenner.

Kommissionensbørne-ogungepanelserogsåsociale

medieroggamingsometafbrækihverdagen,ligesomen

undersøgelseviser,atmangebørnogungeoplever,atde

hardetsjovt,lærernyetingognydertiden,debrugerpå

deresfavoritsocialemedie.

Depositiveaspektertiltrods,erdetkommissionenskon-

klusion,atdenkommercialiserededigitaliseringafbørn

ogungeslivsharaccelereretenrækkeafdetrivselsudfor-

dringer,visomsamfundervidnetilidisseår.Dethænger

sammenmed,atdetdigitaliseredelivudfordrerenrække

beskyttelsesfaktorerog/ellerforstærkerrisikofaktorerfor

mistrivsel,hvilketuddybesidetfølgende.

Brugen af skærme op til og efter sengetid udfor-

drer børn og unges søvn

Atsovegodtogtilstrækkeligtervigtigebeskyttendefak-

torerforbørnogungestrivsel,jf.

kapitel 4.Forskningviser,

atdetharstorbetydningforbådemængdenogkvaliteten

afbørnogungessøvn,nårdebrugermobiltelefonog/eller

socialemedieroptilsengetid.

Hertilkommer,påtværs

afaldersgrupper,atbørnogunge,derbrugerelektroniske

medier,genereltsovermindre.

Nårundersøgelsersam-

tidigviser,atbørnogungeistadigstigendegradbruger

skærmeligeførogeftersengetid,gørbrugenafskærme

såledesdissebørnogungessøvndårligere,hvilketfor

noglebørnogungekanføretildårligeretrivsel.

18,19

Detdigitaliseredebørne-ogungelivsbetyd-

ningfortidenstrivselsudfordringer

Deterudenfordiskussion,atlivetmedgrænseløsadgang

tilskærmeogkommercielledigitaletjenesterharkonse-

kvenserforbørnogungesselvforholdogfællesskaber.Og

selvomderfortsatmanglervidenomkausalsammenhænge

mellemskærmeogdigitaletjenesterog(mis)trivsel,erdet

påfaldende,atudbredelsenafsmartphonesogsocialeme-

dierkorrelerermedenrækkenyeretrivselsudfordringer

påtværsafdevestligelandefra2010ogfrem.

IDanmarkerdereksempelvissiden2010sketenstigningi

andelenafbørnogunge,derofteopleverathavehoved-

pineellerværekedeafdet.Ligesomskærmtidogsåerfor-

bundetmeduopmærksomheds-ogimpulsivitetssympto-

mer

8,9

ogopmærksomhedsfragmentering.

Dertilkommer

blandtandet,atandelenaf11-19-årige,derikkesovernok

iforholdtil,hvadderanbefales,flugtermedtidsforbruget

brugtpåforskelligetyperafskærme. Samtidigmødes

Børn og unge udsættes for skadeligt indhold

samt krænkelser og ubehagelige oplevelser

online

Mangebørnogungeopleveratstødepåskadeligtindhold,

ligesommangeopleverdigitalekrænkelserellerandre

ubehageligehændelseronline.Enundersøgelsefra2024

viser,at69pct.afbørnogungeiløbetafdetsenesteårhar

væretudsatfordigitalekrænkelserellerandreubehagelige

oplevelseronline.

Samtidigviserenandenundersøgelse,

at34pct.afbørnenei4.klasseog62pct.afbørnenei7.

klasseharsetindholdpåsocialemedier,somdeharoplevet

somubehageligt.

Børnogungefortællerselv,atdigitale

krænkelserogandreubehageligeoplevelseronlinepåvir-

kerderestrivselnegativt,hvilketfxkommertiludtrykved

børnogungestadigsjældneremedderesvennerifriti-

den.

Enundersøgelseviserdesuden,atderforpigereren

statistisksammenhængmellematfåsinførstesmartphone

ogskoletrivsel,idetpigernesskoletrivselfalderiårene

efter,atdeharfåetderesførstesmartphone.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

ondtimaven,tankemylderogskam.

22, 23

Hvadangåratblive

udsatforubehageligeoplevelseronline,erdetdesuden

ensærskiltpointe,atdendigitaleudviklingharbetydet,at

børnogunge,derblivermobbet,oftebliverdetpåtværsaf

fysiskeogdigitalerum. Detbetyder,atdepotentieltkan

deområderihjernen,someransvarligeforsocialisering

ogempati.

34,35

Deterderforbekymrende,atbørnogunge

istadigmindregraderfysisksammenmedderesvenner,

ogatflereungemændudvisertegnpåsocialisolation,jf.

kapitel 3.Børnogungefortællerdesudenienundersøgelse

afbørnslivmedsocialemedier,hvordandentid,debruger

online,betyder,atdegårglipafmulighedenforatbevæge

sigellerdyrkefritidsinteresser.

Kommissionensbørne-ogungepanelfortæller,atdeøn-

skeratfindeenbedrebalancemellemderesdigitaleogfy-

siskeliv,ogdeefterspørgerrammerforbrugenafdigitale

medierihverdagen.Idetlyserdetproblematisk,atmange

digitaleplatformeerdesignettilatfastholdebrugereog

tilatfåbrugeretilbagepåplatformene.

Børnogungeer

særligtsårbareoverfordette,fordideresimpulskontrol

endnuikkeerfærdigudviklet.

38,39

Børne-ogungepanelet

fortællerdaogså,atdeopleverenafhængighedafsociale

medier.

Enundersøgelseviserherudover,atenfemtedel

afbørnogungeoplever,atdeharsværtvedatlukkened

forsocialemedier,nårførstdeerigang.Undersøgelsen

viserogså,atca.20pct.afde11-25-årigebørnogungei

undersøgelsenudvisermoderatetilsværetegnpåafhæn-

gighedafsocialemedier,ogatdererennegativsammen-

hængmellemafhængighedafsocialemedierogtrivsel.

bliveudsatformobningdøgnetrundtogikkesomtidligere

harfriframobningen,nårdeerhjemme.Detkanforstærke

trivselsudfordringernefordenneiforvejenudsattegruppe.

Skærmtid kan skade børn og unges koncentrati-

onsevne og skaber uopmærksomhedssymptomer

Børnogungeskoncentrationsevneharblandtandet

betydningfordereslæring,selvreguleringogevnentil

atsættesigmålogforfølgedem.Koncentrationsbesvær

kanomvendthavenegativekonsekvenser,fxiformaf

overvægtoghøjereforekomstafrygningogalkoholmis-

brug.

Iettrivselsperspektiverdetderforbekymrende,

atdererensammenhængmellemtidbrugtpåskærmeog

koncentrationsbesvær.Mereskærmtidkansåledesføre

tilkoncentrationsbesvær,omvendtkankoncentrations-

besværogsåføretiløgetskærmtid.

Andrestudierviser

desuden,atmereskærmtiderforbundetmedudviklingaf

flereuopmærksomheds-ogimpulsivitetssymptomer.

27,28

Tilgængelighedspres kan sætte sig som følelsen

af stressbelastninger hos børn og unge

Deungeikommissionensbørne-ogungepanelfortæller,at

deopleveretpresforaltidatskulleværetilgængeligeon-

line.

Detsammebilledegårigeniandreundersøgelser.

30,31

Oplevelsenafkonstantatskulleværetilgængeligbliver

forstærketafplatformenesadfærdsdesignogfastholdel-

sesmekanismer,somfxlæst-funktionen,dailystreaksog

konstantenotifikationer.

Tilgængelighedspressetkan

oplevessometpresihverdagenogrisikereatfremme

følelsenafstressbelastningerhosbørnogunge.

En tilværelse i højt tempo

DentyskesociologHartmutRosaharbeskrevet,hvordan

ensamfundsmæssigaccelerationpåvirkeralledeleaf

detmoderneliv.Detgælderdenteknologiskeudvikling,

socialeforandringeroglivstempoetgenerelt.

Deter–på

baggrundafdialogmedbørnogungeogfagpersoner-

kommissionensanalyse,attempoforøgelsenerendelaf

forklaringenpådetrivselsudfordringer,viervidnetil.

Tempoforøgelseribørnogungeslivkommertiludtryksom

endobbeltbevægelse:Delsbeskrivesdet,hvordantekno-

logienstempoogkravomonlinetilstedeværelseskaber

etnytfølelsesmæssigtpres,delsbeskrivermangebørnog

unge,hvordandeoplever,atetpolitiskinitieretønskeom

fremdriftogtemposættersigigennemsomenfølelses-

mæssigbelastning.Dennedobbeltbevægelse–digital

højhastighedogoplevelsenafpolitiskeønskeromtempo–

hartilsyneladendesatsigibørnogungesomenoplevelse

afennyforpustethed.

Sociale medier og gaming fastholder børn og unge

på bekostning af blandt andet fysisk samvær

Atindgåifællesskaber,værefysiskaktivogopleveme-

ningsfuldhedervigtigebeskyttendefaktorerforbørnog

ungestrivsel,jf.

kapitel 4.Selvomdigitalefællesskaberogså

kanhavepositiveimplikationer,menerkommissionen,at

fysiskefællesskaberervigtigeforbørnogungestrivsel,

fordidetblandtandeterher,atbørnogungelæreratafko-

dekropssprog,harøjenkontakt,trænerempatiogkonflikt-

håndtering.Undersøgelserviserdaogså,atonlinesamvær

ikkepåsammemådesomfysisksamværformårataktivere

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Dethøjetemposbetydningfortidens

trivselsudfordringer

Detharidenoffentligedebatværetetfremherskende

synspunkt,atreformerogaftalerpåeksempelvisuddan-

nelsesområdetharførttilmistrivselblandtbørnogunge.

Argumentetharlydt,atdepolitisketiltagharbidraget

tilenoplevelseaføgedeogtidligekravomfremdriftog

tempo.Detdrejersigfxomtiltagsomtidligtuddannelses-

valg,vurderingerafbørnogungesuddannelsesparathedi

deældsteklasserigrundskolen,flereprøverigrundskolen,

kravtilstudieaktivitetpåvideregåendeuddannelserog

afskaffelseafdetsjetteSU-årpådevideregåendeuddan-

nelser.

Sermannærmerepådepolitisketiltag,derharværet

nævntidebatten,erdetkommissionensanalyse,atder

overdesenesteårharværettaleomentilbagerulningeller

ændringafflereafdisse,ogatderløbendeharværetæn-

dringeriuddannelsessystemet,derhartrukketbådeiden

eneogdenandenretning.Fxeruddannelsesparathedsvur-

deringenafskaffet,uddannelsesloftet–dvs.begrænsnin-

genafmulighederfordobbeltuddannelse–erafskaffet,

bonusordningenforhurtigstudiestartpåvideregående

uddannelsererafskaffet,fremdriftsreformenerændret

ogantalletafobligatoriskeprøverifolkeskolensudskoling

vilblivereduceret,ligesometarbejdeeriværksatmed

henblikpåblandtandetatjustereprøvetrykketifolkesko-

lenyderligere.Omvendtbeståreksempelvisdenpolitiske

beslutningomatafskaffedetsjetteSU-årpådevideregå-

ende uddannelser.

Nårtrivselsudfordringernesamtidigeretinternationalt

fænomen,dervisersigpåtværsaflande,ogsåilande,hvor

uddannelsessystemetsrammerogreformerseranderle-

desudendiDanmark,findesderikkegrundlagforatkon-

kludere,atdererensnæverkausalsammenhængmellem

desenesteårsreformerogdestigendetrivselsudfordrin-

ger.Detsagtmådetkonstateres,atmangebørnogunge

–uafhængigafatflerereformererrullettilbage–fortsat

oplever,atdetpolitiskesystemvægtertempoogfremdrift

højt,hvilkettilsyneladendeharsatsiginoglebørnogunge

somenfornemmelseafenforpustethed.

Forpustethedenerbådeblevetbeskrevetvedkommissi-

onensmødermedpraktikereogeksperterogkommer

tiludtrykibørnogungesegneudsagnikommissionens

børne-ogungepanel,hvorflerebørnogungebeskriver,

atdefraentidligalderoplever,atdeskaltræffestore

beslutninger,særligomuddannelsesvalg.

Børnogunge

ipaneletfortællerogså,atdeopleveretpresfortidligtat

skullevide,hvaddevilmedderesliv,ogatdetfølessomet

pres,sombliverpålagtdemudefra.

Børn og unge har internaliseret digitale teknolo-

giers tempo

Idialogenmedbørnogunge,herunderinputfrakommis-

sionensbørne-ogungepanel,erdetendvidereblevetty-

deliggjort,atderblandtmangebørnogungeerenudbredt

fornemmelse af

at være evigt påbådefysiskogonlineuden

rumtilfordybelseogpauser.Detkommerfxtiludtryk,

nårbørnogungeibørne-ogungepaneletbeskriveren

hverdag,hvordeskalnåmangetingogikkealtidhartidtil

attagepauser.

I besvarelserne i kommissionens folkehø-

ringbeskrivesdetogså,hvordannoglebørnogungeharen

travlogfyldthverdag,hvordeharmegetattænkepå,og

hvorbørnikkelængerehartidtilatkedesigelleratfinde

påspontaneaftaler,fordialterplanlagtogstruktureret.

Deterkommissionensanalyse,atdenneudviklinger

udtrykfor,atnoglebørnogungeharinternaliseretden

tempoforøgelse,somdedigitaleteknologierharbragtind

itilværelsen,hvilketharførtennyoganderledesfølelses-

mæssigbelastningogoplevelseafforpustethedmedsig.

Nye idealer

Kombinationenafindividualiseringenogenkultur,derpå

enogsammetidharfrisatogisoleretdenenkelte,ogen

kommercialiseretdigitaliseringafbørnogungeslivhar

skabtennyvirkelighed,hvorbørnogunge–isærdeleshed

ældrepigerogungekvinder–målersigselvopimod(uop-

nåelige)idealerpåennyoganderledesmådeendtidligere.

Deterkommissionensanalyse,atdennebevægelsehar

skabtenfornemmelseafutilstrækkelighedhosnoglebørn

ogungeogderforharbetydningfortidenstrivselsudfor-

dringer.

Nyeidealersbetydningfortidens

trivselsudfordringer

Ikommissionensdialogmedbørnogungesamtfagper-

sonerharderværetindikationerpå,atdenselvsamme

kultur,derharfrisatdenenkelteogmuliggjort,atmankan

drømmestort,jf.

samfundstendensen ”Individualisering og

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

rådvildhed”,tilsyneladendeogsåharinstalleretfrustratio-

nenogennyutilstrækkelighedsfornemmelsesometeksi-

stentieltgrundvilkårinoglebørnogungesliv.Ietsamfund

ogenkultur,dersynesathyldedetsingulære,særegneog

ekstraordinære,oplevesdetnormaleoggennemsnitlige,

livetsop-ognedture,somfølelsesmæssigtudfordrendeog

utilfredsstillendepåennyoganderledesmåde.

Deterkommissionensanalyse,atflerebørnogungeikke

kæmpermedathåndteredentilværelse,dererderes,men

tværtimodmedathåndteredentilværelse,derikke er de-

res.Ellerformuleretanderledes,atdetikkeerdenfaktiske

virkelighed,derslider,derimoderdetforholdetmellem

denfaktiskevirkelighedogdenforestilledevirkelighed,

dererkildentilubehaget.Deterdiskrepansen,derslider

følelsesmæssigt.Enrækkeafdenyetrivselsudfordringer

synessåledesatknytteantilnyesociokulturelleforvent-

ningerogforestillingeromdetgodeliv,sombørnogunge

forventerafsigselvoghinandenatskulleleveoptil.

Dissenyeforestillingerharmedført,atmangebørnog

ungeopleverendiskrepansmellemdeforestillingerog

idealer,deharforogomderesegetliv,ogsådenegentli-

getilværelse.Idealeromblandtandetsocialerelationer,

udseende,kostogmotionsamtuddannelseogarbejde

tagerofteformafnogetuopnåeligt,somintetalmindeligt

livkanmatche.Ognetopdennediskrepansmellemde

uopnåeligeidealerogdenfaktisketilværelsesynesatvære

enbidragendeårsagtilenrækkeaftidenstrivselsudfor-

dringer,fordimisforholdetførerennyfornemmelseaf

utilstrækkelighedogderafafledtlavselvtillidellerdårligt

selvværdmedsig.

Deterikkenyt,atbørnogungesammenlignersigogføler,

atdeskalleveoptilenrækkeidealerellerforestillinger.

Sådanhardetværetforbørnogungegennemgeneratio-

ner.Nogleafidealerneerenddadesamme.Menhvortidli-

geregenerationerafbørnogungesammenlignedesigmed

klassekammeraterneogvennernepåvejen,såbetyderden

kommercialiserededigitaliseringafbørnogungesliv,atde

idagkansammenlignesigmedenverdenafandrebørnog

unge,influencere,idolerm.v.Deternyt.

Enundersøgelseomidealerogforventningertilbørnog

ungeviser,atbørnogungesreaktionerpåforventninger

erforskelligartede,idetnogleopleverforventningerne

somubehagelige,mensandrefinderdemmotiverende.

Undersøgelsenviser,atdrengeihøjeregradendpiger

serforventningersomenmotiverendefaktor,menspiger

modsatopleverforventningersomenbelastendefaktor.

ForfatteroghøjskolelærerChristianHjortkjærbeskriveri

sinbogUtilstrækkelig

– hvorfor den nye moral gør de unge psy-

kisk syge,hvordanbørnogungesforholdtilidealerskaber

engrundlæggendeutilstrækkelighedsfølelseidem,fordi

deopleveraldrigatgørenok.

De har en fornemmelse af

ikkeatslåtil.Hjortkærsbeskrivelsebekræftesafkommis-

sionensbørne-ogungepanel,derbeskriver,hvordande

opleverheletidenatskullepræsenteresigfraderesbedste

side.

Deterkommissionensanalyse,atdenneinternalise-

redeforventningskaberenfølelseafutilstrækkelighed.

Iforlængelseafbeskrivelsernefrakommissionensbørne-

ogungepanelviserenundersøgelseomperspektiverpå

børnogungestrivsel,atbørnogungesforestillingomaltid

athavemangevalgmulighederskabernyeurealistiske

idealer,derkanresultereienoplevelseafutilstrækkelig-

hed.

Enandenundersøgelseomidealerogforventninger

tilbørnogungeviser,atdererforskelmellemdrengeog

pigerpåoplevelsenafutilstrækkelighed.Pigerfølersig

såledesoftereenddrengeutilstrækkelige,nårdeerpå

socialemedier,ligesompigerogsåofterefølersigutil-

strækkeligeiskolen.

Engrundlæggendeutilstrækkelighedsfølelseerrelateret

tillavtselvværdogentvivlenpåegneevner,dererrisiko-

faktorerformistrivsel,jf.

kapitel 4.Nårdetafstatusbilledet

ikapitel3fremgår,at50pct.afpigernei9.klasseharlavt

selvværd,atandelenafbørnogungemedhøjtselvværd

erfaldendeogatandelenafbørnogungemedlavgradaf

tropåegneevnererstigende,menerkommissionen,atdet

måforståsirelationtilennyutilstrækkelighedsfølelse,der

knytterantildissenyeidealer.

Et forandret forældreskab

Familienerdenvigtigstearenaideflestebørnogungesliv,

ogforældreskabetidagergenereltmerekompetentogin-

formeretendnogensindefør.Mangeforældrelæser,lytter

ogopsøgeraktivtvidenombørneopdragelseoggodfor-

ældrepraksispåenkvalitativnymåde.

Med denne viden

følgerinogletilfældeenøgetusikkerhed,somforstærkes

afmulighedenforatspejlesigiandresforældreskaber,fx

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

via sociale medier.

Samtidigerbørnogungeidag,ihøjere

gradendtidligere,centrumforfamilielivet,ogopdragelsen

eroftekendetegnetvedenforhandlingsopdragelse,hvor

forældre,uagtetbørnenesalderstrin,prioritererdialog

oginddragelsehøjt, ligesomselvudfoldelseoftevægtes

udforskeverdenpåegenhånderunderprespågrundafet

forandretforældreskab.Kommissionenmener,atdeteren

medvirkendeårsagtiltidenstrivselsudfordringerblandt

børnogunge.

højereendfxselvregulering.

Detmoderneforældreskabersåledesgenereltpræget

afethøjtrefleksionsniveauogenstorbevidsthedom

forældrerollen.Langtdeflesteforældrehar–heldigvis–et

stærktønskeom,atderesbørntrives,ogomatsikredem

debedsteforudsætningerforetgodtliv. Detergrund-

Et overbeskyttende forældreskab

Påbaggrundafmødermedfagpersonerogeksisterendevi-

denpåområdetvurdererkommissionen,atderertenden-

sertil,atnogleforældreistadigstigendegradoverbeskyt-

terderesbørn.

57, 58

Viervidnertilenparadoksaludvikling,

hvorbørnogungeoverladestilsigselvonline,mensder

omvendterentendenstiloverbeskyttelseidenfysiske

verden.

Dettevisersigeksempelvisved,atforældrepåta-

gersigopgaver,sombørnenebørkunneløseselv,fxvedat

børnogungeikkemåfærdespåegenhåndtilogfraskole

ogved,atforældresøgeratløsekonfliktermellembørn,

somdemåforventesatkunneløseselv.

Selvomdennepraksisudspringerafetvelmentønske

omatgivebørndebedsteforudsætningerilivet,kan

denkonstantebeskyttelseoghjælputilsigtetbegrænse

børnenesmulighedforatudviklevigtigepersonligeog

socialeegenskaber.Nårforældreskærmerderesbørnfra

udfordringerogfjernerforhindringer,risikererbørnene

atmisteerfaringer,derernødvendigeforatopbygge

modstandsdygtighed,tropåegneevner,vedholdenhedog

ansvarsfølelse.

læggendegodt,menkommissionenobserverer,atdetnye

fokuspåbørnogungesvelbefindendeinogletilfældeslår

omienforældrepraksis,somerdefineretvedoverbeskyt-

telse,monitoreringogenuhensigtsmæssigforhandlings-

praksisudenblikforbarnetskognitivemodenhedogalder,

ligesomdennyepraksisogsåharentendenstilatnegligere

ansvaretfordefællesskaber,børnogungeindgåri.

Detervigtigtatunderstrege,atdennekarakteristikikke

gørsiggældendeforalleforældre.Derer,sombeskrevet

ikapitel3og4,ogsåforældre,derheltgrundlæggende

kæmpermedatgivederesbørnentrygogkærligopvækst

fxpga.sygdomellersocioøkonomiskeforhold.Dette

risikereratføretillangtalvorligeremistrivselhosbørnog

ungeenddeforhold,dererfremhævetidetteafsnit.

Forældreskabsbetydningfortidens

trivselsudfordringer

Detforandredeforældreskabharmangepositiveaspek-

ter.Denøgedevidenogdenstørreinddragelseafbørni

beslutningerhargenereltenpositivindvirkningpåbørns

trivselogudvikling.Imidlertidmedførerdenforandrede

forældrepraksisogsånyeudfordringer,somkanpåvirke

børnogungesevnetilathåndterelivetsudfordringerog

derestrivselnegativt.

Foratbørnkanudviklenødvendi-

geegenskabertilatkunneindgåifællesskaber,håndtere

konflikterogoverkommeudfordringer,fxvedholdenhed,

selvregulering,tropåegneevnerogansvarsfølelse,er

detnødvendigt,atdemødesaftydelighed,tilegnersig

mestringserfaringeroggivesrumtilaterfareverdenpå

egenhånd.

Baseretpåindsigterfrakommissionensfolkehøring,un-

dersøgelser,kommissionensturneersamtmødermedfor-

skereogfagpersonererdetkommissionensobservation,

atbehovetforklarerammer,tydelighedogmulighedforat

Et monitoreret børneliv

Dennyeforældrepraksiskommerogsåtiludtrykiforbin-

delsemedmonitoreringafbørnogunge.Denyedigitale

tjenestermuliggøristigendegrad,atforældreovervåger

deresbørnsfærden.Etkonkreteksempelpådenneten-

denserdenøgedebrugafapps,somgiverforældremulig-

hedforatovervågederesbørnsfærdenviasmartphones.

Tendensentilmonitoreringkommerblandtandettiludtryk

ifortællingerfraundersøgelsenPerspektiver

på børn og

unges trivsel – en kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissi-

onen,hvorenmorbeskriver:“Vi

forældre er meget inde over

– da jeg var barn, løb jeg ud på gaden og spurgte, om nogen

kunne lege. Nu sms’er jeg med forældre, og jeg ved hele tiden,

hvor de er.”

Deterkommissionensobservation,athvor

børntidligeretoginitiativtillegogsocialeaktiviteter,er

detidagoftevoksne,derinitierer,facilitererogmonitore-

rerbørnenessocialeliv.Denneændringbevirker,atbørn

istadigmindregradudforskerverdenpåegenhåndog

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

dermedfrarøvesmulighedenforatøvesigiattageansvar

oginitiativisocialefællesskaber.

Opdragelse uden blik for fællesskabet

Kommissionenobserverer,atdennyeforældrepraksis

endvidereerkendetegnetved,atnogleforældresætter

deresegetbarnicentrum,mensblikketforfællesskaber,

somderesbarnerendelaf,ersvækket.Iundersøgelsen

Perspektiver på børns og unges trivsel – en kvalitativ under-

søgelse for Trivselskommissionen,beskriverlærerefx,at

deoplever,atforældreidagermindreindstilletpåat

investereiklassefællesskabet.Eksempelvisberetteren

lærer:”Jeg

synes, at forældrene er gået fra at være fælles

om at være forældre i børnegruppen til, at ”Det er mit eneste

barn her i hele verden!” […] Det er ikke ”Jeg har hørt, at der

er sket det og det – kan vi hjælpes ad med at løfte og gøre et

eller andet?”, men ”Det er mit lille barn, som har været udsat

for noget!””

Tendensentilatsætteegetbarnicentrumkan,omend

denerudtrykforomsorg,havenegativekonsekvenserfor

detenkeltebarnstrivsel,herunderdetsevnetilatindgåi

socialefællesskaber.Børnogungespejlerforældre,ognår

forældreprimærtfokusererpåderesegetbarnsindividu-

ellebehovogoplevelser,risikererdetathavebetydning

forbarnetsadfærdogdermedatbesværliggørebarnets

deltagelsesmulighederidagtilbud,skolen,fritidslivetog

samfundetgenerelt.

Et forhandlende forældreskab

Forhandlingsopdragelsen,hvorbørnihøjeregradinddra-

gesibeslutningeromderesegetliv,harmangepositive

aspekter,mentipperbalancenmellemtydelighedogram-

mesætningpådenenesideoginddragelseogdialogpåden

andenside,vildetenkeltebarnrisikereatopleveenforløs

ellerfraværendestruktur.

Dettekansættesigigennem

somfxbekymring,uroellerudadreagerendeadfærd.

Denneubalanceerettemaikommissionensfolkehøring,

hvordetbeskrives,hvordannogleforældreidagundgår

atstillekravellersættegrænseraffrygtforatskabe

konflikter.

