Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
3058586_0001.png
Fremtidens huslejenævn skal garantere
retssikkerheden
EjendomDanmarks forslag til forbedringer af de danske huslejenævn
De danske huslejenævn er vigtige og integrere-
de instanser i håndhævelsen af den danske le-
jeregulering. Som uafhængige kommunale tvi-
storganer er de med til at afgøre uenigheder
mellem lejer og udlejer. Det er derfor altafgøren-
de, at huslejenævnene er funderet i et højt fag-
ligt niveau, er upartiske, gennemskuelige og ikke
mindst effektive.
Men huslejenævnene fungerer langt fra opti-
malt. Sagsbehandlingstiderne er uhørt lange –
og i nogle tilfælde sættes både lejer og udlejer
standby i op til tre år. Ventetiden betyder uvis-
hed og ikke mindst økonomisk usikkerhed for
begge parter.
Men ventetiden er desværre kun en af flere ud-
fordringer, som plager huslejenævnenes virke.
En anden udfordring er den inkongruente sags-
behandling og manglende gennemsigtighed,
der skaber uforudsigelighed for alle parter, når
sager behandles. Det resulterer blandt andet i
vidt forskellige behandlinger og afgørelser i el-
lers lignende sager.
Det kalder på politisk handling
EjendomDanmark er glade for, at regeringen i en
aftale vedrørende bygge- og boligpolitiske ind-
satser anerkender, at huslejenævnene har brug
for at blive løftet. Der er brug for flere ressour-
cer, der kan nedbringe ventetiden og sikre fag-
ligheden. Der er brug for en drøftelse af, hvordan
vi generelt styrker nævnene og garanterer rets-
sikkerheden.
EjendomDanmark foreslår,
at huslejenævnene bliver styrket med fokus
på følgende principper:
Høj faglighed
Transparens
Effektivitet
Et eksempel på sagsbehandlingen i et huslejenævn
8. MARTS 2020
Lejer anmoder huslejenævnet om at
træffe afgørelse i en vedligeholdelses-
sag, hvor lejer oplever udfordringer
med en radiatorventil.
8. OKTOBER 2021
Nævnets bygnings-
kyndige medarbejder
besigtiger lejemålet.
19. APRIL 2023
Huslejenævnet beslutter - mere
end tre år senere - at udlejer
skal efterse radiatoren.
2020
2021
2023
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra EjendomDanmark til deres foretræde om huslejenævnsudspillet
3058586_0002.png
Ressourcer og kvalifikationer
Økonomi og tid må ikke have negativ
indvirkning på sagsbehandlingen, og
hvilken afgørelse der bliver truffet, når en
lejer eller udlejer indbringer en sag for et
huslejenævn.
De lange sagsbehandlingstider skal be-
kæmpes med flere ressourcer, en opti-
mering af sagsgangen og opkvalificering
af nævnenes kompetencer, så afgørel-
ser ikke bliver resultatet af tidspressede
kompromisser, eller at konfliktfyldte sa-
ger afgøres uden om huslejenævnene,
fordi ventetiden er for lang.
Det forudsætter, at kommunerne priori-
terer opgaven og tilgodeser, at der løb-
ende vil være brug for flere midler, når
der indføres nye regler. Der er brug for
faglig udvikling, og løbende, obligatorisk
efteruddannelse af medarbejderne i hus-
lejenævnenes sekretariater.
For at sikre upartiske, juridisk korrekte
og afbalancerede afgørelser bør der altid
indsættes dommere som huslejenævns-
forperson, og det bør ligeledes være
obligatorisk, at nævnsmedlemmer bliver
efteruddannet.
For at opretholde og styrke huslejenæv-
nenes uafhængighed og objektivitet,
som er afgørende for retssikkerheden og
desuden fundamental for et tvistorgan,
er det ligeledes vigtigt, at nævnene ikke
politiseres og ender som en ideologisk
kampplads.
Det bør derfor håndhæves og skærpes,
at huslejenævnenes opgave er - og fort-
sat skal være at løse tvister og gøre det
uvildigt.
