Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
3037471_0001.png
Tobias Nielsen
PhD og ekspert i cirkulær økonomi v. Det Europæiske Miljøagentur
Folketinget
| 8. maj 2025
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0002.png
Cirkulær
økonomi, klima,
og bygninger
8. Maj | Tobias Dan Nielsen
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0003.png
Bygninger spiller en central rolle for miljø- og klimadagsordenen
42%
Bygninger
spiller en
central rolle for
en bred vifte af
løsninger
Af årlige energi-
forbrug
Af alt materiale-
forbrug
1/3
Af vores indkomst
1/4
Af alt klima-
udledning
35%
af
EU’s
miljøaftryk
30%
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0004.png
Miljøpåvirkning fra energiforbrug i bygninger
https://climate-
energy.eea.europa.eu/topics/energy-1/energy-
and-buildings/data
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0005.png
Energitiltag er kun en del af løsningen
Kilde:
Ellen MacArthur Foundation
Kilde:
International Resource Panel
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0006.png
Cirkulære renoveringstiltag
Materiale- og klimabesparelser ved implementering af cirkulære renoveringstiltag i EU's bygningsmasse
Kilde: EEA -
Building renovation: where circular economy and climate meet
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0007.png
CØ tiltag i byggebranchen og deres potentielle klimabesparelser
Kilde:
Ramboll 2020
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0008.png
Miljøpåvirkning af forskellige materialer i EU
Kilde: ETC
Measuring the environmental benefits of Circular Economy
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0009.png
Hvad kan vi gøre?
→
Prioriter
renoveringer
→
Brug produkter med
lav
miljøpåvirkning
→
Energieffektivitet
→
Klimarobusthed,
økosystemstjenester
→
Cirkulært
design
→
Retfærdig og inkluderende omstilling
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0010.png
EEA rapporter
•
EEA briefing “Building
renovation: where circular economy and climate meet”
ser på,
hvordan vi kan renovere vores bygningsmasse i Europa ved at maksimere
ressourceeffektiviteten og minimere bygningers klimaaftryk.
•
EEA briefing “Cutting
greenhouse gas emissions through circular economy actions in
the buildings sector”
udvikling af metode til at beregne klimareduktioner i
byggebranchen som følge af øget cirkularitet og rangerer cirkulære tiltag ud fra deres
klimapotentiale.
•
EEA rapport “Addressing
the environmental and climate footprint of buildings”
ser på
EU’s bygninger som et samlet system og dets samspil med miljøet i alle
livscyklusfaser. Den opfordrer til en systemisk tilgang til arbejdet med bygninger.
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0011.png
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0012.png
Bjarke Møller
direktør i Rådet for Grøn Omstilling
Folketinget
| 8. maj 2025
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0013.png
Hvordan kan vi fremme det
cirkulære byggeri i
Danmark?
- Og hvorfor er det vigtigt?
Af Bjarke Møller, direktør, RGO
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0014.png
Byggeriet har et tungt ansvar
…og et stort potentiale!
30 %
af DK CO2e fra bygning af
huse, broer og veje
42 %
af alt affald (ex jord)
68 %
af alt affald (inkl. jord)
36 %
af byggeaffald genanvendes
52 %
nyttiggøres (i høj grad veje)
0,25%
direkte genbrug
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0015.png
Dansk
byggeri lever
ikke op til
FN´s
klimamål
OBS:
Byggematerialernes
indlejrede klimaaftryk er
ofte 2-4 gange højere end
påvirkning fra
driftsenergiforbrug
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0016.png
DK har et meget højt ressourceforbrug
30,9 %
11,8 %
9,9 %
9,1 %
Note: Cirkularitetsraten: Andelen af materiale, der recirkuleres og
bidrager til at reducere økonomiens samlede forbrug af materiale
forbrug. Flow af materialer, fossile brændsler og energivarer, men
ikke vand.
Kilde: Eurostat, tal for 2023.
