BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Baggrundsrapport

Status på trivslen

blandt børn og unge

Trivselskommissionen

Februar 2025

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Udgivet af:

Trivselskommissionen

Februar 2025

Adresse:

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Layout og tryk:

Stibo Complete

Publikationen kan hentes på

www.trivselskommissionen.dk

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Indhold

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Kapitel 3. Børn og unges oplevelse af at kunne håndtere modgang og udfordringer

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Kapitel 8. Litteraturliste

Bilag 1. Sammenhæng mellem udvalgte psykiske funktionsnedsættelser og trivsel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 1

Indledning

Som et grundlag for kommissionens arbejde og for at skabe

en nuanceret og datadrevet forståelse af børn og unges

trivsel udfoldes der i denne baggrundsrapport en gennem-

gang af eksisterende kvantitative undersøgelser på områ-

det. Rapporten har således til formål at give et indgående

og nuanceret indblik i, hvordan børn og unge i Danmark

trives, herunder hvordan udviklingen har været over tid.

Dette omfatter både en kortlægning af de områder, hvor

børn og unge generelt trives godt, og de områder, hvor der

er særlige udfordringer. Rapporten undersøger desuden,

hvordan forskellige grupper er påvirket, og hvilke mønstre

der kan ses i trivslen på tværs af relevante baggrundsfor-

hold som køn, alder og socioøkonomisk status. Endelig

sammenholdes trivslen blandt børn og unge i Danmark

med trivslen blandt børn og unge i en lang række andre

lande.

Trivsel er et komplekst begreb, der kan dække over mange

forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være i trivsel

eller mistrivsel. På den baggrund har Trivselskommissio-

nen fremlagt sit bud på en nuanceret forståelse af trivsels-

begrebet,

jf. boks 1.1.

Denne forståelse understreger, at

trivsel ikke kan reduceres til en binær størrelse, hvor man

enten er i trivsel eller i mistrivsel, men at trivsel i stedet

skal ses som et multifacetteret og nuanceret fænomen. Af

den grund er det heller ikke muligt at opstille ét samlet mål

for trivsel eller give et entydigt svar på, hvor mange børn

og unge der på et givent tidspunkt trives eller mistrives. I

stedet må trivsel undersøges ved hjælp af flere forskelli-

ge indikatorer, der tilsammen kan belyse børns og unges

trivsel på tværs af flere arenaer og dimensioner.

Børn og unges trivsel afdækkes i denne rapport primært

ved hjælp af en række eksisterende skole-, uddannelses- og

befolkningsundersøgelser, hvor man gennem tilbageven-

dende dataindsamlinger har undersøgt børn og unges triv-

sel på tværs af en række centrale trivselsindikatorer. Den-

ne tilgang giver først og fremmest mulighed for at belyse

de enkelte aspekter af trivselsforståelse hver for sig og på

baggrund af data fra en række forskellige undersøgelser

og spørgsmål. Den anvendte metode giver endvidere mu-

lighed for at gøre status over, hvordan børn og unge trives

på et givent tidspunkt, omfanget af trivsel, samt hvordan

trivslen varierer på tværs af baggrundskarakteristika som

køn, alder, socioøkonomisk baggrund og etnicitet. Samtidig

muliggør metoden en analyse af udviklingen i børn og un-

ges trivsel over tid. Endelig betyder den anvendte tilgang,

at trivslen hovedsageligt afdækkes med udgangspunkt i

selvrapporterede data, dvs. børn og unges egne oplevelser

heraf. Dette er i tråd med OECD’s anbefalinger om måling

af trivsel.

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man

trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt

indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives eller

være i trivsel, selvom man oplever perioder med modgang

og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere

sådanne perioder.

Boks 1.1. Trivselskommissionens forståelse af

trivsel

OECD (2013).

OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being,

OECD Publishing.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 1. Indledning

Mens de store tilbagevendende undersøgelser giver et

overordnet billede af, hvordan børn og unge generelt

trives, er der særlige grupper af børn og unge, som det

ved hjælp af disse undersøgelser ikke er muligt at få et

dybdegående indblik i trivslen for. For at undersøge, hvor-

dan specifikke grupper børn og unge trives, er der derfor

inddraget forskellige enkeltstående undersøgelser, der har

belyst trivsel blandt hhv. LGBT+-personer og børn og unge

i udsatte positioner, forstået som modtagere af forskellige

typer af sociale foranstaltninger. Dette er blot nogle af de

grupper, hvor det er relevant at være særligt opmærksom

på trivsel. Der findes også andre grupper, fx børn og unge

med handicap, som ikke er dækket af indeværende rap-

port. Dette skyldes, at det i kommissionens arbejde med

at gøre status over børn og unges trivsel ikke lykkedes at

identificere relevante undersøgelser, der på samme måde

som de eksisterende datakilder afdækker trivslen blandt

disse grupper.

Endelig trækkes der ud over ovennævnte danske undersø-

gelser, hvor det er muligt, også på internationale under-

søgelser, der på tilsvarende vis gennem spørgeskemaun-

dersøgelser har afdækket trivslen blandt børn og unge på

tværs af en lang række lande.

De mest centrale undersøgelser anvendt i indeværende

rapport fremgår af boks 1.2. Øvrige referencer fremgår af

litteraturlisten sidst i rapporten. Af boks 1.3 fremgår en

opsummering af baggrundsrapportens hovedresultater.

Boks 1.2. Centrale undersøgelser i baggrundsrapporten

Nedenfor fremgår de centrale undersøgelser, som rapporten særligt bygger på.

Danske tilbagevendende undersøgelser af et repræsentativt udsnit af befolkningen:

• Skolebørnsundersøgelsen 2022 (Madsen et. al., 2023)

• Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022 (Ottosen et al., 2022)

• De nationale trivselsmålinger i folkeskolen, FGU, EUD og de gymnasiale uddannelser (Børne- og Undervisningsmini-

steriet, 2024a)

•

Danskernes Sundhed − Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen, 2023)

• Danmarks Studieundersøgelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2023)

Danske enkeltstående undersøgelser af særlige elevgrupper:

•

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination (Greve et al.,

2024)

•

Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023 (Lausten et al., 2023)

Internationale undersøgelser:

• PISA-undersøgelsen (OECD, 2023 & Christensen et al., 2023)

•

HBSC-undersøgelsen (Health Behaviour in School-aged Children, 2023)

• PIRLS-undersøgelsen (Fougt et al., 2022)

• TIMMS-undersøgelsen (Kjeldsen et al., 2024)

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Boks 1.3. Baggrundsraportens hovedresultater

• Langt de fleste børn og unge i Danmark trives. Størstedelen er glade for deres liv samt skole og uddannelse, har

tillidsfulde relationer til venner, vurderer deres helbred som godt, og føler sig ikke presset af skolearbejdet. De

fleste har tro på egen formåen og oplever ikke mobning.

•

Der er dog også et mindretal af børn og unge, der oplever at mistrives. Dette kommer fx til udtryk ved, at en min-

dre gruppe af børn og unge har en høj grad af oplevet stress, føler sig ensomme eller er blevet udsat for mobning.

•

Drenge rapporterer generelt højere trivsel end piger, fx højere livstilfredshed, bedre selvvurderet helbred og høje-

re tro på egen formåen. Der ses dog ikke kønsforskelle for alle indikatorer; fx er mobning på samme niveau blandt

drenge og piger, mens drenge i teenagealderen hyppigere udviser udadreagerende adfærd, ligesom flere unge

mænd udviser tegn på social isolation.

• Alder har betydning for den rapporterede trivsel, hvor trivslen falder, efterhånden som alderen stiger. Dette kom-

mer bl.a. til udtryk ved, at de yngre børn og unge (11-13 år) har højere livstilfredshed og oplever større støtte fra

familie end de ældre. De yngre aldersgrupper har også lavere skolefravær sammenlignet med de ældre unge.

• Der har over en årrække været et fald i trivslen, hvilket blandt andet ses i forbindelse med indikatorer som livstil-

fredshed, stigning i høj grad oplevet stress, dårligere selvvurderet helbred, faldende tro på egen formåen, dårligere

mentalt velbefindende og en stigning i fysiske og emotionelle symptomer.

• Faldet kommer for flere indikatorer både til udtryk i form af et fald i andelen med højest trivsel og en stigning i

andelen med lavest trivsel. Samtidig ses den faldende trivsel i størst grad blandt de ældste børn og unge, særlig

blandt pigerne.

• Over en årrække har der været en markant stigning i andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose, lige-

som der også ses en stigning i brugen af psykofarmaka blandt børn og unge.

• Social baggrund har betydning for trivsel, idet børn og unge fra mindre ressourcestærke hjem oftere viser tegn på

mistrivsel i form af eksempelvis lavere livstilfredshed, højere grad af oplevet stress, svagere relationer til jævnald-

rende, højere grad af ensomhed og dårligere selvvurderet helbred.

•

Samtidig ses en lavere trivsel i bestemte grupper af børn og unge, fx børn og unge, der modtager sociale foran-

staltninger og LGBT+-børn og unge, som på en række indikatorer i højere grad end andre børn og unge oplever at

mistrives.

• Danske børn og unge trives relativt godt, når man sammenligner i et internationalt perspektiv. Sammenlignet med

børn og unge i Sverige, Norge og Finland har danske børn i alderen 11-15 år fx højere tro på egne evner og oplever

et lavere niveau af pres fra skolearbejde.

• I andre lande, herunder også de nordiske, ses ligeledes en tendens til, at drenge i højere grad end piger trives.

Ligeledes ses social ulighed i trivslen.

• Den stigende mistrivsel er ikke unik for Danmark, men ses også internationalt og på tværs af flere af de nordiske

såvel som de vestlige lande.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 1. Indledning

Særlige opmærksomhedspunkter

Spørgeskemaundersøgelser er en væsentlig kilde til at

belyse børn og unges trivsel, da de giver mulighed for at

indsamle data på en ensartet og systematisk måde. Denne

metode gør det muligt at undersøge trivsel over tid og

på tværs af grupper som køn, alder og socioøkonomisk

baggrund. Spørgeskemaundersøgelserne i denne rapport

er valgt på baggrund af deres veldokumenterede design,

høje validitet og evne til at give et samlet billede af børns

og unges egne oplevelser af trivsel.

Ligesom andre metoder har spørgeskemaundersøgelser

dog også begrænsninger. En udfordring ved at måle på

trivsel er, at de yngste børn ikke kan spørges direkte til

deres trivsel på samme måde som ældre børn og unge, idet

deres abstraktionsniveau typisk ikke er højt nok hertil. I de

tilfælde, hvor der foretages målinger af de mindste børns

trivsel, baserer disse sig på forældrevurderinger, hvilket

typisk stiller andre krav til måden, hvorpå data indsamles,

samt hvilke redskaber der anvendes sammenlignet med

målinger blandt fx skolebørn. Selvom der ikke er klare in-

dikationer på, at de yngste børn mistrives i større omfang,

kan der således være en risiko for, at tegn på mistrivsel

overses. Andre typer undersøgelser viser fx, at dagtilbuds-

ledere oplever stigende mistrivsel blandt børn i dagtilbud-

dene, og at der i højere grad end tidligere efterspørges

hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til

denne aldersgruppe.

Selvom der i gennemgangen af de eksisterende spørgeske-

maundersøgelser af børn og unges trivsel observeres en

tendens til, at drenge trives i højere grad end piger, er der

dog andre undersøgelser, der indikerer, at drenge også har

udfordringer med deres trivsel, når der ses på andre mål

og anvendes andre metoder. Fx rapporterer undersøgelsen

Børn og unge i Danmark om, at der ses en tendens til, at en

større andel drenge i teenagealderen, sammenlignet med

jævnaldrende piger, udviser udadreagerende adfærd, som

kan skade dem selv eller deres omgivelser.

Samtidig finder

Jeppesen et al. (2020) en overrepræsentation af drenge,

når der ses på adfærdsforstyrrelser, former for udadreage-

rende og grænseoverskridende adfærd karakteriseret ved

et gentaget og vedvarende mønster af antisocial, aggressiv

eller trodsig adfærd.

Dette kan give anledning til at overveje og undersøge

nærmere, om mistrivsel blandt drenge i højere grad kom-

mer til udtryk gennem deres adfærd og derved er mere

udadvendt, mens mistrivsel blandt piger i højere grad kan

afdækkes ved at spørge ind til indadvendte symptomer.

Ligeledes ses der en tendens til, at mænd senere i livet i hø-

jere grad end kvinder er udfordrede, hvad angår fx alkohol-

forbrug

4, 5

, hjemløshed

, i højere grad udviser tegn på social

isolation og oplever, at de aldrig har nogen at tale med, hvis

de har problemer eller brug for støtte.

På den baggrund

er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være et

større mørketal for drenge og unge mænd end for piger og

unge kvinder, når der fokuseres på personers selvrappor-

terede mistrivsel. Dette er således et centralt forbehold i

læsningen af resultaterne i indeværende rapport.

Endelig er det i tolkningen af resultaterne fra spørge-

skemaundersøgelser vigtigt at være opmærksom på, at

ændringer i børn og unges svar over tid ikke behøver at

være udtryk for, at de unge i dag har en anden trivsel end

tidligere. I stedet kan dette være udtryk for, at børn og

unge, i takt med at samfundet udvikler sig, sætter andre

standarder eller har andre forventninger til deres liv, at

de forstår spørgsmålene anderledes, eller at det opfattes

som mere eller mindre acceptabelt at erklære sig enig eller

uenig med konkrete udsagn. Dette er ligeledes i tråd med

kommissionens forståelse af, at trivsel også er en forvent-

ningskategori.

På trods af disse begrænsninger er spørgeskemaundersø-

gelserne i denne rapport et væsentligt redskab til at skabe

en nuanceret billede omfanget af samt udviklingen i børn

og unges trivsel. De giver et solidt grundlag for at identi-

ficere mønstre og tendenser, samtidig med at de tilbyder

indsigt i både styrker og udfordringer i forskellige grupper.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., & Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

København.

VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst,

udvikling og forebyggelsesmuligheder.

København. Vidensråd for Forebyggelse.

Benjaminsen, L. & Enemark, M. H. (2020).

Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug - En registerbaseret analyse af de samfundsøkonomiske aspekter af

stof- og alkoholmisbrug.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Sundhedsstyrelsen (2024).

Danskernes sundhed − Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer.

Benjaminsen (2022).

Hjemløshed i Danmark 2022 – National kortlægning.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Danskernessundhed.dk

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Det er dog vigtigt at tolke resultaterne med ovennævnte

forbehold in mente.

Ud over de ovennævnte mere generelle forbehold ved at

undersøge børn og unges trivsel gennem spørgeskemaba-

serede undersøgelser er der et par specifikke opmærksom-

hedspunkter, der er centrale i læsningen og fortolkningen

af resultaterne præsenteret i indeværende rapport.

Disse forbehold vedrører for det første, at man i alle de

inkluderede undersøgelser på nær Skolebørnsundersø-

gelsen først er begyndt at undersøge børn og unges trivsel

i 2009 eller i tiden herefter. For flere af indikatorernes

vedkommende ses et fald i trivslen fra undersøgelsernes

begyndelse, men da der i disse undersøgelser ikke forelig-

ger data på, hvordan trivslen har udviklet sig før undersø-

gelsernes første måling, er det således heller ikke muligt at

konkludere, hvornår en stigning i mistrivslen begynder. For

flere af de indikatorer, som har indgået i Skolebørnsunder-

søgelsen siden undersøgelsens start i 1984 eller har været

inkluderet siden starten af 00’erne, har der været tegn på

en stigende mistrivsel, der allerede begyndte, før de øvrige

målinger påbegyndtes for 10-15 år siden. Dette kan såle-

des indikere, at der allerede før de øvrige undersøgelsers

starttidspunkt har været en nedadgående tendens i børn

og unges trivsel.

Et andet særligt opmærksomhedspunkt er, at de seneste

dataindsamlinger er blevet gennemført enten under eller

umiddelbart efter nedlukningerne af samfundet som følge

af covid-19. Dette kan således have haft indflydelse på

børn og unges trivsel og påvirket resultaterne i denne peri-

ode. Selvom covid-19-pandemien og nedlukningerne som

følge heraf kan have forstærket visse negative tendenser,

indikerer data fra før pandemien dog, at den negative ud-

vikling allerede var i gang. Nedlukningerne vurderes derfor

hovedsageligt at have påvirket niveauet, snarere end at

være den primære årsag til de observerede forandringer

ved de seneste dataindsamlinger.

og afdækker gennem fem selvstændige kapitler disse

overordnede dimensioner i forståelsen:

1) Oplevelsen af livsglæde

2) Oplevelsen af at kunne håndtere modgang og udfordrin-

ger

3) Oplevelsen af sociale relationer og fællesskaber

4) Oplevelsen af at kunne udvikle sig selv og sine evner

5) Oplevelsen af fysisk og mentalt overskud.

I hvert kapitel gennemgås en række udvalgte indikatorer

relateret til den konkrete dimension, der belyser hhv.

forekomsten og udviklingen for hver indikator, herunder

overordnede tendenser og forskelle på tværs af grupper

som fx alder, køn og socioøkonomisk baggrund.

De selvrapporterede indikatorer suppleres i rapportens

sidste kapitel med analyser af udviklingen i børn og unges

kontakter til sundhedsvæsenet. Det inkluderer blandt

andet udviklingen i psykiatriske diagnoser, brugen af

psykofarmaka, selvmordsforsøg og selvmord. Herudover

afrundes kapitlet med et afsnit om støttebehov blandt

børn og unge i dagtilbud og skole.

Rapportens opbygning

Rapportens første kapitler fokuserer på børn og unges

selvrapporterede trivsel, som primært undersøges gennem

data fra spørgeskemaundersøgelser. Denne del er struktu-

reret omkring Trivselskommissionens forståelse af trivsel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Kapitel 2

Børn og unges

oplevelse af

livsglæde

Som det fremgår af boks 1.1, er det kommissionens for-

ståelse, at

“man trives, når man overordnet set er glad for sit

liv”.

Børn og unge kan således opleve både gode og dårlige

dage, men overordnet set er det centralt at have livsglæde.

Ifølge kommissionens trivselsforståelse handler spørgs-

målet om, hvorvidt børn og unge er glade for deres liv, om

børnenes og de unges subjektive tanker og oplevelser.

Hvordan børn og unge oplever deres liv, og hvad de tænker

om det, afdækkes typisk ved at bede barnet eller den unge

om at selvrapportere i et spørgeskema.

For at belyse danske børn og unges glæde ved deres liv

benyttes i denne rapport derfor en indikator for livstil-

fredshed, hvor børn og unge er blevet bedt om at vurdere

deres liv som helhed. Dette vurderes at være i tråd med

OECD’s anbefalinger på området.

Da børn og unge bruger

I boks 2.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

en stor del af deres hverdag i skolen eller på deres uddan-

nelsessteder, er indikatoren for livstilfredshed endvidere

suppleret med undersøgelser og målinger, der afdækker,

hvordan børn og unges trivsel er i skolen.

I dette kapitel vil børn og unges oplevelse af livsglæde blive

afdækket med afsæt i følgende indikatorer:

• Livstilfredshed målt for aldersgruppen 11-24 år

• Generel skoletrivsel målt blandt elever i folkeskolens

4.-9. klasse, på erhvervsuddannelserne (EUD) og den

forberedende grunduddannelse (FGU)

• Skoleglæde målt blandt elever i folkeskolen, på de gym-

nasiale uddannelser, EUD, FGU samt blandt studerende

på de videregående uddannelser.

OECD (2013).

OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being,

OECD Publishing.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Boks 2.1. Kapitlets hovedresultater

•

Danske børn og unge er generelt glade for deres liv. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at de fleste unge oplever at

have middel eller høj livstilfredshed, og at de trives på og er glade for deres skole og uddannelsessteder.

•

Der ses en generel tendens til, at livstilfredsheden falder med alderen. Herudover er flere drenge end piger tilfredse

med deres liv og har høj skoletrivsel.

•

Der er tegn på en gradvis negativ udvikling i børn og unges livstilfredshed og skoletrivsel. Dette gælder især for piger

og ældre børn, hvor både livstilfredshed og skoleglæde har vist en faldende tendens.

•

Særlige grupper som LGBT+-unge og børn og unge i udsatte positioner oplever markant lavere trivsel end deres

jævnaldrende. For børn og unge med udenlandsk herkomst ses der i visse tilfælde en højere grad af livstilfredshed end

hos børn med dansk herkomst.

•

Socioøkonomisk baggrund spiller en væsentlig rolle, idet børn og unge fra mindre ressourcestærke familier oplever

lavere livstilfredshed og skoletrivsel.

• Livstilfredsheden blandt danske børn og unge svarer generelt til niveauet i andre nordiske lande og ligger over gen-

nemsnittet på tværs af en lang række andre lande. Samtidig er danske børn og unges skoleglæde relativ gennemsnitlig

i en international sammenligning.

•

Imidlertid følger Danmark også den globale tendens med faldende trivsel, især blandt piger og ældre børn. Samme

tendens ses også, når man betragter andelen med høj skoleglæde, dog i mindre grad i Danmark sammenlignet med

lande som fx Sverige, Norge og Island. Den negative udvikling ses dog ikke i alle lande. I visse lande ses mere stabile

eller positive udviklinger.

Livstilfredshed

Livstilfredshed er et ofte anvendt mål for, hvordan en

person vurderer sit liv som helhed, og benyttes i flere

undersøgelser som indikator for generel trivsel. I de

spørgeskemaundersøgelser, som ligger til grund for denne

rapport, måles livstilfredshed ved variationer af målered-

skabet Cantril’s ladder, hvor respondenten præsenteres

for en stige med trin fra 0 til 10. Værdien 0 (det nederste

trin) repræsenterer lavest livstilfredhed, mens 10 (det

øverste trin) repræsenterer højest livstilfredshed, og

respondenten skal på den baggrund angive, hvor på stigen

de synes de er for tiden. Livstilfredshed er gennem tilba-

gevende undersøgelser blevet målt blandt børn og unge i

Skolebørnsundersøgelsen, i undersøgelsen Børn og Unge

i Danmark, i PISA-undersøgelsen og Den Nationale Sund-

hedsprofil. Herudover suppleres afsnittet med resultater

om livstilfredshed blandt LGBT+-elever samt blandt børn

og unge i udsatte positioner målt gennem enkeltstående

undersøgelser i disse grupper.

Forekomst

På tværs af ovennævnte undersøgelser ses det, at langt de

fleste børn og unge i Danmark generelt er tilfredse med

deres liv. Fx finder undersøgelsen Børn og Unge i Danmark,

at 89 pct. af de 11-, 15- og 19-årige i 2021 i gennemsnit har

middel til høj livstilfredshed, mens Danskernes Sund-

hed 2023

viser, at den gennemsnitlige livstilfredshed (i

undersøgelsen benævnt livskvalitet) blandt de 16-24-årige

mænd og kvinder i 2023 ligger på 7,1 hhv. 6,7 målt på en

skala fra 0 til 10.

Livstilfredsheden ser ud til at falde med alderen og er ge-

nerelt på et lidt lavere niveau for piger sammenlignet med

drenge. Ifølge undersøgelsen Børn og Unge i Danmark har

99 og 96 pct. af de 11-årige hhv. drenge og piger middel til

høj livstilfredshed, mens det blandt de 19-årige drenge og

piger gælder for hhv. 85 og 79 pct.,

jf. figur 2.1.

Skolebørns-

undersøgelsen finder ligeledes en kønsforskel, hvor en

større andel drenge end piger uanset klassetrin har middel

til høj livstilfredshed, mens andelen med lav livstilfredshed

er mindst dobbelt så høj blandt piger end blandt drenge.

Sundhedsstyrelsen (2024a).

Danskernes Sundhed − Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Betragtes andelen med høj livstilfredshed, finder Skole-

børnsundersøgelsen en aldersmæssig sammenhæng, idet

andelen falder med stigende klassetrin for begge køn – for

hhv. piger og drenge falder andelen med høj livstilfredshed

fra hhv. 30 pct. og 47 pct. i 5. klasse til 11 pct. og 26 pct. i 9.

klasse. Også PISA-undersøgelsen viser, at drenge i større

grad end piger har høj livstilfredshed. Her ses desuden, at

elever med indvandrerbaggrund i lidt mindre grad har høj

livstilfredshed. I undersøgelsen Børn og unge i Danmark

afdækkes variationer i livstilfredshed for børn og unge af

hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Her ses modsat, at

børn og unge med udenlandsk herkomst i lidt højere grad

oplever at have høj livstilfredshed (41 pct.) end børn og

unge med dansk baggrund (33 pct.).

Både i Skolebørnsundersøgelsen, undersøgelsen Børn og

unge i Danmark og PISA-undersøgelsen finder man en so-

cial gradient i livstilfredsheden, idet andelen med lav livstil-

fredshed er størst blandt børn og unge fra socioøkonomisk

svagere hjem. Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark

viser, at andelen med lav livstilfredshed er omtrent dobbelt

så høj blandt børn og unge, der lever i relativ fattigdom

(dvs. lever i en familie med en indkomst under 50 pct. af

mediangrænsen) sammenlignet med børn og unge, hvis

familier har en højere indkomst (hhv. 21 pct. og 11 pct.). I

lighed hermed finder man i Skolebørnsundersøgelsen, at

andelen med lav livstilfredshed er størst blandt børn og

unge, hvis forældre ikke har gennemført uddannelser ud

over grundskolen, og at denne falder med længden af for-

ældrenes uddannelse,

jf. figur 2.2.

Bemærkelsesværdigt ses

det dog samtidig, at høj livstilfredshed oftere forekommer

blandt børn og unge, hvis forældre ikke har gennemført

uddannelse ud over grundskolen, mens forekomsten er

lavest blandt børn og unge, hvis forældre har en videregå-

ende uddannelse.

Figur 2.1.

Andel med middel til høj livstilfredshed

fordelt på alder og køn, 2021.

Pct.

100

11-årige

15-årige

19-årige

Figur 2.2.

Fordeling af livstilfredshed blandt elever

i 5., 7. og 9. klasse efter forældres uddannelsesni-

veau, 2022.

Pct.

100

Grund-

skole

LVU

Ungdoms- KVU og MVU

uddannelse

Lav

Middel

Høj

Drenge

Piger

Anm.: Af figuren fremgår andelen med middel til høj livstilfredshed. Livstil-

fredshed måles med

redskabet Cantril’s ladder,

hvor respondenten skal vurdere

sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På baggrund af

respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav (0-5), middel

(6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og Unge i Danmark: Velfærd og trivsel

2022. Køben-

havn. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Anm.: Af figuren fremgår fordelingen af livstilfredshed blandt elever i 5., 7.

og 9. klasse efter forældrenes uddannelsesniveau. Livstilfredshed måles med

redskabet

Cantril’s ladder,

hvor respondenten skal vurdere sit liv på en visuel

skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På baggrund af respondentens score

inddeles livstilfredshed i kategorierne lav (0-5), middel (6-8) og høj livstilfreds-

hed (9-10). Forældrenes uddannelsesniveau defineres ud fra den forælder

med det højest fuldførte uddannelsesniveau.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 2.3.

Fordeling af livstilfredshed efter hhv.

LGBT+ og ej LGBT+ samt uddannelse, 2023.

Pct.

100

LGBT+

Figur

2.4.

Fordeling af livstilfredshed efter foran-

staltningstype, 2023.

Pct.

100

Anbragte

Forebyggelse

§11-støtte

Uden indsats

Ej LGBT+ Ej LGBT+ Ej LGBT+ Ej

LGBT+

Grundskole Gymnasium

EUD

FGU

Lav

Middel

Høj

Lav

Middel

Høj

Anm.: Af figuren fremgår fordelingen af livstilfredshed for hhv. LGBT+-unge

og ej LGBT+-unge fordelt på, hvilken uddannelse man går på. Livstilfredshed

måles med redskabet Cantril’s ladder, hvor respondenten skal vurdere sit liv

på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På baggrund af responden-

tens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav (0-5), middel (6-8) og høj

livstilfredshed (9-10).

Pga. afrunding summerer andele ikke nødvendigvis til 100.

Kilde: Greve, J., Andersen, D. B., Nicolajsen, J. S. & Kolodziejczyk, C. (2024).

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold,

chikane og diskrimination - En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelser-

ne og FGU-institutionerne. København.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Anm.: Af figuren fremgår fordelingen af livstilfredshed for foranstaltnings-

typer (anbringelse, forebyggende foranstaltning og § 11-støtte) samt ingen

foranstaltninger. Livstilfredshed måles med redskabet Cantril’s ladder, hvor

respondenten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0

til 10. På baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategori-

erne lav (0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Lausten, M., Iversen, K. & Andreasen, A. G. (2023).

Trivsel blandt børn og

unge i udsatte positioner 2023.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd.

I LGBT+-undersøgelsen sammenlignes livstilfredshed

blandt LGBT+-elever med øvrige elever. På tværs af alle

uddannelsesområder (grundskole, FGU, gymnasiale uddan-

nelser og EUD) oplever en større andel af LGBT+-elever at

have lav livstilfredshed, ligesom færre oplever at have høj

livstilfredshed sammenlignet med øvrige elever,

jf. figur 2.3.

Fx rapporterer 36 pct. af LGBT+-eleverne på de gymnasia-

le uddannelser om lav livstilfredshed, mens det tilsvarende

gælder for 19 pct. af de øvrige elever.

Også børn og unge i udsatte positioner (defineret som væ-

rende anbragt uden for hjemmet, modtage forebyggende

foranstaltninger eller modtage støtte efter servicelovens

§ 11

) oplever i højere grad lav livstilfredshed sammenlig-

net med øvrige børn og unge. Ifølge undersøgelsen

Trivsel

blandt børn og unge i udsatte positioner 2023

indikerer data,

at næsten hver tredje af barn eller ung i en udsat position

har lav livstilfredshed, mens dette tilsvarende gælder for

13 pct. af børn og unge uden indsatser,

jf. figur 2.4.

Un-

dersøgelsen finder herudover, at blandt anbragte børn

og unge har institutionsanbragte i højere grad lav livstil-

fredshed (44 pct.) sammenlignet med børn og unge, der er

anbragt i en plejefamilie (18 pct.). Samtidig er andelen af

børn og unge med høj livstilfredshed markant mindre for

institutionsanbragte børn og unge (13 pct.) sammenlignet

med plejefamilieanbragte børn og unge (40 pct.).

§ 11 i serviceloven kan beskrives som en såkaldt forebyggelsesparagraf, der forpligter kommunen til at iværksætte en tidlig forebyggende indsats for børn

og unge i begyndende mistrivsel (Lausten et al., 2023).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Figur 2.5.

Udvikling i andel piger med høj livstil-

fredshed fordelt på klassetrin, 2002-2022.

Pct.

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Figur 2.6.

Udvikling i andel drenge med høj livstil-

fredshed fordelt på klassetrin, 2002-2022.

Pct.

2002

2006

2010

2014

2018

2022

5. kl.

7. kl.

9. kl.

5. kl.

7. kl.

9. kl.

Anm.: Livstilfredshed måles med redskabet

Cantril’s ladder,

hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Livstilfredshed måles med redskabet

Cantril’s ladder,

hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Udvikling

Med Skolebørnsundersøgelsen begyndte man i 2002 at

måle børn og unges livstilfredshed. Sidan da er der på

tværs af 5., 7. og 9. klasse sket et markant fald i andelen

af piger med høj livstilfredshed,

jf. figur 2.5.

For drenge

i 9. klasse ses ligeledes et fald i andelen med høj livstil-

fredshed, mens andelen af drenge i 5. og 7. klasse med høj

livstilfredshed ligger på stort set samme niveau som for 20

år siden,

jf. figur 2.6.

Også i undersøgelsen Børn og Unge i

Danmark observeres et fald i andelen med høj livstilfreds-

hed. I perioden 2013-2021 er andelen med høj livstilfreds-

hed blandt de 15-årige faldet fra 38 til 23 pct., mens der

blandt de 19-årige tilsvarende er sket et fald fra 30 til 18

pct. I samme periode ses ligeledes en stigning i andelen

med lav livstilfredshed for begge aldersgrupper. Blandt de

11-årige har andelen med hhv. høj og lav livstilfredshed

ligget nogenlunde stabilt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 2.7.

