Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
3045304_0001.png
2025
Gennemgang af rapport om
huslejenævnenes organise-
ring
Maj 2025
1
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
GENNEMGANG AF RAPPORT OM
HUSLEJENÆVNENES ORGANISERING
Maj 2025
1
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Baggrund og formål
Indhold
Baggrund og formål ................................................................................................................. 3
Baggrund og formål.......................................................................................................... 3
Gennemgang af rapportens forslag ......................................................................................... 4
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn .......................................................................... 4
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling ...................................................................... 12
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn ....... 19
Forslag 4 – Kompetenceudvikling for sagsbehandlere i huslejenævnene ...................... 26
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmedlemmer ..................................... 29
Forslag 6 – Faste erfarings-møder huslejenævnene imellem ......................................... 33
Forslag 7 – Mindsteaflønning af huslejenævnsmedlemmer ........................................... 36
Forslag 8 – Opdatering af huslejenævn.dk ..................................................................... 39
Forslag 9 – Øget vidensdeling fra ministeriet ................................................................. 41
Forslag 10 – Fælles IT-system og digital indbringelse af sager ...................................... 44
Forslag 11 – Teknisk sagkyndig bistand ........................................................................ 46
Forslag 12 – Gøre huslejenævnsafgørelser eksigible .................................................... 48
Forslag 13 – Sikre huslejenævnene oplysninger om ankesager .................................... 51
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved domstolsbehandling ............. 53
2
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0004.png
Baggrund og formål
Baggrund og formål
Baggrund og formål
Udvalget for huslejenævnenes organisering blev nedsat som følge af den politiske aftale
”Forslag mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger” af 30. januar 2020 indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og partierne Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet. Som en del af aftalen blev der nedsat et udvalg med fokus på
huslejenævnenes løsning af tvister mellem lejere og udlejere. Formålet med udvalget var at
analysere, hvordan indsatsen for at løse disse tvister bedst muligt kan organiseres.
Udvalget afgav rapporten i februar 2022. I rapporten fremkom udvalget med 14 forslag.
Ved den politiske aftale ”Aftale om bygge- og boligpolitiske forslag” af 15. maj 2023 indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og partierne Socialistisk Fol-
keparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Alternativet, blev det aftalt, at der skulle igangsættes arbejde med
gennemgang og analyse af udvalgets rapport.
Nærværende rapport indeholder Social- og Boligministeriets gennemgang og analyse på
baggrund af udvalgets forslag.
Om økonomi
Til brug for rapporten, er der indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen i form af økonomi-
ske beregninger.
Ved gennemgang af hvert af udvalgets forslag, er der anført de økonomiske konsekvenser
og beregninger forbundet herved. De økonomiske beregninger er skønsmæssige og forbun-
det med usikkerhed, hvorfor beregningerne og konsekvenserne skal tages med det forbe-
hold.
Alle beløb er angivet i 2025-beløb, herunder er flere poster angivet med ”2025-pl”, hvilket står
for pris- og lønniveauet for 2025.
Gennem hele rapporten vil de økonomiske beregninger være afrundet. Den konkrete afrun-
ding fremgår af anmærkningen til den enkelte beregning. Som følge af afrundingerne kan to-
talerne afvige fra summen af den enkelte beregning. Negative tal angives i parentes, og angi-
ver en mindreudgift.
3
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0005.png
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Gennemgang af rapportens forslag
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Som det er i dag, eksisterer der kun huslejeankenævn i Københavns Kommune, men det var
en del af forslagene, at ordningen udvides til at dække samtlige af landets huslejenævn.
Baggrunden for forslaget er et ønske om i højere grad at ensrette huslejenævnspraksis på
tværs af huslejenævnene og sikre en hurtigere og billigere behandling af en tvist sammenlig-
net med indbringelse for boligretten.
Udvalget bemærkede, at ordningen med landsdækkende ankenævn kan organiseres på flere
forskellige måder:
der oprettes ét ankenævn for hele landet,
der oprettes flere ankenævn som tilsammen dækker hele landet, fx et pr. region,
eller
der kan etableres et særskilt ankenævn som behandler sager, der ikke kræver sær-
ligt lokalkendskab.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
I dag eksisterer der kun ét huslejeankenævn, som er placeret i Københavns Kommune. An-
kenævn reguleres i lov om boligforhold § 89, hvoraf det fremgår, at huslejenævnsafgørelser
afsagt af ét af huslejenævnene i København kan indbringes for ankenævnet. Undtaget er dog
afgørelser afsagt efter lejelovens §§ 153 - 155 om god skik og orden. Ankenævnsafgørelser
kan indbringes for boligretten. Reglerne medfører en tvungen rekursbehandling af husleje-
nævnssager i Københavns Kommune, inden sagen kan indbringes for de civile domstole.
Et ankenævn består af 1 formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 byggesagkyndige. For-
manden skal være sagkyndig i boligspørgsmål.
Klageren afkræves et gebyr på 188 kr. (2024) for hver lejlighed eller lokale, som sagen an-
går.
Huslejenævnsafgørelser afsagt af huslejenævn andre steder end i Københavns Kommune
kan, i medfør af lov om boligforhold § 88, indbringes direkte for boligretten.
Det bemærkes, at alle udvalgets tre foreslåede modeller vil kræve lovændring.
4
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Udvalgets bemærkninger
Fordele:
Udvalget bemærkede i deres rapport, at fordelen ved ankenævn er, at det giver en højere
grad af sikkerhed for ensretning af praksis blandt huslejenævnene, og at det er en billigere
og hurtigere prøvelse end ved boligretten.
Herudover blev det bemærket, at ankenævnene i kraft af kravene til sammensætning ofte vil
have en højere boligfaglighed end boligretten.
Ulemper:
Udvalget bemærkede endvidere, at processen for opnåelse af en endelig domstolsafgørelse
forlænges. Dette medfører, at en part relativt omkostningsfrit kan forhale en endelig afgørelse
til ulempe for modparten.
Samtidig fremhævede udvalget, at der ikke er nogen garanti for, at huslejenævnene vil rette
ind efter ankenævnspraksis, samt at ankenævn skal dække store geografiske områder, hvil-
ket kan medvirke til længere sagsbehandlingstider hos ankenævnene.
Endelig bemærkede udvalget, at etablering af landsdækkende ankenævn kan virke modsat
ift. behovet for hurtige og effektive afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer. En ekstra admi-
nistrativ instans vil kunne forlænge og fordyre sagsbehandlingstiden, hvilket vil medføre om-
kostninger for både kommuner og parter uden nødvendigvis at forbedre retssikkerheden.
Økonomi
Udvalget afgav tre anbefalinger for organisering af ankenævn:
Anbefaling 1 – et ankenævn for hele landet
a) en udvidelse af det eksisterende ankenævn i København til at behandle
alle sager i hele landet
b) etablering af et nyt ankenævn uden for København til at behandle alle
sager i hele landet
Anbefaling 2 – et ankenævn pr. region
Anbefaling 3 – et særligt ankenævn til at træffe afgørelser i sager, der ikke
kræver lokalt kendskab
Driftsudgifter
Etablering af landsdækkende ankenævn vil medføre øgede offentlige udgifter til behandling
af sager. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at disse driftsudgifter kan forventes at være
i størrelsesordenen 7 til 10 mio. kr. om året (2025-pl) afhængigt af hvilken af anbefalingerne,
der iværksættes. Beløbet er eksklusive etableringsomkostninger.
5
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Det bemærkes, at Københavns Kommune allerede har etableret ankenævn, og at udgifterne
til sagsbehandlingen her skønnes at ligge på cirka 2,2 mio. kr. om året (jf. Rapport fra Udval-
get for huslejehævnes organisering, 2025-pl). Ved nedlæggelse af dette ankenævn vil der
være en tilsvarende besparelse i Københavns Kommune.
Ovenstående skøn er baseret på følgende antagelser: 1) Den gennemsnitlige udgift pr. sag,
inkl. overhead, i huslejenævnene vurderes at være ca. 8.600 kr., 2025-pl, jf. Rapport fra Ud-
valgets for huslejenævnenes organisering, og dette antages at være repræsentativt for udgif-
ten til sagsbehandling i ankenævnene, 2) et årligt antal sager i landets huslejenævn ca.
5.600 i alt, 3) andelen af sager i huslejenævnene, som forventes at blive indbragt for de
landsdækkende ankenævn, antages at være den samme som i Københavns kommune, hvor
den udgør 20 pct. og 4) driftsudgifterne forventes at være 15 pct. højere ved en decentral
struktur med regionale ankenævn.
Det antages således, at der vil være en gennemsnitlig sagsmængde på ca. 1.100 sager årligt
i et nyt landsdækkende ankenævn.
Etableringsomkostninger
Det forventes, at etablering af landsdækkende ankenævn vil medføre etableringsomkostnin-
ger for det offentlige, såsom udgifter til rekruttering af medarbejdere og oplæring, lokaler og
faciliteter, IT og lignende. Disse udgifter vil sandsynligvis variere afhængigt af flere faktorer,
herunder antallet af ankenævn, der skal etableres på landsplan og ressourcerne i de enkelte
kommuner. Et skøn over disse udgifter vil derfor være behæftet med betydelig usikkerhed.
6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0008.png
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Tabel 1.1.
Skøn over de økonomiske konsekvenser af forslag 1 om landsdækkende ankenævn
Anbefaling 1
Et landsdækkende
Ankenævn
Anbefaling 2
Et ankenævn
pr. region
Anbefaling 3
Et særligt
ankenævn til sager, der
ikke kræver lokalkendskab
Antal ankenævn
Driftsudgifter
Antal huslejenævnssager pr. år.
1)
Pct. andel sager til ankenævn
3)
Antal sager til ankenævn
Udgift pr. sag
4)
Anslåede samlede merudgifter pr. år
Etableringsudgifter
Antal medarbejdere
6)
Oplæring og rekruttering
6)
Fysiske rammer
7),
Samlet etableringsudgift
Samlet udgift i etableringsåret, kr.
Samlet driftsudgift pr. år efter etablering
Mindreudgifter til domstolsafgørelser
8)
1
5
1
5.600
20 pct.
1.120
8.600
9.600.000
5.600
20 pct.
1.120
10.300
5)
11.100.000
4.400
2)
20 pct.
880
8.600
7.600.000
11
3.300.000
300.000
3.600.000
13.300.000
9.600.000
(2.200.000)
13
3.900.000
400.000
4.300.000
15.400.000
11.100.000
(2.200.000)
9
2.700.000
300.000
3.000.000
10.500.000
7.600.000
(1.700.000)
Mindreudgifter i København pr. år
Netto merudgift pr. år efter etablering
inkl. sparede domstolsudgifter, og be-
sparelse i København.
(2.200.000)
5.200.000
(2.200.000)
6.700.000
(2.200.000)
3.600.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
7
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
1) Der er antaget et årligt antal sager på 5.600, svarende til det gennemsnitlige antal huslejenævnssager om året
fra 2019 til 2023.
2) I anbefaling 3 om et særligt landsdækkende ankenævn foreslår udvalget, at ankenævnet ikke skal behandle
sager, der kræver lokalkendskab. Der er antaget, at sager vedrørende ændring af lejens størrelse (udvalgets for-
slag nr. 14, der vedrører Boligreguleringslovens § 29c om småejendomme, sager vedrørende det lejedes værdi,
og vedligeholdelse) ikke behandles af det særligt landsdækkende ankenævn.
3) Københavns kommune har i dag et ankenævn. De har oplyst at 20% af sagerne kommer i ankenævn. Der
antages her samme andel.
4) Den gennemsnitlige samlede udgift pr. sag til drift af huslejenævnene antages på baggrund af Rapport fra Ud-
valget for huslejenævnenes organisering at være 8.600 kr., 2025-pl, og denne antages at være repræsentativ for
udgiften til sagsbehandling i ankenævnene. Der er en formand og fire medlemmer i et ankenævn mod en formand
og to medlemmer i et huslejenævn. Der er ikke taget højde for denne forskel i antagelsen om udgiften pr. sag.
5) Ved oprettelse af fem regionale ankenævn i stedet for et landsdækkende forventes ekstra faste udgifter til stabs-
og støttefunktion. Det antages med nogen usikkerhed, at disse ekstra udgifter udgør 20%, svarende til en udgift
pr. sag på 10.300 frem for 8.600 kr.
6) Det antages, at hver ny medarbejder koster 6 måneders løn i oplæring og rekruttering. Antaget bruttoløn pr.
person på 6000.000 kr. pr. år inkl. pension og rådighedstillæg.
7) Der antages en etableringsomkostning vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.) på 30.000 kr. pr. ny
medarbejder.
8) Det antages, at af sagerne til ankenævnene (1.100 sager ved anbefaling 1 og 2 samt knap 900 sager ved
anbefaling 3) ville 20% tidligere være gået videre til domstolsafgørelse (220 hhv. 180 sager), men at dette ikke
længere er tilfældet. Det antages, at udgiften pr. sag ved domstolsafgørelse er på 10.000 kr. Derudover vil parterne
i sagen have bl.a. advokatomkostninger i størrelsesordenen 50.000 kr. i alt. Sidstnævnte udgifter er ikke inkluderet
i beregningen.
Som beregningsgrundlag er anvendt følgende antagelser : 1) En sagsbehandler i et centra-
liseret nævn kan maksimalt afslutte 100 sager årligt, 2) hver ny medarbejder koster 6 måne-
ders løn i oplæring og rekruttering, hvor bruttolønnen pr. person er 600.000 kr. pr. år, og 3)
etableringsomkostning vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.) udgør 30.000 kr.
pr. ny medarbejder.
Ved etablering af et enkelt landsdækkende ankenævn (jf. anbefaling 1), antages det med be-
tydelig usikkerhed, at der, ved en effektivitet på maksimalt 100 sager per sagsbehandler, skal
rekrutteres mindst 11 medarbejdere. Givet rekrutterings- og oplæringsudgifter på 300.000 kr.
pr. medarbejder, vurderes dette at udgøre ekstra udgifter i størrelsesordenen 3,3 mio. kr. I
det omfang, der kan rekrutteres medarbejdere med erfaring fra det eksisterende ankenævn
(fx hvis ankenævnet placeres i København), kan udgifter til oplæring evt. reduceres. Et
landsdækkende ankenævn kan både placeres i og uden for København.
Ved etablering af regionale ankenævn, antages det med betydelig usikkerhed, at der på
grund af den decentrale struktur vil være en lavere effektivitet i sagsbehandlingen svarende
til afslutning af 85 sager per sagsbehandler årligt. Der vil da være behov for at rekruttere
mindst 13 medarbejdere, hvilket med en omkostning på 300.000 kr. pr. medarbejder vurde-
res at koste i størrelsesordenen 3,9 mio. kr. i oplæring og rekruttering.
