BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del Bilag 100
Offentligt

C:\Users\b120214\AppData\Local\Templafy\AddIns\WordVsto\d38b76cc-5f84-4db0-bd88-6dec0c11a083.jpeg

Børne- og 2024

December Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25

BUU Alm.del - Bilag 100

Offentligt

Beslutningsgrundlag

Ekspertgruppe for

Fagfornyelsen

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag36

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Indhold

Forord

Læsevejledning

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

5.1

5.2

Baggrund for anbefalinger til folkeskolens fagplaner

Ekspertgruppens opgave

Ekspertgruppens medlemmer

Politiske pejlemærker

Ekspertgruppens arbejde

Sammenhæng mellem folkeskolens formål og fagplaner

Folkeskolens formål som afsæt for fagplaner – en didaktisk treklang

Overordnede didaktiske principper - faglig fornyelse i undervisningen

Fra intentioner til format for fagplaner

Format for folkeskolens fagplaner

Afsnit i format for folkeskolens fagplaner

Almen del

Fagets formål

Fagets karakter

Fagets indhold

Undervisning og evaluering

Øvrige anbefalinger om folkeskolens fagplaner

Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og vejledende materiale

Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og prøver og test

Sammenhæng mellem folkeskolens fagplaner og læremidler

Anbefalinger om tværgående elementer

Anbefalinger om (digital) teknologiforståelse

Anbefalinger om specialundervisningstilbud og fagplaner

Videre tilrettelæggelse af Fagfornyelsen

Anbefalinger til den videre tilrettelæggelse af Fagfornyelsen

Anbefalinger til udviklingsprogram

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Forord

Hermed præsenteres anbefalingerne til folkeskolens nye fagplaner.

Fagplaner udgør grundlaget for skolens virke og dannelsesopgave. Tilsammen beskriver fa-

gene det dannelsesindhold, den kommende generation skal møde i undervisningen. Det er

gennem skolens fag, at eleverne får mulighed for at gøre sig faglige erfaringer og udvikle en

faglig kunnen, der får betydning for deres dannelsesvej.

Samtidig er fagplanerne med til at udvikle undervisningen og dermed skabe en faglig forny-

else, hvor eleverne kan engagere og fordybe sig i fagene på mangfoldige måder – praktisk,

kreativt, skabende, abstrakt og teoretisk. Hvor eleverne er aktive og medskabende, og hvor

fællesskabet er det naturlige udgangs- og omdrejningspunkt. Dét har vi haft for øje, da for-

matet for de nye fagplaner skulle udvikles.

Fagplanerne danner rammen om fagene, men betydning får de først, når de gøres levende i

undervisning og bliver afsæt for et frugtbart samarbejde mellem lærerne, skolelederne, ele-

verne og forældrene. Vi har derfor tilstræbt at skrive vores anbefalinger med et blik for den

skolevirkelighed og den skolehverdag, som reelt set er med til at gøre fagene levende og

nærværende.

Det har været en fornøjelse at få lejlighed til at bidrage til dette arbejde og at være i dialoger

med fagfolk, elever og interessenter på skolens område. At opleve det brede og store enga-

gement for at bidrage til at udvikle nye fagplaner har gjort indtryk.

De mange faglige stemmer har fyldt meget i vores arbejde og været inspirerende og beri-

gende. De har peget på centrale faglige pointer, aktuelle erfaringer fra skolens verden, mulig-

heder, myter, knaster og udfordringer. Alt sammen noget som har bidraget til, at vi har kunnet

formulere anbefalingerne så relevante som muligt. Stor tak til alle, som har bidraget.

Om det nye format for de kommende fagplaner får succes, vil først for alvor vise sig, når for-

matet har fået konkret indhold og er blevet en del af folkeskolens hverdag.

Vi håber, at dette beslutningsgrundlag kan danne afsæt for flere meningsfulde dialoger om

skolens fag og ikke mindst være afsæt for en reel faglig fornyelse i skolen.

Ekspertgruppe for Fagfornyelsen: Alexander von Oettingen (forperson), Lise Tingleff Nielsen (for-

person), Ane Qvortrup, Dennis Hornhave, Helle Bjerg, Ida Geertz-Jensen, Lene Tanggaard, Peter

Staun Kastholm og Thomas Illum Hansen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Læsevejledning

Baggrund for anbefalinger til folkeskolens fagplaner

præsenterer baggrunden for

udarbejdelse af anbefalingerne, herunder ekspertgruppens opgave og medlemmer.

Sammenhæng mellem folkeskolens formål og fagplaner

beskriver ekspertgrup-

pens anbefalinger i forhold til, hvordan der kan skabes en tydelig sammenhæng mel-

lem folkeskolens formål og de enkelte fagplaner.

Format for folkeskolens fagplaner

indeholder ekspertgruppens anbefalinger til et

enkelt format for fagplaner.

Øvrige anbefalinger om folkeskolens fagplaner

indeholder ekspertgruppens an-

befalinger til sammenhængen mellem fagplaner og vejledende materialer, test og

prøver, læremidler, tværgående elementer og specialundervisningstilbud.

Anbefalinger til tilrettelæggelse af Fagfornyelsen

præsenterer ekspertgruppens

anbefalinger til den videre tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og anbefalinger til at

kvalificere tilrettelæggelse og gennemførsel af et udviklingsprogram.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

1. Baggrund for anbefalinger til

folkeskolens fagplaner

Folkeskoleforligskredsen er enig om, at folkeskolens nuværende læreplaner (Fælles Mål) skal

erstattes af mere enkle planer for folkeskolens fag. Derfor er det besluttet at igangsætte Fag-

fornyelsen, som en del af den politiske aftale om

Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og for-

dybelse

fra marts 2024.

De nye læreplaner (folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens formål og fagenes

indhold er omdrejningspunktet for skolens undervisning.

I 2024 nedsatte børne- og undervisningsministeren derfor en ekspertgruppe for Fagfornyelsen

med et delt formandskab og i alt ni medlemmer.

Ekspertgruppen har været sekretariatsbetjent af et fælles sekretariat med Børne- og Under-

visningsministeriet og parterne i Sammen om Skolen.

1.1 Ekspertgruppens opgave

Ekspertgruppen har fået til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag til ministeren og fol-

keskoleforligskredsen med afsæt i politisk besluttede pejlemærker, jf. afsnit 1.3.

Ekspertgruppens beslutningsgrundlag indeholder anbefalinger til:



Et enkelt format for folkeskoles fagplaner

Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og vejledende materiale

Om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer fortsat skal indgå i

fagplanerne og i givet fald hvordan

Sammenhængen mellem indholdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og

prøver

Sammenhæng mellem folkeskolens fagplaner og læremidler, herunder hvordan der

kan opnås en bedre balance mellem analoge og digitale læremidler

Tilrettelæggelse og gennemførsel af et udviklingsprogram

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

1.2 Ekspertgruppens medlemmer

Ekspertgruppe for Fagfornyelsen



Alexander von Oettingen, rektor, UC Syd (forperson)

Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsin-

stitut (forperson)

Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet

Dennis Hornhave, undervisnings- og udviklingsansvarlig hos Skoletjenesten

Kolding/Kolding Stadsarkiv

Helle Bjerg, skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune

Ida Geertz-Jensen, formand for folkeskolesektionen, Dansklærerforeningen,

lærer, Slotsparkens Friskole, Jægerspris

Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor, Aalborg

Universitet

Peter Staun Kastholm, direktør, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannel-

ser

Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professi-

onshøjskole

1.3 Politiske pejlemærker

Folkeskoleforligskredsen har fastsat følgende politiske pejlemærker for Fagfornyelsen:

Folkeskolens Fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præ-

cise mål, som skal sikre progression. Det samlede antal af mål må ikke overstige 10 pct. af

de nuværende mål

Folkeskolens Fagplaner skal beskrive fagets kernestof og understøtte, at eleverne stilles

lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde

Folkeskolens Fagplaner skal være skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog, som un-

derstøtter plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske

anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1

Folkeskolens Fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og

færdigheder samt den endelige afslutning af faget

Folkeskolens Fagplaner skal udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter,

eksperter og praktikere

Folkeskolens Fagplaner skal udarbejdes og implementeres i sammenhæng med et udvik-

lingsprogram.

1.4 Ekspertgruppens arbejde

Ekspertgruppen har i sit arbejdet taget udgangspunkt i de politiske pejlemærker og samtidig

inddraget aktuel viden om og konkrete erfaringer med læreplaner og skolens undervisning i

fagene, herunder særligt den viden og de erfaringer som gruppen repræsenterer. Undervejs

har ekspertgruppen suppleret med væsentlige indsigter fra andre fagpersoner.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Ekspertgruppen har derudover været i løbende dialog med og modtaget input fra skolens in-

teressenter og centrale aktører; lærere, børnehaveklasseledere, elever, skoleledere og kommu-

nale repræsentanter, interesseorganisationer m.fl. Denne dialog har i høj grad været med til at

kvalificere ekspertgruppens formulering af både intentioner og konkrete anbefalinger.

Ønsker til fagplaner: Centrale pointer fra inddragelsesaktiviteter



Færre mål og bedre anvendelighed af fagplaner i forhold til arbejdet med

undervisningen

Tydelig sammenhæng mellem folkeskolens formål og fagene

Tydeligt elevperspektiv og fokus på elevinddragelse

Fokus på at styrke fællesskab i skolen og i undervisningen

Didaktiske principper som understøtter refleksioner over undervisningstilret-

telæggelse

Undervisning med plads til fagets praktiske sider, variation og differentiering

Fokus på fag og samarbejde på tværs af fag (tværfaglighed)

Fokus på elevernes retssikkerhed

Genkendelighed i formatet på tværs af fag

En enkel, visuelt indbydende og overskuelig fagplan

Fokus på fortsat inddragelse af skolens interessenter og centrale aktører i

det videre arbejde med at udvikle og anvende de nye fagplaner i skolen.

Inddragelse i løbet af ekspertgruppens arbejde

Ekspertgruppen har undervejs i arbejdet prioriteret inddragelse af centrale aktører i

og omkring skolen meget højt. Det har blandt andet afspejlet sig i, at formandskab

og medlemmer har haft en omfattende dialog og sparring med:



Lærere (bl.a. via lærerpanel, medlemsmøder i DLF, de faglige foreninger)



Elever

Skolelederpanel

Fagdidaktisk sparringsgruppe

Forskere

Frie grundskolers foreninger

Professionshøjskoler og CFU’er

Interessenter

Parterne i Sammen om Skolen.