Enundersøgelseafperspektiverpåbørnog

ungestrivselillustrerer,atderblandtforældreerenop-

mærksomhedpåatstilletydeligekravtilderesbørn,men

ihverdagenkaneftergivenhedogforhandlingbliveenvej

tilatundgåkonflikter. Hertilkommer,atdet

forhandlende

forældreskab

ogdederafafledtetrivselskomplikationerhar

væretetstadigttilbagevendendetemaikommissionens

mødermedpraktikereogvidenspersoner.

Idetomfang,atforældreihøjeregradfølersigusikrepå,

hvordandebedstopdragerogstøtterderesbørn,bliver

detvanskeligereatsættegrænseroghåndterekonflikter,

menfraværetaftydeligeforældrerisikereratfrarøvebørn

vigtigeerfaringermedathåndteremodstandogregulere

følelser.Dennemanglendeerfaringkangøredetvanskeligt

forbørnatudviklesocialeogfølelsesmæssigeegenskaber,

somerafgørendefordenenkeltestrivselogforatkunne

indgåisocialefællesskaber.

Deterkommissionensvurdering,atdennyeforældreprak-

sisiforhøjgraderkendetegnetvedmanglendestruktur,

tydelighedogkraviopdragelsen,ogatdetteermedvirken-

detilatskabetrivselsudfordringerfornoglebørnogunge.

Deterendviderekommissionensopfattelse,atforældre-

skabetienhverdagmedflydendestrukturerogetopbrud

aftraditioneridagkalderpåentydelig,venligogkærlig

autoritetiforældreskabet,derkangivetryghedogmidler-

tidigtstabiliserebarnetsverden.Etsådanttidssvarende

forældreskabernødvendigt,hvisviskalfremmetrivsel

blandtbørnogunge.

Patologisering og en ny opta-

gethed af trivsel

Somsamfunderviidisseåroptagetaftrivselpåennyog

anderledesmåde.Detsesblandtandetimediedækningen,

hvorderersketenmarkantudviklingi,hvorofteordet

mistrivseloptræderidanskemedier.

Somdetfremgåraf

figur 5.2.gikordetmistrivselfraiperioden1989-1993at

optrædetigangeialledanskelandsdækkendedagblade

tiliperioden2019-2023atoptrædeca.5.000gange.Det

tiltagendefokuspåbørnogungestrivselkommerogsåtil

udtrykved,atbørnogungeistigendegradbliverbedtom

atforholdesigtilderesegentrivsel–bådefordivoksne

omkringdemspørgerdem,ogfordideskalforholdesigtil

detifxtrivselsundersøgelseriskolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 5.2.

Forekomst af ordet mistrivsel i alle danske landsdækkende dagblade

Antal

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

1989-1993

1994-1998

1999-2003

229

2004-2008

400

2009-2013

907

5.012

2014-2018

2019-2023

Anm.: Figuren illustrerer forekomsten af ordet mistrivsel i alle danske landsdækkende dagblade i 5-årsperioder fra 1. januar 1989 til 31. december 2023 baseret

på en søgning i Infomedia.

Kilde: Qvortrup, L.,’ & Wistoft, K. (2024). Trivsel

og mistrivsel: mellem offergørelse og kompetencegørelse. Frederikshavn: Dafolo.

Detergrundlæggendegodt,atvisomsamfundharfokus

påbørnogungestrivsel,ligesomdeterpositivt,atbørnog

ungeeristandtilatsætteordpå,hvordandehardet,og

formentligogsåerblevetmereopmærksommepåatsøge

hjælp,hvisdeharbrugfordet.Imidlertiderdetkommis-

sionensanalyse,atdermeddenstigendeoptagethed

aftrivselerfulgtenbevægelsemoddet,kommissionen

benævnerpatologisering.

Vedpatologiseringforstårkommissionenenkulturelog

struktureldobbeltbevægelse,hvoralmenmenneskeli-

geforholdkultureltoversættestilnogetsygeligt,ogen

strukturelbevægelse,hvordiagnoserbliveradgangsgi-

vendetilnogleformerforhjælpogstøtteidetoffentlige

system.Patologiseringkommersåledespåenogsamme

tidtiludtryksomennykulturel(sproglig)bevægelseog

enstrukturelbevægelse.Beggeharbetydningfortidens

trivselsudfordringer,hvilketuddybesidetfølgende.

Vedenkulturel

bevægelseiforbindelsemedpatologisering

forstås,atbørnogungeistigendegradoversætteralmen-

menneskeligeforholdtilnogetsygeligtmedbegreberlånt

fradetdiagnostiskevokabularium.Detsesfx,nårentil-

stand,dertidligereblevbeskrevetsomtravlhed,nuoftere

beskrivessomstress,nårdetatværekortvarigtnedtrykt

beskrivessomendepressivtilstand,ellernårfrygtellerbe-

kymringomtalessomangst.Tendensenkommertydeligttil

udtryk,nårdenandelafbørnogunge,derselvangiver,at

depåettidspunktharhaftenpsykisklidelse,erbetydeligt

størreendandelenafbørnogunge,derfaktiskerdiagno-

sticeretmedenpsykisklidelseellerenudviklingsforstyr-

relseibørne-ogungdomspsykiatrien,jf.

kapitel 3.

Selvom

diskrepansenformentligblandtandetkanforklaresmed,

atnoglebørnogungeharfåetstilletderesdiagnoseved

enprivatpraktiserendespeciallægeogdermedikkeer

registreretiregistrene,erdetvedkommissionensmøder

medfagpersonerogeksperterblevettydeligt,atfænome-

netselvdiagnosticeringharvundetindpasblandtbørnog

ungepåenalarmerendemåde.Enudvikling,somsærlighar

væretbåretafmiljøerpådesocialemedier.

Vedpatologiseringpåetstrukturelt

niveauforstås,attilde-

lingafstøtte,hjælpellerindsatseridetoffentligesystem

–påtrodsafatderikkealtideretlovgivningsmæssigt

ophæng–oplevesatforudsætteenpsykiatriskdiagnose.

Detgælderblandtandetpågrundskoleområdet,hvoren

undersøgelseviser,hvordanderblandtforældretilbørn

medbehovforsærligstøtteerenudbredtopfattelseaf,at

skolesystemetforudsætterendiagnose,førderbevilges

støttetilbørnene.

Dererikkeetlovgivningsmæssigtop-

hængfordennepraksis,dastøttetildelingenskalafhænge

afenvurderingafbørnenessærligeundervisningsmæssige

behov.

Menipraksistyderdetpå,atforældrenesopfat-

telseerretvisende,daflerekommunerharenpraksis,hvor

noglestøttetilbudsjældenttildeles,udenatdererstillet

endiagnose.

Iundersøgelsenbeskrivesdetendvidere,

hvordandetteforholdkanafstedkommeenefterspørgsel

fraforældrenepåenudredning,hvismanikkeoplever,at

ensbarnsstøttebehovbliverimødekommetiskolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

Detervigtigtatfastslå,atbørnogungemedbehandlings-

krævendemistrivsel,psykiatriskeproblemstillingereller

diagnoser,skalomtalesogbehandlessomsådan.Diagno-

sererselvsagtetafgørenderedskabtilatsikredenrette

behandling.Kommissionenmenerdog,atdermåtages

initiativer,derimødegårtendensentilatforståalmenmen-

neskeligetilstandesomsygelige,ligesomindsatsernemå

organiseresanderledes,såderikkeskabesuhensigtsmæs-

sigeincitamentsstrukturer.

defraundersøgelsenPerspektiver

på børns og unges trivsel

– en kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen,atnår

patologiseringerenudbredttendensogubehagistigende

gradbeskrivesmeddiagnostisketermer,kandetpåvirke

børnogungestrivselnegativt.

Nårdetsamtidigerenudbredtopfattelse,atskolesyste-

metforudsætterendiagnose,førderbevilgesstøttetil

børnene,

risikererdetatføretilenuhensigtsmæssig

adfærd.Enadfærd,hvordetenkeltebarnogdetsfamilie

opleveretbehovforatfokuserepåbarnetsudfordringer

ogbegrænsningerforatfåadgangtildenhjælp–istedet

foratdevoksneomkringbarnetfokusererpåbarnets

behovogpåatstyrkeressourcerogmulighederbådehos

barnetogiomgivelserne.Dettekanogsåhaveennegativ

betydningforbarnetsselvopfattelse.

Patologiseringensbetydningfortidens

trivselsudfordringer

Patologisering kan påvirke nogle børn og unges

selvopfattelse og tro på egne evner negativt

Nårdererindikationerpå,atpatologiseringbådehar

vundetindpaspåetkultureltogetstruktureltplan,hardet

betydningfor,hvordannoglebørnogungeopfattersigselv

ogdereshandlemuligheder.Dettekanpåvirkederesselv-

opfattelseogtropåegneevnernegativt.Deterbekym-

rendeiettrivselsperspektiv,fordienpositivselvopfattelse

ogtropåegneevnererbeskyttendefaktorerforbørnog

ungestrivsel,jf.

kapitel 4.

IundersøgelsenPerspektiver

på børns og unges trivsel – en

kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen

beskrives

det,hvordanforskningpegerpå,atdetatfåendiagnose

kanpåvirkebørnogungesidentitetoghandlingerienne-

gativretning.Detskyldesifølgeundersøgelsen,atdermed

diagnosenfølgerenrækkeforestillingeromenforventet

opførsel,sommanbegynderattilpassesinehandlinger

efter.

Diagnosernerisikerersåledesikkekunatvære

beskrivende,menogsåbestemmendefornoglebørnog

ungesselvforhold,identitetogopførsel.Iundersøgelsen

beskrivesdetogså,hvordangrundskole-oggymnasielæ-

rerefinderdetproblematisk,nårbørnogungesdiagnoser

bliverdefinerendeogfxbliverenundskyldningforikkeat

indgåretmegetiklasserummet.

Detervigtigtatunderstrege,atendiagnosekanhave

sinfuldeberettigelseogfornoglebørnogungeogderes

omgivelserkanbidragemedforklaringogforståelse.

Samtidigtjenerdiagnoseretvigtigtformåliatsikreden

rettebehandlingfornoglebørnogunge.Diagnoserkan

ogsåværeenhjælp,dadekangivedenenkelteogomgivel-

serneenbedreforståelseogrummelighedoverforbarnets

ogdenungesudfordringer.Alligevelindikererovenståen-

Patologisering kan forsinke hjælp til de børn og

unge, der har mest brug for det

Nårforældreoplever,atendiagnoseeradgangsgivende

tildenhjælpogstøtte,demenerderesbarnharbehovfor

iskolen,kandetføretil,atforældrepresserpåforatfå

udredtderesbarnipsykiatrien.

Fagpersonerharfrem-

ført,atdetteermedtilatskabeetyderligereprespådet

psykiatriskesystem.

Samtidigviserenundersøgelse,at

kommunernesPædagogisk-PsykologiskeRådgivning(PPR)

erpressetafblandtandetentiltagendeefterspørgselpå

individuelleudredningerafbørnogunge.

Deterkommissionensvurdering,atdenpraksis,hvor

diagnoserneinogletilfældeeradgangsgivendetilstøtte

oghjælp,erenmedvirkendeårsagtiltidenstrivselsudfor-

dringerblandtbørnogunge.Detskyldes,atefterspørgslen

pådiagnoserkanværemedtilatskabeetprespåkommu-

nernesPædagogisk-PsykologiskeRådgivningogbørne-og

ungepsykiatrien,somkanfåventetidenpåatfåhjælptil

atstige.Detkanpotentieltmedføre,atbørnogungeireel

mistrivselikkegribesitideogderforrisikereratfåforvær-

retderessituation.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Balance mellem individuelle særhensyn og sær-

aftaler i grundskolen og på ungdomsuddannelser

og fokus på fællesskaber og dannelse

Ienundersøgelsebeskrivesbetydningenaf,atderigrund-

skolenogpågymnasierindgåsindividuellesæraftalerfor

enrækkebørnogunge–bådemedogudendiagnoser.

Pædagoger,grundskolelærere,gymnasielærereogrek-

torerfortæller,hvordanindividuellesæraftalerforbørn

ogungebådemedogudendiagnoserpådenenesidekan

væreenfordel,fordidekanhjælpedenenkelteoggivemu-

lighedforattagehensyntildepågældendebørnogunge.

Pådenandensidekandetværesværtatrummemange

forskelligesæraftalerienenkeltklasse.Eksempelvis

forklarerenrektor:”Udfordringen

nu er, at der kommer så

mange med særlige behov. Jeg talte med en lærer, som havde

en liste på 13 elever med særlige hensyn om gruppedannelse,

hvem de kunne sidde ved siden af osv. Og det er en klasse på

28 elever, som er en almindelig og velfungerende klasse.”

Kommissionenanserdetforpositivt,atderigrundskolen

ogpåungdomsuddannelsernetageshensyntildeenkelte

eleveroginogletilfældeindgåssæraftaler,dadetkan

bidragetilatfastholdebørnogungeialmenmiljøer.Sam-

tidigserkommissionendogmedbekymringpåomfanget

afindividuellesæraftalerogsærhensyn,dabehovetfor,

atlærereogpædagogertilgodesermangeindividuelle

hensyn,risikererattagetidfradetvigtigearbejdemed

fællesskaberogdannelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

Referencer

1 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

2 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

3 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

4 Arendt, K. M., Larsen, K. S., Kildemoes, M. W. & Jacobsen, R. H. (2025). Idealer

og forventninger til børn og unge: Trivsel, oplevet

pres og motivation blandt danske børn og unge. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

5 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Young

Consumers and Social Media.

6 Haidt, J. (2024). Den

Ængstelige Generation: Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom.

Svane & Bilgrav.

7 Haidt, J. (2024). Den

Ængstelige Generation: Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom.

Svane & Bilgrav.

8 Ra, C. K., Cho, J., Stone, M. D., De La Cerda, J., Goldenson, N. I., Moroney, E., Tung, I., Lee, S. S. & Leventhal, A. M. (2018).

Association of Digital Media Use With Subsequent Symptoms of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Among Adole-

scents.

JAMA, 320(3), 255-263.

9 Wallace, J., Boers, E., Ouellet, J., Afzali, M. H. & Conrod, P. (2023). Screen time, impulsivity, neuropsychological functions

and their relationship to growth in adolescent attention-deficit/hyperactivity disorder symptoms. Scientific

Reports, 13(1),

18108.

10 Haidt, J. (2024). Den

Ængstelige Generation: Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom.

Svane & Bilgrav.

11 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

12 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

13 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Young

Consumers and Social Media.

14 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

15 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Young

Consumers and Social Media.

16 Sundhedsstyrelsen (2024). Råd

til at efterleve anbefalingerne vedr. skærmbrug. Lokaliseret den 16/12-2024 på: https:/

/www.

sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sk%C3%A6rm/Notat-Raad-til-at-efterleve-anbefalingerne-vedr-skaermbrug.ashx

17 Lund, L., Sølvhøj, I. N., Danielsen, D. & Andersen, S. (2021). Electronic media use and sleep in children and adolescents in

western countries: a systematic review. BMC

Public Health, 21(1), 1598.

18 Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., … Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022

19 Kulturministeriet (2021). Mediernes

udvikling i Danmark: Internetbrug og sociale medier. Lokaliseret den 16/12-2024 på:

https:/

/kum.dk/fileadmin/_mediernesudvikling/2021/Internetbrug_og_sociale_medier_2021.pdf

20 Red Barnet & Trygfonden (2024). Børn

og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online.

Epinion. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/sletdet.redbarnet.dk/wp-content/uploads/2024/09/Boern-og-unges-erfa-

ringer-med-digitale-kraenkelser-og-andre-ubehagelige-oplevelser-online-rapport-2024.pdf

21 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

22 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

23 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

24 Kowalski, R. M., Giumetti, G. W., Schroeder, A. N. & Lattanner, M. R. (2014). Bullying in the digital age: A critical review and

meta-analysis of cyberbullying research among youth. Psychological

Bulletin, 140(4), 1073-1137.

25 Leonhardt, C., Danielsen, D. & Andersen, S. (2024). Skærmbrug

og koncentration blandt børn og unge: En litteraturgennemgang.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/media/Udgivel-

ser/2024/Sk%C3%A6rm/Skaermbrug-og-koncentration-blandt-boern-og-unge.ashx

26 Leonhardt, C., Danielsen, D. & Andersen, S. (2024). Skærmbrug

og koncentration blandt børn og unge: En litteraturgennemgang.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/-/media/Udgivel-

ser/2024/Sk%C3%A6rm/Skaermbrug-og-koncentration-blandt-boern-og-unge.ashx

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

27 Ra, C. K., Cho, J., Stone, M. D., De La Cerda, J., Goldenson, N. I., Moroney, E., Tung, I., Lee, S. S. & Leventhal, A. M. (2018).

Association of Digital Media Use With Subsequent Symptoms of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Among Adole-

scents.

JAMA, 320(3), 255-263.

28 Wallace, J., Boers, E., Ouellet, J., Afzali, M. H. & Conrod, P. (2023). Screen time, impulsivity, neuropsychological functions

and their relationship to growth in adolescent attention-deficit/hyperactivity disorder symptoms. Scientific

Reports, 13(1),

18108.

29 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

30 Børns Vilkår & TrygFonden (2020). Pres

og stress: Krop, køn og digital adfærd: Hvordan mindsker vi presset på børn og unge?

Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-

digital-adf%C3%A6rd.pdf

31 Kirkegaard, L., Pommerencke, L. M., Flensburg, S., Bonnesen, C. T., Madsen, K. R., Pant, S. W. & Thorhauge, A. M. (2020).

Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. Statens Institut for Folkesundhed,

SDU. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2020/digital_mediebrugs_betydning_for_socia-

le_relationer_faellesskaber_og_stress_blandt_boern_og_unge

32 Børns Vilkår & TrygFonden (2020). Pres

og stress: Krop, køn og digital adfærd: Hvordan mindsker vi presset på børn og unge?

Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-

digital-adf%C3%A6rd.pdf

33 Kirkegaard, L., Pommerencke, L. M., Flensburg, S., Bonnesen, C. T., Madsen, K. R., Pant, S. W. & Thorhauge, A. M. (2020).

Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. Statens Institut for Folkesundhed,

SDU. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2020/digital_mediebrugs_betydning_for_socia-

le_relationer_faellesskaber_og_stress_blandt_boern_og_unge

34 Schwartz, L., Levy, J., Endevelt-Shapira, Y., Djalovski, A., Hayut, O., Dumas, G. & Feldman, R. (2022). Technologically-assisted

communication attenuates inter-brain synchrony. NeuroImage,

264, 119677.

35 Zhao, N., Zhang, X., Noah, J. A., Tiede, M. & Hirsch, J. (2023). Separable processes for live “in-person” and live “zoom-like”

faces. Imaging

Neuroscience, 1, 1-17.

36 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

37 Office of the Surgeon General (OSG). (2023).

Social Media and Youth Mental Health: The U.S. Surgeon General’s Advisory.

US Department of Health and Human Services. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.ncbi.nlm.nih.gov/books/

NBK594761/

38 Office of the Surgeon General (OSG). (2023).

Social Media and Youth Mental Health: The U.S. Surgeon General’s Advisory.

US Department of Health and Human Services. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.ncbi.nlm.nih.gov/books/

NBK594761/

39 Orben, A., Meier, A., Dalgleish, T. & Blakemore, S. J. (2024). Mechanisms linking social media use to adolescent mental

health vulnerability. Nature

Reviews Psychology, 3(6), 407-423.

40 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

41 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Young

Consumers and Social Media.

42 Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse

og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag.

43 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

44 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

45 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

46 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

47 Arendt, K. M., Larsen, K. S., Kildemoes, M. W. & Jacobsen, R. H. (2025). Idealer

og forventninger til børn og unge: Trivsel, oplevet

pres og motivation blandt danske børn og unge. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

48 Hjortjær, C. (2020). Utilstrækkelig:

Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge. Aarhus: Forlaget Klim.

49 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

50 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen. EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

51 Arendt, K. M., Larsen, K. S., Kildemoes, M. W. & Jacobsen, R. H. (2025). Idealer

og forventninger til børn og unge: Trivsel, oplevet

pres og motivation blandt danske børn og unge. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

52 Tanggaard, L. (2023). En

lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror. København: Gyldendal.

53 Egmose, I., Krogh, M. T., Stuart, A. C., Haase, T. W., Madsen, E. B. & Væver, M. S. (2022). How are mothers negatively affected

and supported by following parenting-related Instagram profiles? A mixed-methods study. Acta

Psychologica, 227,

103593.

54 Jørgensen, P. S. (2017). Robuste

børn: Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv. Kristeligt Dagblads Forlag.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel5. Samfundstendensermedbetydningfortrivselsudfordringerneblandtbørnogunge

55 Tanggaard, L. (2023). En

lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror. København: Gyldendal.

56 Jørgensen, P. S. (2017). Robuste

børn: Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv. Kristeligt Dagblads Forlag.

57 Tanggaard, L. (2023). En

lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror. København: Gyldendal.

58 Münster, S. (2017). Kærlighed

er ikke nok. Hvorfor forældre, der ruster deres børn til modstand, får gladere, stærkere og mere

omsorgsfulde børn. København: Politikens Forlag.

59 Haidt, J. (2024). Den

Ængstelige Generation: Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom.

Svane & Bilgrav.

60 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

61 Jørgensen, P. S. (2017). Robuste

børn: Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv. Kristeligt Dagblads Forlag.

62 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

63 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

64 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

65 Qvortrup, L. & Wistoft, K. (2024). Trivsel

og mistrivsel: mellem offergørelse og kompetencegørelse. Frederikshavn: Dafolo.

66 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

67 DR (2023). Børns

Vilkår advarer mod diagnosevideoer på TikTok. Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/www.dr.dk/nyheder/

indland/boerns-vilkaar-advarer-mod-diagnosevideoer-paa-tiktok

68 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

69 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen [Folkeskoleloven], LBK nr. 989 af 27/08/2024, Lovtidende A (2024). https:/

/www.

retsinformation.dk/eli/lta/2024/989

70 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

71 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

72 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

73 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

74 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

75 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

76 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

77 Dørge, H. (2024). Jagten

på diagnosen. Weekendavisen. Lokaliseret den 17/12-2024 på: https:/

/www.weekendavisen.

dk/2024-47/samfund/jagten-paa-diagnosen

78 EVA (2023). Undersøgelse

af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Lo-

kaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/eva.dk/Media/638477396741592700/Unders%C3%B8gelse%20kommunernes%20

p%C3%A6dagogisk%20psykologiske%20r%C3%A5dgivning%20PPR.pdf

79 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

80 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Kapitel 6

Trivselskommissionens

anbefalinger

Idettekapitelpræsentereskommissionensanbefalinger

til,hvordanbørnogungestrivselkanfremmes.Ambitio-

nenmedanbefalingerneer–kortfortalt–atformulere

etdansksvarpåenvestligudfordring.Anbefalingerne

tagerderforudgangspunktidet,viergodetiliDanmark:

pædagogik,dannelse,demokrati,livsoplysning,karakter-

dannelse,fællesskaberogetstærktcivilsamfund.Med

udgangspunktidennetraditionerdetkommissionens

overbevisning,atvisomsamfundhargodeforudsætninger

foratreduceremistrivselogskabefortsatbedrerammer

for,atendnuflerebørnogungelevergodeogmeningsful-

de liv.

Trivselsudfordringerneerkomplekseogladersigderfor

ikkeløsemedetquickfixoppefraogned.Tværtimoder

derbrugforetlangvarigtogsystematiskarbejde.Og–

vigtigst–erderbehovforenkombinationafreguleringog

politiskrammesætning,styrkedefællesskaber,enrevita-

liseringafpædagogikken,kulturforandringerogkarakter-

dannelse.Skalviløsedeudfordringer,vierstilletoverfor,

kræverdetmedandreord,atviallesammen–børnog

ungeselv,forældre,pædagoger,lærere,foreningslivet,

frivilligeogpolitikerem.v.–bidragerogtageransvar.

Anbefalingerneerudformetmedafsætikommissionens

trivselsforståelseogstatusbilledefortrivselsudfordrin-

gerne,somerbeskrevetikapitel2og3,samtvidenombe-

skyttelses-ogrisikofaktorerognyeresamfundstendenser

medbetydningforbørnogungetrivsel,somerbeskreveti

kapitel4og5.

• Nytsprogfortrivsel

• Etbalanceretdigitaltliv

• Karakterdannelseogmyndiggørelse

• Entidssvarendepædagogiskpraksis

• Fællesskaberifritiden

• Kropogbevægelse

• Tidligogrettidigindsats

• Forældreskabanno2025

Kommissionensanbefalingerskal–omenddeharforskel-

ligemålgrupperogforskelligkarakter–sessomenhelhed,

dersamletvilbidragetil,atbørnogungefremadrettetfår

bedreforudsætningerforattrivesoglevegodebørne-og

ungeliv.Temaerneer:

Anbefalingerneafspejlerkompleksiteteniudfordrings-

billedetogknytterantildeforskelligearenaeribørnog

ungesliv–familien,institutionerne,detdigitalelivog

fritidslivet–ligesomderogsåeranbefalingerpåtværsaf

alderstrinoganbefalingermålrettetspecifikkegrupper.

Anbefalingerneharforskelligkarakter,nogleernormative,

mensandreharformaftilkendegivelserellerkonkrete

anbefalingermålrettetforskelligeniveauerisamfundet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Nyt sprog for trivsel

Børnogungevokseropietsamfundmedenstigende

optagethedaftrivsel.Detsesblandtandetved,attrivsel

ogmistrivselfyldermegetimedierne,ogatderforetages

målingerafbørnogungestrivselhyppigereendtidligere.

Idenoffentligesamtaleerderentendenstil,attrivselog

mistrivseloftefremstillesbinært.Ententrivesdu,eller

ogsåmistrivesdu.Derfindesimidlertidforskelligegrader

aftrivselogmistrivsel,jf.

kommissionens trivselsforståelse,

kapitel 2.Sideløbendemeddenstigendeoptagethedaf

trivselerderpåetkultureltniveausketenrækkeæn-

dringerivoressprogbrug,jf.

kapitel 5.Begreberfradet

sundhedsfagligefeltergledetindihverdagssprogetog

anvendesidagtilatbeskriveogforståalmenmenneske-

ligeforhold.Samtidigerderpåetstruktureltniveausket

enændring,hvoradgangentilstøtte,hjælpogindsatser

idagoftebliverorganiseretmedudgangspunktidiagno-

ser,hvilketinogletilfældekanskabeenuhensigtsmæssig

incitamentsstruktur.

Diagnosereretvigtigtlægefagligtredskab,hvadangårat

sikredenrettebehandlingfordebørnogunge,derharen

psykisksygdom.Diagnoserkanogsåværeenhjælpforden

enkelteogomgivelserne,dadekangiveenbedreselvfor-

ståelseogrummelighedfraomgivelserneoverforbarnet

ellerdenungesudfordringer.Detersamtidigvigtigtat

haveenopmærksomhedpå,atdiagnoserikkeerligmedat

væreimistrivsel.Mankangodthaveendiagnoseogvære

Kommissionenvurderer,atdererbehovforattaleom

trivselpåennyogmerenuanceretmåde,hvoralmenmen-

neskeligtubehagforståssomendelaflivet,oghvortrivsel

handleromatkunnehåndteredeudfordringer,somlivet

ogsårummer.Denationaletrivselsmålingerbørderfor

revideres,sådeblandtandetafspejlerkommissionens

trivselsforståelse.Kommissionenvurderersamtidig,at

deternødvendigtatsepå,hvilkenrollediagnoserspiller

itildelingenafstøttetilbørnogunge.Kommissionenvur-

dererogså,atdererbehovforihøjeregradatorganisere

adgangentilstøtte,hjælpogindsatsermedudgangspunkti

barnetsogdenungesbehovogkontekst.