Ved etablering af et særligt ankenævn til sager, der ikke kræver lokalkendskab (jf. anbefaling
3), forventes sagsmængden at være på ca. 900 sager årligt. En sagsbehandler antages her
at kunne afslutte maksimalt 100 sager pr. år, hvilket med betydelig usikkerhed giver et behov
for at rekruttere mindst 9 medarbejdere. Dette vurderes at resultere i rekrutterings- og oplæ-
ringsomkostninger i størrelsesordenen 2,7 mio. kr. (etableringsudgift).
8
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Udgifter ved domstolene
Ved etablering af ankenævn forventes besparelser som følge af færre sager ved domstolene.
Som et skøn over udgiftsbesparelsen for domstolene antages det, at ud af de ca. 900-1.100
sager, der antages at ville blive indbragt for ankenævnene, ville 20% heraf tidligere være ble-
vet ført for domstolene (ca. 180-220 sager). Hvis disse sager ikke længere bliver ført for dom-
stolene, og der antages en udgift pr. domstolssag på 10.000 kr., skønnes udgiftsbesparelsen
ved færre domstolssager med betydelig usikkerhed at være i størrelsesordenen 1,7-2,2 mio.
kr. pr. år.
Opsummering
Tabel 1.1. opsummerer de anslåede økonomiske udgifter ved udvalgets forskellige anbefalin-
ger til organisering af landsdækkende ankenævn samt de forudsætninger og antagelser, som
er lagt til grund. Udgifterne skønnes med betydelig usikkerhed at medføre varige merudgifter
i størrelsesordenen 7,6-11,1 mio. kr. pr. år afhængig af organisering, svarende til nettomer-
udgifter i størrelsesordenen 3,6-6,7 mio. kr. pr. år, når der tages højde for besparelsen ved
færre domstolssager, og besparelse i København.
Etableringsomkostninger i det første år er i størrelsesordenen 3,0-4,3 mio. kr.
Data fra Ankenævnet i Københavns Kommune og Domstolsstyrelsen
Men henblik på at kunne vurdere forslaget, er der indhentet data fra Københavns Kommune
og Domstolsstyrelsen. Formålet hermed er, at der dannes et overblik over, hvor lang sagsbe-
handlingstiden er i ankenævnet, og hvor mange huslejenævnsafgørelser, der ankes til anke-
nævnet, som opnår en anden afgørelse, samt hvor lang sagsbehandlingstiden er. Tilsva-
rende data er indhentet fra domstolsstyrelsen for afgørelser ved Københavns Byret.
Data fra Københavns Kommune
Indledningsvist bemærkes det, at ankenævnet i Københavns Kommune har oplyst, at de ikke
registrerer på deres sager, hvorvidt klager har fået medhold.
Københavns Kommune kan derfor ikke oplyse, hvor mange sager klageren har fået medhold
i. De kan derimod oplyse, om huslejenævnets afgørelse er blevet stadfæstet eller ændret, jf.
tabel 1.2.
9
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0011.png
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Tabel 1.2.
Resultatet af ankesager i København i perioden 2018-2023
Årstal
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Antal sager af-
sluttet i alt
367
341
307
357
348
362
Heraf stadfæstet
126
141
97
111
98
117
Heraf ændret
133
89
70
106
111
160
.
Anm: Tallene er leveret af Huslejeankenævnet i København den 24. maj 2024.
Ankenævnet i København har endvidere oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandling med
usikkerhed er opgjort til 7 måneder.
Data fra Domstolsstyrelsen
Af sammenligningsmæssige årsager, har ministeriet indhentet oplysninger fra Domstolssty-
relsen om, hvor mange boligretssager der er afsluttet ved Københavns Byret. Som følge af,
at der alene er ankenævn i København, kan tallene fra netop Københavns Byret anvendes til
sammenligning.
10
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0012.png
Forslag 1 – Landsdækkende ankenævn
Tabel 1.3
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Boligretten i København fordelt på småsager og almindelige
sager
Småsager
Årstal
Afsluttede sager
Almindelige sager
Gennemsnitlig
Afsluttede sager
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
sagsbehandlingstid
i dage
i dage
150
153
165
174
154
246
260
233
272
325
319
340
306
344
333
2019
2020
2021
2022
2023
63
70
61
78
101
Anm: Tallene er leveret af Domstolsstyrelsen den 30. september 2024
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Den tilgængelige data fra ankenævnet i København er ikke tilstrækkelig til at drage endelige
konklusioner. Dog viser den foreliggende information, at ankenævnet har en kortere sagsbe-
handlingstid end boligretten, og at afgørelserne ofte bliver ændret af ankenævnet.
Såfremt det ønskes at indføre en mulighed for, at lejere kan få sin sag behandlet i to instan-
ser til en overkommelig pris, er det muligt at indføre landsdækkende ankenævn. Indførelsen
af et ekstra instansniveau kan imidlertid medføre forsinkelser i sagsbehandlingen, omend
dette forventes kun at ske i et fåtal af sagerne.
Hvis det ønskes, at der laves landsdækkende ankenævn, kan det være hensigtsmæssigt, at
ankenævnssekretariaterne samles i så store enheder som muligt, så den højeste grad af
specialisering sikres.
Implementering af anbefalingen vil medføre en etableringsudgift på mellem 3,0 og 4,6 mio.
kr., og en årlig merudgift på mellem 7,6 mio. kr. og 11,1 mio. kr.
11
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Forslaget går ud på at forbedre sagsbehandlingen i landets huslejenævn, ved at centralisere
den i én sagsbehandlingsenhed der forbereder sagerne for de lokale nævnsmedlemmer.
Nuværende udgangspunkt
Efter boligforholdslovens § 78, stk. 1, skal der i alle kommuner nedsættes et eller flere husle-
jenævn til afgørelse af tvister efter lejeloven. Flere kommuner kan desuden i fællesskab etab-
lere fælleskommunale huslejenævn.
Efter boligforholdslovens 78, stk. 2, påhviler det nævnene i kommuner, hvori der er nedsat
mere end ét nævn, ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne
efter ensartede retningslinjer.
Hvert huslejenævn har i dag egen sagsforberedelse.
Det er udvalgets vurdering, at obligatorisk indførelse af centraliseret sagsbehandling vil
kræve lovændringer.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget har foreslået to modeller for centraliseret sagsbehandling.
Model 1 - Fuldstændig centraliseret sagsbehandling
Model 1 omfatter fuldstændig centralisering af sagsbehandlingen i huslejenævnene. Dette
ville betyde, at al sagsbehandling ville ske i en eller to landsdækkende centraliserede sags-
behandlingsenheder, hvorefter den forberedte sag ville blive sendt til votering i de lokalt for-
ankrede huslejenævn.
Ifølge udvalget ville de umiddelbare fordele ved denne model være, 1) at vidensdelingen
blandt sagsbehandlerne ville forbedres grundet fælles geografisk placering, 2) at videnstabet
ved medarbejderes afgang vil være begrænset, da centraliseringen i sig selv medfører, at en-
kelte sagsbehandlere ikke på samme måde vil være centrale for sagsbehandlingen, 3) at
huslejenævnspraksis grundet den store vidensdeling og centraliserede sagsbehandling i me-
get højere grad må forventes at blive ensrettet, og 4) at omkostningerne per sag i gennem-
snit må forventes at falde grundet den større professionalisering, som sagsbehandlingsenhe-
den må forventes at opnå grundet den større vidensdeling og ensretning af praksis.
Omvendt påpegede udvalget, at ulempen umiddelbart må være, at sagsbehandlingsenhe-
den, når denne vil være centraliseret, i en overgangsperiode ikke vil besidde det samme lo-
kale kendskab som tidligere, hvilket kan medføre, at der i sager, som kræver lokalt kendskab,
laves et ukorrekt oplæg til huslejenævnsmedlemmerne, som må sende sagen retur til fornyet
behandling i sagsbehandlingsenheden.
Udvalget vurderede endvidere, at en ordning med fuldstændig centraliseret sagsbehandling
kunne medføre en betragtelig mængde rejsetid, hvis sekretariatet skulle bistå nævnene på
12
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
besigtigelser, men at dette, afhængig af hvordan ordningen struktureres, måske vil kunne lø-
ses ved at have underafdelinger.
Model 2 – Fuldstændig og delvis centraliseret sagsbehandling
Model 2 omfatter alene centraliseret sagsbehandling for de mindre nævn.
Fordelene ved model 2 er de samme som model 1, men omfatter også at der i de større
nævn fortsat vil være lokalt forankrede sagsbehandlere i huslejenævnet, som vil kunne bi-
drage med lokalt kendskab til afgørelserne i de kommuner, hvor der erfaringsmæssigt er flest
sager, og hvor det derfor ville være særligt ressourcekrævende at have udkørende sagsbe-
handlere til at deltage i besigtigelser og/eller nævnsmøder.
For de mindre nævn vil der kunne være samme ulemper ved model 2, som der er omtalt un-
der model 1.
Økonomi
Forslag 2 i ”Rapport fra Udvalget for huslejenævnenes organisering” indebærer, at sagsbe-
handlingen hos huslejenævnene i større grad udlægges til centraliserede sagsbehandlings-
enheder, der skal forberede sagerne for de lokalt forankrede huslejenævn i alle landets kom-
muner.
Udvalget foreslår to modeller for centraliseringen:
Model 1 – Fuldstændig centraliseret sagsbehandling
A) En centraliseret enhed i København eller to enheder, hvoraf den ene placeres i
København.
B) En til to centraliserede enheder placeret uden for København
Model 2 – Fuldstændig og delvis centraliseret sagsbehandling
Der lægges op til at indføre centralisering af sagsbehandling for de mindre nævn,
mens de større nævn kan opretholde sagsbehandlingen (8-9 sagsbehandlingsste-
der).
Det bemærkes indledende, at der for eksisterende stillinger ikke er taget stilling til finansierin-
gen af lønudgifter mv. fsva. sagsbehandlingen. Det forudsættes således, at den enkelte kom-
mune efter en evt. centralisering stadig skal betale for den andel af sagsbehandlingen, som
vedrører sager fra denne kommune.
Hvis der etableres centrale enheder af en vis størrelse, må det forventes, at der også vil
skulle etableres et administrativt setup, som fx tager sig af HR, lønadministration, IT og øko-
nomistyring. Dette vil formentlig mest effektivt kunne varetages af værtskommunen. Der er i
nedenstående ikke indregnet finansiering af dette.
13
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Økonomiske konsekvenser
Styrelsen har kun adgang til begrænsede data vedrørende huslejenævnene. Således er antal
afsluttede sager ved de enkelte nævn kendt, men data vedrørende antal ansatte i sekretaria-
terne er skønsmæssige antagelser baseret på oplysninger fra udvalgets rapport.
Tal for afsluttede huslejenævnssager viser en stor geografisk spredning af sagerne. 10 store
kommuner har langt de fleste sager (62%), mens langt de fleste kommuner (72%) har mindre
end 50 sager pr. år.
14
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0016.png
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Tabel 2
Skøn over de økonomiske konsekvenser af forslag 2 om centraliseret sagsbehandling
Gældende
Model 1a
Centraliseret
I Kbh.
1-2
5.600
70
Model 1b
Centraliseret
Uden for Kbh.
1-2
5.600
70
Model 2
Delvis
Centralisering
8-9
5.600
70
Antal sagsbehandlingssteder
Antal sager afgjorte pr. år.
1)
Skønnet antal af ansatte (op-
gjort i fuldtidsstillinger)
2)
Merudgifter til sagsbehand-
ling sfa. forslag
80
5.600
70
Anslået ændring i lønsum som
følge af effektivisering (v. 5 pct.
effektivisering)
3)
Ekstra husleje (nye enheder)
4)
Huslejebesparelse (nedlagte
enheder)
6)
Samlede mindreudgift pr. år
efter etablering (inkl. effekti-
viseringsgevinst)
Etableringsudgifter
Skønnet antal nye medarbej-
dere med behov for oplæring
7
Rekruttering og oplæring
5)
Fysiske rammer
6)
Etableringsudgifter i alt
0
(2.100.000)
(2.100.000)
(2.100.000)
0
0
2.800.000
(1.200.000)
1.800.000
(1.200.000)
700.000
5)
-
0
(500.000)
(1.500.000)
(1.400.000)
0
40
60
35
0
0
0
12.000.000
1.200.000
13.200.000
18.800.000
1.800.000
19.800.000
10.500.000
1.100.000
11.600.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Gennemsnitlig antal afgjorte huslejenævnssager årligt 2019-2023. Kilde: Udtræk fra huslejenævn.dk, dateret d.
24. september 2024.
2) Skønnet ud fra antal af fuldtidsansatte (Udvalget Rapport Tabel 4, side 37).
3) Effektiviseringsgevinst er antaget at være 5 pct. af lønsum. Lønsum er antaget ud fra 70 fuldtidsansatte og en
bruttoløn pr. person på 600.000 kr. pr. år inkl. pension og rådighedstillæg.
15
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
4) I model 1 antages der ekstra udgifter til huslejen i den nye enhed på henholdsvis 40.000 kr. (København) og
25.000 kr. (Uden for København) årligt for i alt 70 medarbejdere.
5) Det antages at der skal tilføjes 35 stillinger i de 8-9 fælleskommunale nævn, og det antages at 75% af de
nyoprettede stillinger vil udløse ekstra huslejeudgifter.
6) Ved nedlæggelse af eksisterende sagsbehandlingsenheder i de 7 største nævn antages en besparelse i udgifter
til husleje svarende til i størrelsesordenen 35 fuldtidsstillinger. Bemærk at disse besparelser forventes indfaset
gradvist.
7) Antallet af nye medarbejdere med behov for oplæring antages at kunne reduceres svarende til det antal sags-
behandlere der findes i de eksisterende enheder i nærheden. I hovedstadsområdet antages det, at der findes cirka
30 sagsbehandlere i enheder, der nedlægges, som kan overflyttes til en ny central enhed, således at kun ca. 40
ansatte kræver oplæring. Det vides ikke, hvor sagsbehandlingsstedet uden for København placeres, og derfor
antages det, at der kan flyttes mindst 10 sagsbehandlere fra nedlagte enheder i nærområdet.
8) Ekstra rekrutterings- og oplæringsudgifter er baseret på en antagelse om, at hver ny medarbejder koster 6
måneders løn i oplæring og rekruttering. Antaget bruttoløn pr. person på 600.000 kr. pr. år inkl. pension og rådig-
hedstillæg.
9) Der antages en etableringsomkostning vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.) på 30.000 kr. pr. ny
medarbejder.
