BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

2025

Redegørelse om

parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Redegørelse om parallelsamfund 2025

Juni 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

T 33 92 93 00

Elektronisk Publikation:

ISBN: 97887-976042-3-6

Publikationen kan hentes på

Social- og Boligministeriets hjemmeside:

www.sm.dk

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Indhold

Indledning ................................................................................................................................... 1

1.1 Indledning ......................................................................................................................... 1

1.2 Sammenfatning ................................................................................................................2

Udvikling i udsatte boligområder .................................................................................................5

2.1 Udviklingen i beboersammensætningen i områderne ......................................................5

2.2 Udviklingen i parallelsamfundskriterierne .........................................................................6

2.3 Til- og fraflytningers betydning for udviklingen i de udsatte boligområder......................11

2.4 Udnyttelse af den eksisterende boligmasse ...................................................................13

2.5 Status på implementering af udviklingsplaner ................................................................17

2.6 Strategisk nedrivning ......................................................................................................19

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne ...................................................................21

3.1 Kort over forebyggelsesområderne ................................................................................23

3.2 Tilflytning til forebyggelsesområderne ............................................................................24

3.3 Fraflytningen fra kommuner med forebyggelsesområder ...............................................25

3.4 Analyse af fraflytningsmønsteret ....................................................................................29

3.5 Sammenfatning ..............................................................................................................31

Integrationsopgaven i parallelsamfund .....................................................................................32

4.1 Baggrund ........................................................................................................................ 32

4.2 Beskæftigelse fordelt på oprindelse og køn ...................................................................32

4.3 Børn med forældre uden beskæftigelse .........................................................................34

4.4 Karakterer ved folkeskolens prøver i 9. klasse ...............................................................35

4.5 Elever på skoler med høj andel af ikke-vestlige elever ..................................................36

4.6 Kriminalitet ...................................................................................................................... 37

4.7 Børn med dømte forældre ..............................................................................................38

Udvikling på børne- og undervisningsområdet .........................................................................39

5.1 Baggrund ........................................................................................................................ 39

5.2 Dagtilbudsområdet .........................................................................................................39

5.3 Undervisningsområdet ....................................................................................................42

Udvikling på Justitsministeriets område ....................................................................................47

6.1 Baggrund ........................................................................................................................ 47

6.2 En status på tidligere iværksatte initiativer .....................................................................47

6.3 Initiativer i flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 ....51

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 1

Indledning

1. Indledning

1.1

Indledning

Den årlige parallelsamfundsredegørelse giver et overblik over indsatserne mod parallelsam-

fund og en status på de påbegyndte forandringer i Danmarks udsatte boligområder, herunder

en status på implementeringen af de obligatoriske udviklingsplaner, der skal nedbringe ande-

len af almene familieboliger i nuværende og tidligere omdannelsesområder. Redegørelsen

gennemgår status for indsatserne under Social- og Boligministeriet, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt Justitsministeriet. Herudover er det

i den politiske aftale om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsam-

fund

af. 15.6 2021

, aftalt, at det i 2025 skal evalueres, om indførelsen af kategorien forebyg-

gelsesområder samt udvidelse af obligatorisk fleksibel udlejning har ført til social eksport.

Herudover er det aftalt, at selve aftalen ligeledes skal evalueres i 2025.

Siden 2023 har der overordnet været en positiv udvikling i de store almene boligområder,

som denne redegørelse beskæftiger sig med. Flere beboere er kommet i arbejde, flere opnår

en højere uddannelse end grundskole, og den gennemsnitlige indkomst er steget. Til gen-

gæld ses en svag stigning i andelen af beboere, der er dømt for alvorlig kriminalitet.

På den seneste liste over udsatte boligområder pr. 1. december 2024 optræder 12 områder,

hvilket er 7 færre end året før. Derudover er der 8 parallelsamfund mod 12 sidste år og ét

område mindre på omdannelseslisten i 2024 (7 i 2024 mod 8 i 2023). Der er ingen nye ud-

satte boligområder. Endelig er antallet af forebyggelsesområder steget med 7, så der pr. 1.

december 2024 er 63 forebyggelsesområder.

Læs mere her:

https://www.sm.dk/media/24486/Aftale%20om%20Blandede%20boligomr%C3%A5der%20-

%20n%C3%A6ste%20skridt%20i%20kampen%20mod%20parallelsamfund%20(forebyggelses-

omr%C3%A5der)%20-%2015.%20juni%202021.pdf

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 1

Indledning

Boks 1.1

Områdeafgrænsning efter almenboliglovens § 61 a

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af føl-

gende kriterier er opfyldt:

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-

nelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-

rende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de sene-

ste 2 år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60

pct.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-

dannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-

lige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i 1-4 er opfyldt.

Ved et omdannelsesområde forstås et boligområde, som de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at

være et parallelsamfund. Hvis et område kommer på omdannelseslisten, skal der udarbejdes en udviklings-

plan. Udviklingsplanen skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene fa-

milieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde, jf. almenboligloven § 168

Ved et forebyggelsesområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af følgende krite-

rier er opfyldt:

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-

nelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-

rende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de sene-

ste 2 år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60

pct.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-

dannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

1.2

Sammenfatning

Kapitel 2 beskriver udviklingen i beboersammensætningen og parallelsamfundskriterierne i

de udsatte områder, parallelsamfund, omdannelsesområderne og forebyggelsesområderne

siden 2018.

Der er siden sidste år (dvs. opgørelsen pr. 1. dec. 2023) sket et fald i antallet af udsatte bolig-

områder og parallelsamfund. Derudover er beboersammensætningen i områderne samlet

forbedret på flere kriterier – herunder er uddannelsesniveauet og indkomsten steget i alle

områder. Kapitlet beskriver derudover udviklingen i andelen af beboere uden arbejdsmar-

kedstilknytning, opdelt på aldersgrupper. Desuden beskriver kapitel 2 til- og fraflytningen til

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 1

Indledning

områderne samt anvendelsen af udlejningsredskaber i områderne, hvilket er en tilbageven-

dende analyse af udnyttelsen af den eksisterende boligmasse. Som et fast punkt redegøres

også for andelen af indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene (se fodnote 2 for de-

finition).

Der er i år særligt fokus på forebyggelsesområderne, der som områdekategori blev etableret

ved indgåelse af den politiske aftale om Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod

parallelsamfund fra 2021, hvor det også blev besluttet, at aftalen skal evalueres i folketings-

samlingen 2024-25. Evalueringen gennemføres ved, at analyserne af beboersammensætnin-

gen sætter fokus på udviklingen i forebyggelsesområderne, ligesom der redegøres for anven-

delse af strategisk nedrivning i forebyggelsesområderne - en mulighed, der blev indført med

aftalen. Herudover indgår det i aftalen, at det skal undersøges om indførelse af obligatorisk

fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne fører til social eksport.

Evalueringen viser, at der er sket forbedringer på alle nøgletal i 2024 for forebyggelsesområ-

derne. I forhold til arbejdsmarkedstilknytning ses her en særligt stor forbedring fra 2022-23,

som sandsynligvis skyldes indførelsen af fleksibel udlejning og stramningen af reglerne for

kommunal anvisning i 2021, hvilket også var intentionen med aftalen om Blandede boligom-

råder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund.

Endvidere giver kapitel 2 en status på de udviklingsplaner, der skal realisere nedbringelsen

af andelen af almene familieboligområder i omdannelsesområderne. Redskaberne hertil er

blandt andet salg, ommærkning og nedrivning af almene boliger samt nybyggeri af private og

andre boligtyper. Ultimo 2024 var andelen af almene familieboliger i de 17 boligområder med

en godkendt udviklingsplan samlet reduceret til 77 pct.

Kapitel 3 fokuserer på om – og i hvilket omfang – indførelsen af fleksibel udlejning i forebyg-

gelsesområderne har ført til ”social eksport”. Det anses i denne sammenhæng som social ek-

sport, hvis de skærpede udlejnings- og anvisningsregler i forebyggelsesområderne fører til,

at personer med sociale problemer i højere grad flytter til andre kommuner, herunder særligt

kommuner med lave bolig- og leveomkostninger.

Kapitlet viser, at selvom der siden aftalens indgåelse er sket et fald i socialt udsatte beboere,

der flytter til forebyggelsesområderne, så er der ikke indikationer på, at flere socialt udsatte

personer flytter fra kommuner med forebyggelsesområder til andre kommuner. Ligeledes er

der heller ikke nogen systematik i, hvilke kommuner socialt udsatte personer, der flytter fra

kommuner med forebyggelsesområder, flytter til. Dermed er der ikke noget, som tyder på, at

aftalen om Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund har ført til

social eksport.

Kapitel 4 belyser integrationsopgaven i de otte parallelsamfund, der var på listen over paral-

lelsamfund i 2024. Kapitlet tager udgangspunkt i nøgletal fra det nationale integrationsbaro-

meter og adskiller sig derfor fra kapitel 2, der tager udgangspunkt i tallene bag parallelsam-

fundslisterne.

Kapitlet har fokus på beboernes oprindelse, dvs. om beboerne i de otte parallelsamfund har

dansk oprindelse, oprindelse i MENAPT-lande, i øvrige ikke-vestlige lande eller i vestlige

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 1

Indledning

lande2. Kapitlet ser på det grundlag nærmere på beskæftigelsen blandt beboerne i de otte

parallelsamfund samt andelen af børn med forældre uden beskæftigelse. Desuden belyses

karaktergennemsnittet ved folkeskolens prøver i 9. klasse, og andelen af elever på skoler

med en høj andel af ikke-vestlige elever. Afslutningsvis belyser kapitlet kriminalitet og ande-

len af børn med dømte forældre i de otte parallelsamfund.

Der er stadig langt flere børn i disse områder end i resten af landet, der vokser op med foræl-

dre, der ikke er i arbejde. I de otte parallelsamfund går en forholdsvis høj andel af eleverne

desuden i grundskoler, hvor mange elever har ikke-vestlig oprindelse. Derudover har flere

hjemmeboende børn i de otte parallelsamfund mindst én forælder, der er dømt for overtræ-

delse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven.

Kapitel 5 redegør for status på indsatser til bekæmpelse af parallelsamfund på børne- og un-

dervisningsområdet. Kapitlet fokuserer på initiativer fra politiske aftaler fra 2018, herunder

dagtilbudslovens regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og et obligatorisk læ-

ringstilbud for 1-årige samt folkeskolelovens regler om konsekvent indgriben over for folke-

skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater, styrket foræl-

dreansvar og obligatoriske sprogprøver.

Der er en faldende andel af daginstitutioner, hvor mindst 30 pct. af børnene kommer fra et

udsat boligområde. Samtidig er der en stigning i andelen af indskrevne 1-årige i et dagtilbud

fra udsatte boligområder sammenlignet med 2018, dog uændret i de seneste år. Andelen af

børnehaveklassebørn, der vurderes sprogparate, er steget i forhold til forrige år, mens der in-

gen ændring er i andelen af elever i 1-9. klasse, der vurderes sprogparate.

Kapitel 6 beskriver status på initiativerne på Justitsministeriets område, herunder også rele-

vante initiativer i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden 2021-2023. Derudover er

der i år fokus på initiativer om en hårdere kurs over for vold i hjemmet.

I 2024 er der blevet udpeget tre yderligere SUB-områder (særligt udsatte boligområder), så-

ledes at der nu er 21 områder. Med flerårsaftalen har parterne besluttet, at politiets ressour-

cer og kompetencer i højere grad skal anvendes tæt på borgerne i politikredsene, hvorfor po-

litiets lokale tilstedeværelse er blevet styrket. I alle landets politikredse er der oprettet specia-

liserede teams, der skal løfte behandlingen af sager om vold i nære relationer m.m. Siden

2018 er der rejst tiltale eller sendt retsmødebegæring i 506 sager om gentagen vold i nære

relationer, jf. straffelovens § 244, stk. 2.

Vestlige lande omfatter: Alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino,

Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande om-

fatter: Alle øvrige lande. Herunder omfatter MENAPT-lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Liba-

non, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tune-

sien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Palæstina, Gaza, Vestbredden,

Østjerusalem, Pakistan og Tyrkiet. Mens øvrige ikke-vestlige lande omfatter: Alle øvrige ikke-vestlige

lande. Figurerne i kapitlet præsenterer kun lande-grupperingerne, hvis der er mere end 100 observationer

for gruppen i parallelsamfund.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

2. Udvikling i udsatte boligområder

Dette kapitel beskriver udviklingen i beboersammensætningen i de udsatte almene boligom-

råder og forebyggelsesområderne. Kapitlet giver en indikation af, om de indsatser og initiati-

ver, der blev igangsat i forbindelse med parallelsamfundslovgivningen fra 2018, virker efter

hensigten.

2.1

2.1.1

Udviklingen i beboersammensætningen i områ-

derne

Udsatte boligområder pr. 1 december 2024

Pr. 1. december 2024 er der 12 udsatte boligområder, 8 parallelsamfund og 7 omdannelses-

områder. Disse fordeler sig på henholdsvis 9, 7 og 6 kommuner.