Dereridagetstortprespåfxkommunernespædagogi-

ske-psykologiskerådgivning(PPR),herunderenstigende

efterspørgselpåpædagogisk-psykologiskevurderinger

(PPV),somnormaltbrugestilatvurderebehovetforstøtte

iskolen.Denstigendeefterspørgselkommertilatskygge

forPPR’smulighedforatarbejdemedfællesskabsorien-

teredeogforebyggendeindsatser.Samtidigerderrisiko

for,atdetførertilenuhensigtsmæssigadfærd,hvordet

enkeltebarnogfamilienomkringbarnetfølersignødsaget

tilatfokuserepåudfordringerogbegrænsningerforat

fåadgangtilhjælpogstøtteistedetforatsepåatstyrke

ressourcerogmulighederhosbarnetogiomgivelserne.

itrivsel,ligesommankanværeimistrivseludenathaveen

diagnose.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 1: En ny måde at tale om trivsel på

• Anbefaling 2: Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet

• Anbefaling 3: Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

• Anbefaling 4: Revidering af trivselsmålinger

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

En ny måde at tale om trivsel på

Denstigendeoptagethedafbørnogungestrivselergrund-

læggendeengodting.Deterdenbinærefremstillingaf

trivselogmistrivselderimodikke.Kommissionenmener,

atdererbehovforathjælpeennysprogbrugomtrivsel

påvej,somermerenuanceretogderformereretvisende.

Hvisikkesprogetnuanceres,erderrisikofor,atderskabes

urealistiskeforventningertiltilværelsen,atvisomsam-

fundikkeformåratskelnemellemmistrivselogsygdom,og

atbørnogungeefterladesmedetdiagnostisksprogtilat

begribesigselvmed.

Anbefaling 1: En ny måde at tale om trivsel på

Alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel

Kommissionen anbefaler, at alle gør sig umage for at ændre den måde, der tales om trivsel og mistrivsel på, så almen-

menneskelige forhold ikke beskrives med sundhedsfaglige begreber. Alle, der deltager i den offentlige debat, eller som

har med børn og unge at gøre, bør derfor være opmærksom på at tale nuanceret om trivsel og mistrivsel, så det ikke

bliver et spørgsmål om enten/eller. Det gælder både politikere, forskere, debattører, medier, fagpersoner, forældre og

børn og unge. Forskere og medier har i den forbindelse et særligt ansvar for at være præcise i deres sprogbrug, når

der fx offentliggøres undersøgelser vedr. trivsel og mistrivsel. Kommissionen opfordrer generelt til, at kommissionens

trivselsforståelse bruges, når trivsel omtales.

Trivselsforståelse til debat

Kommissionen anbefaler, at debatten om trivselsforståelse fortsætter og hjælpes på vej af en række forskellige debatar-

rangementer, da et skift i sprogbrug og forståelse ikke kommer fra den ene dag til den anden. Det drejer sig blandt andet

om arrangementer og debatter, der sætter fokus på et mere nuanceret sprog om trivsel og karakterdannelse. Konkret

foreslås det, at der afholdes en række debatter landet over – også på steder, hvor børn og unge befinder sig og kan tage

del i debatten.

Tydelig definition af trivsel, når trivsel anvendes i fx lovgivning

Kommissionen anbefaler, at regeringen ved ny lovgivning eller lovændringer sikrer, at lovgivningen, lovbemærknin-

gerne m.v. afspejler et nuanceret trivselsbegreb i overensstemmelse med kommissionens trivselsforståelse. Begrebet

trivsel anvendes i lovgivning på blandt andet børne- og ungeområdet. Anvendelsen af begrebet i lovgivningen kan være

definerende for, hvordan begrebet anvendes i den øvrige sprogbrug. Samtidig bør kommende statslige undersøgelser på

området tage udgangspunkt i kommissionens forståelse af trivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigen-

de antal diagnoser på børne- og ungeområdet

Dererigennemenårrækkesketenstigningiandelen

afbørnogunge,somfårenpsykiatriskdiagnose.Derer

imidlertidikkenokvidenomdebagvedliggendeårsager

tildenneudvikling.Kommissionenmenerderfor,atderer

behovforatbliverklogerepåårsagernetiludviklingen,

deafledtekonsekvenserherafkultureltogstruktureltog

betydningenfordenenkelte.Kommissionenhargennem

mødermedblandtandetinteressenterogeksperterogså

fåetblikfor,atdererennyoguhensigtsmæssigtendens

tilselvdiagnosticeringblandtbørnogunge,somogsåbør

undersøges.

Fakta

Psykiatriske diagnoser blandt børn og unge

4,6%

15%

af børn og unge

under 18 år bliver

diagnosticeret med

en psykisk sygdom

eller udviklingsfor-

styrrelse i børne- og

ungdomspsykiatrien

Fra 2005 til 2024 er andelen af børn og unge (0-24

9,9%

år), der i løbet af de seneste 10 år er diagnosticeret

med en psykiatrisk diagnose, steget fra 4,6

pct. til

9,9 pct.

Selvrapporteret psykisk lidelse

Omkring 15

pct. af børn og unge bliver diagnostice-

ret med en psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrel-

se i børne- og ungdomspsykiatrien på et tidspunkt,

inden de fylder 18 år.

Andelen af unge, der selv an-

giver, at de har haft en psykisk lidelse, er imidlertid

markant større end 15 pct. Blandt de 15- og 19-åri-

ge angiver 25 pct., at de har haft en psykisk lidelse.

Det dækker over, at 27 pct. af de 15-årige piger og

40 pct. af de 19-årige piger angiver, at de har haft en

psykisk lidelse, mens andelen blandt drenge er på 14

pct. for de 15-årige og 20 pct. for de 19-årige.

Støttebehov i folkeskolen

Ifølge en undersøgelse af særlige behov i folkesko-

len vurderes omkring 23

pct. af eleverne ifølge de

adspurgte lærere at have et særligt behov for støtte

i almenskolen i 2024.

Ifølge lærerne er støttebe-

hovet lidt større i 3. klasse, hvor 25 pct. vurderes at

have et støttebehov, mens det vurderes at være 20

pct. i 9. klasse. I en tidligere undersøgelse fra 2021

vurderede de adspurgte lærere, at omkring 18 pct.

af eleverne i 7. og 9. klasse havde et støttebehov,

mens det samme gjorde sig gældende for knap 14

pct. i 2015. Undersøgelserne er ikke direkte sam-

menlignelige, men giver samlet set en indikation af,

at der er sket en stigning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Anbefaling 2: Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og

ungeområdet

Kommissionen anbefaler, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe, der skal undersøge de afledte konsekvenser af det

stigende antal børn og unge med psykiatriske diagnoser og betydningen heraf for børne- og ungeområdet kulturelt og

strukturelt. Ekspertgruppen skal konkret undersøge (1) årsager til og afledte konsekvenser af udviklingen i andelen af

børn og unge, der diagnosticeres, (2) hvordan der fremadrettet bedst sikres et fokus på barnets behov og aktuelle funk-

tionsniveau i relation til støttemuligheder i uddannelsessystemet, (3) betydningen af og årsager til selvdiagnosticering

og (4) incitamentsstrukturer mere bredt ved blandt andet at se på, om strukturer vedrørende tildeling af støtte, hjælp

og indsatser kommunalt er organiseret på en måde, som risikerer at accelerere de problemer, de søger at løse.

Ekspertgruppen skal i sit arbejde have både et sundhedsfagligt, et socialt og et pædagogisk blik på diagnosers betydning,

ligesom ekspertgruppen skal inddrage eksisterende undersøgelser.

Børn og unges behov i centrum for indsatser og

støtte i skolen

Enundersøgelsefra2024viser,atetflertalafkommu-

nerneopdelerderesspecialundervisningstilbudefter

diagnoser.Samtidigerdetenudbredtopfattelseblandt

forældretilbørnmedsærligestøttebehov,atskolesyste-

metforudsætterendiagnose,førderbevilgesstøtte.

foreliggerendiagnose.Kommunermågerneorganisere

støttetilbudmedudgangspunktidiagnoser,sålængeder

ogsåerstøttetilbud,dergriberdebørnogunge,somikke

harendiagnose.Dererdogrisikofor,atdiagnoserneer

medtilatforstærkeetindividfokus,hvorudfordringerne

placereshosdetenkeltebarnogungefremforathave

fokuspådenkontekst,barnetogdenungeindgåri.Kom-

missionenfinderdetderfornødvendigtatændrepåden

betydning,somdiagnosertillæggesitildelingenafstøttetil

børnogungeiundervisningssammenhænge.

Ifølgelovgivningenskaltildelingafstøttetileleveraltid

skepåbaggrundafenkonkretogindividuelvurderingog

iværksættespåbaggrundafelevensbehov,uansetomder

Anbefaling 3: Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

Kommissionen opfordrer til, at kommuner ændrer fokus i retning mod en mere behovs- og kontekstorienteret tilgang

til indsatser og støtte i skolen. Det skal minimere betydningen af diagnoser i tildelingen af støtte, hjælp og indsatser. En

behovs- og kontekstorienteret tilgang skal understøtte et bedre match mellem barnet eller den unges egentlige behov

og den støtte eller indsats, som barnet eller den unge tilbydes. Dette skal ske ved, at barnet eller den unges konkrete

behov og funktionsniveau beskrives, med henblik på at forstå mistrivslen og udfordringerne i kontekst og tilrettelægge

støtte og indsatser herefter. Det betyder ikke, at en diagnose og den forståelse, som den giver for barnets eller den

unges behov, ikke skal indgå i vurderingen. Det vil samtidig understøtte en rettidig indsats, jf.

kommissionens anbefalinger

under temaet Tidlig og rettidig indsats.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Revidering af trivselsmålinger

Denationaletrivselsmålingerpåuddannelsesområdeter

vigtigeogbidragerblandtandettil,atskolerogbeslut-

ningstagerem.v.kanfølgemediogreagerepåudviklingen

ibørnogungestrivsel.Kommissionenmenerderfor,at

trivselsmålingerskalfastholdes,menatdeskalrevideres,

sådeblandtandetafspejlerkommissionenstrivselsforstå-

else,jf.

kapitel 2.Samtidigbørmængdenaføvrigetrivsels-

målingerbegrænses.Derfindesikkenationaletrivselsmå-

lingerpådagtilbudsområdet.Hererderderforbehovfor

etvedvarendefokuspådenpædagogiskekvalitetsamtpå

atetablerevidenombørnenestrivsel.

Anbefaling 4: Revidering af trivselsmålinger

Revidering af de nationale trivselsmålinger

Kommissionen anbefaler, at de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, på den forberedende grunduddannelse (FGU),

erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fastholdes, men revideres. De konkrete sigtelinjer for reviderin-

gen omfatter:

•

Trivselskommissionens trivselsforståelse:

Den reviderede spørgeramme skal baseres på kommissionens trivselsforståel-

se. Det betyder, at trivslen vil blive afdækket i et bredere perspektiv end blot skoletrivsel. Da målingerne foretages i

en skole- og uddannelseskontekst, vil der dog fortsat være et særligt fokus på børn og unges trivsel i denne kontekst.

Det skal i udarbejdelsen af spørgerammen sikres, at kvaliteten af spørgsmålene lever op til gængse faglige standarder,

herunder at spørgsmålene er validerede.

•

Målingerne skal gennemføres fra 4. klasse:

Trivselsmålingerne bør først foretages fra og med 4. klasse, idet det vurderes,

at man fra denne alder kan afdække trivslen på samme vis som blandt ældre elever. Der skal tages stilling til, hvordan

der fremadrettet følges op på trivslen i indskolingen. De frie grundskoler, som i dag ikke har mulighed for at deltage i

de nationale trivselsmålinger, bør desuden have mulighed for at deltage.

•

Trivsel blandt særlige elevgrupper: Trivselsmålingerne skal, med blik for elevernes alder, også afdække, hvordan trivslen

er blandt særlige elevgrupper, herunder fx elever med handicap og LGBT+-elever. Målingerne rummer allerede mulig-

hed for at afdække variation i trivslen på tværs af fx herkomst og socioøkonomisk baggrund, som der i afrapporterin-

gen af målingens resultater skal være blik for. Samtidig skal der være blik for den gruppe, som ikke deltager i målingen

fx som følge af skolefravær.

•

Tilpasning af dataindsamlingen:

Dataindsamlingen kan med fordel blive mere fleksibel og skabe et mere nuanceret

beslutningsgrundlag, fx ved at spørgeskemaet er opbygget af moduler, hvor ikke alle elever skal besvare samtlige

spørgsmål.

Nyt navn til trivselsmålingerne

Kommissionen anbefaler, at trivselsmålingerne ændrer navn. Et nyt navn skal tydeliggøre, at målingerne har et særligt

fokus på konteksten og ikke det enkelte barn.

Reduktion af antallet af trivselsmålinger

Kommissionen opfordrer til, at ministerier, kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. begrænser eller ideelt set

helt afskaffer egne trivselsmålinger. Såfremt det vurderes, at der er målinger, det ikke er hensigtsmæssigt at afskaffe,

anbefales det, at disse trivselsmålinger justeres, så de flugter med kommissionens trivselsforståelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Trivselsmålinger som ledelsesmæssigt styringsværktøj

Kommissionen anbefaler, at trivselsmålingerne hovedsagelig skal bruges som et ledelsesmæssigt værktøj, hvor må-

lingerne på lokalt plan kan danne afsæt for prioriteringer af ressourcer og indsatser i skoler og på kommunalt niveau.

Hertil bidrager målingerne også med viden på nationalt niveau.

Gentagne kvalitetsundersøgelser i dagtilbud

Kommissionen ser et behov for, at der på dagtilbudsområdet etableres et bedre vidensgrundlag, hvor man systematisk

forholder sig til den pædagogiske kvalitet samt børnenes trivsel. Kvalitetsundersøgelsen på 0-2-årsområdet, som blev

offentliggjort i 2023, viste, at kvaliteten i mange dagtilbud er mangelfuld, hvorfor der er behov for løbende at have fokus

herpå.

Derfor anbefaler kommissionen, at der i tråd med den eksisterende kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet hvert

fjerde år gennemføres faste, tilbagevendende undersøgelser af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejer

og daginstitutioner. Disse skal suppleres af undersøgelser af børns trivsel med henblik på at skabe viden herom. Det

forbedrede vidensgrundlag skal anvendes til at understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene,

herunder arbejdet med trivsel, på både nationalt og kommunalt niveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Et balanceret digitalt liv

Skærmeogdigitaletjenestererpåkorttidrykketindialle

deleafbørnogungeslivogeridagendelafdereshverdag

ogfællesskaber.Detgiverenrækkenyemulighederfor

børnogunge,mensomfremhævetikapitel5serkommis-

sionenmedbekymringpådigitaliseringenogkommerciali-

seringenafbørnogungesliv.

Kommissionenfinder,atdererbehovforstærkerebeskyt-

telseafbørnogunge,nårdeanvenderdigitaletjenester,

ogatderskalanlæggesetforsigtighedsprincip,nårdet

gælderbørnogungeidedigitalemiljøer.Samtidigerder

brugforatskabeenbedrebalancemellembørnogunges

digitaleoganalogeliv.Foratopnådennebalanceskal

skærmforbrugetmindskes,såderskabesbedretidogrum

Foratopnåbådeenbedrebeskyttelseafbørnogungeon-

lineogenbedrebalancemellemderesanalogeogdigitale

liv,erdetessentielt,attech-giganterneogderestjenester

reguleresiendnuhøjeregrad,sårisikoenfor,atbørnog

ungemøderafhængighedsskabendedesignogikkealders-

svarendeindholdonline,mindskes.Sålængedetteikkeer

tilfældet,erdetafhensyntilbørnogungestrivselnødven-

digtatbegrænsedenrolle,digitaleenhederspilleribørn

ogungesliv.Deteridettelys,kommissionensanbefalinger

skal ses.

tilfysisksamvær,fællesskaber,bevægelse,fritidsaktivite-

ter,søvn,roogfordybelse.Detgælderikkekunforbørnog

unge,menogsåfordevoksneomkringdem.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 5: Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester

• Anbefaling 6: Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

• Anbefaling 7: Voksne som digitale rollemodeller

• Anbefaling 8: Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser

• Anbefaling 9: Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser

• Anbefaling 10: Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Pres på EU for strengere regulering og håndhæ-

velse af digitale tjenester

Internationaletech-giganterhargennemderesdigitale

tjenesterfåetstorindflydelsepåbørnogungeshverdag.

Tjenesterneerdogikkedesignetmedbørnogungestrivsel

ogsikkerhedforøje,ognationalreguleringaftech-gi-

ganterneerbegrænset,fordideeretableretudenfor

Danmark.Kommissionenanbefalerderfor,atregeringen

skallæggeprespåEUforstrengerereguleringaftech-gi-

ganternesamthåndhævelseafeksisterendelovgivning,så

derestjenesterblivermeresikreforbørnogunge.

DetkommendedanskeEU-formandskabiandethalvår

af2025erenoplagtanledningtilatsætteøgetfokuspå

trivselsudfordringerrelaterettilbørnogungesdigitaleliv.

Kommissionenmener,atDanmarkskalværeetforegangs-

land,ogatregeringenbørgørealt,hvaddenkan,forat

fåbedrevilkårforogbeskyttelseafbørnogungeonline

–ogsåselvomdetvilmedføreprocesrisikoiforholdtil

EU-retten.

Anbefaling 5: Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester

Forbud mod fastholdelsesmekanismer og afhængighedsskabende design

Kommissionen anbefaler, at der i EU indføres forbud mod fastholdelsesmekanismer og afhængighedsskabende design

på digitale tjenester, som børn og unge under 18 år anvender. Ved at indføre et forbud mindskes risikoen for, at børn

og unge udsættes for uhensigtsmæssige tilgængelighedsnormer og negative sammenligningskulturer, og at de bruger

mere tid på tjenesterne, end de har lyst til, på bekostning af andre aktiviteter.

Effektiv og obligatorisk aldersverifikation

Kommissionen anbefaler, at der i EU indføres krav om effektiv og obligatorisk aldersverifikation, som respekterer retten

til privatliv, for alle tjenester. På nuværende tidspunkt er det alene de allerstørste platforme, der er pålagt at forhindre,

at mindreårige opholder sig på dem, hvis de ikke er gamle nok. Ved at udvide dette til alle tjenester mindskes muligheden

for, at børn kan oprette profiler på digitale tjenester, før de er gamle nok.

Forbud mod annoncering til børn og unge på digitale tjenester

Kommissionen anbefaler, at der i EU indføres forbud mod annoncering til børn og unge under 18 år på digitale tjenester.

Mange digitale tjenester anvender forretningsmodeller, som baserer sig på annoncering. Det betyder, at børn og unge i

høj grad møder kommercielt indhold, når de anvender digitale tjenester, hvilket kan bidrage til en følelse af hele tiden at

skulle købe fx nyt tøj, nye skønhedsprodukter m.v. for at leve op til idealer om det rigtige udseende og det perfekte liv.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Udskyd børns smartphonedebut, til de er

fyldt 13 år

Smartphonesgørdetmuligtforbørnogungeatværei

kontaktmedderesvennerogfamilie.Degiverdogogså

adgangtiltjenestersomfxsocialemedierogspil,somkan

indeholdeikkealderssvarendeindholdogdesign.Mange

socialemedierharenaldersgrænsepå13år,men94pct.

afbørnharalligevelenprofilpåetsocialtmedie,førdeer

fyldt13år.Samtidigangiver9-14-årige,atdeigennemsnit

tilbringerknaptretimeromdagenalenepåYouTubeog

TikTok.

Detøgerrisikoenfor,atbørnudsættesforblandt

andetuhensigtsmæssigesammenligningskulturer,tilgæn-

gelighedspresogskadeligtindholdogfunktioner.Samtidig

tagerdettidogopmærksomhedfraandreessentielletingi

barndommenogungdommensomfritidsaktiviteter,fysisk

samværmedvennerogfamilie,legsamtfordybelseifx

læsningogandreaktiviteter.

Fakta

Med henblik på at hæve alderen for, hvornår

man kan oprette en profil på sociale medier, blev

aldersgrænsen for at give samtykke til behandling af

persondata i medfør af databeskyttelsesforordnin-

gen den 1. januar 2024 hævet fra 13 til 15 år. Blandt

andet TikTok og Snapchat har meldt ud, at de ikke vil

følge lovændringen, da de mener, at de behandler

data på baggrund af andre bestemmelser.

Anbefaling 6: Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

Kommissionen anbefaler, at børn ikke får en smartphone eller egen tablet, før de er fyldt 13 år, så der i stedet skabes

plads til leg og bevægelse, fordybelse, fællesskaber, fritidsaktiviteter og fysisk samvær med venner og familie. Dermed

kan den faktiske debutalder for, hvornår børn får en profil på fx sociale medier, også rykkes. Samtidig kan det fjerne en

del af presset på den enkelte forælder om at give sit barn en smartphone, hvis alle børn først får en smartphone, når de

er fyldt 13 år.

Et alternativ til smartphones kan være at give børn under 13 år en basistelefon eller -ur, som alene kan ringe eller sende

sms’er. På den måde er det muligt for børn at skrive med hinanden, ligesom barn og forælder fortsat kan komme i kon-

takt med hinanden. Når børn på et tidspunkt får en smartphone, er det desuden vigtigt at have et fortsat alderssvarende

blik på deres smartphonebrug, så de gradvis får større frihed og selvstændighed.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Voksne som digitale rollemodeller

Voksneharpåtværsafdearenaer,sombørnogunge

færdesi,detprimæreansvarforatskabegoderammer

forbørnogungesdigitaleliv.Enundersøgelseviser,at

forældresdigitalevanerhardirekteindvirkningpåbørns

skærmbrug.Fxharbørnmedforældre,derbrugermeget

tidpåsocialemedier,selventendenstilatbrugelængere

tidforanskærmen.

Samtidigefterspørgerbørnogunge

selvatfåhjælptilatskabegodedigitalerammerikom-

missionensbørne-ogungepanelogienundersøgelseaf

perspektiverpåbørnogungestrivsel.

9,10

Detpåpegesdog

også,atforældrekanværementaltfraværende,fordideer

optagetafderessmartphones,ligesomforskningviser,at

overhalvdelenafvoksneharsymptomerpåafhængighed

af sociale medier.

Anbefaling 7: Voksne som digitale rollemodeller

Voksne skal gå foran med det gode eksempel

Kommissionen anbefaler, at forældre og andre voksne omkring børn og unge går foran som det gode eksempel og er

opmærksomme på deres egen skærmbrug – særlig når de er sammen med børn og unge. Det betyder, at voksne skal

forholde sig aktivt til deres egne digitale rutiner og adfærd og minimere den tid, de bruger på skærme. Samtidig skal de

forholde sig aktivt til børn og unges digitale liv og hjælpe dem med at skabe gode rutiner. Det indebærer også, at særlig

forældre skal interessere sig for og tale med deres børn om, hvad de foretager sig online.

Forældreaftaler om børns brug af digitale tjenester

Kommissionen anbefaler, at forældre laver kollektive aftaler med de andre forældre i deres børns skoleklasser om fx

at følge anbefaling 6 om at udskyde børns smartphonedebut, samt hvornår børnene får en profil på sociale medier og

begynder at game. Ved at lave kollektive aftaler sikres det, at der ikke er børn, som bliver udelukket fra fællesskaberne,

fordi de fx ikke har en profil på et socialt medie. Kollektive aftaler kan samtidig hjælpe forældre til at modstå pres fra de-

res børn. De kollektive aftaler kan med fordel faciliteres via forældremøder i klasserne – på samme måde som fx aftaler

om alkohol – og justeres i takt med, at børnene bliver ældre. Aftalerne kan fx tage afsæt i Medierådet for Børn og Unges

forældreguides og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Sundhedsstyrelsens forskellige skærmanbefalinger.

Aftaler om skærmbrug i hjemmet

Kommissionen anbefaler, at familier laver aftaler om brug af skærme i hjemmet, som skal gælde for både voksne og

børn, så der skabes gode rutiner for alle, herunder fx at måltider er skærmfri, og at skærmen lægges væk i god tid inden

sengetid, så børn og unge får en god søvn. Derved kan hele familiens skærmbrug reduceres, så der i stedet skabes

plads til nærvær og andre aktiviteter. Aftalerne om skærmbrug kan fx tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om

skærmbrug i fritiden.

Fritids- og foreningslivet skal understøtte, at børns debut på sociale medier udskydes

Kommissionen anbefaler, at fritids- og foreningslivet bidrager til, at børn og unges debut på sociale medier udskydes, og

i stedet værner om netop at være et frirum for mange børn og unge. Frivillige trænere, ledere m.v. i fritids- og forenings-

livet skal derfor ikke oprette fx Snapchat- eller Messenger-grupper for børn og unge, da det fx kan føre til en tidlig debut

på sociale medier og bidrage til det tilgængelighedspres, mange oplever. Samtidig bør kommunikation vedr. aktiviteter i

fritids- og foreningslivet ikke foregå via sociale medier, da børn og unge derved bliver tvunget til at oprette profiler herpå.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Smartphonefrie grundskoler og ungdoms-

uddannelser

Digitaleteknologierkangivepædagogiskmeningiunder-

visningen,menbøraltidskeudfraetklartfagligtog/eller

didaktiskformål.Derudoverbørdigitaleteknologierpå

skolenbegrænses,daikke-undervisningsrelevantbrugkan

distrahere,gøreelevernepassiveogværeødelæggende

forfællesskaberneogdefysiskeaktiviteteriskolen–både

itimerne,pauserneogifritidstilbuditilknytningtilskolen.

Kommissionenfinderdetderfornødvendigtatmindske

dendistraktion,somsærligsmartphonesskaber,såderi

stedetskabesgodebetingelserforfordybelse,samvær,

fællesskabogbevægelseitimerogpauser.Kommissionen

anerkender,atderpådagtilbudsområdetalleredeerind-

førtregler,ogatmangekommuner,skolerogungdomsud-

dannelseralleredeerigangogharretningslinjerforbrug

afsmartphonesfordeældrebørn.

Deterdogsamtidigvigtigt,atbørnogungekanforholde

sigkritiskogkonstruktivttildigitaliseringenafsamfundet.

Eninternationalundersøgelseviser,ateleveri8.klasses

datalogisketænkningogcomputer-oginformationskom-

petencererfaldetfra2018til2023.

Deterderforafgø-

rende,atdelæreratanvendedigitaleteknologierogforstå

tjenesternesunderliggendeforretningsmodellerogdesign.