Styrelsen har ikke oplysninger om bemandingen af sekretariaterne, men af udvalgets rapport
(tabel 4, s. 37) fremgår det, at 80% af sekretariaterne har 0-1 fuldtidsansat, hvor deltidsan-
satte og studenter vægter henholdsvis en halv og en kvart stilling. Ud fra oplysningerne i ud-
valgets rapport skønnes der i alt at være ansatte svarende til i størrelsesordenen 70 fuldtids-
stillinger på landsplan. Antallet af medarbejdere formodes at være højere og afhænger af
brugen af deltidsansatte og studenter.
Social- og Boligstyrelsen forudsætter i det følgende, at udvalgets to forslag vil føre til føl-
gende forventede bemandinger:
Model 1 (Fuldstændig centraliseret sagsbehandling) – der forventes at være 1 - 2
centrale sekretariater, svarende til op til omkring 70 hhv. 35 fuldtidsstillinger pr. se-
kretariat.
Model 2 (Fuldstændig og delvis centraliseret sagsbehandling) – der forventes at
være 8-9 sekretariater, hvor der i gennemsnit er 8-9 fuldtidsstillinger.
I ovenstående beregninger er følgende antagelser desuden lagt til grund: 1) ændringerne vil
medføre en ekstra husleje på hhv. 40.000 kr. og 25.000 kr. om året pr. ny medarbejder, 2)
den samlede lønsum i den nuværende model beregnes ud fra et estimat på 70 fuldtidsan-
satte og en bruttoløn pr. person på 600.000 kr. pr. år inkl. pension og rådighedstillæg, 3)
rekrutterings- og oplæringsudgifter per ny medarbejder på 300.000 kr., svarende til 6 måne-
ders løn, og 4) etableringsomkostninger vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.)
på 30.000 kr. pr. ny medarbejder.
Etableringsudgifter
Det må forventes, at en sammenlægning af nævnenes sekretariater vil give etableringsudgif-
ter i form af for eksempel udgifter til nye lokaler, indkøb af inventar og IT og rekruttering af
nye medarbejdere. Disse omkostninger vil afhænge af en række faktorer, såsom antallet og
beliggenheden af de sammenlagte sekretariater og det heraf afledte behov for rekruttering og
oplæring af nye ansatte. En opgørelse af etableringsudgifterne er således behæftet med stor
usikkerhed.
16
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Det forventes at ville kræve færre omkostninger til oplæring, hvis et centraliseret nævn place-
res i København, end hvis det placeres uden for København, idet det forventes, at en række
medarbejdere fra ankenævnet i København vil blive virksomhedsoverdraget til det samlede
ankenævn.
Ligeledes forventes et mindre behov for oplæring ved en delvis centralisering af nævn.
Som grundlag for et skøn antages det med betydelig usikkerhed, at en model med 1-2 cen-
trale nævn vil give et behov for at oplære op imod 60 medarbejdere, hvis de 1-2 nye nævn
placeres uden for København, og op imod 40 medarbejdere, hvis et nævn placeres i Køben-
havn. Dette estimeres at svare til en udgift i størrelsesordenen hhv. 13,2 mio. kr. og 19,8 mio.
kr.
Det antages ligeledes med betydelig usikkerhed, at etableringen af 8-9 delvist centraliserede
nævn, vil medføre behov for rekruttering og oplæring af ca. 35 nye sagsbehandlere, sva-
rende til en estimeret udgift på 11,6 mio. kr.
Ved centraliseringen af sagsbehandlingssteder, vil der være huslejeudgifter i de nye enhe-
der. Til gengæld kan der være besparelser, hvor enheder nedlægges. Det er dog usikkert i
hvilken udstrækning kontorlokaler reelt kan opsiges - især i de små nævn - fordi en del med-
arbejdere udfører andre arbejdsopgaver end nævnsarbejde, hvilket de fortsat skal efterføl-
gende. Det antages derfor, at der i model 1 vil være ekstra huslejeudgifter svarende til 70 an-
satte i de nye enheder, mens der tilsvarende antages huslejebesparelser i størrelsesordenen
svarende til 35 ansatte. En evt. huslejebesparelse forventes at blive indfaset gradvist. I model
2 antages der alene en merudgift svarende til, at der tilføjes 35 ansatte til de største eksiste-
rende enheder. Da der vil være tale om relativt få nye medarbejdere pr. enhed, antages det
yderligere – med betydelig usikkerhed – at der kun er ekstra huslejeudgifter ved 75 pct. af
disse nyansættelser.
Transportudgifter
Udvalget anfører, at centralisering kan give ekstra transportudgifter, hvis sagsbehandlere i de
centraliserede enheder skal bistå med at besigtige boliger. Det er dog vanskeligt at vurdere
de økonomiske konsekvenser herved. Der er således ikke tilgængelige data på sagsbehand-
lernes anvendte transporttid og afstand, og det er heller ikke givet, at besigtigelsesfrekven-
sen vil være den samme i en ny centraliseret organisering som i den eksisterende organise-
ring. Det skyldes, at en ny organisering med større transportafstande vil give større tilskyn-
delse til at begrænse transporten. Derudover vil digitale værktøjer også kunne bidrage til at
reducere behovet for deltagelse i fysiske besigtigelser. Det samme gælder for møder mellem
sekretariat og nævn, som forventes primært at kunne foregå digitalt.
Effektivisering af sagsbehandling
Det er muligt, at der vil kunne opnås en effektiviseringsgevinst på grund af produktivitetsge-
vinster og stordriftsfordele i sagsbehandling, når sagsmængde og antal ansatte pr. sekreta-
riat øges ved centralisering. En vurdering af effektiviseringsgevinsten er dog behæftet med
betydelig usikkerhed. Der skal i den forbindelse også tages højde for, at den manglende
samlokalisering af sekretariat og nævn i nogle situationer, og særligt i opstartsfasen, kan be-
sværliggøre arbejdet.
17
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 2 – Centraliseret sagsbehandling
Overordnet er der derfor betydelig usikkerhed i vurderingen af de økonomiske effektivise-
ringsgevinster ved at centralisere sagsbehandlingsstederne. Som grundlag for et skøn anta-
ges det, at der kan opnås en effektiviseringsgevinst på minimum 5 pct. ved centralisering i
såvel model 1 som model 2, svarende til en reduktion i lønudgifter på 2,1 mio. kr. Denne ef-
fektiviseringsgevinst kan alternativt investeres i at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Implementering af forslaget vil kunne medføre en opkvalificering af de enkelte sekretariats-
medarbejdere, der herefter ville kunne behandle nok sager til at blive fortrolige med såvel
sagsbehandlingen som de enkelte bestemmelser. Et centraliseret sekretariat kan derfor med-
føre en større professionalisering af sagsbehandlingen. Det bemærkes, at en ulempe ved for-
slaget er, at der vil være øget rejsetid i forbindelse med understøttelse ved besigtigelser.
Som påpeget af udvalget kan dette løses ved, at der oprettes underafdelinger, alternativt at
nævnene ikke bliver understøttet af sekretariatet ved besigtigelser.
Såfremt man ønsker en centraliseret sagsbehandling er det hensigtsmæssigt at hvert sekre-
tariat består af minimum 8 fuldtidsansatte. Ved en eventuel implementering af forslaget, kan
sekretariaterne hensigtsmæssigt samles i så store enheder som muligt, for at sikre den høje-
ste grad af specialisering.
Implementering af anbefalingen vil medføre en etableringsudgift på mellem 11,6 og 19,8 mio.
kr., og en årlig mindreudgift på mellem 0,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr.
18
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale husleje-
nævn for mindre huslejenævn
Forslaget indebærer, at der indføres en mulighed for at pålægge de mindre huslejenævn at
indgå i et fælleskommunalt huslejenævn, i modsætning til i dag, hvor det sker på frivillig ba-
sis.
Udvalget fandt det problematisk, at der for en del af de mindre huslejenævn ikke er en sags-
mængde, som tillader sagsbehandlerne at opnå en fast rutine i arbejdet med huslejenævns-
sager og på den måde opbygge de fornødne kompetencer til konsistent og effektivt at afsige
afgørelser i overensstemmelse med gældende ret og retspraksis.
Formålet med forslaget er således at sikre, at der ved en obligatorisk sammenlægning af de
mindre huslejenævn og en deraf følgende øget sagsmængde, er gode chancer for, at sags-
behandlerne får opbygget en fast rutine i arbejdet med huslejenævnssager.
Udvalget foreslog i den relation, at et huslejenævn fx kan anses for at være mindre, når det
set over en årrække behandler færre end 35 sager årligt, og derved kan blive pålagt at indgå
i fælleskommunale huslejenævn.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Den første lejelov blev indført i 1916, herunder gav loven mulighed for at kommuner kunne
nedsætte huslejenævn, hvis opgave var at godkende udlejers krav om lejeforhøjelser. Dette
blev ændret ved lejeloven i 1925, hvor det blev begrænset til alene at omfatte fire kommuner
i hovedstadsområdet.
Ved lov nr. 251 af 14. juni 1951, blev det obligatorisk for alle kommuner med lejeregulering at
have et huslejenævn.
Ved boligforliget i 1974 blev der indført aftalefrihed mellem lejer og udlejer, hvilket medførte,
at huslejenævnenes funktion gik fra alene at være et offentligretligt godkendelsesorgan til at
være et privat tvistnævn.
Med ikrafttrædelse den 1. januar 2001 blev daværende boligreguleringslov ændret, således
at alle kommuner skulle nedsætte et huslejenævn.
Bestemmelsen i boligreguleringsloven er efterfølgende overført til boligforholdsloven. Efter
boligforholdslovens § 78, stk. 1, skal der i alle kommuner nedsættes et eller flere husleje-
nævn til afgørelse af tvister efter loven og lejeloven. Flere kommuner kan i fællesskab etab-
lere fælleskommunale huslejenævn.
Det er udvalgets vurdering, at forslaget kræver ændringer i den gældende lovgivning.
19
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Udvalgets bemærkninger
Udvalget fremkom ikke med yderligere bemærkninger, og der ses derfor samme fordele og
ulemper som ved forslag 2 om centralisering af sagsbehandlingen.
Økonomi
Forslaget indebærer, at mindre huslejenævn vil blive pålagt obligatorisk at indgå i fælleskom-
munale huslejenævn.
I det følgende ses på to modeller, model 3, der er baseret på forslaget i udvalgets rapport,
samt en alternativ model 3.1, som omhandler sammenlægning ved frivillighed, så der opnås
et vist antal sager i alle de sammenlagte nævn:
Model 3 – obligatoriske fælleskommunale nævn for nævn med færre end 35 sager:
Der lægges op til, at nævn, der har behandlet færre end 35 sager årligt over en år-
række, slås sammen med større nævn.
Model 3.1 – frivillige fælleskommunale nævn med minimum 140 sager
Der lægges op til, at nævnene kan slå sig sammen med andre nævn på frivillig ba-
sis, under betingelse af at hvert fælleskommunalt nævn skal have minimum 140 sa-
ger om året.
Det bemærkes indledende, at der for eksisterende stillinger i nedenstående vurdering ikke er
taget stilling til finansieringen af lønudgifter mv. fsva. sagsbehandlingen. Det forudsættes så-
ledes, at den enkelte kommune efter en evt. centralisering stadig skal betale for den andel af
sagsbehandlingen, som vedrører sager fra denne kommune.
Hvis sammenlægningerne giver enheder af en vis størrelse, må det forventes, at der også vil
skulle etableres et administrativt setup, som fx tager sig af HR, lønadministration, IT og øko-
nomistyring. Dette vil formentlig mest effektivt kunne varetages af værtskommunen. Der er i
nedenstående ikke indregnet finansiering af dette.
Sammenlægning af nævn
For at begrænse videnstab ved opsigelser, og for at bevare noget rutine ved kontinuerligt at
arbejde på husleje- og beboerklagenævnssager, vurderes det at være fordelagtigt at have
mindst to fuldtidssagsbehandlere per nævnssekretariat. Sårbarheden må forventes at kunne
reduceres yderligere ved flere end to sagsbehandlere. Evt. kan der ansættes medarbejdere
på deltid svarende til to fuldtidsstillinger.
Det antages i det følgende, at en sagsbehandler, afhængigt af nævnssekretariatets størrelse,
kan færdiggøre mellem 70 og 100 sager om året. Grænsen på 140 sager i Model 3.1 svarer
således til ca. den sagsmængde, som to fuldtidsansatte sagsbehandlere i et mindre nævn
forventes at kunne behandle på et år. Figur 3 viser det gennemsnitlige årlige antal sager for-
delt på kommuner.
20
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0022.png
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Det bemærkes, at der i forvejen findes 17 fælleskommunale nævn, som behandler i omeg-
nen af 60 sager i gennemsnit om året. Derudover er Aarhus, som har et fælleskommunalt
nævnssekretariat med Syddjurs kommune, Norddjurs kommune og Haderslev kommune,
som behandler over 750 sager i gennemsnit om året.
Figur 3
Oversigt over årlige gennemsnitlige antal sager fra 2019 til 2023 pr. kommune
Figur: 3 Gennemsnitligt antal sager om året fra 2019 til 2023 per kommune i henhold til udtræk fra
Huslejenaevn.dk, dateret 15. august 2024. Mangler indberetning fra Lemvig Kommune, Vallens-
bæk Kommune og Brønderslev Kommune.
21
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Antal nævn – ved obligatorisk sammenlægning af nævn
Der er betydelig usikkerhed ved fastlæggelse af udgifterne ved obligatorisk sammenlægning
af huslejenævn, der har behandlet færre end 35 sager pr. år.
I perioden 2019-2022 er der 56 kommuner, der har færre end 35 afsluttede sager pr. år, jf.
database for huslejenævnssager. Huslejenævnene med mindre end 35 sager er geografisk
bredt fordelt i hele landet. Social- og Boligstyrelsen antager, at hvis huslejenævn med under
35 sager pr. år bliver lagt sammen med huslejenævn med flere sager, vil det betyde, at antal-
let af huslejenævn bliver reduceret fra 80 til ca. 40 huslejenævn. Det bemærkes, at 26 af de
56 huslejenævn, der har færre end 35 sager årligt, allerede indgår i et frivilligt fælleskommu-
nalt nævn. Der er ikke eksplicit taget højde for dette i nedenstående beregninger, som har
karakter af regneeksempler.
Antal nævn – ved frivillig sammenlægning af nævn
Der er betydelig usikkerhed ved fastlæggelse af udgifterne ved frivillig sammenlægning af
huslejenævn der medfører, at hvert huslejenævn har minimum 140 sager pr. år.
Ud fra den regionale opdeling af nævnene vurderes det, at der er 73 mindre nævn der ved
frivillig sammenlægning vil kunne sammenlægges til omkring 23 nævn, der hver især opfylder
kravet om 140 sager pr. år. Sammenlægningen af nævnene vil for eksempel kunne ske ud
fra geografiske hensyn, hvor Region Syddanmark er delt op i Jylland og Fyn, og Region
Sjælland er delt op i Sjælland og Lolland-Falster, således at eventuelle transportudgifter be-
grænses. Det antages således, at frivillig sammenlægning med krav om, at et nævn minimum
skal have mindst 140 sager pr. år, vil medføre 30 nævn, hvoraf 23 er sammenlagte nævn,
mens 7 vil være eksisterende nævn.