Der er ikke kommet nye

områder på listen over udsatte boligområder. Derudover er der fortsat 17 boligområder med

en godkendt udviklingsplan om nedbringelse af andelen af familieboliger. Disse fordeler sig

på 11 kommuner.

2.1.2

På listen over forebyggelsesområder pr. 1. december 2024 er der 63 forebyggelsesområder

mod 56 på sidste års liste. Der er 13 nye områder på listen og 6 områder, som udgår.

For områderne på forebyggelseslisten er fokus, at der skal gøres en indsats for at forebygge,

at områderne senere kommer på udsatte-listen eller på listen over parallelsamfund. Områ-

derne er defineret ved samme kriterier som de øvrige områder, men kriterieværdierne er la-

vere jf. boks 1.1.

I forebyggelsesområderne skal der efter reglerne indføres fleksibel udlejning med fortrinsret

til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom reglerne for kommunal anvisning er

strammet, og det er muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.

Områderne på forebyggelseslisten vil alt andet lige øges, hvis nøgletallene i udsatte- og pa-

rallelsamfundslisterne forbedres, og færre områder derfor optræder på disse lister. Syv af de

nye forebyggelsesområder kommer fra udsatte- og parallelsamfundslisten. Ingen af områ-

derne, som udgår af forebyggelseslisten, er kommet på udsatte- og/eller parallelsamfundsli-

sten.

Ét af områderne udgår, fordi antallet af beboere er faldet til under 1.000, og fem af områ-

derne udgår, da flere beboere i områderne er kommet i arbejde, flere har en uddannelse over

Forebyggelsesområder pr. 1 december 2024

Listerne kan findes på Social- og Boligministeriets hjemmeside:

https://sm.dk/nyheder/nyhedsar-

kiv/2023/dec/nu-gaar-indsatserne-i-parallelsamfundene-ind-i-en-afgoerende-fase

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

grundskoleniveau, og/eller har oplevet en stigende indkomst relativt til indkomsten i den re-

gion, området ligger i.

2.1.3

Der er forskel mellem boligområdernes andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-

lige lande – som er den opgørelse, der anvendes i parallelsamfundskriterierne – og andelen

af beboere med oprindelse i MENAPT-landene (jf. fodnote 2). Af de 12 områder på listen

over udsatte boligområder pr. 1. december 2024 er der i alt otte områder, som opfylder krite-

riet vedrørende andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 50 pct., og dermed

også udgør parallelsamfundsområder.

Det fremgår af tabel 2.1 herunder, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i

de 12 udsatte boligområder under ét lå på 64 pct. i 2024. Andelen af ikke-vestlige indvan-

drere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene var på 51 pct.

og dermed langt højere end andelen på landsplan, som i 2024 lå på blot 5 pct.

For de 63 forebyggelsesområder under ét lå andelen af ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere på 49 pct. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med oprindelse i

MENAPT-landene var på 35 pct.

Tabel 2.1

Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og MENAPT-lande 2024

Ikke-vestlige

Forebyggelsesområder

Udsatte områder

Parallelsamfund

49 pct.

64 pct.

72 pct.

MENAPT

35 pct.

51 pct.

60 pct.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

og MENAPT-landene

Hele landet

10 pct.

5 pct.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

2.2

Udviklingen i parallelsamfundskriterierne

Nedenstående Figur 2.1.a-2.1.d viser udviklingen i de socioøkonomiske faktorer bag parallel-

samfundskriterierne i perioden 2018-2024 i henholdsvis de udsatte boligområder, parallel-

samfund, de 17 boligområder med en godkendt udviklingsplan, forebyggelsesområderne og

hele landet. Det fremgår, at der i alle områderne overordnet set har været en positiv udvik-

ling, målt på de fleste parametre i denne periode, dog er andelen af dømte steget fra 2023 til

2024 i både de udsatte områder og parallelsamfund samt i de 17 områder med en godkendt

udviklingsplan. Dette er en afvigelse fra udviklingen på landsplan, hvor antallet af dømte har

ligget næsten stabilt fra 2023-24.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figur 2.1.a

Pct

Udvikling i andelen af beboere i alderen 18-64 år, der hverken er uden tilknytning til arbejdsmarked eller

under uddannelse, opgjort for enkelte år.

Pct

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Figur 2.1.b

Udvikling i andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-

rende stoffer opgjort for enkelte år.

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2018

2019

2020

2021

Udsatte områder

17 områder med godkendt udviklingsplan

Hele landet

2022

2023

Parallelsamfund

Forebyggelsesområder

2024

Anm.: Opgjort for enkelte år. Opgørelsesmetoden her er ikke et 2-årigt gennemsnit som ved parallelsamfundskri-

teriet vedrørende arbejdsmarked og kriminalitet.

Anm.: Data fra før 2020 er opgjort på baggrund af beboere i almene familieboliger og enkeltværelser. Data for

2020 og frem er opgjort på baggrund af beboere i samtlige boliger i området, dog undtaget beboere i ikke-almene

boligtyper opført før 2010. Hvis der er sket en udvidelse af eksisterende boligområder med nye matrikler (på bag-

grund af en godkendt ansøgning herom) medregnes beboere i eventuelle boliger, hvis boligen, efter ministergod-

kendelsen af områdeudvidelsen, er opført som en ikke-almen familiebolig eller er ommærket fra en almen familie-

bolig til en anden boligtype.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figur 2.1.c

Udvikling i andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse.

Pct

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Pct.

Figur 2.1.d

Udvikling i den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive

uddannelsessøgende).

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

2018

2019

2020

2021

Udsatte boligområder

Boligområder med godkendt udviklingsplan

Hele landet

2022

2023

2024

Parallelsamfund

Forebyggelsesområder

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

Anm.: Data fra før 2020 er opgjort på baggrund af beboere i almene familieboliger og enkeltværelser. Data for

2020 og frem er opgjort på baggrund af beboere i samtlige boliger i området, dog undtaget beboere i ikke-almene

boligtyper opført før 2010. Hvis der er sket en udvidelse af eksisterende boligområder med nye matrikler (på bag-

grund af en godkendt ansøgning herom) medregnes beboere i eventuelle boliger, hvis boligen, efter ministergod-

kendelsen af områdeudvidelsen, er opført som en ikke-almen familiebolig eller er ommærket fra en almen familie-

bolig til en anden boligtype.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

2.2.1

Figur 2.2.a og 2.2.b nedenfor viser udviklingen fra 2010-2024 i andelen af beboere uden ar-

bejdsmarkedstilknytning i henholdsvis de udsatte boligområder og forebyggelsesområderne

pr. 1. december 2024 opdelt på aldersgrupperne 18-30 år, 31-49 år, 50-64 år og i alt 18-64

år.

Generelt har der været en positiv udvikling for alle aldersgrupper i begge typer områder, om

end at der er en niveauforskel grundet områdernes definition. Dette skyldes især en positiv

beskæftigelsesmæssig udvikling i aldersgruppen 31-49 år. Det fremgår desuden af figu-

rerne, at der fortsat er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen i de forskellige aldersgrup-

per.

Fremgang i beskæftigelse og uddannelse

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figur 2.2.a

Udviklingen i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning eller i uddannelse (pct.) fra 2010-

2024 for de udsatte områder pr. 1. dec. 2024

Pct.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Pct.

Figur 2.2.b

Udviklingen i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning eller i uddannelse (pct.) fra 2010-

2024 for forebyggelsesområder pr. 1. dec. 2024

Pct.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

18-64 år

18-30 år

31-49 år

50-64 år

Anm.: Opgjort for enkelte år. Opgørelsesmetoden her er ikke et 2-årigt gennemsnit som ved parallelsamfundskrite-

riet vedrørende arbejdsmarked.

Data fra før 2020 er opgjort på baggrund af beboere i almene familieboliger og enkeltværelser. Data for 2020 og

frem er opgjort på baggrund af beboere i samtlige boliger i området, dog undtaget beboere i ikke-almene boligtyper

opført før 2010. Hvis der er sket en udvidelse af eksisterende boligområder med nye matrikler (på baggrund af en

godkendt ansøgning herom) medregnes beboere i eventuelle boliger, hvis boligen, efter ministergodkendelsen af

områdeudvidelsen, er opført som en ikke-almen familiebolig eller er ommærket fra en almen familiebolig til en an-

den boligtype.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

2.3

Til- og fraflytningers betydning for udviklingen i de

udsatte boligområder

Udviklingen i kriterieværdierne i områderne skyldes både de sociale og økonomiske karakte-

ristika blandt til- og fraflyttere, men også en udvikling blandt de fastboende.

Figur 2.3.a og 2.3.b viser, hvordan fastboende og til- og fraflyttere har bidraget til ændringen

af beboersammensætningen fra 1. januar 2023 til 1. januar 2024 for de 12 udsatte boligområ-

der og de 63 forebyggelsesområder. Personer, der er flyttet internt i området, betragtes i

denne figur som fastboende.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figur 2.3.a

Bidrag til ændringen i beboersammensætningen fra 2023 til 2024 for de 12 udsatte boligområder

pr. 1. december 2023, fordelt på fastboende og til- og fraflyttere (procent)

Pct.

300

250

200

150

100

-50

-100

-150

-200

100

Ikke-vestlig E & I

Udenfor

arb.marked

Gns. indkomst

Dømte

-192

Kun grundskole

292

Figur 2.3.b

Bidrag til ændringen i beboersammensætningen fra 2023 til 2024 for de 63 forebyggelsesområder

pr. 1. december 2024, fordelt på fastboende og til- og fraflyttere (procent)

Pct.

800

700

600

500

400

300

200

100

-100

-200

-300

-400

-500

-600

-700

792

Udenfor

arb.marked

Gns. indkomst

Dømte

-692

Kun grundskole

100

Ikke-vestlig E & I

Fastboende

Til- og fraflyttere

Anm.: Personer, der er flyttet internt i et område betragtes som fastboende. Ændringen i antallet af fastboendes

oprindelse viser en værdi, der ifølge Danmarks Statistiks hjemsendelsespolitik skal diskretioneres. For at være i

stand til at vise disse søjler er ændringen blandt fastboende således sat til 0. Tallene fra områderne i 2024 er op-

gjort på baggrund af data benyttet til opgørelsen af beboersammensætning på listen fra 1. december 2024.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Det fremgår af figur 2.1.a, at andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse er faldet fra 2023-24 både i de udsatte områder og forebyggelsesområderne.

Faldet svarer til, at der er henholdsvis 344 og 379 færre personer uden for arbejdsmarkedet

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

eller uddannelse i områderne. Tilflytterne tegner sig for henholdsvis 91 pct. og 73 pct. af

disse fald og dermed langt hovedparten jf. figur 2.3.a og figur 2.3.b.

Den gennemsnitlige indkomst for beboere i udsatte- og forebyggelsesområderne er steget

med henholdsvis 12.300 kr. og 12.800 kr., jf. figur 2.1.d. Her tegner de fastboende sig for

henholdsvis 92 pct. og 91 pct. af denne indkomstfremgang og dermed langt størstedelen af

fremgangen. Dette skyldes, at de fastboende udgør langt hovedparten af beboerne, og at der

i øvrigt har været en fremgang både i lønningers størrelse og i overførselsindkomster hen

over året.

Figur 2.1.b viser, at der har været en stigende tendens i andelen af dømte i 2024. Stigningen

svarer til 26 flere dømte i de udsatte områder og 12 flere i forebyggelsesområderne. Der er

forskel på tilflyttere og fastboende. Tilflytterne bidrager således med et fald i antallet af dømte

i de udsatte områder på 50 personer, mens de fastboende bidrager med 76 flere dømte. De

tilsvarende tal for forebyggelsesområderne er 83 færre og 95 flere dømte.

Endelig fremgår det også af figur 2.1.c, at andelen af beboere med kun en grundskoleuddan-

nelse er faldet i 2024. Faldet svarer til, at der er henholdsvis 479 og 659 færre beboere uden

anden uddannelse end grundskolen i de udsatte områder og forebyggelsesområderne. Her

er der stor forskel på tilflyttere og fastboende i de udsatte områder og forebyggelsesområ-

derne. I de udsatte områder bidrager tilflytterne således med 67 pct. af faldet i antal personer

med kun grundskole. I forebyggelsesområderne derimod tegner de fastboende sig næsten

for hele faldet, nemlig 97 pct. eller 639 personer.

2.4

Udnyttelse af den eksisterende boligmasse

Forklaringen på til- og fraflytternes betydning beskrevet i afsnit 2.3 kan være et resultat af de

skærpede anvisnings- og udlejningsregler for de udsatte boligområder, der blev indført med

lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af almenboligloven.

De skærpede udlejningsregler betyder, at boligorganisationerne skal give fortrinsret til bolig-

søgende på ventelister, som enten er under uddannelse eller i beskæftigelse, begrænsninger

i den kommunale anvisning, og at kommunalbestyrelsen, i særlige tilfælde, har mulighed for

at afvise boligsøgende på overførselsindkomster eller på grund af utryghedsskabende krimi-

nalitet. Skærpelserne blev indført for at understøtte kommunernes og boligorganisationernes

arbejde for at sikre en mere varieret beboersammensætning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Boks 2.1

Skærpede anvisnings- og udlejningsregler

Skærpede anvisningsregler.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6 og 7, må kommunalbestyrelsen ikke boligsocialt anvise boligsøgende til ud-

satte boligområder og forebyggelsesområder, når den boligsøgende opfylder en række kriterier om kriminalitet,

opsigelse af lejeforhold, statsborgerskab og modtagelse af specifikke overførselsindkomster. Medmindre det vur-

deres, at der ikke er mulighed for at anvise i andre områder.