Gennemsnitlig livstilfredshed for 15-årige

i udvalgte lande fordelt på køn, 2022.

Point

7,5

Danmark Sverige

Norge

Finland

Island HBSC-gns

6,7

7,3

7,4

6,4

6,7

8,0

7,0

Figur 2.8.

Udvikling i gennemsnitlig livstilfredshed

for 15-årige piger i udvalgte lande, 2014-2022.

Point

7,4

7,2

7,3

7,2

7,0

6,8

6,7

6,5

6,4

2014

Danmark

Finland

2018

Sverige

Island

2022

Norge

HBSC-gns

7,6

6,8

7,5

6,8

7,0

6,8

6,6

6,4

6,2

Drenge

Piger

Anm.: Livstilfredshed måles med redskabet

Cantril’s ladder,

hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Anm.: Livstilfredshed måles med redskabet

Cantril’s ladder,

hvor responden-

ten skal vurdere sit liv på en visuel skal (en stige) med 11 trin fra 0 til 10. På

baggrund af respondentens score inddeles livstilfredshed i kategorierne lav

(0-5), middel (6-8) og høj livstilfredshed (9-10).

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Internationalt

I en international sammenligning viser PISA-undersøgel-

sen, at livstilfredsheden blandt danske 15-årige er højere

end OECD-gennemsnittet og på nogenlunde samme

niveau som i de øvrige nordiske lande. Ifølge HBSC-under-

søgelsen

er danske børn og unges livstilfredshed i 2022

på omtrent samme niveau som HBSC-gennemsnittet (dvs.

gennemsnittet for de deltagende lande) på tværs af køn og

alder,

jf. figur 2.7.

Dette er ligeledes tilfældet for Sverige,

Norge og Island, mens livstilfredsheden i Finland generelt

er lidt højere.

Kønsforskellen, hvor drenge oplever højere livstilfredshed

end piger, genfindes internationalt på tværs af størstede-

len af landene i HBSC-undersøgelsen. Det er især blandt

de 13- og 15-årige, at kønsforskellen er signifikant, mens

der er en række lande uden kønsforskelle blandt 11-årige.

I Danmark og de øvrige nordiske lande er kønsforskellen

signifikant på tværs af alderstrin.

I langt størstedelen af HBSC-undersøgelsens deltagerlan-

de, herunder også i de øvrige nordiske lande, ses der, lige-

som i Danmark, en tendens til faldende livstilfredshed mel-

lem 2014-2022,

jf. figur 2.8.

Tendensen ses også i en række

andre vestlige lande og er således ikke kun afgrænset til de

lande, som i størst grad minder om Danmark. Udviklingen

ses fx også i lande som Holland, Irland, Slovakiet, Polen og

Bulgarien. Den faldende livstilfredshed ses tydeligst blandt

piger. I de nordiske lande, med undtagelse af Finland, ses

den dog også for drenge.

11 HBSC-undersøgelsen

(The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) – World Health Organization Collaborative Cross-national Study)

er den internationa-

le udgave af Skolebørnsundersøgelsen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Figur 2.9.

Andel med høj generel skoletrivsel fordelt

på uddannelsesniveau og køn, 2023/2024.

Pct.

100

4.-9. klasse

EUD

FGU

Figur 2.10.

Andel med høj generel skoletrivsel i

folkeskolens 4.-9. klasse fordelt på indkomstdeciler,

2022/2023.

Pct.

Drenge

Piger

Anm.: Høj generel skoletrivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden

for den samlede trivselsindikator blandt elever i folkeskolens 4.-9. klasse. Ved

indkomst forstås den ækvivalerede familieindkomst. Ækvivaleret familieind-

komst er den disponible indkomst i familien, hvor der tages højde for familiens

størrelse og sammensætning. Indkomst er inddelt i deciler, hvor 1 omfatter de

10 pct. laveste indkomster og 10 omfatter de 10 pct. højeste indkomster.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Anm.: Høj generel skoletrivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden

for den samlede trivselsindikator for hvert af de tre uddannelsesområder. På

grund af forskelle i trivselsmålingerne på tværs af uddannelsesområderne kan

tallene ikke sammenlignes på tværs af uddannelsesområder.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Generel skoletrivsel

Fra børn og unge begynder i skole, tilbringer de en stor

del af deres hverdag i skolen eller på deres uddannelse,

hvorfor det i relation til at være glad for sit eget liv også er

relevant at undersøge børn og unges skoletrivsel.

På baggrund af de årlige nationale trivselsmålinger blandt

folkeskolens 4.-9.-klasser, på den forberedende grund-

uddannelse (FGU) og på erhvervsuddannelserne (EUD)

beregnes for hvert uddannelsesområde en samlet indika-

tor for den generelle trivsel i en skole-/uddannelseskon-

tekst - i det følgende betegnet som generel skoletrivsel.

I det følgende rapporteres der på andelen af elever, der

ifølge den nationale trivselsmåling kan kategoriseres som

havende høj generel skoletrivsel – dvs. en score mellem

3,1 og 5. Det skal bemærkes, at andelen med høj generel

skoletrivsel ikke kan sammenlignes på tværs af uddannel-

sesområder, da indikatorerne baserer sig på forskellige

spørgerammer og dermed forskellige spørgsmål.

Forekomst

Eleverne i folkeskolens 4.-9. klasse, på FGU og på EUD har

generelt høj skoletrivsel, hvilket gælder for både drenge

og piger,

jf. figur 2.9.

I skoleåret 2023/2024 har 84 pct. af

pigerne og 88 pct. af drengene i 4.-9. klasse en høj generel

skoletrivsel. Andelen med høj skoletrivsel er på både EUD

og FGU over 90 pct. og er på nogenlunde samme niveau for

drenge og piger på begge uddannelser. Der ses ingen stør-

re forskelle i andelen med høj generel skoletrivsel på tværs

af herkomst i hverken 4.-9. klasse, på FGU eller EUD.

Når der ses på sammenhængen mellem andelen af elever

i 4.-9. klasse med høj generel skoletrivsel og familiens ind-

komstniveau, ses en social gradient, hvor en større andel

elever fra familier med relativ højere indkomster har høj

generel skoletrivsel sammenlignet med elever fra familier

med relativ lavere indkomster,

jf. figur 2.10.

Der gennemføres også årlige trivselsmålinger blandt folkeskolens elever i børnehaveklassen til 3. klasse samt på de gymnasiale uddannelser. Her beregnes

dog ikke en samlet indikator for elevernes skoletrivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Udvikling

Siden skoleåret 2016/17 har der været indikationer på

en svagt faldende tendens i andelen af elever i 4.-9. klasse

med høj generel skoletrivsel, som ses på både mellemtrin-

net (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse),

jf. figur 2.11.

Den faldende tendens ses for begge køn, om end tenden-

serne er tydeligst blandt piger. På både EUD og FGU har

andelen med høj generel skoletrivsel siden målingernes

start i hhv. 2015 og 2020 været relativ stabil. Dette gælder

for både drenge og piger og på tværs af herkomstgrupper.

Den faldende tendens for andelen med høj generel

skoletrivsel i 4.-9. klasse genfindes på tværs af elevernes

socioøkonomiske baggrund målt ud fra deres familiers

indkomstniveau,

jf. figur 2.12.

For elever fra familier med en

høj indkomst (defineret som en indkomst blandt de 30 pct.

højeste) falder andelen fra 95 pct. til 90 pct., mens den for

elever fra familier med en lav indkomst (defineret som en

indkomst blandt de 30 pct. laveste) falder fra 91 pct. til 85

pct. Det giver en indikation af, at den sociale gradient i ge-

nerel elevtrivsel har været stabil gennem de seneste 10 år.

Figur 2.11.

Udvikling i andel med høj generel

skoletrivsel fordelt på klassetrin, 2014/2015-

2023/2024.

Pct.

100

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

Figur 2.12.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klasse

med høj generel skoletrivsel fordelt på indkomst,

2014/2015-2022/2023.

Pct.

100

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

4.-6. klasse

7.-9. klasse

Lav

Middel

Høj

Anm.: Høj generel skoletrivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden

for den samlede trivselsindikator blandt elever i folkeskolens 4.-9. klasse.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Anm.: Høj generel skoletrivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden

for den samlede trivselsindikator blandt elever i folkeskolens 4.-9. klasse. Ved

indkomst forstås den ækvivalerede familieindkomst. Ækvivaleret familieind-

komst er den disponible indkomst i familien, hvor der tages højde for familiens

størrelse og sammensætning. Lav indkomst omfatter de 30 pct. laveste

indkomster inden for året, mens høj indkomst omfatter de 30 pct. højeste

indkomster inden for året.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Skoleglæde

I de årlige trivselsmålinger i folkeskolen, på FGU samt EUD

og de gymnasiale uddannelser bliver alle elever spurgt, om

de er glade for deres skole eller for den uddannelse, de går

på. På de videregående uddannelser bliver de studerende

som en del af Danmarks Studieundersøgelse spurgt, om

de generelt føler sig godt til tilpas på deres uddannelse.

Skoleglæde afdækkes ligeledes i undersøgelsen Børn og

Unge i Danmark samt i Skolebørnsundersøgelsen, hvor

der spørges til, hvad man synes om skolen/uddannelsen

for øjeblikket. Endelig suppleres afsnittet med resultater

om skoleglæden blandt LGBT+-elever samt blandt børn og

unge i udsatte positioner gennem enkeltstående undersø-

gelser blandt disse grupper.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Forekomst

Ifølge de nationale trivselsmålinger samt Danmarks Stu-

dieundersøgelse er størstedelen af børn og unge på tværs

af uddannelsesområder, herunder også de videregående

uddannelser, glade for deres skole/føler sig godt tilpas på

deres uddannelse. På tværs af aldersgrupper ses der vari-

ationer i, om drenge eller piger er gladest for deres skole.

I indskolingen (0.-3. klasse) svarer piger (74 pct.) i højere

grad end drenge (66 pct.), at de er glade for deres skole.

Det tilsvarende gør sig gældende på mellemtrinet (4.-6.-

klasse), om end forskellen er relativ lille (hhv. 71 pct. af

piger og 69 pct. af drenge). I udskolingen gør det modsatte

sig gældende. Her svarer 67 pct. af drengene, at de tit eller

meget tit er glade for deres skole, mod 63 pct. af pigerne.

På EUD og de gymnasiale uddannelser

svarer piger i lidt

højere grad end drenge, at de er enige eller meget enige i,

at de er glade for deres skole, mens der blandt eleverne på

FGU er lidt flere drenge end piger, der er glade for deres

uddannelse. På de videregående uddannelser føler mænd

(81 pct.) sig i højere grad end kvinder (78 pct.) godt tilpas

på deres uddannelse.

Skolebørnsundersøgelsen og undersøgelsen Børn og unge

i Danmark viser ligeledes, at de fleste børn og unge enten

virkelig godt kan lide skolen eller synes, at den er nogen-

lunde. Samtidig viser begge undersøgelser, at andelen, der

virkelig godt kan lide skolen, falder med alderen. Undersø-

gelsen Børn og unge i Danmark viser, at der blandt de 7- og

11-årige er betydeligt flere piger (71 pct. og 57 pct.) end

drenge (56 pct. og 46 pct.), der virkelig godt kan lide skolen.

For de 15- og 19-årige er forskellen mellem kønnene stort

set udlignet,

jf. figur 2.14.

Undersøgelsen viser endvide-

re, at der blandt de 15-årige er lidt flere piger (15 pct.)

end drenge (9 pct.), der svarer, at de ikke kan lide skolen.

Skolebørnsundersøgelsen viser ingen statistisk signifikant

forskel mellem piger og drenge, hvad angår virkelig godt at

kunne lide skolen. Dog svarer lidt flere drenge end piger i

9. klasse, at de slet ikke kan lide skolen.

Ifølge de nationale trivselsmålinger ses der ingen entydig

sammenhæng mellem skoleglæde og herkomst. I 4.-9.

klasse og på de gymnasiale uddannelser er skoleglæden

en smule større blandt elever med dansk herkomst, mens

skoleglæden blandt elever i 0.-3. klasse samt elever på FGU

og EUD er størst for elever med udenlandsk herkomst. I

undersøgelsen Børn og Unge i Danmark svareren markant

større andel med udenlandsk herkomst, at de virkelig er

glade for at gå i skole sammenlignet med børn og unge med

dansk baggrund (58 pct. hhv. 44 pct.). Blandt børn og unge

med dansk baggrund er der i stedet en større andel, der

synes, at skolen er nogenlunde (49 pct. hhv. 38 pct.).

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark viser, at børn af

mødre med enten en grundskoleuddannelse eller lang

videregående uddannelse i højere grad end andre børn

svarer, at de virkelig godt kan lide skolen, mens Skole-

børnsundersøgelsen ikke viser nogen statistisk signifikant

forskel i svarfordelingen på tværs af forældres uddannel-

sesmæssige baggrund.

13 De gymnasiale uddannelser er afgrænset til STX, HHX, HTX og HF.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 2.13.

Andel med høj skoleglæde fordelt på køn

og uddannelse, 2023/2024.

Pct.

100

4.-9. klasse Gymnasial udd.

EUD

FGU

Figur 2.14.

Andel, der virkelig godt kan lide skolen

fordelt på alder og køn, 2021.

Pct.

100

7-årige

11-årige

15-årige

19-årige

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm.: For eleverne i 4.-9. klasse er høj skoleglæde opgjort som andelen, der

svarer, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. For eleverne på EUD

samt på de gymnasiale uddannelser er andelen opgjort som de elever, der har

svaret, at de er ’delvis enige’ eller ’helt enige’ i, at de er glade for deres skole.

For eleverne på FGU er andelen opgjort som de elever, der har svaret, at de er

enige eller meget enige i, at de er glade for at gå på FGU.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Anm.: Figuren viser andelen af 7-, 11-, 15- og 19-årige, der på spørgsmålet

’Hvad synes du om skolen/uddannelsen for øjeblikket?’ har svaret: ’Jeg kan

virkelig godt lide skolen’. Blandt de 7-årige har barnets mor vurderet barnets

skoleglæde.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og Unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I undersøgelsen

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed

samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

af-

dækkes skoleglæde blandt LGBT+-elever og øvrige elever

ved spørgsmålet: ”Hvordan har du det med at gå i skole/

på din uddannelse?”. I folkeskolen og på de gymnasiale

uddannelser er andelen af LGBT+-elever, der svarer, at de

rigtig godt eller godt kan lide at gå i skole, signifikant lavere

end blandt øvrige elever, mens andelen, der svarer, at de

ikke eller slet ikke kan lide at gå i skole, modsat er højere

blandt LGBT+-elever. Den største forskel i svarfordelingen

ses blandt elever i grundskolen, hvor 43 pct. af LGBT+-ele-

verne svarer, at de rigtig godt kan lide at gå i skole eller

godt kan lide at gå i skole mod 52 pct. af de øvrige elever.

På erhvervsuddannelserne og FGU ses ingen statistisk

signifikant forskel på de to grupper.

I undersøgelsen

Trivsel blandt børn og unge i udsatte positi-

oner 2023

afdækkes skoleglæde ved at stille spørgsmålet

”Hvad synes du om skolen for øjeblikket?”. Undersøgelsen

finder, at andelen af børn og unge, der virkelig godt kan lide

skolen, er større blandt anbragte børn og unge (39 pct.) og

børn og unge i forebyggende foranstaltninger (37 pct.) end

blandt børn uden indsatser (33 pct.) samt børn og unge,

der modtager støtte efter servicelovens § 11 (25 pct.). For

anbragte børn og unge ses det desuden, at plejefamiliean-

bragte børn og unge (44 pct.) i højere grad end institutions-

anbragte (30 pct.) svarer, at de virkelig godt kan lide at gå

i skole.

Udvikling

Over tid har andelen af elever i 0.-3. klasse, der svarer, at

de er meget glade for deres skole, ligget nogenlunde sta-

bilt. Også på EUD, FGU og de gymnasiale uddannelser har

andelen af elever, der enten er enige eller meget enige i, at

de er glade for deres skole, ligget relativ stabilt.

Ifølge den nationale trivselsmåling blandt folkeskolens 4.-

9. klasser har der siden 2019 været et mindre fald i ande-

len af elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der tit eller

meget tit er glade for deres skole,

jf. figur 2.15.

Skoleglæden

falder blandt både drenge og piger, om end tendensen er

mest udtalt for piger, særlig i udskolingen. På de videregå-

ende uddannelser har der fra 2018 til 2021 været et fald

i andelen af studerende, der er enige eller meget enige i

udsagnet ”Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min

uddannelse”. Ved seneste måling i 2023 ligger denne andel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Figur 2.15.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klas-

se med høj skoleglæde fordelt på klassetrin,

2014/2015-2023/2024.

Pct.

100

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

Figur 2.16.

Udvikling i andelen af studerende på de

videregående uddannelser, der føler sig rigtig godt

tilpas på deres uddannelse, 2018-2023.

Pct.

100

2018

2020

2021

2023

Kvinder

Mellemtrin

Udskoling

Mænd

Anm.: Figuren viser andelen af elever i folkeskolens 4.-9. klasse, der har

svaret, at de tit eller meget tit er glade for deres skole.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Anm.: Figuren viser andelen af studerende på de videregående uddannelser,

der er enig eller helt enig i udsagnet ’Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas

på min uddannelse’.

Kilde: Resultater fra Danmarks

Studieundersøgelse 2018-2023

modtaget fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

dog på et højere niveau end ved målingen i 2021 for både

mænd og kvinder,

jf. figur 2.16.

Da undersøgelserne i 2020

og 2021 blev gennemført fra oktober til december, hvor

flere uddannelser var påvirket af nedlukninger/begræns-

ning af de studerendes fysiske adgang til deres uddannel-

sessted, kan det lavere niveau i disse år således have været

påvirket heraf.

blandt piger og drenge i 5. klasse,

jf. figur 2.17

figur

2.18.

Andelen blandt pigerne er stabil indtil 2018, mens

den seneste måling i 2022 er på et lavere niveau. Blandt

drengene ses en markant større andel i 2014 end i 2010,

hvorefter andelen falder indtil 2022. Niveauet i 2022 er

dog stadig højere end i den stabile periode.

For elever i 7. klasse samt drenge i 9. klasse ses der en

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark viser, at der siden

undersøgelsens start i 2009 er færre 7-, 15- og 19-årige,

der svarer, at de virkelig godt kan lide deres skole. Faldet

har været særlig markant blandt de 7-årige og de 19-åri-

ge. Skolebørnsundersøgelsen, ved hjælp af hvilken man

har undersøgt skoleglæde siden 1984, viser dog andre

udviklingstendenser. I perioden 1988-2010 ses der en

nogenlunde stabil andel, som virkelig godt kan lide skolen

faldende tendens mellem 1988 og 2002 efterfulgt af en

stigende tendens indtil 2014. For pigerne i 9. klasse er

andelene i 2018 og 2022 igen lavere og nogenlunde på

niveau med perioden 1994-2006. Der ses faldende ten-

denser mellem 2014 og 2022 blandt elever i 7. klasse, hvor

andelen, som virkelig godt kan lide skolen, i 2022 er større

end i 2002.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 2.17.

Udvikling i andel piger, som virkelig godt

kan lide skolen fordelt på klassetrin, 1984-2022.

Pct.

1984

1988

1991

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Figur 2.18.

Udvikling i andel drenge, som virkelig

godt kan lide skolen fordelt på klassetrin, 1984-

2022.

Pct.

1984

1988

1991

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

9. kl.

2022

5. kl.

7. kl.

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Anm.: Figuren viser andelen af piger i 5., 7. og 9. klasse, der har svaret, at de

virkelig godt kan lide skolen for øjeblikket.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Figuren viser andelen af drenge i 5., 7. og 9. klasse, der har svaret, at de

virkelig godt kan lide skolen for øjeblikket.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Internationalt

Andelen med høj skoleglæde i Danmark er i 2022 på et

nogenlunde gennemsnitligt niveau i en international sam-

menligning. Dette er ikke tilfældet for de øvrige nordiske

lande, som på tværs af køn og alder ligger spredt. Der ses

fx særlig store andele med høj skoleglæde blandt de 13- og

15-årige drenge i Norge og Island, mens andelene for Fin-

land og Sverige er relativt små for samme aldersgrupper,

jf.

figur 2.19.

Ligesom i Danmark ses der på tværs af deltagerlandene i

HBSC-undersøgelsen ikke en gennemgående international

kønsforskel i skoleglæde for de tre aldersgrupper. I nogle

lande (fx Norge og Island) ses der kønsforskel i skoleglæde,

hvor andelen, der har høj skoleglæde, er større blandt 13-

og 15-årige drenge end piger, mens der i andre lande (fx

England, Italien og Schweiz) ses, at andelen med høj skole-

glæde blandt 11-årige er større for pigerne end drengene.

I de fleste lande i HBSC-undersøgelsen er der i perioden

2014-2022 tegn på en faldende tendens i andelen med høj

skoleglæde, herunder også i de nordiske lande. I Danmark

og Finland falder skoleglæden generelt mindre end i Sve-

rige, Norge og Island,

jf. figur 2.20.

I Holland ses de største

fald i skoleglæde for 13- og 15-årige, mens der i Belgien

(fransk) som et af de eneste lande ses en stigende andel

med høj skoleglæde over tid.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 2. Børn og unges oplevelse af livsglæde

Figur 2.19.

Andel 15-årige med høj skoleglæde

fordelt på køn, 2022.

Pct.

Danmark Sverige

Norge

Finland

Island HBSC-gns

Figur 2.20.

Udvikling i andel 15-årige piger med høj

skoleglæde fordelt på udvalgte lande, 2014-2022.

Pct.

2014

Danmark

Finland

2018

Sverige

Island

2022

Norge

HBSC-gns

Drenge

Piger

Anm.: Figuren viser andelen af 15-årige, der har svaret, at de virkelig godt kan

lide skolen for øjeblikket.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Anm.: Figuren viser andelen af 15-årige, der har svaret, at de virkelig godt kan

lide skolen for øjeblikket.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 3

Børn og unges op

levelse af at kunne

håndtere modgang

og udfordringer

Som det fremgår af kommissionens trivselsforståelse,

handler trivsel også om at kunne håndtere perioder med

modgang og udfordringer. Sådanne perioder forekommer

naturligt igennem livet, og derfor er det nødvendigt at

opbygge evnen til at håndtere en vis mængde heraf – også

som ung. Samtidig er det dog vigtigt at holde øje med

graden af belastning, som børn og unge møder i hverdagen,

for at sikre, at denne ikke eskalerer til et niveau, der er

vanskeligt at håndtere.

Man kan opnå indblik i børn og unges belastningsgrad på

forskellig vis. En første tilgang er at undersøge det niveau

af stress, som børn og unge rapporterer at opleve i deres

dagligdag, og som kan siges at indfange, hvorvidt de ople-

ver et højere niveau af pres i hverdagen, end de synes at

kunne håndtere. Ud over målet for oplevet stress kan det

også være relevant at se på, i hvilken grad unge rappor-

terer alvorlige reaktioner på stress, hvilket i rapporten

belyses ud fra andelen af studerende på de videregående

uddannelser, der rapporterer om fysiske, psykiske, og

adfærdsmæssige symptomer på stress i dagligdagen.

I boks 3.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

I dette kapitel vil børn og unges oplevelse af at kunne

håndtere perioder med modgang og udfordringer blive

afdækket med afsæt i følgende indikatorer:

• Oplevet stress målt blandt elever i 7. og 9. klasse samt

unge i alderen 16-24 år.

• Symptomer på stress målt blandt studerende på videre-

gående uddannelser.

• Oplevet tidspres målt blandt 11-, 15- og 19-årige.

• Oplevet pres fra skolearbejde målt blandt elever i 5., 7.

og 9. klasse samt på de gymnasiale uddannelser.

Det er ligeledes relevant at tage et kig på, hvordan børn

og unge opfatter de kilder til belastning, som de støder på

i hverdagen. En potentielt belastende faktor for børn og

unge er, hvis de oplever et tidspres i deres hverdag – altså

om de synes, at de har svært ved at nå de ting, de føler, at

de skal nå. Endelig er det relevant at undersøge, om børn

og unge føler sig presset af deres skolearbejde.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 3. Børn og unges oplevelse af at kunne håndtere modgang og udfordringer

Boks 3.1. Kapitlets hovedresultater

•

De fleste unge i 7. og 9. klasse har et middel niveau af oplevet stress. Der er en kønsforskel i forekomsten af høj stress

blandt folkeskoleelever, hvor 22 pct. af pigerne i 7. og 9. klasse oplever et højt niveau af stress, mens det samme gæl-

der for 6 pct. af drengene.

•

Andelen af 16-24-årige, der oplever et højt niveau af stress, er steget i perioden 2013-2023 for både mænd og kvin-

der. Der ses også her en kønsforskel i forekomsten af høj stress: 53 pct. af 16-24-årige kvinder oplevede et højt niveau

af stress i 2023, mens det samme gjorde sig gældende for 26 pct. af 16-24-årige mænd.

•

De fleste børn og unge i Danmark (87 pct.) svarer, at de ikke oplever et stort tidspres i dagligdagen. Andelen af unge,

der oplever et tidspres i hverdagen, stiger dog med alderen. Endvidere er der en kønsforskel i oplevelsen af tidspres,

da flere piger end drenge rapporterer at have svært ved at nå de ting, de gerne vil nå. Andelen, der oplever et stort

tidspres, har siden 2009 enten været stabil eller faldende.

•

Det er et mindretal af børn og unge, der føler sig meget presset af deres skolearbejde. Blandt piger og unge kvinder

stiger andelen, der oplever et skolepres, dog med alderen, mens det samme ikke gør sig gældende for drenge og unge

mænd. Siden 1990’erne har der været en stigning i andelen af piger i grundskolen, der føler sig meget presset af

skolearbejdet.

Oplevet stress samt stress-

symptomer

I det følgende beskrives forekomsten og udviklingen i hhv.

oplevet stress og stresssymptomer. Resultaterne baserer

sig på resultater fra Skolebørnsundersøgelsen, Den Natio-

nale Sundhedsprofil samt Danmarks Studieundersøgelse.

Skolebørnsundersøgelsen og Den Nationale Sundhedspro-

fil beskæftiger sig med oplevet stress blandt elever i 7. og

9. klasse samt unge i alderen 16-24 år. Oplevet stress må-

les i begge undersøgelser med det validerede redskab Co-

hen’s Perceived Stress Scale, hvor der med udgangspunkt

i den seneste måned spørges ind til individets oplevelse af

belastninger samt dennes evne til at kunne håndtere disse

belastninger.

I Danmarks Studieundersøgelse spørges der ind til re-

spondentens stresssymptomer, hvormed der i stedet for

oplevelsen af belastninger og evnen til at håndtere disse

er fokus på de studerendes fysiske, psykiske og adfærds-

mæssige stressreaktioner. Konkret bliver de studerende

på de videregående uddannelser spurgt, om de har oplevet

alvorlige stresssymptomer i dagligdagen.

Da der på tværs af undersøgelserne anvendes forskellige

mål for stress, ligesom undersøgelsernes populationer er

forskellige, skal man være varsom med at foretage sam-

menligninger af niveauerne på tværs heraf.

Forekomst

Forekomsten af oplevet stress såvel som stresssymptomer

er mere udtalt blandt piger end drenge. Ifølge Skolebørns-

undersøgelsen har 22 pct. af pigerne i både 7. og 9. klasse

et højt niveau af oplevet stress, mens det for drengene

gælder 6 pct.,

jf. figur 3.1.

Ifølge Den Nationale Sundheds-

profil (2023) har 53 pct. af de 16-24-årige kvinder en høj

score på den såkaldte stressskala

, mens 26 pct. af de

jævnaldrende mænd oplever det samme,

jf. figur 3.3.

Blandt de studerende på de videregående uddannelser

viser

Danmarks Studieundersøgelse 2023

en markant højere

andel af kvindelige end mandlige studerende, der rappor-

terer, at de ofte eller altid har alvorlige stresssymptomer i

dagligdagen (21 pct. hhv. 14 pct.).

I både Skolebørnsundersøgelsen og Danmarks Studieun-

dersøgelse ses en social gradient i andelen med hhv. lav

grad af oplevet stress og alvorlige stresssymptomer. Blandt

elever i 7. og 9. klasse er forekomsten med lavt niveau af

I Den Nationale Sundhedsprofil er en høj score på stressskalaen baseret ud fra sundhedsprofilmålingen i 2010 og defineret som den værdi, de 20 pct., der

scorede højst, havde.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

oplevet stress mindre, jo kortere en uddannelse elevernes

forældre har,

jf. figur 3.2.

Betragtes andelen med et højt

niveau af oplevet stress, er denne på nogenlunde samme

niveau på tværs af forældres uddannelsesniveau. Blandt

de studerende på de videregående uddannelser er andelen

med alvorlige stresssymptomer i dagligdagen højere

blandt studerende med ufaglærte forældre end blandt stu-

derende, hvis forældre har en videregående uddannelse.

Samtidig er andelen med alvorlige stresssymptomer lavere

blandt studerende, hvis mor er i beskæftigelse, end blandt

studerende, hvis mor er ledig eller uden for arbejdsstyrken.

Endelig viser data fra Den Nationale Sundhedsprofil, at

andelen med en høj score på stressskalaen er lavest blandt

unge i beskæftigelse, mens den er højest blandt unge, der

er arbejdsløse eller har fået tilkendt førtidspension.

Figur 3.1.

Fordeling af oplevet stress efter køn og

klassetrin, 2022.

Pct.

100

7. klasse

9. klasse

Figur 3.2.

Fordeling af oplevet stress blandt elever

i 7. og 9. klasse efter forældres uddannelsesniveau,

2022.

Pct.

100

7. klasse

Piger

Høj

9. klasse

Grundskole

LVU

Ungdoms- KVU og MVU

uddannelse

Lav

Middel

Høj

Drenge

Lav

Middel

Anm.: Oplevet stress måles med den korte udgave af det validerede redskab

Cohen’s Perceived Stress Scale (PSS-4). Skalaen går fra 0 til 16, hvor en højere

score er ensbetydende med en højere grad af oplevet stress.

Som følge af afrunding summerer andelene ikke nødvendigvis til 100 inden for

hvert køn og aldersgruppe.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Oplevet stress måles med den korte udgave af det validerede redskab

Cohen’s Perceived Stress Scale (PSS-4). Skalaen går fra 0 til 16, hvor en højere

score er ensbetydende med en højere grad af oplevet stress.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Udvikling

Fra 2013 til 2023 er andelen af 16-24-årige med en høj

score på stressskalaen steget blandt både mænd (fra

16 pct. i 2013 til 26 pct. i 2023) og kvinder (fra 33 pct. i

2010 til 53 pct. i 2023),

jf. figur 3.3.

Fra 2021 og 2023 ses

en tilnærmelsesvis stagnation i andelen af 16-24-årige

kvinder med høj score på stressskalaen (hhv. 52 pct. i 2021

og 53 pct. i 2023), mens andelen af 16-24-årige mænd

med høj score på stressskalaen i 2023 ligger på et lavere

niveau sammenlignet med 2021 (hhv. 31 pct. i 2021 og 26

pct. i 2023). Det skal hertil bemærkes, at 2021-data blev

indsamlet i foråret 2021, hvor rammerne for danskernes

liv var præget af covid-19. Derfor kan opgørelsen for 2021

være påvirket heraf, og udviklingen skal således læses med

forbehold herfor.

Blandt de studerende på de videregående uddannelser

finder Danmarks Studieundersøgelse, at andelen, der ofte

eller altid har alvorlige symptomer på stress i hverdagen,

har ligget relativt stabilt over tid for både mænd og kvin-

der,

jf. figur 3.4.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 3. Børn og unges oplevelse af at kunne håndtere modgang og udfordringer

Figur 3.3.

Udvikling i andel 16-24-årige med høj

score på stressskalaen fordelt på køn, 2013-2023.