Anbefaling 8: Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser

Grundskoler skal gøres smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem

Kommissionen anbefaler, at der indføres lovkrav om, at alle grundskoler skal være smartphonefrie. Det skal omfatte

brug af både smartphones, smartwatches og private tablets. Kravet skal også gælde i SFO og fritidshjem for børn i

grundskolen, så børns skærmbrug også minimeres uden for skoletiden. Lovkravet skal følges af en evaluering af kravets

betydning for børns trivsel og indlæring samt kravets betydning for tilslutningen til SFO og fritidshjem. I udarbejdelsen

af lovkravet kan der med fordel ses på erfaringer fra grundskoler og de fritidspædagogiske tilbud (SFO og fritidshjem),

som allerede har indført lokale smartphoneforbud.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik

Kommissionen anbefaler, at der indføres lovkrav om, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpoli-

tik. Skærmpolitikken bør udarbejdes i tæt samarbejde med eleverne, fx via elevrådet. Skærmpolitikken skal have særlig

fokus på at undgå forstyrrende og distraherende brug af smartphones og kommercielle tjenester på fx computere i

undervisningssituationer, men kan også være mere vidtgående for at understøtte de unges fysiske fællesskaber og akti-

viteter. Uddannelsesinstitutionerne kan eksperimentere med udformningen af skærmpolitikken og fx afprøve forskelli-

ge modeller. Der kan fx tages afsæt i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets anbefalinger for skærmbrug på gymnasier,

erhvervsuddannelser og den forberedende grunduddannelse (FGU).

Børn og unge skal klædes på til at anvende digitale teknologier

Kommissionen bakker op om det arbejde, der følger af

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse

fra marts 2024, hvor det blandt andet blev besluttet at integrere teknologiforståelse i udvalgte fag på udvalgte klasse-

trin i 1. til 9. klasse og som valgfag i udskolingen, da det er vigtigt, at børn og unge lærer at forholde sig kritisk til og at

anvende digitale teknologier.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU

og ungdomsuddannelser

Foratskabegoderammerforkoncentration,fordybelse

oglæringiundervisningenerdetnødvendigtikkekun

atsepåbrugenafsmartphones.Nåreleverarbejderpå

computereellertabletsiundervisningen,erderrisikofor,

atdekommertilatbrugetidenpåfxsocialemedier,spil,

gambling,shopping,videodelingstjenesterellerandre

ikke-relevantedigitaletjenester.Mereendentredjedelaf

elevernei6.og8.klasseangiverienspørgeskemaundersø-

gelse,atdebliverdistraheretaffxhjemmesiderellerapps

iundervisningen,ligesom40pct.angiver,atdebenytter

dissetilunderholdningitimerne.

Samtidigmenerstadig

flerelærere,atbrugenafitiundervisningendistraherer

eleverneogresultererimindrekoncentration,selvomen

stordelstadigmener,atitogsåermedtilatforbedreele-

vernesfaglighed,selvstændighedogevnetilatsamarbejde

ogplanlægge.

Anbefaling 9: Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser

Kommissionen anbefaler, at der i alle grundskoler, på efterskoler, den forberedende grunduddannelse og ungdomsud-

dannelser indføres firewalls, som skal spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider, apps og tjenester. Firewallen

skal blokere for sider som fx sociale medier, spil, porno, shopping, gambling og gaming på skolernes internet. Kommis-

sionen anerkender, at mange kommuner, skoler og institutioner allerede er i gang med dette, men der er behov for at

udbrede firewalls til alle grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.

Selvom der indføres en firewall, vil nogle elever formentligt finde veje til at omgå blokeringerne. Firewallen vil dog sende

et signal til eleverne om, hvilken digital adfærd der er acceptabel. Eleverne vil samtidig også kunne tilgå internettet via

deres egne enheder, hvorfor denne anbefaling skal ses i kombination med anbefaling 8 om smartphonefrie grundskoler

og ungdomsuddannelser.

Stop livestreaming af børn og unges idrætsakti-

viteter

Kommissionensbørne-ogungepanelogundersøgelsen

Perspektiver på børns og unges trivsel. En kvalitativ under-

søgelse for Trivselskommissionenpegerpå,atmangebørn

ogungeopleverfritidsaktivitetersometfrirumfradels

hverdagenstravlhedogforpligtelser,delsfraetfokus

påpræstationer.

15,16,17

blevetmereudbredtatlivestreamebørnogungesidræts-

aktivitetersomkampe,stævner,konkurrencerogopvis-

ninger,påeksempelvissocialemedier.

Kommissionen er

bekymretfor,atdetkanskabeetøgetfokuspåpræstation

ogresultaterifritidsaktiviteterneogdermedbidragetil

børnogungesoplevelseafatskulleværesuccesfuldeialle

arenaerafdereslivogtilenfølelseafutilstrækkelighed.

Iløbetafdesenesteårerdetdog

Anbefaling 10: Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

Kommissionen opfordrer idrætsforeninger til ikke at livestreame fra idrætsaktiviteter med børn og unge under 18 år,

så fokus holdes på samvær, at have det sjovt, udfordre sig selv og kunne fejle, uden at det bliver live-dokumenteret.

Dette gælder ikke for unge under 18 år, som har indgået kontrakt og indgår i eliteidrætsaktiviteter. I forlængelse heraf

opfordrer kommissionen til, at kommuner også sørger for, at idrætsaktiviteter med børn og unge ikke livestreames i

kommunale haller.

Kommissionen opfordrer samtidig til, at forældre, venner og andre tilskuere møder fysisk op til aktiviteterne, så der

skabes nærvær og atmosfære der, hvor aktiviteterne foregår.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Karakterdannelse og myndiggørelse

Kommissionenmener,atstyrkelseafbørnogungeskarak-

terdannelseeretafgørendeelementiatfremmetrivsel.

Mensderidesenereårharværetopmærksomhedpå

børnogungeslæring(kompetencer)ogtrivsel,harvisom

samfundikkeværetgodenoktilatstøtteudviklingenafbørn

ogungeskarakteregenskaberogdannelse.Trivselsudfor-

dringerneviser,atdererbehovforetstærkerefokuspåat

understøttebørnogungesudviklingafegenkarakteriform

afselvregulering,vedholdenhed,tropåegneevner,relati-

onskompetencerogansvarsfølelse,dadisseegenskaberer

beskyttelsesfaktorermodmistrivsel.

Detteerikkeenkritikafbørnogungeidag.Tværtimod.

Nårmangebørnogungeidagkæmpermedselvforholdet

Kommissionensforståelseafkarakterdannelseliggeri

forlængelseafGrundtvigstaleom”duelighedforlivet,det

menneskeligeogdetborgerlige”ogsenerePerSchultzJør-

gensensidéeromatudvikleenindrestyring,derhjælperden

enkeltetilatfindefodfæste,meningogretning.Kommissio-

nensforståelseafkarakterdannelsefremgårafboks6.1.

ogføleretpresforatpræsterepåtværsafsociale,digitale

ogfagligearenaer,erdetudtrykfor,atvisomsamfundikke

itilstrækkeligtomfangharunderstøttetbørnogunges

udviklingafafgørendekarakteregenskaber,dersætterden

enkelteistandtilathåndtereudefrakommendeforventnin-

gerogpres–herunderatkunnemodsættesigkrav,nårdet

ernødvendigt.

Boks 6.1.

Trivselskommissionens forståelse af karakterdannelse

Karakterdannelse er en dobbeltbevægelse, der betyder, at fællesskabet må understøtte, at den enkelte på én og samme

tid udvikler en række egenskaber – selvregulering, vedholdenhed og tro på egne evner – der er en forudsætning for at

kunne trives og for at kunne navigere i livet, og samtidig bibringes en ansvarsfølelse for de små og store fællesskaber,

den enkelte indgår i.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Børnogungedannerblandtandetdereskaraktervedat

spejlesigivoksne,vedatblivegivetaldersvarendeansvar

ogindflydelseogvedatopleve,atdekanhåndtereudfor-

dringerogmødeomgivelser,derforventernogetafdem.

Detforudsætteromgivelser,sombørnogungekanspejle

sigi,somgiverdemansvarogindflydelse,ogsomtrorpå,at

dekanlykkes.

Karakterdannelserummerendobbelthedmellemansvaret

forsigselvogansvaretforandreogdetfælles.Karak-

terdannelseindebærerderforogså–udoverenrække

personligeegenskaber–atblikketvendesudadfremfor

indad.Evnentilatvendeblikketudadmodfællesskabetog

detomgivendesamfundanserkommissionensometvigtigt

værnmodmistrivsel.Kommissionenserkarakterdannelse

somendelafetdansksvarpåenvestligudfordringmed

trivselsudfordringerblandtbørnogungeoganbefaler

derfor,atkarakterdannelseskalfyldemereiallearenaeraf

børnogungesliv:ihjemmet,idagtilbudogskole,ifritids-

ogforeningslivetsamticivilsamfundet.Forudenanbefa-

lingerneidetfølgendeadresseresvigtighedenafkarakter-

dannelseogsåunderanbefalingerneomentidssvarende

pædagogiskpraksisogforældreskabanno2025.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 11: Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole

• Anbefaling 12: Demokratisér muligheden for at komme på efterskole

• Anbefaling 13: Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold

• Anbefaling 14: Flere unge i fritidsjob

• Anbefaling 15: Flere børn og unge med erfaring med frivillighed

• Anbefaling 16: Kunst og kultur for flere børn og unge

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Fakta

Formålsparagraf i dagtilbudsloven

Formål for dagtilbud

§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse

gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæg-

gende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og

understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og

bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemil-

jø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forstå-

else for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidra-

ge til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god

overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde

med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang

mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle

og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Formålsparagraf i folkeskoleloven

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kund-

skaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og

giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og

historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til

deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den

enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for

oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og

fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og

handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens

virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Kilde: Bekendtgørelse

af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

[Dagtilbudsloven], LBK nr. 988 af 27/08/2024, Lovtidende A (2020)

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen [Folkeskoleloven], LBK nr. 989 af

27/08/2024, Lovtidende A (2024).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Karakterdannelse som en central del af dagtilbud

og folkeskole

Styrkelseafbørnogungeskarakterdannelse–forstået

somegenskabersomselvregulering,vedholdenhed,tropå

egneevnerogansvarsfølelse–eretafgørendeelementiat

fremmetrivsel.Opgavenmedatunderstøtteudviklingen

afbørnogungeskarakterdannelsebørderforprioriteres

påennyoganderledesmådeibådedagtilbudogskole.

Idagfremgårdannelseiformålsparagraffenidagtilbudslo-

venogalsidig

udviklingiformålsparagraffenifolkeskolelo-

ven.Menforatkarakterdannelsekanfåenstørrepladsi

dagtilbudogfolkeskolen,anbefalesdet,atopgavenmedat

udviklebørnogungeskarakterfremhævessomendelaf

formåletmedbådedagtilbudogfolkeskole.Itillæghertil

anbefalesdet,atindholdetpålærer-ogpædagoguddan-

nelsenogpådenpædagogiskeassistentuddannelsepå

sigtjusteres,såderogsåherkommerfokuspåudviklingaf

børnogungeskarakterdannelse.

Anbefaling 11: Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole

Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven

Kommissionen anbefaler, at for at karakterdannelse kan få en større plads i dagtilbud, skal opgaven med at udvikle børns

karakter fremhæves som en del af dagtilbuds formål.

Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i folkeskoleloven

Kommissionen anbefaler, at for at karakterdannelse kan få en større plads i folkeskolen, skal opgaven med at udvikle

børn og unges karakter fremhæves som en del af skolens formål. Karakterdannelse skal prioriteres på lige fod med

målsætninger om at styrke faglige færdigheder og kompetencer.

Karakterdannelse som en del af lærer- og pædagoguddannelserne

Kommissionen anbefaler, at der i det kommende arbejde med en reform af de professionsrettede videregående uddan-

nelser, herunder pædagoguddannelsen, er fokus på karakterdannelse, trivsel, myndiggørelse, alderssvarende inddragel-

se m.v. Tilsvarende skal der også være fokus på disse forhold i fremtidens læreruddannelse.

Karakterdannelse som en del af den pædagogiske assistentuddannelse

Kommissionen anbefaler, at Fællesudvalget for erhvervsrettede velfærdsuddannelser (FEVU) ændrer kompetencemå-

lene i den pædagogiske assistentuddannelse, så kompetencer til at understøtte børns karakterdannelse bliver en del af

kompetencemålene.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Demokratisér muligheden for at komme på

efterskole

Deunikkefagligerammer,denpædagogiskepraksisog

livsoplysningen,somprægerefterskolerne,kannogetsær-

ligtiunderstøttelsenafetgodtungdomslivogstyrkelse

afungeskarakterdannelse.Efterskoleeleverbliverendel

afetsærligtfællesskab.Gennemdedagligepligteropnår

deenansvarsfølelseogvedatindgåifxgymnastikopvis-

ninger,udelivsaktiviteter,morgensamlingellermusicals

lærerdeatudfordresigselv.Rammerne,hvoreleverbor

sammen,erogsåmedtilatunderstøtteogudvikleelever-

nessocialekompetencergennemtætteoghverdagsagtige

relationertilhinandenogdetpædagogiskepersonale.

Samletsetkandefagligeogpædagogiskerammer,som

denungemøderpåenefterskole,væremedtilatudvikle

elevernespersonligeegenskabersomvedholdenhed,selv-

regulering,tropåegneevnerogansvarsfølelse,ligesomef-

terskolernemedderesfokuspåtilværelsesoplysning,kan

givedenenkelteelevetikke-diagnostisksprogatbegribe

sigselvmedogbyggebrotilcivilsamfundet.

Detervigtigt,atefterskolerne,uagtetderesmangefortrin,

fortsatharenfagligambitionogetpædagogiskanliggende

meddeunge,ligesomefterskolernebørværeopmærk-

sommepåatminimerefrafald.

Kommissionenønsker,atflereungefårmulighedforat

kommepåefterskoleoganbefalerderfor,atadgangentil

efterskolerdemokratiseresyderligeregennemenrække

initiativer,derskalmindskeøkonomiskeogkulturellebar-

riereforatkommepåefterskoleforungefrafamiliermed

lavestindkomstogungemedikke-vestligherkomst.

Anbefaling 12: Demokratisér muligheden for at komme på efterskole

Mindske økonomiske barrierer for et efterskoleophold

Kommissionen anbefaler, at de økonomiske barrierer for et efterskoleophold mindskes gennem:

• Forhøjelse af den statslige elevstøtte for elever, der bor i familier med en lavere husstandsindkomst.

• Sætte et loft over efterskolernes rejseudgifter. Dette skal holde prisen på et efterskoleophold nede og dermed give

flere forældre mulighed for at sende deres børn på efterskole.

• Kommissionen bakker op om regeringens forslag om en pulje til tilskud til efterskoleophold til at understøtte, at nogle

unge, der har behov for et ekstra år med faglig opkvalificering og social udvikling, kan få tilskud til et 10. skoleår på en

efterskole.

Mindske kulturelle barrierer for et efterskoleophold

Kommissionen opfordrer efterskoler til at have fokus på at mindske de kulturelle barrierer for et efterskoleophold

gennem øget forældreoplysning om indhold, undervisningsform og udbytte af at gå på efterskole, så flere forældre får

interesse for at sende deres børn på efterskole. Øget information kan også gøre efterskolen til et mere overskueligt og

trygt valg blandt underrepræsenterede grupper.

Evaluering af, om adgangen til efterskoler er blevet demokratiseret

Kommissionen anbefaler, at der tre år efter igangsætningen af ovenstående tiltag gennemføres en evaluering, der skal

undersøge, om optaget på efterskolerne er blevet demokratiseret, så flere elever med forskellige socioøkonomiske og

kulturelle baggrunde starter på efterskole.

Flere forældre og unge bør vælge efterskoler til

Kommissionen anbefaler, at forældre såvel som unge overvejer efterskoleophold.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

Styrke mulighederne for, at flere unge tager et

højskoleophold

Højskolerneshovedsigteerlivsoplysning,demokratisk

dannelseogfolkeoplysning.Højskolerneharmedudgangs-

punktiforskelligeværdierogfokusområderiforlængelse

afhovedsigtetderforfokuspåkarakterdannelse,personlig

udviklingogmyndiggørelse.Højskolernegiverdesuden

denenkelteerfaringmedatindgåiogtageansvarfor

fællesskaber.Skoleformenkansåledes,ligesomdeter

tilfældetmedefterskolerne,væreendelafsvaretpå

trivselsudfordringerne,blandtandetfordihøjskolerkan

bidragetilungeskarakterdannelse.

Deterlangtfraalleunge,derfindervejtilhøjskolerne.

Detkanfornogleungeblandtandetskyldeskulturelle

forskelle,herunderatdetikkeeralle,derharkendskab

tilskoleformenellerkanseværdienafethøjskoleophold,

mensdetforandreungeeregenbetalingentilethøjskole-

ophold,derkanværeenbarriere.

Anbefaling 13: Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold

Flere unge bør prioritere et højskoleophold

Kommissionen anbefaler, at unge prioriterer at tage et højskoleophold, da det for mange unge kan være med til at udvik-

le deres sociale og personlige egenskaber, være horisontudvidende og give dem en oplevelse af at indgå i et fællesskab.

Højskoler bør udbyde flere stipendier til et højskoleophold

Kommissionen opfordrer relevante aktører og de enkelte højskoler til at arbejde for at øge udbuddet af stipendier, som

unge kan søge som økonomisk tilskud til at nedsætte egenbetalingen for et højskoleophold. Det kan gøres ved, at Folke-

højskolernes Forening i Danmark (FFD) eller de enkelte højskolers venne- og elevforeninger m.m. søger flere midler til

nye og eksisterende stipendier hos fx fonde, virksomheder eller privatpersoner.

Flere fripladser på højskoler og mulighed for fritagelse for egenbetalingskravet

Kommissionen opfordrer højskoler, der har økonomisk mulighed herfor, til at oprette flere fripladser, der kan være med

til at muliggøre et højskoleophold for dem, der har sværest ved selv eller ved hjælp af andre at finansiere et højskoleop-

hold. En model kan tage udgangspunkt i en frivillig forsøgsordning, hvor højskoler med kapacitet, særlige kompetencer

m.v., som ønsker at være en del af forsøgsordningen, fritages for højskolelovens egenbetalingskrav

til gengæld for, at

de garanterer nogle fripladser. Forsøget kan henvende sig til unge, der er underrepræsenteret på højskoler, herunder

unge med anden etnisk baggrund end dansk eller socialt udsatte unge, for at styrke mangfoldigheden i elevgruppen. En

fripladsmodel bør tage højde for, at fripladsmodtageren skal være motiveret for at komme på højskole.

Mindske kulturelle barrierer for et højskoleophold

Kommissionen opfordrer højskoler til i samarbejde med relevante aktører at lave en øget indsats for oplysning om

højskoletilbuddet, dets indhold, undervisningsform og udbytte, så flere unge, der af forskellige grunde ikke kender hertil,

får interesse for højskoler. Øget information kan gøre højskoler til et mere overskueligt og trygt valg blandt underre-

præsenterede grupper.

i Ifølge højskolelovens § 8 skal en højskole fastsætte en elevbetaling for deltagelse i et kursus. Den fastsatte elevbetaling må ikke være væsentligt over

gennemsnittet for højskoler og ikke under den sats for mindste elevbetaling der årligt fastsættes på finansloven. Hvis initiativet tager udgangspunkt i en

forsøgsordning, giver højskolelovens § 21 mulighed for at fravige egenbetalingskravet i § 8.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

100

Flere unge i fritidsjob

Gennemfritidsjoblærerungefra13årogopattage

ansvarogindgåpåenarbejdspladsmedfastenormerog

strukturer.Etfritidsjobkanværemedtilatudvikleog

styrkeungeskarakter,bidragetiloplevelseafmeningog

tilhørsforholdogunderstøtteensundselvstændiggørel-

seogpositivselvopfattelse.Etfritidsjobgiverogsåunge

mulighedforattjenederesegnepengeogdermedopnå

mereøkonomiskuafhængighed,hvilketogsåkanhavestor

betydningformangeunge.Fritidsjobharsåledesetstort

potentialeforatforbedrenogleungestrivsel.

Etfritidsjoberungesførstemødemedarbejdsmarkedet,

ogdetervigtigt,atdetbliverenpositivoplevelseoget

godtafsættilderesfremtidigearbejdsliv.

Anbefaling 14: Flere unge i fritidsjob

Flere unge i fritidsjob

Kommissionen anbefaler, at unge (fra 13 år og op) overvejer at få et fritidsjob, da det for mange unge kan være med til

at udvikle deres sociale og personlige kompetencer, herunder give dem en følelse af ansvar, tro på egne evner og mere

økonomisk uafhængighed.

Kommissionen anbefaler endvidere, at forældre opfordrer til og støtter op om, at deres barn får et fritidsjob.

Øget samarbejde mellem kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv om flere unge i fritidsjob

Kommissionen opfordrer kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv til i højere grad at samarbejde om at

forberede unge til fritidsjob og sætte dem i kontakt med lokale virksomheder, fx gennem praktikforløb.

Et godt første møde med arbejdsmarkedet

Kommissionen opfordrer til, at arbejdspladser har et særligt fokus på at give unge et godt og trygt første møde med

arbejdsmarkedet.

Undervisning på skoler og kommunale ungdomsskoler med henblik på, at unge får et fritidsjob

Kommissionen opfordrer til, at skoler og kommunale ungdomsskoler tilrettelægger undervisning, erhvervspraktik og

fritidsundervisning, der giver de unge forudsætninger for at søge og varetage et fritidsjob.

Implementere initiativerne fra regeringsudspillet

Flere unge skal have et fritidsjob

Kommissionen bakker op om regeringsudspillet Flere

unge skal have et fritidsjob

og regeringens og arbejdsmarkedets

parters Fælles

forståelse om flere i fritidsjob fra juni 2024 samt den politiske aftale om flere unge i fritidsjob fra septem-

ber 2024. Kommissionen anbefaler, at regeringen prioriterer implementeringen af initiativerne i udspillet, herunder

særlig initiativer, der handler om at gøre det lettere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et job, forenkling af

arbejdsmiljøreglerne samt automatisk oprettelse af frikort, når unge fylder 13 år.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

101

Flere børn og unge med erfaring med frivillighed

Gennemfrivillighedkanbørnogungefåerfaringer,der

bidragertilatstyrkedereskarakterdannelse.Vedat

engageresigfrivilligtlærerbørnogungeatbidragetilde

omgivelser,deerendelaf,ogskabeværdiforandre.Det

kanfremmeudviklingenafansvarlighedogselvstændig-

hedsamtbørnogungestropåegneevner.Atlavefrivilligt

arbejdekanværeenglædeisigselvogkanligeledesgive

børnogungeenoplevelseafatværeendelafetmenings-

fuldtogforpligtendefællesskab,hvordeharmulighedfor

atudviklerelationerisamarbejdetometfællestredje.

Anbefaling 15: Flere børn og unge med erfaring med frivillighed

Brug de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillighed

Kommissionen opfordrer kommuner og folkeskoler til at bruge de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillig-

hed og give eleverne mulighed for at få erfaring med frivillighed, fx ved at tage en træneruddannelse. Kommissionen op-

fordrer til, at lokale valgfag udbydes i samarbejde med det lokale foreningsliv. Med Aftale

om folkeskolens kvalitetsprogram

– frihed og fordybelse fra marts 2024 er der tilført dobbelt så mange timer til de lokale valgfag i folkeskolen i 7.-9. klasse.

Fokus på at bruge den obligatoriske erhvervspraktik i frivillige foreninger og organisationer

Kommissionen opfordrer kommuner og skoler til at understøtte elever i at tage erhvervspraktik i frivillige foreninger

eller organisationer. Dette kan give eleverne erfaring med hverdagen på en arbejdsplads med frivillighed og udvide

elevernes horisont, hvad angår et civilsamfund med frivilligt engagement. Med Aftale

om folkeskolens kvalitetsprogram –

frihed og fordybelse fra marts 2024 er der indført obligatorisk erhvervspraktik i 7.-9. klasse.

Forsøg med frivillighedspraktik

Kommissionen opfordrer frivillige foreninger og organisationer til at udvikle og afprøve koncepter for praktikforløb,

som kan tilbydes kommuner og skoler for at styrke elevernes kendskab til og erfaring med frivillighed. Det kan foregå

som praktikforløb på 7.-9. klassetrin i forskelligt omfang og af forskellig varighed. Frivillighedspraktikken kan kobles til

det faglige indhold i undervisningen, så eleverne er forberedt på praktikken og kan se sammenhængen mellem skolens

fag og det, de oplever i praktikken. Det kræver ressourcer fra foreningslivets side, og derfor anbefaler kommissionen, at

der afsættes midler hertil til frivillige foreninger og organisationer.

Lettere at kombinere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med frivilligt engagement

Kommissionen opfordrer til, at der implementeres tiltag både lokalt og nationalt, der kan få studieliv og frivilligt enga-

gement til at spille bedre sammen, herunder at man lokalt har blik for betydningen af frivilligt engagement, når man

vurderer fravær på uddannelserne. Det skyldes, at flere unge stopper med at være frivillige, når de starter på fx en

uddannelse, og derfor kan få sværere ved både at være aktive i civilsamfundet og på uddannelsen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

102

Kunst og kultur for flere børn og unge

Børnogungesdeltagelseikunstneriskeogkulturelle

aktiviteterkanbidragepositivttilderestrivsel,karakter-

udviklingogderesdannelsemeregenerelt,bådenårdet

aktivtudøves,ognårdetoplevessompublikum.Kunstog

kulturkangiveenudvidetreferenceramme,hvorbørnog

ungekanfåvækketderesnysgerrighedogbliveoptaget

afnoget,derliggerudenfordemselv.Kunstogkulturkan

tilbydebørnogungeenprismeatanskueverdenigen-

nemoggiverdemnogetatspejlesigi.Igennemkunstog

kulturkanbørnogungemødeforskelligeperspektiverog

livssituationer,derkanværemedtilatstyrkederesempati

ogforståelseforandre.Kunstogkulturkanogsåværemed

tilatforankrebørnogungeidereshistorieogkulturelle

ophavogdervedunderstøtteendemokratiskdannelseog

giveoplevelsenafatværeendelafnogetstørre.

Aktivitetersomfxmusik,teater,billedkunstoglæsning

kangiveglædeogfordybelse,ogdeltellerudøvetsammen

medandrekandetsamtidigstyrkesocialekompetencer

oggiveenoplevelseafatværeendelafetmeningsfuldt

fællesskab,hvilketerbeskyttendefaktorerfortrivsel.

Anbefaling 16: Kunst og kultur for flere børn og unge

Fremme børn og unges læseglæde via kommunale bibliotekstilbud

Kommissionen opfordrer kommuner til at prioritere at styrke det samlede kommunale bibliotekstilbud til børn og unge,

herunder samarbejdet mellem folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre (de tidligere skolebiblioteker) samt

at folkebibliotekerne fortsætter med at udvikle og udbrede læseglædeinitiativer. Formålet er at understøtte børn og

unges læseglæde i både dagtilbud, skole og fritid.

Kommissionen opfordrer desuden kommuner, dagtilbud og folkeskoler til at prioritere fornyelse af fysiske bogsamlinger

samt til, at folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i deres samarbejde har fokus på at udfolde, hvordan børn og

unge kan få personlig vejledning og understøttes i at finde bøger, der vækker deres interesse og læselyst.