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0017.png
Vi skal have mere værdi ud af
de begrænsede ressourcer
Vi kan få en bygge- og anlægssektor, der agerer
indenfor klimaets og planetens grænser ved at:
•
Minimere klimaaftryk og ressourceforbrug og
eliminere affald og forurening
•
Forlænge levetiden af byggerier og anlæg
•
Recirkulere materialer til deres højeste værdi
•
Sæt pris på ressourcer og energi
•
Regenerere naturen og bidrage positivt til
biodiversitet og økosystemer
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0018.png
9 principper for cirkulær vending
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0019.png
Mange snubletråde
og udfordringer i lovgivningen
Bygningsreglementet
Byggeloven
Planloven
Udbudsloven
Anlægsloven
Affaldsbekendtgørelsen
Miljøbeskyttelsesloven
Skattelovene
Finanspolitikken
EU: Taksonomi, EPBD, CPR, ESPR, ETS…
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0020.png
Minimum - BAU
Selektive nedrivningskrav er et vigtigt
fremskridt!
Se bygningsmassen som en ressourcebank
Bygningsarealet i Danmark er steget med
knap 50% fra 1986 til 2024
Over 2 mio. bygninger fordelt på næsten 850
mio m2.
Ca. 1,7 mio. m² rives ned om året.
Hvad nu, hvis flere bygninger vedligeholdes,
renoveres og transformeres?
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0021.png
Vi skal bygge smartere …
Materiale fodaftryk
ton/pr. indbygger:
DK 3,8 tungere end NL
Ressourceproduktivitet
BNP/pr. kg:
NL 3,36 højere end DK
Kilde: Circularity Gap Report. Built Environment, 2022
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0022.png
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0023.png
Sæt klare mål
•
30 pct. reduktion af ressourceforbrug i 2030 og
minus 70 pct. i 2040
•
Øg cirkularitetsrate til 30 pct. i 2030 og 75 pct. i
2040
•
Stil skærpede klimakrav for nybyggeri som i
Reduction Roadmap 2.0
•
Prioritér bevaring og renovering frem for nybyggeri
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0024.png
Reform af bygningsreglementet
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0025.png
•
Gør det lettere at bygge med cirkulære og biogene materialer
•
Revider brandkravene, så træbyggerier ikke placeres i de mest restriktive
brandklasser
•
Fjern uhensigtsmæssige snubletråde ift. genanvendte materialer
•
Indfør ressourcekrav ift. byggetilladelser
•
Stil krav om design til let adskillelse og modulbyggeri
•
Inkluder reparationer og nedrivning LCA-regnemodel
–
bør dække hele
livscyklus
•
Indfør et bevar eller forklar princip
•
Stil krav om længere levetid. Ikke kun 50 år, men gerne +100 år
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0026.png
Offentligt lederskab for 448 mia. kr.
15,6
•
Indfør Doing Good krav
•
Sæt reduktionsmål for
offentlige indkøb!
•
Og følg det norske
eksempel !
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0027.png
Opbyg et marked for cirkulære
byggematerialer
•
Stil krav om genanvendte materialer i offentlige byggerier, så der skabes efterspørgsel
•
Stil skrappere kemikaliekrav
–
bl.a. så PFAS mv ikke forhindrer recirkulering
•
Indfør et obligatorisk og digitalt materialepas for alle byggematerialer, så det bliver
nemmere at bruge genanvendte byggematerialer og forlænge deres liv på cirkulære
byggemarked
•
Indfør udvidet producentansvar som i Frankrig og stil krav til affaldsstrømme for at fremme
højværdigenanvendelse
•
Lav ændring i affaldsbekendtgørelsen ift. end-of-waste kriterier, så der skabes tillid til, at
sekundære råmaterialer kan recirkuleres,
•
Øg råstofafgift til mindst 11,12 kr/m3
•
Øg deponiafgift til mindst 950 kr/ton eller mere
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0028.png
Christian Ibsen
direktør i CONCITO
Folketinget
| 8. maj 2025
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0029.png
Cirkulært byggeri og klima:
CONCITOs læringer fra
samarbejde med Holland
Boligudvalgets ekspertmøde om cirkulært byggeri
08. Maj 2025
v/ Christian Ibsen
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0030.png
CONCITO’s
læringer fra samarbejde med Holland
CONCITO har været på en læringsrejse omkring cirkulær økonomi
Udgangspunkt:
Danmark kun 4 % cirkulær -
Holland til gengæld 24,5 %
CONCITO: Fokus på det
klimabelastende byggeri og
anlæg
Kan vi lære noget af Holland
–
synergi mellem CØ og klima i
byggeri?