Pct.

2013

2017

2021

2023

Figur 3.4.

Udvikling i andel studerende på de videre-

gående uddannelser, der altid eller ofte har alvorlige

stresssymptomer fordelt på køn, 2018-2023.

Pct.

2018

2020

2021

2023

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Anm.: Stressniveauet måles med det validerede redskab Cohen’s Perceived

Stress Scale (PSS). Skalaen går fra 0 til 40, hvor en højere score er ensbety-

dende med en højere grad af oplevet stress.

Kilde:

Danskernessundhed.dk.,

højt stressniveau

Anm.: Figuren viser andel af studerende på de videregående uddannelser, der

har svaret, at de ’ofte’ eller ’altid’ har alvorlige stresssymptomer i dagligdagen.

Kilde: Resultater fra

Danmarks Studieundersøgelse 2018-2023

modtaget fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Oplevet tidspres

I rapporten Børn og Unge i Danmark undersøges det, om

børn og unge oplever et tidspres, ved at spørge, om de dag-

ligt kan nå de ting, som de skal eller gerne vil. En oplevelse

af tidspres kan således både være udtryk for en oplevelse

af, at der er mange ting, der skal nås, eller som et ønske om

at nå mange ting, og kan således ikke tolkes entydigt posi-

tivt eller negativt. Ifølge undersøgelsen kan spørgsmålet

dog indikere, hvorvidt børn og unge i deres dagligdag føler

sig presset på tid.

18 pct.). Endelig ses der en tendens til, at børn og unge fra

familier med en indkomst under 50 pct. af mediangrænsen

i højere grad rapporterer, at de oplever at være presset på

tid (27 pct.) sammenlignet med børn fra familier med en

højere indkomst (12 pct.). Der ses ikke en tydelig sammen-

hæng mellem oplevelsen af tidspres blandt børn og unge

og deres mødres uddannelsesniveau, om end børn, hvis

mødre højst har gennemført grundskolen, i lidt højere grad

end andre svarer, at de oplever at have problemer med at

nå det, de skal eller gerne vil.

Forekomst

På tværs af alder og køn svarer størstedelen af børn og

unge (87 pct.), at de ikke har problemer eller for det meste

kan nå de ting, de gerne vil. Det gælder dog samtidig, at

det oplevede tidspres stiger med alderen, hvor færrest

11-årige oplever et tidspres, mens flest 19-årige oplever

et tidspres,

jf. figur 3.5.

Der ses endvidere en kønsmæssig

forskel i oplevelsen af tidspres, hvor en større andel af de

15- og 19-årige piger (hhv. 18 og 26 pct.) oplever et tids-

pres sammenlignet med de jævnaldrende drenge (hhv. 8 og

Udvikling

I perioden 2011-2021 har andelen af 11-årige, som af og til

eller altid har svært ved at nå det, de skal og gerne vil, væ-

ret stabil. For de 15- og 19-årige har der i løbet af perioden

været visse variationer, der gør det svært at konkludere

noget entydigt om den samlede udvikling over perioden.

For de 19-årige ligger andelen i 2021 på et signifikant

lavere niveau end i 2009,

jf. figur 3.6.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.5.

Andel, der oplever et tidspres fordelt på

køn og alder, 2021.

Pct.

Figur 3.6.

Udvikling i andel, der oplever et tidspres

fordelt på alder, 2009-2021.

Pct.

2009

11-årige

2013

2017

15-årige

2021

19-årige

11-årige

15-årige

Drenge

Piger

19-årige

Anm.: Figuren viser andelen, der svarer, at de ’af og til’ eller ’altid’ har svært

ved at nå det, de skal eller gerne vil. Der spørges ind til, om man dagligt kan

nå de ting, som man gerne vil. Svarkategorierne strækker sig fra, at de ingen

problemer har, til, at det altid er et problem.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Anm.: Figuren viser andelen, der svarer, at de ’af og til’ eller ’altid’ har svært

ved at nå det, de skal eller gerne vil. Der spørges ind til, om man dagligt kan

nå de ting, som man gerne vil. Svarkategorierne strækker sig fra, at de ingen

problemer har til, at det altid er et problem.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Oplevet pres fra skolearbejde

Oplevet pres fra skolearbejde undersøges i Skolebørnsun-

dersøgelsen og i den nationale trivselsmåling på de gym-

nasiale uddannelser.

Spørgsmålene, der stilles til børn og

unge i de to undersøgelser, er ikke fuldt sammenlignelige.

5. til 7. klasse ligeledes et fald i andelen, der slet ikke føler

sig presset af skolearbejdet, mens der mellem 7. og 9. klas-

se ikke ses nogen nævneværdig forskel.

Ifølge den nationale trivselsmåling på de gymnasiale ud-

dannelser i skoleåret 2023/2024 ses ligeledes en tendens

til, at piger (49 pct.) i højere grad end drenge (29 pct.)

tit eller meget tit føler sig presset i skolen, ligesom flere

drenge end piger sjældent eller aldrig føler sig presset i

skolen. Der tegner sig samtidig et billede af, at andelen af

elever, der tit eller meget tit føler sig presset i skolen, øges

med stigende klassetrin, hvor andelen er højere i 3.g end i

1.g. Der ses ikke store forskelle på tværs af elever med hhv.

dansk (40 pct.) og udenlandsk herkomst (42 pct.) i andelen,

der tit eller meget tit føler sig presset i skolen.

Forekomst

Ifølge begge undersøgelser oplever de færreste børn og

unge at være meget presset af skolearbejdet. I tråd med

ovennævnte resultater for oplevet stress og tidspres viser

Skolebørnsundersøgelsen, at piger i højere grad end dren-

ge føler sig presset af skolearbejdet, ligesom der med al-

deren ses en stigning i andelen af piger, der føler sig meget

presset af skolearbejdet. I 5. klasse giver 10 pct. af pigerne

udtryk for, at de føler sig meget presset af skolearbejdet,

mens andelen i 9. klasse er omtrent fordoblet (19 pct.). For

drenge ligger den tilsvarende andel på nogenlunde samme

niveau på tværs af klassetrin,

jf. figur 3.7.

Andelen af piger,

der angiver, at de slet ikke føler sig presset af skolearbejdet

falder med stigende klassetrin. For drenge ses der mellem

15 De gymnasiale uddannelser er afgrænset til STX, HHX, HTX og HF.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 3. Børn og unges oplevelse af at kunne håndtere modgang og udfordringer

Figur 3.7.

Fordeling af oplevet pres af skolearbejde

efter køn og klassetrin, 2022.

Pct.

100

5. kl.

9. kl.

5. kl.

Figur 3.8.

Fordeling af pres af skolearbejde blandt

elever i 5., 7. og 9. klasse efter forældres uddannel-

sesniveau, 2022.

Pct.

100

7. kl.

Drenge

7. kl.

Piger

9. kl.

Grundskole

LVU

Ungdoms- KVU og MVU

uddannelse

En lille smule

Noget

Slet ikke

En lille smule

Noget

Meget

Slet ikke

Meget

Anm.: Elevernes oplevede pres af skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Elevernes oplevede pres af skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Skolebørnsundersøgelsen viser en sammenhæng mellem

oplevet pres fra skolearbejde og forældrenes uddannelses-

niveau, hvor andelen, der slet ikke føler sig presset af skole-

arbejde, er størst for børn af forældre med lang videregåen-

de uddannelse, mens andelen, der føler sig meget eller noget

presset, samtidig er lavest blandt disse børn,

jf. figur 3.8.

det samme – dog med en række mindre udsving over den

samlede periode (ikke vist i figuren).

I perioden 2018 til 2023, hvor eleverne på de gymnasiale

uddannelser årligt har deltaget i de nationale trivselsmålin-

ger, har der været visse variationer i andelen, der tit eller

meget tit føler sig presset i skolen. For pigerne er andelen

i 2023 på samme niveau som i 2018, mens der for dren-

genes vedkommende ses indikationer på et mindre fald i

andelen, der tit eller meget tit føler sig presset i skolen,

jf.

figur 3.10.

Der ses ingen bemærkelsesværdig udvikling på

tværs af hverken klassetrin eller herkomst.

Udvikling

I Skolebørnsundersøgelsen har man spurgt ind til det

oplevede pres af skolearbejde siden 1994. For pigerne ses

der over hele perioden en stigning i andelen, der oplever

at være meget presset af skolearbejdet, og stigningen har

særlig været markant for 7. og 9. klasse,

jf. figur 3.9.

Blandt

drengene er niveauet i hhv. 1994 og 2022 nogenlunde

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 3.9.

Udvikling i andel piger, der føler sig meget

presset af skolearbejde fordelt på klassetrin, 1994-

2022.

Pct.

1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

5. kl.

7. kl.

9. kl.

Figur 3.10.

Udvikling i andel på de gymnasiale

uddannelser, der føler sig presset i skolen fordelt på

køn, 2018-2023.

Pct.

2018

2019

2020

Drenge

2021

2022

Piger

2023

Anm.: Elevernes oplevede pres af skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Oplevet skolepres måles ved spørgsmålet ’Hvor ofte føler du dig pres-

set af skolearbejde’ med svarmulighederne ‘Meget tit’, ‘Tit’, ‘En gang i mellem’,

‘Sjældent’ og ‘Aldrig’. Med gymnasiale uddannelser forstås STX, HHX, HTX og

HF.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger pba. de nationale trivselsmå-

linger.

Internationalt

I en international sammenligning er Danmark et af de

lande, hvor børn og unge i mindst grad føler sig presset af

skolearbejde. Dette gælder, både når der sammenlignes

med et gennemsnit på tværs af alle HBSC-lande og ved

sammenligning med nogle af de lande, der minder mest om

Danmark,

jf. figur 3.11.

I de andre lande, der indgår i HBSC-undersøgelsen, er der

(ligesom i Danmark) betydelige kønsforskelle i børn og

unges oplevelse af skolepres, idet en større andel piger end

drenge føler sig pressede af skolearbejde. I 2022 er køns-

forskellen blandt 15-årige for oplevet pres fra skolearbejde

i Danmark nogenlunde på størrelse med den gennem-

snitlige kønsforskel i HBSC-undersøgelsen (hhv. 17 og 19

procentpoint). I Sverige, Norge og Finland er andelene, der

oplever pres fra skolearbejde, generelt større end i Dan-

mark, og forskellen mellem drenge og piger er betydelig

større (27 procentpoint).

I perioden 2014-2022 har andelen af danske børn og

unge, der føler sig presset af skolearbejde, været relativt

stabil over tid med kun mindre stigninger for enkelte

aldersgrupper. Dette står i kontrast til udviklingen i en lang

række andre lande, hvor andelen, der oplever et pres fra

skolearbejdet, har været stigende – særlig blandt de 13- og

15-årige. Denne udvikling ses både i de nordiske lande og i

andre vestlige lande som fx England, Tyskland og Holland.

Betragtes andelen af 13-årige piger, der oplever et pres fra

skolearbejde, har andelen særlig været stigende i Norge og

Sverige,

jf. figur 3.12.

I Danmark ses i samme periode kun

en mindre stigning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 3. Børn og unges oplevelse af at kunne håndtere modgang og udfordringer

Figur 3.11.

Andel 15-årige i udvalgte lande, der op-

lever pres fra skolearbejde fordelt på køn, 2022.

Pct.

100

Figur 3.12.

Udvikling i andel 13-årige piger, der

oplever pres fra skolearbejde fordelt på udvalgte

lande, 2014-2022.

Pct.

Danmark

Tyskland

Holland

Finland

England

Norge

Sverige

Island

HBSC-gns.

2014

Danmark

Finland

2018

Sverige

Island

2022

Norge

Drenge

Piger

Anm.: Elevernes oplevede pres fra skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’. I figuren fremgår andelen, der føler sig noget eller meget presset

af skolearbejde.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC survey).

Anm.: Elevernes oplevede pres fra skolearbejdet måles ved spørgsmålet ’Hvor

presset føler du dig af det skolearbejde, du skal lave (både i skolen og lektier

hjemme)?’ med følgende fire svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’, ’Noget’

og ’Meget’. I figuren fremgår andelen, der føler sig noget eller meget presset

af skolearbejde.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC survey).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4

Børn og unges

oplevelse af deres

sociale relationer og

fællesskaber

Et vigtigt aspekt i kommissionens trivselsforståelse er, at

trivsel ikke alene forstås med udgangspunkt i individet,

men at den blandt andet skabes i fællesskaber. Som det

fremgår af trivselsforståelsen, trives man,

“når man kan […]

indgå i og bidrage til fællesskaber”.

Børn og unge bevæger sig ofte mellem flere fællesskaber i

løbet af deres dagligdag, men det elevfællesskab, de møder

i skolen eller på deres uddannelse, er en helt central søjle i

deres sociale liv. Derfor starter kapitlet også med at se på,

i hvilken grad børn og unge i Danmark oplever at være en

del af fællesskabet på deres skole eller uddannelse.

For at undersøge børn og unges relationer og fællesskaber

i hverdagens rammer kigges der til slut på undersøgel-

ser af skolefravær og skoletilhørsforhold blandt børn og

Hertil kigges der også på, om børn og unge oplever at have

tætte og fortrolige relationer til jævnaldrende. Undersø-

gelser viser, at jævnaldrende spiller en vigtig rolle i børn

og unges personlige og sociale udvikling, og det er særlig

væsentligt for deres trivsel, at de oplever at have nære

venner, som de kan betro sig til og søge støtte hos i udfor-

drende perioder.

unge i Danmark. Skolefravær kan være udtryk for mange

forskellige udfordringer i et barns liv. Det kan naturligvis

være et udtryk for sygdom, men kan også være tegn på, at

barnet eller den unge har svært ved at indgå i det faglige

eller sociale fællesskab i skolen. Endelig kan børn og unges

skoletilhørsforhold ses som en indikator for, om de oplever

et understøttende og inkluderende skolemiljø.

I forlængelse heraf betragtes også oplevelsen af ensomhed

blandt børn og unge. Ensomhed reflekterer, i hvilken grad

børn og unge oplever at føle sig isoleret fra deres jævn-

aldrende uden at ønske det, og det kan således ses som

et tegn på, at de har vanskeligt ved at finde et støttende

fællesskab at læne sig op ad. Afsnittet gør også status over,

hvor mange børn og unge der oplever at blive udsat for

mobning af jævnaldrende, og som derfor har ugunstige

sociale betingelser for at være i trivsel.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

I dette kapitel vil børn og unges sociale relationer og ople-

velse af at indgå i fællesskaber blive afdækket med afsæt i

følgende indikatorer:

• Elevfællesskaber målt blandt elever i folkeskolens 4.-9.

klasse

• Relationer til jævnaldrende målt blandt elever i 5., 7. og

9. klasse

• Ensomhed og uønsket tid alene målt blandt elever i

folkeskolen og på gymnasiale uddannelser, studerende

på videregående uddannelser og børn og unge mellem

11 og 24 år

• Mobning målt blandt elever i folkeskolen og på gymna-

siale uddannelser

• Skolefravær målt blandt elever i folkeskolen, på FGU, på

gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelser

• Skoletilhørsforhold målt blandt elever i folkeskolens

4.-9. klasse

• Social kompetence målt blandt elever i folkeskolens 4.-9.

klasse.

I boks 4.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

Boks 4.1. Kapitlets hovedresultater

•

De fleste børn og unge i grundskolen oplever et godt elevfællesskab i deres klasse, men drenge oplever hyppigere et

godt elevfællesskab end piger. Oplevelsen af elevfællesskab er generelt en smule lavere blandt elever med uden-

landsk herkomst end elever med dansk herkomst. For både drenge og piger ses et mindre fald i andelen, der oplever

en høj grad af elevfællesskab.

•

Et flertal af børn og unge i grundskolen oplever at have tillidsfulde og fortrolige relationer til deres venner i skolen.

Blandt 15- og 19-årige har der været et mindre fald i andelen, der oplever at kunne tale fortroligt med deres venner.

•

De fleste børn og unge oplever kun sjældent at føle sig ensomme, men gruppen af ensomme børn og unge er vokset

over den seneste årrække. Ensomhed har været stigende for både drenge og piger i denne periode, men stigningen er

særlig udtrykt blandt piger i udskolingen og unge kvinder på de videregående uddannelser.

•

Dertil er der en social gradient i forekomsten af ensomhed blandt børn og unge, hvor elever med lav socioøkonomisk

baggrund i højere grad føler sig ensomme. Blandt elever med udenlandsk herkomst ses ligeledes en større andel,

der ofte føler sig ensomme. Det samme gør sig gældende for børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger og

LGBT+-børn og unge sammenlignet med øvrige børn og unge.

•

Mellem 5 og10 pct. af børn og unge oplever hyppigt at blive mobbet af deres klassekammerater. Mobning har været

faldende over en lang årrække, men der er i de seneste år sket en mindre stigning. Elever med udenlandsk herkomst

oplever i lidt højere grad at blive mobbet sammenlignet med elever med dansk herkomst.

• Der er i de seneste år sket en stigning i gennemsnitligt årligt skolefravær blandt elever i grundskolen; en del af denne

udvikling må dog forventes at have en vis sammenhæng med covid-19-epidemien.

•

Danske skoleelever oplever generelt, at de hører til på deres skole. Der er dog færre piger end drenge, der oplever en

høj grad af skoletilhørsforhold, ligesom både elever med lav socioøkonomisk baggrund og elever med indvandrerbag-

grund i mindre grad føler, at de hører til på deres skole.

•

De fleste skoleelever har et middel til højt niveau af social kompetence, men der er tegn på, at deres sociale kompeten-

cer forringes.

•

I en international sammenligning oplever danske børn og unge i mindre grad at være ensomme eller at blive mobbet.

Oplevelsen af skoletilhørsforhold ligger højere i Danmark end på tværs af OECD-landene og på niveau med de andre

nordiske lande.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Elevfællesskaber

I Skolebørnsundersøgelsen belyses elevernes oplevelse

af elevfællesskab ud fra, om de er glade for klassen, om

de føler, de hører til på skolen, om eleverne i klassen er

venlige og hjælpsomme, og om andre elever accepterer

dem, som de er. De samme spørgsmål indgår i den nationa-

le trivselsmåling, hvorved det på tilsvarende vis er muligt

at undersøge elevernes oplevelse af elevfællesskab med

udgangspunkt i denne måling.

Udvikling

Ifølge den nationale trivselsmåling i folkeskolen har der

siden 2016/2017 været et fald i andelen af piger med en

høj grad af oplevet elevfællesskab,

jf. figur 4.2.

Blandt dren-

ge har andelen med en høj grad af oplevet elevfællesskab

frem til 2020/2021 ligget relativ stabilt mellem 78-80 pct.

Herefter ses også for drenge et fald i andelen med en høj

grad af oplevet elevfælleskab til 72 pct. i 2023/2024. Da

andelen med en høj grad af oplevet elevfællesskab falder

mere for piger end for drenge, øges kønsforskellen mellem

de to grupper over tid.

For elever med såvel dansk som udenlandsk herkomst

har andelen med en høj grad af oplevet elevfællesskab

været faldende. I 2016/2017 udgjorde andelen med en høj

grad af oplevet elevfællesskab 77 pct. blandt elever med

dansk herkomst og 73 pct. blandt elever med udenlandsk

herkomst. I 2023/2024 var dette faldet til hhv. 67 og 61

pct. Differencen mellem de to grupper har i den samlede

periode været forholdsvis stabil.

Andelen af elever med en høj grad af oplevet elevfælles-

skab er faldet over tid både for elever fra familier med høje

og med lave indkomster. Forskellen mellem de to grupper

har over tid været stabil, hvor ca. 10 procentpoint flere ele-

ver fra familier med høje indkomster konsekvent oplever

en høj grad af elevfællesskab sammenlignet med elever fra

familier med de laveste indkomster. Dette indikerer, at so-

cioøkonomisk baggrund fortsat har en betydelig indflydel-

se på elevernes oplevelse af fællesskab i skolen, og at dette

ikke har ændret sig over tid.

Forekomst

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har hovedparten af

eleverne i 5., 7. og 9. klasse en høj grad af oplevet elevfæl-

lesskab, dog er andelen, der oplever en høj grad af elevfæl-

lesskab, generelt lavere blandt piger end drenge,

jf. figur

4.1.

Blandt piger er andelen med en høj grad af oplevet

elevfællesskab størst i 5. klasse, mens der blandt drenge

ikke ses nogle betydelige forskelle på tværs af klassetrin.

Skolebørnsundersøgelsen viser desuden en signifikant

social gradient, hvor andelen med høj grad af oplevet

elevfællesskab er størst blandt elever af forældre med en

lang videregående uddannelse og lavest blandt elever, hvor

forældrenes højeste fuldførte uddannelse er grundskolen.

Ligeledes falder andelen med lavest grad af oplevet elev-

fællesskab, når forældrenes uddannelsesniveau stiger.

I den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret

2023/2024 ses lignende resultater, idet drenge i højere

grad end piger oplever en høj grad af elevfællesskab.

Det ses endvidere, at andelen med en høj grad af oplevet

elevfællesskab er lavere blandt børn med udenlandsk

herkomst (61 pct.) end blandt børn med dansk herkomst

(67 pct.).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

Figur 4.1.

Andel med en høj grad af oplevet elevfæl-

lesskab fordelt på klassetrin og køn, 2022.

Pct.

100

5. klasse

7. klasse

Drenge

Piger

9. klasse

Figur 4.2.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klasse med

en høj grad af oplevet elevfællesskab fordelt på

køn, 2014/2015-2023/2024.

Pct.

100

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

Drenge

Anm.: Elevfællesskab er målt ved spørgsmålene ’Er du glad for din klasse’,

’Føler du, at du hører til på skolen?’, ’Er eleverne i klassen venlige og hjælp-

somme?’, og ’Accepterer de andre elever dig, som du er?’. Elever, der har svaret

’Enig’ eller ’Helt enig’ på mindst tre spørgsmål, klassificeres som havende en

høj grad af oplevet elevfællesskab.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Piger

Anm.: Elevfællesskab er målt ved spørgsmålene ’Er du glad for din klasse?’,

’Føler du, at du hører til på skolen?’, ’Er eleverne i klassen venlige og hjælp-

somme?’, og ’Accepterer de andre elever dig, som du er?’. Elever, der har svaret

’Enig’ eller ’Helt enig’ på mind st tre spørgsmål, klassificeres som havende en

høj grad af oplevet elevfællesskab.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger pba. de nationale trivselsmå-

linger.

Relationer til jævnaldrende

Børn og unges egen oplevelse af deres relationer til jævn-

aldrende kan indikere, hvorvidt de selv oplever at trives

med disse relationer/fællesskaber. I Skolebørnsundersø-

gelsen undersøges børn og unges relation med jævnald-

rende på baggrund af, om de oplever at have tillidsfulde

relationer til en bedste ven/veninde. Herudover under-

søger Skolebørnsundersøgelsen børn og unges oplevelse

af støtte fra deres venner. Undersøgelsen Børn og Unge i

Danmark undersøger andelen, der kan tale fortroligt med

deres venner.

tværs af køn,

jf. figur 4.3.

Blandt drenge er der forskelle på

tværs af klassetrin, hvor 75 pct. i 5. klasse og 81 pct. i 9.

klasse svarer, at de har nemt eller meget nemt ved at tale

tillidsfuldt med en bedste ven eller veninde. Der er ikke en

tilsvarende aldersforskel blandt pigerne, hvor mellem 78

og 81 pct. på tværs af klassetrin angiver, at de har nemt

ved at tale tillidsfuldt med en bedste ven eller veninde.

Skolebørnsundersøgelsen finder ingen signifikant forskel

i andelen, der kan tale tillidsfuldt med en bedste ven eller

veninde på tværs af forældrenes uddannelsesniveau.

Rapporten Børn og unge i Danmark finder, at andelen, der

oplever at kunne tale fortroligt med deres venner, er størst

blandt de 19-årige (70 pct.) og lavest blandt de 11-årige

(46 pct.). I forlængelse heraf er det dog relevant at være

opmærksom på, at undersøgelsens resultater ikke nødven-

digvis er et udryk for, at 11-årige har færre eller dårligere

relationer end ældre børn og unge, men at det i stedet kan

skyldes, at 11-årige i mindre grad end ældre børn og unge

har behov for nogen at kunne tale fortroligt med.

Forekomst

På tværs af alder og køn oplever langt de fleste børn og

unge adspurgt i Skolebørnsundersøgelsen, at de har ven-

ner, de kan tale tillidsfuldt med. Mellem 75 og 81 pct. har

en tillidsfuld relation til en bedste ven eller veninde, og de

fleste har ligeledes tillidsfulde relationer til andre venner.

Der er kun mindre forskelle i andelen med en tillidsfuld

relation til en bedste ven eller veninde, når der ses på

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

I Skolebørnsundersøgelsen undersøger man for første

gang i 2022 oplevet støtte fra venner og finder i den

forbindelse, at størstedelen af elever i 5., 7. og 9. klasse på

tværs af køn, alder og forældres uddannelsesniveau ople-

ver en høj grad af støtte fra deres venner. Blandt piger ses

en sammenhæng med alder, hvor en større andel piger i 5.

klasse (75 pct.) oplever en høj grad af støtte sammenlignet

med piger i 9. klasse (67 pct.). Der ses ikke en tilsvarende

sammenhæng blandt drenge, hvor andelen, der oplever en

høj grad af støtte, på tværs af klassetrin svinger mellem 67

og 70 pct. Ses der på sammenhængen mellem forældrenes

uddannelsesniveau og andelen, der oplever en høj grad

af støtte fra deres venner, finder Skolebørnsundersøgel-

sen, at andelen af børn og unge, der oplever en høj grad

af oplevet støtte fra deres venner, er større blandt børn

af forældre med en videregående uddannelse (71 pct.)

sammenlignet med børn af forældre med kun grundskole-

uddannelse (64 pct.).

Udvikling

Der ses ikke en markant udvikling i tillidsfulde relationer til

bedste ven eller veninde i perioden 2002-2022,

jf. figur 4.3.

For piger er andelen med en tillidsfuld relation stabil over

tid, hvor der blandt elever i 7. og 9. klasse dog er lidt færre

i 2022 end i 2018 med en tillidsfuld relation. Blandt drenge

ses der i perioden 2002-2018 en svagt stigende tendens

for andelen med en tillidsfuld relation til en bedste ven/

veninde på tværs af klassetrin. Ligesom blandt pigerne er

der dog lidt færre drenge med en tillidsfuld relation til en

bedste ven eller veninde i 2022 sammenlignet med 2018.

Siden 2009 har andelen af 11-årige, der oplever fortro-

lighed med deres venner, ligget på nogenlunde samme ni-

veau. Hvad angår særlig de 15-årige, men også de 19-årige,

oplever færre at kunne tale fortroligt med deres venner i

2021 sammenlignet med i 2009,

jf. figur 4.4.

Figur 4.3.

Udvikling i andelen, der har nemt eller

meget nemt ved at tale tillidsfuldt med en bedste

ven eller veninde fordelt på køn og alder, 2006-

2022.

Pct.

100

74 75

Figur 4.4.

Udvikling i andelen, der oplever fortrolig-

hed med venner fordelt på alder, 2009-2021.

Pct.

100

11-årige

15-årige

19-årige

45 46

75 74

76 75

5. kl.

7. kl.

Drenge

2006

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

9. kl.

2014

2022

2009

2013

2017

2021

Anm.: En tillidsfuld relation er opgjort ved at stille spørgsmålet ’Hvor nemt

er det for dig at tale med følgende personer om noget, der virkelig plager

dig?’ med svarmulighederne ’Meget nemt’, ’Nemt’, ’Svært’, ’Meget svært’ og

’Har ikke/ser ikke’. I figuren indgår den summerede andel svar fra de to første

kategorier, når der svares for gruppen ’Bedste ven/veninde’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Oplevet fortrolighed er opgjort ved at spørge de 11-19-årige, hvorvidt

de kan tale fortroligt med deres venner. Andelen, der oplever fortrolighed, er

opgjort som andelen, der oplever, at det er nemt at tale med deres venner.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

Ensomhed

Ensomhed kan defineres som en subjektiv, uønsket følelse,

der opstår, når ens sociale relationer ikke lever op til ens

behov for og ønsker til social kontakt.

Social isolation

øger risikoen for ensomhed, men ensomhed kan også

opstå, når man er sammen med andre, hvis man ikke føler,

at man kan leve op til de sociale relationer eller man føler

sig anderledes.

Ensomhed afdækkes i Skolebørnsundersøgelsen, Børn og

unge i Danmark, de nationale trivselsmålinger, PISA-un-

dersøgelsen, Danmarks Studieundersøgelse samt Den Na-

tionale Sundhedsprofil. Afsnittet suppleres desuden med

resultater om oplevelsen af ensomhed blandt LGBT+-ele-

ver samt blandt børn og unge i udsatte positioner målt

gennem enkeltstående undersøgelser i disse grupper.

Ensomhed måles ved at spørge, hvorvidt man føler sig

ensom. På tværs af de inkluderede undersøgelser er der

mindre variationer i formuleringen af spørgsmålet samt

referenceperioden mellem undersøgelser, og man skal

derfor være påpasselig med at sammenligne niveauerne på

tværs heraf.

klasse gælder for 7 pct. af drengene og 13 pct. af pigerne.

Ifølge Danmarks Studieundersøgelse 2023 angiver 12

pct. af de mandlige studerende og 15 pct. af de kvinde-

lige studerende på de videregående uddannelser, at de

altid eller ofte føler sig ensomme på deres uddannelse,

mens Den Nationale Sundhedsprofil 2023 viser, at 10 pct.

af mændene ofte føler sig uønsket alene, mens 14 pct.

udviser tegn på ensomhed. For kvindernes vedkommende

føler 15 pct. sig ofte uønsket alene, mens 24 pct. udviser

tegn på ensomhed. Selvom oplevelsen af ensomhed og

følelsen af at være uønsket alene er størst hos piger og

unge kvinder, bemærkes dog samtidig, at Den Nationale

Sundhedsprofil viser, at en større andel unge mænd (4,8

pct.) end kvinder (3,6 pct.) udviser tegn på social isolation.

Samtidig viser undersøgelsen Børn og Unge i Danmark,

at børn og unges fysiske samvær med venner er faldet

markant, og at forandringen er mest udtalt blandt dren-

gene. Skolebørnsundersøgelsen, hvor man siden 1988 har

undersøgt andelen af elever i 5.-9. klasse, der er sammen

med deres venner fire til fem hverdage om ugen, viser, at

andelen generelt har været faldende fra 1988 og frem til

2018 for begge køn og på tværs af aldersgrupper. Det skal i

forlængelse heraf bemærkes, at fysisk samvær med venner

ikke direkte er indikator for trivsel. Fysisk samvær med

venner er dog vigtig for børn og unges sociale trivsel, da

det skaber mulighed for nærvær, fællesskab og udvikling af

sociale kompetencer.

Ifølge Børn og Unge i Danmark føler børn og unge med

udenlandsk herkomst sig i højere grad ensomme sammen-

lignet med børn og unge med dansk baggrund. Således an-

giver 15 pct. af de 11-19-årige med udenlandsk herkomst,

at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme, mens 9 pct.

af de jævnaldrende børn og unge med dansk baggrund

angiver det samme. I besvarelserne af den nationale

trivselsmåling i folkeskolen og på de gymnasiale uddan-

nelser angiver hhv. 9 og 7 pct. af eleverne med udenlandsk

herkomst, at de tit eller meget tit føler sig ensomme, mens

det tilsvarende gælder for hhv. 7 og 4 pct. pct. af eleverne

med dansk herkomst.

Flere undersøgelser viser en social gradient i oplevelsen

af ensomhed. Skolebørnsundersøgelsen viser, at børn

Forekomst

Selvom størstedelen af danske børn og unge aldrig eller

kun af og til føler sig ensomme, er der samtidig et mindre-

tal, der ofte eller meget ofte oplever at være ensomme

eller uønsket alene. På tværs af ovennævnte undersøgel-

ser drejer det sig om mellem 3 og 17 pct. af børn og unge i

alderen 11-24 år og på de videregående uddannelser.