Aktiviteter:



Forskerseminar



Workshops med fagdidaktiske eksperter

Skolebesøg

Deltagelse i en række arrangementer: Uddannelsesdebatten, medlemsmø-

der i DLF, KL’s Folkeskolekonference, kick-off for fagudvalg, Børnerådets års-

konference



Spørgeskema til lærere og elever på samtlige grundskoler.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

2. Sammenhæng mellem folkeskolens

formål og fagplaner

Dette kapitel beskriver ekspertgruppens anbefalinger i forhold til, hvordan der kan skabes en

tydelig sammenhæng mellem folkeskolens formål og de enkelte fagplaner. Kapitlet beskriver

samtidig de intentioner, som ligger bag ekspertgruppens anbefalinger.

2.1 Folkeskolens formål som afsæt for fagplaner – en

didaktisk treklang

Ekspertgruppen har fået til opgave at udarbejde et format for folkeskolens fagplaner, som

tegner en rød tråd fra folkeskolens formål til de enkelte fags formål og indhold. En sådan rød

tråd vil tydeliggøre, at skolens fag ikke bare er fag, der skal læres. De repræsenterer centrale

dannelsesnøgler, som både bidrager til at låse en faglig verden op for eleverne og samtidig

inviterer til deltagelse i fællesskaber.

Folkeskolens formålsparagraf

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og

færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære

mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for an-

dre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med na-

turen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, for-

dybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne

muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og

pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget

af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

For at fagplanerne kan bidrage til at realisere folkeskolens formål, mener ekspertgruppen, at

det er afgørende, at fagplanerne giver eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med og

fordybe sig i det udsnit af verden, som fagene – både hver for sig og tilsammen – åbner for

eleverne. Eleverne skal således have mulighed for både at udvikle

engagement, kundskaber og

myndighed.

Ekspertgruppen har valgt at beskrive elevernes engagement, kundskaber og myndighed som

en didaktisk treklang for elevernes dannelse.

Den didaktiske treklang knytter an til folkeskolens

formål ved at minde om, at fagplanerne netop skal sigte mod en undervisning, hvor eleverne

både kan udvikle interesse og engagement, opbygge centrale kundskaber og færdigheder

samt blive i stand til at tage stilling og handle myndigt. En sådan undervisning må nødvendig-

vis også handle om at danne og udvikle elevernes deltagelse i fællesskabet – i undervisningen,

i klassen, i skolen og i samfundet. Ved at synliggøre dette brede og dybe formål med fagene

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

vil fagplanerne pege mod en undervisning, hvor både dannelse og forberedelse til videre ud-

dannelse er i fokus.

2.1.1

Ekspertgruppen anbefaler, at en didaktisk treklang – elevernes engagement, kundskaber og

myndighed – indgår i udviklingen af fagplaner som en grundlæggende forståelse af,

hvordan fagene kan bidrage til folkeskolens formål

Figur 1: En didaktisk treklang for elevernes dannelse

Elevernes engagement, kundskaber og myndighed som en forståelse af, hvordan fagene

kan bidrage til folkeskolens formål

Elevernes engagement:

De nye fagplaner skal afspejle, at elevernes engagement og interes-

seudvikling både er en forudsætning for undervisning og samtidig en væsentlig del af under-

visningens formål og mål. Det understreges af folkeskolens formålsparagraf stk. 2, som frem-

hæver betydningen af, at undervisningen giver mulighed for ”oplevelse,

fordybelse og virke-

lyst”.

Eleverne skal med udgangspunkt i deres egne oplevelser og interesser – hver for sig og

som en del af et fællesskab – engageres af og engagere sig i fagene. Det kan oplagt være

gennem både praktiske og skabende aktiviteter og gennem mere abstrakte eller teoretiske

aktiviteter. Sigtet er, at eleverne skal udvikle et dybere fagligt

engagement,

som giver dem ”til-

lid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”

(folkeskolens formålspara-

graf stk. 2).

Elevernes kundskaber:

De nye fagplaner skal beskrive de centrale kundskaber og færdighe-

der, som eleverne skal tilegne sig. Folkeskolens formålsparagraf stk. 1 understreger, at ele-

verne skal gives ”kundskaber

og færdigheder”,

som fremmer deres ”alsidige

udvikling”.

At til-

egne sig faglige

kundskaber

betyder, at eleverne både skal kende til og være fortrolig med det

faglige område, gøre sig erfaringer med faget på forskellige måder og udøve faglighed gen-

nem praktisk kunnen. Eleverne skal altså blive i stand til at anvende deres kundskaber – herun-

der opnå konkrete praktiske færdigheder – til at handle indsigtsfuldt i relevante sammen-

hænge både i skolen og uden for skolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Elevernes myndighed:

De nye fagplaner skal være kendetegnet ved et udvidet perspektiv på

elevernes myndighed, stillingtagen og deltagelse. Elevernes myndighed bliver berørt i folke-

skolens formålsparagraf stk. 1 og 3, som fremhæver, at skolen skal bidrage til, at eleverne ud-

vikler sig alsidigt og kan indgå i et reflekteret og ansvarligt samspil med egen kultur, med an-

dre kulturer og med naturen og fremme deres deltagelse, medansvar, åndsfrihed og demo-

kratiske dannelse. At blive

myndig

betyder at kunne tage kritisk stilling, træffe selvstændige

beslutninger og handle ansvarligt. Det handler således ikke kun om demokrati og åndsfrihed;

det handler også om at udvikle fantasi, at tænke og skabe – alene og sammen med andre. Det

handler om at udvikle sig alsidigt og opnå tillid til, at man kan udtrykke sig, resonere og

handle.

2.2 Overordnede didaktiske principper - faglig fornyelse

i undervisningen

Hvis eleverne i tråd med folkeskolens formål skal udvikle

engagement, kundskaber og myndig-

hed,

skal fagplanerne sigte mod en undervisning i fagene, hvor eleverne får mulighed for at

udvikle netop dette. Det kræver en fortsat udvikling af skolens undervisning i fagene – en fag-

lig fornyelse. Ekspertgruppen beskriver her sine anbefalinger til, hvilke udvalgte overordnede

didaktiske principper, der i særlig grad bør karakterisere en sådan fornyelse af undervisningen.

Principperne er netop overordnet formuleret og skal omsættes både i de enkelte fagplaner og

lokalt i den konkrete undervisning.

2.2.1

Ekspertgruppen anbefaler, at der sættes fokus på de overordnede didaktiske principper

med særlig betydning for den undervisning, som de nye fagplaner skal sigte mod

Undervisning, der inviterer eleverne til faglig fordybelse

De nye fagplaner skal skabe rammer for at tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne fordy-

ber sig i fagets indholdsområder (kernestof) – både i de enkelte fag og på tværs af fag. Ele-

verne skal for sig selv og sammen med andre fordybe sig i faglige spørgsmål, erfaringer og

erkendelser. Det er med til at understøtte elevernes faglige engagement og give dem mulig-

hed for at udvikle væsentlige kundskaber – herunder konkrete praktiske færdigheder.

Undervisning, hvor eleverne arbejder praksisorienteret og virkelighedsnært

De nye fagplaner skal understøtte lærernes arbejde med at planlægge, gennemføre og ud-

vikle en undervisning, hvor eleverne opnår faglige erfaringer og erkendelser gennem prakti-

ske, anvendelsesorienterede og skabende aktiviteter. Eleverne skal i læringsmiljøer i og uden

for skolen have mulighed for at gøre sig erfaringer med den praktiske relevans af fagets ker-

nestof. Herved kan elevernes forskellige erfaringer og forudsætninger bringes i spil, og de får

mulighed for at udvikle engagement og faglige kundskaber, som kan anvendes i andre sam-

menhænge.

Undervisning, hvor eleverne inddrages og har medbestemmelse

De nye fagplaner skal understøtte, at eleverne inddrages i forhold til beslutninger om under-

visningens planlægning, gennemførsel og udvikling. Lærerne har det overordnede ansvar og

skal samarbejde med eleverne om valg af indhold og arbejdsformer samt inddrage elevernes

erfaringer og perspektiver aktivt i undervisningen. Den konkrete inddragelse er med til at

styrke elevernes engagement i undervisningen og klassefællesskabet og bidrager til at åbne

flere muligheder for at deltage i arbejdet med det faglige indhold.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Undervisning, hvor eleverne inviteres ind i forskellige faglige og sociale fællesskaber

De nye fagplaner skal sætte rammerne for en undervisning, der tager afsæt i og imødekom-

mer elevernes forskellige styrker, ressourcer og forudsætninger. Sigtet er, at alle elever skal

møde en undervisning, hvor de på forskellig vis kan deltage og bidrage til både faglige og so-

ciale fællesskaber.

2.3 Fra intentioner til format for fagplaner

Her præsenteres anbefalinger, som ekspertgruppe anser for væsentlige i forhold til at kunne

omsætte de ovenfor beskrevne intentioner til et konkret format for fagplaner.

2.3.1

Ekspertgruppen anbefaler, at en almen del skal give fælles retning og forståelse af

intentioner på tværs af alle fagplaner

Ekspertgruppen anbefaler, at der udvikles en fælles almen del for alle folkeskolens fagplaner.

Formålet med en almen del er at introducere de centrale begreber (for eksempel kernestof),

didaktisk treklang samt de overordnede didaktiske principper. Den almene del skal således bi-

drage til at tydeliggøre sammenhængen mellem folkeskolens formålsparagraf, fagplanerne og

den undervisning, eleverne skal møde i folkeskolen, (jf. afsnit 2.1).

Den almene del er målrettet lærere, pædagoger og ledere i skolen, som er den primære mål-

gruppe, der skal arbejde med fagplanerne. Den almene del vil indgå som indledningen til hver

fagplan (jf. anbefaling 3.2.1) og vil dermed være bindende. Der knyttes derudover en vejle-

dende tekst til den almene del.

Den almene del vil kunne udgøre et centralt omdrejningspunkt i skolens dialog med forældre

om undervisningen.

2.3.2

Ekspertgruppen anbefaler, at fagplaner skal sætte retning og invitere til didaktiske og

pædagogiske drøftelser

Fagplaner er både et fagligt grundlag og lærernes didaktiske arbejdsredskab. De skal derfor

være tydelige og rammesættende for undervisningens indhold og samtidig invitere til pæda-

gogiske og didaktiske drøftelser lærerne imellem, så undervisningen hele tiden udvikles og

bliver så relevant for den aktuelle elevgruppe som muligt.

2.3.3

Ekspertgruppen anbefaler, at fagplaner skal være lettilgængelige og overskuelige

De nye fagplaner skal være kortfattede og formuleres i et sprog, der gør dem anvendelige for

skolens lærere. Fagplanernes visuelle udtryk skal prioriteres højt, så layout og grafik er med til

at gøre dokumentet indbydende, overskueligt og anvendeligt.