Økonomiske konsekvenser
Styrelsen har kun adgang til begrænsede data vedrørende huslejenævnene. Således er antal
afsluttede sager ved de enkelte nævn kendt, men data vedrørende antal ansatte i sekretaria-
terne og sagsmængder pr. medarbejder er skønsmæssige antagelser baseret på oplysninger
fra udvalgets rapport og enkelte stikprøver.
22
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0024.png
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Tabel 3
Skøn over de økonomiske konsekvenser af forslag 3 om obligatoriske fælleskommunale huslejenævn
Model 3
Obligatoriske fælleskommunale
huslejenævn
Model 3.1
Frivillige
fælleskommunale
huslejenævn
Antal sagsbehandlingssteder
Varige administrative merudgifter
Effektiviseringsgevinst i lønsum (v hhv. 2 og
3 pct. effektivisering)
1), 2)
Ekstra husleje
4)
Etableringsomkostninger
Skønnet antal nye medarbejdere
5)
Rekruttering og oplæring
6)
Fysiske rammer
7)
Etableringsomkostninger i alt
20
6.000.000
600.000
6.600.000
15
4.500.000
500.000
5.000.000
(800.000)
(1.300.000)
3)
40
30
300.000
200.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra summen
af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Der antages en effektiviseringsgevinst på 2 pct. af lønsummen for model 3 og 3 pct. af lønsummen for model 3.1. Lønsum
er beregnet ud fra et estimat på 70 fuldtidsansatte i den nuværende model og en antaget bruttoløn pr. person på 600.000
kr. pr. år inkl. pension og rådighedstillæg.
2) Forslaget kan indebære ekstra udgifter til transport. Disse er ikke kvantificeret.
3) Den estimerede effektiviseringsgevinst er beregnet ved fuld tilslutning til ordningen og kan derfor anses for et skøn over
den maksimale gevinst.
4) Det antages, at der skal tilføjes 20 (model 3) eller 15 (model 3.1) stillinger i de fælleskommunale nævn, og det antages
at 50 pct.af de nyoprettede stillinger vil udløse ekstra huslejeudgifter. Ekstra udgifter til husleje antages at være på 25.000
kr. årligt pr. medarbejder (Kilde: overslag på husleje i Odense og København efter drøftelse med Økonomikontor, Social-
og Boligstyrelsen).
5) Det antages, at der skal ansættes og oplæres en ny medarbejder i halvdelen af de nyetablerede fælleskommunale nævn
svarende til 20 nye ansatte i model 3 og 15 nye ansatte i model 3.1.
6) Udgiften til rekruttering og oplæring antages at svare til 6 md. løn pr. nyansat ved en bruttoløn på 600.000 kr. pr. person
pr. år inkl. pension og rådighedstillæg.
7) Der antages en etableringsomkostning vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.) på 30.000 kr. pr. ny medar-
bejder, (Kilde: Budgettal for Overhead pr. medarbejder. Økonomi Forvaltningen, København kommune).
I beregningen antages desuden, at det samlede honorar til alle nævnsmedlemmer forbliver
uændret.
23
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
Tabel 3 sammenstiller 1) antal sagsbehandlingssteder, 2) forventet effektiviseringsgevinst i
lønsum ved fælleskommunale sagsbehandlingssteder (model 3 og 3.1), og 3) de forventede
etableringsudgifter.
Følgende antagelser er lagt til grund for beregningerne i tabel 3: 1) der vil være ekstra udgif-
ter til husleje svarende til 25.000 kr. for halvdelen af de nyansatte ny medarbejdere, 2) den
samlede lønsum i den nuværende model beregnes ud fra et estimat på 70 fuldtidsansatte og
en bruttoløn pr. person på 600.000 kr. pr. år inkl. pension og rådighedstillæg, 3) at udgiften til
rekruttering og oplæring svarer til 6 md. løn pr. ny medarbejder; og 4) at etableringsomkost-
ninger vedr. de fysiske rammer (computer, skrivebord mv.) er sat til 30.000 kr. pr. ny medar-
bejder.
Effektivisering af sagsbehandling
Det er muligt, at der vil kunne opnås en effektiviseringsgevinst på grund af produktivitetsge-
vinster og stordriftsfordele i sagsbehandling, når sagsmængde og antal ansatte pr. sekreta-
riat øges ved centralisering. En vurdering af effektiviseringsgevinsten er dog behæftet med
betydelig usikkerhed. Der skal i den forbindelse også tages højde for, at den manglende
samlokalisering af sekretariat og nævn i nogle situationer – og særligt i opstartsfasen – kan
besværliggøre arbejdet.
Overordnet er der derfor betydelig usikkerhed i vurderingen af de økonomiske effektivise-
ringsgevinster ved at centralisere sagsbehandlingssteder. Hvis det antages, at der kan op-
nås en effektiviseringsgevinst på 2 pct. ved den obligatoriske sammenlægning (model 3),
vurderes det med nogen usikkerhed at svare til en reduktion i lønudgifter på ca. 800.000 kr.
Hvis det ligeledes antages, at der vil være en effektiviseringsgevinst på 3 pct. ved model 3.1,
hvor nævnene sammenlagt skal have minimum 140 sager pr. år, så vurderes det med nogen
usikkerhed, at der vil være en reduktion i lønudgifter på 1,3 mio. kr. Graden af realisering vil
dog afhænge af, hvor mange der ønsker at indgå i den frivillige ordning.
Som antaget ovenfor kan der potentielt være et større effektiviseringspotentiale for model 3.1
end for model 3, hvis der bliver færre nævn, hvilket vil give større mulighed for at opnå en
produktivitetsgevinst og stordriftsfordele. Den faktiske størrelse af disse gevinster og forskel-
len mellem de to modeller er dog behæftet med stor usikkerhed.
Etableringsudgifter
Det må forventes, at en sammenlægning af nævnenes sekretariater vil medføre etablerings-
udgifter til rekruttering og oplæring af nye medarbejdere. Disse omkostninger vil afhænge af
en række faktorer, såsom antallet og beliggenheden af de sammenlagte sekretariater og der-
med behovet for rekruttering af nye medarbejdere.
En opgørelse af etableringsudgifterne er behæftet med stor usikkerhed.
En stor del sagsbehandlere i nævnssekretariaterne bruger kun en del af deres arbejdstid på
huslejenævnssager. Det forventes derfor, at nogle medarbejdere – især i nævn med lave
24
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 3 – Obligatoriske fælleskommunale huslejenævn for mindre huslejenævn
sagsmængder – ikke vil blive flyttet ved en sammenlægning. Ligeledes vil der ikke nødven-
digvis være behov for at ansætte nye medarbejdere ved alle sammenlægninger, da man i
nogle tilfælde blot vil kunne øge sagsmængden for eksisterende medarbejdere. Hvis det der-
for antages, at ca. halvdelen af de nye fælleskommunale nævn vil have behov for at ansætte
en ny medarbejder, så vil der i model 3 være ca. 20 sagsbehandlingssteder, som skal an-
sætte en ny medarbejder, og dette forventes at medføre omkostninger til rekruttering og op-
læring i størrelsesordenen 6 mio. kr. I model 3.1 vil der, når samme antagelse lægges til
grund, være op mod 15 sagsbehandlingssteder, som skal ansætte en ny medarbejder, og
dette vil medføre rekruttering og oplæringsomkostninger for op mod 4,5 mio. kr.
Ved ansættelse af medarbejdere i nævn der udbygges, kan der være behov for et større
samlet kontorareal, og omvendt i kommuner der afgiver medarbejdere. Det er dog usikkert i
hvilken udstrækning, der vil være et behov for at leje nye lokaler i de nye nævn eller mulig-
hed for at opsige lokaler i de nævn, der afgiver medarbejdere. Det er lagt til grund for bereg-
ningen, at der vil være ekstra udgifter til husleje på 25.000 kr. for halvdelen af de nye medar-
bejdere i de sammenlagte nævn.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
En ændring, hvorefter der indføres obligatorisk fælleskommunalt huslejenævn for de kommu-
ner, der afslutter under fx 35 sager årligt, vil kræve en lovændring. Ministeriet bemærker i den
forbindelse endvidere, at de mindre huslejenævn, der fx har færre end 35 sager årligt, sekre-
tariatsbetjenes af én medarbejder (der har yderligere opgaver, der ligger uden for nævnet),
hvilket kan gøre huslejenævnet sårbart, da der dermed er en risiko for videnstab.
Implementering af forslaget vil kunne medføre en opkvalificering af de sagsbehandlere der
behandler huslejenævnssager.
Det bemærkes, at effektiviseringsgevinsten alene er af begrænset omfang.
Der er forslået to modeller for at indføre fælleskommunale huslejenævn; 1) en obligatorisk
ordning, hvorefter alle huslejenævn med mindre end 35 sager skal indgå i et fælleskommu-
nalt huslejenævn, og 2) en frivillig ordning (der indføres samtidig med den obligatoriske), hvor
huslejenævnene kan vælge at indgå i et større nævn, der efter sammenlægningen vil have
en årlig sagsportefølje på minimum 140 sager, jf. økonomi.
Implementering af anbefalingen vil medføre en etableringsudgift på mellem 5,0 og 6,6 mio.
kr., og en årlig mindreudgift på mellem 0,5 mio. kr. og 1,1 mio. kr.
25
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 4 – Kompetenceudvikling for sagsbehandlere i huslejenævnene
Forslag 4 – Kompetenceudvikling for sagsbehandlere i
huslejenævnene
Forslaget indebærer, at der indføres forskellige tiltag for at sikre en kontinuerlig opkvalifice-
ring af kompetencerne hos sagsbehandlerne i huslejenævnene.
Det fremkommer af rapporten, at det var udvalgets vurdering, at en systematisk kompetence-
udvikling for sagsbehandlere i huslejenævnene kan være medvirkende til en øget professio-
nalisering i huslejenævnene, ligesom det kan fremme en ensretning af praksis på tværs af
huslejenævnene.
Kompetenceudviklingen kan foregå på flere måder, og udvalget kom med flere konkrete an-
befalinger. Anbefalingerne udelukker ikke hinanden, og der kan således implementeres flere
af anbefalingerne i kombination.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler om efteruddannelse, vidensdeling eller
kvalifikation i øvrigt i huslejenævnene.
Udvalget har vurderet, at forslaget kan indeholdes indenfor nuværende lovgivning, såfremt
ordningen baseres på frivillighed fra landets huslejenævn. Såfremt en eller flere anbefalinger
skal indføres som obligatorisk for huslejenævnene, vil dette kræve lovændring.
Udvalgets bemærkninger
Forslaget indbefatter tre anbefalinger for kompetenceudviklingen af huslejenævnene.
I anbefaling 1 lægges der op til, at det i højere grad muliggøres at uddanne sagsbehandlerne
i de mindre huslejenævn ved i faste intervaller at afholde introkurser for nye sagsbehandlere,
samt i faste intervaller at afholde kurser omkring behandlingen af udvalgte sagstyper for alle
sagsbehandlere i huslejenævnene. Ordningen har til formål at sikre, at de mindre nævn, som
ikke har en sagsmængde, som tillader sagsbehandlerne at opnå en fast rutine, kan få viden
og læring om hensigtsmæssige fremgangsmåder for løsning af sager.
I anbefaling 2 foreslås en ordning, hvor de mindre nævn får tilknyttet en vejleder fra et større
nævn.
I anbefaling 3 foreslås en ordning, hvor de største huslejenævn fremsender opdateringer til
de mindre nævn om lejeretlige problemstillinger.
Formålet med ordningen er i højere grad at sikre en ensretning af praksis vedrørende nye
problemstillinger, som opstår enten grundet samfundsmæssig udvikling eller ny lovgivning.
Økonomi
26
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0028.png
Forslag 4 – Kompetenceudvikling for sagsbehandlere i huslejenævnene
Tabel 4
Skøn over de årlige merudgifter ved forslag 4 om kompetenceudvikling af sagsbehandlere betinget
af organisering af huslejenævnene.
Kompetenceudvikling
Antal sagsbehandlingssteder
I alt antal ansatte (fuldtids- og deltidsansatte)
1)
Antal ansatte i mindre nævn
2)
Anbefaling 1 – Introkurser og efteruddannelse
Skønnet antal deltagere til introkurser pr. år
3)
Skønnet antal deltagere til efteruddannelse/kursus pr. år
3)
Samlet udgift pr. år
4)
Anbefaling 2 - Fast tilknyttede vejledere
Skønnet antal vejledningstimer pr. år
5)
Samlet udgift pr. år
6)
Anbefaling 3 – Informering om lejeretlige problemstillinger
Skønnet antal timer pr. år
7)
Samlet udgift pr. år
785
400.000
1.570
900.000
7
100
250.000
80
100
70
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan summeringer af-
vige fra summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Skøn over antallet af ansatte (både fuldtids og deltidsansatte) baseret på tabel 4 fra udvalgets rapport.
2) Alle ansatte i mindre nævn, der er antaget, at være nævn med under 5 ansatte.
3) Introkurser er kun gældende for nyansatte i mindre nævn med under 5 ansatte. Det antages med nogen usik-
kerhed , at der er 10% nye ansatte i mindre nævn pr. år. Efteruddannelseskursus er gældende for alle ansatte og
gennemføres en gang pr. år.
4) Efteruddannelseskursus på 4 timer for 550 kr. pr. time (2025-prisniveau) for alle ansatte, svarende til 2.200 kr.
pr. ansat.
5) Det antages, at timeforbruget på en fuldtidsansat er 1.570 timer under den eksisterende organisationsstruktur.
6) Det antages, at en udgift pr. time på 550 kr. til vejledning/opdatering af de mindre nævn om lejeretlige problem-
stillinger, svarende til de samlede lønudgifter til en fuldtidsansat jurist.
7) Det antages, at informering om lejeretlige problemer vil medføre udgifter til en halv fuldtidsansat med den nu-
værende organisering af huslejenævn.
27
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 4 – Kompetenceudvikling for sagsbehandlere i huslejenævnene
I tabel 4 er skitseret de forventede udgifter til ekstern kompetenceudvikling. Udgifterne af-
hænger af antallet af ansatte, der modtager kompetenceudvikling. Styrelsen har ikke præcise
data for antallet af ansatte sagsbehandlere. I beregningerne er der forudsat i alt cirka 100 an-
satte (inkl. deltidsansatte). I det følgende beskrives kort forventede udgifter ved hver af de tre
kompetenceudviklingsanbefalinger. Baggrunden for tallene fremgår af tabel 4. E-learnings-
kurser vil kunne indgå i kompetenceudviklingen.