Oplevelsen af ensomhed blandt børn og unge stiger med

alderen, ligesom det generelt ses, at piger i højere grad end

drenge ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Fx viser

Børn og unge i Danmark, at 3 hhv. 4 pct. af de 11-årige

drenge og piger ofte eller meget ofte føler sig ensomme,

mens dette stiger til hhv. 6 og 15 pct. blandt de 15-årige

drenge og piger. I 19-årsalderen føler 12 pct. af drengene

og 17 pct. af pigerne sig ofte eller meget ofte ensomme,

jf. figur 4.5.

Skolebørnsundersøgelsen finder tilsvarende

tendenser. I 5. klasse føler 4 pct. af drengene og 10 pct. af

pigerne sig ofte eller meget ofte ensomme, mens dette i 9.

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., & Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

København.

VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

og unge af forældre, hvis højeste uddannelsesniveau er

grundskole, i højere grad oplever at være ensomme end

børn af forældre med længere uddannelse. Ifølge under-

søgelsen Børn og unge i Danmark føler dobbelt så mange

børn og unge, hvis forældre har en indkomst under 50 pct.

af medianindkomsten, sig ofte eller meget ofte ensomme

end børn og unge fra familier med højere indkomst,

jf. figur

4.6.

Blandt de studerende på de videregående uddannelser

føler flere sig ensomme, hvis deres mor er ledig (14 pct.)

eller uden for arbejdsstyrken (16 pct.) sammenlignet med,

hvis deres mor er i beskæftigelse (11 pct.).

Figur 4.5.

Fordeling af oplevelse af ensomhed efter

køn og alder, 2021.

Pct.

100

Figur 4.6.

Fordeling af oplevelse af ensomhed blandt

11-19-årige efter familieindkomst, 2021.

Pct.

100

Over 50 pct.-grænsen

Under 50 pct.-grænsen

19 år

11 år

15 år

Drenge

19 år

11 år

15 år

Piger

Slet ikke

En lille smule

Noget

Meget

Meget ofte eller ofte

Af og til

Nej

Anm.: Følgende spørgsmål er stillet: ’Føler du ofte dig ensom?’ med svarka-

tegorier: ’Ja, meget ofte’, ’Ja, ofte’, ’Af og til’ og ’Nej’. Som følge af afrunding

summerer andelene ikke nødvendigvis til 100 inden for køn og alder.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Anm.: Ensomhed er opgjort ved at stille spørgsmålet ’Føler du dig ofte ensom?’

med svarkategorier: ’Ja, meget ofte’, ’Ja, ofte’, ’Af og til’ og ’Nej’. Familie-

indkomst er opgjort som den ækvivalensskalerede familieindkomst, hvor

50-pct.-grænsen angiver, om familiens indkomst er enten under eller over 50

pct. af medianindkomsten.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Ensomhed er markant mere udbredt blandt børn og unge,

der modtager sociale indsatser, end blandt øvrige børn og

unge. Undersøgelsen Trivsel blandt børn og unge i udsatte

positioner viser, at følelsen af ensomhed især er høj blandt

børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltnin-

ger eller støtte efter servicelovens § 11, hvor 23 pct. ofte

føler sig ensomme. Blandt anbragte børn føler 19 pct.

sig ensomme, mens 12 pct. af børn og unge uden sociale

indsatser ofte føler ensomme. Blandt anbragte børn og

unge ses dog en betydelig forskel i andelen, der ofte føler

sig ensom. Således angiver 12 pct. af børn og unge anbragt

i en plejefamilie, at de ofte føler sig ensomme, mens den

tilsvarende andel er 28 pct. for institutionsanbragte.

Oplevelsen af ensomhed er ligeledes mere udbredt blandt

LGBT+-elever i skolen sammenlignet med øvrige elever.

Ifølge LGTBT+-undersøgelsen svarer 18 pct. af LGBT+-ele-

verne på tværs af uddannelsestyper, at de meget tit eller

tit føler sig ensomme i skolen, mens det kun gælder 9 pct.

af de øvrige elever. Undersøgelsen finder samtidig, at en

markant mindre andel af LGBT+-eleverne (48 pct.) angiver,

at de sjældent eller aldrig føler sig ensomme i skolen sam-

menlignet med øvrige elever (68 pct.). På FGU er forskellen

mellem LGBT+-elever og øvrige elever ikke signifikant.

Udvikling

Selvom de fleste børn og unge sjældent eller aldrig føler sig

ensomme, ses der imidlertid en stigning i det mindretal af

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

børn og unge, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme.

Skolebørnsundersøgelsen finder på tværs af 5., 7. og 9.

klasse en stigning i andelen af piger, som ofte eller meget

ofte er ensomme, mens andelen for drenge er relativ stabil

over tid,

jf. figur 4.7.

I den nationale trivselsmåling blandt

folkeskolens 4.-9.-klasseselever ses der fra 2018/2019

ligeledes en stigning i andelen, der ofte føler sig ensomme

på tværs af køn og klassetrin, hvilket særlig kommer til

udtryk på de ældste klassetrin og blandt pigerne. Blandt

elever med såvel dansk som udenlandsk herkomst ses en

stigning i andelen, der tit eller meget tit føler sig ensomme.

Forskellen har været stabil over tid.

I perioden 2018-2023, hvor der har været gennemført

nationale trivselsmålinger på de gymnasiale uddannelser,

har andelen af elever, der føler sig ensomme i skolen, været

svagt stigende. I 2018 svarede 4 pct., at de tit eller meget

tit følte sig ensom i skolen. Dette steg til 6 pct. i 2021,

herefter har andelen ligget stabilt. Hvad angår de videre-

gående uddannelser, viser Danmarks Studieundersøgelse,

at der i perioden 2018-2020 er sket en stigning i andelen,

der ofte eller altid oplever ensomhed på studiet, fra 10 til

18 pct. I 2021 var denne andel 14 pct., hvilket den også var

i 2023.

I undersøgelsen Børn og Unge i Danmark ses der siden

undersøgelsens start i 2009 og frem til 2021 en stigende

andel blandt de 15-19-årige, der føler sig ensomme. En

lignende tendens ses i Den Nationale Sundhedsprofil,

hvor oplevelsen af ensomhed samt uønsket tid alene er

stigende blandt de 16-24-årige og især blandt kvinder,

jf.

figur 4.8.

I 2023 var der 15 pct. af de 16-24-årige kvinder

og 10 pct. af de 16-24-årige mænd, som ofte var uønsket

alene. Andelene er lavere sammenlignet med 2021, men

niveauerne er højere end i 2010, hvor 8 pct. af kvinderne

og 7 pct. af mændene ofte var uønsket alene. Det bemær-

kes hertil, at tallene fra 2021 i et vist omfang må forventes

at være påvirket af covid-19-pandemien, hvor samfundet

i flere perioder var nedlukket og det sociale liv i perioder

begrænset.

Figur 4.7.

Udvikling i andelen, som ofte eller meget

ofte føler sig ensomme fordelt på køn og klassetrin.

2006, 2014 og 2022.

Pct.

7. kl.

Drenge

2006

2014

6 6

Figur 4.8.

Udvikling i andelen af 16-24-årige, som

ofte er uønsket alene fordelt på køn, 2010-2023.

Pct.

8 8

2010

2013

Mænd

2017

2021

Kvinder

5. kl.

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

2022

9. kl.

2023

Anm.: Ensomhed er opgjort ved at stille spørgsmålet ’Føler du dig ensom?’

med svarkategorierne ’Ja, meget ofte’, ’Ja, ofte’, ’Ja, af og til’ og ’Nej’.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Følgende spørgsmål er stillet: ’Sker det nogensinde, at du er alene, selv-

om du mest har lyst til at være sammen med andre?’ med svarmulighederne

’Ja, ofte’, ’Ja, en gang imellem’, ’Ja, men sjældent’ eller ’Nej’.

Kilde:

Danskernessundhed.dk.,

uønsket alene

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Internationalt

Andelen af danske børn og unge, der ofte føler sig ensom-

me, er relativ lille i en international sammenligning, og

ifølge HBSC-undersøgelsen er Danmark blandt de lande

med lavest forekomst. Dette gælder både på tværs af køn

og alder, idet andelen ligger markant lavere end HBSC-gen-

nemsnittet. Forekomsten af ensomhed i Danmark er

desuden enten på niveau med eller lavere end i de andre

nordiske lande, hvilket ses for både piger og drenges

vedkommende samt på tværs af aldersgrupper. Dette ses

særlig tydeligt blandt de 15-årige, hvor andelen, der ofte

føler sig ensomme, er væsentligt lavere i Danmark end i de

øvrige nordiske lande. Kun i Finland er andelen af drenge,

der ofte føler sig ensomme, på omtrent samme niveau

som i Danmark,

jf. figur 4.9.

I Danmark såvel som i de fleste

andre lande, der deltager i undersøgelsen, ses det, at piger

i højere grad end drenge føler sig ensomme, og at oplevel-

sen af ensomhed stiger med alderen. I PISA-undersøgelsen

bekræftes billedet af, at danske børn og unge i mindre grad

end i andre lande er ensomme, her er andelen af danske

børn og unge, der føler sig ensomme, lavere end både

gennemsnittet for OECD-landene og niveauet i Sverige,

Norge, Finland og Island,

jf. figur 4.10.

Som kontrast til Danmark, hvor forekomsten af ensomhed

blandt børn og unge er blandt de laveste, placerer lande

som Polen, England og Canada sig i den anden ende af

skalaen, hvor mellem 30 og 40 pct. af de 13-15-årige piger

giver udtryk for, at de ofte eller altid føler sig ensomme.

Når der ses på sociale forskelle i ensomheden, viser re-

sultaterne, at der i Danmark er en markant social ulighed

i oplevelsen af ensomhed blandt piger. Denne ulighed er

mindre udtalt i de øvrige nordiske lande. For drenge er der

ingen væsentlige sociale forskelle i Danmark og Finland,

mens Sverige og Norge oplever større uligheder blandt

drenge.

Figur 4.9.

Andel 15-årige, der føler sig ensomme

fordelt på køn og udvalgte lande, 2022.

Pct.

Danmark Norge

Sverige

Finland

Island HBSC-gns.

Figur 4.10.

Andel 15-årige, der føler sig ensomme i

skolen fordelt på udvalgte lande, 2022.

Pct.

Danmark Finland

Norge

Island

Sverige OECD-gns.

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne blev bedt om at svare, hvor enige de er med udsagnet ’Jeg

er ensom i skolen’ med svarmulighederne ’Meget enig’, ’Enig’, ’Uenig’, ’Meget

uenig’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret ’Enig’ eller ’Meget enig’.

Kilde: OECD (2023).

PISA 2022 Database.

Anm.: Eleverne blev bedt om at svare på, hvor ofte de havde følt sig ensomme i

løbet af det seneste år inden for kategorierne ’Aldrig’, ’Sjældent’, ’Nogle gange’,

’Det meste af tiden’ og ’Altid’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret, at de

føler sig ensomme det meste af tiden eller altid.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

Mobning

At blive mobbet vil sige, at man gentagne gange og over en

vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere

personer. Det kan fx være, at man bliver holdt udenfor, at

man bliver drillet, slået eller lignende. Børn og unge bliver

spurgt til, hvorvidt de er blevet mobbet, i Skolebørns-

undersøgelsen, PISA-undersøgelsen og i den nationale

trivselsmåling.

I Skolebørnsundersøgelsen falder andelen af piger, der

oplever at blive mobbet, med alderen. Således angiver 9

pct. af pigerne i 5. klasse, at de har oplevet at blive mob-

bet, mens det gælder for 5 pct. af pigerne i 9. klasse. Der

findes ikke en tilsvarende sammenhæng mellem alder og

mobning for drengene. I den nationale trivselsmåling ses

ligeledes en tendens til, at mobning falder en smule med

alderen inden for 4.-9. klassetrin, hvor der er 83 pct. af

eleverne i 4. klasse og 90 pct. af eleverne i 9. klasse, der

angiver sjældent eller aldrig at blive mobbet.

I den nationale trivselsmåling på de gymnasiale uddannel-

ser

er der i perioden 2018-2023 spurgt ind til mobning

gennem fem spørgsmål, der bl.a. vedrører, om man har

oplevet at blive kaldt grimme navne eller gjort nar af, og om

man er blevet udsat for digital mobning. Der er generelt

meget få elever (2-4 pct.), som angiver, at de tit eller meget

tit oplever at blive mobbet, mens der på tværs af de fem

spørgsmål i 2023 er mellem 88 og 96 pct., som sjældent

eller aldrig oplever at blive mobbet.

Forekomst

Der er generelt få børn og unge i Danmark, som angiver

at være blevet mobbet. I Skolebørnsundersøgelsen svarer

mellem 5 og 9 pct. af eleverne i 5., 7. og 9. klasse, at de i

skolen er blevet mobbet mindst 2-3 gange de sidste par

måneder. I den nationale trivselsmåling i folkeskolen an-

giver omtrent 5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de tit eller

meget tit bliver mobbet, mens 86 pct. aldrig eller sjældent

bliver mobbet. Blandt elever i 0.-3. klasse svarer knap halv-

delen, at de aldrig bliver drillet, så de bliver kede af det.

Blandt de mindste børn ses en tendens til, at piger lidt

oftere end drenge oplever at blive mobbet eller drillet. Fx

finder Skolebørnsundersøgelsen, at der blandt elever i 5.

klasse i 2022 er lidt flere piger (9 pct.) end drenge (6 pct.),

der angiver at blive mobbet. I den nationale trivselsmå-

ling i 0.-3. klasse svarer ca. 56 pct. af pigerne og 49 pct. af

drengene, at de nogle gange eller tit bliver drillet, så de

bliver kede af det. Der genfindes ikke tydelige kønsfor-

skelle blandt elever i 4.-9. klasse, der svarer, at de tit eller

meget tit er blevet mobbet. Ses der modsat på andelen, der

angiver, at de aldrig bliver mobbet, ses dog en større andel

drenge (72 pct.) end piger (67 pct.).

I Skolebørnsundersøgelsen spørges der desuden ind til on-

linemobning, hvor mellem 3 og 6 pct. af eleverne angiver,

at de mindst 2-3 gange den seneste måned er blevet udsat

for onlinemobning. På tværs af køn og klassetrin ses en

vis variation. I 5. og 7. klasse rapporterer 5 pct. af pigerne

og 5-6 pct. af drengene at være blevet mobbet online. For

piger falder andelen til 3 pct. i 9. klasse, mens den blandt

drenge forbliver på samme niveau. Der ses ingen signifi-

kant sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau,

og om man har været udsat for online mobning.

Udvikling

Ifølge den nationale trivselsmåling oplever elever med

udenlandsk baggrund i højere grad at blive drillet, til de bli-

ver kede af det, eller at blive mobbet end elever med dansk

herkomst. I 0.-3. klasse oplever ca. 56 pct. af eleverne med

udenlandsk herkomst nogle gange eller tit at blive drillet,

til de bliver kede af det, mens det samme gælder for 52 pct.

af eleverne med dansk herkomst. I 4.-9. klasse svarer hhv.

8 pct. af eleverne med udenlandsk herkomst og 5 pct. af

eleverne med dansk herkomst, at de inden for det seneste

skoleår tit eller meget tit er blevet mobbet.

Ifølge den nationale trivselsmåling har der i perioden

2014/2015 til 2020/2021 været positiv udvikling i ande-

len af elever i 0.-3. klasse, der aldrig oplever at blive drillet,

så de bliver kede af det (fra 47 pct. til 53 pct.), mens der

samtidig har været en svag tendens til, at andelen, der tit

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har andelen, som angiver,

at de har oplevet at blive mobbet, været faldende frem til

2010, hvorefter den har ligget nogenlunde stabilt på tværs

af både klassetrin og køn,

jf. figur 4.12.

PISA-undersøgelsen

viser, at der er lidt færre, der aldrig eller næsten aldrig

oplever mobning i 2022 (34 pct.) end i 2018 (39 pct.).

18 De gymnasiale uddannelser er afgrænset til STX, HHX, HTX og HF.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

oplever at blive drillet, så de bliver kede af det, har været

faldende. I årene herefter ses der imidlertid en negativ ten-

dens, hvor andelen, der aldrig har oplevet at blive drillet, så

de bliver kede af det, har været faldende og i 2023/2024

ligger på 48 pct., mens andelen, der svarer, at de tit har

oplevet det samme, har været svagt stigende fra 8 pct. i

2020/2021 til 10 pct. i 2023/2024.

For eleverne i 4.-9. klasse har der i perioden 2014/2015

været mindre variationer i andelen, der svarer, at de tit

eller meget tit er blevet mobbet,

jf. figur 4.11.

Samtidig

har andelen, der svarer, at de aldrig oplever det samme,

været stigende. I tråd med resultaterne for 0.-3. klasse ses

for eleverne i 4.-9. klasse i årene herefter en svag stigning

i andelen, der tit eller meget tit oplever at blive mobbet.

Stigningen ses for både piger og drenge, hvor forskellen

mellem de to grupper dog er blevet formindsket, så der i

2023/2024 ikke ses nogen nævneværdig forskel på tværs

af køn. På tværs af herkomst har der siden 2020/2021

ligeledes været en stigning i andelen, der tit eller meget

tit oplever at blive mobbet for både elever med dansk og

udenlandsk baggrund. Det er centralt at være opmærksom

på, at der i den nationale trivselsmåling i folkeskolen spør-

ges til mobning i en skolekontekst, ligesom der ikke indgår

spørgsmål, der relaterer sig til digital mobning. Som følge

heraf kan andelen af børn og unge, der oplever at blive

mobbet, være underestimeret.

På de gymnasiale uddannelser ses ligeledes indikationer

på, at mobning over tid er svagt stigende. Ved målingens

start i 2018 svarede 98 pct., at de aldrig eller sjældent

blev udsat for digital mobning, mens 92 pct. svarede, at

de aldrig blev kaldt grimme navne, gjort nar af eller blev

drillet. I 2023 var dette for de to spørgsmål faldet til hhv.

96 og 88 pct.

Figur 4.11.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klasse, der

angiver, at de tit eller meget tit er blevet mobbet

fordelt på køn, 2014/2015-2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

5,3

5,2

Figur 4.12.

Udvikling i andelen, der angiver, at de er

blevet mobbet fordelt på køn og klassetrin, 2014-

2022.

Pct.

5. kl.

7. kl.

Drenge

2014

2018

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

2022

9. kl.

4 4

3,4

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne svarer på spørgsmålet: ’I de sidste par måneder: Hvor tit er du

blevet mobbet i skolen?’ Her er svarmulighederne ’Jeg er ikke blevet mobbet’,

’Det er sket én eller to gange’, ’2-3 gange om måneden’, ’Ca. en gang om ugen’

og ’Flere gange om ugen’. Andelen, der er blevet mobbet, defineres som dem,

der har svaret ja til en af de tre sidste svarmuligheder.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Eleverne blev spurgt ’Er du blevet mobbet i dette skoleår?’, med svarmu-

lighederne ’Meget tit’, ’Tit”, ’En gang imellem’, ’Sjældent’ eller ’Aldrig’. Af figuren

fremgår andelen, der har svaret ’Tit’ eller ’Meget tit’.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

Internationalt

Ifølge HBSC-undersøgelsen er de danske niveauer af mob-

ning lave i en international sammenligning, idet HBSC-lan-

dene i gennemsnit har 8-13 pct. elever, der angiver at blive

mobbet, mod 4-10 pct. i Danmark,

jf. figur 4.13.

I tråd med

de danske resultater ses der for HBSC-gennemsnittet

en tendens til, at andelen af piger, der oplever at blive

mobbet, falder med alderen. For drenge ses der på tværs

af HBSC-landene en tendens til, at andelen, der oplever at

blive mobbet, er lavere blandt de 15-årige. I Danmark er

andelen blandt de 15-årige på omtrent samme niveau som

hos de 11- og 13-årige. I modsætning til i Danmark, hvor

piger i højere grad end drenge oplever at blive mobbet, ses

der på tværs af HBSC-landene ingen betydelig kønsforskel.

I HBSC-undersøgelsen har man desuden afdækket fore-

komsten af digital mobning. På tværs af HBSC-landene

svarer hhv. 15 og 17 pct. af de 13-årige drenge og piger

og 14 pct. af de 15-årige drenge og piger, at de er blevet

udsat for digital mobning mindst et par gange de seneste

måneder. Til sammenligning gør det samme sig gældende

for hhv. 13 og 18 pct. af de 13-årige drenge og piger og for

13 og 11 pct. af de 15-årige drenge og piger i Danmark.

Der ses en svag tendens til, at piger i lidt højere grad end

drenge oplever at blive udsat for digital mobning, om end

der på tværs af lande og aldersgrupper forekommer vari-

ationer heri, der dermed ikke gør det muligt at pege på en

entydig tendens.

På tværs af de nordiske lande ses mindre variationer i

Ifølge PISA-undersøgelsen i 2022 oplever omtrent 23 pct.

af de 15-årige elever i Danmark at blive mobbet et par

gange om måneden. Denne andel er en smule højere end

OECD-gennemsnittet, der ligger på 20 pct., samt niveauet i

Sverige og Norge, hvor hhv. 19 og 20 pct. svarer, at de bliver

mobbet et par gange om måneden. Ligesom Skolebørnsun-

dersøgelsen finder PISA-undersøgelsen heller ikke en sig-

nifikant kønsforskel i Danmark. På tværs af OECD-landene

oplever drenge i lidt højere grad end piger at blive mobbet.

andelen, der oplever at blive udsat for digital mobning,

her ligger Danmark på et relativ gennemsnitligt niveau,

jf. figur 4.14.

For piger ses for begge aldersgrupper, at

forekomsten af digital mobning er mindst i Norge og størst

i Sverige. For drenge er forekomsten for begge aldersgrup-

per størst i Finland. Det er ikke på tilsvarende vis muligt

at pege på ét land, hvor andelen for både 13- og 15-årige

drenge er lavest.

Figur 4.13

Andel, der har oplevet mobning fordelt

på køn og alder, i Danmark og internationalt, 2022.

Pct.

Figur 4.14

Andel 13-årige, der er blevet udsat for di-

gital mobning i udvalgte lande fordelt på køn, 2022.

Pct.

Norge

Island Danmark Finland

Sverige HBSC-gns.

13 13

11-årige 13-årige 15-årige 11-årige 13-årige 15-årige

Drenge

Danmark

Piger

HBSC-gns

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne svarer på spørgsmålet ’I de sidste par måneder: Hvor tit er du

blevet mobbet i skolen?’ Her er svarmulighederne ’Jeg er ikke blevet mobbet’,

’Det er sket én eller to gange’, ’2-3 gange om måneden’, ’Ca. en gang om ugen’

og ’Flere gange om ugen’. Andelen, der er blevet mobbet, defineres som dem,

der har svaret, at de har oplevet mobning mindst 2-3 gange om måneden.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Anm.: Eleverne svarer på, hvor ofte de er blevet udsat for digital mobning i de

sidste par måneder, med svarmulighederne ’Jeg er ikke blevet mobbet’, ’Det er

sket én eller to gange’, ’2-3 gange om måneden’, ’Ca. en gang om ugen’ og ’Flere

gange om ugen’. Andelen, der er blevet mobbet, defineres som dem, der har

svaret, at de har oplevet digital mobning mindst én eller to gange.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children (2023).

Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Skolefravær

Selvom skolefravær kan være et udtryk for forskellige bag-

vedliggende udfordringer, kan det også være et tegn på, at

eleven ikke trives i hverdagen eller i skolens fællesskab. Et

højt skolefravær kan desuden gøre det sværere for eleven

at indgå i fællesskabet og kan dermed have en selvforstær-

kende effekt.

Skolefravær dækker over, at eleven ikke møder frem til

skole og deltager i undervisningen, og kan naturligvis

skyldes almindeligt sygefravær eller andre typer godkendt

fravær. Enkeltstående eller sporadiske tilfælde af sko-

lefravær er typisk ikke bekymrende, men hvis fraværet

bliver systematisk eller tiltagende, kan det være et tegn på

begyndende mistrivsel. Elevernes fravær i folkeskolen op-

gøres som dagsfravær, hvor der i registreringen af elevens

fravær skelnes mellem hhv. sygefravær, lovligt fravær og

ulovligt fravær.

fuldførte uddannelse hos forældrene var grundskolen, et

gennemsnitligt fravær på 9,4 pct.

Blandt elever med udenlandsk herkomst ligger fraværs-

procenten på tværs af klassetrin i folkeskolen på 7,6 pct.,

mens fraværsprocenten blandt elever med dansk her-

komst ligger på 7,3 pct.

I en panelanalyse af bekymrende skolefravær foretaget

af VIVE ses det, at elever med mange længerevarende

fraværsperioder karakteriseres ved i særlig grad 1) at være

etnisk danske elever fra ressourcesvage hjem, 2) at have

adfærdsforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelser,

3) at modtage sociale foranstaltninger, 4) at modtage me-

dicin mod angst eller depression, 5) at have dårligere faglig

trivsel, og 6) at mangle støtte og inspiration i undervisnin-

gen.

Udvikling

Forekomst

I folkeskolen er der på tværs af klassetrin forskelle i

niveauet for det samlede skolefravær, hvor der ses en klar

tendens til, at skolefraværet stiger med alderen,

jf. figur

4.15.

I 2023/2024 var det gennemsnitlige skolefravær

for en elev i 1. klasse på 6,0 pct. mens det for en elev i 9.

klasse var på 8,4 pct. I indskolingen og på mellemtrinnet

er fraværet på nogenlunde samme niveau blandt drenge

(hhv. 6,2 pct. og 7,8 pct.) og piger (hhv. 6,0 pct. og 7,6 pct.).

I udskolingen ligger fraværsprocenten på et højere niveau

blandt piger (9,3 pct.) end blandt drenge (8,4 pct.).

I 2023/2024 varierer det gennemsnitlige fravær markant

på tværs af uddannelsestyper. På de gymnasiale uddannel-

ser ligger den gennemsnitlige fraværsprocent på 10,6 pct.

Eleverne på FGU har i 2023 et gennemsnitligt fravær på 24

pct., mens fraværet på erhvervsuddannelserne i samme år

ligger på 9,2 pct.

Skolefraværet har desuden sammenhæng med forældre-

nes uddannelsesniveau, hvor fraværet er lavere, jo højere

uddannelsesniveauet er hos forældrene. I 2023/2024 lå

det gennemsnitlige skolefravær i folkeskolen på 6,8 pct. for

elever, hvor mindst en af barnets forældre havde videregå-

ende uddannelse. Omvendt havde elever, hvor den højest

Det højere fravær kommer ligeledes til udtryk som en stør-

re andel elever med højt fravær, defineret som mere end

10 pct. I skoleårene 2014/2015-2020/2021 havde 11,9-

15,1 pct. af eleverne mere end 10 pct. fravær. I skoleåret

Det gennemsnitlige årlige fravær for elever i folkeskolen

var i perioden 2014/2015-2020/2021 mellem 5,1 og 5,9

pct. Frem mod 2018/2019 ses en mindre stigning i det gen-

nemsnitlige fravær efterfulgt af et fald de efterfølgende

to år. I skoleåret 2021/2022 ses en betydelig stigning i det

gennemsnitlige fravær,

jf. figur 4.16.

Selvom det gennem-

snitlige skolefravær i de efterfølgende to år ligger på et

lidt lavere niveau end i 2021/2022, er det dog fortsat på et

højere niveau end i 2020/2021. Den store forskel skyldes

primært sygefraværet, der i 2019/2020 var 2,9 pct. og i

2021/2022 var 5,2 pct. (hhv. 4,5 pct. i 2022/2023 og 4,4

pct. i 2023/2024). I samme periode ses relativ stabile

niveauer for både lovligt og ulovligt fravær. Det bemærkes,

at det ændrede skolefraværsniveau særlig skal ses i rela-

tion til covid-19, som forventeligt kan have haft en relativ

stor betydning herfor. Hertil har det siden 2019 været

muligt for kommunerne at fratage børne- og ungeydelsen

til forældre, hvis barn har mindst 15 pct. ulovligt fravær

inden for samme kvartal. Dette kan have en indflydelse på

mængden af sygefravær, hvad angår ulovligt fravær.

Kristensen, N., Jensen, V. M., Krassel, K. F. (2020).

Panelanalyse af bekymrende skolefravær.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

2021/2022 steg det til 25,8 pct., mens det i 2023/2024 lå

på 21,6 pct.

Ser man på udviklingen over tid på FGU, ligger fraværet i

2022 og 2023 højere sammenlignet med 2020 og 2021.

Forskellene er mindre udtalte end i grundskolen. På er-

hvervsuddannelserne er fraværet på grundforløbet faldet

markant fra 18,0 procent i 2020 til 8,9 procent i 2023. På

hovedforløbet har der været en mindre stigning i fraværet

fra 4,5 pct. i 2020 til 6,3 pct. i 2023.

Figur 4.15.

Skolefravær i folkeskolen fordelt på klas-

setrin, 2023/2024.

Pct.

0. klasse

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse

6,3

6,5

7,1

8,3

8,9

9,1

8,4

Figur 4.16.

Udvikling i gennemsnitligt fravær i folke-

skolen, 2014/2015-2022/2023.

Pct.

5,3

7,4

7,6

5,6

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige fraværsprocent på tværs af fravær-

styperne ’Sygefravær’, ’Lovligt fravær’ og ’Ulovligt fravær’ blandt elever i

folkeskolen.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk.,

elevfravær i grundskolen

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige fraværsprocent på tværs af fravær-

styperne ’Sygefravær’, ’Lovligt fravær’ og ’Ulovligt fravær’ blandt elever i

folkeskolens børnehaveklasse-9.klasse.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk.,

elevfravær i grundskolen

Skoletilhørsforhold

Skolen er et af de steder, hvor børn og unge bruger mest

tid i hverdagen. Derfor er det blandt andet i skolen, at de

har mulighed for at indgå i sociale relationer, og det er

derfor centralt, at man føler, at man hører til i denne arena.

Spørgsmålene, der på tværs af undersøgelser, anvendes

i definitionen af skoletilhørsforhold, relaterer sig både til

elevernes generelle følelse af at høre til på skolen og til

deres oplevelse af de lærere og elever, der er på skolen.

Elevernes skoletilhørsforhold kan indikere, hvorledes de

oplever rammerne for at indgå i sociale relationer uden

dog at være et mål for, hvorvidt en elev generelt evner at

indgå eller indgår i sociale relationer.

Elevernes skoletilhørsforhold er afdækket i hhv. PISA-un-

dersøgelsen, PIRLS-undersøgelsen og TIMMS-undersø-

gelsen, hvor eleverne på en skala fra ’meget enig’ til ’meget

uenig’ har forholdt sig til udsagn om, hvorvidt de kan lide at

være i skole, om de føler sig trygge, når de er i skole, om de

føler, at de hører til på skolen mv.

Forekomst

Danske skoleelever oplever generelt at høre til på deres

skole. PISA-undersøgelsen viser i 2022 en høj grad af sko-

letilhørsforhold, hvilket afspejles i, at 84 pct. af de 15-årige

elever er enige eller meget enige i, at det virker som om,

at andre elever kan lide dem, mens 80 pct. oplever, at de

let får venner i skolen. Færre piger end drenge oplever en

høj grad af skoletilhørsforhold, ligesom både elever med

lav socioøkonomisk baggrund og elever med indvandrer-

baggrund i mindre grad føler, at de hører til på skolen.

PIRLS-undersøgelsen viser i 2021, at 59 pct. af eleverne i 4.

klasse har et stærkt tilhørsforhold til skolen, mens 34 pct.

har et middel tilhørsforhold. Ifølge TIMMS-undersøgelsen

i 2023 for samme aldersgruppe oplever 51 pct. en høj grad

af tilhørsforhold til skolen, mens 35 pct. føler en middel

2023/2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

grad af skoletilhørsforhold. Ifølge undersøgelsen ses der

ingen forskel i oplevelsen heraf på tværs af køn.

ge. Social kompetence bliver i Skolebørnsundersøgelsen

beskrevet som den funktionelle dimension af trivslen,

idet den har betydning for, om børn og unge kan håndtere

sociale kontakter med forskellige relationer, deltage i det

sociale liv og indgå i fællesskaber.