2.3.4

Fra fagplaner til praksis

Det er væsentligt for ekspertgruppen at betone, at fagplanerne kan spille en positiv rolle i den

lokale udvikling af undervisning og pædagogisk praksis. Men nye fagplaner skaber ikke i sig

selv faglig fornyelse, fordybelse, praktisk undervisning eller styrket elevinddragelse. Det er

skolens ledelse, lærere, pædagoger og elever, der giver fagplanerne liv og didaktisk mening i

hverdagen. I den forstand forudsætter Fagfornyelsen omfattende skoleudvikling. For at sikre

at fagplanerne bliver så relevante og meningsfulde som muligt, er det vigtigt, at den fortsatte

udvikling af fagplanerne – og realisering af intentionerne i Fagfornyelsen i det hele taget –

sker gennem en omfattende inddragende udviklingsproces. Det gælder særligt i forhold til

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

skolens elever, skolens lærere, pædagoger og ledere og i forhold til folkeskolens parter.

Denne pointe adresseres særligt i kapitel 5.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

3. Format for folkeskolens fagplaner

Dette kapitel indeholder ekspertgruppens anbefalinger til et enkelt format for folkeskolens

fagplaner. Formatet bygger på den forståelse og de intentioner med fagplanerne, der er præ-

senteret i kapitel 2.

3.1 Afsnit i format for folkeskolens fagplaner

3.1.1

Ekspertgruppen anbefaler, at de nye fagplaner indeholder nedenstående afsnit

Fagplan

Almen del: 1-2 sider

Fagets formål: �½-1 side

Fagets karakter: 1-1�½ side

Fagets indhold: 4-8 sider

Undervisning og evaluering: 1-2 sider

Fagplanen for hvert fag skal rammesætte undervisningen i faget og pege frem mod fagets un-

dervisningsvejledning. Fagplanen skal opleves som et sammenhængende hele. Der vil derfor

være stor opmærksomhed på at skabe sammenhæng på tværs af de forskellige afsnit.

Fagplanen for hvert fag er den bindende ramme for undervisningen i faget. Fagplanerne vil

indgå i en bekendtgørelse. Alle afsnit beskrevet nedenfor i kapitel 3 vil indgå i fagplanen og

dermed være bindende. Ekspertgruppen foreslår, at der skal være en undervisningsvejledning

til hvert fag, der blandt andet udfolder indholdet i fagplanen (jf. anbefaling 4.1.1).

3.2 Almen del

3.2.1

Ekspertgruppen anbefaler, at den almene del for folkeskolens fagplaner indgår som

indledning til hver fagplan

Den almene del skal bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem folkeskolens formåls-

paragraf, fagplanerne og den undervisning, eleverne skal møde. Den almene del vil indgå som

indledningen til alle fagplaner (jf. anbefaling 2.3.1). Den almene del skal fremstå tydeligt som

en indgang til fagplanerne, for eksempel fremhævet via layout.

Afsnittet ”Almen del” vil fylde ca. 1-2 normalsider.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

3.3 Fagets formål

3.3.1

Ekspertgruppen anbefaler, at afsnittet ’Fagets formål’ skal sætte retning for faget og give

et kort og præcist svar på fagets ’hvorfor’

I afsnittet beskrives, hvad undervisningen i faget overordnet sigter mod, og hvordan netop

dette fag bidrager til at løfte den samlede opgave med elevernes faglige og alsidige udvikling

og dannelse, som er beskrevet i folkeskolens formål.

Afsnittet ’Fagets formål’ vil fylde ca. �½-1 normalside.

’Fagets formål’ indeholder dels et fagformål og dels en kort tekst, der udfolder de centrale

tanker i fagformålet med fokus på, hvad fagets centrale dannelsesopgave er i lyset af folke-

skolens formålsparagraf og formålets betydning for undervisningen i faget. Afsnittet vil di-

rekte eller indirekte give svar på nedenstående spørgsmål:



Hvad fokuserer faget på i verden?



Hvordan bidrager faget til elevernes

myndiggørelse?



Hvordan

engagerer

faget eleverne i et møde med verden?



Hvordan bidrager faget til elevernes

kundskaber?

3.4 Fagets karakter

3.4.1

Ekspertgruppen anbefaler, at afsnittet ’Fagets karakter’ skal give en introduktion til det fag,

som eleverne møder i skolen

I afsnittes beskrives faget og dets måder at forstå, undersøge og fremstille et bestemt udsnit

af fænomener og problemer i verden på, samt de typer af erkendelser, fortrolighed og me-

string, som faget har til formål at fremme hos eleverne.

Afsnittet ’Fagets karakter’ vil fylde ca. 1-1�½ normalside.

Skolens fag er forskellige og derfor kan afsnittet ’Fagets karakter’ variere fra fagplan til fag-

plan. Fælles for fagplanernes afsnit om ’Fagets karakter’ er, at det i en sammenhængende

tekst kommer omkring fagets perspektiver og grundforestillinger: Hvilke overordnede per-

spektiver anlægger faget på verden? Hvilke centrale forståelser og indsigter er definerende for

faget? Hvilke fænomener er genstand for fagets erkendelsesinteresser? Hvad er fagets erken-

delses- og arbejdsformer, det vil sige, hvad kendetegner fagets måder at arbejde med fagets

indhold og undersøge fænomener på?

Afsnittet om fagets karakter har en brobyggende funktion mellem ’Fagets formål’ og ’Fagets

indhold’. ’Fagets karakter’ vil helt konkret udfolde fagets formål ved at sætte flere ord og bille-

der på, hvad skolefaget sigter mod og handler om. Samtidig vil afsnittet fungere som en intro-

duktion til næste afsnit i fagplanen, hvor fagets indhold beskrives mere specifikt, samt som af-

sæt for overvejelserne om planlægning, gennemførsel og udvikling af undervisning i sidste af-

snit.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

3.5 Fagets indhold

3.5.1

Ekspertgruppen anbefaler, at afsnittet ’Fagets indhold’ skal udgøre den centrale del af

fagplanen og beskrive fagets kernestof

Afsnittet 'Fagets indhold' skal på en overskuelig måde præsentere fagets

kernestof,

som alle

elever skal arbejde med for at få mulighed for at udvikle

engagement, kundskaber og myndig-

hed.

Afsnittet ’Fagets indhold’ struktureres i en række faglige

indholdsområder,

som beskriver fa-

gets

kernestof,

det vil sige de væsentlige faglige indholdsområder som alle elever i folkeskolen

skal møde og beskæftige sig med i undervisningen. Under hvert indholdsområde angives få

faglige mål,

som skal sætte retning for undervisningen.

Ved at fokusere på fagets kernestof og få faglige mål, bliver det muligt at tydeliggøre sam-

menhængen og progressionen i faget.

Med udgangspunkt i ’Fagets indhold’ har lærerne i samarbejde med kolleger og elever mulig-

hed for at planlægge, gennemføre og udvikle undervisningen samt udvælge det konkrete ind-

hold, som er mest relevant i forhold til den konkrete elevgruppe, herunder mulighed for at

supplere med yderligere stof.

For at understøtte lærernes og børnehaveklasseledernes overblik over fagets indhold og ker-

nestof skal der udarbejdes en overskuelig figur over indholdsområderne i hvert fag og deres

indbyrdes samspil.

Afsnittet ’Fagets indhold’ vil fylde ca. 4-8 normalsider, under hensyntagen til det enkelte fags

kompleksitet, antal klassetrin og minimums- eller vejledende timetal, hvor eksempelvis dansk

og matematik vil fylde mere end de øvrige fag. Det skal være et princip i udviklingen af de nye

fagplaner, at de skal være så kortfattede som muligt. Samtidig er det væsentligt, at fagplanen

afspejler fagets egenart.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Ekspertgruppen mener

Centrale begreber i ’Fagenes indhold’

Kernestof

er de væsentlige faglige

indholdsområder,

som alle elever i folkeskolen

skal møde og beskæftige sig med i undervisningen. I fagplanerne beskrives kerne-

stoffet i form af en række af indholdsområder, som skal sætte rammen for konkrete

valg af indhold i undervisningen.

Faglige mål

er de overordnede forventninger til elevernes alsidige faglige udvikling

og udbytte af undervisningen. I fagplanerne beskrives de faglige mål i form af få,

brede, retningsgivende mål, som skal sætte rammen for lærernes arbejde med at

planlægge, gennemføre og udvikle undervisningen inden for det aktuelle indholds-

område.

Både kernestof og faglige mål beskrives så enkelt som muligt – med blik for elevernes

inddragelse og deres mulighed for at udvikle engagement, kundskaber og myndig-

hed.

3.5.2

Fagets indholdsområder – kernestof

Afsnittet ’Fagets indhold’ præsenterer som nævnt en række indholdsområder, som angiver fa-

gets

kernestof.

Fagene er forskellige, og de faglige indholdsområder i et fag kan derfor have forskellige ud-

tryk og forskellige funktioner på tværs af fag. Det er vigtigt, at det enkelte fag får mulighed for

at udvælge og strukturere, hvad der udgør kernestof i netop dette fag. Af hensyn til en vis

genkendelighed på tværs af fag og et kvalificeret samspil mellem fagene og skolens samlede

virke følger afsnittet en fælles struktur.

Fagets indholdsområder – kernstoffet – beskrives konkret i form af de fænomener, sammen-

hænge i verden, metoder og begreber, der arbejdes med i undervisningen. Kernestof består

således grundlæggende af to typer af indhold:

Fænomenbaseret indhold,

der omfatter de fænomener, som bliver gjort til genstand

for bearbejdning og forståelse i undervisningen, for eksempel ”Vand, luft og vejr” i

natur/teknologi.

Metodisk og teoretisk indhold,

som består af de faglige metoder, teorier og begreber,

faget anvender til at gribe og begribe det fænomenbaserede indhold med, for ek-

sempel ”observationer” og ”fysiologiske forsøg” i natur/teknologi.

Med henblik på at skabe mulighed for faglig fordybelse og udvikling af engagement, kund-

skaber og myndighed skal antallet af indholdsområder og tilhørende mål begrænses.

Der vil være 3-6 indholdsområder i hvert fag, og det skal være et princip for valg af indholds-

områder, at antallet begrænses så meget, som hensynet til en hensigtsmæssig fremstilling af

fagets indhold og sammenhænge tillader.

I hvert fag introduceres de valgte indholdsområder samlet i en

kort indledning,

der beskriver,

hvilke indholdsområder faget er inddelt i, og hvordan de står i forhold til hinanden.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Hvert indholdsområde præsenteres dernæst et ad gangen. Beskrivelsen af indholdsområdet

indledes med en kort beskrivelse af det

faglige sigte.