Samarbejdsprojekt med
Holland Circular Hotspot
Holland ser ud til at være langt
foran Danmark
–
hvordan kan det
være?
CONCITO iværksætter en
undersøgelse af det
klimabelastende byggeri- og
anlægserhverv
Hvilke hollandske erfaringer kan
man i Danmark trække på, når det
kommer til ressourceeffektivt
byggeri?
→
Samtaler med bl.a.
embedsmænd i Indenrigs- og
Boligministeriet samt
Miljøministeriet og tidl. bolig,
Plan- og Miljøminister
Jacqueline Cramer (nu forsker /
Phd)
→
Hvad ligger der bag tallene?
34
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0031.png
Udgangspunktet var tallene fra GAP analyserne,
men…
Ifølge analyser udført af den private virksomhed Circle Economys konsulentenhed, er Holland langt foran Danmark, når det
kommer til at være et cirkulært samfund, overordnet set.
Cirkularitetsprocent, Danmark og Holland
100%
Dog er rapporterne hverken retvisende eller sammenlignelige
1. Rapporterne hviler på forskellige modeller og opgørelsesmetoder, bl.a.
er metoden blevet opdateret af Circle Economy i tidsrummet mellem NL
(2021) og DK (2023) rapporterne.
2. Energiudnyttelse af affald bliver ikke medregnet i Danmarks rapport,
men bliver medregnet i Hollands rapport*.
3. 88% af byggeaffald i Holland bliver medregnet som genanvendt. DK har
med samme beregningsmetode 87% genanvendte byggematerialer,
men det bliver ikke medregnet i cirkularitetsindikatoren (lavkvalitets
genbrug).
80%
60%
40%
4%
20%
24,5%
0%
4. Genanvendelse af restprodukter fra dyr, eksempelvis gylle, bliver
medregnet i den hollandske rapport, men ikke i den danske, ”fordi man
ikke havde tallene” (udtalelse fra CEO Marc de
Wit, Circular Economy
Consultancy).
Danmark
Holland
*Forudsat at virkningsgraden er over 65%
35
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0032.png
…lad være med at sammenligne…
Udfordring
Beror på
forskellige
metoder
Danmark
I Danmark bruges en udvidet MFA-model, der omfatter hjemlig
udvinding, import, eksport og forarbejdede materialer. De medtager
både fysiske strømme og råmaterialeækvivalenter for at fange
skjulte materialestrømme, som affaldsstrømme, genanvendelse og
anden materiel nyttiggørelse. Denne model giver et detaljeret
billede af hele materialets livscyklus
Ifølge Miljøstyrelsen genanvender Danmark 87% af byggeaffald i et
eller andet omfang. Det bliver ikke medregnet i GAP-rapporten.
Holland
I Holland bruger man en såkaldt ’Economy-Wide MFA’, der
fokuserer på direkte og indirekte materialestrømme, men
udelukker ilt (O2) og vand (H2O). De justerer for reeksport og
oversætter økonomiske strømme til fysiske enheder for at få et
fuldt billede af materialeforbruget.
Definition af
genanvendt
byggeaffald
Holland genanvender 88% af deres byggeaffald, på samme måde
som Danmark. Det bliver medregnet i GAP-rapporten, fordi man i
2021 anvendte en anden definition af genanvendelse.
Energiudnytt
else af affald
I den danske rapport inkluderes energiudnyttelse af affald ikke som
en del af de cirkulære materialestrømme. Danmark fokuserer på
materialer, der recirkuleres eller genanvendes i produktionen, men
affald, der går til forbrænding med energiudvinding, medregnes ikke
som en cirkulær aktivitet (Circle Economy 2023a, p. 51).
Holland derimod inkluderer energiudnyttelse af affald, forudsat at
virkningsgraden er over 65%. (Circle Economy 2023b, Table 1).
Denne metode kan føre til en højere cirkularitetsprocent, da affald,
der bruges til energi, tælles som en del af de cirkulære strømme i
Holland.