Fleksibel udlejning

Efter almenboliglovens § 60 kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de

ledige familieboliger i en boligafdeling, der ikke er omfattet af kommunal anvisningsret, skal udlejes efter særlige

kriterier, herunder eksempelvis beskæftigelse eller uddannelse.

Formålet med fleksibel udlejning er at styrke beboersammensætningen i de almene boligafdelinger ved at give

fortrinsret til ressourcestærke boligsøgende på ventelisten. Fleksibel udlejning er med parallelsamfundsaftalen

gjort obligatorisk i udsatte boligområder og forebyggelsesområder, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4.

Kombineret udlejning

Kun boligafdelinger, som står på Social- og Boligministeriets liste over kombineret udlejning, må anvende dette

redskab.

Anvendelse heraf skal indberettes af kommunen til Social- og Boligstyrelsen.

Efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af

almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal

afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes

eventuelle ægtefælle, i 6 sammenhængende kalendermåneder, har modtaget nærmere specificerede typer af

overførselsindkomster. Såfremt en boligsøgende, der bliver afvist fra en ledig bolig, stod på venteliste til en ledig

bolig på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at anvende udlejningsredskabet i denne afdeling, skal

den boligsøgende tilbydes en anden passende bolig.

I forbindelse med indgåelse af aftalen om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen

mod parallelsamfund

blev det besluttet, at udnyttelsen af den eksisterende boligmasse i om-

råderne skulle belyses. I det kommende afsnit beskrives derfor kommunernes anvisning og

antallet af ledige boliger i de almene boligområder på listerne.

2.4.1

Tabel 2.2 viser en opgørelse for 2024 over anvendte udlejningstyper, antal lejemål, tilflyttede

lejemål i 2024 samt ledige boliger pr. 1. januar 2025 for henholdsvis de 12 udsatte boligområ-

der, de otte parallelsamfund, de 17 almene boligområder med en godkendt udviklingsplan

samt de 63 forebyggelsesområder.

Der er i alt 11.629 lejemål i de 12 udsatte områder. Af disse blev 1.698 boliger genudlejet i

2024. Der var i alt 1.437 ledige boliger pr. 1. januar 2025 i de 12 udsatte boligområder. Det

svarer til en lejeledighedsprocent på ca. 12,4 pct.

Udlejningsregler anvendt ved udlejning

Listen over områder, hvor regler om kombineret udlejning kan anvendes, kan findes på Social- og Boligministe-

riets hjemmeside

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Tabel 2.2

Udlejningsregler anvendt ved udlejning i 2024 fordelt på de fire områdekategorier

Udlejningstyper

Kombi-

neret ud-

lejning

Kommu-

nal an-

visning

520

Antal

gen-

udle-

jede

leje-

Andet

mål

119

104

194

1.698

1.169

2.223

5.901

Område navn

Udsatte boligom-

råder

Parallelsamfund

Områder m.

udviklingsplan

Forebyggelses-

områder

Internt i

Ekstern

afd./org. venteliste

183

175

225

828

698

266

921

2.221

Fleksibel

udlejning

182

159

367

1.275

Antal

leje-

mål i

alt

11.629

8.516

15.838

52.334

Ledige

boliger

pr. 1. ja-

nuar

1.437

1.361

1.896

2.062

Anm.: Kun familieboliger og enkeltværelser. Genudlejede lejemål indeholder også lejemål, der ikke er blevet

udlejet det sidste år (ledige boliger).

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister.

Det fremgår derudover af tabellen, at udlejning efter ekstern venteliste er den klart mest an-

vendte udlejningsform, men at fleksibel udlejning anvendes også hyppigt i alle boligområder.

Fleksibel udlejning er særligt udbredt i forebyggelsesområderne. Der kan være flere grunde

til, at fleksibel udlejning ikke er mere brugt i områderne. Blandt andet kan det skyldes, at de

personer, der kan gøre brug af fleksibel udlejning allerede står øverst på ventelisterne, eller

at der ikke er flere personer, der lever op til kravene om fleksibel udlejning, som søger en bo-

lig i områderne.

Nedenstående figur 2.4.a og 2.4.b viser andelen af boliger udlejet efter reglerne om fleksibel

udlejning og kommunal anvisning i henholdsvis de 12 udsatte boligområder og de 63 fore-

byggelsesområder i perioden 2020-2024, se boks 2.1 for definition.

2.4.2

Udvikling i anvendelse af fleksibel udlejning

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figur 2.4.a

Andelen af tilflyttede lejemål, hvor reglerne om fleksibel udlejning i de 12 udsatte boligområder

er anvendt i perioden 2020-2024.

Pct

30,0

0,2

Pct

30,0

25,0

20,0

0,8

15,0

25,2

10,0

17,3

16,8

2,3

10,7

1,2

4,5

20,0

15,0

10,0

5,0

9,4

2020

5,0

0,0

2021

2022

2023

2024

0,0

Figur 2.4.b

Andelen af tilflyttede lejemål, hvor reglerne om fleksibel udlejning i de 63 forebyggelsesområder

er anvendt i perioden 2020-2024.

Pct

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

20,4

21,3

19,1

20,0

22,5

8,9

8,5

7,9

9,4

8,1

Pct

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

2020

2021

Fleksibel udlejning

2022

2023

Kommunal anvisning

2024

Anm.: Kun familieboliger og enkeltværelser.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Figurerne viser, at der har været en stigning i anvendelsen af fleksibel udlejning fra 2023 til

2024 i både de udsatte områder og forebyggelsesområderne. For de udsatte områder er der

tale om et brud på flere års tendens til faldende anvendelse af fleksibel udlejning, mens an-

vendelsen i forebyggelsesområderne har været ret stabil igennem de seneste fem år, dog

som forventet med en stigende tendens siden 2022 efter implementeringen af aftalen om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund.

2.5

Status på implementering af udviklingsplaner

Den 1. oktober 2024 modtog Social- og Boligstyrelsen årsrapporter for de 17 boligområder

med en godkendt udviklingsplan. Generelt forløber arbejdet i overensstemmelse med de

godkendte udviklingsplaner; dog mangler der at blive fremsendt allonger (tillæg) til et mindre

antal udviklingsplaner, der er justeret, og for en enkelt udviklingsplan kunne årsrapporten

ikke tages til efterretning. Social- og Boligstyrelsen sikrer indhentelse af både de nødvendige

tillæg og en årsrapport, der kan godkendes. Ses der bort herfra, er der ikke sket yderligere

udskydelser i de indsendte milepæls- og tidsplaner, der har afslutning og målopfyldelse i

2029 og forskydninger ses alene i årene

op til

afslutningstidspunktet i 2029.

På grundlag af oplysninger fra årsrapporterne vil nedbringelsen af andelen af familieboliger

frem mod 2030 ske som angivet i tabel 2.3.

Andelen af familieboliger er i udviklingsplanerne planlagt til at falde fra 90 pct. i 2019 til 42

pct. i 2030

. Ultimo 2024 er andelen reduceret til ca. 77 pct., jf. tabel 2.3.

Grunden til, at nedbringelsen ikke bliver til 40 pct. skyldes, at nogle af områderne har dispensation til en højere

nedbringelsesandel.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Tabel 2.3

Gennemførte nedbringelser og forventet udvikling i andelen af familieboliger i de 17 områder med en

godkendt udviklingsplan, jf. årsrapporterne

Samlet andel af almene familieboliger for de 17

områder

93 pct.

90 pct.

87 pct.

85 pct.

83 pct.

81 pct.

77 pct.

70 pct.

63 pct.

55 pct.

50 pct.

42 pct.

År

Start

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Endelig andel

Anm.: Perioden 2019-2024 er allerede gennemførte tiltag, mens perioden fra 2025-2030 er planlagte aktivite-

ter for at reducere andelen af familieboliger inden 2030.

Anm: At andelen af familieboliger er under 100 pct. i 2018 skyldes, at der i årene siden 2010 er gennemført

initiativer til nedbringelse af antallet af almene familieboliger, som medtælles i opgørelsen. Derudover har flere

boligområder haft erhvervsarealer og andre boligtyper, der også indgår i ”startårets” beregningsgrundlag.

Anm: Tallene for hele perioden er påvirket af, at der er sket justeringer i årsrapporterne for 2024.

Der er taget udgangspunkt i årsrapporten for 2023 for områderne Stengårdsvej i Esbjerg og Nørager/Søstjer-

nevej m.fl. i Sønderborg, da de skal fremsende allonge (tillæg) til udviklingsplanerne. Ændringerne i udviklings-

planen for Tåstrupgård i Høje-Taastrup indgår ikke heller ikke i tallene, da årsrapporten for 2024 ikke kan ta-

ges til efterretning. Der er derfor brugt opgørelser fra årsrapporten 2023. Styrelsen har d. 13. september 2024

godkendt, at 270 eksisterende studieboliger (ungdomsboliger) i Tingbjerg Kollegiet kan medregnes i nedbrin-

gelsesregnskabet, hvorfor startandelen af lavere i forhold til sidste år.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen på baggrund af godkendte udviklingsplaner og årlige afrapporteringer 2024.

Udviklingsplanerne indeholder alle lovgivningens redskaber til at omdanne områder med en

godkendt udviklingsplan til velfungerende bydele inden 2030. Særligt nybyggeri er planlagt i

stort omfang. Med nybyggeri af i alt 8.020 boliger (10.315 boliger minus 2.295 erhvervsenhe-

der

) forventes der en nettotilvækst på i alt 3.938 nye boliger i de 17 boligområder med en

godkendt udviklingsplan.

En erhvervsenhed tæller 75 kvm. erhverv. Erhverv kan også indeholde kommunale børne- og kulturinstitutioner,

serviceareal til bl.a. plejeboliger, fælleshuse mv.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

Overordnet kan de planlagte initiativer beskrives således:

•

Ommærkning af 1.025 almene familieboliger til almene ungdoms- og/eller ældrebo-

liger

•

Salg af 697 almene familieboliger

•

Fortætning ved primært nybyggeri af boliger og erhverv svarende til 10.315 boliger

•

Nedrivning af 4.082 almene familieboliger

I perioden 2019-2024 har områderne samlet ommærket 357 familieboliger, solgt 136 familie-

boliger, bygget i alt 2.061 boligenheder (heraf 720 erhvervsenheder) samt nedrevet 1.044 al-

mene familieboliger. Disse tiltag har nedbragt andelen af almene familieboliger fra 93 pct. i

2018 til 77 pct. i 2024 for de 17 områder samlet.

2.6

Strategisk nedrivning

Nedrivning af bygninger er en almindelig del af driften i den almene boligsektor. Hvert år god-

kender Social- og Boligstyrelsen på vegne af ministeren og efter ansøgning fra boligorganisa-

tioner nedrivninger af almene boliger.

Efter almenboliglovens § 28 skal nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorgani-

sation, godkendes af kommunalbestyrelsen. Hvis ejendommen omfatter almenboliger, skal

nedrivningen tillige godkendes af boligministeren.

Boligministeren kan efter almenboliglovens § 28, stk. 3, godkende ansøgninger om nedriv-

ning af almene boliger, når der er:

dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen,

dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder eller

væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1., eller

et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

I forbindelse med implementeringen af aftalen om

Blandede boligområder – næste skridt i

kampen mod parallelsamfund

blev Almenboligloven ændret ved lov nr. 2157 af 27. november

2021 således, at forebyggelsesområder blev omfattet af lovens § 28, stk. 3, nr. 3.

I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens (nu Social- og Boligstyrelsen) Evaluering af dispensati-

onsreglerne for udviklingsplaner i de mest udsatte boligområder fra april 20207 fremgår det,

at samtlige nedrivninger begrundes som strategiske.

Der er typisk tale om, at nedrivningerne planlægges gennemført for at give plads til nye funk-

tioner, erhverv, kulturinstitutioner, beboerhuse eller nye boligformer. Derudover begrundes

planerne om nedrivninger med, at der er behov for ny infrastruktur som f.eks. veje for at med-

virke, at boligområdet åbner sig mere op. Det vil sige, at boligorganisationerne og kommu-

nerne kun planlægger at anvende nedrivningsredskabet i de situationer, hvor nedrivning, ud

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 2

Udvikling i udsatte boligområder

fra en samlet betragtning, vurderes at være det mest effektive redskab til at nå nedbringel-

sesmålet.

Ingen af udviklingsplanerne begrunder nedrivningerne med udelukkende at ske som følge af

lovens nedbringelseskrav.

Der er gennemført og planlagt strategiske nedrivninger af i alt 1.044 almene familieboliger i

13 ud af de 17 områder med en udviklingsplan.