Det faglige sigte angiver hensigten med

netop dette indholdsområde – på tværs af de klassetrin, hvor der undervises i faget.

Dernæst vil der være en kort

beskrivelse af indholdsområdet for de specifikke trin

(for ek-

sempel 1.-3. klasse). Denne beskrivelse vil sætte flere ord på indholdsområdet og kernestoffet

på trinnet, og den vil vise progressionen fra trin til trin.

Derudover vil der for hvert trin også være få

faglige mål

for indholdsområdet. Faglige mål er

udfoldet nedenfor.

3.5.3

Faglige mål

I de nye fagplaner indgår få faglige mål for hvert trin inden for indholdsområdet. En kort defi-

nitionen af mål fremgår i boksen ovenfor, og i boksen nedenfor er ekspertgruppens forståelse

af faglige mål udfoldet.

Der udarbejdes 1-2 faglige mål for hvert indholdsområde for hvert af de trin (for eksempel 1.-

3. klasse), som faget løber over.



Eksempel 1: Fag fra 1.-9. klasse:

Faget løber over alle tre trin (1.-3., 4.-6. og 7.-9.

klasse) og har fx fem indholdsområder. Der vil derfor optræde i alt 15-30 faglige mål.

Eksempel 2: Fag fra 7.-9. klasse:

Faget løber over et trin og har for eksempel fire ind-

holdsområder. Der vil derfor optræde 4-8 faglige mål.

Det er et gennemgående princip, at antallet af mål i hvert fag skal begrænses mest muligt.

Samtidig skal det enkelte fag beskrives på en meningsfuld måde for lærerne og børnehave-

klasselederne. Særligt for store fag som eksempelvis dansk og matematik kan der være behov

for flere indholdsområder end i mindre fag. Der skal være en særlig opmærksomhed på, at

der ikke opstilles for mange mål. Dette kan eksempelvis opnås ved kun at opstille ét mål per

indholdsområde i nogle fag.

Jf. de politiske pejlemærker for Fagfornyelsen, må fagenes samlede antal mål ikke overstige 10

procent af de nuværende mål i Fælles Mål.

Ekspertgruppen mener

Sammenhængende og billeddannende faglige mål

Formålet med de faglige mål er at rammesætte og understøtte lærerens faglige og

didaktiske arbejde med at planlægge, gennemføre og udvikle en undervisning, der

giver eleverne mulighed for at udvikle fagligt

engagement, kundskaber og myndighed.

De faglige mål skal således sætte retning for lærernes arbejde med at tilrettelægge

skoleårets undervisning og de konkrete undervisningsforløb, herunder formulere

konkrete forventninger til elevernes alsidige faglige udvikling og udbytte af undervis-

ningen.

Ekspertgruppen vil fremhæve særligt to væsentlige forhold ved de faglige mål, som

bidrager til at udvikle elevernes faglige

engagement, kundskaber og myndighed

som adskiller sig fra den nuværende læreplans målbeskrivelse:

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag



For det første skal de faglige mål være

tæt koblet til det faglige indhold,

og skal

fremstå som

sammenhængende

billeddannende målbeskrivelser.

Dette bety-

der, at målene formuleres som en kort prosatekst, der kan give læreren billeder

på, hvad målene indebærer. Målene skal være enkle og skrevet i et letforståeligt

sprog.



For det andet skal de faglige mål sammen med korte beskrivelser af indholdsom-

råderne i faget,

kvalificere lærerens konkrete indholdsvalg

og det

løbende arbejde

med at omsætte og konkretisere de faglige forventninger

på måder, som skaber

plads til elevernes forskellige forudsætninger, behov og potentialer. Målene skal

således udtrykke overordnede faglige forventninger, som eleverne kan møde og

imødekomme på forskellige måder.

Eksempel på fagligt mål

De konkrete faglige mål i fagplanerne skal udvikles af de nedsatte fagudvalg for de

enkelte fag. Nedenfor har ekspertgruppen formuleret et eksempel på et fagligt mål,

der alene skal illustrere, hvad ekspertgruppen forstår som et sammenhængende og

billeddannende fagligt mål.

Dansk, Fortolkning: Fagligt mål efter 3. klassetrin:



Eleverne har en nysgerrig, legende og skabende tilgang til tekster og kan en-

gagere sig i dialog om og undersøgelse af forskellige typer af tekster. De har

gjort sig erfaringer med, at teksterne kan bruges på flere måder og åbner for

forskellige typer af sanselige oplevelser og eksistentielle temaer. Eleverne kan

sætte ord på og forholde sig til teksterne i relation til deres eget og andres liv.

3.6 Undervisning og evaluering

3.6.1

Ekspertgruppen anbefaler, at afsnittet ‘Undervisning og evaluering’ skal beskrive de

væsentligste pejlemærker i forhold til undervisning og evaluering

Afsnittet ‘Undervisning og evaluering’ skal være med til at understøtte de lokale pædagogiske

og didaktiske refleksioner over, hvordan undervisningen i det konkrete fag planlægges, gen-

nemføres og udvikles for bedst muligt at bidrage til at udvikle elevernes

engagement, kund-

skaber

myndighed.

I afsnittets første del beskrives perspektiver i forhold til undervisning i faget. Anden del beskri-

ver fagets tilgang til løbende formativ evaluering, og sidste del indeholder beskrivelser vedrø-

rende arbejdet med eventuelle test og prøve(r).

Afsnittet ’Undervisning og evaluering’ vil fylde ca. 1-2 normalsider.

3.6.1.1

Undervisning i faget

Første del af afsnittet præsenterer fagets tilgang til undervisningen via tre perspektiver:

Didaktiske overvejelser og principper:

Det beskrives her, hvad der på baggrund af fagets gen-

standsfelt, indhold samt erkendelses- og arbejdsformer kendetegner en undervisning, der

fremmer de typer erkendelser, fortrolighed og mestring, som faget er sat i verden for at frem-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

kalde hos eleverne. Desuden beskrives, hvad de overordnede didaktiske principper i den al-

mene del bør have af implikationer for planlægning, gennemførsel og udvikling af undervis-

ning i faget. Der skal her være særligt blik for, at eleverne skal have mulighed for at udvikle

engagement, kundskaber og myndighed

(jf. afsnit 2.1) gennem en undervisning, som afspejler

og omsætter de overordnede didaktiske principper (jf. afsnit 2.2) på en fagligt relevant måde:



Undervisning, der inviterer eleverne til faglig fordybelse

Undervisning, hvor eleverne kan arbejde praksisorienteret og virkelighedsnært

Undervisning, hvor eleverne inddrages og har medbestemmelse

Undervisning, hvor eleverne inviteres ind i forskellige faglige og sociale fællesskaber.

Tværgående emner og problemstillinger:

Det beskrives her overordnet, kort og eksemplifice-

rende, hvordan der inden for fagets indholdsområder og i samarbejde med andre fag, kan ar-

bejdes med udvalgte tværgående emner og problemstillinger, og hvordan dette kan bidrage

til at styrke elevernes engagement, udbygge og nuancere deres tilegnelse af fagets tanke-

gange og kundskaber samt fremme deres myndiggørelse.

Specialundervisning i faget:

De didaktiske overvejelser og principper gælder for al undervis-

ning – også specialundervisningen. Det beskrives her kort og overordnet, at det skal overvejes,

hvordan der kan arbejdes med indholdsområder og faglige mål inden for det enkelte fag på

en måde, der bedst muligt understøtter elever med særlige behovs deltagelse i og udbytte af

undervisningen på lige fod med andre elever, herunder evt. behov for tilpasninger. Der skal

særligt fokuseres på, hvordan eleverne understøttes med afsæt i deres ressourcer, og hvordan

der skabes deltagelsesmuligheder for alle elever.

3.6.1.2

Løbende evaluering i faget

Anden del af afsnittet beskriver den løbende evaluering med fokus på formativ evaluering og

løbende feedback i undervisningen.

I afsnittet beskrives kort og overordnet, med afsæt i fagets formål og indhold, hvordan arbej-

det med den

løbende evaluering

– både evaluering af undervisningen og evaluering af elever-

nes alsidige faglige udvikling og udbytte af undervisningen – kan tilrettelægges på en måde

som kvalificerer udviklingen af undervisningen og fremmer elevernes deltagelse i og udbytte

af undervisningen. For eksempel gennem feedback og tilpasning af støtte og ressourcer.

3.6.1.3

Test og prøver i faget

I det omfang, der er obligatoriske test og prøver i faget, indeholder tredje del af afsnittet be-

skrivelser af samspillet mellem disse og faget, herunder særligt hvordan de kan tilrettelægges

og anvendes på en måde, der støtter op om og kvalificerer undervisningen i faget.

Hvis der er

Folkeskolens Nationale Færdighedstest

i faget, beskrives det kort i relation til fagets

formål og indhold, hvilke indholdsområder, færdigheder og kundskaber, det er relevante at

have fokus på, når disse test anvendes, som et blandt mange bidrag, til lærernes løbende eva-

luering og overvejelser om planlægning, gennemførsel og udvikling af undervisningen.

Hvis der er

prøve(r)

i faget, beskrives de(n) kort i relation til fagets formål og indhold, og hvor-

dan informationer fra prøverne kan bidrage til videreudvikling af undervisningen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

4. Øvrige anbefalinger om

folkeskolens fagplaner

Dette kapitel indeholder ekspertgruppens anbefalinger:



Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og vejledende materiale

Sammenhængen mellem indholdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og

prøver

Sammenhæng mellem folkeskolens fagplaner og læremidler, herunder hvordan der

kan opnås en bedre balance mellem analoge og digitale læremidler

Om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer fortsat skal indgå i

fagplanerne og i givet fald hvordan

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

Brug af fagplaner i specialundervisningstilbud.

4.1 Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og

vejledende materiale

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal give anbefa-

linger til sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og vejledende materiale.

Ekspertgruppen er optaget af at understøtte omsætningen af fagplanen i praksis med en

praksisnær og overskuelig undervisningsvejledning med konkrete eksempler til inspiration.

4.1.1

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en kort og praksisnær

undervisningsvejledning med eksempler på undervisning

Undervisningsvejledningen skal:



Inspirere til, hvordan lærere og børnehaveklasseledere kan arbejde med fagplanen i

forbindelse med planlægning, gennemførsel og udvikling af en undervisning, som

giver eleverne mulighed for at udvikle

engagement, kundskaber og myndighed

(jf. af-

snit 2.1) i relation til fagets indholdsområder (kernestof). Dette skal gøres ved at give

billeder på undervisningen i faget og på tværs af fag. Vejledningens relevans, anven-

delighed og pædagogiske legitimitet skal understøttes ved en tæt og omfattende

inddragelse af lærere og børnehaveklasseledere i udarbejdelsen.