Anbefaling 1 om introkurser til alle nyansatte i mindre nævn og efteruddannelseskurser til alle
sagsbehandlere skønnes med nogen usikkerhed at resultere i udgifter i størrelsesordenen
0,3 mio. kr. årligt (varig udgift).
Anbefaling 2 om, at mindre huslejenævn skal have tilknyttet en fast vejleder fra større nævn,
vurderes med nogen usikkerhed samlet set at medføre årlige merudgifter i størrelsesordenen
0,9 mio. kr. (varig udgift)
Anbefaling 3 om, at større huslejenævn skal informere de mindre nævn om nye lejeretlige
problemstillinger, vurderes med nogen usikkerhed samlet set at medføre merudgifter i størrel-
sesordenen 0,4 mio. kr. om året (varig udgift).
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes det, at ministeriet er vidende om, at huslejenævnene har erfa-
ringsudveksling og arrangementer (herunder udbudt af Huslejenævnsforeningen, der dog pri-
mært henvender sig til nævnsmedlemmerne).
Forslaget indeholder tre anbefalinger. For så vidt angår anbefaling nr. 1, bemærkes det, at
nævnene individuelt sørger for introkurser for deres nye medarbejdere. Såfremt det ønskes
at sikre, at medarbejdere i mindre nævn får sparring fra mere erfarne nævn, kan anbefaling 2
implementeres. Formålet med anbefaling 3 er allerede opnået ved implementeringen af det
nye Huslejenævn.dk.
Implementering af anbefaling nr. 1 vil en årlig merudgift på mellem 0,5 mio. kr. Implemente-
ringen af anbefaling nr. 2 vil medføre en årlig merudgift på 0,9 mio. kr. Implementeringen af
anbefaling nr. 3 vil medføre en årlig merudgift på 0,4 mio. kr.
28
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmedlemmer
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmed-
lemmer
Forslaget indebærer, at der som supplement til de huslejenævnskonferencer, som allerede
afholdes for formænd og sekretærer, indføres tiltag for at sikre en kontinuerlig opkvalificering
af kompetencerne hos huslejenævnsmedlemmerne.
Udvalget vurderede, at systematisk kompetenceudvikling vil medføre øget professionalise-
ring, og at det vil ensrette praksis på tværs af huslejenævnene.
Nuværende udgangspunkt
Der er ikke i den nuværende lovgivning fastsat regler, som forpligter huslejenævnene til at
indgå i nogle former for kompetenceudvikling.
Udvalget har vurderet, at forslaget kan indeholdes inden for nuværende lovgivning, men at
dette vil forudsætte frivillighed til ordningen fra alle landets huslejenævn.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget fremlagde i rapporten tre forskellige modeller for, hvorledes kompetenceudvikling af
huslejenævnsmedlemmer kan udformes.
Model 1 – Obligatorisk kompetenceudvikling for alle huslejenævnsmedlemmer
I model 1 lægges der op til, at kompetenceudvikling skal være obligatorisk for alle husleje-
nævnsmedlemmer.
Af fordele nævnte udvalget, at obligatorisk kompetenceudvikling for alle huslejenævnsmed-
lemmer i høj grad vil sikre et minimumskompetenceniveau blandt samtlige huslejenævns-
medlemmer landet over, hvilket udvalget vurderede kunne medvirke til et øget kvalitetsniveau
hos huslejenævnene.
Omvendt anførte udvalget, at der i en del huslejenævn sidder meget kompetente medlem-
mer, som ikke vil have behov for eller gavn af kompetenceudvikling. Derfor vurderede udval-
get, at det indebærer en risiko for ressourcespild, hvis kompetenceudvikling gøres obligato-
risk for samtlige huslejenævnsmedlemmer, da der i så fald bruges ressourcer på at give kom-
petenceudvikling til huslejenævnsmedlemmer, som ikke har behov for det.
Model 2 - Obligatorisk kompetenceudvikling for alle huslejenævnsmedlemmer i mindre husle-
jenævn
Af rapporten fremgår det, at udvalget vurderede, at problemer med manglende kompetencer
navnlig udspringer af manglende rutine. I model 2 søges udfordringerne ved model 1 derfor i
nogen grad løst ved, at det alene er nyudpegede huslejenævnsmedlemmer uden tidligere er-
faring, som pålægges obligatorisk kompetenceudvikling.
29
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0031.png
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmedlemmer
Udvalget vurderede, at fordelen ved modellen er, at den i høj grad vil sikre et minimumskom-
petenceniveau blandt nyudpegede huslejenævnsmedlemmer, uden at der spildes ressourcer
på kompetenceudvikling for erfarne huslejenævnsmedlemmer.
Omvendt vurderede udvalget, at modellen, når det alene pålægges ny-udpegede husleje-
nævnsmedlemmer uden tidligere erfaring at deltage i obligatorisk kompetenceudvikling, med-
føre en risiko for, at allerede udpegede huslejenævnsmedlemmer, som har behov for kompe-
tenceudvikling, ikke får denne. Denne risiko vurderede udvalget dog minimal.
Model 3 - Fakultativ kompetenceudvikling for alle huslejenævnsmedlemmer
Som supplement til model 2 foreslog udvalget at gøre det muligt, men valgfrit, for alle husle-
jenævnsmedlemmer at få kompetenceudvikling, således at det altid er muligt for huslejenæv-
nene at opkvalificere sig.
Denne model vil ifølge udvalget sikre mulighed for kompetenceudvikling hos såvel nye som
erfarne huslejenævnsmedlemmer, idet samtlige huslejenævn ved behov kan få kompetence-
udvikling til dettes medlemmer.
Udvalget vurderede samtidig, at der var en risiko for, at nogle huslejenævnsmedlemmer, som
har behov for kompetenceudvikling, ikke får denne, fx pga. ressourcespørgsmål, eller at et
huslejenævn ikke er bevidst om behovet for kompetenceudvikling for dettes medlem.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af nævnsmedlemmers kompetenceudvikling ses i tabel 5.
Tabel 5
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 5 om kompetenceudvikling af
Kompetenceudvikling
Antal sagsbehandlingssteder
Skønnet antal nævnsmedlemmer
1)
Skønnet udgift til kursus pr. person pr. år
2)
Anbefaling 1 – kursus obligatorisk for alle
Antal deltagere til kursus pr. år
1)
Skønnet udgift pr. år
80
220
4.400
220
1.100.000
30
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0032.png
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmedlemmer
Anbefaling 2 – obligatorisk kursus for nye nævnsmedlemmer
Skønnet antal deltagere til kursus pr. år
3)
Skønnet udgift pr. år
Anbefaling 3 – obligatorisk for alle nye – valgfrit for andre
Skønnet antal deltagere til kursus pr. år
4)
Skønnet udgift pr. år
130
600.000
24
110.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totalen afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Kurser vedrører de tre faste nævnsmedlemmer i hvert af de 80 nævn, dvs., 240 nævnsmedlemmer. Idet der er
flere nævnsmedlemmer der sidder i flere huslejenævn, er det skønnet, at der 220 unikke nævnsmedlemmer. Sup-
pleanter til nævn er ikke inkluderet i kursusdeltagelse.
2) Det antages kursusudgifter pr. person svarende til 8 timer af 550 kr. pr. time (2025-prisniveau).
3) Der antages, at der er 10% nye nævnsmedlemmer pr. år., dvs. 24 nye nævnsmedlemmer pr. år.
4) Deltagere på kurser antages at være alle de nyansatte (24 nyansatte) og 50% af de erfarne nævnsmedlemmer,
hvilket er cirka 130 kursusdeltagere pr. år.
I tabel 5 er skitseret de forventede udgifter til ekstern kompetenceudvikling. Udgifterne af-
hænger af antallet af nævnsmedlemmer, der modtager kompetenceudvikling. Styrelsen har
ikke præcise data for antallet af nævnsmedlemmer. I beregningerne er der forudsat i alt 220
nævnsmedlemmer på landsplan.
I det følgende beskrives kort forventede udgifter ved hver af de tre kompetenceudviklingsan-
befalinger. Baggrunden for tallene fremgår af tabel 5. E-learningskurser vil kunne indgå i
kompetenceudviklingen.
Anbefaling 1 om kurser til alle nævnsmedlemmer i huslejenævnene skønnes med nogen
usikkerhed at medføre varige udgifter i størrelsesordenen 1,1 mio. kr. pr. år uanset organise-
ring.
Anbefaling 2 om obligatorisk kursus til nye nævnsmedlemmer skønnes med nogen usikker-
hed at medføre varige udgifter i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. pr. år.
Anbefaling 3 om obligatorisk kursus til nye nævnsmedlemmer og valgfri kursus til alle nævns-
medlemmer skønnes med usikkerhed at resultere i udgifter i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.
pr. år. Det er lagt til grund for beregningen, at �½ af de erfarne nævnsmedlemmer deltager i
det valgfrie kursus.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes det, at ministeriet er vidende om, at huslejenævnene har erfa-
ringsudveksling og arrangementer (herunder udbudt af Huslejenævnsforeningen, der dog pri-
mært henvender sig til nævnsmedlemmerne).
.
31
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 5 – Kompetenceudvikling af huslejenævnsmedlemmer
Implementeringen af anbefalingerne kan både lægges ud som obligatoriske og frivillige ord-
ninger. I den forbindelse bemærkes det, at i effekten af anbefalingerne hænger sammen
med, om huslejenævnet i dag deltager i arrangementer der omhandler vidensdeling. Det må
forventes, at de huslejenævn, hvis medlemmer ikke i forvejen deltager i de allerede eksiste-
rende arrangementer, kan have en gavnlig effekt af en implementering.
Implementering af anbefaling nr. 1 vil medføre en årlig merudgift på 1,1 mio. kr. Implemente-
ringen af anbefaling nr. 2 vil medføre en årlig merudgift på 0,11 mio. kr. Implementeringen af
anbefaling nr. 3 vil medføre en årlig merudgift på 0,6 mio. kr.
32
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 6 – Faste erfarings-møder huslejenævnene imellem
Forslag 6 – Faste erfarings-møder huslejenævnene imel-
lem
Forslaget indebærer, at der indføres faste erfaringsmøder mellem huslejenævnene.
Af rapporten fremgår det, at udvalget fandt det hensigtsmæssigt for en øget ensretning af
praksis på tværs af huslejenævnene, hvis vidensdelingen blandt nævnene øges.
Denne vidensdeling kan ske på flere måder, fx i form af de i forslag 4 model 2 og 3 foreslå-
ede ordninger, hvorefter der tilknyttes en fast vejleder fra de større nævn, eller hvor der sker
en lejeretlig opdatering fra de større huslejenævn.
Det foreslås her, at vidensdelingen sker i form af mere strukturerede og faste erfaringsmøder.
Udvalget anførte i den forbindelse, at de var bekendt med, at der i nogen grad allerede finder
erfaringsmøder sted blandt huslejenævnene, men at de ikke kender til omfanget.
Erfaringsmøderne skal foregå på den måde, at landets huslejenævn i grupperinger mødes
for at drøfte problemstillinger, som nævnene støder på i arbejdet.
Udvalget påpegede i den forbindelse, at den nærmere organisering af erfaringsmøderne,
herunder hvem der skal stå for afholdelsen, bør fastlægges nærmere i forbindelse med en
eventuel implementering af forslaget.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Der er ikke i den nuværende lovgivning fastsat regler, som sikrer afholdelse af erfaringsmø-
der huslejenævnene imellem.
Det var udvalgets vurdering, at der inden for den gældende lovgivning kan afholdes erfa-
ringsmøder på frivillig basis for huslejenævnene, mens obligatoriske ordninger vil kræve lov-
ændringer.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget har i rapporten anbefalet, at der sker en øget vidensdeling mellem huslejenævnene,
så der sikres en øget ensretning af praksis på tværs af nævnene. Udvalget har ikke udspeci-
ficeret forslaget yderligere.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af forslaget om flere faste erfaringsmøder ses i tabel 6.
33
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0035.png
Forslag 6 – Faste erfarings-møder huslejenævnene imellem
Tabel 6
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 6 om faste erfaringsmøders huslejenævnene imellem.
Antal sagsbehandlingssteder
Antal nævnsformænd
Skønnet antal nævnsmedlemmer i alt
Antal mødetimer pr. person pr. år
2)
Faste erfaringsmøder for 80 formænd
1)
Skønnet udgift pr. år
3,4)
Faste erfaringsmøder for alle 220 nævnsmedlemmer
2)
Skønnet udgift pr. år
3,4)
1.000.000
400.000
80
80
220
8
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Erfaringsmøder er gældende kun for nævnenes formænd. Menige nævnsmedlemmer er ikke inkluderet.
2) Erfaringsmøder er gældende for alle nævnsmedlemmer. Der er tre medlemmer i hvert af de 80 nævn, dvs., 240
nævnsmedlemmer. Idet der er flere nævnsmedlemmer der sidder i flere huslejenævn, er det skønnet, at der 220
unikke nævnsmedlemmer. Suppleanter til nævn er ikke inkluderet i kursusdeltagelse.
3) Det er antaget, at der er 8 timers møde årligt pr. person til ensretning af praksis.
4) Udgiften pr. mødetime pr. person er antaget at være 550 kr. pr. time (2025-prisniveau)
Der er foretaget beregninger på en situation, hvor erfaringsmøder kun omfatter de 80 for-
mænd og på en situation, hvor alle 220 nævnsmedlemmer er omfattet.
Ved erfaringsmøder kun til formænd skønnes forslaget med nogen usikkerhed at medføre
udgifter i størrelsesordenen 0,4 mio. kr. pr. år. Ved erfaringsmøder til alle nævnsmedlemmer
skønnes med nogen usikkerhed udgifter i størrelsesordenen 1 mio. kr. pr. år.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærkes det, at ministeriet er vidende om, at huslejenævnene har erfa-
ringsudveksling og arrangementer (herunder udbudt af Huslejenævnsforeningen, der dog pri-
mært henvender sig til nævnsmedlemmerne).
Som følge af arbejderne med det nye Huslejenævn.dk, hvor afgørelser vil være offentligt til-
gængelige, vil huslejenævnene også her få mulighed for at få erfaringsudveksling.
Implementeringen af anbefalingerne kan både lægges ud som obligatoriske og frivillige ord-
ninger. I den forbindelse bemærkes det, at i effekten af anbefalingerne hænger sammen
med, om huslejenævnet i dag deltager i arrangementer der omhandler vidensdeling. Det må
forventes, at de huslejenævn, hvis medlemmer ikke i forvejen deltager i de allerede eksiste-
rende arrangementer, kan have en gavnlig effekt af en implementering.