Tabel 2.4

Antal strategiske nedrivninger af boliger i de udsatte områder og forebyggelsesområderne 2018-

2024

Udsatte områder

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Samlet

221

362

408

634

1.685

Forebyggelsesområder

192

Total

221

362

408

634

192

1.877

Heraf med udviklingsplan

221

362

408

634

1.625

Anm: Denne opgørelse omfatter alle typer boliger og ikke kun familieboliger

Kilde: Social- og Boligstyrelsen på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning

Det fremgår af tabel 2.4, at der siden 2018 er foretaget knap 2.000 nedrivninger i de udsatte

områder og forebyggelsesområderne. Heraf har langt hovedparten, som forventet, fundet

sted i områder med en udviklingsplan. En enkelt nedrivning i 2024 på 192 boliger er foretaget

i et forebyggelsesområde.

Denne opgørelse understøtter antagelsen om, at selvom lokale beslutninger om nedrivning

er truffet på baggrund af overordnede strategiske hensyn til, hvad der er bedst for områdets

udvikling, er strukturelle, gennemgribende omdannelser af boligområderne, bl.a. via nedriv-

ning, drevet af parallelsamfundslovgivningens krav.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

3. TEMA – Flyttemønstre i forebyg-

gelsesområderne

I forbindelse med den politiske aftale om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen

mod parallelsamfund

blev det besluttet, at aftalen skal evalueres i folketingssamlingen 2024-

2025. Evalueringen skal blandt andet indeholde en analyse af, om aftalen – som introduce-

rede forebyggelsesområderne – har ført til social eksport. Baggrunden herfor var en politisk

bekymring for, at udbredelsen af obligatoriske udlejningsregler til forebyggelsesområderne

kunne føre til, at boligsøgende med sociale problemer ville søge mod kommuner med et

mere åbent boligmarked, fordi de ikke ville kunne komme i betragtning til en passende bolig i

deres nuværende kommune.

Dette kapitel beskriver om, og i hvor høj grad social eksport har fundet sted, og det belyses i

denne forbindelse, om de skærpede udlejningsregler og indførslen af obligatorisk fleksibel

udlejning i forebyggelsesområderne kan have bidraget til social eksport.

Det undersøges således om indførelse af skærpede udlejningsregler kan have været medvir-

kende til, at sociale problemer flytter fra forebyggelsesområderne til andre dele af landet, der

således belastes. I forlængelse heraf defineres social eksport i denne analyse som det for-

hold, at socialt udsatte personer flytter fra kommuner med forebyggelsesområder til andre

kommuner i et omfang, så de sociale problemer koncentreres andre steder. En mere indi-

rekte social eksport kan desuden foregå ved, at socialt udsatte personer i stort omfang undla-

der at tilflytte forebyggelsesområder, fordi de ved, at de ikke vil kunne komme i betragtning

og derfor søger andre steder hen, hvor der kan opstå risiko for ny koncentration.

Ved socialt udsatte personer forstås personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller ud-

dannelse, jf. almenboliglovens § 60 stk. 4, hvori der stilles krav til obligatorisk brug af fleksibel

udlejning i forebyggelsesområder.

Som følge heraf, vil der i denne analyse blive set både på til- og fraflytningen fra kommuner

med forebyggelsesområder i perioden fra 2017-2024 for at se, om der sker en markant æn-

dring i flyttemønsteret efter aftalen om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod

parallelsamfund

fra juni 2021. Derudover vil der også blive set på, om der kan spores en

sammenhæng i,

hvor

de socialt udsatte personer flytter hen.

Først undersøges tilflytningen af socialt udsatte personer til forebyggelsesområderne, da en

ændring i tilflytningen kan være en indirekte indikation på, at social eksport finder sted, idet

socialt udsatte boligsøgende i stedet søger mod andre kommuner. Derefter ses der på fraflyt-

ningen fra kommuner med forebyggelsesområder til andre kommuner, da dette viser, hvor-

vidt socialt udsatte personer i højere grad bosætter sig andre steder i landet. Herunder indgår

også, om der kan spores en sammenhæng i hvilke kommuner, de socialt udsatte personer,

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

der fraflytter en kommune med forebyggelsesområder, flytter til. Endelig underbygges dette

af en difference-in-difference analyse af fraflytningen fra kommuner med forebyggelsesområ-

der for at undersøge, om disse adskiller sig signifikant fra kommuner uden forebyggelsesom-

råder, se boks 3.1 for definition.

Boks 3.1

Metodik

Til- og Fraflytning.

Til- og fraflytning registreres som ændring i adressen mellem to år, hvor adressen observeres pr. 1. januar i hvert

år. En person, der således d. 1. januar i et år

har adresse i en kommune med forebyggelsesområder, og d. 1. ja-

nuar året efter i

t+1

har adresse i en anden kommune, vil således blive registreret som værende fraflyttet. Ligeledes

vil en person, der d. 1. januar i år

bor i en kommune og d. 1. januar året efter i år

t+1

bor i et forebyggelsesområde

i en anden kommune, blive registreret som en tilflytter.

Grundet den diskrete opgørelsesmetode, hvor bopælsadressen kun registres én gang om året d. 1. januar, er det

ikke muligt at sige noget om, hvad der sker der imellem.

Difference-in-Difference

Difference-in-Difference er en statistisk metode velegnet til at evaluere effekter af interventioner eller politik under

nogle specifikke antagelser. Metoden måler forskelle over tid mellem to grupper – en interventionsgruppe og en

kontrolgruppe, hvor interventionsgruppen får sin intervention inden for den observerede periode. En central anta-

gelse ved metoden er derfor ’parallelle trends’ altså, at interventionsgruppen ville udvikle sig ligesom kontrolgrup-

pen, skulle interventionen ikke være sket.

Effekten af interventionen estimeres ved at beregne forskellen mellem grupperne givet, at interventionen ikke var

sket og så den faktiske forskel mellem grupperne – altså forskellen i forskellen, som vist i nedenstående illustration.

Den gennemsnitlige udvikling i kontrolgruppen, bruges som proxy for, hvordan interventionsgruppen ville have ud-

viklet sig, hvis ikke interventionen var sket. Modellen er specificeret som følger:

Difference-in-Difference illustration

400

350

300

250

200

150

100

t-1

Kontrolgruppe

Inverventionsgruppe

Uden intervention

Med intervention

t+1

Konstant forskel

i udfald

Interventions

effekten

400

350

300

250

200

150

100

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

3.1

Kort over forebyggelsesområderne

Der er 63 forebyggelsesområder i Danmark opgjort pr. 1.12 2024. Nedenstående figur 3.1 vi-

ser, hvor disse områder geografisk er placeret fordelt på de danske kommuner. Det fremgår,

at forebyggelsesområderne i vid udstrækning er koncentreret i de større danske byer, men

derudover er spredt ud over hele landet.

Figur 3.1

Oversigt over placeringen af forebyggelsesområderne fordelt på de danske kommuner i 2024

Anm.: Antallet af forebyggelsesområder er opgjort på kommuneniveau. Den kommune med flest forebyggel-

sesområder er Københavns kommune, med 15 forebyggelsesområder pr. 1.12 2024.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

3.2

Tilflytning til forebyggelsesområderne

Nedenstående figur 3.2 viser tilflytningen til forebyggelsesområderne i perioden 2017-2024,

herunder andelen af socialt udsatte personer. Det fremgår af figur 3.2, at der er sket et mar-

kant fald i tilflytningen til forebyggelsesområderne af både socialt udsatte og ikke-socialt ud-

satte personer siden indførelsen af de skærpede udlejnings-regler i 2021.

Dette tyder på, at indførelsen af de skærpede udlejningsregler har haft en effekt i forhold til at

nedbringe tilflytningen af socialt udsatte personer, hvilket er i overensstemmelse med formå-

let med at indføre de skærpede udlejningsregler i områderne. Samtidigt ses også et mindre

fald i andelen af socialt udsatte tilflyttere, men ikke i et omfang, der tyder på, at der foregår

indirekte social eksport. Der synes således blot at være sket et fald i den samlede tilflytning til

forebyggelsesområderne i denne periode.

Figur 3.2

Antal tilflyttere til forebyggelsesområderne 2017-2024, opdelt efter om tilflytterne er uden til-

knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse eller ej.

Antal personer

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2.787

2017

2.866

2018

3.329

2019

2.558

2020

2.763

2021

2.278

2022

1.754

2023

10.195

10.449

12.306

10.354

12.901

10.157

9.104

7.092

1.283

2024

Socialt udsatte tilflyttere

Ikke-socialt udsatte tilflyttere

Anm.: Kun tilflyttere fra andre boligområder er talt med i opgørelsen. Interne flytninger inde for samme bolig-

områder er dermed ikke medtaget, dog er tilflyttere fra andre forebyggelsesområder medtaget.

Anm: Flytninger er angivet pr. 1 januar det efterfølgende år, dvs. at årstallet 2024 f.eks. angiver flytninger i

perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

3.3

Fraflytningen fra kommuner med forebyggelses-

områder

I dette afsnit ses der på fraflytningen fra kommuner med forebyggelsesområder, hvor figur

3.3.a viser fraflytningen generelt fra kommuner med forebyggelsesområder, mens figur 3.3.b

kun viser fraflytningen til kommuner uden forebyggelsesområder.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

Figur 3.3.a

Antal fraflyttere fra kommuner med forebyggelsesområder til andre kommuner 2017-2024 opdelt

efter, om fraflytterne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse eller ej.

Personer

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

11.948

2017

12.082

2018

11.614

2019

11.209

2020

11.562

2021

13.687

2022

11.603

2023

10.210

2024

119.330

128.405

129.307

132.451

141.989

147.708

136.009

136.213

Figur 3.3.b

Antal fraflyttere fra kommuner med forebyggelsesområder til kommuner uden forebyggelsesom-

råder 2017-2024 opdelt efter, om fraflytterne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-

nelse eller ej.

Personer

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

5.591

2017

5.663

2018

5.454

2019

5.051

2020

5.341

2021

6.187

2022

5.240

2023

4.670

2024

44.898

49.045

48.863

49.512

53.356

56.232

50.560

51.033

Socialt udsatte tilflyttere

Ikke-socialt udsatte tilflyttere

Anm.: Flytninger er angivet pr. 1 januar det efterfølgende år, dvs. at årstallet 2024 f.eks. angiver flytninger i peri-

oden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

Både figur 3.3.a og figur 3.3.b viser, at fraflytningen fra kommuner med forebyggelsesområ-

der var konstant stigende frem til ikrafttrædelsen af aftalen om

Blandede boligområder – næ-

ste skridt i kampen mod parallelsamfund

i midten af 2021. Herefter ses et fald i fraflytningen

– både af socialt udsatte- og ikke-socialt udsatte personer. Derudover ses også et fald i an-

delen af socialt udsatte fraflyttere både til alle kommuner og til kommuner uden forebyggel-

sesområder.

Figur 3.4 gengiver på et kort, hvilke kommuner de socialt udsatte personer, der fraflyttede en

kommune med forebyggelsesområder i løbet af 2023, flyttede til. Kortet viser, at der er en

stor spredning i, hvor de socialt udsatte personer flytter til. Kun til enkelte af de større bykom-

muner som København, Aarhus, Aalborg og Silkeborg er mere end 2 pct. af de socialt ud-

satte fraflyttere flyttet til.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

Figur 3.4

Oversigt over, hvilke kommuner de socialt udsatte personer, der i løbet af 2023 fraflyttede en

kommune med forebyggelsesområder, flytter til.

Anm.: Der er tale om andelen af den samlede gruppe af socialt udsatte personer, der fraflyttede en kommune

med forebyggelsesområder i løbet af 2023. København har den højeste andel, da lidt over 7 pct. af alle soci-

alt udsatte personer, der fraflyttede en kommune med forebyggelsesområder i løbet af 2023 flyttede dertil.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Som det fremgår af figur 3.3.a og figur 3.3.b indikerer analysen ikke, at aftalen om

Blandede

boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund

og indførelsen af skærpede ud-

lejningsregler i forebyggelsesområder har medført social eksport. Ligeledes viser figur 3.4

heller ikke nogen systematik i, hvor de socialt udsatte personer flytter hen, når de fraflytter en

kommune med forebyggelsesområder.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

3.4

Analyse af fraflytningsmønsteret

I det følgende afsnit undersøges det, om der kan spores en ændring i fraflytningsmønstre fra

kommuner med forebyggelsesområder sammenlignet med kommuner uden forebyggelses-

områder i perioden 2017-24, hvilket fremgår af figur 3.5.a og 3.5.b.

Dette gøres via en såkaldt difference-in-difference model, der beregner forskellen mellem fra-

flytningen af socialt udsatte personer fra henholdsvis kommuner med forebyggelsesområder

og uden forebyggelsesområder før og efter, at aftalen om

Blandede boligområder – næste

skridt i kampen mod parallelsamfund

trådte i kraft i løbet af 2021.

Hvis der fra 2022 og frem kan observeres en markant stigning i fraflytningen af socialt ud-

satte personer fra kommunerne med forebyggelsesområder sammenlignet med kommuner

uden forebyggelsesområder, kan det være indikation på, at social eksport finder sted.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

Figur 3.5.a

Andelen af socialt udsatte fraflyttere til andre kommuner 2017-2024 fra kommuner med og uden

forebyggelsesområder.