Kommunal prioritering af kulturtilbud for børn og unge

Kommissionen opfordrer kommuner til at udbyde en bred vifte af kulturtilbud, så flere børn og unge får mulighed for at

engagere og fordybe sig kunstnerisk og kreativt, fx i billedkunst, drama eller dans. I udbredelsen af kommunale kulturtil-

bud til børn og unge kan der med fordel være fokus på at styrke fællesskabende aktiviteter.

Kommissionen opfordrer desuden kommuner til at arbejde for at udbrede adgangen og kendskabet til kommunale

kulturtilbud på tværs af landet og uanset social baggrund, da der i dag er en social og geografisk forskel på, hvem der be-

nytter kommunale kulturtilbud. Kommuner kan med fordel dele viden om, hvordan kommunale kulturtilbud kan udvikles

og udbredes.

Opbakning til forsøg med kulturpas til unge

Kommissionen bakker op om forsøget med kulturpas for de ca. 43.000 unge uden for uddannelse og job samt de ca.

8.000 unge, der er i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU). Kulturpas skal hjælpe flere unge med at få

adgang til kulturelle oplevelser og fællesskaber, især dem, der er mindre tilbøjelige til at bruge tilbuddene på grund af

økonomiske og sociale barrierer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

103

En tidssvarende pædagogisk praksis

Dagtilbud,grundskoler,herunderfritidspædagogiske

tilbud,ogungdomsuddannelserervigtigearenaerforbørn

ogungestrivsel.Pædagogikerencentralkomponent,når

mistrivselskalforebygges.Pædagogikkengørdetmuligt

atvævebarnetindienverden,deralleredeeksisterer,og

samtidiggivepladstilbarnetsegneforståelserogfortolk-

ningerafverden.

Pædagogikkenkansåledesværemed

tilatdannebørnogungeskarakter,sådeihøjeregradud-

vikleregenskaber,derkanvirkesombeskyttelsesfaktorer

modmistrivsel.Detkanfxværeegenskabersomvedhol-

denhed,ansvarsfølelse,selvregulering,selvforståelse,tro

påegneevner,følelsesforståelseogevnentilatdeltagei

forpligtendefællesskaber.

Ensådanpædagogiskpraksisharkommissionenvalgtat

kalde

en tidssvarende pædagogisk praksis.Meddentidssva-

rendepædagogiskepraksisønskerkommissionenkonkret

at(1)styrkebørnogungeskarakterdannelse,(2)undgå,at

børnogungeudgrænsesfradebrede,almenefællesskaber

samt(3)atminimerebørnogungesoplevelseafforpustet-

hed,jf. kapitel 5.

Kommissionentagerdetsamtidigalvorligt,atmangebørn

ogungeharstoreforventningertilsigselvogtilværelsen,

somkanfølessværeatindfri.Foratimødekommedette

menerkommissionen,atderbørforetagesnoglejusterin-

gerfrapolitiskside,derkanværemedtilatformindske

børnogungesoplevelseafforpustethedogskabeflere

frirumidereshverdag.

Hvadderertidssvarendepædagogik,vilafhængeafden

konkretekontekst,aldersgrupperogdekonkretebehov.

Kommissionenmeneralligevel,atderer pædagogiske

praksisser,dererbedreendandreilysetaftrivselsud-

fordringerneblandtbørnogunge.Detindebærerblandt

andet,atpædagogikkenskalunderstøttedenenkeltes

engagement,kundskabstilegnelse,myndighedogkarakter-

dannelse,ogatflerebørnogungekantrivesidemangfol-

digefællesskaber,sometlivbeståraf.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 17: En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser

• Anbefaling 18: En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

• Anbefaling 19: Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

• Anbefaling 20: Ændring af karakterskalaen

• Anbefaling 21: Justering af prøvetrykket i folkeskolen

• Anbefaling 22: Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

• Anbefaling 23: Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

104

En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud,

grundskoler og på ungdomsuddannelser

Pædagogiskpraksiskanforebyggemistrivsel.Medopfor-

dringenomenøgetbrugaftidssvarende

pædagogisk praksis

ønskerkommissionenatkastelyspåenpædagogiskprak-

sis,derkanbidragetilatreduceremistrivslenogskabe

stærkefællesskaber.

Anbefaling 17: En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsud-

dannelser

Kommissionen opfordrer til, at der i øget grad benyttes en tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler,

herunder fritidspædagogiske tilbud, og på ungdomsuddannelser. Kommissionen mener, at en tidssvarende pædagogisk

praksis – uagtet lokale forskelle og tilgangen på tværs af aldersgrupper – bør have fokus på, at:

• styrke børn og unges engagement, kundskabstilegnelse, myndighed og karakterdannelse

• skabe deltagelsesmuligheder for alle

• give plads til refleksion i og over den pædagogiske praksis.

Øget brug af pædagogiske praksisser, der styrker karakterdannelsen

Styrket karakterdannelse er en central forudsætning for trivsel hos alle børn og unge. Ved karakterdannelse forstås tro

på egne evner, vedholdenhed, ansvarsfølelse, selvregulering og nysgerrighed samt evnen til at deltage i og tage ansvar

for og forpligte sig i fællesskaber. Karakteristika, som forskning adresserer som vigtige for trivsel. En tidssvarende pæ-

dagogisk praksis, der styrker karakterdannelsen, kan fx bestå af følgende tilgange:

• Mød børn og unge med omsorg, empati og nysgerrighed.

• Vær autoriteter som voksne og hav en tydelig tilgang med klare rammer, fx i klasseledelsen i grundskolen og på ung-

domsuddannelserne.

• Fokuser på mestringsstrategier, der styrker børn og unges evne til fx koncentration og selvregulering.

• Arbejd med relationer børn og unge imellem og mellem børn/unge og voksne.

• Giv plads til fordybelse og fortabelse i forskellige typer leg og læring.

• Sæt fokus på fysiske og analoge fællesskaber, så børn og unge lærer at indgå og navigere i fællesskaber.

• Integrer bevægelse og arbejd med realistiske kropsforståelser og sund kropsbevidsthed i den pædagogiske praksis og

i undervisningen.

• Flyt i perioder aktiviteter og undervisningen ud i naturen, så børn og unges kroppe, sanser og nysgerrighed kommer i

spil på anderledes måder.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

105

Øget brug af fællesskabsorienterede pædagogiske praksisser

Der er for mange børn og unge, der oplever ikke at være inkluderet i hverdagen i landets institutioner og i den daglige

undervisning. Det kan føre til eksklusion og mistrivsel. Oveni dette kan det svække børn og unges engagement, kund-

skabstilegnelse, myndighed, karakterdannelse og generelle ressourcer. Tidssvarende pædagogiske praksisser, der

understøtter deltagelsesmuligheder for alle, kan fx bestå af følgende tilgange:

• Hav blik for børn og unges ressourcer, så de faglige og sociale krav er afstemt med barnet/den unges deltagelsesfor-

udsætninger.

• Mød alle børn og unge med positive forventninger.

• Engager og inddrag børn og unge og giv dem aldersvarende medindflydelse på deres dagligdag.

• Praktiser det kollektive mobbesyn og sæt tidligt ind via fællesskabet ved uhensigtsmæssige mobbedynamikker.

• Byg bro mellem almenpædagogikken og specialpædagogikken, så specialpædagogiske principper og viden i øget grad

understøtter deltagelsesmuligheder for alle (blandt andet gennem såkaldte mellemformer mellem almen- og special-

pædagogik).

• Skab klare, genkendelige rammer og struktur i det pædagogiske arbejde og i undervisningen.

• Inddrag ressourcepersoner og andre fagligheder, når det er relevant for det enkelte barns og den enkelte unges triv-

sel og for læringsmiljøet og klassefællesskabet.

Øget brug af (selv)refleksive praksisser

En tidssvarende pædagogisk praksis, der styrker karakterdannelse, skaber deltagelsesmuligheder for alle og sikrer, at

børn og unge ikke udgrænses af de brede, almene fællesskaber, der udvikles løbende. Derfor indebærer den også, at

pædagogisk personale og undervisere løbende gives plads til selvrefleksion, observation af hinandens praksisser, spar-

ring, tværfagligt samarbejde m.v.

Fritidspædagogikkens potentiale

En tidssvarende pædagogisk praksis er også vigtig i fritidspædagogiske tilbud. Fritidspædagogik har et særligt poten-

tiale til at understøtte børn og unges trivsel, herunder fx deres leg, relationer, deltagelse i fællesskaber samt aktiviteter

baseret på lyst.

Opfordring til lokale drøftelser

Kommissionen anbefaler, at man på dagtilbud, skoler, herunder fritidspædagogiske tilbud, og ungdomsuddannelser

drøfter, hvordan en tidssvarende pædagogisk praksis skal se ud i den lokale kontekst. Kommissionen anerkender end-

videre, at en række af eksemplerne på en tidssvarende pædagogisk praksis allerede i dag er en integreret del af mange

pædagoger, lærere, undervisere og øvrigt pædagogisk personales praksis.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

106

En tidssvarende pædagogisk praksis på videre-

gående uddannelser

Entidssvarendepædagogiskpraksiskanbidragetilat

reduceremistrivslenogskabestærkefællesskaber.Kom-

missionenvurderer,atentidssvarendepædagogiskpraksis

pådevideregåendeuddannelserkanbidragetilatstyrke

destuderendestrivselogmindskefrafaldet.Samtidigvur-

dererkommissionen,atkommendepædagogiskpersonale,

lærereogunderviserem.v.vilståstærkereiselvatudøve

entidssvarendepædagogiskpraksis,hvisdeidereseget

uddannelsesforløberblevetmødtafogundervistien

sådanpraksis.

Anbefaling 18: En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

En tidssvarende pædagogisk praksis for studerende

Kommissionen opfordrer til, at studerende på videregående uddannelser bliver mødt af en tidssvarende pædagogisk

praksis, jf.

anbefaling 17. Det kan fx ske ved øget brug af mentorordninger, underviserkontakt, feedback og en styrket

vejledning.

En tidssvarende pædagogisk praksis for kommende pædagogisk personale, lærere og undervisere

Kommissionen opfordrer til, at pædagoger, pædagogiske assistenter, lærere og undervisere, der i fremtiden skal arbejde

med børn og unge, allerede i deres eget uddannelsesforløb forberedes til at udøve en tidssvarende pædagogisk praksis,

jf. anbefaling 17. Det gælder både for pædagog- og læreruddannelserne, den pædagogiske assistentuddannelse, i pæda-

gogikum og på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

107

Et stærkere almenområde, der understøtter

bedre trivsel for flere

Rammerogressourcerharbetydningfor,ihvilketom-

fangpædagogiskpersonaleidagtilbudogpågrundskoler

kanpraktiseretidssvarendepædagogiskepraksisserog

udfoldederesgrundfaglighed.Derbrugesidagbetydelige

ressourcerpådagtilbudoggrundskoler.Kommissionenan-

befaler,atflereafdisseressourcerprioriterestiletstærkt

almenområde,hvorrammerogpædagogikunderstøtter

bedretrivselforflere.

Påflereaflandetsskolerfindesderenrækkegodeeksem-

plerpåindsatser,hvorderinvesteresipædagogisketiltag,

derunderstøtter,atflereeleverkantrivespåalmenområ-

det,oghvorfærrederforsegregerestilspecialundervis-

ningstilbud.Eteksempelherpåerbrugenaftolærerordnin-

ger,hvornyforskningviser,atelevermedsærligebehovi

øgetomfangkanindgåogtrivesialmenundervisningen,og

atsådanneordningerkantilrettelæggesomkostningsef-

fektivt.

Anbefaling 19: Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

Kommissionen anbefaler, at kommuner inden for deres nuværende økonomi investerer i et stærkt almenområde, hvor

der bedrives tidssvarende pædagogisk praksis, der kan skabe bedre trivsel for flere børn og unge.

Kommissionen anbefaler samtidig, at der fra centralt hold prioriteres midler til et varigt løft til arbejdet med et styrket

almenområde, så flere børn og unge kan trives i det brede fællesskab og færre segregeres til specialundervisningstilbud.

Afsæt midler til dagtilbud, så det brede fællesskab kan skabe bedre trivsel for flere

Kommissionen anbefaler, at der fra centralt hold afsættes midler til at understøtte en tidssvarende pædagogisk praksis

i dagtilbud. Det vil være op til en lokal vurdering, hvordan målet om en tidssvarende pædagogisk praksis på almenom-

rådet realiseres, men kommissionen anbefaler fx at prioritere arbejdet med mindre børnegrupper, opkvalificering til

arbejdet med børn i udsatte positioner, flere uddannede fagprofessionelle, og at PPR rykker tættere på den pædagogi-

ske praksis.

Afsæt midler til folkeskolen, så almenområdet kan skabe bedre trivsel for flere

Kommissionen anbefaler, at der omprioriteres varige midler samt midler til en 4-årig omstillingspulje, der skal bidrage til

omstillingen til en fortsat mere tidssvarende pædagogisk praksis i folkeskolen.

Det vil være op til en lokal vurdering, hvordan midlerne bedst understøtter arbejdet med en tidssvarende pædagogiske

praksis, men kommissionen anbefaler fx brug af to-voksenordninger, brug af mindre hold for de mest udfordrede elever,

at PPR rykker tættere på praksis og mere tværfagligt samarbejde mellem almen- og specialområdet.

Kommissionen bakker endvidere op om, at der i de seneste år allerede er afsat midler til at styrke almenområdet. Det

gælder blandt andet i regi af Aftale

om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, hvor der er prioriteret midler til

en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik og til flere pædagogiske kompetencer tæt på ele-

verne. Endvidere vil kommissionen fremhæve Aftale

om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL, med

hvilken det er aftalt at løfte kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., og hvor der er enighed om, at folkeskolens

almenklasser skal kunne mere for flere.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

108

Ændring af karakterskalaen

Dennuværendekarakterskalabliveroftekritiseretaf

aktørerpåuddannelsesområdetogimedierne.Enevalu-

eringaf7-trins-skalenfra2019viser,atskalaenpåflere

områderfungererefterhensigten,menatdersamtidig

kanværenogleudfordringervedden.Fxdestorespring

mellemskalaensmidterstekarakterer(4,7og10),som

kangøredetsværtatsynliggøreeleverogstuderendes

fagligeudvikling.Ligeledeserdetuhensigtsmæssigt,atden

nuværendeskalalæggervægtpåpræstationensmangler

vedrørendedefagligemålfremfordet,elevengørgodt.

Dissekritikpunkterfremhævesogsåikommissionens

børne-ogungepanel,hvorflerebørnogungepegerpå,at

deoplever,atdennuværendekarakterskalaermedtilat

opretholdeennulfejlskultur,ogatdererforlangtmellem

skalaensmidterstekarakterer.

Selvomdeteruklart,

ihvilkenudstrækningenændringafkarakterskalaen

vilhaveendirekteindvirkningpåbørnogungestrivsel,

tilslutterkommissionensigkritikkenafdennuværende

karakterskala.

Anbefaling 20: Ændring af karakterskalaen

Kommissionen anbefaler, at regeringen ændrer karakterskalaen, så der er et mindre spring mellem skalaens karakterer,

og så skalaens trinbeskrivelser i mindre grad fokuserer på mangler. Dette bør ske med afsæt i arbejdet fra Ekspertgrup-

pe for ændring af karakterskalaen, som afrapporterede i september 2020.

Justering af prøvetrykket i folkeskolen

Fortællingenidenoffentligedebatometuddannelses-

systemprægetafpræstationer,accelerationogtidspres

synesathavesatsigiungesomenfølelseafforpustethed.

Mangeungeikommissionensbørne-ogungepanelfor-

tæller,atfolkeskolensprøverkangivedemenoplevelseaf

travlhedogpræstationspresiudskolingsårene.

Samtidig

oplevereleverifolkeskolen,atforberedelsetilprøver

fylderformegetiundervisningeniudskolingsårene.

Dermedrisikererprøverneattagetidfraandreunder-

visningsaktiviteterogmindskemulighederneforvarieret

undervisning.

Med

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og

fordybelseframarts2024erdetbesluttetatnedsætteen

ekspertgruppeforfolkeskolensprøver,derskalbidrage

tilmerekonsolideretvidenom,hvordanprøvernevirkeri

dag,ogkommemedanbefalingertil,hvordanprøvernekan

videreudviklesogprøvetrykketjusterespåsigt.

Anbefaling 21: Justering af prøvetrykket i folkeskolen

Kommissionen bakker op om, at ekspertgruppen for folkeskolens prøver nedsat i regi af Aftale

om folkeskolens kvalitets-

program – frihed og fordybelse fra marts 2024 ser på, hvordan prøvetrykket i folkeskolen på sigt kan justeres. Kommis-

sionen mener, at der bør opretholdes prøver med tydelige krav til eleverne, men at prøverne bør justeres, så elever

og læreres fokus rettes væk fra prøverne og mod elevernes generelle læring og udvikling. Det skal give bedre plads til

andre undervisningsaktiviteter i udskolingsårene, der blandt andet fokuserer på fællesskab, natur og fysisk udfoldelse.

Det er væsentligt, at prøverne i udskolingen sammensættes og udformes på en måde, så de sikrer sammenhæng til

fagenes formål, afspejler de kompetencer, der reelt giver det bedste billede af elevens faglige forudsætninger for at

gennemføre en ungdomsuddannelse, samt så vidt muligt sikrer, at alle elever med udgangspunkt i den undervisning, de

har modtaget i folkeskolen, har lige muligheder for at klare sig godt til prøverne – uanset social baggrund.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

109

Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på

de gymnasiale uddannelser

Brugenafkaraktererogderesrolleiuddannelsessystemet

ermedjævnemellemrumgenstandforoffentligdebat.Af

ogtilbliverkaraktererogkarakterfokuskoblettilpræsta-

tionspresogderigennemtrivsel.Vedtrivselsmålingernepå

degymnasialeuddannelsersvarerknaphalvdelenafgym-

nasieeleverne,atdetitellermegettitfølersigpressetpå

grundafkarakterer.

Ikommissionensbørne-ogungepanel

giverflereungeligeledesudtrykfor,atkaraktererblandt

andetkanhaveennegativindflydelsepåderestrivsel,og

atdeoplever,atmængdenafkaraktererkanmedføreet

størrefokuspåatpræstere.

Menetforsøgmedkarak-

terfri1.g.viser,atflertalletafeleveroplever,atdebliver

usikre,nårdeikkefårkarakterer,fordideikkekender

deresfagligeniveau,ligesomstørstedelenafelevernefore-

trækkeratfåbådekaraktererogfeedbackforenopgave.

Ensenereundersøgelseafeffektenafforsøgetindikerer

dog,athvisenstordelafkarakterernei1.gfjernesog

erstattesafandreevalueringsformer,hardetforeleveri

forsøgetenpositiveffektpågennemførelsenafgymnasiet.

Dererdertilindikationerpå,atforsøgetstyrkerelevernes

overgangtiluddannelseeftergymnasiet.Undersøgelsen

kanikkekonkludereeneffektpåelevernestrivsel.

Anbefaling 22: Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

Kommissionen anbefaler, at regeringen igangsætter en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang den løbende brug

af karakterer kan anvendes mere hensigtsmæssigt på de gymnasiale uddannelser, med henblik på at reducere oplevel-

sen af pres hos eleverne. Det vil forudsætte en større afdækning af, hvordan karakterer gives i dag i gymnasiet, effekter-

ne heraf m.v.

ii Eleverne har svaret på spørgsmålet ”Hvor

ofte føler du dig presset pga. karakterer?”. Omfatter elever på stx, hhx, htx, toårig hf, 2-årig stx og pre-IB. (Uddannel-

sesstatistik.dk, elevtrivsel).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

110

Færre klasseskift ved grundforløbet på de

treårige gymnasiale uddannelser

Detreårigegymnasialeuddannelserindledesmedettre

månederlangtgrundforløb,somskaldannegrundlag

forelevernesvalgafstudieretning.Eftergrundforløbet

vælgerelevernestudieretning,ogderdannesnyeklasser.

Alleeleverkommerderforiudgangspunktetinyeklasser

eftergrundforløbet.Kommissionenservæsentligefordele

ved,atungealleredeiforbindelsemedoptagelsepåen

gymnasialuddannelsetilkendegiver,hvilkenstudieretning

deønsker(somvargældendepraksisførgymnasiere-

formeni2017).Detgivermulighedforatdanneklasser

alleredevedstudiestart,ogikkesomidagførstefterettre

månederlangtgrundforløb.Dettekanstyrkerelationsar-

bejdetmellemlærereogeleverogpotentieltmodvirke,at

nogleeleverskalstarteiennyklassetogangeindenfor

tremåneder.Derskalfortsatværemulighedforatskifte

studieretningeftergrundforløbetfordeelever,derønsker

det.

UndersøgelsenPerspektiver

på børn og unges trivsel: En

kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionenviser,at

uddannelsesinstitutionerneudgørrammenformangeafde

ungesfællesskaber,ogatungeoftefinderdereshverdags-

fællesskaberher.

Mangelpåfællesskabogtilhørsforhold

iskolekontekstkanderforhavestornegativbetydningfor

denenkelteogføretilmistrivselogskolefravær.Under-

søgelsenviser,atdetersværtogtagertidatetablerenye

fællesskaber,nårmanskifterskoleelleruddannelse,og

atdeternemmereatværesigselvidefællesskaber,man

længeharværetendelaf.

Anbefaling 23: Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

Kommissionen anbefaler, at der i forbindelse med fremtidige forhandlinger om de gymnasiale uddannelser tages stilling

til grundforløbets opbygning, herunder med fokus på færre klasseskift, for at sikre gode klassefællesskaber og styrke

relationsarbejdet mellem lærere og elever.

Kommissionens noterer sig, at der er ændringer på vej i ungdomsuddannelseslandskabet, herunder i forhold til karak-

terkrav, jf.

regeringens udspil Flere i gymnasiet. Kommissionen opfordrer i den forbindelse til, at der er opmærksomhed på

eventuelle implikationer for trivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

111

Fællesskaber i fritiden

Deltagelseiogtilknytningtilfællesskaberharafgørende

betydningforbørnogungestrivsel,blandtandetfordi

givendefællesskaberkanmodvirkeensomhed,giveen

følelseafathøretil,givesocialstøtte,styrkerelationel-

lekompetencerogskabemening.Derudoverkanmani

fællesskaberværenogetforandreogopleveensamhørig-

hed.Tryggeoginkluderendefællesskaberogoplevelseaf

meningerbeskyttendefaktorerforbørnogungestrivsel,

ligesomdeterfremhævetsombetydningsfuldtibåde

kommissionensfolkehøringogkommissionensbørne-og

ungepanel.

30,31

Børnogungeeridagsjældneresammenmedderesvenner

endfor15årsiden

ogbrugermindretidpåselvorga-

niseretleg.

Derforspillerfritids-ogforeningsliveten

kvalitativnyrollemedhensyntilatunderstøttebørnog

ungestrivsel.

Derfindesmangeforskelligetyperaffritidsaktiviteter,og

derersamtidigforskelligetyperaforganiseringer,fxfor-

eningsdrevnetilbud,selvorganiseredetilbudogkommer-

cielletilbud.Foreningsliveterbyggetopomdemokratiske

fællesskaber,hvordetenkeltemedlemermedtilattage

ansvarogsætteretningforfællesskabetiforeningen.Her

lærerman,atensstemmeharværdi,ogatmanpådemo-

kratiskviskanskabeforandringertilgavnforensforening.

Samtidigfungererforeningslivetsomlokaltsamlingssted

ogfrirumformangebørnogunge.Deterikkenoget,vi

somsamfundmåtageforgivet,mennoget,sombørunder-

støttesogværnesom.

IDanmarkharvietrigtforeningslivogenlangtraditionfor

etmangfoldigtogstærktcivilsamfund,hvorbørnogunge

gennemfritidsaktiviteterkanmødeandremedsamme

interesserogindgåifællesskaber.Godefritidsfællesska-

berbidragertilatfremmefølelsenaftilhørsforholdog

samhørighed.Fritids-ogforeningslivetbidragertilatlære

børnogungeatmestrenyeudfordringer,tageansvarog

forpligtesigtilfællesskaber.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 24: Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

• Anbefaling 25: Alle kommuner bør have en fritidspasordning

• Anbefaling 26: Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet

• Anbefaling 27: Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet

• Anbefaling 28: Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

112

Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet

sammen med andre

Nårbørnogungedyrkerfritidsaktivitetersammenmed

andre,kandeopleveatværeendelaftryggeoggivende

fællesskaber,somerbaseretpåderesinteresser.Forbørn

ogungekanfritidsaktiviteterværeetfrirum,hvordekan

opleveatfordybesigienselvvalgtaktivitetogudviklesig

personligtogsocialt.Fritidsaktiviteterkandesudenbidra-

getilatstyrkebørnogungeskognitiveudvikling,koordi-

nationogmotorik.Ifølgebørnogungeikommissionens

børne-ogungepanelererfritidsaktivitetervigtige.

Anbefaling 24: Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

Kommissionen anbefaler, at forældre sørger for, at deres barn har en fritidsaktivitet sammen med andre, som opleves

som meningsfuld for barnet.

Kommissionen anbefaler også, at børn og unge prioriterer at dyrke en fritidsaktivitet sammen med andre. Det er ikke

afgørende, om aktiviteten er foreningsidræt, gadeidræt, friluftsliv, rollespil, musik, billedkunst eller noget andet. Det

afgørende er, at der er grobund for at indgå i et trygt og givende fællesskab baseret på interesse.

Kommissionen opfordrer til, at der på kommunalt niveau prioriteres oplysning og vejledning om fritidsaktiviteter, som

stilles til rådighed for fx skoler, som har kontakt til forældre. På den måde kan kendskab til og interesse for fritidsaktivi-

teter fremmes, også blandt grupper, der er underrepræsenteret i fritidsaktiviteter.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

113

Fakta

Fritidspas er et kommunalt forankret tilbud til børn

og unge, der lever under sociale, økonomiske og/

eller kulturelle forhold, som bevirker, at de ikke

deltager i fritidsaktiviteter i det organiserede fritids-

og foreningsliv. Kommunerne er i dag ikke forpligtet

til at have en fritidspasordning, men kan ”som

led i

det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk

støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov

for særlig støtte”, jf. barnets lov § 35, stk. 3.

Mange

kommuner har allerede en fritidspasordning.

Kommunerne kan selv fastsætte kriterier for

tildeling af støtte. Ordningerne organiseres og

sammensættes derfor på forskellige måder på tværs

af kommunerne. De fleste kommuners fritidspasord-

ninger består af økonomisk støtte til kontingenter

og udstyr til fritidsaktiviteter. I nogle kommuner

kombineres dette med fritidsvejledning.

Alle kommuner bør have en fritidspasordning

Mangebørnogungegåridagtilenfritidsaktivitet,men

noglebørnogungeleverundersociale,økonomiskeog/

ellerkulturelleforhold,sombevirker,atdeikkedeltageri

fritidsaktiviteter.Gennemkommunalefritidspasordninger

kanflerebørnogungefåmulighedforatdeltageifritids-

aktiviteter.