Være overskuelig og let tilgængelig. Den skal formuleres i et sprog, der gør den an-

vendelig for lærere og børnehaveklasseledere, og det visuelle udtryk skal prioriteres

højt. Vejledningen udarbejdes under hensyntagen til det enkelte fags kompleksitet,

klassetrin og minimums- eller vejledende timetal.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag



Beskrive, hvordan faglig udvikling (progression) i fagets indhold kan udfoldes. Vej-

ledningen skal indeholde eksempler på, hvordan der kan arbejdes med fagets ind-

holdsområder og mål på forskellige klassetrin, samt inspiration til den lokale udarbej-

delse af faglige forventninger til eleverne med udgangspunkt i de faglige mål i fag-

planen, og hvor de overordnede didaktiske principper (jf. afsnit 2.2) er omsat til fa-

gets arbejdsformer.



Indeholde overvejelser om, hvordan skolens nærområde, eksterne aktører og læ-

ringsmiljøer kan udnyttes til at skabe anledninger til, at eleverne gør sig praktiske er-

faringer med fagene.



Indeholde overvejelser om indholdselementer og arbejdsformer i det pågældende

fag, med afsæt i fagdidaktisk og specialpædagogisk viden, der erfaringsmæssigt kan

give anledning til udfordringer for – eller frembyde særlige deltagelsesmuligheder i

forhold til – elever med særlige behov samt overvejelser om, hvordan der kan tages

højde for disse (jf. anbefaling 4.6.3).



Indeholde overvejelser om og understøtte didaktiske valg af varierede analoge og

digitale læremidler.

4.1.2

Ekspertgruppen anbefaler, at læseplaner udgår

For at sikre et overskueligt vejledende materiale, udarbejdes der ikke vejledende læseplaner

fremadrettet. Det ligger i forlængelse af, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal vedtage

læseplaner.

4.2 Sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner og

prøver og test

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal give anbefa-

linger til sammenhængen mellem indholdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens

prøver og test.

Det fremgår af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, at folkeskoleforligskredsen

også har besluttet at nedsætte en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Den ek-

spertgruppe har fået til opgave at bidrage til mere konsolideret viden om, hvordan

prøverne virker i dag og komme med deres anbefalinger til, hvordan prøverne kan vi-

dereudvikles og prøvetrykket justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppen for

prøvers anbefalinger skal berøre prøvernes rammer, indhold og udformning, herun-

der mulighederne for øget fordybelse og bedre feedback. Prøveekspertgruppens ar-

bejde skal ses i sammenhæng med Fagfornyelsen og forholde sig til anbefalinger fra

ekspertgruppen for ChatGPT. Forligskredsen forelægges prøveekspertgruppens an-

befalinger, der også skal drøftes med Sammen om Skolen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Ekspertgruppen vurderer, at det er velkendt, at prøverne opleves som definerende for didakti-

ske valg og fokus i undervisningen – særligt i udskolingen. Fælles for prøver og test er, at de

fokuserer på en afgrænset del af fagets indhold, og at de derfor potentielt kan trække under-

visningen i en anden retning end intentionerne med fagplanerne. Ekspertgruppen vurderer, at

det er afgørende for realiseringen af intentionerne med Fagfornyelsen, at netop intentionerne

med Fagfornyelsen og fagplanerne specifikt bliver rammesættende for videreudvikling af prø-

ver og test med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagplaner, prøver og test.

4.2.1

Ekspertgruppen anbefaler, at ekspertgruppen for prøver skal tage afsæt i Fagfornyelsens

intentioner

Fagplanerne skal være rammesættende for videreudvikling af prøver med henblik på at skabe

sammenhæng mellem fagplaner og prøver. Prøvers form og indhold i de enkelte fag skal tage

udgangspunkt i fagets karakter og den undervisning, som fagplanerne lægger op til. Den

kommende ekspertgruppe for prøver bør derfor få til opgave at komme med bud på, hvordan

prøverne kan videreudvikles, så prøverne som helhed støtter den undervisning, som er intenti-

onen med Fagfornyelsen, jf. kapitel 2. I den sammenhæng ser ekspertgruppen det som posi-

tivt, at ekspertgruppen for prøver blandt andet skal give anbefalinger til, hvordan prøveformer

kan videreudvikles og prøvetrykket justeres.

4.2.2

Ekspertgruppen anbefaler, at fagplaner sætter retning for udvikling af prøver og test

blandt andet gennem et samarbejde mellem relevante aktører for udvikling af fagplaner,

prøver og test

Indholdet i fagplanerne skal sætte en tydelig retning for udvikling af prøver og test i faget for

at skabe sammenhæng mellem fagplaner og både prøver og test. Sammenhæng skal skabes

via en dialog og samarbejde mellem relevante involverede aktører for både fagplaner, prøver

og test i det omfang, det er relevant. Det kan eksempelvis ske via udveksling af udkast til fag-

planer og rammeværk for test i udviklingsprocesserne samt møder mellem fagpersoner, der

bistår Børne- og Undervisningsministeriet med at udvikle fagplaner, prøver og test.

4.2.3

Ekspertgruppen anbefaler, at fagplaner beskriver løbende evaluering og feedback samt

prøver og test

Jf. anbefaling 3.6.1 anbefales det, at afsnittet ‘Undervisning og evaluering’ skal beskrive de

væsentligste pejlemærker i forhold til undervisning og evaluering. Anbefalingen er udfoldet i

punkt 3.6.1.3.

4.2.4

Ekspertgruppen anbefaler, at vejledninger om prøver, standpunktskarakterer og fagplaner

formidles sammen

Prøvevejledning og vejledning for afgivelse af standpunktskarakterer skal placeres på samme

hjemmeside som fagplaner og undervisningsvejledninger for at understøtte, at undervisnin-

gen også i udskolingen tager udgangspunkt i fagplanerne samtidig med, at sammenhængen

mellem undervisning og prøver styrkes.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Prøver har flere hensyn

Der er flere hensyn ved udvikling af prøver, som er vigtige at være opmærksomme

på, når der skal skabes sammenhæng mellem fagplaner og prøver. Formålet med fol-

keskolens prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de faglige krav,

der er fastsat i fagplanerne for det enkelte fag. Prøverne skal tage hensyn til elevernes

retssikkerhed, herunder at stille eleverne lige, og prøverne fungerer også som ad-

gangskrav til ungdomsuddannelserne. Med dette menes blandt andet, at prøverne

har til formål at sikre et ensartet bedømmelsesgrundlag i forhold til at vurdere ele-

vens opfyldelse af faglige mål og krav. Et ensartet bedømmelsesgrundlag skal sikre,

at eleverne stilles lige i forhold til vurdering af deres opfyldelse af de faglige krav,

hvilket er væsentligt for den enkelte elevs retsstilling, da bedømmelsen har betydning

for elevens optagelse på en ungdomsuddannelse.

4.3 Sammenhæng mellem folkeskolens fagplaner og

læremidler

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal give anbefa-

linger til sammenhæng mellem folkeskolens fagplaner og læremidler, herunder hvor-

dan der kan opnås en bedre balance mellem analoge og digitale læremidler.

Det fremgår af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, at der under Børne- og Un-

dervisningsministeriet nedsættes et dialogforum for læremidler. Forummet skal un-

derstøtte en dialog om læremidler i sektoren.

Ekspertgruppen vurderer, at det er afgørende for at lykkes med intentionerne med Fagforny-

elsen, at der sikres sammenhæng mellem fagplaner og læremidler, og at skoler og læreres

valg og anvendelse af læremidler fremmer en undervisning, der giver eleverne mulighed for at

udvikle

engagement, kundskaber og myndighed.

Det gælder både digitale og analoge lære-

midler.

4.3.1

Ekspertgruppen anbefaler, at der er dialog mellem relevante aktører om læremidler for at

understøtte intentionerne med Fagfornyelsen og nye fagplaner

Der skal være dialog mellem relevante aktører for at fremme udvikling af læremidler, som un-

derstøtter Fagfornyelsen og intentionerne med de nye fagplaner, herunder hvordan læremid-

ler fra forskellige producenter bedst muligt kan fremme en undervisning, der er i tråd med ek-

spertgruppens anbefalinger i kapitel 2. Det gælder dels i udvikling af nye læremidler, dels i

eventuel tilpasning af eksisterende læremidler. Dialogen forventes at omfatte Børne- og Un-

dervisningsministeriet og aktuelle læremiddelproducenter, samt relevante faglige aktører, her-

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

under Centre for Undervisningsmidler (CFU), vidensinstitutioner, læreruddannelser, kommu-

ner, lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og skoleledelser. De involverede aktører kan

bidrage med væsentlig viden om og erfaring med anvendelse af forskellige læremidler.

4.3.2

Ekspertgruppen anbefaler, at dialog med læremiddelproducenter blandt andet omhandler

fleksible indkøbsordninger

Praksis for valg og indkøb af læremidler er ofte afhængige af kommunale indkøbsaftaler, og

ekspertgruppen argumenterer for, at lærere og skoler ikke oplever at have den fornødne fri-

hed til at indkøbe de læremidler, som de vurderer bedst egnede i forhold til den lokale kon-

tekst. Derfor skal dialog mellem relevante aktører blandt andet fokusere på, hvordan der kan

etableres mere fleksible indkøbsordninger, der inddrager og tilgodeser skoler og lærere og

pædagogers mulighed for at kunne træffe didaktiske valg af relevante læremidler.

4.3.3

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes vejledende kriterier for lokal vurdering af

læremidlers kvalitet

Der skal udarbejdes vejledende kriterier til brug for lokale vurderinger af læremidlers kvalitet,

som kan understøtte pædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med forvaltninger,

skoleledelse, lærere og pædagogers valg af læremidler i undervisningen. Kriterierne skal have

tæt sammenhæng til intentionerne med folkeskolens fagplaner og undervisningen, herunder

særligt den almene del af de nye fagplaner. Kriterierne vil samtidig kunne anvendes af lære-

middelproducenter i udvikling af læremidler i sammenhæng med fagplanerne for de enkelte

fag. Processen for udvikling af kriterierne kan inspireres af lignende initiativ i Norge

, hvor for-

skere og praktikere har udviklet tre kategorier til at vurdere læremidlers kvalitet.

4.4 Anbefalinger om tværgående elementer

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal vurdere, om

de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer fortsat skal indgå i fagpla-

nerne og i givet fald hvordan.