Pct

12%

10%

Pct

12%

10%

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Figur 3.5.b

Andelen af socialt udsatte fraflyttere til kommuner uden forebyggelsesområder 2017-2024 fra

kommuner med og uden forebyggelsesområder.

Pct

16%

14%

12%

10%

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Pct

16%

14%

12%

10%

Kommuner uden forebyggelsesområder

Kommuner med forebyggelsesområder

Anm.: Flytninger er angivet pr. 1 januar det efterfølgende år, dvs. at årstallet 2024 f.eks. angiver flytninger i peri-

oden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 3

TEMA – Flyttemønstre i forebyggelsesområderne

Figur 3.5.a og Figur 3.5.b viser, at andelen af socialt udsatte fraflyttere har været faldende

igennem det meste af perioden. Derudover bemærkes det, at andelen af social udsatte fra-

flyttere er højere fra kommuner uden forebyggelsesområder end fra kommuner med disse

områder.

Det fremgår, at der ikke ses en signifikant forskel i fraflytningsmønsteret mellem kommuner

med- og uden forebyggelsesområder efter aftalens indtræden, sammenlignet med perioden

op til den poliske aftale om

Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsam-

fund.

Endelig bemærkes det, at udviklingen for kommuner med og uden forebyggelsesområder for-

løber stort set parallelt både før og efter 2022. Der kan dermed ikke spores nogle tegn på, at

de nye udlejningsregler har påvirket flyttemønsteret i kommunerne med forebyggelsesområ-

der på en særlig måde sammenlignet med resten af landet. Dermed viser heller ikke denne

analyse tegn på, at social eksport finder sted.

3.5

Sammenfatning

Overordnet indikerer overfor anførte resultater, at aftalen om

Blandede boligområder – næste

skridt i kampen mod parallelsamfund

ikke har ført til social eksport.

Der ses et fald i tilflytningen af både socialt udsatte og ikke-socialt udsatte personer til fore-

byggelsesområderne efter indførelse af de nye udlejningsregler. Dermed tyder udviklingen

på, at reglerne virker efter hensigten, idet tilflytningen af socialt-udsatte personer begrænses.

Derudover viser tallene et fald i antallet og andelen af udsatte fraflyttere fra kommuner med

forebyggelsesområder både til hele landet og specifikt til kommuner uden forebyggelsesom-

råder. Der er dermed ikke tegn på, at de socialt udsatte personer, der ikke kan blive henvist

til en bolig i en kommune med forebyggelsesområder i højere grad fraflytter kommunen. Lige-

ledes har det ikke ført til, at de socialt udsatte boligsøgende der fraflytter en kommune med

forebyggelsesområder, koncentreres i andre kommuner. Endelig finder en difference-in-diffe-

rence-analyse heller ikke nogen signifikant forskel i flyttemønstrene imellem kommuner med

og uden forebyggelsesområder før og efter aftalens indgåelse.

Ud fra resultaterne ovenfor er der altså ikke noget, der tyder på, at de skærpede udlejnings-

regler skubber socialt udsatte personer væk fra kommuner med forebyggelsesområder til an-

dre dele af landet og dermed medfører social eksport.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4. Integrationsopgaven i parallel-

samfund

4.1

Baggrund

Dette kapitel belyser integrationsopgaven

i de otte parallelsamfund,

der var på listen over pa-

rallelsamfund i 2024.

Kapitlet har fokus på beboernes oprindelse, dvs. om beboerne i de otte parallelsamfund har

dansk oprindelse, oprindelse i MENAPT-lande, oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande og op-

rindelse i vestlige lande

. Kapitlet ser på det grundlag nærmere på beskæftigelsen blandt be-

boerne i de otte parallelsamfund samt børn med forældre uden beskæftigelse. Desuden bely-

ses karaktergennemsnittet ved folkeskolens prøver i 9. klasse og elever på skoler med en høj

andel af ikke-vestlige elever. Afslutningsvis belyser kapitlet kriminalitet og børn med dømte

forældre i de 8 parallelsamfund.

Det skal samtidig bemærkes, at parallelsamfund også anvendes mere bredt i den politiske

debat. Hvor

integrationsopgaven i parallelsamfund

i dette kapitel skitseres som et spørgsmål,

der særligt knytter sig til en given socioøkonomisk udvikling, så kan der også anlægges en

forståelse af parallelsamfund, som i højere grad fokuserer på værdier og personlige overbe-

visninger, der står i kontrast til det omgivende samfund. Disse parametre bliver blandt andet

belyst i Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelser, hvis resulta-

ter kan findes på:

www.integrationsbarometer.dk.

4.2

Beskæftigelse fordelt på oprindelse og køn

I de 8 parallelsamfund har beboerne en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end i resten

af landet.

Forskellen i procentpoint er størst for beboere med dansk oprindelse og mindst for

beboere med oprindelse i vestlige lande. Kvinder med oprindelse i MENAPT-landene har den

laveste beskæftigelsesfrekvens i parallelsamfundene, jf. figur 4.1.

Vestlige lande omfatter: Alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino,

Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter:

Alle øvrige lande. Herunder omfatter MENAPT-lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia,

Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Ma-

rokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Palæstina, Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, Pakistan og

Tyrkiet. Mens øvrige ikke-vestlige lande omfatter: Alle øvrige ikke-vestlige lande. Figurerne i kapitlet præsenterer

kun lande-grupperingerne, hvis der er mere end 100 observationer for gruppen i parallelsamfund.

Beskæftigelsesfrekvensen opgøres for 25-64-årige på samme måde som i integrationsbarometer.dk, da en stor

del af de 16-24-årige vil være i gang med en uddannelse.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

I 2023 var 34 pct. af kvinderne med oprindelse i MENAPT-landene, der bor i de 8 parallel-

samfund, i beskæftigelse, mens det var tilfældet for 49 pct. af mændene med samme oprin-

delse. I 2022 var de tilsvarende tal for de samme 8 parallelsamfund henholdsvis 34 pct. og

48 pct.

Blandt personer med oprindelse i vestlige lande og i øvrige ikke-vestlige lande i de 8 parallel-

samfund var beskæftigelsesfrekvensen for mænd henholdsvis 78 pct. og 59 pct. og for kvin-

der henholdsvis 67 pct. og 51 pct. i 2023. For personer med dansk oprindelse i parallelsam-

fundene var beskæftigelsesfrekvensen for mænd 56 pct. og for kvinder 53 pct. i 2023.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens, fordelt på boligområde, køn og oprindelse, 25-64-årige, 2023 (pct.)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

76%

67%

49%

54%

34%

59%

51%

37%

69%

71%

63%

56%

53%

84%

81%

78% 78%

74%

67%

MENAPT-lande

Øvrige ikke-

vestlige lande

Ikke-vestlige

lande i alt

Dansk oprindelse

Vestlige lande

Parallelsamfund

Hele landet

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen angiver hvor stor en andel de beskæftigede udgør af befolkningsgruppen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4.3

Børn med forældre uden beskæftigelse

Mange børn i de 8 parallelsamfund vokser op med forældre, der ikke har et arbejde. 40 pct.

af børn med oprindelse i MENAPT-landene, 38 pct. af børn med oprindelse i ikke-vestlige

lande i alt og 33 pct. af børn med dansk oprindelse har ikke mindst én forælder, der er i be-

skæftigelse, jf. figur 4.2.

Figur 4.2

Andel hjemmeboende 0-15-årige, der ikke har mindst én forælder i beskæftigelse, fordelt på bolig-

område og oprindelse, 2023 (pct.)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

MENAPT-lande

Ikke-vestlige lande i alt

Parallelsamfund

Hele landet

40%

24%

38%

18%

Dansk oprindelse

33%

Anm.: Der kan være tale om andre voksne end forældre.

Anm.: Der er under 100 observationer blandt personer med øvrig ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse i

parallelsamfund, hvorfor grupperne ikke bliver vist i figuren.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4.4

Karakterer ved folkeskolens prøver i 9. klasse

Karaktergennemsnittet ved folkeskolens bundne prøver i 9. klasse er nogenlunde det samme

i de 8 parallelsamfund, og i hele landet blandt eleverne med oprindelse i MENAPT-landene

og i ikke-vestlige lande i alt, jf. figur 4.3.

Nogle elever afbryder undervisningen før folkeskolens bundne prøver i 9. klasse eller delta-

ger ikke i alle prøverne. Der er derfor også vist et korrigeret karaktergennemsnit, der er mar-

keret med en vandret streg i figurens søjler. I det korrigerede karaktergennemsnit tildeles

disse elever karakteren -3 i henholdsvis alle prøverne og i de prøver, som de ikke har delta-

get i.

Blandt drenge med oprindelse i MENAPT-landene og i ikke-vestlige lande i alt er det korrige-

rede karaktergennemsnit lidt lavere i de 8 parallelsamfund end i hele landet.

Figur 4.3

Karaktergennemsnit for elever, der har deltaget i alle folkeskolens bundne prøver i 9. klasse, for-

delt på boligområde, køn og oprindelse, skoleårene 2021/2022, 2022/2023 og 2023/2024 (gennem-

snit)

10,0

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

4,4

5,8 5,7

4,8

6,4 6,5

5,9 5,8

4,5

4,9

5,8

6,0

6,4

6,7

7,2

7,3

6,2

8,0

5,9 5,9

MENAPT-lande

Ikke-vestlige lande i alt

Hele landet

Korrigeret

Dansk oprindelse

Parallelsamfund

Anm.: Det korrigerede karaktergennemsnit er karaktergennemsnittet korrigeret for, at elever, der har afbrudt un-

dervisningen før folkeskolens bundne prøver i 9. klasse eller ikke har deltaget i en eller flere prøver, tildeles ka-

rakteren -3 i henholdsvis alle prøverne og i de prøver, som de ikke har deltaget i.

Anm.: Afgangskaraktererne i skoleåret 2021/2022 består af henholdsvis helt og delvist ophøjede standpunktska-

rakterer som følge af COVID-19.

Anm.: Der er under 100 observationer blandt personer med øvrig ikke-vestlig oprindelse, dansk oprindelse og

vestlig oprindelse i parallelsamfund, hvorfor grupperne øvrige ikke-vestlige og vestlige er taget helt ud, mens det

kun er gennemsnittet for hele landet, der bliver vist for dansk oprindelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Afgangskaraktererne i skoleåret 2021/2022 består af henholdsvis helt og delvist ophøjede

standpunktskarakterer som følge af COVID-19.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4.5

Elever på skoler med høj andel af ikke-vestlige ele-

ver

I de 8 parallelsamfund går en forholdsvis høj andel af eleverne i grundskoler, hvor mange

elever har ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 4.4. Blandt drenge og piger med oprindelse i ikke-

vestlige lande i alt i de 8 parallelsamfund går henholdsvis 74 pct. og 77 pct. på skoler, hvor

mindst 25 pct. af eleverne har ikke-vestlig oprindelse. På landsplan er det 7 pct. af drenge og

piger med dansk oprindelse, der går på skoler, hvor mindst 25 pct. af eleverne har ikke-vest-

lig oprindelse.

Figur 4.4

Andel 7-15-årige, der gik i skole (mindst 50 elever) med mindst 25 pct. ikke-vestlige elever, fordelt

på boligområde, køn og oprindelse, 1. januar 2023 (pct.)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

41%

44%

35%

36%

73%

76%

74%

77%

64%

MENAPT-lande

Ikke-vestlige lande i alt

Parallelsamfund

Hele landet

Dansk oprindelse

Anm.: Der er under 100 observationer blandt personer med øvrig ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse i

parallelsamfund, hvorfor grupperne ikke bliver vist i figuren.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4.6

Kriminalitet

Figur 4.5 viser andelen af 15-29-årige mænd, som er dømt for en overtrædelse af straffelo-

ven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven i 2023. Der er ikke vist tal for kvinder, hvor

tallene er meget lave.

9 pct. af 15-29-årige mænd med oprindelse i MENAPT-landene og i ikke-vestlige lande i alt i

de 8 parallelsamfund er dømt for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stof-

fer eller våbenloven i 2023. I landet som helhed er det tilsvarende tal henholdsvis 8 pct. og 5

pct.

Figur 4.5

Andel 15-29-årige mænd, som er dømt for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende

stoffer eller våbenloven, fordelt på boligområde og oprindelse, 2023 (pct.)

30%

25%

20%

15%

10%

MENAPT-lande

Ikke-vestlige lande i alt

Parallelsamfund

Hele landet

Dansk oprindelse

Anm.: Skalaen på venstre akse er ændret til 0-30 pct. i forhold til de andre pct. figurer i kapitlet, som er 0-100 pct.

Anm.: Der er under 100 observationer blandt personer med øvrig ikke-vestlig oprindelse, dansk oprindelse og

vestlig oprindelse i parallelsamfund, hvorfor grupperne øvrige ikke-vestlige og vestlige er taget helt ud, mens det

kun er andelen for hele landet, der bliver vist for dansk oprindelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 4

Integrationsopgaven i parallelsamfund

4.7

Børn med dømte forældre

34 pct. af hjemmeboende børn med dansk oprindelse i de 8 parallelsamfund har mindst én

forælder, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller vå-

benloven, jf. figur 4.6. For børn med oprindelse i MENAPT-landene er det 28 pct. For børn

med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande gælder det 29 pct. I hele landet er andelen lavere

for alle de undersøgte grupper.