34
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 6 – Faste erfarings-møder huslejenævnene imellem
Såfremt der indføres obligatoriske erfaringsmøder huslejenævnene imellem, bør reglerne
samtidig indeholde sanktionsbestemmelser, herunder vil der skulle besluttes, hvad der skal
ske med de huslejenævnsmedlemmer, der ikke deltager.
Implementeringen af anbefalingen vil medføre en årlig merudgift på mellem 0,4 mio. kr. og
1,0 mio. kr.
35
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 7 – Mindsteaflønning af huslejenævnsmedlemmer
Forslag 7 – Mindsteaflønning af huslejenævnsmedlem-
mer
Forslaget indeholder forslag til mindsteaflønning af huslejenævnsmedlemmerne.
Udvalget vurderede, at afgørelsernes kvalitet i høj grad afspejles af kompetencerne hos hus-
lejenævnenes tre medlemmer. Derfor foreslog udvalget, at det kunne overvejes at sikre en
vis mindsteaflønning, så der kunne tiltrækkes og fastholdes medlemmer til huslejenævnene.
Nuværende udgangspunkt
Der er i lov om boligforhold § 79 fastsat kriterier for udvælgelsen af huslejenævnsmedlem-
mer.
I henhold til boligforholdslovens § 81, er det kommunalbestyrelsen der kan tillægge forman-
den og de øvrige medlemmer vederlag for deres arbejde. Bestemmelsen hidrører oprindeligt
fra boligreguleringsloven (1977) § 27, stk. 3, hvorefter den blev overført til § 38 i boligregule-
ringsloven 1979. Bestemmelsen er ikke ændret væsentligt siden dens indførsel. Det ses ikke,
at mindsteaflønning tidligere har været diskuteret, idet aflønning (sammen med afholdelse af
øvrige omkostninger til huslejenævnene) hele tiden har været overladt til kommunerne.
Det er udvalgets vurdering, at det vil kræve lovændringer, hvis der skal indføres mindstekrav
til aflønningen af huslejenævnsmedlemmerne.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget anbefalede, at der overvejes at indføre en mindsteaflønning for nævnsmedlem-
merne, så det sikres at huslejenævnene kan tiltrække og fastholdes medlemmer.
Udvalget har ikke specificeret forslaget yderligere, herunder har udvalget ikke kommenteret
på mindsteaflønningens foreslåede størrelse.
Økonomi
Styrelsen har kun adgang til begrænsede data vedrørende aflønning af huslejenævnsmed-
lemmer. De økonomiske udgifter til mindsteaflønning af nævnsmedlemmer er vurderet ud fra
skønsmæssige antagelser baseret på oplysninger om aflønning fra udvalgets rapport (tabel
1.1.4, s. 44).
Nedenstående skøn baseres på den antagelse, at forslaget udmøntes som minimumsveder-
lag pr. sag, hvilket forventes at være relativt nemt at administrere for huslejenævnene. Der
antages ikke at være ekstraudgifter til administration af minimumsaflønning. Alternativt kunne
der aflønnes pr. time. Ud fra oplysningerne i rapportens tabel 14, har Styrelsen skønsmæs-
sigt beregnet, at nævnsformænd i 2019 fik et gennemsnitlig vederlag pr. sag, der ligger i et
spænd på mellem 0 kr. og 12.000 kr. Styrelsen har dog ikke oplysninger om de øvrige
nævnsmedlemmers aflønning pr. sag.
36
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0038.png
Forslag 7 – Mindsteaflønning af huslejenævnsmedlemmer
Tabel 7
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 7 om minimumsaflønning
Minimumsaflønning
Gældende
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
250 kr. i minimumaf- 500 kr. i minimumaf- 750 kr. i minimumaf-
lønning pr. sag
lønning pr. sag
lønning pr. sag
Antal nævn sagsbe-
handlingssteder
Antal sager afgjorte pr.
år.
1)
Minimumsvederlag pr.
sag
Skønnet antal sager,
med vederlag under
minimumsaflønning
2)
Minimumsaflønning –
160 menige medlem-
mer
Skønnet varig merud-
gift til vederlag i kr. pr.
år
3)
Minimumsaflønning –
alle 240 medlemmer
Skønnet varig merud-
gift til vederlag i kr. pr.
år
4
80
80
80
80
6.952
6.952
6.952
6.952
Ingen
250 kr. pr. sag
500 kr. pr. sag
750 kr. pr. sag
Ingen
3.000
4.000
5.000
Ingen
1.000.000
3.000.000
5.000.000
Ingen
1.500.000
4.500.000
7.500.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Gennemsnitlig antal afgjorte sager årligt 2019-2022. Kilde: Udtræk fra huslejenævn.dk, dateret d. 18. marts 2024
2) Skønnet antal sager med vederlag pr. sag under minimumskrav på hhv. 250 kr., 500 kr. og 750 kr. (ud fra
udvalgets rapport Tabel 14, s. 44).
3) Der er lavet et skøn på merudgiften til aflønning af menige medlemmer i hvert af de 80 nævn (160 personer).
Den ekstra udgift er skønnet ud fra forskellen mellem minimumsaflønning og den skønnede gennemsnitlige afløn-
ning pr. sag i nævnet. Det antages, at der vil være en ekstra udgift pr. sag i de nævn, hvor gennemsnitsaflønning
pr. sag er mindre end minimumsvederlaget. Denne ekstra udgift ganges med antallet af sager, som nævnet har
haft. På landsplan fås den samlede udgift ved minimumaflønning som summen af disse udgifter for hvert nævn.
4) Baseret på skøn over det gennemsnitlige vederlag pr. sag for hvert nævn på baggrund af Tabel 14 s. 44 i
udvalgets rapport. Det ekstra vederlag skal udbetales til de to menige nævnsmedlemmer, der deltager i sager, der
skønnes at være under minimumvederlag på hhv. 250, 500 og 750 kr. pr. sag.
37
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 7 – Mindsteaflønning af huslejenævnsmedlemmer
Der er beregnet et skøn over det gennemsnitlige vederlag pr. sag i hvert nævn. Dette skøn er
behæftet med betydelig usikkerhed.Skønnet er baseret på en antagelse om, at nævnsmed-
lemmer får et vederlag, der svarer til nævnsformændene.
I tabel 7 fremgår skøn over de økonomiske udgifter ved en minimumsaflønning pr. sag på
hhv. 250 kr., 500 kr., og 750 kr.
Det er skønnet med betydelig usikkerhed, at ekstraudgiften til minimumsvederlag vil være i
størrelsesorden fra hhv. 1 mio. kr. til 5 mio. kr. pr. år (2025-pl) og variere med størrelsen af
minimumsvederlag pr. sag.
Forslaget vil således give kommunerne ekstra udgifter, og der vil dermed være behov for
DUT.
De økonomiske udgifter af forslaget forventes at være de samme, uanset hvordan sagsbe-
handlingsstederne er organiseret.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet er bekendt med, at der i flere af landets huslejenævn er udfordringer med at re-
kruttere medlemmer.
Ved eventuel implementering af forslaget, bemærkes det, at en mindsteaflønning af husleje-
nævnsmedlemmer må forventes at bidrage til at tiltrække flere huslejenævnsmedlemmer til
de huslejenævn, der har problemer med at rekruttere. Forslaget vil dog være indgribende
overfor kommunerne, der på nuværende tidspunkt selv kan bestemme, hvordan de vil hverve
huslejenævnsmedlemmer, herunder kan kommunerne på nuværende tidspunkt selv be-
stemme lønsammensætningen.
Implementering af anbefalingen vil medføre en årlig merudgift på mellem 1,5 mio. kr. og 7,5
mio. kr. En fastlæggelse af mindsteaflønning vil udløse DUT.
38
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 8 – Opdatering af huslejenævn.dk
Forslag 8 – Opdatering af huslejenævn.dk
Indledningsvist bemærker ministeriet, at forslaget er ved at blive implementeret som følge af
”Aftale om forslag mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger” af januar 2020,
indgået mellem daværende Regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Alternativet.
Implementeringen foregår i tre delleverancer. Dette forslag handler om delleverance 1.
Delleverance 1 er idriftsat i oktober 2024. Delleverance 2 forventes idriftsat i første kvartal
2025, og delleverance 3 forventes idriftsat i andet halvår af 2025.
Forslaget gik ud på at opdatere det daværende huslejenævn.dk. Ved opdateringen tilstræb-
tes en øget automatisering af sekretariatsarbejdet med indberetning til huslejenævn.dk-data-
basen, herunder anonymisering.
Nuværende udgangspunkt
Det er i boligforholdslovens § 90 fastsat, at indenrigs- og boligministeren kan indhente oplys-
ninger fra de sager der bliver behandlet i huslejenævnene, herunder oplysning om antal sa-
ger, disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for indbringelse og afgørelse, om der
er afholdt besigtigelse, hvem der gives medhold og lignende, og videregive disse.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget vurderede, at det daværende huslejenævn.dk’s database havde en dårlig funktiona-
litet, som påvirkede sagsbehandlingen i nævnene negativ, både for så vidt angår ressource-
forbrug og sikkerhed for korrekt databehandling.
Udvalget foreslog en opdatering af huslejenævn.dk for at lette huslejenævnssekretariatets
arbejde og sikre, at korrekt data indberettes, hvilket vil øge sikkerheden og effektiviteten.
Som led i opdateringen foreslog udvalget, at der skulle implementeres et system, som sikrer
offentliggørelse af samtlige huslejenævnsafgørelser og domstolsafgørelser afsagt om lejefor-
hold.
Økonomi
Der er afsat 10 mio. kr. i 2022 og 7,3 mio. kr. i 2023 (2025-pl) til udvikling af en husleje-
nævnsdatabase med et huslejenævnsregister, statistisk data og huslejenævnsafgørelser jf.
Finanslov for finansåret 2023, som følge af ”Aftale forslag mod kortsigtede investeringer i pri-
vate udlejningsboliger” af januar 2020, mellem den daværende regering (S), Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om. Det vil sige, at der samlet er
bevilliget 15,7 mio. kr. til udvikling af et nyt system.
39
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 8 – Opdatering af huslejenævn.dk
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligstyrelsen er på nuværende tidspunkt i samarbejde med eksterne parter ved
at implementere det nye huslejenævn.dk med en hjemmeside og et afgørelsesregister, som
vil kunne benyttes af alle husleje- og beboerklagenævn i alle kommuner.
Arbejdet foregår af flere omgange med forskellige delleverancer; Delleverance 1, der blev
idriftsat i oktober 2024, erstatter et gammelt modul og bruges af husleje- og beboerklage-
nævn til indberetning af afgørelser, som vil blive offentligt tilgængelige i to registre. Delleve-
rance 2 forventes idriftsat i første kvartal 2025, vil gøre det muligt for borgere og virksomhe-
der at indbringe klager via et brugervenligt modul, hvor dokumenter og gebyrer håndteres.
Delleverance 3, planlagt til idriftsættelse i andet halvår 2025, er et frivilligt sagsbehandlings-
modul, der vil effektivisere nævnenes processer, herunder partshøringer og korrespondance
mellem sagsbehandlere og nævnsmedlemmer.
Det er værd at bemærke, at det er frivilligt, hvorvidt nævnene vil benytte sig af sagsbehand-
lingsmodulet. Det er dog pligtigt for nævnene at indberette afgørelser til Social- og Boligsty-
relsens afgørelsesregister.
Ministeriet bemærker derfor, at ministeriet allerede har opfyldt anbefalingen.
40
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 9 – Øget vidensdeling fra ministeriet
Forslag 9 – Øget vidensdeling fra ministeriet
Forslaget indebærer, at der indføres øget vidensdeling fra ministeriet, herunder at ministeriet
gør vejledende udtalelser afgivet overfor ét huslejenævn offentligt tilgængeligt for de øvrige
huslejenævn.
Både i forbindelse med indbringelse af særegne sager for huslejenævnene og i forbindelse
med ny lovgivning kan der opstå situationer, hvor huslejenævnene spørger ind til ministeriets
forståelse af lovgivningen på området. Ofte står flere huslejenævn med de samme spørgsmål
– eller kan på et senere tidspunkt komme ud for det samme – og derfor foreslås det, at mini-
steriet, når dette afgiver vejledende udtalelser, sørger for at gøre samtlige huslejenævn be-
kendt hermed. Dette kan potentielt sikre en større ensretning i praksis blandt huslejenæv-
nene, ligesom det kan lette arbejdsgangen i huslejenævnene
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat regler der regulerer, hvornår ministeriet bør
komme med kollektive udmeldinger til samtlige huslejenævn.
Udvalget har vurderet, at forslaget kan indeholdes indenfor nuværende lovgivning.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget har anbefalet, at der sker yderligere vidensdeling fra ministeriet. Anbefalingen er
ikke udspecificeret yderligere.
Økonomi
Der er forskellige metoder, hvormed ministeriet kan øge vidensdelingen til huslejenævnene.
41
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0043.png
Forslag 9 – Øget vidensdeling fra ministeriet
Tabel 9
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 9 om øget vidensdeling fra Ministeriet.
Skønnet gns. antal udtalelser pr. år fra ministeriet
Hjemmeside til vidensdeling
Etableringsudgift til oprettelse af hjemmeside
1)
Timer til opdatering af hjemmeside pr. år
2)
Skønnet udgift i året hvor hjemmesiden oprettes i kr.
3)
Vidensdeling via mail
Timer til mailudsendelse pr. år
3)
Skønnet udgift pr. år
10 timer
5.000
100.000
10 timer
105.000
20
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Udgift til oprettelse af hjemmesideside er skønnet.
2) Udgift til vedligeholdelse af hjemmeside er skønnet på baggrund af en antagelse om 20 opslag pr. år. Der er
antaget et timeforbrug på 10 timer pr. år. for fuldtidsansat (fuldmægtig), der er på løntrin 8 i Djøfs lønstatistik.
3) De 100.000 kr. er udgiften i året, hvor hjemmesiden oprettes. I efterfølgende år vil der udelukkende være udgift
til at lægge opslag på hjemmesiden, hvilket skønnes at være omtrent 5.000 kr. pr. år.
Det er vurderet, at ministeriet fremadrettet kan udsende orienterende mails til huslejenæv-
nene ved ny lovgivning, og når sager kræver vejledende udtalelse. Omfanget af udsendelser
antages at være ca. 20 mails pr. år, hvorfor omkostningerne herved skønnes at være ubety-
delige.
Der kan også oprettes en hjemmeside, hvor vejledende udtalelser og information i relation til
ny lovgivning lægges op. Vidensdelingen via hjemmesiden kan for eksempel synliggøres
med link på ”huslejenævn.dk” og fra hjemmeside for digital indbringelse af huslejenævnssa-
ger, der er under implementering. Udgiften til at oprette en nye hjemmeside til vidensdeling er
antaget at ligge på omtrent 100.000 kr. Dertil skal lægges løbende årlige udgifter til at lægge
udtalelser op på hjemmesiden, hvilke vurderes at skulle ske ca. 20 gange pr. år, inklusive au-
tomatisk orientering af nævnene ved mail.