Både lejer og udlejer må som minimum
kunne forvente, at dem der træffer afgø-
relserne, har kompetencerne til at vurde-
re sagerne både fagligt og sagligt.
Samme hændelse – samme
afgørelse
Der er i dag stor forskel på, hvordan de
forskellige huslejenævn håndterer sager.
Det betyder, at ens eller lignende sager
kan have vidt forskellige udfald og sags-
behandlingstid, alt efter hvilket husleje-
nævn, der håndterer sagerne.
Retssikkerheden er betinget af forudsi-
gelighed, og derfor skal samme hændel-
se have samme konsekvens. Det skal ikke
være den enkelte kommunes håndtering
af sagen, der er udslagsgivende, eller
nævnsforpersonens politiske holdning,
der er afgørende.
Derfor bør der være øget gennemsig-
tighed huslejenævnene imellem – og
mellem huslejenævnene og det øvrige
retssystem. Eventuelle omgørelser, eller
stadfæstelser af afgørelser som ankes,
skal danne grundlag for den fremadret-
tede praksis i huslejenævnene i alle kom-
muner. Ligesom boligrettens afgørelser
skal danne præcedens for afgørelser, der
træffes i huslejenævnene.
Gennemsigtighed og forudsigelighed er
grundlæggende, men også forebyggende
for fremtidige konflikter.
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale fra EjendomDanmark til deres foretræde om huslejenævnsudspillet
3058586_0003.png
Konkrete forslag til forbedringer af
huslejenævnene
Høj faglighed
Præciser og afgræns, hvilke tvister huslejenævnene har kompetencer til at
løse, således irrelevante sager frasorteres.
Indsæt dommere som huslejenævnsforpersoner.
Indfør faglig opkvalificering og obligatorisk efteruddannelse af sekretari-
aternes medarbejdere og nævnsmedlemmerne.
Afskaf strafgebyret for udlejere eller som minimum i sager, hvor nævne-
nes afgørelser underkendes i boligretten, og i sager der beror på et skøn.
Gebyret påvirker balancen i rettergangen.
Nedsæt offentlige erfa-grupper, hvor viden og erfaringsudveksling kan
bidrage til generelt at højne niveauet og ensrette sagsbehandlingen.
Indfør en whistleblowerordning, der kan afsløre inhabilitet og sikre en
upartisk sagsbehandling.
Transparens
Integrer huslejenævnene i det almindelige retssystem, så boligrettens af-
gørelser automatisk distribueres til huslejenævnene til underretning og
efterlevelse.
Opret et digitalt, samlet, nationalt system, hvor huslejenævnsafgørelser
og domme fra boligretten skal være obligatoriske at registrere.
Skab kutyme for offentliggørelse af nævnenes omgørelsesrate i de sager,
hvor det er muligt.
Lad boligrettens afgørelser danne præcedens for afgørelser i huslejenæv-
nene.
Effektivitet
Sørg for, at kommunerne sikrer huslejenævnene tilstrækkelige ressourcer
og sørger for, at der tilføres yderligere ressourcer, når der indføres nye
regler.
Indfør en bagatelgrænse for, hvilke sager huslejenævnene skal tage sig af,
lignende den bagatelgrænse, man har indført for inddrivelse af skat under
et vist beløb.
Fastlæg et rimeligt og realistisk servicemål i kommunerne og prioriter res-
sourcerne herefter, så sagsbehandlingen optimeres og målet kan overhol-
des.
Afskaf eller revurder uhensigtsmæssige regler i lejelovgivningen, fx form-
krav, der ikke medfører øget retssikkerhed, men derimod påvirker omfan-
get af nævnenes arbejdsbyrde og dermed sagsbehandlingstiden.
Opret et sagsbehandlingssystem lignende minretssag.dk for en mere ef-
fektiv og ensrettet sagsbehandling.
Øg honorering af brancherepræsentanter i huslejenævn og boligret.