Anbefaling 25: Alle kommuner bør have en fritidspasordning

Kommissionen opfordrer alle kommuner til at prioritere at have en fritidspasordning målrettet børn og unge, der lever

under sociale, økonomiske og/eller kulturelle forhold, som bevirker, at de har svært ved at deltage i en fritidsaktivitet.

Det kan lokalt besluttes, hvordan ordningen skal udformes, men kommissionen opfordrer til, at kommunerne sikrer

økonomisk støtte til kontingenter og udstyr suppleret med fritidsvejledning efter behov, og at der er tilbud målrettet

underrepræsenterede grupper.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

114

Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet

Fritids-ogforeningslivetspillerenafgørenderolleforat

skabegivendeoganalogefællesskaberforbørnogunge,

derstyrkerderesrelationellekompetenceroggiverden

enkelteenoplevelseafblandtandetmening,mestringog

frirum.Dissefaktorererbeskyttendeforbørnogunges

trivselogersamtidigblevetfremhævetibådekommissio-

nensbørne-ogungepanelogkommissionensfolkehøring

sombetydningsfulde.

36,37

Detervigtigt,atbørnogunge

bliverfortroligemedfritids-ogforeningslivetogfårmulig-

hedforatdeltageigivendefællesskaberbaseretpåfælles

interesse.

Anbefaling 26: Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet

Kommunal prioritering af samarbejdet med fritids- og foreningslivet

Kommissionen opfordrer kommuner, dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser til at prioritere at styrke deres samar-

bejde med fritids- og foreningslivet.

Kommuner bør prioritere et velfungerende samarbejde med fritids- og foreningslivet ved at investere tid og ressourcer

i at lette adgangen til kommunale instanser for fritids- og foreningslivet. Det handler både om at sikre, at relevante kon-

taktoplysninger og informationer er lettilgængelige på kommunernes hjemmesider, og om at fritids- og foreningslivet

opsøges, støttes i og har mulighed for at få tilstrækkelig hjælp.

En selvstændig formålsparagraf for SFO

Kommissionen anbefaler, at der skal være en selvstændig formålsparagraf for SFO. Det er der ikke i dag. Det bør heri

fremgå, at SFO’er med fordel kan opsøge det lokale fritids- og foreningsliv, så børn præsenteres for de muligheder, som

fritids- og foreningslivet tilbyder. Som led i samarbejdet bør der være fokus på, at SFO’er har en opsøgende rolle, men

det er afgørende, at samarbejdet sker på både SFO’ernes og fritids- og foreningslivets præmisser.

Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud

Kommissionen anbefaler, at der etableres en forsøgspulje til ressourceunderstøttelse, som fritids- og foreningslivet

(både lokalforeninger, landsorganisationer og selvorganiserede initiativer) og fritidspædagogiske tilbud (SFO, klub og

fritidshjem) kan søge til at udvikle modeller for samarbejde. Erfaringerne fra forsøgsordningerne skal følges og evalue-

res, så gode erfaringer efterfølgende kan udbredes.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

115

Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og

foreningslivet

Devoksneifritidsfællesskaber,fxsportstræneren,spej-

derlederen,musiklærerenellerplaymakerenforgade-

idræt,spillerencentralrolleiatunderstøtte,atfritidsfæl-

lesskaberblivergivendeoginkluderendeforbørnogunge

uansetsocialbaggrund,forskelligebehovoglivssituatio-

ner.Devoksnespillerogsåensærligrolle,nårdetkommer

tilathjælpebørnogunge,derstårudenforellerpåkanten

afetfællesskab.

Detervigtigt,atbørnogungeopleverfritidsfællesska-

betsometsted,hvordeharlysttilatvære,oghvorder

erpladstilatværesigselv.Deterdesudenvæsentligt,

atbørnogungeoplever,atdeideresfritidsaktiviteter

udviklersigogstyrkerdereskompetencer,ogatbørnog

ungeikkefravælgeratgåtilfritidsaktiviteterpågrundaf

forældedekonkurrenceformater.

Anbefaling 27: Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet

Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet

Kommissionen opfordrer fritids- og foreningslivet til på alle niveauer og på tværs af aldersgrupper at prioritere at udvik-

le og fastholde trygge og inkluderende fællesskaber. Fritids- og foreningslivet har et ansvar for at sikre et godt miljø og

kompetente voksne (trænere, undervisere, ledere, playmakere m.v.), som kan understøtte, at børn og unge møder trygge

og inkluderende fritidsfællesskaber. Dette gælder på tværs af forskellige typer af aktiviteter, herunder idrætsaktiviteter,

kulturaktiviteter, kreative aktiviteter, friluftsaktiviteter og øvrige fritidsaktiviteter. Kommissionen opfordrer derfor til,

at:

• kompetenceudvikling i at understøtte trygge og inkluderende fællesskaber indgår i hovedorganisationer og landsfor-

eningers udbud af kurser, så frivillige bliver tilstrækkeligt klædt på til at facilitere fællesskabsorienterede fritidsaktivi-

teter.

• hovedorganisationer og foreninger løbende ser på konkurrenceformaterne i fritidsaktiviteter og har fokus på udvik-

ling før resultater. Der må gerne være plads til konkurrence og præstation, da det kan være motiverende for nogle

børn og unge, men kommissionen opfordrer til, at konkurrenceelementerne tilpasses forskellige børne- og ungegrup-

pers alder og ambitionsniveau, så fritidsaktiviteter tilgodeser en større gruppe af børn og unge.

• hovedorganisationer og foreninger har en opmærksomhed på, at der også er tilbud til dem, der ikke i forvejen har

erfaring med fritidsaktiviteten.

Mindre bureaukrati for foreninger og civilsamfund

Kommissionen bakker op om regeringens ambition om færre regler og mindre bureaukrati for foreninger og civilsam-

fund, herunder eventuelle justeringer vedrørende forsimpling af dokumentationskravene i forbindelse med bankernes

risikovurdering efter hvidvaskreglerne. Ved at reducere og forsimple regler, fx indhentelse af tilladelser, vil de frivillige

kunne frigøre mere tid til at skabe gode fællesskaber og aktiviteter for børn og unge.

Opbakning til civilsamfundets sociale indsatser for børn og unge

Kommissionen bakker op om det igangværende arbejde med at udarbejde en ny model for en stabil grundfinansiering af

civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet og finder det vigtigt, at der bliver indgået en aftale.

Civilsamfundet løser flere og mere komplekse opgaver nu end tidligere, og det kræver en stabil finansiering. Den statsli-

ge støtte til civilsamfundsorganisationer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet er i dag fragmenteret og præ-

get af uklare kriterier og procedurer for tildeling af midler. Det er med til at skabe en usikkerhed om tilbud og indsatser

til børn og unge i udsatte positioner. Derfor bakker kommissionen op om, at Social- og Boligministeriet har påbegyndt

arbejdet med en ny model for statslig grundfinansiering.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

116

Trygge ungefællesskaber og en sund

alkoholkultur

Forungekanfesterogsocialearrangementerværeen

anledningtilatmødes,opbyggefællesskaberogdanne

socialerelationer.Vedfesterogsocialearrangementerer

alkoholudbredt.Flereungeoplever,atderesalkoholindtag

stiger,nårdestarterpåenungdomsuddannelse.

Unge

drikkerdoggenereltmindrealkoholendtidligere,

kommissionenanerkender,atungeidagihøjeregradend

tidligeretageraktivtstillingtilderesalkoholforbrug.Sam-

tidigerdanskeungesalkoholindtagfortsatetafdehøjeste

sammenlignetmedungeiandreeuropæiskelande, ogder

indtagesofterestørremængderalkoholvedsammelejlig-

hed.

Ungemedentidligalkoholdebutharstørrerisikofor

senereilivetatdrikkemereendandrevoksne.

42,43

Mankansomunghaveenfølelseafatståudenfordetso-

cialefællesskab,hvismanikkedrikkeralkohol.

Aktivite-

terogarrangementerforungebørderforikkehavealkohol

somomdrejningspunkt,menistedetværetryggeogin-

kluderendemiljøer,hvorungekanhavedetsjovtogskabe

goderelationertilandreunge.Kommissionenanerkender

samtidig,atfesterigodeogtryggerammerkanhaveen

væsentligpositivindvirkningpåetfællesskab.

Anbefaling 28: Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur

Trygge ungefællesskaber på ungdomsuddannelserne

Kommissionen opfordrer ungdomsuddannelserne til at understøtte og fremme sunde, trygge og inkluderende fælles-

skaber. Nogle unge har således oplevet, at der efter nedlukningerne i forbindelse med covid-19 er sket en kulturæn-

dring, hvorved det er blevet sværere at indgå i fællesskaber og danne sociale relationer.

Alkoholfri studiestart på ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser

Kommissionen opfordrer ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser (FGU) og videregående uddannelser

til at tilrettelægge en alkoholfri studiestart – hvis de ikke allerede gør det. Fokus bør, udover studiefaglig introduktion,

være på at opbygge fællesskaber og danne sociale relationer mellem de unge.

Alkoholpolitik på efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser

Kommissionen opfordrer til, at efterskoler, ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser (FGU) og videregå-

ende uddannelser, der ikke allerede har en alkoholpolitik, udarbejder og implementerer en alkoholpolitik i samarbejde

med eleverne og de studerende. Dette er i tråd med blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den politiske

aftale En

forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023.

Forældreaftaler om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter

Kommissionen anbefaler, at forældre til børn og unge i grundskolen, senest på 7. klassetrin, laver aftaler i klassens

forældregruppe om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter. Kommissionen anbefaler i forlængelse heraf,

at forældre taler med deres børn om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter. Hertil anbefaler kommis-

sionen, at forældre går foran som gode eksempler ved at være opmærksom på deres eget forbrug af alkohol, tobak og

nikotinprodukter – særlig når de er sammen med børn og unge.

Justering af procentgrænsen for salg af alkohol

Kommissionen bakker op om de initiativer, der er igangsat som led i den politiske aftale En

forebyggelsesplan målrettet

børn og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023, herunder den justerede procentgrænse for salg af alkohol til 16-17-åri-

ge.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

117

Krop og bevægelse

Athaveetnaturligtforholdtilegenkrop,mestrekropslige

færdighederogdeltageifysiskleg,aktiviteterogidræts-

udfoldelserstyrkerbørnogungesselvværdogtilhørsfor-

hold.Godevanermedfysiskaktivitetogbekendtskabmed

naturligeogforskelligekroppekanendviderefungeresom

enmodvægttildeidealiseredekropsopfattelser,sombørn

ogungeihøjgradmøderpåsocialemedier,ipopulærkultur

m.v.

Allebørnogungehargodtafatbevægesigogvære

regelmæssigtfysiskaktive.Atopleveglædevedatbevæge

siggiverlysttilmerebevægelseogerogsågodtforénpå

længeresigt.

Sundhedsstyrelsenharlavetanbefalinger

om,hvormegetfysiskaktivitetmanbørfindetidtilihver-

dagen,somkanværeengodrettesnor.

Dererensocialulighedi,hvormegetbørnogungebevæ-

gersig,ligesombørnogungemedfunktionsnedsættelsei

Kommissionenmenerderfor,atdetervigtigt,atfysisk

aktivitet,leg,motorikogbevægelseprioriteresibørn

ogungeshverdagforatstyrkederesfysiskehelbredog

trivsel.

Krop,sanserogbevægelsespillerencentralrolleibørns

udvikling.Børnudviklerbevægelsesglædegennemlegen,

oggennembevægelseilegenstyrkesderesmotoriske

udviklingogfærdigheder.Derforerdetvigtigtatskabe

rumogpladstilbørnsselvorganiseredelegogudfoldelse,

menogsåtilorganiseretleg–bådeindenfor,udenforogi

naturen–idagtilbud,skole,fritidspædagogisketilbudsamt

ifritids-ogforeningslivet.

mindregraddeltagerifysiskeaktiviteter.Derudoverviser

enundersøgelse,atungeihøjeregradendyngrealders-

grupperfravælgerforeningsidrætten.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 29: Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv

• Anbefaling 30: Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

118

Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn

og unges liv

Fysiskaktiviteterikkekunvigtigtforathaveensundkrop.

Fysiskaktiviteterenbeskyttendefaktorforbørnogunges

trivsel,bl.a.fordidetkanfremmedereskognitiveudvikling

oglæringsamtforebyggesymptomerpåangstogdepres-

sion.Fysiskaktivitetkanogsåværemedtilatgivebørnog

ungesundevanerogstyrkeselvtillideniforbindelsemed

atindgåifællesskaber,ligesomdetkanbidragetilfølelsen

aftilhørsforhold.

Fysiskaktivitethandlerogsåomatfremmebevægelses-

glædegenerelt,hvilketeretvigtigtparameteriforbindelse

medudviklingenafbørnogungesselvværdogkoncen-

trationsevne,ogherigennemogsåforderestrivsel.Fysisk

aktivitetfraentidligaldererendvidereetfundamentfor

fysiskaktivitetogbevægelsesglædeivoksenlivet.

Derfor

erfysiskefritidsaktiviteterforbørnogungeiallealdre,

uansetfunktionsevne,vigtige,ligesomdetgenereltervig-

tigtatstyrkebevægelsesglædenblandtbørnfraentidlig

alderblandtandetgennemleg.

Anbefaling 29: Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv

Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud

Kommissionen anbefaler, at alle dagtilbud har et vedvarende og tværgående fokus på at understøtte bevægelsesglæde,

motorik (både grov- og finmotorik) og fysisk aktivitet hos børn som en del af den daglige pædagogiske praksis. Dette kan

være gennem både selvorganiseret og organiseret leg, ligesom det er vigtigt, at børn oplever glæden ved at bevæge sig.

Kommissionen anbefaler, at kommuner i relevant omfang tilbyder det pædagogiske personale opkvalificering i forbin-

delse med arbejdet med at understøtte mere bevægelse for alle børn i dagtilbud, herunder også for børn med funktions-

nedsættelse.

Mere leg i hverdagen

Kommissionen opfordrer forældre til at give plads til både den organiserede og den selvorganiserede leg i børns hver-

dag. Tilsvarende opfordrer kommissionen pædagogisk personale i fritidspædagogiske tilbud (SFO, klub og fritidshjem)

samt trænere og frivillige i fritids- og foreningslivet til at prioritere og have særlig opmærksomhed på at skabe legemiljø-

er, hvor fantasien kan udfolde sig frit, og at bruge leg til at understøtte fællesskaber.

Bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges

Kommissionen bakker op om udarbejdelsen af den strategi for bevægelse i folkeskolen, som blev aftalt som led i Aftale

om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse fra marts 2024.

Kommissionen opfordrer samtidig til, at bevægelse

i folkeskolen prioriteres og følges i samarbejde mellem kommuner, folkeskoler og det lokale fritids- og foreningsliv.

Unges tilknytning til fritids- og foreningslivet bør styrkes

Kommissionen opfordrer fritids- og foreningslivet til i endnu højere grad end i dag at planlægge aktiviteter i samarbejde

med unge samt tilpasse aktiviteter til ungelivet. Der er mange forhold, der kan være årsag til, at unge stopper i fritids- og

foreningslivet. Indflydelse og aktiviteter, der tilpasses ungelivet, kan fremme, at unge bibeholder deres tilhørsforhold til

fritids- og foreningslivet i takt med, at de bliver ældre.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

119

Tilbyde børn og unge realistiske og sunde

kropsopfattelser

Itaktmeddendigitaleudviklingeksponeresbørnogunge

istigendegradforidealiseredekroppe,hvilketkangive

demurealistiskeforventningertil,hvordankroppenskal

seud,hvilketkanpåvirkederesselvbilledenegativt.Dette

fremhævesblandtandetikommissionensfolkehøringog

kommissionensbørne-ogungepanel.

49,50

Dadekropsi-

dealer,børnogungeeksponeresfor,imangetilfældeer

uopnåelige,erdetvigtigt,atbørnogungefårrealistiskeog

sundekropsopfattelser.

Børnogungeskalvide,atkroppeserforskelligeud,og

derbørværefokuspåkroppensnaturligeegenskaber.

Detteskalbidragetilatstyrkebørnogungesselvtillidog

selvværdsamtgivedemenpositivselvopfattelse.Samti-

digkanenrealistiskkropsopfattelseog-forståelsehave

positivbetydningfor,hvordanbørnogungeopfatterogser

påandre.

Anbefaling 30: Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser

Fortsat prioritering af undervisning i krop og identitet

Kommissionen opfordrer til, at det indgår i det igangværende arbejde med nye fagplaner for folkeskolens fag, at børn og

unge fortsat skal undervises i krop og identitet, herunder kroppens mangfoldighed samt normer og idealer i samfundet

mere generelt. Det skal medvirke til, at børn og unge opbygger et naturligt forhold til, at kroppe ser forskellige ud.

Trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

Kommissionen opfordrer til, at omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelser gøres til smartpho-

nefrie rum. Anbefalingen skal ses i forlængelse af kommissionens anbefaling 8 om, at der 1) indføres lovkrav om, at alle

grundskoler gøres smartphonefrie, og 2) at ungdomsuddannelser har en skærmpolitik.

Herudover finder kommissionen, at der med fordel kan være en voksen til stede i grundskolens omklædningsfaciliteter,

ligesom der bør være indbydende fysiske rammer, når børn skal klæde om og gå i bad efter idrætsundervisningen. Det

kan være med til at understøtte, at omklædningsfaciliteter opleves som et trygt sted at klæde om.

Smartphonefrie omklædningsfaciliteter i fritids- og foreningslivet

Kommissionen opfordrer fritids- og foreningslivet til at tage ansvar for, at omklædningsfaciliteter er smartphonefrie

rum. Foreninger og organisationer opfordres til at fastlægge retningslinjer herom lokalt. Dette skal bidrage til, at om-

klædningsfaciliteter i fritids- og foreningslivet opleves som et trygt sted for børn og unge, og at børn og unge fastholder

det som naturligt at klæde om og gå i bad, og at de herigennem iagttager naturlige og forskellige kroppe frem for kunsti-

ge eller idealiserede kroppe.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

120

Tidlig og rettidig indsats

Detervæsentligt,atdersættesindsåtidligtsommuligt

overforbørn,ungeogfamilier,hvisdeiløbetafbarnets

opvækstoplevertrivselsrelateredeudfordringer.Detøger

chancenforatforhindrebegyndendemistrivseliatudvikle

sigtilmerealvorligmistrivsel,blandtandetfordidetkan

bidragetilatreduceremulighedenfor,atrisikofaktorer

somfxvedvarendeogalvorligestressbelastninger,langva-

rigtbekymrendeskolefraværoglignendeforholdopstår.

Kommissionenmener,atdetervigtigt,atdersættesind

tidligt,sådetividestmuligtomfangblivermuligtatfore-

byggeogbegrænsemistrivsel.Detkræver,atkommuner

bliverbedretiltidligtatopsporebørnogunge,dereririsi-

koforbegyndendemistrivsel.Eteksempelherpåerbrugen

Alarm Distress Baby Scale

(ADBB)påsmåbørnsområdet.

Derudoverkræverdetogså,atkommunerpåtværsaf

forvaltningsområderbliverbedretilatsamarbejdeomat

tilbydedenretteindsats–uagtetkommunalmyndighed.

Samletsetvurdererkommissionen,atdererbehovforet

bedresamarbejdeomtidligopsporingafbørnogunge,så

mistrivselforebygges.Samtidigskaltidligevirksomme,

fællesskabsorienteredepædagogiskeogsocialfaglige

indsatserihøjeregradprioriteres.

Kommissionenvurderer,atudfordringernemedbegyn-

dendemistrivselblandtandetbørimødekommesmed

tidlige,virksommeindsatser,

iii

hvorfællesskabetogpæ-

dagogikkenerifokus.IDanmarkharviensærligpædago-

gisktradition,hvormanserhelebarnetellerdenungeog

fokusererpåderesfællesskaber,dannelseogdensamlede

kontekst,sombarnetellerdenungeindgåri.Kommissio-

nenmener,atdennetilgangalleredefradagtilbudsalderen

børværeførsteskridtpåvejenmodforbedringafetbarns

trivsel,indendersøgeseftermereindgribendeindsatseri

fxsundhedsfagligtregi.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 31: Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel

• Anbefaling 32: Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige behandlingstilbud

• Anbefaling 33: Fremme lavtærskeltilbud

iii Med virksomme indsatser forstås indsatser, der er afprøvet samt viser indikationer, lovende tegn på eller evidens for, at indsatsen har en positiv betydning

for barnets/den unges trivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

121

Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn

og unge i risiko for mistrivsel

Derfindesenrækkekendterisikofaktorerogtidligetegn,

derkanindikere,atbørnogungeeririsikoformistriv-

sel.Detkanfxværekonfliktfuldeskilsmisser,stigende

skolefravær,mobning,herunderdigitalekrænkelser,eller

andrelignendehændelseromkringbarnetellerdenunge.

Ofteviltegnpåmistrivselmeldesigpåtværsafsundheds-,

social-ogbørne-ogungeområdet.Etenkelttegnelleren

risikofaktorpåfxsundhedsområdetkanvirkeharmløs,

menisammenhængmedrisikofaktorer,dervisersigpå

andreområder,kandersamlettegnesigetbilledeaf,at

etbarnellerenungeririsikoforatudviklemerealvorlig

mistrivsel.

Kommunerneeralleredeidagforpligtettiltværgående

samarbejdepåtværsafforvaltningsområder,herunderi

PPR,foratimødegåbørnsmistrivsel.Undersøgelserindi-

kererdog,atderkanværeudfordringermedatsamarbej-

desystematiskpåtværsafforvaltningsområderiarbejdet

medatsættetidligtoghelhedsorienteretind.

51,52

Ogder

kanværeudfordringerved,atnoglebørnogungeharet

uindfrietsocial-ellerspecialpædagogiskstøttebehov.

Anbefaling 31: Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel

Fortsat fokus på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne

Kommissionen opfordrer kommuner til fortsat at have fokus på systematisk opsporing, og på tværs af sundheds-, social-

og børne- og ungeområdet at identificere børn og unge, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at sætte forebyggende

ind med en tidlig virksom indsats, så børn og unge ikke kommer i alvorlig mistrivsel. Det anbefales, at kommuner har et

særligt fokus på børn og unge, der har en hverdag præget af mange og/eller alvorlige risikofaktorer, herunder børn og

unge fra familier med lav socioøkonomisk baggrund. I den forbindelse kan der fx arbejdes med én indgang til kommunen.

Allerede igangværende indsatser om tidlig opsporing på sundhedsområdet fastholdes

Kommissionen opfordrer til at fastholde eksisterende nationale og kommunale sundhedsfaglige indsatser, der skal

understøtte tidlig opsporing af tegn på mistrivsel på sundhedsområdet. Det gælder blandt andet følgende indsatser:

• Sundhedspleje: Funktionsundersøgelser i forbindelse med besøg i hjemmet ved 0-1-årsalderen samt ind- og udsko-

lingsundersøgelse i skolesundhedsplejen, regelmæssig kontakt med børn og unge indtil undervisningspligtens ophør

samt en særlig indsats til børn og unge med særlige behov. Kommunalbestyrelsen skal blandt andet oprette en eller

flere tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes.

• Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis ved 0-6 år.

• Lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidel-

se som en hurtig og ensartet adgang til behandling for børn og unge.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

122

Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser

som en del af lettilgængelige behandlingstilbud

Kommissionenmener,atdetlettilgængeligekommunale

behandlingstilbud,dergivermulighedforentidlig,fore-

byggendesundhedsfagligindsats,somtrådteikraftijuli

2024,eretskridtidenrigtigeretning,hvisflerebørnog

ungeskalhavedenrettehjælptidligere.

Kommissionenvurdererdog,atderogsåerenrækkebørn,

derfremforensundhedsfagligindsatsvilhavegavnafen

fællesskabsorienteretpædagogiskog/ellersocialfaglig

indsatstilatforebyggebegyndendealvorligmistrivsel.In-

denrigs-ogSundhedsministerietestimerer,at30pct.afde

børnogunge,somhenvendersigtillettilgængeligekom-

munalebehandlingstilbud,ikkevilværeimålgruppenfor

densundhedsfagligeindsats.Dissebørnogungekanifølge

denneprognoseistedethaveglædeafenandenformfor

støtte,fxensocialfagligindsatsog/ellerpædagogiskstøtte,

mensderiandretilfældekanværebehovforingenelleren

endnumereindgribendeindsatsfxidenregionalebørne-

ogungdomspsykiatri.

Fakta

Kommuner skal pr. 1. juli 2024 tilbyde et lettilgængeligt be-

handlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og med

symptomer på psykisk lidelse, som skal sikre mulighed for

udredning og behandling uden for den regionale behand-

lingspsykiatri til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Ifølge de nationale faglige rammer skal tilbuddet følgende:

• Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle kommuner,

og børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden

henvisning.

• Det nye tilbud skal forkorte tiden fra, at børn og unge

oplever symptomer på psykisk mistrivsel, til den rette

behandling igangsættes.

• Tilbuddet skal indeholde dokumenteret, manualbaseret

behandling på baggrund af en standardiseret afdækning af

behandlingsbehov og sværhedsgrad af psykisk mistrivsel,

herunder afklaring af, hvor meget barnets/den unges funk-

tionsniveau og livskvalitet er påvirket i dagligdagen.

• Målet er, at alle børn og unge i psykisk mistrivsel får hurtig

og ensartet adgang til behandling i forhold til deres indivi-

duelle behov, inden den psykiske mistrivsel forværres.

• Behandlingen skal være helhedsorienteret og skal, hvor

det er relevant, kobles til barnets/ den unges kontekst

(fx skole/ungdomsuddannelse og eventuelle indsatser i

familien).

Anbefaling 32: Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige be-

handlingstilbud

Kommissionen opfordrer regeringen til – i forbindelse med evalueringen af det nuværende tilbud i 2026 – at overveje,

om det er relevant, at de lettilgængelige behandlingstilbud tilpasses, så de fremover også kan tilbyde børn og unge en

pædagogisk og/eller socialfaglig trivselsindsats. Dette i tillæg til eller i stedet for den sundhedsfaglige indsats, hvis bar-

net eller den unge vurderes i målgruppen herfor.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

123

Fremme lavtærskeltilbud

Kommissionenvurderer,atdetervæsentligt,atbørnog

ungeharnogenattalemedogbetrosigtil,hvisdehardet

svært.Deterenbeskyttendefaktorforbørnogungestriv-

sel,atdeharstøttendeogtillidsfulderelationertilvoksne

omkringdem.Derforerdetpositivt,atdereksisterer

såkaldtelavtærskeltilbududbudtafsocialeogsundheds-

fagligecivilsamfundsorganisationer,hvorbørnogungekan

henvendesigogblandtandetfågratishjælpogrådgivning

udenførstatskullegennemenvisitationellerhaveenhen-

visning.Mangelavtærskeltilbudharogsånetværksgrupper

ogmødesteder,hvorbørnogungekankommeogdeltagei

etfællesskab.

Kommissionenanerkender,atlavtærskeltilbududfylder

envigtigrolle,somdetformellesystemikkeformårat

løfte.Lavtærskeltilbudspositivevirkningererblandtandet

fremhævetikommissionensfolkehøring.