Det fremgår af Aftale om folkeskolen kvalitetsprogram, at der lægges op til, at ind-

holdet i uddannelse og job integreres i danskfaget.

Ekspertgruppen vurderer, at indholdet i folkeskolen skal indgå i fagplanerne for de enkelte fag

for at lykkes med intentionen om stof- og målreduktion samt fordybelse. Samtidig lægger ek-

spertgruppen vægt på, at nogle tværgående elementer er relevante at fremhæve i fagpla-

nerne for at understøtte en undervisning, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig på

tværs af fag samt udvikle

engagement, kundskaber og myndighed.

Anbefalingen

er inspireret af et lignende initiativ i Norge, hvor der er udviklet tre kategorier til at vurdere

læremidlers kvalitet: 1) Læremidlets sammenhæng til læreplanen, 2) Læremidlets pædagogiske og didak-

tiske kvalitet og 3) Læremidlets design.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

4.4.1

Ekspertgruppen anbefaler, at fagplaner forholder sig til tværgående elementer,

tværfaglighed og sammenhænge i undervisningen

I hver fagplan beskrives overordnet, hvordan der inden for fagets indholdsområder og i sam-

arbejde med andre fag kan arbejdes med tværfaglighed og udvalgte tværgående problemstil-

linger. Fagudvalgene skal forholde sig til oplagte faglige sammenhænge til andre fag, som

kan understøtte faglig fordybelse. Endvidere skal fagudvalgene overveje, om der er andre

tværgående elementer end de nævnte i anbefaling 4.4.2 og 4.4.3, som kan understøtte, at ele-

ver oplever undervisningen relevant og motiverende, eksempelvis tværgående temaer som

bæredygtig udvikling eller lignende. I fagets undervisningsvejledning kan de overordnede be-

skrivelser af ovenstående udfoldes.

De udvalgte tværgående elementer skal ikke være selvstændige temaer, men er perspektiver,

der indgår i planlægning, gennemførsel og udvikling af undervisningen i fagets indholdsom-

råder og på tværs af fag, der hvor det giver mening.

4.4.2

Ekspertgruppen anbefaler, at alle fag skal forholde sig til, hvordan digital teknologibrug

påvirker faget og undervisning i faget

Digital teknologi spiller en rolle i alle fag, og alle fag skal forholde sig til, hvordan digital tek-

nologi påvirker fagets genstandsfelt og undervisning i faget i processen med at udvikle fag-

planen. I den proces skal alle fag på et overordnet niveau også forholde sig til, hvad eleverne

skal lære for at forstå og bruge digitale teknologier og redskaber i faget. Dette adskiller sig fra

det ansvar nogle fag har for at undervise i digital teknologiforståelse.

4.4.3

Ekspertgruppen anbefaler, at nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer udgår

som selvstændige elementer

De nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer skal ikke være selvstændige ele-

menter i folkeskolen med særskilte fagplaner. Udvalgt indhold herfra er fortsat relevant i fol-

keskolen, og derfor gives nogle fag ansvar for at undervise heri i sammenhæng til fagets fag-

lighed og i sammenhæng mellem fagene. Det nærmere indhold fra et tværgående element,

som et fag skal have ansvar for, vurderes af det respektive fagudvalg. Fagudvalgenes arbejde

med dette indhold kan ske i samarbejde med andre fagudvalg og understøttes af opgavebe-

skrivelsen for fagudvalget samt en ny ekspertgruppe for fagplaner, jf. anbefaling 5.1.1.



Uddannelse og job:

Med den politiske aftale er det givet, at ansvaret placeres i faget

dansk. Ekspertgruppen vurderer, at dansk fra 4.-9. klasse skal have ansvar for et redu-

ceret indhold fra emnet, som fagudvalget for dansk vurderer relevant med inddra-

gelse af videnspersoner inden for uddannelse og job. Alle fagudvalg forholder sig

desuden til, om fagets fagplan skal adressere, at faget kan give eleverne billeder af

og erfaringer med forskellige uddannelser og job – bredt set.



Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF):

Dansk, natur/tek-

nologi, biologi og historie skal, grundet eksisterende overlap til SSF-indhold, have

ansvar for det reducerede indhold, som de respektive fagudvalg vurderer relevant for

deres fag.



Færdselslære:

Skoler forpligtes gennem en lov- eller bekendtgørelsesbestemmelse

til at arbejde med trafiksikkerhed på alle trin. Dette indgår således ikke som specifikt

indholdskrav i fagplanerne.



Sproglig udvikling:

Hvert fag har sit eget fagsprog, og det er afgørende for elever-

nes deltagelsesmuligheder, at undervisningen rummer elementer, der understøtter

elevernes sproglige udvikling fra hverdagssprog til at mestre det fagsprog og de

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

sproglige registre, der er nødvendige for at deltage i og få udbytte af faget på lige

fod med andre elever. Alle fagudvalg skal derfor eksplicit forholde sig til, hvordan fo-

kus på sproglig udvikling kan indarbejdes i fagplanen for deres fag på en måde, der

bidrager til, at faget kan løfte sin opgave i forhold til at tage hånd om elevernes

sproglige udvikling. Fagudvalgene skal have mulighed for at kunne inddrage rele-

vante videnspersoner i dette arbejde



Innovation og entreprenørskab samt it og medier:

De to temaer udgår som selv-

stændige tværgående elementer i alle fag for at understøtte stof- og målreduktion,

og fordi det vurderes, at elementer herfra allerede er integreret som en del af indhol-

det i relevante fag. Endvidere vurderes det, at den tilgang til undervisning, som ligger

i Fagfornyelsen vil betyde, at tilgange og metoder fra de to temaer i stigende grad

bliver integreret i undervisningen.

4.5 Anbefalinger om (digital) teknologiforståelse

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, at teknologiforståelse skal

integreres i udvalgte eksisterende fag i 1. til 9. klasse og udbydes som et nyt femte

toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse.

Det fremgår af tillæg til ekspertgruppens kommissorium om teknologiforståelse, at

ekspertgruppen skal:



Give anbefalinger til i hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse

skal integreres.

Vurdere og give anbefalinger til, hvordan teknologiforståelse som integreret

i fag skal understøtte elevernes forståelse for digitale teknologier samt ele-

vernes digitale dannelse og myndiggørelse.



Beskrive en overordnet ramme for indholdet i teknologiforståelse som et

femte praktisk/musiske valgfag, og hvordan denne ramme understøtter, at

eleverne kan forstå, anvende og skabe digitale teknologier.

Det ligger til grund for ekspertgruppens arbejde, at teknologi skal forstås som digital

teknologi, idet øvrig teknologi indgår i andre eksisterende fag, fx natur/teknologi.

Teknologiforståelse som integreret i fag skal sikre, at alle elever får en undervisning i

teknologiforståelse, som gør dem i stand til at forstå og kritisk vurdere den digitale

teknologi, de møder i deres hverdag, herunder anvendelsen og konsekvenserne af

den. Teknologiforståelse som valgfag skal fokusere på de praktiske dimensioner i ar-

bejdet med digitale teknologier; at skabe med og anvende digitale teknologier.

Ekspertgruppen understreger, at etablering og modning af nye skolefag er en kompleks pro-

ces, som kræver, at blandt andet fagdidaktikere og lærere samarbejder og gør sig erfaringer.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

4.5.1

Ekspertgruppen anbefaler, at teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen benævnes

’digital teknologiforståelse’

Tillæg til kommissorium for ekspertgruppe for Fagfornyelsen fastslår, at teknologi skal forstås

som digital teknologi, idet øvrig teknologi indgår i andre eksisterende fag, for eksempel na-

tur/teknologi. For at understøtte skolernes forståelse heraf, bør termen ’digital teknologifor-

ståelse’ bruges fremfor alene ’teknologiforståelse’.

4.5.2

Ekspertgruppen anbefaler, at digital teknologiforståelse udvikles i samarbejde mellem

fagudvalg

Fagudvalget for teknologiforståelse skal udvikle digital teknologiforståelse ud fra samme for-

mat og intentioner som de øvrige fagplaner, herunder med blik for at understøtte undervis-

ning, der giver eleverne mulighed for at udvikle

engagement, kundskaber og myndighed.

Dertil

skal der etableres faglige sammenhænge mellem digital teknologiforståelse og de eksiste-

rende fag, det integreres i. Hvis undervisningen skal bibringe eleverne en reel fortrolighed

med digital teknologi, der sætter dem i stand til at agere som myndige mennesker, kræver

det, at digital teknologi som fænomen gøres til genstand for undervisning. Fagudvalget for

teknologiforståelse skal udvikle faget i samarbejde med fagudvalgene for de fag, som digital

teknologiforståelse skal integreres i, og bidrage til de fags beskrivelser af digital teknologifor-

ståelse. Udviklingen af digital teknologiforståelse skal fortsætte gennem evaluering og even-

tuel justering af fagplaner og fag, digital teknologiforståelse integreres i.

4.5.3

Ekspertgruppen anbefaler, at digital teknologiforståelse integreres i dansk, matematik og

natur/teknologi

Digital teknologiforståelse skal indgå i dansk (1.-9. klasse), matematik (1.-9. klasse) og na-

tur/teknologi (4.-6. klasse). Hermed skal digital teknologiforståelse indgå i store og gennem-

gående obligatoriske fag og integreres i både humanistiske og naturfaglige fag. Dette under-

støtter, at eleverne opnår bred forståelse for digitale teknologiers funktioner og konsekvenser,

som går på tværs af fagområder og forskellige aspekter af elevernes hverdag. Hvor meget di-

gital teknologiforståelse skal fylde i fagene, skal ses i sammenhæng med, at fagplanerne sam-

let set skal reducere stof- og måltrængsel.

4.5.4

Ekspertgruppen anbefaler, at der er mulighed for, at fagudvalg kan udfordre anbefalede

klassetrin

Ovenstående anbefaling om klassetrin afhænger af, hvordan fagligheden digital teknologifor-

ståelse videreudvikles. Fagudvalget for teknologiforståelse og de fag, som digital teknologi-

forståelse integreres i, skal have mulighed for at udfordre klassetrin på baggrund af deres

grundige faglige drøftelser. Ekspertgruppen lægger op til, at digital teknologiforståelse i ind-

skolingen skal indgå i begrænset omfang og med fokus på digital dannelse og brug af tekno-

logiunder hensyntagen til, at undervisningen har fokus på fagenes kernestof og elevernes til-

egnelse af grundlæggende færdigheder.