I Skolebørnsundersø-

gelsen opgøres social kompetence ud fra elevernes svar

på tre spørgsmål, der omhandler elevens evne til at sige

fra, empati og samarbejdsevne. Med besvarelser fra den

nationale trivselsmåling i folkeskolens 4.-9. klasse er det

ligeledes muligt at undersøge elevernes sociale kompeten-

ce vha. de samme spørgsmål, som Skolebørnsundersøgel-

sen anvender. Da svarkategorierne varierer en smule på

tværs af de to undersøgelser, kan resultaterne ikke direkte

sammenlignes.

Udvikling

PIRLS-undersøgelsen finder man ingen tydelige tendenser

på ændringer i skoletilhørsforhold blandt eleverne i 4.

klasse siden seneste måling (2016). I TIMSS-undersøgelsen

har man undersøgt udviklingen i den gennemsnitlige score

på skalaen for skoletilhørsforhold og finder en insigni-

fikant udvikling i oplevelsen af skoletilhør siden 2015.

I PISA-undersøgelsen ses to modsatrettede tendenser.

Ses der på elevernes besvarelser af de enkelte spørgsmål

om deres skoletilhørsforhold, sker der fra 2018 til 2022

ingen ændringer. Opgøres skoletilhørsforholdet imidlertid

som et indeks på tværs af spørgsmålene, ses et signifikant

lavere indeksgennemsnit i 2022 (0,11) sammenlignet med

i 2018 (0,21). Da i indekset opgøres på resultater på tværs

af alle seks spørgsmål, tages der dermed højde for selv

mindre forskydninger, fx mellem svarkategorier som ’enig’

og ’meget enig’, hvilket kan forklare de to modsatrettede

resultater.

Forekomst

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har hovedparten af

eleverne i både 7. og 9. klasse enten et middel eller højt

niveau af social kompetence, og der ses i 2022 ikke større

kønsmæssige forskelle. Der ses dog en tendens til, at

andelen med et lavt niveau af social kompetence for særlig

drenge falder en smule med alderen,

jf. figur 4.17.

Endelig

er der indikationer på en mindre social gradient i andelen,

der klassificeres som havende høj social kompetence, hvor

andelen med høj social kompetence stiger med længden på

forældrenes uddannelse.

På baggrund af elevernes besvarelse af den nationale triv-

selsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse ses ligeledes, at hoved-

parten af eleverne kan klassificeres som havende middel

til høj social kompetence. Dette gælder både på tværs af

køn og alder, hvor data fra den nationale trivselsmåling

i modsætning til Skolebørnsundersøgelsen indikerer, at

flere piger end drenge klassificeres som havende middel til

høj social kompetence, og at social kompetence stiger med

alderen. Endelig indikerer data, at andelen med højt eller

middel niveau af social kompetence er en smule lavere

blandt børn med udenlandsk herkomst (70 pct.) end børn

med dansk herkomst (73 pct.).

Internationalt

I et internationalt perspektiv finder PISA-undersøgelsen,

at danske elever sammenlignet med gennemsnittet for

alle deltagende OECD-lande oplever en højere grad af

skoletilhørsforhold. Skoletilhørsforholdet blandt eleverne

i de øvrige nordiske lande ligger ligeledes over OECD-gen-

nemsnittet. De norske og islandske elever ligger over de

danske. Finske elever ligger på samme niveau som danske

elever, mens svenske elever ligger lidt under.

Fra 2015 til 2022 er indeksgennemsnittet for OECD-lan-

dene faldet signifikant, drevet af en signifikant forskel

mellem 2018 og 2022. I samme periode ses ingen signifi-

kant forskel for eleverne på tværs af de nordiske lande. Fra

2018 til 2022 viser PISA-undersøgelsen dog et signifikant

lavere indeksgennemsnit i både Danmark og Norge, mens

der modsat ses et signifikant højere indeksgennemsnit i

Sverige, Finland, og Island.

Udvikling

Social kompetence

Begrebet social kompetence kan defineres som, at man

har evnerne til at fungere og indgå i sociale sammenhæn-

På baggrund af besvarelser af den nationale trivselsmåling

i folkeskolen ses et fald i andelen med middel til høj social

kompetence på tværs af både alder og køn,

jf. figur 4.18.

For

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M. Toftager, M. (2023).

Skole-

børnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 4. Børn og unges oplevelse af deres sociale relationer og fællesskaber

elever i 4.-6. klasse ses den faldende andel gennem hele

perioden, mens den faldende tendens starter i 2019/2020

for elever i 7.-9. klasse. Som eksempel herpå havde 78 pct.

af drengene og 82 pct. af pigerne i 4.-6. klasse i 2014/2015

middel til høj kompetence. I 2019/2020 var andelene

faldet til hhv. 70 og 77 pct., og i 2023/2024 var andelen for

drenge faldet yderligere til 66 pct., mens andelen for piger

var faldet til 71 pct. Den faldende tendens vedrørende

social kompetence ses ligeledes på tværs af både herkomst

og indkomstniveauer for elevernes familier, og der er ikke

indikationer på, at forskellen hverken øges eller mindskes

i perioden.

I Skolebørnsundersøgelsen ses der på andelen med høj

social kompetence i 7. og 9. klasse opgjort i hhv. 2014 og

2022. I både 7. og 9. klasse, særlig blandt pigerne, ligger

andelen med høj social kompetence på et lavere niveau i

2022 sammenlignet med i 2024. I 2014 havde hhv. 41 og

48 pct. af pigerne i 7. og 9. klasse en høj social kompetence,

men denne i 2022 var på hhv. 30 og 27 pct. For drengene

udgjorde den tilsvarende andel i 2014 hhv. 31 og 38 pct.

i 7. og 9. klasse, mens den i 2022 lå på hhv. 26 og 30 pct. I

den nationale trivselsmåling ses det ligeledes, at andelen

med høj social kompetence er faldet over tid.

Figur 4.17.

Fordeling af social kompetence fordelt

på køn og klassetrin, 2022.

Pct.

100

Figur 4.18.

Udvikling i andel med middel til høj

social kompetence fordelt på køn og klassetrin,

2014/2015-2023/2024.

Pct.

100

9. kl.

Drenge

Lav

Middel

7. kl.

Piger

Høj

9. kl.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

7. kl.

4.-6. kl., drenge

7.-9. kl., drenge

Anm.: Måling af social kompetence er inspireret af Gresham og Elliott (1984),

hvor der spørges ind til tre komponenter: 1) Evnen til at sige fra: ‘Jeg siger min

mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt’, 2) Empati: ‘Jeg prøver at forstå

mine venner, når de er triste eller sure’, og 3) Samarbejdsevne: ‘Jeg er god til at

arbejde sammen med andre’. Svarmulighederne til disse spørgsmål er ‘Næsten

aldrig’, ‘Nogle gange’, ‘Ofte’ og ‘Næsten altid’, som er kodet med en score fra 1

til 4. Dette summerer til et samlet indeks med score fra 3-12, hvor en score på

8-12 kategoriseres som middel til høj social kompetence.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

4.-6. kl., piger

7.-9. kl., piger

Anm.: Måling af social kompetence er inspireret af Gresham og Elliott (1984),

hvor der spørges ind til tre komponenter: 1) Evnen til at sige fra: ‘Jeg siger min

mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt’, 2) Empati: ‘Jeg prøver at forstå

mine venner, når de er triste eller sure’, og 3) Samarbejdsevne: ‘Jeg er god til at

arbejde sammen med andre’. Svarmulighederne til disse spørgsmål er ‘Aldrig’,

‘Sjældent’, ’En gang i mellem’, ‘Tit’ og ‘Meget tit’, som er kodet med en score

fra 1 til 4, hvor tit og meget tit kodes sammen. Dette summerer til et samlet

indeks med score fra 3-12, hvor en score på 8-12 kategoriseres som middel til

høj social kompetence.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

2023/2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Udadreagerende og bekymrende

adfærd

Mistrivsel blandt børn og unge kan også komme til udtryk

ved, at barnet eller den unge udviser bekymrende adfærd.

Bekymrende adfærd kan både vise sig ved, at barnet eller

den unge trækker sig fra socialt samvær og bliver mere

indadvendt, og ved, , at barnet eller den unge hyppigere

kommer i konflikt eller har udadreagerende adfærd.

Det er værd at bemærke, at bekymrende og udadreage-

rende adfærd blandt børn og unge ikke kun kan forklares

ved hjælp af individuelle faktorer i deres personlighed eller

psykologi, men også ved hjælp af deres interaktion med

det sociale miljø, de indgår i. Eksempelvis er unge, der har

et svagt tilhørsforhold til deres skolemiljø, i større risiko

for at opleve ensomhed og for at trække sig fra sociale

relationer.

På lignende vis udviser elever ofte udadrea-

gerende adfærd over for bestemte personer, kontekster

eller fællesskaber, som de oplever at have en konflikt med.

Det ses for eksempel ved, at der generelt er en stærk

sammenhæng mellem social isolation fra elevfællesskabet

og udadreagerende adfærd blandt elever i grundskolen

– altså at jo mere isoleret elever oplever sig selv som, jo

mere udadreagerende adfærd udviser de. Undersøgelser

viser også, at udadreagerende adfærd forekommer hyp-

pigst hos elever, der i lav grad oplever at være motiveret i

deres undervisning, og at lærere, som formår at motivere

deres elever, også i højere grad formår at skabe en positiv

adfærd i undervisningen.

Det er udfordrende at måle

på udadreagerende adfærd, da det er langt fra al udadre-

agerende adfærd, der registreres, men ifølge KL oplever

kommunerne en stigning i antallet af børn med udadreage-

rende adfærd.

Udadreagerende adfærd dækker over et bredt spektrum

af adfærd. Mere grove eksempler på udadreagerende

adfærd kan være, når elever truer med eller udøver vold

mod fx andre elever, lærere og pædagoger. Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø finder, at andelen af

lærere, som angiver at have været udsat for vold mindst én

gang i løbet af de sidste 12 måneder, er steget fra 13 pct. i

2012 til 20,2 pct. i 2018. Den samme tendens ses, hvad an-

går trusler om vold, dog med et lille fald fra 2016 til 2018.

Stigningen i andelen af lærere, der har været udsat for vold

eller trusler om vold, kan indikere en stigning i udadreage-

rende adfærd blandt elever i grundskolen.

Ifølge Børn og unge i Danmark ses der fra teenagealderen

en tendens til, at en større andel af drenge i teenageal-

deren, sammenlignet med jævnaldrende piger, udviser

udadreagerende adfærd, som kan skade dem selv eller

deres omgivelser.

Jeppesen et al. (2020) belyser forekomsten og udviklingen

i adfærdsforstyrrelser. Ved adfærdsforstyrrelse forstås

forskellige former for udadreagerende og grænseoverskri-

dende adfærd. Begrebet dækker over et bredt spektrum af

forstyrrende adfærd og er karakteriseret ved et genta-

get og vedvarende mønster af antisocial, aggressiv eller

trodsig adfærd. I 2016 var forekomsten af diagnosticerede

adfærdsforstyrrelser 1,04 pct. blandt drenge og 0,57 pct.

blandt piger. Andelen af nydiagnosticerede har været

stabil de seneste 20 år. Ifølge Jeppesen et al. (2020) er der

dog formentlig tale om en underestimering, da mange børn

med adfærdsvanskeligheder ikke henvises til psykiatrien,

fordi vanskelighederne søges afhjulpet i kommunale tilbud.

Hyppigheden af problematisk adfærd er, som beskrevet

ovenfor, væsentlig større blandt drenge end piger. En del af

forklaringen på dette kan dog være, at drenges forstyrren-

de adfærd generelt er mere synlig end pigernes. Der findes

også en højere forekomst af adfærdsforstyrrelser blandt

drenge fra familier med få ressourcer.

Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C. Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K., & Væver, M. S. (2021).

Mental sundhed og psykisk sygdom hos

0-9-årige børn.

København. Vidensråd for Forebyggelse.

22 Arslan, G. (2021).

School belongingness, well-being, and mental health among adolescents: Exploring the role of loneliness.

Australian Journal of Psychology, vol.73,

no.1.

Jensen, L. B., Lorentsen, A., Andersen, M. B., Christiansen, N. L. S., & Hansen, I. S. (2020).

Udfordringer og succeser i skoleudvikling: når tallene taler.

Aalborg

Universitetsforlag.

Nordahl, T., Sunnevåg, A., Aasen, A. M., & Kostøl, A. (2010).

Uligheder og variationer – Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer.

University College Nordjylland.

25 Børne- og Undervisningsministeriet (2024b).

Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

Andersen, L. P. S., Aust, B., & Winding, T. N. (2021).

Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole.

Arbejdsmedicin - Universitetsklinik, Regions-

hospitalet Gødstrup Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L. & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst,

udvikling og forebyggelsesmuligheder.

København. Vidensråd for Forebyggelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

Kapitel 5

Børn og unges

oplevelse af at

kunne udvikle sig og

udfolde egne evner

Af trivselsforståelsen fremgår det, at

man trives, når man

kan udvikle sig [og] udfolde sine evner,

og dette aspekt står

dermed som er et centralt element i den funktionelle

dimension af trivselsforståelsen.

Barndommen og ungdommen er i høj grad en tid med stor

udvikling og dannelse, både personligt og fagligt. Derfor er

det vigtigt at se på, hvordan børn og unge opfatter deres

udviklingsbane – om de tror på sig selv og deres evner, og

om de oplever gode rammer og muligheder for at udfolde

sig både i privatlivet og i skolen.

Udviklingsprocesser er sjældent en lige sti, men snarere

en vej med mange bump. Derfor er det væsentligt at se på

børn og unges selvformåen/ mestring (self-efficacy); altså i

hvilken grad unge tror på deres egne evner og handlekraft.

Det indfanger således, om de tror på, at de kan løse proble-

mer og overvinde forhindringer, der står i vejen for deres

mål i livet – en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sig

personligt og fagligt.

Samlet vil dette kapitel afdække børn og unges oplevelse

af at kunne udvikle sig selv og sine evner med afsæt i disse

indikatorer:

For at kaste et blik på den personlige udvikling blandt børn

og unge inddrages også undersøgelser, der måler selvvær-

det hos elever i grundskolen samt udviklingen i denne over

tid. Selvværd afspejler, i hvilken grad børn og unge har en

positiv opfattelse af sig selv, og hvorvidt de oplever, at de

har værdi i andres øjne.

Børn og unges udvikling sker altid i en kontekst, og derfor

tages der i dette kapitel også bestik af, hvorvidt de trives

i de faglige læringsmiljøer, de indgår i til hverdag. Faglig

trivsel kan defineres på flere måder, men helt centralt er

det, hvorvidt børn og unge oplever, at de har mulighed

for at skærpe og udfolde deres evner, at de har mulighed

for at koncentrere sig i timerne, og at de føler, at de bliver

motiveret af og involveret i undervisningen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

• Tro på egne evner (self-efficacy) målt blandt børn og

unge i alderen 6-19 år

• Faglig trivsel målt blandt elever i folkeskolens 4-9. klasse

• Oplevelsen af støtte og inspiration målt blandt elever i

4.-9. klasse

• Selvværd målt blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.

I boks 5.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

Boks 5.1. Kapitlets hovedresultater

•

Børn og unge har generelt et højt niveau af tro på egne evner, drenge i højere grad end piger. Der ses en betydelig so-

cial gradient i selvformåen/mestring (self-efficacy) blandt børn og unge, hvor andelen med lav selvformåen/mestring

falder med stigende uddannelsesniveau hos forældrene. Dertil tror LGBT+-elever i mindre grad end øvrige unge på

deres egne evner.

•

Andelen med en lav tro på egne evner har været stigende de seneste par år, i højere grad for piger end drenge.

• Den faglige trivsel blandt børn og unge i Danmark har været faldende fra 2014 til 2023. Der er særlig sket et fald i

elevers faglige selvtillid, koncentrationsevne og i, hvor tilfredse de er med deres læring. Faldet har været mere udtalt

for piger end drenge.

•

Et flertal af børn og unge oplever, at de kan finde støtte og inspiration hos deres forældre. Der er dog tegn på et svagt

fald over tid. Andelen er en smule højere blandt drenge, ligesom de yngre i højere grad end de ældre børn og unge

oplever en høj grad af forældrestøtte. Endelig ses en social gradient i andelen, der oplever et højt niveau af støtte fra

forældre.

•

De fleste børn og unge oplever en høj grad af støtte og inspiration fra deres lærere, denne andel falder dog med alde-

ren. Over tid har der været et fald i denne andel.

•

Børn og unge med dansk herkomst oplever i højere grad støtte fra deres forældre end børn og unge med udenlandsk

herkomst. Modsat oplever elever med udenlandsk herkomst i højere grad at kunne få støtte og inspiration fra deres

lærere.

•

Blandt elever i grundskolen er der en markant større andel af drenge end piger med højt selvværd. Samtidig ses, at

andelen af piger med højt selvværd er faldende med alderen, mens andelen af drenge med højt selvværd ligger stabilt

på tværs af alder. Blandt LGBT+-elever ses generelt en signifikant højere andel med lavt selvværd samt en signifikant

mindre andel med højt selvværd sammenlignet med øvrige elever.

•

Danske børn og unge har i højere grad tro på egne evner end i de andre nordiske lande og på tværs af en række vestli-

ge lande.

Self-efficacy

Begrebet self-efficacy referer til et individs tro på, at man

kan sætte sig et mål og nå det

, og omtales i en dansk kon-

tekst ofte som mestringsevne eller selvformåen.

I Skolebørnsundersøgelsen, i undersøgelsen Børn og unge

i Danmark samt i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

operationaliseres begrebet gennem to spørgsmål inspi-

reret af Schwarzers skala for generel self-efficacy - dvs.

tro på egen formåen generelt og dermed ikke i bestemte

arenaer eller situationer. Det bemærkes, at der undersø-

28 Bandura, A. (1997).

Self-efficacy: The Exercise of Control.

New York: W.H. Freeman & Co.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

gelserne imellem er variationer i opgørelsen af self-effica-

cy, hvorfor resultaterne på tværs af undersøgelserne ikke

er direkte sammenlignelige.

Den nationale trivselsmåling for elever i 0.-3. klasse

indeholder ikke spørgsmål til børnenes self-efficacy - i

stedet bliver børnene spurgt, om de er gode til at løse

deres problemer. I skoleåret 2023/2024 svarede 88 pct. af

pigerne og 86 pct. af drengene, at de nogle gange eller for

det meste er gode til at løse deres problemer, og der ses i

indskolingen således ingen større forskel på tværs af køn.

Der ses heller ingen nævneværdige forskelle på tværs af

alder eller herkomst.

I Skolebørnsundersøgelsen ses en social gradient i andelen

med lav self-efficacy. Denne andel er dobbelt så høj blandt

børn, hvis forældre har uddannelse på grundskoleniveau,

sammenlignet med børn, hvor mindst en af forældrene

har en lang videregående uddannelse,

jf. figur 5.2.

Ses der

omvendt på andelen af elever med høj self-efficacy, finder

Skolebørnsundersøgelsen ikke tydelige forskelle på tværs

af forældrenes uddannelsesniveau. Det gør undersøgelsen

Børn og unge i Danmark derimod, når der opgøres høj

self-efficacy fordelt på morens højest fuldførte uddan-

nelse. Blandt børn og unge, hvis mor har en videregående

uddannelse, har ca. 85 pct. høj self-efficacy, mens dette

gælder for 71 pct. af børn og unge, hvis mor højst har

gennemført grundskolen. Herudover ses en mindre andel

med høj self-efficacy for børn og unge fra familier med en

indkomst under 50 pct. af mediangrænsen (72 pct.) end for

børn og unge fra familier med en højere indkomst (81 pct.).

Forekomst

Langt de fleste danske børn og unge oplever, at de kan løse

deres problemer, hvis de prøver hårdt nok, og at de kan

klare de ting, de sætter sig for. Fx viser Skolebørnsunder-

søgelsen, at mellem 77 og 90 pct. af eleverne i 5., 7. og 9.

klasse har middel til høj self-efficacy og, at drenge i højere

grad end piger har høj self-efficacy,

jf. figur 5.1.

Kønsfor-

skellen observeres desuden på tværs af aldersgrupper,

hvor 85-90 pct. af drengene i 5., 7., og 9. klasse har middel

til høj self-efficacy, mens det samme er tilfældet for 77-80

pct. af pigerne.

Lignende resultater ses i undersøgelsen Børn og Unge i

Danmark, der finder, at mellem 72-89 pct. af de 11-19-åri-

ge børn og unge på tværs af køn har høj self-efficacy. I Børn

og Unge i Danmark ses der blandt de 15-årige ligeledes en

kønsforskel, hvor 89 pct. af drengene har høj self-efficacy,

mens dette tilsvarende gælder for 79 pct. af piger. Der ses

ingen signifikant kønsforskel blandt de 11- og 19-årige.

Ved self-efficacy opgjort ud fra samme definition, som

anvendes i undersøgelsen Børn og Unge i Danmark, finder

den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret

2023/2024, at størstedelen af eleverne i 4.-9. klasse (78

pct.) har middel eller høj self-efficacy, og at andelen stiger

med alderen. Piger har i højere grad end drenge lav self-ef-

ficacy (26 pct. mod 19 pct.). Der ses ingen nævneværdig

forskel mellem elever med hhv. dansk og udenlandsk

herkomst.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 5.1.

Andel med middel til høj self-efficacy

fordelt på klassetrin og køn, 2022.

Pct.

100

5. klasse

7. klasse

Drenge

Piger

9. klasse

Figur 5.2.

Andel elever i 5., 7. og 9. klasse med lav

self-efficacy fordelt efter forældres uddannelsesni-

veau, 2022.

Pct.

Grundskole

Ungdoms- KVU og MVU

uddannelse

LVU

Anm.: Self-efficacy måles via to spørgsmål, som er formuleret på baggrund af

Schwarzer og Jerusalems

Generalized Self-Efficacy Scale

(1995): 1) ’Hvor tit

kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?’, og 2) ’Hvor

tit kan du klare det, du sætter dig for?’. Svarmulighederne er ’Altid’, ’For det

meste’, ’Nogle gange’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’. De kodes fra 1 (altid) til 5 (aldrig) og

inddeles i tre niveauer: høj (2-3), middel (4-5) og lav (6-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Self-efficacy måles via to spørgsmål, som er formuleret på baggrund af

Schwarzer og Jerusalems

Generalized Self-Efficacy Scale

(1995): 1) ’Hvor tit

kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?’, og 2) ’Hvor

tit kan du klare det, du sætter dig for?’. Svarmulighederne er ’Altid’, ’For det

meste’, ’Nogle gange’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’. De kodes fra 1 (altid) til 5 (aldrig) og

inddeles i tre niveauer: høj (2-3), middel (4-5) og lav (6-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Ifølge LGBT+-undersøgelsen er troen på egne evner

(self-efficacy) markant lavere blandt LGBT+-elever

sammenlignet med øvrige elever. I grundskolen indikerer

data, at 29 pct. af LGBT+-eleverne har lav self-efficacy,

mens det samme gælder for 14 pct. af øvrige elever. Et

lignende mønster ses på de gymnasiale uddannelser samt

på erhvervsuddannelserne, hvor hhv. 23 pct. og 19 pct. af

LGBT+-eleverne har lav self-efficacy mod 12 pct. af øvrige

elever på begge uddannelsesområder. FGU-institutioner-

ne skiller sig ud, da der her ikke er en signifikant forskel

mellem de to grupper.

udviklet sig mere stabilt, om end der de seneste tre-fire

år ligeledes ses mindre tegn på en stigende udvikling,

jf.

figur 5.4.

For så vidt angår andelen med høj self-efficacy,

ses i samme periode tilsvarende negative tendenser, hvor

der fra 2017/2018 til 2023/2024 observeres en stigende

kønsforskel. Undersøgelsen Børn og unge i Danmark har

kun afdækket self-efficacy blandt børn og unge i alderen

11-19 år i forbindelse med de seneste to målinger i 2017

og 2021. I denne periode ses der ingen markante ændrin-

ger.

Ses der på udviklingen i self-efficacy fordelt på herkomst-

Udvikling

Selvom danske børn og unge i høj grad angiver at have

tro på egen formåen, er der indikationer på en faldende

tendens over tid,

jf. figur 5.3.

Fx finder Skolebørnsundersø-

gelsen et betydeligt fald i andelen elever med høj self-ef-

ficacy mellem 2014 og 2022, som for pigerne svarer til ca.

en halvering. Den nationale trivselsmåling i folkeskolens

4.-9. klasse finder, at der blandt piger siden skoleåret

2017/2018 har været en stigning i andelen med lav self-ef-

ficacy. Blandt drenge har andelen med lav self-efficacy

grupper, har andelen med høj self-efficacy ifølge de natio-

nale trivselsmålinger i folkeskolen frem mod 2019/2020

været relativ stabil blandt elever med dansk såvel som

udenlandsk herkomst. Herefter falder andelen med høj

self-efficacy for begge grupper, dog mere udtalt for elever

med dansk baggrund (fra 55 pct. i 2019/2020 til 48 pct.

i 2023/2024) end elever med udenlandsk baggrund (fra

50 pct. 2019/2020 til 47 pct. i 2023/2024), hvormed den

niveauforskel, der gennem hele perioden har været mellem

de to grupper, ved seneste måling stort set er forsvundet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

På tværs af elevernes familiers indkomstniveauer ses i

perioden 2017/2018-2022/2023 ligeledes en faldende

tendens i andelen med høj self-efficacy. Forskellen på

tværs af indkomstgrupper er over tid relativ stabil, og der

er således ikke indikationer på, at elevernes socioøkono-

miske baggrund har hverken større eller mindre betydning

for deres self-efficacy.

Figur 5.3.

Udvikling i andel med høj self-efficacy

fordelt på klassetrin og køn, 2014-2022.

Pct.

Figur 5.4.

Udvikling i andel elever i 4.-9. klasse

med lav self-efficacy fordelt på køn, 2014/2015-

2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

5. klasse 7. klasse 9. klasse 5. klasse 7. klasse 9. klasse

Drenge

2014

2018

Piger

2022

Drenge

Anm.: Self-efficacy måles via to spørgsmål, som er formuleret på baggrund af

Schwarzer og Jerusalems

Generalized Self-Efficacy Scale

(1995): 1) ’Hvor tit

kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?’, og 2) ’Hvor

tit kan du klare det, du sætter dig for?’. Svarmulighederne er ’Altid’, ’For det

meste’, ’Nogle gange’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’. De kodes fra 1 (altid) til 5 (aldrig) og

inddeles i tre niveauer: høj (2-3), middel (4-5) og lav (6-10).

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Piger

Anm.: Self-efficacy måles via to spørgsmål, som er formuleret på baggrund af

Schwarzer og Jerusalems

Generalized Self-Efficacy Scale

(1995): 1) ’Hvor tit

kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?’, og 2) ’Hvor

tit kan du klare det, du sætter dig for?’. Svarmulighederne er ’Meget tit’, ’Tit’,

’Engang imellem’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’. De kodes fra 1 (altid) til 5 (aldrig) og

inddeles i tre niveauer: høj (2-3), middel (4-5) og lav (6-10).

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Internationalt

I HBSC-undersøgelsen for 2022 præsenteres self-efficacy

blandt 11-, 13- og 15-årige opdelt efter de to spørgsmål,

der indgår i indikatorerne ’achieve goals’ og ’problem

solving’.

Danmark placerer sig blandt de lande med den største an-

del børn og unge med høj self-efficacy for begge spørgsmål.

Dette gælder både for piger og drenge og på tværs af alle

tre aldersgrupper.

nordiske lande. Fx ses det for de 15-årige drenge og piger,

at andelen med høj self-efficacy for begge spørgsmål er be-

tydelig større i Danmark,

jf. figur 5.5

figur 5.6.

HBSC-un-

dersøgelsen finder desuden, at der også internationalt

eksisterer en kønsforskel i self-efficacy, hvor flere drenge

end piger har høj self-efficacy. Denne kønsforskel er også

tydelig i de skandinaviske lande, hvor den er signifikant for

begge self-efficacy-mål blandt de 13- og 15-årige. Ligele-

des ses en tendens til, at self-efficacy stiger med alderen.

Undersøgelsen finder desuden en social ulighed i self-ef-

Andelen af danske børn og unge med høj self-efficacy er

således større end HBSC-gennemsnittet og er enten på

omtrent samme niveau eller større end andelen i de øvrige

ficacy både i Danmark og internationalt. Børn fra familier

med højere ressourceniveau har generelt højere self-ef-

ficacy end børn fra familier med lavere ressourceniveau.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Denne tendens ses på tværs af alle nordiske lande, hvor

uligheden dog er mest udtalt i Danmark.

Figur 5.5.

Andel 15-årige med høj self-efficacy:

achieve goals i udvalgte lande fordelt på køn, 2022.

Pct.

100

Danmark Sverige

Norge

Drenge

Finland

Island HBSC-gns.

74 66

Figur 5.6.

Andel 15-årige med høj self-efficacy: pro-

blem solving i udvalgte lande fordelt på køn, 2022.

Pct.

100

Danmark Sverige

Norge

Drenge

Finland

Island HBSC-gns.

85 73

72 65

66 60

62 54

68 61

Piger

Anm.: Andelen med høj ’self-efficacy: achieve goals’ er opgjort som andelen,

der svarer, at de altid eller ofte formår at gøre de ting, de sætter sig for.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC- survey).

Anm.: Andelen med høj ’self-efficacy: problem solving’ er opgjort som ande-

len, der svarer, at de altid eller ofte kan finde en løsning på et problem, hvis de

prøver hårdt nok.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Faglig trivsel

Faglig trivsel er et mål, der opgøres på baggrund af den

nationale trivselsmåling i folkeskolen ved at kigge på deres

tro på egne faglige evner, koncentrationsevne og problem-

løsningsevne.

mere udtalt for piger end for drenge,

jf. figur 5.8.

For drenge

ses der ingen ændringer i andelen med høj faglig trivsel i

udskolingen, mens den for piger falder til 78 pct. Der ses

ingen nævneværdig forskel i udviklingen på tværs af elever

med hhv. dansk og udenlandsk herkomst.

Dykkes der ned i de aspekter, der ligger til grund for

elevernes faglige trivsel, ses det, at andelen af elever, der

føler, at de klarer sig fagligt godt i skolen, er faldet støt fra

73 pct. i 2014 til 68 pct. i 2023/2024. Koncentrationsev-

nen blandt børn og unge i folkeskolen er faldet endnu mere

markant. I 2014 rapporterede 68 pct. af eleverne i 4.-9.-

klasse, at de havde let ved at koncentrere sig i timerne,

mens tallet i 2023/2024 var faldet til 55 pct. Samtidig giver

lidt mere end hver tiende elev nu udtryk for, at de sjældent

eller aldrig kan koncentrere sig i undervisningen mod 6 pct.

for ti år siden. Endelig er der også sket en større nedgang i

elevernes tilfredshed med deres læring. I 2014/2015 sva-

rede 66 pct. af børn og unge i grundskolen, at de lykkedes

med at lære det, de gerne ville, i skolen. I 2023/2024 var

denne andel reduceret til 54 pct. Det gælder for alle tre

aspekter, at faldet er større for pigerne end for drengene.

Forekomst

Den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2023/2024

viser, at 82 pct. af eleverne i folkeskolen har en høj faglig

trivsel. På mellemtrinnet er andelen med høj faglig trivsel

på omtrent samme niveau for drenge (84 pct.) og piger (82

pct.). I udskolingen falder andelen af piger med høj faglig

trivsel til 78 pct., mens andelen af drenge med høj faglig

trivsel fortsat ligger på 84 pct.,

jf. figur 5.7

Der ses ingen

betydelig forskel på tværs af elever med hhv. dansk og

udenlandsk herkomst.