Vidensdeling via hjemmeside (inkl. udsendelse af mail) vurderes med nogen usikkerhed at
medføre en merudgift i det første år, hvor hjemmesiden oprettes, på omtrent 100.000 kr. I ef-
terfølgende år vurderes udgiften at være ubetydelig.
42
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 9 – Øget vidensdeling fra ministeriet
Social- og Boligministeriets bemærkninger
En implementering af anbefalingen kan medvirke til en sik mere ensartet sagsbehandling.
Som følge af arbejdet med det nye Huslejenævn.dk kan vidensdelingen hensigtsmæssigt ske
herfra.
Implementering af anbefalingen vil medføre en etableringsudgift på 0,105 mio. kr., og en årlig
merudgift i omegnen af 5.000 kr.
43
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 10 – Fælles IT-system og digital indbringelse af sager
Forslag 10 – Fælles IT-system og digital indbringelse af
sager
Indledningsvist bemærker ministeriet, at forslaget allerede er i gang med at blive implemente-
ret. Forslaget er iværksat som følge af ”Aftale om forslag mod kortsigtede investeringer i pri-
vate udlejningsboliger” af januar 2020, indgået mellem daværende Regering (Socialdemokra-
tiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Implementeringen foregår i tre delleverancer. Dette forslag handler om delleverance 2 og 3.
Delleverance 1 blev idriftsat i oktober 2024. Delleverance 2 forventes idriftsat i første kvartal
2025, og delleverance 3 forventes idriftsat i andet halvår af 2025. Se nærmere under Social-
og Boligministeriets bemærkninger.
Udvalget foreslog at der etableres et system, som skal være et fælles IT-system, og som alle
huslejenævn frivilligt kan vælge at benytte.
Nuværende udgangspunkt
Der er en del forskellige løsninger for IT-systemer og kun meget få komplette systemer for
huslejenævnene, hvorfor nævnene ikke kan dele viden og kommunikere i et fælles system.
Som arbejdsgangen er i dag, skal der for hver sag, der skal indbringes for huslejenævnet,
først fremsøges kontaktoplysninger om det relevante huslejenævn. Herefter indbringes sa-
gen for huslejenævnet, hvorefter modparten i sagen parthøres.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget bemærkede, at der var mange forskellige IT-løsninger for huslejenævnene, og fore-
slog derfor et fælles IT-system, som alle nævn kunne bruge frivilligt. Dette system skulle
fremme vidensdeling og lette kommunikationen.
Udvalget foreslog også digitale løsninger til sagsindbringelse med et "indbringelsesflow", hvor
parten guides gennem spørgsmål for at sikre relevante oplysninger. Kommunerne skulle
kunne kræve brug af det digitale system, med undtagelse af borgere fritaget fra digital kom-
munikation.
Selvom systemet ville medføre udgifter, understregede udvalget, at det på sigt kunne effekti-
visere huslejenævnene og være økonomisk rentabelt.
Økonomi
Der er afsat 10 mio. kr. i 2022 og 7,3 mio. kr. i 2023 (2025-pl) til udvikling af en husleje-
nævnsdatabase med et huslejenævnsregister, statistisk data og huslejenævnsafgørelser jf.
Finanslov for finansåret 2023,
som følge af ”Aftale om forslag mod kortsigtede investeringer i
44
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 10 – Fælles IT-system og digital indbringelse af sager
private udlejningsboliger” af januar 2020, mellem den daværende regering (S), Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Det vil sige, at der samlet er bevilli-
get 15,7 mio. kr. til udvikling af et nyt system.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og boligstyrelsen er på nuværende tidspunkt i samarbejde med eksterne parter ved at
implementere det nye huslejenævn.dk, som omfatter dette forslags indhold med fælles it-sy-
stem og digital indbringelse af sager.
Arbejdet foregår af flere omgange med forskellige delleverancer; Delleverance 1, der blev
idriftsat i oktober 2024, erstatter et gammelt modul og bruges af husleje- og beboerklage-
nævn til indberetning af afgørelser, som vil blive offentligt tilgængelige i to registre. Delleve-
rance 2, forventes idriftsat i første kvartal 2025, vil gøre det muligt for borgere og virksomhe-
der at indbringe klager via et brugervenligt modul, hvor dokumenter og gebyrer håndteres.
Delleverance 3, planlagt til idriftsættelse i andet halvår af 2025, er et frivilligt sagsbehand-
lingsmodul, der vil effektivisere nævnenes processer, herunder partshøringer og korrespon-
dance mellem sagsbehandlere og nævnsmedlemmer.
Ministeriet bemærker derfor, at ministeriet når systemet er fuldt implementeret har opfyldt an-
befalingen.
45
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 11 – Teknisk sagkyndig bistand
Forslag 11 – Teknisk sagkyndig bistand
Forslaget indebærer, at der teknisk bistand til huslejenævnenes behandling af sager.
Af rapporten fremgår det, at udvalget er bekendt med, at der i nogle huslejenævn anvendes
teknisk sagkyndig bistand, når det er nødvendigt af hensyn til sagens beskaffenhed. Anven-
delsen af og behovet for sagkyndig bistand varierer derfor fra huslejenævn til huslejenævn,
ligesom der er en risiko for, at nogle huslejenævn ikke har adgang til denne bistand, hvilket
udvalget vurderede kunne svække kvaliteten af de afgørelser, som huslejenævnene afsiger.
Som eksempel fremgår det af rapporten, at det i forbindelse med sager om forbrugsregnska-
ber kan være det problem, at huslejenævnene ikke besidder de fornødne kompetencer.
Derfor forslås to modeller, som kan implementeres hver for sig eller sammen.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
I henhold til boligforholdslovens § 83, stk. 2, kan huslejenævnet kræve fornødne oplysninger
hos sagens parter, fra alle offentlige myndigheder og fra private.
Udvalget har vurderet, at forslaget ikke kan indeholdes indenfor nuværende lovgivning.
Udvalgets bemærkninger
Af rapporten fremgår det, at udvalget anbefalede to modeller.
Model 1 – Byggeteknisk bistand fra kommunen
Som model 1 foreslog udvalget, at der gives huslejenævnet en ret til at kræve byggeteknisk
bistand fra kommunen.
Udvalget lagde vægt på, at dette alene skal være en ret for huslejenævnene og ikke en for-
pligtelse. Huslejenævnene skal selv vurdere, hvorvidt det i en konkret sag er påkrævet med
byggeteknisk bistand.
Udvalget bemærkede i den forbindelse, at huslejenævnene allerede efter boligforholdslovens
§ 83, stk. 2, har ret til at kræve fornødne oplysninger hos alle offentlige myndigheder, men
udvalget nævnte samtidig, at det er deres erfaring, at rækkevidden af denne bestemmelse
tolkes forskelligt fra kommune til kommune.
Model 2 – Bistand fra Sikkerhedsstyrelsen
Som model 2 foreslog udvalget, at der gives huslejenævnene en ret til at kræve bistand fra
Sikkerhedsstyrelsen, som blandt andet har ansvaret for, at de enkelte forsyningsinstallationer
er udført sikkerhedsmæssigt og fungerer korrekt.
Udvalget lagde vægt på, at dette alene skal være en ret for huslejenævnene og ikke en for-
pligtelse. Huslejenævnene skal derfor selv vurdere, hvorvidt det i en konkret sag er påkrævet
med bistand fra Sikkerhedsstyrelsen.
46
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 11 – Teknisk sagkyndig bistand
Udvalget bemærkede i den forbindelse, at huslejenævnene allerede efter boligforholdslo-
vens § 83, stk. 2, har ret til at kræve fornødne oplysninger hos alle offentlige myndigheder,
men udvalget nævnte samtidig, at det er deres erfaring, at rækkevidden af denne bestem-
melse tolkes forskelligt og at en konkret lovhjemmel til at indhente sådan bistand vil være
hensigtsmæssig i forhold til at klarlægge retsstillingen.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Det er vurderingen, at lejelovens § 19, stk. 3, allerede medfører, at kommunerne kan ind-
hente de ønskede oplysninger. Anbefalingen er derfor allerede mulig.
På baggrund af udvalgets bemærkninger, bør det dog sikres, at kommunerne er vidende om,
at de kan få byggeteknisk bistand fra kommunen og bistand fra Sikkerhedsstyrelsen til hhv.
sager i henhold til lejelovens § 19, stk. 3 og forbrugsregnskabssager, hvilket kan gøres ved
udsendelse af informationsmateriale til huslejenævnene
47
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 12 – Gøre huslejenævnsafgørelser eksigible
Forslag 12 – Gøre huslejenævnsafgørelser eksigible
Udvalget foreslog at huslejenævnsafgørelser gøres eksigible, så de kan tvangsfuldbyrdes på
lige fod med domme, når fristen for indbringelse af afgørelsen for boligretten er overskredet.
Nuværende udgangspunkt
På nuværende tidspunkt er huslejenævnsafgørelser ikke eksigible. En huslejenævnsafgø-
relse kan således ikke tvangsfuldbyrdes ved fogedretten. Hvis en part ikke efterkommer en
huslejenævnsafgørelse, kræver det således, at huslejenævnsafgørelsen indbringes for bolig-
retten.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget foreslog, at huslejenævnsafgørelser kunne gøres eksigible, så de vil kunne tvangs-
fuldbyrdes på lige fod med domme, når fristen for indbringelse af afgørelsen for boligretten er
overskredet.
Udvalget bemærkede i den forbindelse, at tilsvarende var gjort for forbrugerklagenævnets af-
gørelser, omfattet af forbrugerklagelovens § 34, jf. retsplejelovens § 478.
Der var ikke i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget drøftelser med Justitsministeriet
herom.
Retsplejelovens § 478 opremser udtømmende på hvilket grundlag, der kan ske tvangsfuld-
byrdelse. Det var udvalgets vurdering, at der ville skulle ske en ændring heraf, hvis forslaget
vælges implementeret.
Økonomi
Hvis nævnsafgørelser gøres eksigible, således at de kan tvangsfuldbyrdes, forventes det, at
færre sager vil blive indbragt for de civile domstole.
De huslejenævnsafgørelser der med de nuværende regler indbringes for boligretten, og hvor
formålet alene er at søge fyldestgørelse af et krav, vil således i stedet kunne tvangsfuldbyr-
des uden en dom. I det omfang der herved opnås en besparelse for domstolene, vil forslaget
være forbundet med færre udgifter.
Huslejenævnsafgørelser, som ikke indbringes for boligretten, kan i dag ikke tvangsfuldbyr-
des. Det vil de kunne, hvis forslaget gennemføres. Fogedretterne vil derved kunne få en øget
sagsmængde og merudgifter.
Samlet set forventes forslaget at forenkle sagsgangen mellem huslejenævn, domstole og fo-
gedretter, og det forventes, at den samlede sagsbehandlingstid og de samlede administrative
omkostninger hos domstole og fogedretter vil kunne mindskes.
48
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0050.png
Forslag 12 – Gøre huslejenævnsafgørelser eksigible
Tabel 12
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 12 om at gøre nævnsafgørelser eksigible.
Besparelse på udgifter ved domstolene.
Gns. reduktion i antal sager pr. år
1)
Skønnet udgift pr. sag kr.
2)
Skønnet udgiftsbesparelse ved domstolene i kr. pr år
Forøgelse af udgifter ved fogedretten
Gns. stigning i antal sager pr. år
1)
Skønnet udgift pr. sag, kr.
3)
Skønnet samlet merudgift i kr. pr. år
35
2.000
70.000
35
10.000
350.000
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Der er årligt ca. 1.400 boligretssager ved domstolene (oplyst af Domstolsstyrelsen, den 13. juni 2024). Det
antages at 2,5% af disse sager indbringes til boligretten alene med henblik på fyldestgørelse af krav (35 sager pr.
år).
2) Det antages, at udgiften pr. sag ved domstolsafgørelse er på 10.000 kr. Derudover vil parterne i sagen have
bl.a. advokatomkostninger i størrelsesordenen 50.000 kr. i alt. Sidstnævnte udgifter er ikke inkluderet i beregnin-
gen.
3) Det antages, at udgiften pr. sag ved fogedretten er på 2.000 kr. Dette er inklusive 750 kr. i indbringelsesgebyr.
For de afgørelser, som med forslaget ikke længere skal indbringes for boligretten, vil den ta-
bende part spare udgifter til retsafgift og advokatsalær.
I 2022 var der i alt ca. 1.400 afgørelser i boligretten på landsplan. Ikke alle sager i boligretten
har været prøvet i nævnene.
Som grundlag for et skøn over udgiftsbesparelsen ved færre domstolssager antages det, at
2,5% af de 1.400 sager alene vil blive indbragt for boligretten med henblik på fyldestgørelse
af krav (35 sager pr. år). Det bemærkes, at antagelsen er behæftet med betydelig usikker-
hed. Hvis disse sager ikke længere bliver indbragt for domstolene, og der antages en udgift
pr. domstolssag på 10.000 kr., skønnes udgiftsbesparelsen ved færre domstolssager med
betydelig usikkerhed at være i størrelsesordenen 0,35 mio. kr. om året (varig mindreudgift).
Som grundlag for et skøn over merudgifter ved fogedretten antages det, at alle de ”sparede”
sager ved domstolene (35 sager) behandles af fogedretten. Der antages at være en udgift på
2.000 kr. pr. sag ved fogedretten. Udgiftsforøgelsen ved fogedretten som følge af forslaget
skønnes med betydelig usikkerhed at være ekstra udgifter på 0,07 mio. kr. om året år (varig
merudgift).
49
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 12 – Gøre huslejenævnsafgørelser eksigible
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Implementering af anbefalingen vil kunne bidrage til en forkortet proces for tvangsfuldbyr-
delse af huslejenævnsafgørelser. I den forbindelse bemærkes det, at domstolene ved imple-
mentering af forslaget fortsat ville kunne ændre en huslejenævnsafgørelse, hvorfor forslaget
som udgangspunkt ikke svækker retssikkerheden.
Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i den ordning, der er på nuværende tidspunkt
for afgørelser fra Forbrugerklagenævnet. Disse afgørelser er eksigible, medmindre den er-
hvervsdrivende har oplyst, at denne ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.
Implementering af anbefalingen vil medføre en årlig merudgift på mellem 0,07 mio. kr. og
0,35 mio. kr.
50
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 13 – Sikre huslejenævnene oplysninger om ankesager
Forslag 13 – Sikre huslejenævnene oplysninger om an-
kesager
Forslaget indebærer, at domstolene bliver forpligtet til at orientere huslejenævnet om afgørel-
ser i sager, der har været afgjort af huslejenævnene.