CONCITO-analyse
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0033.png
Hvad er status på CØ i Holland, ifølge deres ”klimaråd” (PBL)?
Det hollandske rådgivningsorgan, Planbureau voor de Leefomgeving, minder om DK Klimaråd ift. funktion og mandat
Udvikling
1
Beskrivelse ift. byggesektoren
•
PBL konkluderer at overgangen til cirkulær økonomi ikke er på rette kurs i Holland.
•
På trods af politiske initiativer som den hollandske regering har indført gennem en
årrække, ser man den modsatte udvikling.
•
Manglende integration mellem CØ-mål og fx forpligtelse til at fremskaffe
1.000.000 boliger mellem 2020 og 2030
Eksempler
•
Fra 2020 til 2022 har Holland haft en stigning i
importen af råmaterialer, især når det kommer til
bygge-og anlægssektoren - omvendt af hvad man
burde forvente ud fra målsætninger og strategi.
Øget forbrug af
råvarer
2
Markedet for
cirkulære
produkter er
svagt
•
Der er ikke et robust salgsmarkedet for langt de fleste cirkulære byggematerialer
og produkter. Dette gør det udfordrende for bygherre at bygge cirkulært.
•
Kompleksitet i værdikæden er stor og involverer mange aktører, Samarbejde
mellem disse forudsætter ændring i alt fra kontrakt til kultur.
•
På trods af positive pilotprojekter på lokalt og
regionalt niveau, er det svært for skalere cirkulære
løsninger op til storskala, hvilket er en
nødvendighed.
3
Begrænset
kapacitet
•
Markedet for genanvendelse af råmaterialer i Europa og i Holland, er stadigvæk i
sin spæde fase, og Holland har ikke den nødvendige kapacitet og infrastruktur til at
møde udbuddet af genanvendelige materialer.
•
Holland er afhængig af eksterne markedet, som Kina,
ift. raffinering af genanvendte materialer.
•
Erfaringer med plastik.
…it is
extremely unlikely
that the national target of halving the amount of primary abiotic
resources by 2030 will be achieved.
–
PBL, 2025
Planbureau voor de Leefomgeving,
2025 ”Integrale
Circulaire Economie Rapportage
2025”
37
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0034.png
Udfordringer for cirkulært byggeri i Holland
PBL nævner en række udfordringer, når det kommer til cirkulær økonomi i byggeriet
1
Fokus på genbrug
Der er for stort fokus på
lavkvalitets genbrug af byggematerialer,
hvilket betyder at en stor del af materialer
ikke bliver genbrugt til den højeste værdi.
PBL anbefaler mere fokus på forebyggelse i form af design til
adskillelse
og genbrug.
2
Øget
ressourceforbrug
Manglende viden
og data i
byggebranchen
Ujævnt politisk og
økonomisk
spillefelt
Manglende
investeringer og
økonomisk støtte
Holland skal fra 2020-2030 fremskaffe 100.000 boliger om året!
Cirkulære strategier bliver ikke integreret i
tilstrækkelig grad i disse projekter.
PBL vurderer. at det kommer til at føre til endnu en forøgelse af
ressourceforbruget.
Fokus er stadig primært på nybyggeri, og ikke at renovere.
Mangel på produktpas, sporbarhed og gennemsigtighed i materialeforbrug
gør det svært at designe til
genbrug og adskillelse
3
4
Byggematerialer fremstillet af
nye råmaterialer er ofte billigere end genanvendte.
Eksisterende lovgivning
understøtter ikke brugen af sekundære materialer, pga. affaldsstatus og certificeringskrav.
Midler til cirkulær økonomi går primært til
R&D og genanvendelse,
ikke til
skalering, markedsskabelse og
forretningsudvikling.
Fragmenteret lovgivning og mangel på konkrete mål og forpligtelser for byggeriet gør, at
cirkulær økonomi ikke er attraktivt at investere i.
38
5
Planbureau voor de Leefomgeving,
2025 ”Integrale
Circulaire Economie Rapportage
2025”
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0035.png
Cirkulær økonomi er et uklart koncept og det
gør det udfordrende at anvende
En central udfordring relateret til CØ er, at
det er svært at definere
•
100+ forskellige definitioner af konceptet
•
Multidimensionelle og overordnede
definitioner
→
Stort fortolkningsrum
•
Hvad er og hvad er ikke cirkulært?