4.5.5

Ekspertgruppen anbefaler, at valgfaget skal fokusere på kreative og skabende elementer

Valgfaget skal tilrettelægges i forlængelse af elevernes erfaringer med digital teknologiforstå-

else og bidrage til deres digitale myndiggørelse. Valgfaget skal, jf. tillæg til kommissorium for

ekspertgruppe for Fagfornyelsen om teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen, foku-

sere på de praktiske dimensioner i arbejdet med digitale teknologier. Derfor skal det særligt

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

bygge på elevernes praktiske og anvendelsesorienterede viden, færdigheder og erfaringer og

med afsæt i digital teknologiforståelses kreative og skabende elementer.

4.6 Anbefalinger om specialundervisningstilbud og

fagplaner

Ekspertgruppen mener

Styrket anvendelse af fagplaner på specialundervisningsområdet

Ekspertgruppens kommissorium adresserer ikke specialundervisningstilbud eksplicit.

Folkeskolens fagplaner er for hele folkeskolen og skal derfor også kunne finde rele-

vant anvendelse i de forskellige specialundervisningstilbud.

Ekspertgruppen har en ambition om, at folkeskolens fagplaner skal fremme et styrket

og mangfoldigt elevbegreb, og at der holdes fast i høje ambitioner for elever i for-

skellige specialundervisningstilbud.

Ekspertgruppen vurderer, at fagplanerne, herunder de sammenhængende og billed-

dannende mål der fremmer elevernes udvikling af

engagement, kundskaber og myn-

dighed,

vil understøtte deltagelsesmuligheder for elever med forskellige forudsætnin-

ger. Samtidig vil det betyde, at fagplanerne kan anvendes og omsættes i forskellige

specialundervisningstilbud.

For yderligere at styrke anvendelsen af fagplanerne på specialundervisningsområdet

anbefaler ekspertgruppen:

4.6.1 Ekspertgruppen anbefaler, at specialpædagogiske kompetencer skal

inddrages i udviklingen af fagplaner

Lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer fra forskellige typer af

specialtilbud skal inddrages undervejs i udvikling af fagplanerne og undervisningsvej-

ledningerne for at kvalificere og understøtte, at fagplanerne kan anvendes og om-

sættes i forskellige specialundervisningstilbud. Inddragelsen af specialpædagogiske

kompetencer skal ske som en del af fagudvalgenes arbejde samt i udviklingspro-

grammet for fagplaner.

4.6.2 Ekspertgruppen anbefaler, at fagplanerne skal indeholde faglige mål, der kan

opnås ad forskellige veje

Alle fagudvalg skal inddrage specialpædagogiske overvejelser, når de skriver udkast

til den enkelte fagplan. Herunder skal fagudvalg forsøge at formulere de faglige mål,

så de kan opnås ad forskellige veje, så det på differentieret vis er muligt at arbejde

med målene på forskellige klassetrin som horisonter for udviklingen også af elever,

der modtager specialundervisning og ikke vil kunne følge den forventede udvikling

for elever i almenområdet.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

4.6.3 Ekspertgruppen anbefaler, at undervisningsvejledningen skal indeholde

specialpædagogiske overvejelser

Undervisningsvejledningen skal indeholde specialpædagogiske overvejelser i forhold

til undervisning i faget, herunder hvordan faglige mål kan nås med udgangspunkt i

de forudsætninger, eleverne har (jf. anbefaling 4.1.1). Vejledningen bør kvalificere læ-

rernes overvejelser i forhold til indholdselementer, erkendelsesskridt og arbejdsfor-

mer i det pågældende fag. Desuden bør den understøtte overvejelser om, hvordan

der kan tages højde for dette, herunder overvejelser om eventuelt behov for at

trække på særlige kompetencer, ressourcer eller organiseringsformer.

4.6.4 Ekspertgruppen anbefaler, at der gives inspiration til arbejdet med fagplaner

i specialundervisningstilbud

Specialundervisningstilbud kan have brug for inspiration til, hvordan de kan anvende

og omsætte fagplanerne til deres specifikke elevgruppe. Derfor skal Børne- og Un-

dervisningsministeriet understøtte faciliteret videndeling og netværk mellem skoler

og institutioner, og ministeriet skal udvikle et materiale, der understøtter anvendelse

og omsætning af fagplaner i specialundervisningstilbud.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

5. Videre tilrettelæggelse af

Fagfornyelsen

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal give

anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af Fagfornyelsen, herunder et

udviklingsprogram der igangsættes som del af Fagfornyelsen.

For at kvalificere ekspertgruppens arbejde har alle landets folkeskoler kunne

give deres input til udviklingen af folkeskolens fagplaner og udviklingspro-

grammet. Ekspertgruppen har i øvrigt været i dialog med en række aktører,

for eksempel interesseorganisationer, øvrige eksperter og praktikere til at

kvalificere ekspertgruppens arbejde.

Ekspertgruppen lægger vægt på følgende i anbefalingerne til den videre tilrettelæggelse af

Fagfornyelsen – herunder anbefalinger til proces for udarbejdelse af fagplaner og tilrettelæg-

gelse af udviklingsprogrammet:



Sammenhæng:

At der i det videre arbejde med Fagfornyelsen sikres kontinuitet og

en forsat sammenhæng til de intentioner og anbefalinger, som ekspertgruppen præ-

senterer i nærværende dokument.



Involvering:

At der i det videre arbejde med Fagfornyelsen sikres en fortsat bred in-

volvering af skolens lærere, pædagoger og ledere, eleverne, kommunerne, skolens

interessenter, læreruddannelsen og relevante fagpersoner.



Skoleudvikling:

At der løbende er blik for, at reel faglig fornyelse forudsætter omfat-

tende skoleudvikling.

Det er afgørende for ekspertgruppen, at tilrettelæggelsen af Fagfornyelsen tager afsæt i de

intentioner og anbefalinger, der er udfoldet i kapitel 2 og 3. Disse intentioner, som blandt an-

det tydeliggør en sammenhæng til folkeskolens formål (via den didaktiske treklang; engage-

ment, kundskaber og myndighed) og peger mod en undervisning, som inviterer eleverne til

faglig fordybelse, hvor eleverne arbejder praksisorienteret og virkelighedsnært, inddrager ele-

verne og inviterer dem ind i forskellige faglige og sociale fællesskaber, skal danne afsæt for

det videre arbejde med Fagfornyelsen. Herunder både fagudvalgenes arbejde med de nye

fagplaner og udviklingsprogram.

Ekspertgruppen mener, at de nye fagplaner er helt centrale i en faglig fornyelse, men de kan

ikke stå alene. Fagfornyelsen sker i et samspil mellem de nye fagplaner og en lokal praksis,

hvor skolens ledelse, lærere og pædagoger giver fagplanerne liv og didaktisk mening i hver-

dagen. For at fagplanerne skal være så meningsfulde som muligt, skal de udvikles i tæt sam-

spil med lærere, pædagoger og ledere i skolen samt afspejle inspiration fra skolens praksis og

fra pædagogisk udviklingsarbejde. Ekspertgruppen peger således på, at en egentlig fagforny-

else forudsætter omfattende skoleudvikling med fortsat inddragelse af skolens lærere, børne-

haveklasseledere, elever og skoleledere, videns- og uddannelsesmiljøer samt folkeskolens par-

ter og øvrige interessenter.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Ekspertgruppens anbefalinger til den videre tilrettelæggelse af Fagfornyelsen konkretiseres

nedenfor.

5.1 Anbefalinger til den videre tilrettelæggelse af

Fagfornyelsen

Ekspertgruppen er optaget af, at der i arbejdet med udvikling af de nye fagplaner sikres en

kontinuitet i forhold til de beskrevne intentioner med fagplaner og faglig fornyelse, og at den

konkrete udvikling af fagplaner sker i samspil med skolens praksis og i løbende dialog med

fagpersoner og skolens interessenter.

5.1.1

Ekspertgruppen anbefaler, at der nedsættes en ny ekspertgruppe for fagplaner fra 2025

Der nedsættes en gruppe af eksperter fra 2025-2028 med et tydeligt mandat, der har til for-

mål:



At understøtte fagplanernes bidrag til Fagfornyelsen gennem at sikre, at intentioner fra

ekspertgruppe for Fagfornyelsen i 2024 danner grundlag for udarbejdelse af fagplanerne

med særligt fokus på den didaktiske treklang, de overordnede didaktiske principper samt

formatet for fagplanerne.



At udarbejde fagplanernes almene del, samt skrivevejledning til fagplanerne med henblik

på at omsætte intentioner og skabe sammenhæng og genkendelighed på tværs.

At kvalificere fagudvalgenes skriveprocesser og understøtte, at fagudvalgenes skriftlige

produkter har en høj kvalitet og sammenhæng samt genkendelighed på tværs af fagpla-

nerne.



At sikre bred involvering og fælles ejerskab til fagplaner og Fagfornyelsen i form af fortsat

inddragelse af væsentlige aktører på området, herunder folkeskolens parter, eksperter og

lærere, pædagoger og elever.



At samarbejde med udviklingsprogrammet ’Program for afprøvning af fagplaner’, jf. afsnit

5.2.1, for at understøtte tilbageløbet til fagudvalgene.

Det er en vanskelig opgave at oversætte og omsætte intentionerne i et nyt format for fagpla-

ner på tværs af fagene. Denne opgave indebærer dels at etablere en ny forståelse af fagets

karakter, indhold og mål, samt at udforme pædagogisk anvendelige fagplaner med en tydelig

formålsforankring. Det er derfor væsentligt, at fagudvalgene kan få sparring undervejs.

En ny ekspertgruppe bør sammensættes således, at der indgår gengangere fra den nuvæ-

rende ekspertgruppe, samt personer med praktisk undervisningserfaring fra folkeskolen. End-

videre er det afgørende, at der prioriteres ressourcer til didaktisk understøttelse til fagudval-

gene i form af tydelig rammesætning, støtte og sparring, ved at der tilknyttes fag- og almen-

didaktisk ekspertise til processen.

En ny ekspertgruppe bør have et tydeligt mandat, så den, i tæt samarbejde med Børne- og

Undervisningsministeriet, kan rammesætte og kvalificere arbejdet i fagudvalgene.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

5.1.2

Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en model for løbende evaluering, revidering

og udvikling af fagplaner, samt at erfaringer under Fagfornyelsen anvendes til at lave

eventuelle justeringer i formatet for fagplaner

Model for løbende evaluering og revidering:

Ekspertgruppen vurderer, at det er væsentligt, at

der udvikles en model for løbende evaluering og revidering af de nye fagplaner. Dette vil give

mulighed for både kontinuitet gennem en fortsat opmærksomhed på intentionerne med fag-

planerne og en proces, hvor erfaringer fra praksis – også efter 2027/2028 – kan bidrage til en

fortsat udvikling af fagplanerne.