Fakta

Lavtærskeltilbud er organisationer og indsatser, der

yder støtte og hjælp til blandt andet børn og unge,

der har det svært. Lavtærskeltilbud tilbyder en

række forskellige aktiviteter, herunder fx rådgivning,

selvhjælpsløsninger, mentorprogrammer m.v. Nogle

lavtærskeltilbud fungerer også som mødested for

børn og unge og giver dem mulighed for at deltage

i et fællesskab gennem en række forskellige sociale

aktiviteter og/eller blot et sted at være.

Størstedelen af lavtærskeltilbud til børn og unge fi-

nansieres af fonde og puljemidler, og nogle finansie-

res også til dels af kommuner. Tilbuddene er således

ikke altid sikret varig økonomisk støtte, hvilket

skaber usikkerhed om mulighederne for at kunne

blive ved med at udbyde aktiviteter til børn og unge

i årene frem.

Anbefaling 33: Fremme lavtærskeltilbud

Fortsat prioritering af økonomisk støtte til lavtærskeltilbud

Kommissionen opfordrer regeringen til fortsat at prioritere økonomisk støtte til lavtærskeltilbud. Dette for at sikre, at

disse tilbud fortsat har en kvalitet, der kan understøtte forskellige behov hos børn og unge, som gør brug af aktiviteterne

i tilbuddene, og at de findes geografisk spredt rundtom i landet.

Øge kendskabet til lavtærskeltilbud

Kommissionen anbefaler, at der igangsættes en national informationsindsats, der har til formål at øge kendskabet til lav-

tærskeltilbud blandt børn, unge og forældre, så flere bliver opmærksom på, at der er steder, børn og unge kan gå hen, hvis

de har brug støtte og hjælp. Det kan blandt andet ske via kampagner, ambassadører m.v. Informationsindsatsen bør blandt

andet være rettet mod grupper, som er særlig udsatte i forhold til mistrivsel, herunder LGBT+-børn og -unge og andre

minoritetsgrupper, samt have fokus på at nå ud til børn og unge uden for storbyerne, hvor der er væsentlig færre tilbud.

Evaluering af lavtærskeltilbud

Kommissionen anbefaler, at der igangsættes en undersøgelse, hvor man evaluerer og vurderer kvaliteten og effekten af

de aktiviteter m.v., som forskellige lavtærskelstilbud tilbyder børn og unge.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

124

Forældreskab anno 2025

Forældreharstorbetydningforbørnogungesudviklingog

trivsel. Hvisflerebørnogungeskaltrives,måfamilienog

forældreskabetsomarenaogsåmedtænkes.

Deflesteforældreeridag–heldigvis–optagedeafderes

børnstrivselogafatgivedemdebedsteforudsætninger

foretgodtliv.Detergrundlæggendegodtforbørnstrivsel.

Mendentiltagendeoptagethedafbørnsvelbefindende

førerinogletilfældetil,jf.

kapitel 5,atforældrepraktiserer

enoverbeskyttende,overvågendeogforhandlendeopdra-

gelse,der–stikimodambitionen–risikereratmedføreet

svækketblikfordefællesskaber,ensbarnerendelafog

dårligeretrivsel.

Fornogleforældregøranderledesogmerealvorlige

problemstillingerforbørnogungestrivselsiggældende.

Deterikkeallebørnogungeforundtatvokseopmedegne

forældre,ogheldigviskanandrebetydningsfuldevoksneli-

geledeshavestorbetydningforbørnogunge.Detskalder-

forbemærkes,atselvomderianbefalingernesesspecifikt

påforældre,hardeleafpointerneogsåbrederebetydning,

fxsombeskrivelserafdebetingelser,somvoksnemere

genereltkanskabeforatfremmebørnogungestrivsel.

Dererforældre,dergrundlæggendeharsværtvedatgive

deresbørnentrygogkærligopvækst.Detkræverstøtte

ogrådgivningathjælpedisseforældregodtpåvejideres

forældreskab.Dererogsåforældre,deropleverathave

behovforvejledning,fordideharetbarnmedsærlige

behov,fxenfunktionsnedsættelse,enpsykiskdiagnose

ellerandrebehov,derskaltilgodesesforatopretholdeen

velfungerendehverdag.

Kommissionen anbefaler følgende:

• Anbefaling 34: Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreskabet

• Anbefaling 35: Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

125

Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i

syv opfordringer til forældreskabet

Forældresoptagethedafbørnogungestrivseleriud-

gangspunktetpositiv,mendeterkommissionensobserva-

tion,atdetmoderneforældreskabinogletilfældeførertil,

atforældrepraktisererenoverbeskyttende,overvågende

ogforhandlendeopdragelseudenblikfordefællesskaber,

barnetindgåri,hvilketrisikereratskabetrivselsproblema-

tikker.Kommissionenkanselvsagtikkebidragemeden-

degyldigesvarpå,hvordanfamilierskalindrettesig,eller

hvordanopdragelsesopgavenskalgribesan,menkommis-

sionenønskeratstarteenoffentligdebatogsamtaleom

detmoderneforældreskab.

Kommissionenforeslår,atdebattentagerafsætisyv

opfordringertilforældreskabet.Desyvopfordringerer

kommissionensbudpåenretningforforældreskabetanno

2025,deradressererdeudfordringer,kommissionenhar

observeretblandtnogleforældre.Etbud,somkommis-

sionenønskeratsættetildebat,velvidendeatforældre-

skabetskompleksitetikkeladersigindfangemeddesyv

opfordringer.

Anbefaling 34: Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreskabet

Kommissionens anbefaler, at der igangsættes en offentlig debat og samtale om forældreskabet, som tager afsæt i føl-

gende syv opfordringer:

1. Stil alderssvarende og kærlige krav til dit barn, og vær tydelig om rammer og værdier.

2. Begræns overvågningen af dit barn – børn kan langt mere, end vi tror.

3. Hav tillid til, at dit barn, i takt med sin udvikling, selv vil kunne overkomme mange udfordringer og håndtere konflik-

ter på dets vej.

4. Inddrag og lyt til dit barn ud fra dets alder og forudsætninger – husk dog, at inddragelsen ikke må ske på bekostning

af kærlige krav og tydelighed.

5. Lær og vis dit barn, hvordan alle – voksne som børn og unge – skal have blik for og tage ansvar for andre mennesker

og de fællesskaber, som vi indgår i.

6. Hav fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse i opdragelsen – og lær dit barn, at

det vil opleve perioder med nedtrykthed, uden at det er hverken er farligt eller sygeligt.

7. Husk, at du kender dit eget barn bedst, sænk skuldrene og vid, at der ikke findes en perfekt forælder, og at kærlig-

hed, nærvær og omsorg er det vigtigste, du kan give dit barn for, at det trives.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

126

Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til

børn og unge med særlige behov

Dererensocialulighedi,hvordanmistrivselrammer.Der

erderforbehovforforebyggendeindsatsermålrettet

udsatteforældregrupper,sådetilbydesdenrettehjælp

rettidigttilatkunnetageforældreskabetogopdragel-

sesopgavenpåsig.Derudovererderbehovforindsatser

målrettetforældretilbørnogungemedsærligebehov,da

børnogungemedsærligebehovkanværeisærligrisiko

formistrivsel.

Anbefaling 35: Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov

Kommissionen anbefaler, at der tildeles økonomisk støtte til foreninger og organisationer, der tilbyder hjælp og rådgivning

til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov forstået som fx en funktionsnedsættelse, en

psykiatrisk diagnose eller andre behov, der skal tilgodeses for at opretholde en velfungerende hverdag. Kommissionen

ønsker hermed at fremme organisationer og indsatser, hvor forældre, der venter barn eller har børn, gratis kan henvende

sig for at få hjælp og rådgivning, fx i form af kurser. Indsatsen er rettet mod forældre til børn i særlig risiko for mistrivsel:

•

Udsatte forældregrupper:

Støtte til foreninger og organisationer, der tilbyder forebyggende indsatser fx i form af

familiekurser og -støtte målrettet udsatte forældregrupper, hvor risikoen for mistrivsel hos deres børn vurderes at

være høj. Familiekurserne kan tage sigte mod at hjælpe forældrene og klæde dem på med grundlæggende viden om

børns udvikling og strategier til at håndtere svære situationer i forældreskabet. Jo tidligere i et barns liv, familien kan

tilbydes rådgivning og støtte, jo større forventes udbyttet at være for barnet og forældrene.

•

Forældre til børn og unge med særlige behov:

Støtte til foreninger og organisationer, der tilbyder målrettet og profes-

sionel vejledning til forældre, som oplever at have behov herfor, fordi deres barn har særlige behov. Denne støtte og

vejledning kan have form af forældrekurser og skal klæde forældrene på til at indrette så hensigtsmæssig en hverdag

som muligt – både for barnet og familien som helhed.

Kurserne skal ikke træde i stedet for mere intensive indsatser, fx psykiatrisk behandling, eller støtte i hjemmet for de

familier, der har brug for det.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

127

Referencer

1 Trivselskommissionen (2025). Baggrundsrapport.

Status på trivslen blandt børn og unge.

2 Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., Nordentoft, M. (2020). Mental

sundhed og sygdom hos børn og unge

i alderen 10-24 år: Forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret den

18/12-2024 å:

ttps:/

/bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2020/12/2020-Vidensraad-mental_sundhed_10-24_aar.pdf

3 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

4 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

5 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

6 Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K. & Andreasen, A. G. (2024). Særlige

behov i skolen – En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.vive.dk/media/pure/kx08e6oz/26023339

7 Børns Vilkår (2024). Børns

liv med sociale medier: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots? Lokali-

seret en 7/12-2024 å:

ttps:/

d 1

/bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2024/05/Boern-og-unges-liv-paa-sociale-medier_en-

keltsidet.pdf

8 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Young

Consumers and Social Media.

9 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

EVA – Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

10 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

11 Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2024). Afhængig

af sociale medier? Så har du højere risiko for at blive isoleret og ensom.

Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/ut_18_afhaengighed_af_social_medier

12 Bundsgaard, J., Bindslev, S. G., Caeli, E. N., Grønhøj, E. & Rasmussen, E. (2023). Danske

elevers teknologiforståelse og skærm-

brug: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2023. Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/projekter.

au.dk/fileadmin/projekter/ICILS/2023/ICILS_2023_Tek_forstaaelse_rapport_final_ver2.pdf

13 Børne- og Undervisningsministeriet & Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024). Faktaark

om digitale enheder og

læremidler i undervisningen: Udvalgte resultater fra Grundskolepanelet 2024. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.uvm.

dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf24/nov/241125-faktaark-om-digitale-enheder-og-laeremidler-i-undervisningen.pdf

14 Bundsgaard, J., Bindslev, S. G., Caeli, E. N., Grønhøj, E. & Rasmussen, E. (2023). Danske

elevers teknologiforståelse og skærm-

brug: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2023. Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/projekter.

au.dk/fileadmin/projekter/ICILS/2023/ICILS_2023_Tek_forstaaelse_rapport_final_ver2.pdf

15 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

16 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

17 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

18 DIF (2023). DIF’s

anbefalinger om livestreaming af børne- og ungdomskampe, -opvisninger, -træningspas og –konkurrencer. Loka-

liseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.dif.dk/media/d1tkc0b3/dif-s-anbefalinger-om-streaming-af-boerne-og-ungdoms-

kampe-opvisninger-traeningspas-og-konkurrencer.pdf

19 Mathiesen, N. (2025). Håb og familieliv. I: Skjöld, A. & Lundsgaard-Leth, K. (red.). Håb. Aarhus: Forlaget Klim.

20 Andersen, S. C., Beuchert, L. & Nielsen, H. S. (2024). Effects of teachers’ aides on students with special needs. The

Scandina-

vian Journal of Economics,

s. 1-25.

21 EVA (2019). Evalueringen

af 7-trins-skalaen: Samlet rapport. EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret den 31/01-

2025 på: https:/

/eva.dk/Media/638403078101848446/Evalueringen%20af%207-trins-skalaen%20-%20Samlet%20

rapport.pdf

22 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

23 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

24 Lademann, E. L., Nicolajsen, J. S., Rangvid, B. S. & Sievertsen, H. H. (2024). Afgangsprøvernes

betydning for overgangen til

ungdomsuddannelserne. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 13/01-2025 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/ozoeo85v/25642302

25 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

26 EVA (2020). Forsøg

med karakterfri 1.g: Slutrapport for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019. EVA – Danmarks Evalueringsin-

stitut. Lokaliseret den 13.01-2025 på: https:/

/eva.dk/Media/638372874845424505/Fors%C3%B8g%20med%20karak-

terfri%201.g%20-%20slutrapport.pdf

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

128

27 EVA (2025). Effekten

af forsøg med karakterfritagelse i 1.g.

Lokaliseret den 11/2 2025 på: https:/

/eva.dk/Me-

dia/638720319718086959/Effekten%20af%20fors%C3%B8g%20med%20karakterfritagelse%20i%201%20g.pdf

28 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

29 EVA (2025). Perspektiver

på børn og unges trivsel: En kvalitativ undersøgelse for Trivselskommissionen.

30 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

31 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

32 Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B. & Tagmose, B. B. (2022). Børn

og Unge i Danmark:

Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861

33 Levende Legekultur (2023). Hele

legen rundt: Legeliv i hverdagen og danske familier: Legeundersøgelse blandt 1.000 danske

børnefamilier. 2023.

Lokaliseret den 13.01-2025 på: https:/

/levendelegekultur.dk/wp-content/uploads/2023/11/Legeun-

dersoegelse_rapport-final2_141123.pdf

34 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

35 Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling

om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere

fritidspasinitiativer. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sbst.dk/media/10217/Vidensopsamling%20om%20fritids-

pas%202021.pdf

36 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

37 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

38 Hansen, S. E. R., Haraldsdottir, J. M., Lambæk, I. & Christensen, A. S. P. (2024). Unges

alkoholvaner i Danmark 2023. Kræftens

Bekæmpelse & TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/mediebibliotek.cancer.

dk/m/70c20c182f32c03a/original/Unges-alkoholvaner-i-Danmark-2023-FINAL-samlet.pdf

39 Sundhedsstyrelsen (2022). Unges

alkoholforbrug. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/da/Fagperson/Fore-

byggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Alkohol/Fakta-om-alkohol/Unges-alkoholforbrug

40 ESPAD Group (2020). ESPAD

Report 2019: Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. EM-

CDDA Joint Publications & Publications Office of the European Union. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.espad.

org/sites/default/files/2020.3878_EN_04.pdf

41 Hansen, S. E. R., Haraldsdottir, J. M., Lambæk, I., & Christensen, A. S. P. (2024). Unges

alkoholvaner i Danmark 2023. Kræftens

Bekæmpelse & TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/mediebibliotek.cancer.

dk/m/70c20c182f32c03a/original/Unges-alkoholvaner-i-Danmark-2023-FINAL-samlet.pdf

42 Sundhedsstyrelsen (2022). Unges

alkoholforbrug. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/www.sst.dk/da/Fagperson/Fore-

byggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Alkohol/Fakta-om-alkohol/Unges-alkoholforbrug

43 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023). En

forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol. Lokaliseret

den 18/12-2024 på: https:/

/www.ism.dk/Media/638355544796222251/Aftaletekst.pdf

44 Hansen, S. E. R., Haraldsdottir, J. M., Lambæk, I. & Christensen, A. S. P. (2024). Unges

alkoholvaner i Danmark 2023. Kræftens

Bekæmpelse & TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/mediebibliotek.cancer.

dk/m/70c20c182f32c03a/original/Unges-alkoholvaner-i-Danmark-2023-FINAL-samlet.pdf

45 DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd (2023). Ungeanalyse

2023. Lokaliseret den 18/12-2024 på: https:/

/duf.dk/fileadmin/

user_upload/Editor/Ungeanalyse_2023_-_endelig_udgave_210823.pdf

46 Sundhedsstyrelsen (2016). Motorik,

fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.sst.dk/da/udgivelser/2016/-/media/Udgivelser/2016/Motorik-fysisk-aktivitet-b%C3%B8rn-0-6-%C3%A5r/

Motorik-fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-tid-hos-0-6-%C3%A5rige-b%C3%B8rn.ashx

47 Rask, S., Petersen, F., Hansen K., & Eske, M. (2022). Danskernes

motions- og sportsvaner 2020. Idrættens Analyseinstitut.

Lokaliseret den 13.01-2025 på: https:/

/www.idan.dk/media/brgf4e44/baggrundsrapport-final.pdf

48 Sundhedsstyrelsen (2016). Motorik,

fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn. Lokaliseret den 18/12-2024 på:

https:/

/www.sst.dk/da/udgivelser/2016/-/media/Udgivelser/2016/Motorik-fysisk-aktivitet-b%C3%B8rn-0-6-%C3%A5r/

Motorik-fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-tid-hos-0-6-%C3%A5rige-b%C3%B8rn.ashx

49 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

50 Operate (2025). Børne-

og ungepanelets perspektiver på det gode børne- og ungeliv – afrapportering på inddragelsesgang 2 i

Trivselskommissionens børne- og ungepanel.

51 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016). Afrapportering

af inklusionseftersynet: Et overblik over den

samlede afrapportering. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf16/

maj/160517-pixi-1nklusion170516v2ok.pdf

52 Kristensen, M. M., Folker, A. P., Skov, S. S. & Nielsen, M. B. D. (2019). Det

gode samarbejde om børn og unge i mistrivsel: Et

kvalitativt casestudie i tre kommuner. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den 31/01-2025 på: https:/

/www.

sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/det_gode_samarbejde

53 Trivselskommissionen (2025). Afrapportering

fra Trivselskommissionens folkehøring.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel6. Trivselskommissionensanbefalinger

129

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

130

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel7. Økonomi

131

Kapitel 7

Økonomi

Kommissionenharikapitel6fremlagtsineanbefalinger.

Enstordelafanbefalingerneerikkeudgiftsdrivende,mens

andrevilkræve,atderprioriteresmidlertilatgennemføre

initiativet.

Ikommissoriethedderdetomøkonomien:”Kommissionen

skal i sine anbefalinger have blik for proportionalitet mellem

udgifter og forventet betydning for trivsel, og bør i tilfælde af

omkostningstunge anbefalinger anvise omprioriteringspoten-

tialer, der kan understøtte en effektiv ressourceudnyttelse.”, jf.

bilag 1.

Medudgangspunktidetopdragerkommissionensanbe-

falinger–somdetergængspraksis–beregnetefterde

gældenderegneprincipperistaten.Kommissionenpeger

ligeledespåenrækkeforslagtilfinansieringskilder,som

kommissionenvurderervilkunneudgøreenmuligfinan-

sieringindenforsammeområdeogbidragetilenbedre

udnyttelseafdeeksisterenderessourcerpåområdet.

Dennetilgangflugtermedpraksisfralignendekommis-

sionsarbejder.Kommissionenhar,indenforrammerneaf

arbejdet,ikkehaftmulighedforatforholdesigtilstørre

omprioriteringerpåtværsafsamfundsområder.

Udgifter og finansiering til kom-

missionens anbefalinger

Kommissionenønskeratunderstrege,atbetydningenaf

denenkelteanbefalingikkekanmålesudfra,hvormeget

denkoster.Atsætteindoverformistrivselogfåvendttriv-

selsudfordringernekræverenvedvarendeindsatsfraalle

parter,derharmedbørnogungeatgøre.Såledesharkom-

missionenentropå,atdererbehovforatsættebredtind

foratunderstøtteennødvendigkulturændringpåtværs

afarenaerogaktøreribørnogungesliv.Anbefalingerne

skalsessomenhelhed,dersamletvilbidragetil,atbørnog

ungefremadrettetfårbedreforudsætningerforattrives.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

132

Tabel 7.1. Økonomitabel

Tabellenviserudgifterogfinansieringskildertilkommissionensanbefalinger.

Mio. kr., 2025-pl

Anbefalinger*

1. En ny måde at tale om trivsel på

2. Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og

ungeområdet

Nedsættelse af ekspertgruppe

3. Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

4. Revidering af trivselsmålinger

Revidering af de nationale trivselsmålinger

Gentagne kvalitetsundersøgelser i dagtilbud

5. Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester

6. Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

7. Voksne som digitale rollemodeller

8. Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser

Evaluering af lovkrav for grundskoler

9. Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser

Indførsel af firewalls

10. Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

11. Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole

12. Demokratisér muligheden for at komme på efterskole

Mindske økonomiske barrierer for et efterskoleophold

Evaluering af, om adgangen til efterskoler demokratiseres (i år 4)

13. Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold

14. Flere unge i fritidsjob

15. Flere børn og unge med erfaring med frivillighed

Forsøg med frivillighedspraktik

16. Kunst og kultur for flere børn og unge

Fremme børn og unges læseglæde via kommunale bibliotekstilbud

17. En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsud-

dannelser

18. En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

19. Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

Afsæt midler til dagtilbud, så det brede fællesskab kan skabe bedre trivsel for flere

Afsæt midler til folkeskolen, så almenområdet kan skabe bedre trivsel for flere

20. Ændring af karakterskalaen

Ændring af karakterskalaen

21. Justering af prøvetrykket i folkeskolen

22. Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

23. Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

24. Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

25. Alle kommuner bør have en fritidspasordning

26. Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet

Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud

27. Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet

28. Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur

186

310

186

355

186

309

188

322

186

236

År 1

År 2

År 3

År 4

Årlig virkning

fuldt indfaset

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel7. Økonomi

133

Mio. kr., 2025-pl

29. Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv

Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud

30. Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser

31. Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel

32. Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige

behandlingstilbud

33. Fremme lavtærskeltilbud

Kendskabet til lavtærskeltilbud øges

Evaluering af lavtærskeltilbud

34. Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreska-

bet

35. Støtte til udsatte forældregrupper og forældre med børn og unge med særlige

behov

Økonomisk støtte til foreninger og organisationer, der arbejder med udsatte forældregrup-

per og forældre til børn og unge med særlige behov

(1) Anbefalinger, i alt

Finansiering*

Bortfald af sænket klasseloft for 0.-2. klasse

Omprioritering inden for eksisterende rammer på ungdomsuddannelser (taxametertil-

skud)

Omprioritering indenfor eksisterende rammer for efterskoler og frie fagskoler

III

Reduktion i kursusvarighed for efterskoler (fra 42 til 41 uger)

Bortfald af parallelsamfundslovgivning (skoleområde)

Bortfald af parallelsamfundslovgivning (dagtilbudsområde)

Delvis omdisponering af opkvalificeringspulje på dagtilbudsområdet

VII

Indføre knæktaxameter på efterskoler

VIII

Reduktion i den statslige elevstøtte for højindkomstfamilier på efterskoler

Omdisponering af ”styrket indsats for digital dannelse”

Delvis omdisponering af pulje til forsøg med skolemad

Delvis øremærkning af ”udviklingsmidler til folkebiblioteker og pædagogiske lærings-

centre”

XII

Udlodningsmidler

XIII

(2) Finansiering, i alt

Balance (1+2)

År 1

År 2

År 3

År 4

Årlig virkning

fuldt indfaset

550

697

677

502

-144

-1

-73

-90

-32

-36

-52

-12

-20

-550

-144

-10

-1

-73

-90

-50

-32

-36

-15

-125

-12

-20

-697

-144

-10

-1

-73

-90

-50

-32

-36

-15

-125

-12

-677

-144

-10

-1

-73

-90

-50

-32

-36

-15

-125

-12

-677

-144

-10

-1

-73

-90

-32

-36

-15

-12

-502

*Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 1 mio. kr. Totaler stemmer derfor ikke for alle enkeltkomponenter. Finansieringskilderne, herunder de, som vedrører

kommunalt opgavebortfald, er med forbehold for implementeringsperiode forud for indhentelse af fuldt og varigt provenu samt DUT-forhandling for de finan-

sieringskilder, som vedrører kommunalt opgavebortfald.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

134

Tabel 7.2. Finansieringskilder

Tabellenbeskriverdefinansieringskilder,somkommissionenpegerpåsomfinansieringsgrundlagforanbefalingerne.

Finansieringskilde

I. Bortfald af sænket klasseloft for 0.-2.

klasse

Beskrivelse

Finansiering kan tilvejebringes ved at hæve klasseloftet fra 26 til 28 elever i bh. kl. til 2. kl.,

som også var niveauet inden sænkelsen af klasseloftet trådte i kraft i skoleåret 2024/2025.

Klasseloftet vil med forslaget være det samme på tværs af folkeskolens klassetrin (bh.kl. til

9.kl.).

Finansiering kan tilvejebringes via omprioritering inden for eksisterende rammer på ung-

domsuddannelser, herunder blandt andet nedsættelse af taxameteret.

Finansiering kan tilvejebringes via omprioritering inden for eksisterende rammer til efter-

skoler og frie fagskoler.

II. Omprioritering inden for eksisterende

rammer på ungdomsuddannelser (taxame-

tertilskud)

III. Omprioritering inden for eksisterende

rammer på efterskoler og frie fagskoler

IV. Reduktion i kursusvarighed for eftersko- Finansiering kan tilvejebringes ved at sætte et loft over antallet af tilskudsudløsende skoleu-

ler (fra 42 til 41 uger)

ger på 41 uger, dvs. en uge mindre end i dag. Med forslaget vil der fortsat være en uge mere

på efterskoler i forhold til på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet generelt.

V. Bortfald af parallelsamfundslovgivning

(skoleområde)

For folkeskoler og fri- og privatskoler: Finansiering kan tilvejebringes ved at afskaffe de obliga-

toriske sprogprøver og afledte støttende foranstaltninger på grundskoler, hvor mere end 30

pct. af eleverne kommer fra udsatte boligområder.

For folkeskoler: Finansiering kan tilvejebringes ved at afskaffe krav om skoleleders indberet-

ningspligt ved 15 pct. ulovligt fravær, krav om særlig fraværsregistrering og andre indsatser

relateret til daværende indsats om styrket forældreansvar i folkeskolen. Ligeledes bortfal-

der kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe afgørelse om standsning af børne- og

ungeydelsen, når en elev har 15 pct. eller mere ulovligt fravær i ét kvartal.

Dertil bortfalder statslig understøttelse af indsatserne samt klageadgang i Ankestyrelsen.

VI. Bortfald af parallelsamfundslovgivning

(dagtilbudsområde)

VII. Delvis omdisponering af opkvalifice-

ringspuljen på dagtilbudsområdet

Finansiering kan tilvejebringes ved bortfald af regler om bedre fordeling af børn i daginsti-

tutioner og om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Finansiering kan tilvejebringes ved at omprioritere en del af opkvalificeringspuljen, så der

fremadrettet afsættes færre midler til, at personale på dagtilbudsområdet kan uddanne sig

til fx pædagogiske assistenter og meritpædagoger. Der er i alt afsat ca. 210 mio. kr. årligt

varigt til puljen. Midlerne er udmøntet fra 2023-2025 i første tildelingsrunde. Der er ikke

taget stilling til de endelige rammer for udmøntning af bevillingen i perioden 2026-2030.

Der er endvidere ikke taget stilling til anvendelsen af de varige midler fra 2031 og frem.

Finansiering kan tilvejebringes ved, at efterskoler med mere end 140 årselever i 10. klasse

modtager et lavere tilskud (ca. 20 pct. lavere, når fuldt indfaset) for elever over dette niveau.