Udvikling

Den faglige trivsel i folkeskolen er over en årrække

blevet svækket, idet andelen med høj faglig trivsel siden

2014/2015 har været faldende på både mellemtrinnet og

i udskolingen og for begge køn, om end faldet har været

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

Figur 5.7.

Andel med høj faglig trivsel fordelt på

klassetrinsgrupper og køn, 2023/2024.

Pct.

100

Mellemtrin

Drenge

Udskoling

Piger

Figur 5.8.

Udvikling i andel med høj faglig trivsel

fordelt på klassetrinsgrupper og køn, 2023/2024.

Pct.

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

Mellemtrin drenge

Udskoling drenge

Anm.: Høj faglig trivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden for triv-

selsindikatoren ’faglig trivsel’. som består af udvalgte spørgsmål om elevernes

oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Mellemtrin piger

Udskoling piger

Anm.: Høj faglig trivsel defineres som en score mellem 3,1 og 5 inden for triv-

selsindikatoren ’faglig trivsel’, som består af udvalgte spørgsmål om elevernes

oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af de nationale

trivselsmålinger.

Støtte og inspiration

Oplevelsen af støtte fra forældre/familien såvel som støtte

og inspiration i skolen kan være indikator for, hvorvidt de

ydre rammer tillader, at barnet/den unge kan udvikle sig og

udfolde sine evner. Ved hjælp af de nationale trivselsmålin-

ger er det desuden muligt at undersøge, om børn og unge

oplever, at de har indflydelse på de ting, de laver i skolen.

drenge i 5., 7. og 9. klasse oplever høj støtte fra familien.

Niveauet er på alle klassetrin dog lidt lavere for pigernes

vedkommende. Støtten fra forældrene falder desuden med

stigende klassetrin. En social gradient er tydelig i begge

undersøgelser, idet børn af forældre med en længere

uddannelse oftere oplever høj støtte. Ifølge Skolebørnsun-

dersøgelsen oplever 84 pct. af eleverne, hvor mindst én

forælder har en lang videregående uddannelse, høj støtte

fra familien, mens dette tilsvarende gælder for 72 pct. af

elever, hvis forældre højest har gennemført grundskolen.

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark viser ligeledes en

social gradient, når der ses på forældrenes beskæftigelse.

Skolebørnsundersøgelsen viser samtidig, at størstedelen

af børn og unge oplever høj støtte fra deres lærere med

andele på mellem 64 og 83 pct. Signifikant flere elever i 5.

klasse oplever høj støtte fra deres lærere end elever i 7. og

9. klasse. Støtten fra lærerne er også relateret til forældre-

nes uddannelsesniveau. Blandt elever, hvis forældre har en

lang videregående uddannelse, oplever 77 pct. høj støtte,

mens denne andel ligger på 69 pct. for elever, hvis foræl-

dres højeste uddannelse er grundskolen.

Forekomst

Størstedelen af børn og unge oplever at kunne få støtte

og råd fra deres forældre. Der ses dog variationer heri på

tværs af alder, køn, social baggrund og herkomst. Ifølge

Børn og Unge i Danmark oplever mellem 55 og 64 pct. af

de 11-19-årige altid at kunne få støtte fra deres forældre,

hvor de 11-årige giver udtryk for en højere grad af foræl-

drestøtte sammenlignet med de 15- og 19-årige. Under-

søgelsen finder samtidig en forskel på tværs af herkomst,

hvor børn og unge med udenlandsk herkomst (46 pct.) i

mindre grad end med dansk herkomst (59 pct.) svarer, at

de altid kan få støtte fra deres forældre.

Skolebørnsundersøgelsen, der undersøger oplevelsen af

støtte fra familien, finder, at 72-89 pct. af både piger og

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen finder, at flere

elever på mellemtrinnet oplever høj grad af støtte og

inspiration i undervisningen sammenlignet med elever i

udskolingen (59 pct. hhv. 44 pct.). På mellemtrinnet ses en

tydelig kønsforskel, idet flere piger (62 pct.) end drenge

(56 pct.) oplever høj støtte og inspiration. I udskolingen er

denne forskel betydeligt formindsket, her oplever 45 pct.

af pigerne og 43 pct. af drengene høj støtte og inspiration.

På FGU oplever størstedelen af eleverne, at lærerne er

gode til at hjælpe (77 pct.) og viser interesse for elever-

ne (73 pct.). Mænd oplever i højere grad end kvinder, at

lærerne er gode til at hjælpe dem, mens der ikke ses nogen

kønsforskel på spørgsmålet om, hvorvidt lærerne viser

interesse for dem. På de gymnasiale uddannelser

oplever

de fleste, at lærerne altid eller ofte giver faglig hjælp, når

der er brug for det (94 pct.), og at der er på skolen er god

mulighed for at få støtte og vejledning, hvis man har det

svært (69 pct.). Samtidig ses dog, at kun en tredjedel af

eleverne oplever at have indflydelse på undervisningen,

og at lærernes undervisning ofte inkluderer deres idéer.

Denne oplevelse er mere udbredt blandt piger end drenge.

På EUD oplever 91 pct. af eleverne, at lærerne altid eller

ofte giver faglig hjælp, når der er behov for det, 77 pct.

giver udtryk for, at lærerne ofte eller altid er gode til at

give tilbagemelding på ens indsats, mens 84 pct., synes, at

lærerne ofte eller altid giver eleverne ansvar.

I både folkeskolen og på FGU oplever elever med uden-

landsk herkomst i højere grad end elever med dansk

herkomst støtte og inspiration fra deres lærere. På de

gymnasiale uddannelser oplever elever med udenlandsk

herkomst oftere end elever med dansk herkomst, at de har

indflydelse på undervisningen, og at lærerne ofte inklude-

rer deres idéer i denne, mens elever med dansk herkomst

i højere grad giver udtryk for at kunne få faglig hjælp fra

lærerene samt at der er god mulighed for støtte og vejled-

ning, hvis man har det svært. På EUD ses der på tværs af

herkomst ingen forskel i andelen, der oplever, at lærerne

ofte eller altid yder faglig hjælp og ofte eller altid giver ele-

verne ansvar. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt

lærerne giver tilbagemelding på ens indsats, oplever en

større andel af elever med udenlandsk herkomst, at dette

ofte eller altid sker, sammenlignet med elever med dansk

herkomst (hhv. 82 pct. og 76 pct.).

Udvikling

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark viser, at der fra

2013 til 2021 er sket et fald i andelen af 15- og 19-årige,

der oplever at kunne få støtte fra deres forældre. For de

11-årige ses ingen entydig udvikling.

Siden 2014/2015 er der ifølge den nationale trivselsmåling

i folkeskolen sket et fald i andelen af elever, der oplever høj

støtte og inspiration fra lærerne. Dette gælder for både

drenge og piger samt på tværs af klassetrin. Faldet skyldes

især, at færre elever finder undervisningen spændende,

mens flere samtidig angiver, at undervisningen er kedelig.

Desuden oplever færre elever, at lærerne hjælper dem

med effektive læringsmetoder, og færre piger oplever

støtte fra deres lærere.

På de gymnasiale uddannelser har der siden 2018 væ-

ret et mindre fald i andelen, der oplever, at der er gode

muligheder for støtte og vejledning på skolen, at man har

indflydelse på undervisningen samt at lærerne sørger for,

at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. Andelen,

der oplever at lærerne giver faglig hjælp, når der er brug

for det, har ligget stabilt.

På erhvervsuddannelserne har andelen, der oplever, at

lærerne giver eleverne ansvar faglig hjælp, når der er brug

for det, været rimelig stabil siden 2016. Siden 2020 har der

været en mindre stigning i andelen, der oplever, at lærerne

er gode til at give tilbagemeldinger på deres indsats.

Overordnet set observeres der på tværs af uddannelses-

områderne ingen større forskelle i udviklingen mellem

elever med hhv. dansk og udenlandsk baggrund.

Internationalt

På tværs af lande ses en stor variation i, hvor høj grad

af støtte fra familien børn og unge oplever. Sammenlig-

net med andre lande er oplevelsen af støtte fra familien

særlig udbredt i Danmark, og på tværs af både alder og

køn placerer Danmark sig blandt de lande, hvor flest børn

og unge rapporterer en høj grad af støtte fra familien

(mellem 73-84 pct. af pigerne og 81-91 pct. af drengene).

Danmark ligger betydeligt over HBSC-gennemsnittet og

klarer sig samlet set bedre end de nordiske lande samt

andre sammenlignelige lande som fx Tyskland og Holland. I

29 De gymnasiale uddannelser er afgrænset til STX, HHX, HTX og HF.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

den modsatte ende af skalaen placerer lande som Canada,

Polen og England sig, hvor mellem 40-50 pct. af pigerne og

50-60 pct. af drengene oplever høj grad af familiestøtte.

En generel tendens på tværs af næsten alle lande er, at

oplevelsen af familiestøtte falder med alderen. Samtidig er

det ofte tilfældet, at drenge i højere grad end piger oplever

en høj grad af støtte fra familien, og denne forskel ser ud til

at stige med alderen.

For oplevelsen af støtte fra lærere er niveauet i Danmark

også relativ højt sammenlignet med andre lande. Dan-

mark ligger også her over HBSC-gennemsnittet. Blandt de

11-årige placerer Danmark sig nogenlunde på niveau med

de andre nordiske lande, selvom Sverige skiller sig ud med

en markant større andel, der oplever høj støtte fra lærere.

For de 13-årige ligger Danmark bedre end de fleste nordi-

ske lande, kun overgået af Norge. Blandt de 15-årige ligger

Danmark enten på niveau med eller bedre end de øvrige

nordiske lande.

Generelt er der en tendens til, at den oplevede støtte fra

lærere falder med alderen, og at kønsforskellene bliver

mere udtalte, idet drenge oftere end piger rapporterer høj

grad af støtte. Andelen af elever, der oplever en høj grad

af støtte fra deres lærer, var relativ stabil mellem 2014 og

2018, men HBSC-gennemsnittet viste et fald på tværs af

alle alders- og kønsgrupper mellem 2018 og 2022 – med

undtagelse af 15-årige drenge, hvor niveauet forblev

stabilt. På tværs af alle tre aldersgrupper har faldet været

mere udtalt for piger end for drenge.

I Danmark ses en svagt faldende tendens i oplevelsen af

en høj grad af støtte fra læreren blandt de 11- og 13-årige,

hvilket også gør sig gældende i Norge, Island og Sverige. I

Sverige har faldet dog været mere udtalt og omfatter alle

aldersgrupper siden 2014. Modsat ses i Finland en stigen-

de andel af elever, der oplever høj grad af støtte fra lærere

siden 2014.

Selvværd

Selvværd er et individs følelse af sin egen værdi og positive

eller negative holdning til sig selv. Et godt selvværd inde-

bærer blandt andet, at man accepterer og har respekt for

sig selv. Selvværd kan desuden betragtes som en selvstæn-

dig personlig ressource, der har betydning for, hvordan

man fungerer i sociale relationer, ligesom højt selvværd

kan gøre individet i bedre stand til at håndtere belastnin-

ger.

Skolebørnsundersøgelsen afdækker selvværd på baggrund

af tre forskellige spørgsmål om, hvad man synes om sig

selv, og hvorvidt ens jævnaldrende kan lide en. I LGBT+-un-

dersøgelsen har man undersøgt elevernes selvværd ved

at spørge, hvorvidt man oplever, om man er god nok, som

man er.

Forekomst

Skolebørnsundersøgelsen finder, at der blandt elever

i både 5., 7. og 9. klasse er en markant større andel af

drenge end piger med højt selvværd, jf. figur 5.9. Samtidig

ses, at andelen af piger med højt selvværd er faldende

med alderen, mens andelen af drenge med højt selvværd

ligger rimelig stabilt på tværs heraf. I 9. klasse indikerer

data, at kun 5 pct. af pigerne har højt selvværd, mens det

samme gælder for 25 pct. af de jævnaldrende drenge. I 7.

og 9. klasse scorer halvdelen af pigerne lavt på selvværd.

Til sammenligning gælder dette for kun en femtedel af de

jævnaldrende drenge. Skolebørnsundersøgelsen finder

ingen betydelig sammenhæng mellem selvværd og foræl-

drenes uddannelsesniveau.

Blandt LGBT+-elever ses generelt en signifikant højere

andel med lavt selvværd samt en signifikant mindre andel

med højt selvværd sammenlignet med øvrige elever,

jf.

figur 5.10.

I grundskolen har 26 pct. af LGBT+-eleverne lavt

selvværd, mens det kun er tilfældet for 11 pct. af de øvrige

elever. Også på ungdomsuddannelserne ses en markant

forskel på de to elevgrupper, hvor 22 pct. af LGBT+-elever-

ne på de gymnasiale uddannelser og 20 pct. på EUD har

lavt selvværd mod hhv. 12 pct. og 10 pct. af øvrige elever

på de to uddannelsesområder. På FGU er fordelingen ens

for begge grupper, hvor 24 pct. oplever lavt selvværd.

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 5.9.

Fordeling af selvværd efter køn og klasse-

trin, 2022.

Pct.

100

5. kl.

Figur 5.10.

Fordeling af selvværd for LGBT+-elever

og øvrige elever efter uddannelse, 2023.

Pct.

100

7. kl.

Drenge

Lav

9. kl.

5. kl.

7. kl.

Piger

9. kl.

LGBT+ Øvrige LGBT+ Øvrige LGBT+ Øvrige LGBT+ Øvrige

Grundskole

Gymnasium

Lav

EUD

Høj

FGU

Middel

Høj

Middel

Anm.: Selvværd opgøres ud fra, hvor enige eller uenige eleverne er i de

følgende tre udsagn: 1) ’Jeg synes godt om mig selv’, 2) ’Jeg er god nok,

som jeg er’, og 3) ’Andre på min alder kan godt lide mig’. Gruppen med højt

selvværd dækker over elever, der har svaret ’Helt enig’ på alle tre spørgsmål.

Middelgruppen dækker over elever, der har svaret overvejende til den positi-

ve side, mens gruppen med lavt selvværd dækker over elever, der har svaret

overvejende til den negative side.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Selvværd opgøres ud fra, hvor enige eller uenige eleverne er i udsagnet

’Jeg er god nok, som jeg er’. Gruppen med højt selvværd dækker over elever,

der har svaret ’Helt enig’ på spørgsmålet. Middel er defineret som de elever,

der har svaret ’Enig’ eller ’Hverken enig eller uenig’, mens gruppen med lavt

selvværd dækker over elever, der har svaret ’Uenig’ eller ’Helt uenig’.

Kilde: Greve, J., Andersen, D. B., Nicolajsen, J. S., & Kolodziejczyk, C. (2024).

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold,

chikane og diskrimination - En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelser-

ne og FGU-institutionerne.

København. VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Udvikling

Siden man i Skolebørnsundersøgelsen i 2014 begyndte at

spørge ind til børn og unges selvværd, har der været en

markant større andel af drenge end piger med højt selv-

værd,

jf. figur 5.11

figur 5.12.

For både piger og drenge

i 5. klasse er andelen med højt selvværd imidlertid faldet

med cirka en tredjedel over de seneste tre målinger. Også

blandt piger i 7. og 9. klasse samt drenge i 7. klasse ses et

fald i andelen med højt selvværd. For drenge i 9. klasse

har andelen med højt selvværd over tid ligget nogenlunde

stabilt.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 5. Børn og unges oplevelse af at kunne udvikle sig og udfolde egne evner

Figur 5.11.

Udvikling i andel piger med højt selv-

værd fordelt på køn og klassetrin, 2014-2022.

Pct.

2014

5. klasse

2018

7. klasse

2022

9. klasse

Figur 5.12.

Udvikling i andel drenge med højt selv-

værd fordelt på køn og klassetrin, 2014-2022.

Pct.

2014

5. klasse

2018

7. klasse

2022

9. klasse

Anm.: Selvværd opgøres ud fra, hvor enige eller uenige eleverne er i de følgende tre udsagn: 1)’Jeg synes godt om mig selv’, 2) ’Jeg er god nok, som jeg er’, og 3)

’Andre på min alder kan godt lide mig’. Gruppen med højt selvværd dækker over elever, der har svaret ’Helt enig’ på alle tre spørgsmål. Middelgruppen er kende-

tegnet ved elever, der har svaret overvejende til den positive side, mens gruppen med lavt selvværd dækker over elever, der har svaret overvejende til negative

side.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6

Børn og unges

oplevelse af deres

fysiske og mentale

overskud

Børn og unges oplevelse af deres dagligdag, skolegang og

deres liv generelt hænger tæt sammen med deres mulig-

heder for at handle inden for disse arenaer, hvilket kan

betegnes som et vigtigt element i den funktionelle del af

deres trivsel. Dette afsnit giver et overblik over en række

indikatorer, der måler det fysiske og mentale overskud

blandt børn og unge for at gøre status på, i hvilken grad

børn og unge har det fornødne overskud til at håndtere

hverdagens udfordringer og udvikle sig.

En ofte anvendt tilgang til at måle personers fysiske og

mentale sundhed er at spørge ind til deres selvvurderede

helbred, dvs. hvordan de selv oplever deres funktionsevne

og helbred i hverdagen. Selvvurderet helbred hænger tæt

sammen med forekomsten af faktiske helbredsproblemer,

og indikatoren inddrages derfor for at få et generelt over-

blik over, hvordan børn og unge oplever deres sundhed.

Afsnittet gør også status på det mentale velbefindende

blandt børn og unge ved at inddrage en indikator for, i

hvilken grad, de oplever en uforstyrret funktionsevne i

hverdagen samt i sociale relationer. Hertil afrapporteres

der ligeledes på en indikator for børn og unges emotionelle

velbefindende, der måler, i hvilken grad de oplever positive

følelser i løbet af deres hverdag. Disse mål definerer vel-

befindende som tilstedeværelsen af positive tilstande og

kompetencer, og de lægger sig derfor i tæt forlængelse af

den funktionelle forståelse af trivsel, der udfoldes i dette

afsnit.

For at undersøge, i hvilken grad børn og unge oplever at

være udfordret på deres fysiske og psykiske funktionsev-

ne, tager afsnittet også et kig på forekomsten af selvrap-

porterede uspecifikke fysiske og emotionelle symptomer

hos elever i grundskolen. Uspecifikke fysiske symptomer

inkluderer blandt andet hovedpine, mavepine og svimmel-

hed, mens emotionelle symptomer inkluderer humørsving,

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst,

udvikling og forebyggelsesmuligheder.

København. Vidensråd for forebyggelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

irritation og anspændthed. Disse symptomer kan fungere

som forhindringer for børn og unge, der kan stå i vejen for

deres personlige, sociale og faglige trivsel.

I dette kapitel vil børn og unges oplevelse af deres fysiske

og mentale overskud blive afdækket med afsæt i disse

indikatorer:

• Selvvurderet helbred målt blandt børn og unge i alderen

3-24 år

• Mentalt velbefindende målt blandt elever i 7. og 9. klasse

• Emotionelt velbefindende målt blandt elever i 7. og 9.

klasse samt studerende på de videregående uddannelser

• Fysiske symptomer målt blandt elever i folkeskolens

4.-9. klasse

• Emotionelle symptomer målt blandt elever i 5.-, 7.- og 9.

klasse.

I boks 6.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

Boks 6.1. Kapitlets hovedresultater

•

Størstedelen af danske børn og unge har et godt selvvurderet helbred, hvor en større andel af drenge end piger dog

har et godt selvvurderet helbred. Blandt de ældste børn og unge ses der over tid en stigende andel, der vurderer

deres helbred som nogenlunde eller dårligt.

•

Der ses en nedadgående tendens for andelen med højt mentalt velbefindende, som er mere markant for piger end for

drenge.

• De fleste børn og unge har middel eller højt emotionelt velbefindende. Der ses lavere emotionelt velbefindende

blandt piger end blandt drenge. Der ses desuden lavere emotionelt velbefindende blandt LGBT+-elever sammenlig-

net med øvrige elever.

•

Der ses en betydelig kønsforskel i oplevelsen af fysiske symptomer som fx hovedpine og mavepine, som i højere grad

opleves af piger end af drenge. Der ses desuden en stigende andel af elever, der ofte oplever fysiske symptomer - især

blandt piger.

•

Der ses en betydelig kønsforskel i oplevelsen af emotionelle symptomer som fx nervøsitet eller at være ked af det,

som i højere grad opleves af piger end af drenge. For piger er andelen, der oplever emotionelle symptomer, stigende

med alderen, og for piger ses der ligeledes en stigende tendens over tid.

•

Danske børn og unges mentale velbefindende er i et internationalt perspektiv relativt gennemsnitligt og på niveau

med de andre nordiske lande. Dette samme gør sig gældende for andelen, der ofte oplever fysiske symptomer som fx

hovedpine og mavepine, mens andelen, der ofte oplever emotionelle symptomer som fx at være nervøs eller ked af det

er på et lavere niveau blandt danske børn og unge.

•

Internationalt, herunder også i de fleste nordiske lande, ses en stigning i andelen, der ofte oplever fysiske og emotio-

nelle symptomer.

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred belyses i Skolebørnsundersøgelsen,

Børn og unge i Danmark samt Den Nationale Sundheds-

profil gennem et enkelt spørgsmål om, hvordan respon-

denten synes, vedkommendes helbred er. Der skelnes i

spørgsmålsformuleringen dermed ikke mellem fysisk og

mentalt helbred. Herudover omfatter det selvvurderede

helbred både subjektive og objektive elementer af helbre-

det, idet svaret både kan basere sig på, at respondenten

har diagnosticerede helbredsproblemer, og på, at respon-

denten oplever at have helbredsproblemer.

Forekomst

På tværs af både alder og køn har danske børn og unge

generelt et godt selvvurderet helbred. Ifølge undersøgel-

sen Børn og Unge i Danmark er andelen med et godt eller

virkelig godt selvvurderet helbred særlig høj blandt de

32 Sundhedsstyrelsen (2024a).

Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil. Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

yngste børn (3- og 7-årige)

, hvor den ligger mellem 96

og 99 pct.,

jf. figur 6.1.

Med alderen falder andelen med et

godt eller virkelig godt selvvurderet helbred, og blandt de

15- og 19-årige ses desuden en kønsforskel, hvor drenge

i højere grad end piger oplever, at deres helbred er godt.

Skolebørnsundersøgelsen finder ligeledes en kønsforskel

i andelen, der oplever at have et godt eller virkelig godt

helbred. I både 5., 7. og 9. klasse angiver omtrent 90 pct. af

drengene, at de har et godt eller virkelig godt selvvurderet

helbred, mens andelen blandt piger ligger lavere og varie-

rer mellem 85 pct. i 5. klasse og 75 pct. i 9. klasse. Således

ses der blandt piger ligeledes en faldende tendens med

stigende klassetrin. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil

2023 har 87 pct. af 16-24 årige mænd et fremragende,

vældig godt eller godt selvvurderet helbred, mens det

samme gælder for 82 pct. af kvinderne.

Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark viser, at der er

underliggende variationer i børn og unges selvvurderede

helbred, idet selvvurderet helbred har sammenhæng med

barnets socioøkonomiske baggrund. Blandt børn og unge,

som lever i relativ fattigdom (defineret som under 50 pct.

af medianindkomsten), vurderer 31 pct., at deres helbred

er enten nogenlunde eller dårligt. Til sammenligning

gælder dette kun 14 pct. af børn og unge fra familier med

en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten. Undersø-

gelsen finder samtidig en social ulighed, hvad angår mors

uddannelsesniveau, idet børn og unge, hvor mor højst har

gennemført grundskolen, i højere grad oplever at have et

dårligt eller nogenlunde helbred (19 pct.) sammenlignet

med børn og unge, hvis mor har gennemført en lang videre-

gående uddannelse (10 pct.). Skolebørnsundersøgelsen fin-

der ligeledes en social ulighed, idet andelen af elever, som

angiver, at de har et virkelig godt helbred, falder, jo kortere

uddannelse forældrene har. I Den Nationale Sundheds-

profil ses ligeledes en sammenhæng mellem selvvurderet

helbred og uddannelsesniveau, idet andelen med et godt

selvvurderet helbred er lavest blandt personer, der højest

har gennemført grundskolen, og højest for personer med

en videregående uddannelse.

Udvikling

Selvom de fleste børn og unge har et godt eller virkelig

godt selvvurderet helbred, har andelen været faldende

over tid.

Ifølge Børn og unge i Danmark har der siden undersøgel-

sens start i 2009 været en stigning blandt de ældste børn

og unge (15- og 19-årige), som vurderer deres helbred som

nogenlunde eller dårligt,

jf. figur 6.2.

I 2009 angav hhv. 19

og 21 pct. af de 15- og 19-årige, at de havde et nogenlunde

eller dårligt helbred. I 2021 var dette for 15-årige steget

til 26 pct., mens det for de 19-årige var steget til 32 pct.

For de 3-, 7- og 11-årige har andelen ligget på et stabilt og

relativt lavt niveau siden undersøgelsen begyndte i 2009.

Skolebørnsundersøgelsen har afdækket børn og unges

selvvurderede helbred siden 1984. Over den samlede un-

dersøgelsesperiode har der været et fald i andelen af piger

med et virkelig godt selvvurderet helbred, særlig hvad an-

går 7. og 9. klassetrin. Blandt drengene har der overordnet

set ligeledes været et fald i andelen med et virkelig godt

selvvurderet helbred, om end udviklingen ikke har været

helt så stabilt nedadgående som for pigerne. For drenge i 9.

klasse har der siden 2010 været en stigende andel med et

virkelig godt selvvurderet helbred.

For de 16-24 åriges vedkommende viser Den Nationale

Sundhedsprofil en stigning i andelen, som har et dårligt

eller mindre godt selvvurderet helbred, for både mænd (5

pct. i 2010 til 13 pct. i 2023) og kvinder (6 pct. i 2010 til 18

pct. i 2023).

Selvvurderet helbred for de 3- og 7-årige børn er baseret på besvarelser fra moren.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

Figur 6.1.

Andel med godt til virkelig godt selvvur-

deret helbred fordelt på alder og køn, 2021.

Pct.

100

3-årige

7-årige

11-årige

15-årige

19-årige

96 99

92 92

Figur 6.2.

Udvikling i andel, der vurderer deres hel-

bred som nogenlunde eller dårligt fordelt på alder,

2009-2021.

Pct.

2009

3-årige

15-årige

2013

2017

7-årige

19-årige

2021

11-årige

Drenge

Piger

Anm.: Selvvurderet helbred opgøres ud fra spørgsmålet ’Synes du, dit helbred

er:’ med svarmulighederne ’virkelig godt’, ’godt’, ’nogenlunde’, ’dårligt’ og ’ved

ikke’. I figuren præsenteres andelen med kategorierne ’virkelig godt’, ’godt’

og ’ved ikke’. For de 3- og 7- årige er der tale om morens vurdering af barnets

helbred.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Anm.: Selvvurderet helbred opgøres ud fra spørgsmålet ’Synes du, dit helbred

er:’ med svarmulighederne ’virkelig godt’, ’godt’, ’nogenlunde’, ’dårligt’ og ’ved

ikke’. For de 3- og 7- årige er der tale om morens vurdering af barnets helbred.

Kilde: Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

Køben-

havn. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Mentalt velbefindende

I Skolebørnsundersøgelsen afdækkes 7. og 9. klasseele-

vers mentale velbefindende målt ved hjælp af værktøjet

SWEMWBS

. Indikatoren består af syv spørgsmål og er

med udgangspunkt i WHO’s brede mentale sundhedsbe-

greb udviklet til at måle både de følelsesmæssige og de

funktionelle aspekter af mentalt velbefindende.

end dobbelt så mange piger som drenge har lavt mentalt

velbefindende - hhv. 30 pct. af pigerne og 13 pct. af drenge-

ne. Skolebørnsundersøgelsen viser hertil en social gradient

i lavt mentalt velbefindende, idet denne er højest blandt

børn af forældre, der kun har gennemført grundskolen, og

falder med stigende uddannelsesniveau,

jf. figur 6.3.

Udvikling

Siden 2014, hvor man i Skolebørnsundersøgelsen for før-

ste gang begyndte at afdække elevernes mentale velbefin-

dende, er der observeret en nedadgående tendens for an-

delen med højt mentalt velbefindende for begge køn, faldet

har dog været større for pigerne. Eksempelvis er andelen

af piger i 7. klasse med højt mentalt velbefindende faldet

fra 19 til 10 pct. i perioden 2014-2022, mens andelen for

jævnaldrende drenge er faldet fra 33 til 26 pct.,

jf. figur 6.4.

Forekomst

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen oplever mellem 70 og 87

pct. af danske børn og unge i 7. og 9. klasse at have et mid-

del eller højt mentalt velbefindende. Der er dog betydelige

kønsforskelle i elevernes mentale velbefindende, idet data

indikerer, at næsten tre gange så mange drenge som piger

i 9. klasse har et højt mentalt velbefindende - hhv. 8 pct. af

pigerne og 23 pct. af drengene. Kønsforskellen ses også

blandt elever med lavt mentalt velbefindende, idet mere

34 SWEMWBS står for

The Short Warwick-Edinburgh Mental Wellbeing Scale.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 6.3.

Andelen af elever i 5., 7. og 9. klasse med

lavt mentalt velbefindende fordelt på forældres

uddannelsesniveau, 2022.

Pct.

Grundskole

Ungdoms- KVU og MVU

uddannelse

LVU

Figur 6.4.

Udvikling i andel med højt mentalt velbe-

findende fordelt på køn og klassetrin, 2014-2022.

Pct.

2014

Drenge 7. klasse

Drenge 9. klasse

2018

2022

Piger 7. klasse

Piger 9. klasse

Anm.: Der beregnes en samlet score ud fra elevernes svar på de syv spørgsmål

i SWEMWBS. Scoren går fra 7 (svaret ’Aldrig’ til alle syv spørgsmål) til 35

(svaret ’Altid’ til alle syv spørgsmål). Lavt mentalt velbefindende defineres som

en score fra 7-23. Figuren indeholder oplysninger fra piger og drenge i 7. og

9. klasse.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Der beregnes en samlet score ud fra elevernes svar på de syv spørgsmål

i SWEMWBS. Scoren går fra 7 (svaret ’Aldrig’ til alle syv spørgsmål) til 35

(svaret ’Altid’ til alle syv spørgsmål). Højt mentalt velbefindende defineres som

en score fra 31-35.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Emotionelt velbefindende

Emotionelt velbefindende måles ved hjælp af redskabet

The WHO-5 Well-Being Index.

Redskabet er udviklet med

udgangspunkt i spørgsmål, som stilles i screeningen for

depression, men er omskrevet til en række positive udsagn

omkring respondentens velbefindende de seneste to uger

i stedet for fraværet af depressionssymptomer.

WHO-5

anvendes i Skolebørnsundersøgelsen og i undersøgelsen

af LGBT+-elevers trivsel mv., ligesom WHO-5 indgik i Dan-

marks Studieundersøgelse på de videregående uddannel-

ser i 2020 og 2021.

og 15- 17 pct. af pigerne, der har lavt emotionelt velbefin-

dende, mens der er 26-31 pct. af drengene og 9-12 pct. af

pigerne, der har højt emotionelt velbefindende. Hertil ses

der tegn på, at andelen med højt emotionelt velbefindende

falder med alderen.

I Danmarks Studieundersøgelse i 2020 og 2021 blev der

beregnet en gennemsnitlig score af respondentens besva-

relse, ligesom der blev foretaget en opgørelse af andelen af

studerende, der på baggrund af deres score vurderedes at

være i høj risiko for en depression mv. For begge opgørel-

ser ses en tendens til, at kvinder scorer lavere, hvad angår

emotionelt velbefindende, end mænd. Den gennemsnitlige

score for de mandlige studerende lå i 2021 på 57, mens

den for de kvindelige studerende lå på 53. Samtidig vur-

deredes 14 pct. af de mandlige studerende til at være i høj

risiko for depression mv., mens det tilsvarende gjaldt for 19

pct. af de kvindelige studerende.