Figur 4.6

Andel 0-15-årige hjemmeboende børn med mindst én forælder, der er dømt for overtrædelse af

straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven, fordelt på boligområde og oprindelse,

2023 (pct.)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

MENAPT-lande

Øvrige ikke-vestlige Ikke-vestlige lande i alt

lande

Parallelsamfund

Hele landet

Dansk oprindelse

28%

29%

21%

14%

28%

18%

34%

19%

Anm.: Der kan være tale om andre voksne end forældre.

Anm.: Der er under 100 observationer blandt personer med vestlig oprindelse i parallelsamfund, hvorfor gruppen

ikke bliver vist i figuren.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

5. Udvikling på børne- og undervis-

ningsområdet

5.1

Baggrund

Dette kapitel redegør for status på indsatser til bekæmpelse af parallelsamfund på børne- og

undervisningsområdet. Kapitlet fokuserer på initiativer fra politiske aftaler fra 2018, herunder

blandt andet dagtilbudslovens regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner, og obliga-

torisk læringstilbud for 1-årige og folkeskolelovens regler om konsekvent indgriben over for

folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater, styrket

forældreansvar og obligatoriske sprogprøver.

5.2

5.2.1

Dagtilbudsområdet

Ændringer af parallelsamfundsregler på dagtilbudsområdet

Folketinget vedtog den 19. december 2024 en ændring af dagtilbudsloven, der ændrer reg-

lerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og reglerne om obligatorisk læringstilbud.

Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2025.

Lovændringen indebærer, at kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i

udsatte boligområder, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal med-

regnes i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der efter dagtilbudsloven årligt

må optages i en daginstitution.

Derudover får kommunerne mulighed for at anvende reglerne om bedre fordeling af børn i

daginstitutioner og reglerne om obligatorisk læringstilbud i indtil tre år efter, at et boligområde

er fjernet fra listen over udsatte boligområder.

For nærmere uddybning af de nye regler henvises til lovens forarbejder (lovforslag L 95,

samling 2024-25), som kan findes på Folketingets hjemmeside

5.2.2

Reglerne indebærer, at kommunerne skal sikre en bedre fordeling af børn i daginstitutioner,

så der på et kalenderår højst må optages 30 pct. børn med bopæl i et udsat boligområde pr.

daginstitution. Kommunerne har i perioden fra 1. januar 2019 og frem til juni 2020 bl.a. kunne

søge dispensation fra reglen om, at kommunerne på et kalenderår højst må optage 30 pct.

Bedre fordeling af børn i daginstitutioner

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L95/som_fremsat.htm

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

børn fra udsatte boligområder i en daginstitution. Muligheden for dispensation blev fjernet i

juni 2020, og mange af dispensationerne udløber ved udgangen af 2024.

Tabel 5.1 viser en opgørelse over antallet af kommunale og selvejende daginstitutioner, op-

gjort på anvisningsenhedsniveau, i kommuner med udsatte boligområder, der havde hen-

holdsvis mere eller mindre end 30 pct. indskrevne børn med bopæl i et udsat boligområde fra

2021 til 2023.

Antallet af daginstitutioner, hvor andelen af de indskrevne børn med bopæl i et udsat

boligområde, udgjorde mindst 30 pct. er faldet fra 2021 til 2023. I 2021 havde 41 dagin-

stitutioner mindst 30 pct. indskrevne børn med bopæl i et udsat boligområde, mens der i

2023 var 29 daginstitutioner med mindst 30 pct. indskrevne børn med bopæl i et udsat

boligområde.

I 2023 var der 16 daginstitutioner, hvor andelen af de indskrevne børn, som var bosat i

udsat boligområde, udgjorde mellem 10 og 30 pct. I 2021 og 2022 var der 18 daginstitu-

tioner, som havde mellem 10 og 30 pct. indskrevne børn, som var bosat i udsat bolig-

område.

Tabel 5.1

Antal daginstitutioner fordelt på andelen af de indskrevne børn, som er bosat i et udsat boligområde

2021-2023

2021

Under 10 pct.

10-30 pct.

Over 30 pct.

Heraf med dispensation fra 30 pct.

reglen

I alt

1.079

1.138

2022

1.075

1.127

2023

1.095

1.140

Anm.: Opgørelsen omfatter 11 kommuner med boligområder, der er defineret som udsatte både i 2021, 2022 og

2023. Opgørelsen dækker over børn, som er indskrevet i kommunale og selvejende daginstitutioner d. 30. sep-

tember i det pågældende år. Desuden dækker opgørelsen over børn, som pr. 30. september det pågældende år

havde folkeregisteradresse i et udsat boligområde jf. listen over udsatte boligområder, som var gældende, dvs.

listen offentliggjort d. 1. december det foregående år. I opgørelsen er en daginstitution defineret som en anvis-

ningsenhed, hvilket er det pasningssted, enkelte barn bliver anvist til. En daginstitution i 2021 er defineret ud fra

dennes adresse (vejnavn, husnummer og -bogstav) i den enkelte kommune, hvorfor det samlede antal daginstitu-

tioner kan afvige fra antal enheder opgjort af Danmarks Statistik (tabel BOERN4). I 2022 og 2023 er datagrundla-

get forbedret ved i videst muligt omfang at definere en daginstitution ud fra anvisningsenhedsniveau i Styrelsen

for It og Lærings Dagtilbudsregister.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik,

Social- og Boligstyrelsen samt Styrelsen for It og Lærings Dagtilbudsregister.

Tabel 5.2 viser de daginstitutioner, som i perioden fra 2021 til 2023 havde over 30 pct.

børn fra udsatte boligområder fordelt på andel børn med bopæl i et udsat boligområde.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

Tabel 5.2

Antal daginstitutioner fordelt på andel af indskrevne børn, som er bosat i udsatte boligområder,

2020-2022

30-50 pct. 50-70 pct. 70-90 pct.

2021

2022

2023

90-100

pct.

Antal enheder med mindst 30 pct. børn fra

udsatte boligområder

Anm.: Opgørelsen omfatter 11 kommuner med boligområder, der er defineret som udsatte både i 2021, 2022 og

2023. Opgørelsen dækker over børn, som er indskrevet i kommunale og selvejende daginstitutioner d. 30. sep-

tember i det pågældende år. Desuden dækker opgørelsen over børn, som pr. 30. september det pågældende år

havde folkeregisteradresse i et udsat boligområde jf. listen over udsatte boligområder, som var gældende, dvs.

listen offentliggjort d. 1. december det foregående år. I opgørelsen er daginstitution defineret som en anvisnings-

enhed, hvilket er det pasningssted, det enkelte barn bliver anvist til. En daginstitution i 2021 er defineret ud fra

dennes adresse (vejnavn, husnummer og -bogstav) i den enkelte kommune, hvorfor det samlede antal daginstitu-

tioner kan afvige fra antal enheder opgjort af Danmarks Statistik (tabel BOERN4). I 2022 og 2023 er datagrundla-

get forbedret ved i videst muligt omfang at definere en daginstitution ud fra anvisningsenhedsniveau i Styrelsen

for It og Lærings Dagtilbudsregister.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik,

Social- og Boligstyrelsen samt Styrelsen for It og Lærings Dagtilbudsregister.

Siden den 1. januar 2019 har 1-årige børn i udsatte boligområder efter regler i dagtilbudslo-

ven skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke allerede er optaget i et dagtil-

bud,

jf. dagtilbudslovens § 44 a.

Det følger af reglerne, at kommunerne er forpligtet til at op-

lyse forældre i udsatte boligområder om, at barnet skal optages i et obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen, når barnet fylder 1 år, hvis forældrene ikke selv indskriver barnet i et dag-

tilbud, eller forældrene selv forestår en tilsvarende indsats i hjemmet. Det obligatoriske læ-

ringstilbud foregår i en daginstitution.

Børne- og Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af data om antal børn, der er indskre-

vet i et obligatorisk læringstilbud, da kommunerne ikke indberetter data herom.

Andelen af indskrevne 1-årige børn i dagtilbud, som er bosat i et boligområde, som har været

kategoriseret som udsat i alle år, fra 2018 til 2023, er steget fra 75 pct. i 2018 til 90 pct. i

2023,

jf. tabel 5.2.

Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at børn der er optaget i et obli-

gatorisk læringstilbud, i det foreliggende data kan fremgå som indskrevet i et alment dagtil-

bud.

Til sammenligning kan det bemærkes at andelen af 1-årige, som er indskrevet i dagtilbud,

uafhængigt om et barn er bosat i udsat boligområde, har ligget forholdsvis stabilt mellem 80

og 82 pct. fra 2018 til 2023. Stigningen i andelen af indskrevne 1-årige børn i dagtilbud med

bopæl i udsatte boligområder kan være en konsekvens af reglerne om obligatorisk læringstil-

bud, men det kan ikke nødvendigvis alene tilskrives reglerne om obligatorisk læringstilbud.

5.2.3

Obligatorisk læringstilbud for 1-årige i udsatte boligområder

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

Tabel 5.3

Andel 1-årige bosat i et udsat boligområde, som er indskrevet i en dagtilbud, 2018-2023

Andel indskrevne 1-årige børn i dagtilbud (pct.)

2018*

2019

2020

2021**

2022**

2023**

75 pct.

77 pct.

90 pct.

88 pct.

90 pct.

Anm.: I opgørelsen indgår børn, der var 1 år d. 30. september i tællingsåret. Personer, hvis alder ikke kendes,

indgår ikke i opgørelsen. Tabellen er opgjort på baggrund af 1-årige som d. 30. september i tællingsåret boede i

et udsat boligområde, som havde været på listen over udsatte boligområder i alle seks år, dvs. i periode fra 2018

til 2023. Der er 14 boligområder, som har været på listen over udsatte boligområder alle seks år. Opgørelsen

dækker over børn, som er indmeldte i en kommunal, selvejende eller privatinstitution eller kommunal dagpleje. I

opgørelsen indgår ikke pasning af eget barn eller privat pasning.

* I 2018 indgår ikke børn indskrevet i privatinstitutioner, da der ikke forelægger data for dette.

**I 2021, 2022 og 2023 indgår kun indskrevne børn i privatinstitutioner, hvis privatinstitutionens beliggenheds-

kommune og barnets bopælskommune er den samme.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

samt Social- og Boligstyrelsen.

5.3

5.3.1

Undervisningsområdet

Årligt tilsyn med parallelsamfundsproblematikker

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har gennemført det årlige tilsyn med parallel-

samfundsproblematikker på folkeskoler og ungdomsuddannelser som en del af styrelsens ri-

sikobaserede kvalitetstilsyn. I tilsynet for skoleåret 2023/24 skilte 59 folkeskoler, 20 gymnasi-

ale afdelinger og 5 erhvervsuddannelsesinstitutioner sig ud på de fastlagte grænseværdier

for indikatorerne for mulige parallelsamfundsproblematikker. Efter nærmere analyse og an-

modning om redegørelser fra kommuner og institutioner samt møder med alle relevante kom-

muner på folkeskoleområdet udtog styrelsen i foråret 2024 tre folkeskoler til tilsyn. Ingen er-

hvervsuddannelsesinstitutioner eller gymnasiale afdelinger blev udtaget. Det bemærkes, at

de seks (nu fem) gymnasiale institutioner, der som led i den politiske aftale om ”Den Koordi-

nerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser” har været omfattet af stop for optag

i ét år på grund af faldende søgetal og skæv elevsammensætning, har været undtaget fra pa-

rallelsamfundstilsynet, fordi STUK har kørt en særskilt proces med disse skoler.

Alle skoler og institutioner udtaget til tilsyn tilbydes rådgivningsforløb. På folkeskoleområdet

er der også blevet tilbudt rådgivning til enkelte skoler, der ikke er udtaget i tilsyn. Kvalitetstil-

synet med folkeskoler, herunder tilsynet med parallelsamfundsproblematikker, ophører den

1. april 2025, jf. L 94 (2024-25). Næste runde af styrelsens tilsyn med parallelsamfundspro-

blematikker på ungdomsuddannelser bliver igangsat 1. kvartal 2025 med henblik på vurde-

ring af udtag af afdelinger og institutioner til tilsyn i 1. halvår 2025.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

5.3.2

Antal elever i folkeskolen med ulovligt fravær på mindst 15 pct. er steget fra skoleåret

2022/23 til 2023/24. Niveauet er dog fortsat lavere end i skoleåret 2018/19,

jf. tabel 5.4.

Styrket forældreansvar

Tabel 5.4

Antal elever med ulovligt fravær på mindst 15 pct., hele landet, 2018/2019-2023/2024

Skoleår

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

2023/24

3. kvartal

3.779

2.901

2.971

2.616

2.771

2.608

4. kvartal

4.178

3.065

3.753

3.636

3.519

3.769

1. kvartal

5.997

2.602

5.307

4.344

4.526

4.900

2. kvartal

6.326

6.057

4.066

4.371

4.661

5.572

Samlet antal unikke ele-

ver med ulovligt fravær

12.789

10.687

10.639

9.506

9.787

10.576

Samlet antal

unikke elever

503.970

514.454

502.845

501.168

497.041

492.819

Anm.: Data er opgjort for folkeskoler og dækker elever i årgangsdelte normalklasser og specialklasser. Antal ele-

ver med 15 pct. ulovligt fravær eller mere er udregnet pba. elevens samlede antal ulovlige fraværsdage i perio-

den divideret med samlede antal skoledage i perioden.