Finansiering kan tilvejebringes ved at reducere den statslige elevstøtte for elever med et

husstandsindkomstgrundlag over 905.000 kr. (2025-niveau) med ca. 25 pct.

Finansiering kan tilvejebringes ved at omdisponere midler til styrkelse af digitale dannelse

af børn og unge. Midlerne er udmøntet fra 2022 til 2025 som en ansøgningspulje med en

ansøgningsrunde i 2022. Der er ikke taget stilling til anvendelsen af de varige midler fra

2026 og frem.

Finansiering kan tilvejebringes ved at nedskalere forsøg med skolemad. Trivselskommissi-

onen ser frem til resultaterne af forsøg med skolemad, men foreslår, det kan nedskaleres,

så en del af forsøgsordningen for skolemad i grundskolen på 104,0 mio. kr. i 2025 og 250,0

mio. kr. årligt i 2026-2028 omprioriteres til andre formål.

Finansiering kan tilvejebringes ved at øremærke statens tilskud ”til udvikling inden for folke-

og skolebiblioteksområdet” i henhold til bibliotekslovens § 18. Der afsættes årligt 24,4 mio.

kr. til formålet på finansloven, heraf 13,0 mio. kr. fra udlodningsmidlerne til kulturelle formål.

Finansiering kan tilvejebringes ved at prioritere en mindre del af Kulturministeriets andel

af udlodningsmidlerne, som ikke allerede er fastlagt. Udlodningsmidlerne, som primært

kommer fra Danske Spil A/S’ overskud, går dels til konkrete institutioner som driftstilskud

ved beløb fastsat i loven, dels til andre formål, der hvert år besluttes politisk. Størstedelen af

midlerne af således fastlagt i udlodningsloven og udgør driftstilskud til konkrete institutio-

ner.

VIII. Indføre knæktaxameter på efterskoler

IX. Reduktion i den statslige elevstøtte for

højindkomstfamilier på efterskoler

X. Omdisponering af ”styrket indsats for

digital dannelse”

XI. Delvis omdisponering af pulje til forsøg

til skolemad

XII. Delvis øremærkning af ”Udviklings-

midler til folkebiblioteker og pædagogiske

læringscentre”

XIII. Udlodningsmidler

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel7. Økonomi

135

Øvrige trivselsfremmende inves-

teringer

sundhedslovensrammeratprioriterefremmeafmental

sundhed,derkanbidragetil,atflerebørnogungetrives.

PåsammemådeopfordrerkommissionenFolketingetspar-

tiertilatprioriteremidlertilindsatser,derkanskabeny

videntilatfremmebørnogungestrivseliforbindelsemed

kommendeforhandlingeromSSA-reserven.

Udoverdekonkreteanbefalingerogfinansieringsforslag

vurdererkommissionen,atinvesteringeribørnogungeer

vigtigeforatfremmetrivsel,mensdeerbørnogvidereind

ivoksenlivet–detbidragertiletgodtogsundtsamfund,

ikkebareidag,menogsåpåsigt.Kommissionenvilderfor

understrege,attrivselsfremmendeinvesteringerkanhave

betydeligtpotentialeforbørnogunge,ogatinvesteringeri

området,herunderalmenområdet,ervigtige,ogsåudover

dekonkreteøkonomiskerammer,somkommissionener

blevetgivet.

Kommissionenopfordrer–medudfordringenskarakter

inmente–allesamfundsaktøreromatprioritereinveste-

ringeribørnogungestrivselogsundhed.Kommissionen

noterersigblandtandet,atenrækkeafkommissionens

anbefalingerkantaleindikommunernesprioriteringafde

250mio.kr.,derårligterafsatfra2027iforbindelsemed

den kommende folkesundhedslov

tilatstyrkekommu-

nernesarbejdemedforebyggelsepåtværsafsektorer.I

lysetafattrivselercentraltforfolkesundheden,opfordrer

kommissionenkommunernetillokaltogindenforfolke-

Fonde

Endeligopfordrerkommissionendanskefonde,derarbej-

dermedbørnogungessundhedogtrivsel,tildelsattilslut-

tesigkommissionenstrivselsforståelse,dadennekansikre

enstringensiarbejdetfremadrettet,delsatpåbegyndeet

koordineretsamarbejdeomatløsetrivselsudfordringerpå

tværsafarenaeribørnogungesliv.

Kommissionenopfordrerendvideredanskefondetilat

haveblikfor,atdetogsåerværdifuldtatstøtteiforvejen

velkendteogvirkningsfuldeindsatsersamtinddrageci-

vilsamfundetsekspertiseogviden,nårderskaludviklesog

finansieresindsatser,såkvalitetenstyrkesogbevares.

i Folkesundhedsloven indgår i aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre af den 15. november 2025. Folkesundhedsloven har til formål at styrke den struktu-

relle forebyggelse i kommunerne. Regeringen fremsætter lovforslag herom i 2026.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

136

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag1. KommissoriumforTrivselskommissionen

137

Bilag 1

Kommissorium for

Trivselskommissionen

Detfremgårafregeringsgrundlaget,AnsvarforDanmark,

atderskalnedsættesenkommissionfordetgodebørne-

ogungdomsliv;Trivselskommissionen.

sundhedmv.Dermedvildetkræveettætsamarbejde

ogkoordinationpåtværsafområder,hvisviskalvende

udviklingen.

RegeringennedsætterderforTrivselskommissionen,der

skalkommemedanbefalinger,derunderstøtterbørnog

ungestrivsel,myndiggørelseoglivsmod,herunder:

•

At alle børn og unge skal indgå i meningsfulde fællesskaber

og have trygge relationer i hverdagen (tema 1)

•

At alle børn og unge, der er i risiko for eller udviser tegn på

mistrivsel, får den rette hjælp i tide (tema 2)

•

At alle børn og unge har mod på livet og er robuste til at

Desværreviserenrækkenyereundersøgelser,atmistriv-

selblandtbørnogungeerenvoksendeudfordring.Den

stigendemistrivselrammerbørnogungeiallesam-

fundslag,menbørnogungemedlavsocioøkonomisk

baggrundharstørrerisikoforatmistrives.Detsesogså,

atderer42.000unge,somhverkenerijobellerunder

uddannelse.Herudoveropleverenstørreandelafpiger

enddrengeatmistrives.Kriminalitetkanogsåværeettegn

påmistrivsel.

Detskalvireagerepå.Somsamfundharvietansvarforat

skaberammer,derunderstøtteretgodtbørne-ogungeliv.

Derfindesidagikkeetentydigtsvarpå,hvorforflere

børnogungemistrives,ellerhvordanudfordringenløses.

Trivselhandlerom,hvordanbørnogungehardetsetud

fraenlangrækkeparametre,fxatværeendelafmenings-

fuldefællesskaber,havenærerelationer,atopleveglæde

vedhverdagen,fagligtrivsel,selvværd,fysisk-ogmental

tackle de udfordringer, som livet bringer (tema 3)

•

At alle børn og unge er trygge og kompetente i deres digitale

liv og har en god balance mellem fysiske og virtuelle fælles-

skaber (tema 4)

Baggrund

BørnogungetrivesgenereltgodtiDanmark.Deflestehar

venner,indgårifællesskaberbådefysiskogdigitaltoghar

etnetværk,dekandelegodesåvelsomdårligeoplevelser

med.Dettegivertiltrotil,atmangebørnogungeerrobu-

stenoktilathåndteredeudfordringer,somlivetbringer

–bådeindividueltogifællesskaber.

Kommissionensopgave

Kommissionenfåroverordnettilopgaveatbelysetrivsels-

udfordringerneogkommemedanbefalingertil,hvordan

mistrivselogsårbarhedkanforebyggesogafhjælpes,samt

hvordanrobusthedogmyndiggørelsekanstyrkes.Kom-

missionenskalogsåsepåindflydelsenfrasocialemedier

ogandrestørresamfundstendenser.

Trivselsudfordringerneerjf.baggrundkomplekse,ogder

eksistererikkeenfællesforståelseafudfordringsbilledet.

Afhensyntilkommissionensafrapporteringogarbejdets

tidsbegrænsning,erderbehovforatfokuserekommis-

sionensarbejdet,jf.temaernenedenforogmålgruppeaf-

grænsningen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

138

Bilag1. KommissoriumforTrivselskommissionen

Kommissionensarbejdeskalfokuserepådenbrede,alme-

negruppeafbørnogungemellem0-25år,menkommissio-

nenkangenbesøgeafgrænsningenafmålgruppebl.a.efter

data-ogvidensarbejdetogirelationtildeenkeltetemaer.

Vedbehovinddragesdemestudsattebørnogungessamt

børnogungemedfunktionsnedsættelsersperspektivi

arbejdet.Problemstillinger,somerspecifikkeforbørnog

unge,sommodtagerendelafdespecialiseredetilbud,

ogsomharbehandlingskrævendemistrivselellersomer

diagnosticeretmedenpsykisklidelse,vilikkeindgåikom-

missionensarbejde.Dervilværefokuspåindsatsenover

forbørnogungemedpsykiskelidelserienny10-årsplan

forpsykiatrien.

Kommissionenskalsepå,hvordanmanfremmerbørnog

ungesgenerelletrivsel,forebyggermistrivselsamtbedst

muligtopsporer

og støtter

børnogungeisærligrisikoforog

medbegyndendetegnpåmistrivsel.Kommissionenskal

haveblikforevt.forskellepåkøn,socioøkonomiogetnici-

tetidata,undersøgelseroganbefalinger.

Data- og vidensarbejde

Vivednoget-menlangtfraalt-omomfang,årsagerog

muligeløsningertildenstigendemistrivsel.Dererbehov

foratbliveklogerepåomfanget,dekonkretegrebogmuli-

geløsningertilatimødegåmistrivslen,hvilketforudsætter

envidensbaseretdrøftelseafudfordringsbilledet.Kommis-

sionen skalderforsomdetførsteundersøgeomfangetog

konkluderepåudfordringerne,derførertilbørnogunges

mistrivsel,medafsætidataogviden.Kommissionensdata-

ogvidensarbejdeskalomfattefølgende:

• Opsummereogsammenholdeeksisterendevidenom

børnogungestrivsel,herunderogsåhvilkesamfund-

stendensersomkanhaveindflydelse.

• Gennemføreundersøgelseroganalyser,derkansupple-

redeneksisterendevidenidetomfang,deterrelevant

• Identificerefaktorerogvirksommeindsatser,derfrem-

merellerhæmmerbørnogungestrivselogevnetilat

mestrelivet

• Inddragerelevantedataogerfaringerfraudlandet

Kommissionen skalidenneforbindelse:

• Kommemedbudpåtværgåendebegrebsforståelse

• Kommemedfagligeovervejelserommålingenafbørnog

ungestrivsel

• Kommemedfagligeovervejelserommuligeårsagertil

stigendemistrivsel,herunderrisikofaktorer,samtmulige

faktorer,derfremmertrivsel,herunderfællesskaber

Temaer

Kommissionensarbejdeskalkoncentreresigomnedenstå-

endefiretemaer,somgårpåtværsafarenaeribørnogun-

gesliv,herunderfamilien,dagtilbud,skoleoguddannelser,

socialområdet,arbejdsliv,fritidsjob,kultur-ogforenings-

livet,sundhedsplejesamtsocialemedierogandredigitale

tjenester:

Vi lever sammen: Fællesskaber og relationer.

stigendegruppeafbørnogungefølersigensommeog

opleveratståpåkantenafellerudenfordefælles-

skaber,demøderidereshverdag.Kommissionen

skal

derforsepå,hvordanderkanskabesgrundlagfor

nærerelationerogpositivefællesskaberiallebørn

ogungeshverdag,hvordekanblivesetogfåstøtte,

hvisdehardetsvært.Herunderhvordanbørnogunge

kanblivemødtaftryggeogudviklendemiljøerideres

dagligdagogfritid.

Vi kan alle få brug for hjælp: Tidlig indsats og fore-

byggelse.Tidligopsporingogforebyggelseafmistriv-

selerheltcentraltfor,atbørnogungefårdenrette

hjælpitideogikkeopleverlængerevarendemistrivsel.

Kommissionen skalderforsepå,hvordanbørnogunges

trivselkanstyrkesgennemstrukturelle,tværfaglige

indsatser.Herunderhvordanbørnogunge,derhar

begyndendetegnpåmistrivsel,opsporestidligtogfår

denretteindsatsogstøtte.

Vi kan godt: Livsmod og robusthed.Endelbørnog

ungefølersigpressetafdekravogforventningerfra

samfundetogsigselv,somdeopleverihverdagen.

Detkanpåvirkeogudfordrederesselvopfattelseog

bidragetiletstortfokuspåselvoptimering,præstation

ogkonkurrenceiflereaflivetsarenaersamtetøget

tempoilivetgenerelt.Kommissionen

skalderforsepå,

hvordanderkanskabesforudsætningernefor,atalle

børnogungekanudvikleenrobusthedogentropå

egenformåen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag1. KommissoriumforTrivselskommissionen

139

Vi er online: Det gode digitale liv.Forlangtdefleste

børnogungeersocialemedierogandredigitale

tjenester,herunderonline-spil,blevetendelafhver-

dagslivet.Digitaltmediebrugkanstyrkefællesskaber,

menogsåmedføreafhængighed,ensomhed,oplevelse

afogfrygtforkrænkelserogpåvirkebl.a.søvn,fysisk

aktivitetogkropsopfattelse.Kommissionen

skalsepå,

hvordanbørnogungesdigitalelivogtilstedeværel-

sepådigitaleplatformeogsocialemedierkanhave

betydningforderestrivselog,hvordanbørnogunges

digitaledannelse,sikkerhedogtryghedkanstyrkes.

onenskalogsåinddragerelevanteeksperter,praktikereog

interessenterpåområdet.

Kommissionenbestårafenformandogtimedlemmermed

bredvidenombørnogungestrivsel.Kommissionenkan

underhverttemaløbendeinddrageyderligereeksperter,

praktikere,organisationerogrelevanteaktørermv.Kom-

missionensekretariatsbetjenesafetfællessekretariat

mellemBUVM(deltformandskab)ogKUM(deltformand-

skab)samtmeddeltagelseafFMogISM,DLMogUFM.

Kommissionenskalafrapportereløbendeindenfortema-

Kommissionenkandesudenilysetafdetindledendedata-

ogvidensarbejdebringeandretemaerispil.

Anbefalinger

Kommissionenskaludarbejdeenrækkeanbefalinger,som

afrapporteresløbendeogtemavist.Anbefalingernekan

rettesigmoddetnationale,lokaleogøvrigeniveauersamt

haveenbrederesamfundsmæssigkarakter.

erne.Kommissionenventesatafrapportereførstegangi

efteråret2023.Arbejdetskalafsluttesultimo2024.

Økonomi

Kommissionenaflevererløbendesineanbefalingerog

dertilhørendeovervejelseromkringdenmuligebetydning

fortrivsel,udgiftsvurderingsamtvurderingafmuligtbe-

hovforregelændringertilregeringen.Kommissionenskal

isineanbefalingerhaveblikforproportionalitetmellem

udgifterogforventetbetydningfortrivsel,ogbøritilfælde

afomkostningstungeanbefalingeranviseomprioriterings-

potentialer,derkanunderstøtteeneffektivressourceud-

nyttelse.

Organisering

Kommissionenskallaveinddragendeogdebatskabende

aktiviteterforatbidragetilenvelinformeretoffentlig

debat.Børnogungesstemmervilindgåidisseaktiviteter

gennemetrepræsentativtbørn-ogungepanel.Kommissi-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

140

Bilag2. Trivselskommissionensfolkehøring

Bilag 2

Trivselskommissionens

folkehøring

Trivselskommissionenhargennemførtenfolkehøringsom

lediarbejdetmedatbelysetrivselsudfordringerblandt

børnogunge.Formåletmedfolkehøringenharværetat

givebefolkningenmulighedforatbidragetilkommissio-

nensarbejdeogdeltageidebattenombørnogungestriv-

sel.Detharværetmuligtforalleibefolkningenatbesvare

folkehøringenfraden8.februartilden30.april2024via

Trivselskommissionens hjemmeside.

BesvarelserneharindgåetiTrivselskommissionens

Folkehøringenharbeståetaffølgendefirespørgsmål:

1)Hvad

er det gode børne- og ungeliv?

2)Hvilke

udfordringer står børn og unge overfor i dag?

3)Hvilke

årsager er der til børn og unges stigende mistrivsel?

4)Hvordan

kan vi forebygge og afhjælpe børn og unges mistriv-

sel?

Ialthar763privatpersoneroginteressenter,herunder

foreningerogorganisationer,besvaretfolkehøringen.Be-

Dererudarbejdetenrapportmedresultaternefrabesva-

relserneifolkehøringen,somkantilgåspåTrivselskommis-

sionens hjemmeside.

arbejdemedatidentificeremuligeårsagertilmistrivselog

kommemedanbefalinger,derunderstøtterbørnogunges

trivsel.

svarelsernespænderbredtoverinputfrafagpersoner,der

hverdagomgiversigmedbørnogunge,frabørnogunge

selvogtilpersoner,derikkenødvendigvishartættilknyt-

ningtilbørnogunge.Besvarelserneerblevetbehandlet

ligestilletogunderétsometsamletudtrykforbefolknin-

gensforskelligeogmangefacetteredeperspektiverpå

børnogungestrivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag3. Trivselskommissionensbørne-ogungepanel

141

Bilag 3

Trivselskommissionens

børne- og ungepanel

Trivselskommissionenharsomlediarbejdetmedatlave

inddragendeogdebatskabendeaktiviteternedsatetbør-

ne-ogungepanel,jf.

Kommissorium for Trivselskommissionen

(bilag 1).Formåletmedatnedsætteetbørne-ogungepanel

harværetatinddragebørnogungesperspektiver,oplevel-

serogerfaringermedhenblikpåatkommemedinputtilog

kvalificerekommissionensarbejde.

Paneletomfatterbørnogungeialderen6-25årogbestår

aftodelpaneler.Formåletmedatetableretodelpaneler

harværetatnåudtilmangebørnogungeogdervedopnå

enbredinddragelseafbørne-ogungeperspektiver.Der-

udoverhardermeddetodelpanelerværetfokuspåsåvel

individetsomfællesskabetiarbejdetmed,hvordantrivsel

fremmesogmistrivselforbygges.

KonsulentbureauetOperateharvaretagetopgavenmed

atnedsætteogafviklepaneletioverensstemmelsemedet

opdragfrakommissionen,herunderudpegningafpaneldel-

tagere,udarbejdelseafmaterialetilbrugforgennemførel-

seaftoinddragelsesgangesamtbearbejdningogformid-

lingafdeindkomneinputfrapanelet.

Paneleterblevetinddragetadtoomgange.Førstegang

variaprilogmaj2024,hvorfokusvarpåbørnogunges

perspektiverpåetgodtbørne-ogungeliv,hvilkeudfordrin-

gerbørnogungeståroverforidag,oghvilkeløsningerder

kanfremmetrivselogforebyggemistrivselblandtbørnog

unge.Derdeltog1.641børnogungepåtværsaflandet

idenneinddragelsesrunde.Andengang,paneletblev

inddraget,variseptember2024.Hervarfokusatfåbørn

Kommissionenharinddragetbørne-ogungepanelets

perspektiveriudarbejdelsenogkvalificeringenafkommis-

sionensanalyseroganbefalinger.

Dererudarbejdettorapportermedresultaternefrabør-

ne-ogungepaneletsbesvarelserfrahenholdsvisførsteog

andeninddragelsesgang.Irapportenfraandeninddragel-

sesgangfindesogsåensammenfatningafhovedkonklusi-

onerfrabeggeinddragelsesgange.Rapporternekantilgås

påTrivselskommissionenshjemmeside.

Deltagereidelpanel1blevinddragetlokaltpåskoler,ud-

dannelsesinstitutionerogiorganisationeraffacilitatorer

såsomlærere,pædagogerogfrivillige.Deltagereidelpanel

2blevsamlettilfysiskeworkshopsfaciliteretafOpera-

te.Faciliteringenibeggedelpanelertogudgangspunkti

materialeudvikletafOperate,somvartilpassetforskellige

aldersgrupper.

ogungesperspektiveroginputtiludvalgtetematikker,

somkommissionenharidentificeretsommuligeårsager

tilstigendemistrivsel.Herdeltog1.253børnogungepå

tværsaflandet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

142

Bilag3. Trivselskommissionensbørne-ogungepanel

Trivselskommissionens børne- og ungepanel

Delpanel 1

Omfatter grupper af børn og unge fra skoler og uddan-

nelsesinstitutioner samt grupper af børn og unge, som

er udvalgt fra organisationer for børn og unge, der kan

være i risiko for mistrivsel.

Første inddragelsesgang

I alt 1.459 deltagere fra skoler og uddannelsesinstitutio-

ner og 158 deltagere fra udvalgte organisationer.

Anden inddragelsesgang

I alt 1.160 deltagere fra skoler og uddannelsesinstitutio-

ner og 76 deltagere fra udvalgte organisationer.

I udvælgelsen af skoler og uddannelsesinstitutioner blev

der lagt vægt på at sikre bred repræsentation på tværs

af aldersgrupper, geografi og uddannelsesforhold.

I alt 17 ungerepræsentanter.

I alt 24 ungerepræsentanter.

Delpanel 2

Består af repræsentanter fra organiserede foreninger

og demokratiske børne- og ungefællesskaber.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag4. Vidensworkshopsogmødermedinteressenterogvidenspersoner

143

Bilag 4

Vidensworkshops

og møder med

interessenter og

videnspersoner

Mødermedorganisationerogvidens-

personer

Kommissionenharafholdtmereend80interessentmøder

foratfåorganisationersogvidenspersonersperspektiver

påbørnogungestrivsel.Endvidereharkommissionen

løbendedeltagetienrækkedebatterogarrangementer

ogafholdtmødermedordførerepåtværsafFolketingets

partier.Derudoverharenrækkeinteressenterindsendt

skriftligeinputtilkommissionensarbejde.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

144

Bilag4. Vidensworkshopsogmødermedinteressenterogvidenspersoner

Liste over organisationer, som Trivselskommissionen har afholdt

møder med

Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børnerådet

Børns Vilkår

Center for Familieudvikling

Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Center for Sundt Liv og Trivsel

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Danmarks Lærerforening (DLF)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Design Center (DDC)

Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Danske Gymnasier

Danske Handicaporganisationer

Dansk Erhverv

Danske Skoleelever (DSE)

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Danske Undervisningsorganisationers Samråd (DUS)

Dansk Psykolog Forening

Dansk Skoleskak

De Anbragtes Vilkår

De Økonomiske Råd

DGI

DI – Dansk Industri

Digitalt Ansvar

Ebbefos Fonden

Efterskoleforeningen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

FFD – Folkehøjskolernes Forening i Danmark

FGU Danmark

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

GirlTalk

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) / Hovedbestyrelsen

Headspace

INVI – Institut for vilde problemer

KFUM og KFUK

KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Kulturens Analyseinstitut

KVINFO

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

LGBT+ Danmark

Mary Fonden

Medierådet for Børn og Unge

Modstrøm

Mødrehjælpen

Open Social Value Bank

Organisation for Professionshøjskolestuderende (OPS)

Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Psykiatrifonden

Red Barnet

Sabaah

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)

Skolelederforeningen

Skole og Forældre

Stefan Hermann

Studenterrådgivningen

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)

Tuborgfondet

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforeningen

UNICEF Danmark

We Are Cube

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag4. Vidensworkshopsogmødermedinteressenterogvidenspersoner

145

Liste over videnspersoner, som Trivselskommissionen har

afholdt møder med

Aida Bikic, psykolog, Ph.d. og forsker ved Forskningsenhed for Bør-

ne- og Ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet (SDU)

Ane Qvortrup, Ph.d. i uddannelsesforskning og professor ved

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk

Universitet (SDU)

Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker, forfatter og Ph.d. i pædagogisk

psykologi

Henrik Tvarnøe, tidligere direktør for A P. Møller Fonden

Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter

Jørgen Søndergaard, medlem af Reformkommissionen og forsk-

ningsleder (emeritus) i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd

Katrine Rich Madsen, forskningsleder for børn og unges sundhed

ved Syddansk Universitet (SDU)

Kristian Lauta, prorektor på Københavns Universitet (KU) og for-

mand for DJØF’s Trivselsalliance

Louise Klinge, Ph.d., uafhængig børne- og skoleforsker og medlem af

Børnerådet

Mai Heide Ottosen, seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd

Morten Albæk, filosof og forfatter

Nanna Bengtsson, leder i Dagtilbud & Skole i Albertslund Kommune

Nina Smith, formand for Reformkommissionen

Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor i

ROCKWOOL Fonden

Tea Trillingsgaard, lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Univer-

sitet (AU)

Vidensworkshops

Kommissionenharafholdtfirevidensworkshopsmed

forskereogvidenspersoner.Defireworkshopsharberørt

tematikkersomdiagnoser,mentalsundhedogresiliens,

fritids-ogforeningsliv,ungdomsliv,digitaliseringogtech.

Liste over forskere og videnspersoner, som har holdt oplæg for

Trivselskommissionen

Anne E. Thorup, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Cen-

ter og klinisk professor ved Københavns Universitet

Anne Illemann Christensen, Ph.d. og forskningschef ved Statens

Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Anne Marie Villumsen, Ph.d. og seniorforsker hos VIVE

Bjørn Holstein, børnesundhedsforsker og professor emeritus ved

Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker, indehaver af Mehlsen

Media og medlem af Medienævnet

Christina Rovsing Vingborg, forperson for Landssamrådet af

PPR-chefer

Ditte Hulgaard, overlæge, Ph.d. og klinisk lektor ved Syddansk

Universitet

Dorte Ågård, selvstændig pædagogisk konsulent, tidligere senior-

rådgiver ved Aalborg Universitet og medlem af netværket Tech &

Trivsel

Dorthe Kierkegaard Thomsen, professor ved Psykologisk Institut på

Aarhus Universitet

Hans Henrik Knoop, psykolog, lektor og leder af forskningsenheden

i positiv psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan-

nelse på Aarhus Universitet

Janne Maÿland Kongsted, læge og kasserer for Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Selskab

Jens Christian Nielsen, analysechef hos Kulturens Analyseinstitut

Katrine Rich Madsen, Ph.d., forskningsleder og projektleder på

rapporten om Skolebørnsundersøgelsen 2022 ved Statens Institut

for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Lotte Hedegaard-Sørensen, Ph.d. og lektor ved Danmarks Institut

for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Maja Pilgaard, chefanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut

Mette Molbæk, forskningsleder, Ph.d. og docent ved Via University

College

Mette Skovgaard Væver, leder af Center for Tidlig Indsats og Fami-

lieforskning og professor ved Institut for Psykologi på Københavns

Universitet

Naja Hulvej Rod, professor ved Institut for Folkesundhed på Køben-

havns Universitet

Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson for Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Selskab

Noemi Katznelson, professor, ungdomsforsker og leder af Center

for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet

Søren Østergaard, Ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

146

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag4. Vidensworkshopsogmødermedinteressenterogvidenspersoner

147

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

148