Forekomst

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen har mellem 83 og 95 pct.

af eleverne i 7. og 9. klasse middel eller højt emotionelt vel-

befindende. Der ses en tydelig kønsforskel, idet pigernes

besvarelser indikerer betydelig lavere emotionelt velbe-

findende end drengenes. I 2022 er der 5 pct. af drengene

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

I hverken Skolebørnsundersøgelsen eller Danmarks

Studieundersøgelse ses der nogen entydig sammenhæng

mellem emotionelt velbefindende og forældrenes uddan-

nelsesniveau. I Danmarks Studieundersøgelse ses en ten-

dens til, at andelen af studerende i høj risiko for depression

mv. er lavere blandt studerende, hvis mor er i beskæftigel-

se (16 pct.), end blandt studerende, hvis mor er uden for

arbejdsstyrken (20 pct.).

LGBT+-elever generelt har et dårligere emotionelt velbe-

findende sammenlignet med øvrige elever. Dette afspejles

både i andelen med en høj og en lav score. På tværs af

folkeskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser

og FGU har mellem 3 og 11 pct. af LGBT+-eleverne en høj

WHO-5-score, mens dette for øvrige elever gælder 10-16

pct. Betragtes andelen af elever med en lav score, gælder

dette 33-47 pct. af LGBT+-eleverne og 15-26 pct. af de

øvrige elever.

danske piger ligger i flere tilfælde en anelse højere end i de

øvrige nordiske lande,

jf. figur 6.6.

Blandt de lande, der scorer lavest i emotionelt velbefinden-

de, ligger Polen, England, Slovenien og Italien. Her ses det

fx, at den gennemsnitlige score for emotionelt velbefin-

dende blandt 15-årige piger ligger på ca. 40, mens scoren

for drenge i samme alder ligger mellem 54 og 56.

Udvikling

I Danmarks Studieundersøgelse er målingen af WHO-5

foretaget i hhv. 2020 og 2021. Ved den første måling i

2020 vurderedes 15 pct. af de kvindelige studerende og

12 pct. af de mandlige studerende at være i høj risiko for

depression. I 2021 gjaldt det tilsvarende for 19 pct. af

kvinderne og 14 pct. af mændene.

Internationalt

I HBSC-undersøgelsen i 2022 sammenlignes børn og unges

emotionelle velbefindende gennem en gennemsnitlig

score fra 0 til 100 baseret på WHO-5. Danmark skiller

sig positivt ud som et af de lande, hvor børn og unge har

det højeste emotionelle velbefindende. I Danmark ligger

niveauet for emotionelt velbefindende på 58 for 13-årige

piger og 69 for 13-årige drenge. For de 15-årige er scoren

57 for piger og 67 for drenge. Til sammenligning ligger

HBSC-gennemsnittet på hhv. 54 og 49 for de 13- og 15-åri-

ge piger, mens den blandt drengene ligger på hhv. 66 og 62.

Ligesom det gør sig gældende i Danmark, ses der på tværs

af de øvrige lande en klar tendens til, at pigernes emotio-

nelle velbefindende generelt er lavere end drengenes, og

at det emotionelle velbefindende falder med alderen.

For 13- og 15-årige drenge i Danmark er niveauet på

nogenlunde samme niveau som i de øvrige nordiske lande,

jf. figur 6.5.

Når det gælder pigerne, ses der lidt større

variationer blandt de nordiske lande. Gennemsnittet for

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 6.5.

Gennemsnitlig score for mentalt velbe-

findende blandt drenge i udvalgte lande fordelt på

alder, 2022.

Point

100

13-årige

Danmark

Sverige

Island

Finland

15-årige

Norge

68 67

67 66

64 66

Figur 6.6.

Gennemsnitlig score for mentalt velbefin-

dende blandt piger i udvalgte lande fordelt på alder,

2022.

Point

100

13-årige

Danmark

Sverige

Island

Finland

15-årige

Norge

58 56

53 54

57 53

49 52

Anm.: Emotionelt velbefindende er opgjort vha. WHO-5. Af figuren fremgår

den gennemsnitlige score for hver aldersgruppe.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Anm.: Emotionelt velbefindende er opgjort vha. WHO-5. Af figuren fremgår

den gennemsnitlige score for hver aldersgruppe.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Fysiske symptomer

Vedvarende eller tilbagevendende fysiske symptomer kan

opfattes som en belastning for barnet eller den unge, der

kan påvirke den daglige funktion og livskvalitet negativt.

Fysiske symptomer kan komme til udtryk ved, at man ek-

sempelvis oplever hovedpine, mavepine og/eller svimmel-

hed hyppigt. Det er vigtigt at have for øje, at forekomsten

af fysiske symptomer også kan påvirkes psykosomatisk,

og at den enkeltes bevidsthed om dette typisk stiger med

alderen.

I Skolebørnsundersøgelsen samt den nationale trivsels-

måling i folkeskolen undersøges hyppigheden af fysiske

symptomer blandt skoleelever ved at spørge eleverne,

hvor ofte de oplever at have ondt i hovedet, ondt i maven

eller være svimmel.

blandt drenge. Endvidere oplever 36 pct. af piger og 18 pct.

af drenge i samme alder svimmelhed næsten hver uge eller

hyppigere. Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for

skoleåret 2023/2024 finder en sammenlignelig kønsfor-

skel i hyppigheden af fysiske symptomer, idet der blandt

pigerne i 4.-9. klasse er hhv. 27 pct. og 15 pct., der svarer,

at de tit eller meget tit har ondt i hhv. hovedet og maven.

Det tilsvarende gælder for hhv. 14 pct. og 7 pct. af dren-

gene. For pigerne ses samtidig en tendens til, at andelen

stiger med alderen. Andelen, der tit eller meget tit oplever

at have ondt i hovedet eller i maven, er på nogenlunde

samme niveau på tværs af elever med dansk og udenlandsk

herkomst.

Udvikling

Både i Skolebørnsundersøgelsen og den nationale trivsels-

måling findes en stigende andel af elever, der oplever fysi-

ske symptomer, hvilket særligt skyldes en vækst i andelen

af piger. Eksempelvis finder Skolebørnsundersøgelsen, at

andelen af piger i 9. klasse, der har hovedpine næsten hver

uge eller hyppigere, er steget fra 33 pct. i 2010 til 54 pct. i

2022, mens den tilsvarende andel blandt drenge har været

mere stabil,

jf. figur 6.8.

Ifølge den nationale trivselsmåling

ses ligeledes en stigning i andelen af elever, der giver ud-

tryk for at have fysiske symptomer. Stigningen ses særlig

Forekomst

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er der en betydelig køns-

forskel i andelen af elever, der næsten hver uge eller hyp-

pigere oplever hovedpine, mavepine og/eller svimmelhed,

jf. figur 6.7.

For elever i 0. klasse har 54 pct. af piger og 25

pct. af drenge hovedpine næsten hver uge eller hyppigere.

Andelen af elever i 9. klasse, der har mavepine næsten

hver uge eller hyppigere, er 29 pct. blandt piger og 12 pct.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

blandt piger. I 2019/2020 gav 20 pct. af pigerne og 12 pct.

af drengene udtryk for tit eller meget tit at have hovedpi-

ne. I 2023/2024 gjaldt dette for 27 pct. af pigerne og 14

pct. af drengene. En tilsvarende udvikling ses for andelen,

der giver udtryk for tit eller meget tit at have ondt i maven.

Figur 6.7.

Andel elever i 9. klasse, der oplever

fysiske symptomer næsten hver uge eller hyppigere

fordelt på køn og udvalgte symptomer, 2022.

Pct.

Hovedpine

Mavepine

Svimmelhed

Figur 6.8.

Udvikling i andel elever i 9. klasse med

hovedpine næsten hver uge eller hyppigere fordelt

på køn, 1984-2022.

Pct.

1984

1988

1991

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare på, hvor ofte de har hovedpine,

mavepine og har været svimmel. Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver

dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten hver uge’, ’Næsten hver måned’ og

’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret ’Næsten hver

uge’ eller hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare, hvor ofte de har hovedpine. Hertil

kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten

hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår

andelen, der har svaret ’Næsten hver uge’ eller hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Internationalt

Andelen af danske børn og unge, der i 2022 rapporterer,

at de mere end en gang om ugen har symptomer på enten

hovedpine, mavepine og svimmelhed, er i en international

sammenligning relativ gennemsnitligt. Stilles der fx skarpt

på 15-årige, der ugentligt eller hyppigere oplever at have

hovedpine, ses det, at Danmark for både drenge og pigers

vedkommende ligger på nogenlunde samme niveau som

HBSC-gennemsnittet og lande som Norge og Finland. I

Sverige og Island oplever en større andel af både piger og

drenge hyppigt at have hovedpine,

jf. figur 6.9.

På tværs af

lande og symptomer er der variationer. I Island og Sverige

oplever en større andel børn og unge hovedpine og ma-

vepine sammenlignet med Danmark, mens børn og unge i

Island i højere grad rapporter om svimmelhed.

I et internationalt perspektiv ses en gennemgående køns-

forskel i fysiske symptomer på tværs af ikke kun de nordi-

ske, men også en lang række andre lande i HBSC-undersø-

gelsen, idet piger i højere grad end drenge hver uge eller

hyppigere oplever de tre fysiske symptomer. Der er enkelte

undtagelser, som oftest ses for de yngre aldersgrupper.

For størstedelen af landene i HBSC-undersøgelsen er

der over tid en stigning i andelen af piger, som svarer, at

de oplever fysiske symptomer. For en række lande ses en

lignende tendens også for drengene. Det er især mellem

2018 og 2022, at forskellen er markant. Udviklingen

varierer på tværs af lande, herunder de nordiske. Der ses

fx en stigning i andelen af både 15-årige piger og drenge,

som oplever svimmelhed, i Danmark, Sverige og Finland,

mens dette kun i mindre grad gør sig gældende for Island. I

Norge ses der ingen tegn på en stigning blandt de 15-årige

drenge,

jf. figur 6.10.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 6.9.

Andel 15-årige i udvalgte lande, som

oplever hovedpine hver uge eller hyppigere fordelt

på køn, 2022.

Pct.

Danmark Sverige

Norge

Finland

Island HBSC-gns

Figur 6.10.

Udvikling i andel 15-årige drenge i ud-

valgte lande, som oplever svimmelhed hver uge eller

hyppigere, 2014-2022.

Pct.

2014

Danmark

Finland

2018

Sverige

Island

2022

Norge

HBSC-gns

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare på, hvor ofte de har hovedpine. Hertil

kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten

hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår

andelen, der har svaret ’Mere end én gang om ugen’ eller hyppigere.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare, hvor ofte de har været svimle. Hertil

kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten

hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår

andelen, der har svaret ’Mere end én gang om ugen’ eller hyppigere.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

Emotionelle symptomer

Emotionelle symptomer kan eksempelvis komme til udtryk

ved, at barnet eller den unge er nervøs, ked af det, irritabel

eller i dårligt humør. At disse symptomer forekommer en

gang imellem anses for at være en naturlig del af børne- og

ungdomslivet. Men hvis symptomerne er hyppige eller

vedvarende, kan det være et udtryk for, at barnet mistri-

ves.

hyppigt er ked af det, også betydeligt højere end andelen

af drenge. Dog ses det, at hos pigerne er andelen stigende

med klassetrin, mens det hos drengene er omvendt, her er

det drengene i 5. klasse, der oftest er ked af det. Andelen

af elever i 9. klasse, der oplever at være nervøs næsten

hver uge eller hyppigere, er 59 pct. blandt piger og 29 pct.

blandt drenge.

Der ses ingen signifikant forskel på tværs af forældres

uddannelse for hverken andelen, der ugentligt eller hyppi-

gere er irritabel/i dårligt humør, er ked af det eller føler sig

nervøs.

Forekomst

Ligesom for de fysiske symptomers vedkommende viser

Skolebørnsundersøgelsen, at der er en betydelig kønsfor-

skel i andelen af elever, der næsten hver uge eller hyppi-

gere oplever at være irritabel/i dårligt humør, ked af det

og/eller nervøs,

jf. figur 6.11.

Tre ud af fire piger i 9. klasse

angiver, at de næsten hver uge eller hyppigere er irritable

eller i dårligt humør, mens det tilsvarende gælder for knap

halvdelen af drengene. Blandt eleverne i 9. klasse er 53 pct.

af pigerne og 14 pct. af drengene ked af det næsten hver

uge eller hyppigere. I 5. og 7. klasse er andelen af piger, som

Udvikling

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er andelen af elever,

der hyppigt oplever emotionelle symptomer, stigende.

Stigningen ses især hos piger, idet en markant større andel

rapporterer, at de hyppigt oplever emotionelle symptomer.

Eksempelvis er andelen af piger i 9. klasse, der oplever at

være ked af det næsten hver uge eller hyppigere, steget fra

26 pct. i 2010 til 53 pct. i 2022 svarende til en fordobling,

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M. Toftager, M. (2023).

Skole-

børnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 6. Børn og unges oplevelse af deres fysiske og mentale overskud

jf. figur 6.12.

Stigningen sker efter en periode, hvor andelen

for alle tre klassetrin har været faldende. Niveauet i 2022

er dog det højeste i den samlede måleperiode. Fra 2010 til

2022 ses der ligeledes en markant stigning i udviklingen af

piger, der næsten hver uge eller hyppigere føler sig nervøs

eller irritabel/i dårligt humør. For drenge ses også stigning i

andelen, der føler sig nervøs eller irritabel/i dårligt humør,

den er dog mindre end hos pigerne.

Figur 6.11.

Andel elever i 9. klasse, der oplever emo-

tionelle symptomer næsten hver uge eller hyppigere

fordelt på køn og udvalgte symptomer, 2022.

Pct.

Irritabel/

dårligt humør

Ked af det

Nervøs

Figur 6.12.

Udvikling i andel piger, der er ked af det

næsten hver uge eller hyppigere fordelt på klasse-

trin, 1984-2022.

Pct.

1984

1988

1991

1994

1998

2002

2006

2010

2014

2018

2022

Drenge

Piger

5. klasse

7. klasse

9. klasse

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare på, hvor ofte de har været irritable

eller i dårligt humør, været nervøse og været kede af det. Hertil kan eleverne

svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten hver uge’,

’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår ande-len,

der har svaret ’Næsten hver uge’ eller hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare på, hvor ofte de har været kede af det.

Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver dag’, ’Mere end én gang om ugen’,

’Næsten hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. Af figuren

fremgår andelen, der har svaret ’Næsten hver uge’ eller hyppigere.

Kilde: Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kri-

stoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager,

M. (2023).

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Internationalt

I en international sammenligning er andelen af danske

børn og unge, som i 2022 oplever at være irritable, nervøse

og kede af det, lav. Dette gælder ligeledes for Finland og

Norge. De danske niveauer for emotionelle symptomer

er især lave blandt de ældre adspurgte i HBSC-undersø-

gelsen,

jf. figur 6.13.

På tværs af symptomer ses de største

andele i lande som Italien, Grækenland og England. I Island

oplever mange piger ofte nervøsitet, mens der i Sverige er

relativ mange, som oplever irritabilitet og at være ked af

det.

Blandt langt størstedelen af landene i HBSC-undersøgel-

sen ses en signifikant kønsforskel, idet piger i højere grad

end drenge oplever emotionelle symptomer. Undtagelser

fra kønsforskellen findes primært blandt de 11-årige, som

desuden generelt oplever emotionelle symptomer i mindre

grad end de 13- og 15-årige.

I størstedelen af HBSC-landene ses der for piger over tid

en stigning i andelen, der oplever emotionelle symptomer.

I en lang række lande er det ligeledes tilfældet for drenge.

Væksten i emotionelle symptomer i Danmark er lav i en

international sammenligning − også i flere tilfælde, når der

sammenlignes med de øvrige nordiske lande. Eksempelvis

er væksten i andelen af 15-årige piger, der føler sig kede af

det, særlig høj i Finland,

jf. figur 6.14.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 6.13.

Andel 15-årige i udvalgte lande, som

føler sig irritable mere end én gang om ugen fordelt

på køn, 2022.

Pct.

Danmark Sverige

Norge

Finland

Island HBSC-gns

Figur 6.14.

Udvikling i andel 15-årige piger i udvalg-

te lande, som føler sig kede af det mere end én gang

om ugen, 2014-2022.

Pct.

2014

Danmark

Finland

2018

Sverige

Island

2022

Norge

HBSC-gns

Drenge

Piger

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare, hvor ofte de har følt sig irritable i

løbet af de seneste seks måneder. Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver

dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten hver uge’, ’Næsten hver måned’ og

’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret ’Mere end én

gang om ugen’ eller hyppigere.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC- survey).

Anm.: Eleverne bliver bedt om at svare, hvor ofte de har følt sig kede af det

i løbet af de seneste seks måneder. Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver

dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten hver uge’, ’Næsten hver måned’ og

’Sjældent eller aldrig’. Af figuren fremgår andelen, der har svaret ’Mere end én

gang om ugen’ eller hyppigere.

Kilde:

Health Behaviour in School-aged Children

(2023). Data browser (resulta-

ter fra 2021/22 international HBSC-survey).

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Kapitel 7

Børn og unges

kontakt til

sundhedsvæsenet

og deres

støttebehov

Hvor de foregående kapitler primært har belyst børns

og unges trivsel gennem deres egne oplevelser målt via

spørgeskemaundersøgelser, tager dette kapitel udgangs-

punkt i data, der baserer sig på børn og unges kontakt til

sundhedsvæsenet. Dette suppleres af undersøgelser af

børn og unges støttebehov i en dagtilbuds- og skolekon-

tekst. I den første del af kapitlet gennemgås forekomsten

af og udviklingen i børn og unges registrerede psykiatriske

diagnoser afdækket på baggrund af kontakt til sundheds-

væsenet, brugen af psykofarmaka og selvmordsstatistik-

ker. I kapitlets anden del fokuseres der på børn og unges

støttebehov, som belyses på baggrund af undersøgelser,

der har afdækket hhv. efterspørgslen efter støtte i form af

psykologisk pædagogisk rådgivning (PPR) samt udviklin-

gen i antal børn, der henvises til segregeret specialunder-

visning i grundskolen.

Parallelt med, at der over en længere årrække har været

rapporteret om stigende mistrivsel blandt børn og unge,

har der samtidig været en markant stigning i antallet af

diagnosticerede psykiske lidelser og udviklingsforstyrrel-

ser hos børn og unge. Der er ikke nødvendigvis en direkte

sammenhæng mellem trivsel og psykiske lidelser eller

udviklingsforstyrrelser. Børn og unge kan være i god trivsel

på tværs af andre indikatorer og samtidig have en psykisk

lidelse eller udviklingsforstyrrelse, ligesom mistrivsel kan

forekomme uden tilstedeværelse af en psykisk lidelse eller

udviklingsforstyrrelse. Hertil er det værd at bemærke, at

udviklingsforstyrrelser er medfødte og dermed ikke kan

være udløst af længerevarende mistrivsel. Samtidig er det

vigtigt at understrege, at en stigning i psykiske lidelser

ikke nødvendigvis afspejler en faktisk vækst i forekomsten

heraf, men i stedet kan skyldes ændringer i faglig praksis,

politisk fokus eller en større opmærksomhed på at diag-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

nosticere og behandle, hvilket kan gøre det vanskeligt at

sammenligne data over tid.

Data fra nationale trivselsmålinger viser dog, at børn og

unge med psykiske lidelser i gennemsnit har lavere trivsel

på områder som skoletrivsel, elevfællesskaber og social

kompetence,

jf. bilag 1.

Dette understøttes af Pomme-

rencke et al. (2023), der finder en sammenhæng mellem

forekomsten af psykisk mistrivsel i udskolingsalderen og

forekomsten af en diagnosticeret psykisk sygdom (udvik-

lingsforstyrrelse eller adfærds-, følelsesmæssig eller anden

forstyrrelse) inden det 16. leveår. Af den grund er det i

fylder 18 år, diagnosticeres i psykiatrien. For derfor at få et

mere indgående indblik i forekomsten af samt udviklingen

i antallet af børn og unge med psykiske lidelser og udvik-

lingsforstyrrelser, inddrages desuden data vedr. brugen af

psykofarmaka.

Ud over psykiske lidelser fokuserer kapitlet også på fore-

komsten af og udviklingen i selvmord og selvmordsforsøg.

Selvom disse ikke klassificeres som psykiske sygdomme,

deler de ifølge Jeppesen et al. (2020) mange træk med

psykiske lidelser, og der er ofte et betydeligt overlap. Sta-

tistikker for selvmordsforsøg er dog, ligesom diagnosere-

gistre, afhængige af kontakt med sygehusvæsenet, hvilket

betyder, at der også her er et mørketal.

Afslutningsvis belyser kapitlet efterspørgslen efter PPR og

kommissionens arbejde også særlig relevant at have blik

for udviklingen i psykiske lidelser og udviklingsforstyrrel-

ser blandt børn og unge.

Psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser klassificeres

traditionelt set gennem kombinationer af symptomer,

som også skal føre til en væsentlig påvirkning af daglige

funktioner for at kunne betragtes som sygdom. Kun de

børn og unge med det mest udtalte behov bliver typisk

henvist til udredning og behandling i psykiatrien, hvilket

betyder, at nationale registre sandsynligvis undervurderer

den reelle forekomst heraf.

Spørger man unge selv, om de

har haft en psykisk lidelse, finder man en betydelig højere

andel, der svarer bekræftende herpå, end antallet, der har

en registreret psykiatrisk diagnose. Ifølge undersøgelsen

Børn og unge i Danmark svarer 29 pct. af de 15-årige piger

og 40 pct. af de 19-årige piger, at de har haft en psykisk

lidelse, hvilket står i kontrast til fx Jeppesen et al. (2022),

der finder, at 15 pct. af danske børn og unge, inden de

brugen af segregeret specialundervisning som indikatorer

for behovet for støtte og intervention.

I dette kapitel vil børn og unges kontakt til sundhedsvæ-

senet og behov for specialiseret hjælp blive afdækket med

afsæt i disse indikatorer:

• Psykiatriske diagnoser blandt 0-24-årige

• Brugen af psykofarmaka blandt 0-24-årige

• Selvmord og selvmordsforsøg blandt 15-29-årige

• Brugen af psykologisk pædagogisk rådgivning (PPR) i

dagtilbud og grundskolen

• Henvisning til segregeret specialundervisning i grund-

skolen.

I boks 7.1. opsummeres kapitlets hovedresultater.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst,

udvikling og forebyggelsesmuligheder.

København. Vidensråd for forebyggelse.

Pommerencke, L. M., Jørgensen, S. E., Pant, S. W., Skovgaard, A. M., Pedersen, T. P., & Madsen, K. R. (2023).

Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og

unge. En undersøgelse af 0-16-årige i Region Hovedstaden.

København. København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år: Forekomst,

udvikling og forebyggelsesmuligheder.

København: Vidensråd for forebyggelse.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Boks 7.1. Kapitlets hovedresultater

Kontakt til sundhedsvæsenet

•

Der har været en betydelig stigning i antallet af børn og unge diagnosticeret med en psykisk lidelse eller udviklingsfor-

styrrelse. Stigningen ses for alle aldersgrupper, men i højere grad for de ældste end for de yngste børn og unge.

•

Stigningen er sket blandt både drenge og piger. Der ses dog samtidig en kønsforskel i udviklingen af diagnoser, hvor

der blandt drenge i højere grad end piger ses en stigning i autismespektrumforstyrrelse, ADHD/ADD og mental retar-

dering, mens der blandt piger i højere grad ses en stigning diagnoser som svær belastning, angst og affektive lidelser.

•

Der ses samtidig en stigning i brugen af psykofarmaka, og der ses en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd

gør brug heraf.

•

Der er generelt få, der forsøger at begå selvmord, og endnu færre, der begår selvmord. Unge kvinder er overrepræ-

senteret i forsøg på selvmord, mens unge mænd er overrepræsenteret i at begå selvmord.

•

Antallet af selvmordsforsøg er på tværs af både køn og aldersgrupper faldet over tid. For 20-29-årige mænd ses

ligeledes et fald i antallet af selvmord. For 15-19-årige mænd og kvinder samt for 20-29-årige kvinder ses modsat en

mindre stigning i antallet af selvmord.

Støttebehov

•

Der opleves i kommunerne en øget efterspørgsel efter pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i både dagtilbud og

grundskolen. Samtidig oplever PPR- og dagtilbudschefer en stigning i antallet af børn i mistrivsel og øget behov for og

efterspørgsel efter støtte i dagtilbuddene.

•

Der ses en stigning i antallet af børn, der henvises til segregeret specialundervisning. Drenge er overrepræsenteret

blandt segregerede elever. Segregerede elever består i højere grad af børn, der er anbragt uden for hjemmet, har en

svagere socioøkonomisk baggrund og i højere grad diagnoser end andre elever.

Psykiatriske diagnoser

Forekomsten af børn og unge med psykiske lidelser eller

udviklingsforstyrrelser afdækkes vha. psykiatriske diagno-

ser på baggrund af data fra Landspatientregisteret (LPR).

En psykiatrisk diagnose registreres udelukkende i LPR,

såfremt der har været en kontakt til det sekundære sund-

hedsvæsen (dvs. enten somatisk eller psykiatrisk sygehus).

Det reelle antal personer med en psykisk lidelse eller

udviklingsforstyrrelse må derfor forventes at være højere

– bl.a. fordi nogle diagnosticeres af en privatpraktiserende

psykiater, mens der ligeledes forventes at være personer,

der lever med en psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrel-

se uden nogensinde at blive diagnosticeret.

Der har i perioden fra 2005 til 2024 været en stigning i

forekomsten af børn og unge, der er blevet diagnosticeret

med en psykiske lidelse og/eller udviklingsforstyrrelse.

Stigningen ses blandt både piger og drenge, og for hele

perioden er der lidt flere drenge og unge mænd end piger

og unge kvinder, som har en psykiatrisk diagnose,

jf. figur

7.1.

Der ses samtidig en aldersgradient i antallet af børn og

unge med psykiatriske diagnoser, hvor forekomsten med

en psykiatrisk diagnose er størst blandt de 20-24-årige

og mindst blandt de 0-5-årige,

jf. figur 7.2.

På tværs af alle

aldersgrupper ses en stigning i antallet med psykiatriske

diagnoser. Den mindste stigning ses blandt de 0-4-årige,

mens den største stigning ses blandt de 10-14-årige, hvor

forekomsten er mere end fordoblet (fra 42 til 97 pr. 1.000

10-14-årige). I tolkningen af tallene skal der tages forbe-

hold for, at opgørelsen er med udgangspunkt i diagnoser

inden for de seneste 10 år, hvor de 0-9-årige endnu ikke

har levet i fulde 10 år.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur 7.1.

Forekomst af psykiatriske diagnoser

blandt 0-24-årige pr. 1.000 borgere fordelt på køn,

2005-2024.

Pr. 1.000

120

100

60 50

40 43

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

102

Figur 7.2.

Forekomst af psykiatriske diagnoser

blandt 0-24-årige pr. 1.000 borgere fordelt på alder,

2005-2024.

Pr. 1.000

200

150

100

50 42

172

154

Drenge

Piger

Anm.: Opgørelsen omfatter unikke personer, der i de forudgående 10 år har haft én eller flere kontakter med hospitalsvæsenet med en DF* diagnose. Der er

inkluderet både somatiske og psykiatriske kontakter samt aktions- og bidiagnoser. Opgørelsen er afgrænset til personer med dansk bopæl. Alder er opgjort pr. 1.

januar i opgørelsesåret. Private sygehuse begynder først at indberette til LPR i 2002, og derfor vil diagnoser stillet privat ikke indgå i opgørelsen før 2002.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen pba. Landspatientregisteret pr. 26. januar 2025

Når der fokuseres på en række udvalgte psykiatriske

diagnoser, ses det, at stigningen er mere markant for visse

diagnosegrupper end andre. Samtidig ses en kønsforskel

i udviklingen heraf,

jf. figur 7.4

figur 7.5.

På tværs af

mænd og kvinder ses, at der siden 2005 særlig har været

en stigning i antallet af børn og unge diagnosticeret med

ADHD/ADD, autismespektrumforstyrrelser (ASF) og svær

belastning, der bl.a. dækker over PTSD og andre stress-

reaktioner. For så vidt angår diagnosticeringen af ASF fore-

kommer denne diagnose mere hyppigt blandt mænd, mens

svær belastning forekommer mere hyppigt blandt kvinder.

Blandt kvinder ses desuden en særlig stigning i diagnoser

som angst, affektive lidelser.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

0-4 år

15-19 år

5-9 år

20-24 år

10-14 år

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Figur 7.3.

Forekomst af udvalgte psykiatriske diag-

noser blandt 0-24-årige kvinder pr. 1.000 borgere i

2005, 2015, 2024.

Pr. 1.000

ASF

Svær

belastning

Adfærds-

forstyrrelser

ADHD/

ADD

Aﬀektive

lidelse

Mental

retardering

Spise-

forstyrrelse

Angst

OCD

Figur 7.4.

Forekomst af udvalgte psykiatriske diag-

noser blandt 0-24-årige mænd pr. 1.000 borgere i

2005, 2015, 2024.

Pr. 1.000

Adfærds-

forstyrrelser

ASF

Spise-

forstyrrelse

Mental

retardering

Svær

belastning

ADHD/

ADD

Aﬀektive

lidelse

Angst

OCD

2024

2005

2015

2024

2005

2015

Anm.: Opgørelsen omfatter unikke personer, der i de forudgående 10 år har haft én eller flere kontakter med hospitalsvæsenet med en af de udvalgte diagnoser.

Der er inkluderet både somatiske og psykiatriske kontakter samt aktions- og bidiagnoser. Opgørelsen er afgrænset til personer med dansk bopæl. Alder er

opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret. Private sygehuse begynder først at indberette til LPR i 2002, og derfor vil diagnoser stillet privat ikke indgå i opgørelsen

før 2002.

Følgende diagnoseafgrænsning er benyttet: psykoser: DF20-29, Affektive lidelser: DF30-39, Angst: DF40, DF41, DF93, OCD: DF42, Svær belastning: DF43,

Spiseforstyrrelser: DF50, Mental retardering: DF70-79, DR41.8, ADHD/ADD: DF901, DF908, DF909, DF988, Adfærdsforstyrrelser: DF91, DF92, Autis-

mespektrumforstyrrelser (ASF): DF840, DF841, DF845, DF848, DF849.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen pba. Landspatientregisteret pr. 26. januar 2025.

Ifølge Jeppesen et al. (2020) er der en social ulighed i

antallet af børn diagnosticeret med psykiske lidelser. I et

dansk studie, der fulgte 45.000 børn fra første leveår, fandt

man, at 7,4 pct. af alle børn blev registeret med en psyki-

atrisk diagnose i hospitalsvæsenet inden otteårsalderen.

Forekomsten var 11 pct. blandt børn, hvis forældre ikke

havde en uddannelse ud over grundskole, mens forekom-

sten kun var 6 pct. blandt børn, hvis forældre havde en lang

videregående uddannelse.

I en undersøgelse af kommunernes understøttelse af børn

i udsatte positioner peges på, at der er flere børn i udsatte

positioner i de almene dagtilbud i dag end tidligere. Under-

søgelsen peger endvidere på, at flere børn diagnosticeres

med psykiatriske diagnoser, og at det sker tidligere end

før. Det handler især om, at flere børn diagnosticeres med

udviklingsforstyrrelser som autismespektrumforstyrrelser

og/eller ADHD/ADD. Der peges endvidere på, at der er

sket en stigning i antal børn med komplekse udfordringer.

I en national kortlægning af kommunernes understøt-

tende arbejde med børn i udsatte positioner påpeger alle

adspurgte dagtilbudschefer, at de oplever i en eller anden

grad, at der er børn i udsatte positioner, som ikke får den

hjælp, de har brug for. 7 pct. af dagtilbudscheferne oplever

i høj grad, at der er børn, som ikke får den hjælp, de har

brug for. 49 pct. oplever det i nogen grad, mens 44 pct. i

mindre grad oplever, at der er børn i udsatte positioner,

som ikke får den hjælp, de har brug for.