Fra 1. kvartal 2020 frem til 2. kvartal 2021 kan omstændigheder knyttet til COVID-19 have haft betydning for så-

vel registrering af elevfravær som faktisk elevfravær grundet hjemsendelser af landets skoleelever. Elevfraværet i

denne periode bør derfor tolkes med forbehold herfor.

Det samlede antal unikke elever med ulovligt fravær i skoleåret er mindre end summen på tværs af skoleårets fire

kvartaler. Det skyldes, at samme elev kan gå igen i flere kvartaler.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Den planlagte lovrevision af reglerne om styrket forældreansvar blev gennemført i folketings-

året 2023/24. Dermed blev revisionsbestemmelsen ophævet, og de gældende regler om styr-

ket forældreansvar blev videreført.

Fra og med skoleåret 2019/20 er der indført obligatoriske sprogprøver på grundskoler og af-

delinger af grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne er bosat i boligområder, der inden

for de seneste tre år har været på Social- og Boligministeriets liste over udsatte boligområ-

der. For skoleåret 2023/24 er der indberettet oplysninger om obligatoriske sprogprøver fra 12

skoler. På disse skoler aflagde 403 elever på tværs af alle klassetrin ét eller flere sprogprøve-

forsøg. De 12 skoler omfatter otte folkeskoler og fire fri- og privatskoler. Alle sprogprøveafhol-

dende skoler har tidligere afholdt sprogprøver.

Da der er forskel på årsagen til aflæggelse af sprogprøve i henholdsvis børnehaveklasse og

1.-9. klasse, præsenteres tallene særskilt for børnehaveklasse og dernæst for 1.-9. klasse.

I børnehaveklassen blev 94 pct. af de 305 elever, som aflagde mindst ét sprogprøveforsøg,

vurderet sprogparate i løbet af skoleåret 2023/24,

jf. tabel 5.5.

Sammenlignet med de foregående skoleår er antallet af elever i børnehaveklassen, som del-

tager i sprogprøven, faldet. Andelen af elever, der rykker op i skoleåret 2023/24, er på niveau

med de foregående skoleår, mens andelen, der vurderes sprogparate, er steget.

5.3.3

Obligatoriske sprogprøver

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

Tabel 5.5

Oversigt over antal (andel) prøver, elever, sprogparate elever, oprykkere og omgængere for børne-

haveklassen, 2019/2020-2023/2024

Skoleår

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

2023/24

Antal sprog-

prøveforsøg

1.608

1.272

1.126

841

385

Antal elever med min.

et sprogprøveforsøg

1.133

863

821

607

305

Antal elever vurde-

ret sprogparate

1.009 (89 pct.)

777 (90 pct.)

742 (90 pct.)

541 (89 pct.)

287 (94 pct.)

Antal elever, Antal elever,

der rykkede op

der gik om

1.086 (96 pct.)

823 (95 pct.)

787 (96 pct.)

575 (95 pct.)

293 (96 pct.)

47 (4 pct.)

40 (5 pct.)

34 (4 pct.)

32 (5 pct.)

12 (4 pct.)

Anm.: Antal elever i børnehaveklassen, der rykkede op, og antal elever, der gik om, summerer til det samlede

antal elever, der aflagde mindst ét sprogprøveforsøg. Antallet af elever, der rykkede et klassetrin op (293 elever),

er større end antallet af elever, der blev vurderet sprogparat (287 elever). Det skyldes, at få elever er rykket op til

1. klasse uden at være vurderet sprogparat ved sprogprøven i børnehaveklassen. Størstedelen af disse elever

havde en særlig tilladelse til oprykning, da skolelederen vurderede, at elevernes faglige grundlag til oprykning var

tilstrækkelig, jf. folkeskolelovens §11a, stk. 5. Derudover er enkelte elever ikke rykket op, selvom de er vurderet

sprogparate.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Eleverne i børnehaveklassen har tre obligatoriske prøveforsøg og et fjerde frivilligt forsøg til

at blive vurderet sprogparate ved sprogprøven inden påbegyndelse af 1. klasse. Vurderes en

elev sprogparat ved et forsøg, skal eleven ikke gennemføre yderligere forsøg. Hvis en elev i

børnehaveklassen ikke vurderes sprogparat ved et sprogprøveforsøg, skal eleven deltage i

det efterfølgende forsøg.

Vurderes eleven ikke sprogparat ved det tredje obligatoriske eller

det fjerde frivillige sprogprøveforsøg, skal eleven som udgangspunkt igen undervises i børne-

haveklassen i det efterfølgende skoleår. Af de 305 elever, der har gennemført mindst ét

sprogprøveforsøg i børnehaveklassen i 2023/24, blev 84 pct. vurderet sprogparate efter før-

ste forsøg,

jf. tabel 5.6.

Tabel 5.6

Antal (andel) sprogparate og ikke-sprogparate elever fordelt på sprogprøveforsøg samt antal af-

holdte sprogprøver i børnehaveklassen, 2023/2024

Sprogprøveforsøg

Antal sprogparate

Antal ikke sprogparate

Antal afholdte sprogprøver

Første forsøg

256 (84 pct.)

49 (16 pct.)

305

Andet forsøg

14 (5 pct.)

31 (10 pct.)

Tredje forsøg

16 (5 pct.)

14 (5 pct.)

Fjerde forsøg (frivilligt)

Anm.: Andel sprogparate og ikke-sprogparate elever er udregnet ud af det samlede antal elever i børnehaveklas-

sen, som har taget mindst et sprogprøveforsøg i skoleåret 2023/24 (dvs. 305 elever). Ved det fjerde sprogprøve-

forsøg er fordelingen af sprogprate og ikke-sprogparate elever ikke vist af hensyn til diskretionering.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Derudover skal skolen iværksætte en række understøttende indsatser (sprogstimuleringsforløb og forældreind-

dragelse) forud for det næste sprogprøveforsøg.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

I 1.-9. klasse blev 82 pct. af de 98 elever, som aflagde mindst ét sprogprøveforsøg, vurderet

sprogparate i løbet af skoleåret 2023/24.

De 98 elever fordeler sig på syv folkeskoler og to

fri- og privatskoler. 98 pct. af de elever, der tog mindst ét sprogprøveforsøg, er rykket et klas-

setrin op,

jf. tabel 5.7.

Tabel 5.7

Oversigt over antal (andel) prøver, elever, sprogparate, oprykkere og omgængere på 1.-9. klassetrin,

2019/2020-2023/2024

Sprogprøve-

forsøg

1.066

878

410

424

192

Antal elever med

min. ét sprog-

prøveforsøg

760

564

256

210

Antal elever vur-

Antal elever,

deret sprog-

der rykkede op

parate

634 (83 pct.)

477 (85 pct.)

237 (93 pct.)

171 (81 pct.)

80 (82 pct.)

756 (99 pct.)

556 (99 pct.)

242 (95 pct.)

197 (94 pct.)

96 (98 pct.)

Antal elever, der

gik om

4 (1 pct.)

8 (1 pct.)

14 (5 pct.)

13 (6 pct.)

Skoleår

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

2023/24

Anm.: Antal elever i 1.-9. klasse, der rykkede op, og antal elever, der gik om, summerer til antal elever i alt, der

aflagde mindst ét sprogprøveforsøg. Antal elever i 2023/24, der gik om, er ikke vist af hensyn til diskretionering.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Omfattede elever i 1.-9. klasse har fire obligatoriske sprogprøveforsøg til at blive vurderet

sprogparat inden påbegyndelse af næste klassetrin. Vurderes eleven sprogparat ved et

sprogprøveforsøg, skal eleven ikke gennemføre yderligere sprogprøveforsøg

. Af de 98 ele-

ver, der har gennemført mindst et sprogprøveforsøg i 1.-9. klasse, blev 58 pct. vurderet

sprogparate efter første forsøg,

jf. tabel 5.8.

Efter det fjerde sprogprøveforsøg er der 18 ele-

ver, fordelt på to institutioner, som fortsat ikke er vurderet sprogparat. Langt størstedelen af

disse elever rykker alligevel op til næste klassetrin.

En elev i 1.-9. klasse skal vurderes sprogparat ved den obligatoriske sprogprøve, enten hvis skolelederen vur-

derer, at eleven ikke længere har behov for at modtage undervisning i ”Dansk som andetsprog – supplerende”

eller inden udgangen af det fjerde skoleår, hvor eleven har modtaget undervisning i ”Dansk som andetsprog –

supplerende”. Dette eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i dansk som andetsprog i to år.

Vurderes eleven ikke sprogparat efter fjerde sprogprøveforsøg, skal eleven undervises på det pågældende

klassetrin igen i det efterfølgende skoleår og fortsætte med at modtage undervisning i ”Dansk som andetsprog

– supplerende”. En elev kan dog kun samlet gå ét klassetrin om fra børnehaveklasse til 9. klasse på grund af

ikke at være vurderet sprogparat.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 5

Udvikling på børne- og undervisningsområdet

Tabel 5.8

Antal (andel) sprogparate og ikke-sprogparate elever fordelt på sprogprøveforsøg og klassetrin på

1.-9. klassetrin, 2023/2024

Klassetrin

1.-3. kl.

Antal sprogparate

Antal ikke-sprogparate

Antal sprogparate

Antal ikke-sprogparate

Antal sprogparate

Antal ikke-sprogparate

Første forsøg

57 (58 pct.)

41 (42 pct.)

Andet forsøg

11 (11 pct.)

30 (31 pct.)

Tredje forsøg

7 (7 pct.)

23 (23 pct.)

Fjerde forsøg

5 (5 pct.)

18 (18 pct.)

4.-6. kl.

7.-9. kl.

Antal sprogparate elever i alt

Antal ikke-sprogparate elever i alt

Antal elever i alt

Anm.: Ved sprogprøveforsøg 2, 3 og 4 er der på visse klassetrin færre end tre elever, som er vurderet sprogpa-

rate henholdsvis ikke-sprogparate, hvorfor antallet ikke er vist fordelt på klassetrin her.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Over de fire skoleår, hvor de obligatoriske sprogprøver er afholdt, er der færre og færre sko-

ler, som gennemfører obligatoriske sprogprøver. Det skyldes, at antallet af udsatte boligom-

råder har været faldende gennem perioden. I 2019/20 var 40 skoler på den vejledende liste

over skoler, som skal afholde sprogprøver, mens der i 2023/24 var 12 skoler på den vejle-

dende liste, som alle har afholdt sprogprøver.

Andelen af elever, der vurderes sprogparate i skoleåret 2023/24, er højere end tidligere år,

mens andelen af elever, der rykker et klassetrin op, er på niveau med tidligere skoleår for

elever i børnehaveklassen,

jf. tabel 5.5.

Andelen af elever, der vurderes sprogparate på 1.-9.

klassetrin i 2023/24, er på niveau med skoleåret 2022/23,

jf. tabel 5.7.

Den planlagte lovrevision af reglerne om de obligatoriske sprogprøver blev gennemført i fol-

ketingsåret 2023/24. Dermed blev revisionsbestemmelsen ophævet, og de gældende regler

om obligatoriske sprogprøver blev videreført.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

6. Udvikling på Justitsministeriets

område

6.1

Baggrund

Kapitlet har til formål at give en status på de indsatser, der er iværksat på Justitsministeriets

område i forbindelse med den tidligere VLAK-regerings udspil ”Et Danmark uden parallel-

samfund” fra marts 2018. Kapitlet giver derudover et indblik i udvalgte initiativer i flerårsafta-

len for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, som bl.a. er relevante i forhold

til indsatsen for at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Med finanslovene for 2024 og

2025 er det besluttet at videreføre flerårsaftalen for 2021-2023 til og med 2025.

6.2

En status på tidligere iværksatte initiativer

I det følgende gives en status på de initiativer på Justitsministeriets område, som udspringer

af VLAK-regeringens udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund” fra marts 2018. Det drejer

sig om følgende initiativer:

Hårdere kurs over for vold i hjemmet.

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder.

Højere straffe i bestemte områder (skærpet straf-zone).

Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i offentlig tjeneste eller

hverv.

Kriminalisering af genopdragelsesrejser, der bringer barnets sundhed eller udvikling

i alvorlig fare.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte initiativers indhold og regelgrundlag henvises der

til pkt. 5.2. i parallelsamfundsredegørelsen fra 2021.

6.2.1

Med en lovændring fra 2018 blev straffen for gentagen simpel vold i nære relationer skærpet

ved at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 244, stk. 2.

Det fremgår af parallelsamfundsredegørelsen fra 2023, at der er rejst tiltale eller indsendt

retsmødebegæring (fordi det blev vurderet, at sagen kunne afgøres som en tilståelsessag)

for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, i 444 sager, siden bestemmelsen trådte i kraft

den 1. juli 2018 og frem til den 12. januar 2024.