Det er i dag varierende, hvorvidt huslejenævnene får kendskab til, at afgørelser afsagt af
dem indbringes for boligretten og udfaldet heraf, og afhænger ofte af, hvorvidt en af parterne
i sagen orienterer huslejenævnet om dette.
Dette kan have betydning for efterfølgende huslejenævnsafgørelsers kvalitet, da huslejenæv-
nene således ikke orienteres om, hvis afgørelserne ændres, eller om boligretten lægger vægt
på andre forhold, end huslejenævnet har gjort.
Udvalget vurderede, at der i arbejdet med øget kvalitet i huslejenævnsafgørelserne kan ske
en væsentlig forbedring, hvis huslejenævnene sikres oplysning om, at deres afgørelse er ind-
bragt for boligretten og resultatet af boligrettens afgørelse. På samme måde foreslog udval-
get, at en videre indbringelse for hhv. landsretten eller Højesteret og resultatet af disse afgø-
relser bør oplyses til huslejenævnene.
Af rapporten fremgår det, at udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der implementeres en
pligt for domstolene til at orientere huslejenævnet både i forbindelse med indbringelsen af af-
gørelsen for domstolene, og når der afsiges dom eller indgås forlig i en sag som huslejenæv-
net har truffet afgørelse i.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Der er ikke i nuværende lovgivning en forpligtelse for domstolene til at orientere huslejenæv-
nene om afgørelser.
Udvalget har vurderet, at forslaget ikke kan indeholdes indenfor nuværende lovgivning.
Udvalgets bemærkninger
Udvalget bemærkede ikke yderligere i rapporten.
Økonomi
Hvis domstolene får pligt til at orientere husleje-, beboerklage- og ankenævnene, når en af-
gørelse indbringes for boligretten, og når der er afsagt endelig dom i en sag, som nævnet tid-
ligere har truffet afgørelse om, vil det medføre administrative merudgifter for domstolene.
Det vurderes, at de administrative merudgifter for domstolene vil være begrænsede, jf. ne-
denfor.
51
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0053.png
Forslag 13 – Sikre huslejenævnene oplysninger om ankesager
I 2022 var der i alt ca. 1.400 afgørelser i boligretten på landsplan. Samtlige sager i boligretten
har ikke nødvendigvis været prøvet i nævnene. Hvis det antages, at halvdelen af boligretssa-
gerne forinden har været prøvet hos huslejenævnene, skal der ske orientering i 700 sager
årligt.
Under antagelse af at der bruges samlet set 0,25 time pr. sag til orientering af nævnene om
hhv. en indbringelse og en endelige dom, og at nævnene orienteres i 700 sager, kan de ad-
ministrative merudgifter for domstolene med nogen usikkerhed opgøres til ca. 0,1 mio. kr. om
året (varig administrativ merudgift).
Tabel 13
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 13 om at sikre huslejenævnene oplysninger om anke-
sager
Antal sager pr. år
1)
Timeforbrug pr. sag
2)
Skønnet årlige merudgifter, kr.
3)
700
0,25
100.000
Anm: Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Skønnet antal sager om året i boligretten, som har været prøvet i huslejenævnet på baggrund af antal sager i
2022 og antagelse om, at halvdelen af sagerne i boligrettet har været prøvet i huslejenævnet.
2) Antaget samlet timeforbrug for orientering om indbringelse og endelig dom til huslejenævnet.
3) Der antages en udgift på 550 kr. pr. time.
Beløbene skal cleares hos Justitsministeriet som ressortmyndighed for domstolene.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Implementeringen af forslaget kan bidrage til at der skabes bedre mulighed for, at husleje-
nævnets praksis bliver i overensstemmelse med domspraksis. En afledt effekt heraf kan
være, at færre sager indbringes for domstolene som følge af, at huslejenævnene kan henvise
direkte til domme, de ellers ikke ville have kendskab til.
En endelig stillingtagen til eventuel implementering af forslaget skal ske med Justitsministe-
riet som ressortmyndighed for domstolene.
Implementering af anbefalingen vil medføre en årlig merudgift på 0,1 mio. kr.
52
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved domstolsbehandling
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved
domstolsbehandling
Efter retspraksis er det accepteret, at huslejenævnsafgørelser, hvori der efter lovens bestem-
melser skal ske sammenligning med sammenlignelige lejemål i området, kan afsiges med
henvisning til huslejenævnets generelle kendskab til området.
Der er ligeledes retspraksis som indikerer, at huslejenævnssager, hvori huslejenævnet har
truffet afgørelse med henvisning til huslejenævnets generelle kendskab til området, tillægges
meget lidt vægt hos domstolene.
Da bevisbyrden for domstolene er hos den part, der ønsker at ændre retsstillingen, fx lejens
størrelse, efterlader det ikke sjældent den vindende part i en huslejenævnsafgørelse i en
uheldig situation, når modparten indbringer sagen for boligretten. Dette gælder dog kun, når
andet ikke fremgår af loven, som det fx er tilfældet i lejelovens § 20, stk. 1.
Ofte vil det være lejeren, som skal løfte bevisbyrden for, at den kontraktmæssige leje oversti-
ger den lovlige leje. Her vil lejeren være henvist til at finde sammenligningslejemål, hvis hus-
lejenævnet ikke har henvist til sammenligningslejemål, da lejeren ellers taber sagen i bolig-
retten. Lejeren kan således vinde sagen fuldt ud i huslejenævnet og – uden at modparten for
boligretssagen fremlægger et eneste bevis for, at huslejenævnsafgørelsen er forkert – tabe
sagen i boligretten.
Denne retsstilling svækker således retssikkerheden for den vindende part i huslejenævnsaf-
gørelsen betragteligt.
Nuværende udgangspunkt og lovgivning
Der findes i lejelovens § 44, stk. 5, regler om den generelle bevismæssige vægt af prøvede
sammenligningslejemål, men udvalget bekendt findes der ikke regler som, på den i model 1
foreslåede måde fastlægger nærmere regler om domstolenes bevismæssige vægtning af
nævnsafgørelser.
Reglerne om skyggebudget findes i lejelovens § 32. Efter gældende ret vil der alene kunne
udarbejdes skyggebudget, når der ikke findes sammenligningslejemål.
Det bemærkes, at forslaget vil kræve lovændring.
Udvalgets bemærkninger
Med henblik på at gøre op med problemstillingen drøftede udvalget to modeller.
Model 1 – Tillægge huslejenævnsafgørelser almindelig vægtning
Som model 1 foreslås det, at retsstillingen på området ændres ved, at der indføres regler,
som fastslår, at huslejenævnets afgørelser, som er afgørelser afsagt af et fagkyndigt nævn,
53
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved domstolsbehandling
tillægges almindelig bevismæssig værdi, uanset at der ikke i afgørelsen er henvist til sam-
menligningslejemål eller ej. Det er udvalgets vurdering, at en sådan model vil muliggøre, at
domstolene kan tillægge huslejenævnsafgørelser vægt ved domstolsprøvelsen, uden at
fjerne domstolenes mulighed for at foretage en reel prøvelse af sagen.
Et enkelt medlem af udvalget bemærkede, at det risikerer at være forbundet med retssikker-
hedsmæssige betænkeligheder at tillægge huslejenævnets skøn en særlig bevisværdi ved
tvisternes efterfølgende behandling ved domstolene. Huslejenævnenes registreringer og kon-
stateringer tillægges ofte betydning i en boligretssag, men huslejenævnets skøn skal kunne
prøves frit af domstolene. En anden retsstilling vil fordre, at der gennemføres en egentlig be-
visbedømmelse ved huslejenævnene, men det bliver så omkostningstungt og tidskrævende
for alle parter, at man så taber sigtet om at få truffet hurtige og omkostningseffektive afgørel-
ser.
Model 2 – Ændre reglerne om skyggebudget
Som model 2 foreslås det, at retsstillingen ændres ved at forpligte huslejenævnene til at ud-
arbejde skyggebudget i sager om lejefastsættelser i småhusejendomme, når huslejenævnet
ikke anvender sammenligningslejemål i sin afgørelse. Det er udvalgets vurdering, at ændrin-
gen vil muliggøre, at huslejenævnsafgørelser, som indbringes for boligretten, kan tillægges
bevismæssig vægt, selv når der ikke henvises direkte til sammenligningslejemål.
Et enkelt medlem af udvalget bemærkede den forbindelse, at denne model alene vil gøre op
med problemstillingen for så vidt angår lejemål med en lejefastsættelse efter lejelovens § 32
om småejendomme.
Økonomi
Styrelsen vurderer, at model 1, om at huslejenævnsafgørelser skal tillægges vægt ved dom-
stolsbehandling, ikke vil medføre ekstra økonomiske udgifter i forhold til den eksisterende
retspraksis. Der skønnes ikke at være udgiftsfordyrende tiltag i forslaget. Dog kunne der
være en besparelse for lejeren i forhold til den eksisterende retspraksis ved domstolene, fordi
lejeren med den nuværende retspraksis vil kunne vælge at afholde udgifter til at finde sam-
menlignelige lejemål, som vil kunne spares ved den nye retspraksis. Styrelsen kan ikke kvan-
tificere den potentielle besparelse for lejerne.
De økonomiske konsekvenser ved model 2 om obligatorisk fastsættelse af skyggebudget i
sager om lejefastsættelser i småhusejendomme er vurderet ud fra et skøn af antallet af rele-
vante sager og en antagelse om, at den ekstra udgift til at lave et skyggebudget er på 1.100
kr. pr. sag. Denne udgift er baseret på et antaget tidsforbrug på 2 timer pr. sag.
54
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
3045304_0056.png
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved domstolsbehandling
Tabel 14
Skøn over de økonomiske udgifter ved forslag 14 om vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved
domstolsbehandling.
Skønnet gns. antal sager uden sammenligningsgrundlag pr.
år
1)
Anbefaling 1 – vægtning huslejenævnene afgørelser.
Skønnet ekstra udgift pr. sag
2)
Skønnet maksimal besparelse for lejere i kr. pr år
3)
Anbefaling 2 – udarbejde skyggebudget
Skønnet ekstra udgift pr. sag kr.
4)
Skønnet samlet ekstra udgift i kr. pr. år
1.100
100.000
Ingen
(400.000)
100
Anm: Beløbsangivelserne er afrundet til nærmeste hundredtusind. På grund af afrundinger kan totaler afvige fra
summen af udgifterne. Negative tal angives i parentes og angiver en mindreudgift.
1) Beregnet som 80 pct. af det gennemsnitlige årlige antal afgjorte sager vedr. Boligreguleringsloven § 29 c i år
2019-2021, hvor sager fra de fem største kommuner er fratrukket. Kilde: Udtræk fra huslejenævn.dk, dateret d.
25. september 2024
1) Beregnet som 80 pct. af det gennemsnitlige årlige antal afgjorte sager vedr. Boligreguleringsloven § 29 c i år
2019-2021, hvor sager fra de fem største kommuner er fratrukket. Kilde: Udtræk fra huslejenævn.dk, date-
ret d. 25. september 2024
2) Det forudsættes, at forslaget ikke vil forårsage flere domstolsager.
3) Det antages, at alle sager uden sammenligningslejemål videreføres til boligretten, og at lejerne i hver sag vil
spare 4.000 kr. til at finde sammenlignelig lejemål. Det antages desuden, at antallet af retsdage er uændret.
4) Det antages, at der er ekstra udgifter til at lave skyggebudget på 1.100 kr. pr. sag. Svarende til et tidsforbrug på
2 timer pr. sag.
I perioden 2019-2022 var der ved huslejenævnene i gennemsnit 350 sager pr. år om lejefast-
sættelse i småhusejendomme. Det antages, at der skal udarbejdes et skyggebudget i de sa-
ger, hvor der ikke er et sammenligningslejemål. Der foreligger dog ikke oplysninger om, i hvor
mange sager huslejenævnene har anvendt sammenligningslejemål.
Baseret på ovenstående skønnes den ekstra udgift til at udarbejde skyggebudgetter med no-
gen usikkerhed at udgøre op til 0,1 mio. kr. pr. år.
Tabel 15 opsummerer de skønnede økonomiske konsekvenser af forslag om vægtning af
huslejenævnsafgørelser ved domstolene samt de forudsætninger og antagelser, som er lagt
til grund.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
For så vidt angår model 1, om at huslejenævnsafgørelser tillægges almindelig vægt ved bo-
ligretten, vil en sådan implementering medføre, at huslejenævnenes afgørelse kan bruges
55
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Gennemgang af rapport om huslejenævnenes organisering fra Social- og Boligministeriet
Forslag 14 – Vægtningen af huslejenævnsafgørelser ved domstolsbehandling
som bevis eller som en sagkyndig udtalelse ved boligretten. Hvis huslejenævnsafgørelser bli-
ver tillagt en bevismæssig værdi (underordnet nævnets argumentation), vil dette påvirke
domstolenes fri bevisbedømmelse. Den fri bevisførelse betyder, at domstolene har fuld frihed
til at vurdere, hvilken vægt de vil tillægge de beviser, der er fremlagt i en sag. Hvis husleje-
nævnsafgørelser automatisk tillægges en vis bevismæssig værdi i sager, hvor der ikke er
sammenligningslejemål, vil dette begrænse domstolenes frihed til at vurdere den faktiske
værdi af disse afgørelser. Forslaget kan altså medføre, at domstolene i praksis bliver forplig-
tet til at tillægge huslejenævnets afgørelser en vis vægt (underordnet kvaliteten i huslejenæv-
nets afgørelse), hvilket kan begrænse domstolenes mulighed for at afvise eller nedvurdere
bevisværdien af disse afgørelser.
Det bemærkes, at forslag 13 kan bidrage til, at huslejenævnets praksis bringes i overens-
stemmelse med retspraksis, og at en højere grad af overensstemmelse kunne mindske beho-
vet for at ændre reglerne om bevisbedømmelse.
For så vidt angår model 2, bemærkes det, at de af huslejenævnene udarbejdede skyggebud-
getter kunne tillægges betydning, som formodes at gavne den videre behandling af tvisten
ved boligretten. Ministeriet vurderer samtidig, at forslaget vil medføre en øget sagsbehand-
lingsbyrde for huslejenævnene, hvilket kan resultere i længere sagsbehandlingstider hos
huslejenævnene. Set i lyset af huslejenævnenes formål, som er at sikre en hurtig, fleksibel
og billig adgang til prøvelse af lejeretlige tvister, anses det derfor ikke for hensigtsmæssigt at
pålægge dem yderligere opgaver. Det vurderer derfor ikke samlet set, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at implementere forslaget.
Implementering af anbefaling nr. 1 vil medføre en årlig mindreudgift på 0,4 mio. kr., og imple-
mentering af anbefaling 2 vil medføre en årlig merudgift på 0,1 mio. kr.
56