Brugen af psykofarmaka

Som beskrevet ovenfor vil antallet af personer med psykiske

lidelser og/eller udviklingsforstyrrelser være undervurde-

ret, når dette opgøres vha. psykiatriske diagnoser registre-

ret i LPR. Som supplement hertil kan oplysninger om ud-

skrivning af medicin, der anvendes til at behandle forskellige

40 EVA (2022a).

Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner. En national undersøgelse blandt dagtilbudschefer.

Danmarks Evalueringsinstitut.

41 EVA (2022b).

Børn i udsatte positioner. National kortlægning af kommuners understøttende arbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser, derfor være

en alternativ måde til at opgøre, hvor mange børn og unge

der diagnosticeres med en eller flere psykiske lidelser eller

udviklingsforstyrrelser og behandles på speciallægeniveau.

Indeværende afsnit vil derfor indeholde en gennemgang

af forekomsten af samt udviklingen i brugen af udvalgte

psykofarmaka blandt børn og unge. Det skal bemærkes, at

der i opgørelsen heraf kun indgår personer, som har indløst

minimum én recept til de pågældende lægemidler. Personer,

der udelukkende har fået psykofarmaka under indlæggelse

på hospital, misbrugscentre og lignende, indgår derfor ikke

i opgørelsen. Opgørelserne tager endvidere ikke højde for

dosering, doseringsform (fx tabletter vs. injektioner), be-

handlingsvarighed eller forbrugsmønstre af lægemidlerne.

Der ses i perioden 2005-2023 en stigning i brugen af

psykofarmaka blandt børn og unge i alderen 0-24 år,

jf. figur

7.5.

For de 18-24-årige ses der stigende tendenser i peri-

oden 2005-2010 samt i perioden 2016-2023, mens der i

den mellemliggende periode, 2010-2016, ses et mindre

fald. For de 0-17-årige ses en svagere og mere jævn stig-

ning over tid. Brugen af psykofarmaka er betydelig mere

udbredt blandt de 18-24-årige end de 0-17-årige.

Der ses en tydelig kønsforskel blandt de 18-24-årige, idet

kvinder i højere grad end mænd indløser recept på psyko-

farmaka. Denne kønsforskel ses ikke blandt de 0-17-årige,

idet det i stedet er drenge i lidt højere grad end piger, som

indløser recept på psykofarmaka. Kønsforskellen blandt

de 18-24-årige står desuden i kontrast til forekomsten af

psykiatriske diagnoser for 0-24-årige, som er lidt højere for

drenge end for piger.

Fordeles køb af psykofarmaka på 1-årsaldersgrupper ses

det, at fra 5-årsalderen stiger forbruget nogenlunde jævnt

med alderen,

jf. figur 7.6.

Figur 7.5.

Antal pr. 1.000 borgere, der har købt psy-

kofarmaka fordelt på køn og alder, 2005-2023.

Pr. 1.000

150

120

140

Figur 7.6.

Antal pr. 1.000 borgere, der har købt psy-

kofarmaka fordelt på 1-årsaldersgrupper, 2023.

Pr. 1.000

150

120

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

Anm.: Psykofarmaka: Denne gruppe af lægemidler mod forskellige psykiatriske lidelser indeholder:

- antidepressive lægemidler (ATC gruppe N06A, bortset fra duloxetin N06AX21 i styrken 20 og 40 mg og bupropion N06AX12)

- antipsykotiske lægemidler (ATC-gruppe N05A bortset fra lithium)

- centralstimulerende lægemidler inkl. lægemidler mod ADHD (ATC-gruppe N06BA, N07XX04 og guanfacin C02AC02)

- beroligende- og sovemidler inkl. BZD og BZD-lign. midler og melatonin (ATC-grupperne N05BA, N05CD, N03AE, N05CF, N05CH01, N05BB01, N05BE01 og

R06AD02)

Nogle af lægemidlerne kan også anvendes mod neuropatiske smerter, narkolepsi, spasticitet, alkoholabstinenssymptomer, kramper, epilepsi, transportsyge og/

eller allergi.

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Data er trukket fra medstat.dk, juni 2024.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

0-17-årige Drenge

18-24-årige Mænd

0-17-årige Piger

18-24-årige Kvinder

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Ses der på udvalgte typer af medicin, adskiller udviklingen

samt forskellene på tværs af køn og alder sig fra det sam-

lede forbrug af psykofarmaka. For ADHD-medicin ses det

eksempelvis, at der for de 0-17-årige er tydelige kønsfor-

skelle, og at forskellen på tværs heraf er nogenlunde stabil,

selvom andelene er stigende i perioden,

jf. figur 7.7.

Blandt

kvinder i alderen 18-24 år ses der en betydelig stigning i

forbruget af ADHD-medicin, således at det i 2021-2023

overstiger forbruget for mænd i samme aldersgruppe.

For forbruget af antidepressiva er der en tydelig aldersfor-

skel, idet forbruget af denne type af medicin blandt børn

og unge under 18 år relativ begrænset og betydelig lavere

end for de 18-24-årige

jf. figur 7.8.

For de 18-24-årige ses

gennem hele perioden 2005-2023 en stabil kønsforskel,

idet kvinder i højere grad end mænd indløser recept til

antidepressiva. For især for de 18-24-årige kvinder ses

en stigning i forbruget af antidepressiva i 2005-2010

efterfulgt af et fald fra 2011 til 2016. I 2019-2023 ses igen

en stigning i forbruget. Udviklingen for mænd følger de

samme tendenser, men udsvingene er knap så markante.

Figur 7.7.

Antal pr. 1.000 borgere, der har købt

ADHD-medicin fordelt på køn og alder, 2005-2023.

Pr. 1.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Figur 7.8.

Antal pr. 1.000 borgere, der har købt anti-

depressiva fordelt på køn og alder, 2005-2023.

Pr. 1.000

100

0-17-årige Drenge

18-24-årige Mænd

0-17-årige Piger

18-24-årige Kvinder

Anm.: ADHD-medicin: ATC-koderne C02AC02, N06BA02 N06BA04,

N06BA09, N06BA12. Midlerne bruges også i mindre grad til behandling af

narkolepsi. Opgørelsen omfatter personer, der har købt lægemidlet mindst én

gang på recept det pågældende år pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. Alder

er defineret som alder ved første køb af et lægemiddel på recept fra den

pågældende lægemiddelgruppe det angivne år. Antal personer i befolkningen

er opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Data er trukket

fra medstat.dk, juni 2024.

Anm.: Antidepressive lægemidler: ATC-gruppe N06A, bortset fra duloxetin

(N06AX21) i styrken 20 mg og 40 mg og bupropion (N06AX12). Antide-

pressive lægemidler anvendes bl.a. til behandling af depression, desuden til

andre psykiske lidelser som f.eks. panikangst, social fobi, generaliseret angst,

tvangstanker/tvangshandlinger (OCD), posttraumatisk stresstilstand og

spiseforstyrrelser. Enkelte af midlerne anvendes endvidere mod neuropatiske

smerter. Opgørelsen omfatter personer, der har købt lægemidlet mindst én

gang på recept det pågældende år pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. Alder

er defineret som alder ved første køb af et lægemiddel på recept fra den

pågældende lægemiddelgruppe det angivne år. Antal personer i befolkningen

er opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Data er trukket

fra medstat.dk, juni 2024.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

0-17-årige Drenge

18-24-årige Mænd

0-17-årige Piger

18-24-årige Kvinder

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Selvmordsforsøg og selvmord

Forekomsten samt udviklingen i andelen af selvmordsfor-

søg såvel som selvmord blandt unge i alderen 15-29 år

blevet undersøgt på baggrund af data fra Landspatientre-

gisteret (LPR) opgjort af Center for Selvmordsforskning.

Selvmordsforsøg registreres kun i LPR, hvis der har været

kontakt til den sekundære sundhedssektor, og der må der-

for forventes et betydeligt mørketal, idet selvmordsforsøg

ikke registreres i almen praksis og mange personer ikke

kontakter sundhedsvæsenet efter et forsøg. Derudover

er der kendte mangler i registreringen af selvmordsforsøg

på socialområdet, eksempelvis i forbindelse med social-

psykiatriske bosteder.

falder antallet af registrerede selvmordsforsøg med

alderen, mens der for mænd ikke ses forskelle på tværs af

de to aldersgrupper. Blandt personer, der dør som følge

af selvmord, ses en større overrepræsentation af mænd,

jf. figur 7.10.

For selvmord gælder det for både mænd og

kvinder, at andelen, der begår selvmord, er større blandt

de 20-29-årige end de 15-19-årige, og der er større forskel

blandt mænd end kvinder.

Siden 2007 er antallet af selvmordsforsøg faldet for både

mænd og kvinder og for begge aldersgrupper. Faldet har

været særlig markant for kvinder og i større grad for de

15-19-årige end for de 20-29-årige. For de 15-19-årige

kvinder ses der i løbet af perioden visse udsving, hvor der

i hhv. 2015-2016 og 2021-2022 ses stigning i antallet af

selvmordsforsøg, dog efterfulgt af et fald heri.

Ses der på antallet af selvmord, har der for både mænd og

kvinder og for begge aldersgrupper været variationer fra

2007-2023. Blandt 20-29-årige mænd ligger antallet af

selvmord i 2023 dog på et lavere niveau end i 2007. For

15-19-årige mænd og kvinder samt for 20-29-årige er

antallet af selvmord i 2023 på et lidt højere sammenlignet

med 2007.

Afsnittet suppleres af data fra

undersøgelsen Børn og unge i Danmark, hvor hhv. 15 og

19-årige er blevet spurgt om, hvorvidt de har forsøgt at

begå selvmord.

Selvmord samt selvmordsforsøg forekommer heldigvis

sjældent blandt unge mennesker. I 2023 lå antallet af regi-

strerede selvmordsforsøg for 15-29-årige på 1.374, mens

antallet af gennemførte selvmord lå på 60.

Kvinder er overrepræsenteret blandt personer med

registrerede selvmordsforsøg,

jf. figur 7.9.

For kvinder

Det er på baggrund af data fra Center for Selvmordsforskning ikke muligt at afgrænse populationen til 15-25-årige, hvorfor der i stedet ses på en lidt brede-

re målgruppe.

43 Sundhedsstyrelsen (2024b).

Fagligt oplæg til national handlingsplan. Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

44 Center for Selvmordsforsknings statistikbank.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

Figur 7.9.

Antal selvmordsforsøg pr. 100.000 blandt

15-29-årige fordelt på køn og alder, 2007-2023.

Pr. 100.000

800

641

600

400

200

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

385

227

179

311

143

2023

Figur 7.10.

Antal selvmord pr. 100.000 blandt

15-29-årige fordelt på køn og alder, 2007-2023.

Pr. 100.000

4 3

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

15-19-årige Mænd

20-29-årige Mænd

15-19-årige Kvinder

20-29-årige Kvinder

15-19-årige Mænd

20-29-årige Mænd

15-19-årige Kvinder

20-29-årige Kvinder

Anm.: Af figuren fremgår antal registrerede selvmordsforsøg i forbindelse

med sygehuskontakt opgjort pr. 100.000 fordelt på køn og aldersgruppe.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger pba. data fra Center for

selvmordsforskning samt Danmarks Statistiks BEFOLK1.

Anm.: Af figuren fremgår antal registrerede dødsfald som følge selvmord og

selvmordsforsøg opgjort pr. 100.000 fordelt på køn og aldersgruppe.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger pba. data fra Center for

selvmordsforskning samt Danmarks Statistiks BEFOLK1.

I undersøgelsen Børn og unge i Danmark bliver de 15- og

19-årige spurgt om, hvorvidt de har forsøgt selvmord. I alt

5 pct. af de 15- og 19-årige unge svarede, at de har forsøgt

at begå selvmord. Andelen er dog varierende på tværs af

baggrundsfaktorer, hvor flere piger end drenge svarer, at

de har forsøgt at begå selvmord, ligesom andelen stiger

med alderen. Der ses endvidere en tydelig social gradient

i, hvem der svarer, at de har forsøgt at begå selvmord,

når man ser på morens højest fuldførte uddannelse og

familiens indkomstniveau. Blandt unge, hvis mor højest

har gennemført grundskolen, er andelen 12 pct., mens den

blandt unge, hvis mor har en lang videregående uddannel-

se, er på 3 pct. Siden 2009, hvor undersøgelsen første gang

blev gennemført, har andelen af unge, der svarer, at de har

forsøgt at begå selvmord, ligget stabilt.

dagtilbud, der mistrives. Henholdsvis 84 pct. af PPR-leder-

ne og 69 pct. af dagtilbudscheferne svarer, at de oplever

en stigning i andelen af børn i mistrivsel. I forlængelse

heraf tilkendegiver 94 pct. af PPR-lederne og 80 pct. af

dagtilbudscheferne, at der er kommet flere henvendelser

om børn i mistrivsel i dagtilbud de seneste tre år fra det

pædagogiske personale i dagtilbud. Desuden angiver 75

pct. af PPR-lederne og 63 pct. af dagtilbudscheferne, at

der kommet flere henvendelser fra forældre, som ønsker

støtte til deres barn.

Undersøgelsen viser endvidere, at der opleves en stigende

efterspørgsel på samarbejde mellem PPR og dagtilbudde-

ne. Knap ni ud af ti PPR-ledere oplever, at der er kommet et

større behov for udredninger, supervision og sparring om

specifikke børn i dagtilbuddene. Blandt dagtilbudscheferne

oplever knap otte ud af ti den samme udvikling.

Pædagogisk psykologisk rådgiv-

ning (PPR)

En undersøgelse af PPR’s samarbejde med dagtilbud

foretaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser,

at kommunerne oplever en stigning i antallet af børn i

En spørgeskemaundersøgelse af EVA (2023) viser, at 92

pct. af PPR-lederne oplever, at skolerne har fået et mar-

kant (62 pct.) eller lidt større (30 pct.) behov for individuel

udredning fra PPR i perioden 2020-2023. Anmodninger

til PPR om test, individuelle udredninger og pædagogisk

45 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024).

Undersøgelse af PPR’s samarbejde med dagtilbud. En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere og

dagtilbudschefer.

Børne- og Undervisningsministeriet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

psykologiske vurderinger (PPV’er) kommer både fra skoler,

forældre og børne- og ungepsykiatrien.

I skoleåret 2023/2024 modtog 6,9 pct. af eleverne i et

kommunalt skoletilbud segregeret specialundervisning,

jf. figur 7.11.

For perioden, hvor der foreligger data om

andelen af elever, der modtager segreret undervisning, er

Specialundervisning

En mindre andel af danske grundskoleelever henvises til

segregeret specialundervisning, fordi de har et særligt un-

dervisningsbehov, der ikke vurderes at kunne imødekom-

mes inden for rammerne af den almene undervisning. At et

barn henvises til segreret specialundervisning kan ses som

en indikation på, at barnet ikke trives inden for rammerne

af den almindelige undervisning, og kan derfor indirekte

afspejle mistrivsel inden for rammerne af det almindelige

undervisningstilbud i folkeskolen. Det er dog ikke ensbe-

tydende med, at barnet er i generel mistrivsel, da barnet fx

godt kan trives på nogle parametre, fx socialt, eller i andre

omgivelser, fx uden for skolen, ligesom det heller ikke er

ensbetydende med, at barnet mistrives inden for rammer-

ne af specialundervisning.

andelen i 2023/2024 på det højeste niveau. Andelen har

været stigende siden skoleåret 2014/15, hvor den lå på 4,9

pct.

Drenge er væsentlig overrepræsenterede blandt segre-

gerede elever,

jf. figur 7. 12.

Af alle elever, der i skoleåret

2023/2024 modtager segregeret specialundervisning,

er 73 pct. drenge. Ifølge en undersøgelse foretager af

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed

er segregerede elever også i højere grad anbragte og

har i højere grad en psykiatrisk diagnose. Sammenlignes

segregerede elever med alle elever i populationen, ses det,

at der er flere af de segregerede elever, hvis forældre højst

har gennemført grundskolen.

Figur 7.11.

Andel elever, der modtager segregeret

specialundervisning, 2008/2009-2023/2024.

Pct.

2008/2009

2009/2010

2010/2011

2011/2012

2012/2013

2013/2014

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2022/2023

2023/2024

5,4

6,9

Figur 7.12.

Kønsfordeling blandt elever, der modta-

ger segregeret specialundervisning, 2023/2024.

Pct.

100

Drenge

Piger

Anm.: Af figuren fremgår andelen af elever, der modtager segregeret special-

undervisning.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk.,

elevtal, inklusion og sprogprøver.

Anm.: Af figuren fremgår kønsfordelingen blandt elever, der modtager segre-

geret specialundervisning.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk.,

elevtal, inklusion og sprogprøver.

46 EVA (2023).

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed (2022).

Andel elever i segregeret specialundervisning.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 7. Børn og unges kontakt til sundhedsvæsenet og deres støttebehov

En undersøgelse fra 2023 viser desuden, at flertallet af

skolerne oplever, at de har fået et markant eller lidt større

behov for individuel udredning i perioden 2020-2023.

Der er ligeledes sket en mindre stigning fra 2015 til 2021 i

andelen af elever, som ikke modtager støtte, men som klas-

se-/kontaktlærere vurderer har behov for støtte. Andelen

af elever, som ifølge lærerne modtager støtte, udgjorde i

2021 10,9 pct., mens andelen med et lærervurderet, uind-

friet støttebehov udgjorde 7,5 pct. i almenundervisnin-

gen.

I 2024 vurderer lærerne, at 23,4 pct. af eleverne i 3.,

6. og 9. klasse at har et særligt behov for støtte i almensko-

len, hvoraf nogle elever modtager støtte, mens andre har

et uindfriet støttebehov. Der findes ikke opdaterede tal på

fordelingen mellem indfriet og uindfriet støttebehov. Det

mest udbredte støttebehov vedrører behov for hjælp til

at overskue og organisere opgaver, til faglig deltagelse, til

læsning og skrivning, til at fastholde koncentrationen om

undervisningen samt til at blive en aktiv del af gruppear-

bejde, mens støttebehov i forbindelse med udadreageren-

de adfærd, fastholdelse af skolegang eller social eller faglig

tilbagetrækning er mindre udbredt.

48 EVA (2023).

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

Andreasen, A. G., Rangvid, B. S., & Lindeberg, N. H. (2022).

Støtte, støttebehov og elevresultater.

København. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecen-

ter for Velfærd.

Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K., & Andreasen, A. G. (2024).

Særlige behov i skolen. En undersøgelse af forståelse, opdeling, organisering omkring og

imødekommelse af særlige behov i skolen.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 8

Litteraturliste

Andersen, L. P. S., Aust, B., & Winding, T. N. (2021).

Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole.

Arbejds-

medicin - Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Lokaliseret

d. 6. februar 2025 på: https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/siteassets/01.-afdelinger/arbejdsmedicin/

forskning/forskningsprojekter/tema_psykisk-arbejdsmiljo/20.12_afslutningsrapport_chikane-trusler-og-vold-mod-un-

dervisere-i-den-danske-folkeskole.pdf.

Andreasen, A. G., Rangvid, B. S., & Lindeberg, N. H. (2022).

Støtte, støttebehov og elevresultater.

København. VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/

uvm/aktuelt/pdf22/marts/220921-delrapport-1--stoette--stoettebehov-og-elevresultater.pdf.

Arslan, G. (2021).

School belongingness, well-being, and mental health among adolescents: Exploring the role of loneliness.

Australian Journal of Psychology, vol.73, no.1.

Bandura, A. (1997).

Self-efficacy: The Exercise of Control.

New York: W.H. Freeman & Co.

Benjaminsen, L. & Enemark, M. H. (2020).

Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug. En registerbaseret analyse af

de samfundsøkonomiske aspekter af stof- og alkoholmisbrug.

Købehavn. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.vive.dk/media/pure/15640/5378245.

Benjaminsen (2022).

Hjemløshed i Danmark 2022. National kortlægning.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings-og

Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.vive.dk/da/udgivelser/hjemloeshed-i-dan-

mark-2022-ozokjnvn/.

Børne- og Undervisningsministeriet (2024a).

Resultater af de nationale trivselsmålinger.

Lokaliseret d. 6. februar 2025 på:

Uddannelsesstatistik | Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet (2024b).

Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskri-

dende adfærd på skoler.

Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller

grænseoverskridende adfærd på skoler.

Christensen, V. C., Beuchert, L., Rasmussen, D. (2023):

PISA 2022. Hovedrapport.

København. VIVE - Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: PISA 2022 Hovedrapport.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 8. Litteraturliste

EVA (2022a).

Børn i udsatte positioner. National kortlægning af kommuners understøttende arbejde.

Danmarks Evaluerings-

institut. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: Børn i udsatte positioner i dagtilbud. National kortlægning af kommuners

understøttende arbejde.

EVA (2022b).

Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner. En national undersøgelse blandt dagtilbudschefer.

Dan-

marks Evalueringsinstitut. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner.

En national undersøgelse blandt dagtilbudschefer.

EVA (2023).

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

Danmarks Evalueringsinstitut. Lokali-

seret d. 6. februar 2025 på: Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).

Fougt, S. S., Neubert, K., Kristensen, R. M., Gabrielsson, H. R., Molbæk, L., & Kjeldsen, C. K. (2023).

Danske elevers læse-

kompetence i 4. klasse. Resultater af PIRLS-undersøgelsen 2021.

Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret d. 6. februar 2025:

https://unipress.dk/media/20013/pirls2021-samlede-rapport.pdf.

Greve, J., Andersen, D. B., Nicolajsen, J. S., & Kolodziejczyk, C. (2024).

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt

oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination - En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institu-

tionerne.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 6. februar 2025 på:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/jan/240124-bilag-1--rapporten-lgbtplus-elevers-trivsel-og-men-

tale-sundhed-s-576380-1-1.pdf.

Health Behaviour in School-aged Children (2023). Data browser (resultater fra 2021/22 international HBSC-survey).

Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://data-browser.hbsc.org.

Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C. Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K., & Væver, M. S. (2021).

Mental

sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn.

København. Vidensråd for Forebyggelse. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på:

https://vidensraad.dk/rapport/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom-hos-0-9-aarige-boern.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed (2022). Andel

elever i segregeret specialundervisning.

Lokaliseret

d. 6. februar 2025 på: https://www.benchmark.dk/Media/638374617263327422/Hovedrapport Andel elever i segrege-

ret specialundervisning.pdf.

Jensen, L. B., Lorentsen, A., Andersen, M. B., Christiansen, N. L. S., & Hansen, I. S. (2020).

Udfordringer og succeser i skoleud-

vikling − når tallene taler.

Aalborg Universitetsforlag. FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Lokaliseret

d. 6. februar 2025 på:

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/360917523/Udfordringer_og_succeser_i_skoleudvik-

ling_online.pdf.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og

unge i alderen 10-24 år − forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. København.

Vidensråd for Forebyggelse. Lokali-

seret d. 6. februar 2025 på:

https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_report_download/boern_unge_menta-

le_digi_01_0.pdf.

Kjeldsen, C. C., Kristensen, R. M., & Christensen, A. A. (2024).

Matematik og natur/teknologi i 4. klasse.

Resultater af

TIMSS-undersøgelsen 2023. Aarhus Universitetsforlag. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på:

https://edu.au.dk/fileadmin/

edu/Udgivelser/Rapporter/TIMSS_2019_ebog.pdf.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Lausten, M., Iversen, K., & Andreasen, A. G. (2023).

Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023.

København. VIVE

- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.vive.dk/media/

pure/4vl88dox/23947692.

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmus-

sen, M., & Toftager, M.

Skolebørnsundersøgelsen 2022.

København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret den

6. februar 2025 på: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022.

Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktions-

nedsættelser.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025

på: https://www.vive.dk/media/pure/yvr612vb/4580959.

Kristensen, N., Jensen, V. M., & Krassel, K. F. (2020).

Panelanalyse af bekymrende skolefravær.

VIVE - Det Nationa-

le Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.vive.dk/media/pure/

dx3ynqvb/4494842.

Nordahl, T., Sunnevåg, A., Aasen, A. M., & Kostøl, A. (2010):

Uligheder og variationer − Danske elevers motivation, skolefaglig

læringsudbytte og sociale kompetencer.

University College Nordjylland. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.ucn.

dk/media/gzzb0fvs/lp-rapport-uligheder-og-variationer.pdf.

OECD (2013).

OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being.

OECD Publishing. Lokaliseret d. 6. februar 2025:

https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2013/03/oecd-guidelines-on-measuring-subjecti-

ve-well-being_g1g28641/9789264191655-en.pdf.

OECD (2023).

PISA 2022 Database.

Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.oecd.org/en/data/datasets/

pisa-2022-database.html.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., & Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Vel-

færd og trivsel 2022.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar

2025 på:

https://www.vive.dk/media/pure/0xgg53xk/14872861.

Pommerencke, L. M., Jørgensen, S. E., Pant, S. W., Skovgaard, A. M., Pedersen, & T. P., Madsen, K. R. (2023).

Psykisk mistriv-

sel og psykisk sygdom blandt børn og unge. En undersøgelse af 0-16-årige i Region Hovedstaden.

København. Statens Institut

for Folkesundhed, SDU. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/psykisk_mistriv-

sel_og_psykisk_sygdom_blandt_boern_og_unge.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024).

Undersøgelse af PPR’s samarbejde med dagtilbud. En deskriptiv spørgeske-

maundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer.

Børne- og Undervisningsministeriet. Lokaliseret d. 6. februar 2025

på:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240305-undersoegelse-af-ppr-s-samarbejde-med-dagtil-

bud.pdf.

Sundhedsstyrelsen (2024a). Danskernes Sundhed.

Den Nationale Sundhedsprofil. Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale

udfordringer.

Lokaliseret d. 6. februar 2025:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Sundhedsprofil/WEB_Sund-

hedsprofilen_2023_KORT-a.ashx?sc_lang=da&hash=690D866CEA150C9C9010161FB322DB12.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Kapitel 8. Litteraturliste

Sundhedsstyrelsen (2024b).

Fagligt oplæg til nationale handlingsplan. Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

Lokalise-

ret d. 6. februar 2025 på: https://www.ism.dk/Media/638485962138057757/Fagligt opl%C3%A6g til national hand-

lingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsfors%C3%B8g Sundhedsstyrelsen.pdf.

Tegtmejer, T., Schoop, S. R., Corydon, M. K., & Andreasen, A. G. (2024).

Særlige behov i skolen. En undersøgelse af forståelse,

opdeling, organisering omkring og imødekommelse af særlige behov i skolen.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret d. 6. februar 2025 på:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/okt/

saerlige-behov-i-skolen-pdf.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023). Særtræk fra

Danmarks Studieundersøgelse 2018-2023.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag 1. Sammenhæng mellem udvalgte psykiske funktionsnedsættelser og trivsel

Bilag 1

Sammenhæng

mellem udvalgte

psykiske funktions

nedsættelser og

trivsel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Figur B1.1.

Generel skoletrivsel blandt elever i 4.-9. klasse fordelt på udvalgte psykiske funktionsnedsæt-

telser, 2022/2023.

Pct.

100

Psykiske lidelser mv.

Lav

Middel

Høj

Ingen psykiske lidelser

Anm.: Funktionsnedsættelser/diagnosegrupper opgøres på baggrund af diagnoser (aktions- og/eller bidiagnoser), der er registreret i Landspatientsregisteret

(LPR) ifm. kontakt til somatiske og/eller psykiatriske sygehusafdelinger t.o.m. 2022. Opgørelserne omfatter ikke diagnoser, der måtte være stillet i primærsek-

toren, fx af privatpraktiserende psykiatere. Opgørelsen af psykiske lidelser mv. omfatter diagnoser inden for psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, udviklings-

forstyrrelser samt autismespektrumforstyrrelser som defineret i Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresultater og -mønstre

for børn og unge med funktionsnedsættelser.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Der er en statistisk signifikant forskel på

andelen af elever med hhv. høj og lav generel skoletrivsel mellem elever med og uden psykiske lidelser mv.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af data fra den nationale trivselsmåling og udvalgte diagnoser i Landspatientregistret.

Figur B1.2.

Self-efficacy blandt elever i 4.-9. klasse fordelt på udvalgte psykiske funktionsnedsættelser,

2022/2023.

Pct.

100

Psykiske lidelser mv.

Lav

Middel

Høj

Ingen psykiske lidelser

Anm.: Funktionsnedsættelser/diagnosegrupper opgøres på baggrund af diagnoser (aktions- og/eller bidiagnoser), der er registreret i Landspatientsregisteret

(LPR) ifm. kontakt til somatiske og/eller psykiatriske sygehusafdelinger t.o.m. 2022. Opgørelserne omfatter ikke diagnoser, der måtte være stillet i primærsek-

toren, fx af privatpraktiserende psykiatere. Opgørelsen af psykiske lidelser mv. omfatter diagnoser inden for psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, udviklings-

forstyrrelser samt autismespektrumforstyrrelser som defineret i Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresultater og -mønstre

for børn og unge med funktionsnedsættelser.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Der er en statistisk signifikant forskel på

andelen af elever med hhv. høj og lav self-efficacy mellem elever med og uden psykiske lidelser mv. Kategoriseringen af self-efficacy følger opdelingen i Ottosen,

M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce S. B., & Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.

København. VIVE - Det

Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af data fra den nationale trivselsmåling og udvalgte diagnoser i Landspatientregistret.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Bilag 1. Sammenhæng mellem udvalgte psykiske funktionsnedsættelser og trivsel

Figur B1.3.

Elevfællesskab blandt elever i 4.-9. klasse fordelt på udvalgte psykiske funktionsnedsættelser,

2022/2023.

Pct.

100

Psykiske lidelser mv.

Middel og lav

Høj

Ingen psykiske lidelser

Anm.: Funktionsnedsættelser/diagnosegrupper opgøres på baggrund af diagnoser (aktions- og/eller bidiagnoser), der er registreret i Landspatientsregisteret

(LPR) ifm. kontakt til somatiske og/eller psykiatriske sygehusafdelinger t.o.m. 2022. Opgørelserne omfatter ikke diagnoser, der måtte være stillet i primærsek-

toren, fx af privatpraktiserende psykiatere. Opgørelsen af psykiske lidelser mv. omfatter diagnoser inden for psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, udviklings-

forstyrrelser samt autismespektrumforstyrrelser som defineret i Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresultater og -mønstre

for børn og unge med funktionsnedsættelser.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Der er en statistisk signifikant forskel på

andelen af elever med højt elevfællesskab mellem elever med og uden psykiske lidelser mv.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af data fra den nationale trivselsmåling og udvalgte diagnoser i Landspatientregistret.

Figur B1.4.

Social kompetence blandt elever i 4.-9. klasse fordelt på udvalgte psykiske funktionsnedsættel-

ser, 2022/2023.

Pct.

100

Psykiske lidelser mv.

Meget lav

Lav

Middel

Ingen psykiske lidelser

Høj

Anm.: Funktionsnedsættelser/diagnosegrupper opgøres på baggrund af diagnoser (aktions- og/eller bidiagnoser), der er registreret i Landspatientsregisteret

(LPR) ifm. kontakt til somatiske og/eller psykiatriske sygehusafdelinger t.o.m. 2022. Opgørelserne omfatter ikke diagnoser, der måtte være stillet i primærsek-

toren, fx af privatpraktiserende psykiatere. Opgørelsen af psykiske lidelser mv. omfatter diagnoser inden for psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, udviklings-

forstyrrelser samt autismespektrumforstyrrelser som defineret i Mortensen, N. P., Andreasen, A. G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresultater og -mønstre for

børn og unge med funktionsnedsættelser.

København. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Der er en statistisk signifikant forskel på

andelen af elever med hhv. høj og lav social kompetence mellem elever med og uden psykiske lidelser mv.

Kilde: Trivselskommissionens egne beregninger på baggrund af data fra den nationale trivselsmåling og udvalgte diagnoser i Landspatientregistret.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering

Sammenhæng mellem udvalgte psykiske funktionsnedsættelser og trivsel

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Orientering om Trivselskommissionens afrapportering