Hårdere kurs over for vold i hjemmet

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

En ny opgørelse viser, at der i 2024 er rejst tiltale eller sendt en retsmødebegæring til retten

for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, i 62 sager. Det vil sige, at der i alt er rejst tiltale

eller sendt en retsmødebegæring til retten for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, i

506 sager, siden bestemmelsen trådte i kraft og frem til og med 2024. Fire af sagerne er dog

efterfølgende blevet trukket tilbage fra retten og påtaleopgivet.

Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten pr. 6. januar 2025 har kendskab til

39 ankesager, som er endeligt afgjort af Østre Landsret, siden bestemmelsen trådte i kraft

den 1. juli 2018. I 31 sager skete der hel eller delvis domfældelse for overtrædelse af straffe-

lovens § 244, stk. 2, i tre sager henførtes forholdene til straffelovens § 244, stk. 1, og i én sag

skete der frifindelse. Derudover er fire sager afgjort ved ankefrafald. Endelig har statsadvoka-

ten pr. 6. januar 2025 kendskab til 19 verserende ankesager, som afventer hovedforhandling,

og hvor landsretten skal tage stilling til straffelovens § 244, stk. 2.

Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at statsadvokaten pr. 6. januar 2025 har kendskab til 47

ankesager, som vedrører straffelovens § 244, stk. 2. 12 sager er fortsat verserende, mens de

35 øvrige sager er endeligt afgjort, to sager ved ankefrafald og 33 sager af landsretten, her-

under én sag, hvor byrettens frifindelse for § 244, stk. 2, ikke var omfattet af anken. Det be-

mærkes, at anklagemyndigheden i én af sagerne for landsretten berigtigede tiltalen, således

at forholdene i stedet blev henført under straffelovens § 244, stk. 1.

Det bemærkes, at opgørelserne af antallet af sager er forbundet med en vis usikkerhed, idet

tallene beror på manuelle søgninger i politiets og anklagemyndighedens systemer og på em-

bedernes umiddelbare kendskab til relevante sager.

For en gennemgang af retspraksis vedrørende straffelovens § 244, stk. 2, henvises til pkt.

5.3.1 i parallelsamfundsredegørelsen fra 2020.

6.2.2

Politiet har siden 2011 årligt udpeget særligt udsatte boligområder (SUB-områder) ud fra en

politifaglig vurdering af, hvilke boligområder der er mest belastede af kriminalitet, uorden

og/eller utryghedsskabende adfærd.

I 2024 har politiet udpeget 21-SUB-områder, hvilket er tre flere end i 2023, hvor der var udpe-

get 18 SUB-områder.

Som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 (flerårsaftalen)

blev det besluttet, at gennemføre en markant reduktion og reform af Rigspolitiet med henblik

på styrkelse af det lokale politiarbejde i politikredsene, hvilket også skulle give de lokale poli-

tidirektører et større ansvar for de ledelsesmæssige prioriteringer samt opgaveløsningen og

realiseringen af politiets mål. Forligskredsen blev således bl.a. blevet enige om, at der ikke

længere skulle være måltal for, hvor ofte politiet skal anvende mobile politistationer. Med fi-

nansloven for 2024 blev det besluttet at videreføre initiativerne i flerårsaftalen i 2024, ligesom

det med finansloven for 2025 blev besluttet at videreføre initiativerne i flerårsaftalen i 2025.

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

I den seneste tryghedsundersøgelse fra Justitsministeriet, som vedrører 2023, angiver 70

pct. af borgerne i SUB-områderne, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. I

resten af Danmark angiver 88 pct. af borgerne, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag. Det er desuden en større andel af borgerne i SUB-områderne end i resten af Dan-

mark, der angiver, at de føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag, bl.a.

på gaden, på stier samt på pladser og torve. Samtidig er det en større andel af borgerne i

SUB-områderne end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet nogle typer af utryg-

hedsskabende adfærd, herunder grupper af børn og unge, der hænger ud, højtråbende eller

larmende adfærd samt rocker- og bandeaktiviteter. For alle typer af utryghedsskabende ad-

færd gælder, at en større andel af de borgere i SUB-områderne, der har oplevet adfærden,

angiver at være

meget utrygge

derved, end tilfældet er blandt borgere i resten af Danmark.

Politikredsene har fokus på de særlige problemstillinger, der knytter sig til SUB-områder, og

håndteringen af disse udfordringer indgår i politikredsenes prioriteringer. Der er store variatio-

ner i de udpegede SUB-områder i forhold til problemernes karakter og udvikling, og derfor er

politiets indsatser tilpasset, således at de adresserer områdernes individuelle udfordringer i

forhold til f.eks. tryghed, kriminalitet og/eller utryghedsskabende hændelser.

Politikredsene har en bred vifte af indsatser i SUB-områderne. Lokalpolitiets indsatser i SUB-

områderne hviler i udgangspunktet på principperne fra ”community policing”. Det vil sige, at

indsatserne har et særligt fokus på synlighed og tilgængelighed, samarbejde med borgere,

foreninger og professionelle aktører, og at de tager afsæt i en såkaldt problemorienteret til-

gang, hvor en dybere forståelse af problemet går forud for valget af indsats.

Ud over et velfungerende lokalpoliti er et stærkt tværsektorielt samarbejde et centralt element

i den forebyggende indsats i SUB-områder. De primære samarbejdspartnere er politiet og

kommunen (SSP-samarbejdet dækker således også alle SUB-områder), men derudover er

der samarbejdsflader til bl.a. boligorganisationer, frivillige foreninger (såsom sportsklubber)

og det lokale erhvervsliv. Desuden er der i nogle SUB-områder også eksempler på indsatser

med et særligt fokus på beboerinddragelse.

Politikredsene har særligt fokus på indsatser rettet mod bekæmpelse af rockere og bander

og den organiserede kriminalitet i SUB-områderne. Der er derfor bl.a. fokus på anvendelse af

zone- og opholdsforbud som et værktøj i den tryghedsskabende og forebyggende indsats.

Derudover er der også indsatser rettet mod banderekruttering, f.eks. ved at politiet gennem-

fører præventive samtaler med unge, der potentielt er i risiko for rekruttering til organiseret

kriminalitet. Endvidere er der også forebyggende indsatser med fokus på unge, der har udvist

risikoadfærd.

Politikredsene har desuden i relevant omfang opmærksomhed på forebyggelse af æresrela-

terede konflikter, negativ social kontrol eller på at forebygge og bekæmpe parallelle retsstruk-

turer bl.a. via koordinerede indsatser med andre myndigheder.

Politiet arbejder målrettet med den nære forebyggelse og synlighed i områderne, bl.a. ved at

færdes til fods og på cykel, ligesom der anvendes mobile politistationer.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

6.2.3

Der har i 2024 været etableret tre strafskærpelseszoner. Ingen af disse zoner har været op-

rettet i tilknytning til et SUB-område.

Højere straffe i bestemte områder (skærpet straf-zone)

6.2.4

Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) indeholder ikke en gerningskode, som alene om-

handler straffelovens § 156, stk. 2, eller § 157, stk. 2, og derfor er det ikke ved elektronisk da-

tatræk muligt at indhente oplysninger om antallet af straffesager, hvor bestemmelserne er an-

vendt.

POLSAS indeholder imidlertid en gerningskode (70591), som omhandler både straffelovens

§ 156, stk. 1, og stk. 2, samt en gerningskode (70595), som omhandler både straffelovens §

157, stk. 1, og stk. 2. Rigsadvokaten har på den baggrund ved elektronisk datatræk indhentet

oplysninger om antallet af sager registreret med disse gerningskoder med gerningstidspunkt

fra 2019 til og med 2024.

Af tabel 6.1 fremgår antallet af fældende afgørelser vedrørende overtrædelse af straffelovens

§ 156 og § 157 med gerningstidspunkt fra 2019 til og med 2024:

Skærpet straf for ledende medarbejderes pligtforsømmelse i of-

fentlig tjeneste eller hverv

Tabel 6.1

Antal fældende afgørelser vedrørende overtrædelse af straffelovens § 156 og § 157 i 2019-2024

Paragraf

§ 156

§ 157

Gerningskode

70591

70595

Gerningstekst

Pligtforsømmelse i offentligt

hverv

Skødesløshed i offentligt

hverv

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Anm.: Opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS. Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS

er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistik-system. Det skal bemærkes, at opgørelsen er

baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt

af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. Én sag er i

tabellen defineret som ét forhold, som er opgjort efter, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet dømt. Afgø-

relser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Data er opdateret den 4. januar

2025

Kilde: Rigsadvokaten.

6.2.5

Kriminalisering af genopdragelsesrejser, der bringer barnets

sundhed eller udvikling i fare

Rigsadvokaten har i en rigsadvokatmeddelelse fastsat retningslinjer for anklagemyndighe-

dens behandling af sager om udlandsophold, som bringer et barns sundhed eller udvikling i

alvorlig fare, jf. straffelovens § 215 a. I retningslinjerne beskrives, hvilke forhold og overvejel-

ser anklagemyndigheden skal være opmærksom på ved behandlingen af sådanne sager,

herunder hvilke forhold der har betydning for straffastsættelsen.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

Af tabel 6.2 fremgår antallet af sigtelser, tiltaler og fældende afgørelser for overtrædelse af

straffelovens § 215 a i 2019-2024.

Tabel 6.2

Antal sigtelser, tiltaler og fældende afgørelser for overtrædelse af straffelovens § 215 a i 2019-2024

Antal sigtelser

Paragraf Gerningskode Gerningstekst

§ 215 a

72153

Bortsendelse af barn til ud-

landet, fare for sundhed/ud-

vikling

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Antal tiltaler

Paragraf Gerningskode Gerningstekst

§ 215 a

72153

Bortsendelse af barn til ud-

landet, fare for sundhed/ud-

vikling

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Antal fældende afgørelser

Paragraf Gerningskode Gerningstekst

§ 215 a

72153

Bortsendelse af barn til ud-

landet, fare for sundhed/ud-

vikling

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Anm.: Opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS. Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS

er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er

baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt

af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. Sigtelser,

tiltaler og afgørelser er opgjort efter antal forhold og er opgjort efter hhv. sigtelsesår, tiltaleår og afgørelsesår. Det vil sige,

hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Data er opdateret den 4. januar 2025.

Kilde: Rigsadvokaten.

6.3

6.3.1

Initiativer i flerårsaftalen for politiets og anklage-

myndighedens økonomi 2021-2023

Det lokale politi styrkes

Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 har aftalepar-

terne besluttet, at politikredsene skulle tilføres ekstra ressourcer, og at politiet skulle bringes

tættere på borgerne.

Det vil bl.a. sige, at politiets ressourcer og kompetencer i højere grad skal anvendes tæt på

borgerne i politikredsene, og at det lokale handlerum til at træffe beslutninger tættere på bor-

gerne skal styrkes. Politiets lokale tilstedeværelse blev derfor styrket bl.a. med 20 nye nær-

politienheder, 110 ekstra lokalbetjente og flere beredskabspatruljer. De ekstra patruljer har

bl.a. gjort det muligt for politiet at være til stede i aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor

det lokale politi vurderer, at behovet er størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og

hurtig tilstedeværelse.

Redegørelse om parallelsamfund

BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Redegørelse om parallelsamfund, fra Social- og Boligministeriet

Kapitel 6

Udvikling på Justitsministeriets område

Politiets indsats er dermed tilpasset de specifikke behov i de enkelte særligt udsatte boligom-

råder og adresserer således områdernes individuelle udfordringer i forhold til f.eks. utryghed

og kriminalitet.

Den sidste af de 20 nærpolitienheder blev åbnet i august 2022. Fire SUB-områder er på nu-

værende tidspunkt placeret i tilknytning til en af de nye nærpolitienheder.

6.3.2

Med flerårsaftalen er det besluttet, at der skal ske en styrkelse af indsatsen over for ofre for

bl.a. vold i nære relationer og æresrelaterede forbrydelser, ligesom sagsbehandlingen af

disse sager skal løftes.

Indsatsen over for ofre for bl.a. vold i nære relationer og æresre-

laterede forbrydelser styrkes, og sagsbehandlingen af sagerne

får et løft

Som et af initiativerne er der i alle landets politikredse blevet oprettet specialiserede teams

med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner, der skal løfte behandlingen af sager

om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. Nøgleperso-

nerne skal tilføre viden om bl.a. disse sagstyper, ligesom de skal understøtte efterforskere og

forebyggelsesmedarbejdere og forbedre sagsgangene i politikredsene, så politiets møde

med ofrene, herunder i anmeldelsessituationen, bygger på viden om traumer og har fokus på

de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som kan støtte op om de forurettede efter forbry-

delsen. Nøglepersonerne varetager ligeledes en vejledende funktion i forhold til ofre og ger-

ningspersoner bl.a. med henblik på, at der ydes den rette hjælp, og at der i fornødent omfang

sker henvisning til eksterne hjælpeorganisationer eller andre offentlige instanser, herunder

socialforvaltningen.

Endvidere er der med flerårsaftalen etableret en it-understøttet løsning i politiet, der muliggør

en løbende og systematisk fremsøgning og visitering af sager om vold i nære relationer, vold-

tægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser.

Redegørelse om parallelsamfund