Justering af format på baggrund af erfaringer under Fagfornyelsen:

Ekspertgruppen ser det som

vigtigt, at det nye format for fagplaner blandt andet kan rumme fagenes egenart. Ekspert-

gruppen ser der derfor som vigtigt at kunne justere formatet for fagplaner, hvis udviklingspro-

grammet, fagudvalgenes arbejde eller andet i forbindelse med den videre proces for Fagfor-

nyelsen giver anledning hertil.

5.1.3

Ekspertgruppen anbefaler, at samarbejde og inddragelse af praksis, viden, forskning og

folkeskolens parter og interessenter fortsat vægtes højt i den fremadrettede proces i

Fagfornyelsen

Samarbejde på tværs af fag og fagblokke i fagudvalg:

Ekspertgruppen anser det for centralt, at

fagudvalgenes arbejde sker i vekselvirkningen mellem fordybelse i eget fag og i samarbejde

med andre fag med henblik på at understøtte faglige sammenhænge fagene imellem. Derfor

skal organiseringen af fagudvalgenes arbejde ske på en måde, der understøtter samarbejde

på tværs af fag og fagblokke. Dertil vil sammenhænge mellem fag også være et fokus for den

ovenfor nævnte ekspertgruppe.

Fortsat inddragelse af praksis, viden og forskning i udvikling af fagplaner:

For at sikre, at fagpla-

ner bygger på en bred forankring i både praksis og viden om de enkelte fag, skal den nye ek-

spertgruppe, i tæt samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet, sikre, at fagudval-

gene involverer lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, elever, skoleledere, læreruddan-

nelser, forskere og fag- og videnspersoner fra både almenområdet og specialundervisningstil-

bud i udviklingen af fagplanerne.

Tæt dialog med folkeskolens parter og interessenter om fagplaner og realisering af Fagfornyel-

sen:

Børne- og Undervisningsministeriet skal sikre, at der fortsat er en tæt dialog med folke-

skolens parter og interessenter, herunder med Sammen om Skolen, læreruddannelserne, læ-

remiddelproducenter, fonde, eksterne læringsmiljøer m.fl. Dialogen skal have fokus på, hvor-

dan udviklingen af de nye fagplaner og realiseringen af Fagfornyelsen som helhed bedst mu-

ligt understøttes på skolerne, kommunalt, på læreruddannelsen, gennem vidensmiljøerne mv.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

5.2 Anbefalinger til udviklingsprogram

Ekspertgruppens kommissorium

Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at ekspertgruppen skal kvalificere til-

rettelæggelse og gennemførsel af et udviklingsprogram.

Der er efterfølgende fastsat en ramme for udviklingsprogrammet ud fra de politiske

ønsker med programmet, hvor fokus er på at bidrage til at udvikle og afprøve folkesko-

lens fagplaner, inden de implementeres i skoleåret 2027/2028. Som del af rammen

fremgår det, at EVA gennemfører udviklingsprogrammet.

Udviklingsprogrammets hovedformål er, at:



Folkeskolens fagplaner udvikles på baggrund af konkrete erfaringer i praksis

med råudkast til fagplaner, så de nye fagplaner bliver relevante og meningsgi-

vende for skoler og undervisende personale.



Bidrage med viden og erfaringer, der kan kvalificere fagudvalgenes udvikling

af slanke fagplaner med fokus på kernestof.

Understøtte udbredelsen og anvendeligheden af folkeskolens fagplaner.

Inspirere til lokal fag- og undervisningsudvikling, der skaber bedre forudsæt-

ninger for udbredelse af fagenes kernestof, for fordybelse og mere varieret og

motiverende undervisning, teknologiforståelse samt bevægelse i undervisnin-

gen.

Ekspertgruppen understreger, at realiseringen af intentionerne med en reel fagfornyelse for-

udsætter en udvikling af undervisningen i fagene på alle landets skoler. Fagfornyelsen er såle-

des mere end blot udvikling og anvendelse af nye fagplaner. Fagfornyelsen er i høj grad også

et spørgsmål om at videreudvikle og forny en (skole)kultur og revitalisere de lokale pædago-

giske og didaktiske dialoger på skolen og ikke mindst det konkrete arbejde med undervisnin-

gen i fagene. Fagfornyelse er derfor i langt højere grad et spørgsmål om pædagogisk praksis-

udvikling end et spørgsmål om implementering. Det er kommunerne, skolens ledelse, lærere

og pædagoger, der skal udvikle en ny praksis, og det kræver en omfattende fagfornyende

skoleudvikling, hvor fagplaner udvikles i tæt samspil med lærere, pædagoger i skolen og med

inspiration fra konkret pædagogisk udviklingsarbejde. Ekspertgruppen mener derfor, at Fag-

fornyelsen bør understøttes af et mere omfattende udviklingsprogram, som er beskrevet i

boksen længere nede.

I nedestående afsnit beskrives ekspertgruppens anbefalinger til det udviklingsprogram, som

ligger inden for den politisk udmeldte ramme.

5.2.1

Ekspertgruppen anbefaler, at programmet inden for den politiske ramme fokuserer på

afprøvning af fagplaner og omtales som ”Program for afprøvning af fagplaner”

Ekspertgruppen mener, at det er væsentligt, at et program for afprøvning af fagplaner tilrette-

lægges med fokus på praksisafprøvning af elementer af fagplanerne med henblik på at bidrage

til at kvalificere fagudvalgenes arbejde med udvikling af fagplaner. Det er vigtigt, at programmet

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

tilrettelægges på en måde, der sikrer, at erfaringerne fra de deltagende skoler løbende indsam-

les og systematiseres, så fagudvalgene fra et relativt tidligt tidspunkt i processen får input, der

kan bidrage til at udfordre og kvalificere deres overvejelser.

Ekspertgruppen anbefaler,

at programmet orienterer sig mod:



Anvendelse af fagplanen i praksis, herunder hvordan de centrale elementer i det nye

format for fagplaner (med fokus på blandt andet fagets formål, karakter, indholdsom-

råder, faglige mål samt undervisning og evaluering) kan sætte retning og invitere til

didaktiske og pædagogiske drøftelser. Der skal også være fokus på, om fagplanerne

er lettilgængelige og overskuelige (jf. afsnit 2.3).



De intentioner, der udgør de centrale fagfornyende elementer i fagplanerne. Det vil

sige den didaktiske treklang for elevernes engagement, kundskaber og myndighed,

og hvordan treklangen er afspejlet i fagplanerne sammen med de overordnede di-

daktiske principper (jf. afsnit 2.1 og 2.2). Afprøvningen skal fokusere på, i hvilken

grad de nye fagplaner afspejler disse intentioner og dermed inspirerer og ramme-

sætter det pædagogiske arbejde.

I afprøvningen skal der være en geografisk spredning og en variation af kommuner, fag og

klassetrin. Dertil skal specialområdet være repræsenteret i afprøvningen.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Ekspertgruppen mener

Omfattende udviklingsprogram for fagfornyelse

Ekspertgruppen mener, at reel fagfornyelse kræver en dyb inddragelse af lærernes vi-

den og erfaring, der kun kan realiseres gennem et omfattende pædagogisk udvik-

lingsarbejde på alle skoler. Ekspertgruppen mener derfor, at forandringen bør under-

støttes af et langvarigt lokalt forankret

udviklingsprogram for fagfornyelse.

Derfor

bakker ekspertgruppen op om DLF, KL og Skolelederforeningens dialog med fonde

med henblik på at afsøge perspektiverne i at iværksætte et fondsfinansieret langva-

rigt udviklingsprogram for fagfornyelse.

5.2.2 Ekspertgruppen bakker op om et omfattende og langvarigt

udviklingsprogram for fagfornyelse

Hensigten er, at de nye fagplaner skal inspireres og kvalificeres af viden og erfaring

fra skolens praksis, således at de kan blive så relevante og anvendelige som muligt.

For at opnå dette er det afgørende, at der er en

samtidighed

i arbejdet med at formu-

lere nye fagplaner og en systematisk udvikling af undervisningen i fagene. Herudover

er det af stor betydning for realiseringen af Fagfornyelsen, at den konkrete udvikling

af undervisning og fag understøttes

praksis. Det kan et omfattende udviklingspro-

gram for fagfornyelse bidrage til.

Ekspertgruppen anbefaler, at formålet med et omfattende lokalt forankret udviklings-

program for fagfornyelse bør være todelt:



At understøtte udvikling af fagplanerne som afsæt for videre udvikling af

undervisningen.



At understøtte en fornyelse af folkeskolens fag og undervisning i praksis.

Et udviklingsprogram for fagfornyelse bør have tæt sammenhæng til det ovenfor be-

skrevne program for afprøvning af fagplaner samt en kobling til fagudvalgenes ar-

bejde med at udvikle nye fagplaner.

Principper for udviklingsprogram for fagfornyelse

Udviklingsprogrammet kan tilrettelægges på flere måder, og ekspertgruppen mener,

at følgende principper bør kendetegne et eventuelt udviklingsprogram:



Forskere, lærere og andre fagpersoner med didaktisk indsigt og erfaring bør bi-

drage til at tilrettelægge og kvalificere udviklingsprogrammet.

Intentionerne med Fagfornyelsen bør være pejlemærker, blandt andet den di-

daktiske treklang og de overordnede didaktiske principper.

Fagfornyelse er kulturudvikling og handler om at videreudvikle og forny en

(skole)kultur og revitalisere de lokale pædagogiske og didaktiske samtalefælles-

skaber.



Udviklingsprogrammet skal være lokalt meningsfuldt for skolen, lærere og pæ-

dagoger og elever, og derfor skal den fagfornyende skoleudvikling tilrettelæg-

ges i samarbejde med skole og kommune og med udgangspunkt i konkret un-

dervisning.



Udviklingsprogrammet skal tænkes sammen med kommunens og skolernes øv-

rige udviklingsindsatser.

Erfaringerne fra udviklingsprogrammet skal systematiseres og tilgængeliggøres

for at bidrage til fagudvalgenes arbejde, og for at andre kommuner, skoler og

lærere kan få gavn af erfaringerne.

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag

Kolofon

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag, 2024

Redaktion:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet

Grafisk tilrettelæggelse og layout:

Børne- og Undervisningsministeriet

Publikationen kan ikke bestilles, men den kan hentes på Børne- og Undervisningsministeriet

hjemmeside

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til [email protected]

Udgivet af:

Børne- og Undervisningsministeriet, december 2024

BUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Orientering om aftale om Fagfornyelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Ekspertgruppe for Fagfornyelsens beslutningsgrundlag