•
Handler det om økonomi?
•
Handler det om bæredygtighed?
Cirkulær økonomi omhandler hele
samfundet på en gang
•
Sammenblanding af bæredygtighed,
genbrug, klima og grøn vækst
Mangel på præcise målemetoder
•
Der findes ikke nogen vedtaget eller
accepteret måde at måle om en økonomi
er cirkulær
–
man får svar som man
spørger
•
Det betyder at sammenligninger mellem
landes cirkularitet bliver misvisende
–
Circularity Gap Report som eksempel
•
Hvad måler de store institutioner, når de
snakker om CØ?
•
•
•
•
Materialer?
Produkter?
Affald?
Lande?
•
Kræver store strukturelle ændringer,
hvilket betyder tilsvarende store barriere
for at CØ bliver en succes
•
Mangler standardisering og økonomisk
incitamenter før det har gang på jorden
•
Politisk regulering?
•
Det hele?
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0036.png
Holland har erfaring med top-down regulering, økonomiske
incitamenter og initiativer nedefra
CONCITO læring:
Erfaringer fra Holland
1
Holland
Hollands primære strategi til at
imødekomme klimaforandringer er
cirkulær økonomi.
Danmark
Danmark bør være ambitiøse omkring
klimamålsætninger i byggeriet og huske
fokus på eksisterende bygninger
Cirkulær økonomi er
klimaagendaen i Holland
Tydelige politiske
målsætninger
Øget samarbejde mellem
offentlige og private aktører
Fokus på regional forankring
2
Holland har politisk fastsat mål om at blive 100% Danmark kan sætte ambitiøse
målsætninger, når det kommer til
cirkulære i 2050 og har vedtaget nationale
ressourceeffektivitet
strategier og sektorspecifikke planer.
Holland har benyttet sig af ”transitionsteams”,
der skal fremme innovation og implementering
af cirkulære løsninger
I Holland har man haft succes med regionale
projekter, som ”Cirkelstad”, der bl.a.
omhandler bæredygtigt byggeri.
Danmark kan øge graden af samarbejde
mellem myndigheder og private aktører.
I Danmark har man ligeledes lokalt forankrede
samarbejde og man kan udvide disse
partnerskaber så deres sigte også indbefatter
ressourceeffektive tiltag.
3
4
5
Offentlige indkøb som motor
for forandring
Danmark bør sætte klare mål
–
og kan i den
I Holland italesættes offentlige indkøb som en
motor til at fremme cirkulære løsninger, fx ved at
forbindelse integrere krav om genanvendte
materialer i offentlige udbud.
stille krav om genanvendelige byggematerialer.
Kilde: Holland Circular Hotspot (2025)
40
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0037.png
Husker! Hvordan går det med bæredygtigt
byggeri i Danmark?
Tre vigtige nedslag
Vedtaget og implementeret
Under behandling
Klimakrav til nybyggeri
•
•
•
Krav om maksimal CO2-belastning i
nyt byggeri.
12 kg CO2 pr. m2 i 2023
→
7,1 kg pr. m2
i 2025.
Mindsker CO2-udledningen fra nyt
byggeri.
•
Øge renoveringsgraden
Revision af bygningsreglementet, der
skal skabe et helhedsorienteret
bygningsreglement.
Skal fjerne regulatoriske barriere for
renovering af huse, således man
anvender eksisterende bygninger bedst
muligt.
•
•
•
Mindske nedrivning
Øge krav til nedrivning af bygninger,
herunder krav om selektiv nedrivning
Reducere antallet af
nedrivningstilladelser
41
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0038.png
Baggrund, resultat og anbefalinger
–
tid er en faktor!
Baggrund
•
Holland bliver fremhævet som
førende, når det kommer til cirkulær
økonomi i byggeriet.
Ifølge Circle Economy, har landet en
cirkularitetsprocent på 24,5%, mens
Danmark kun har en cirkularitetsrate
på 4%.
Særligt i forhold til byggeriet er
Holland førende, ifølge GAP rapport,
hvor de formår at genanvende 88% af
byggeaffald.
Holland skal bygge op mod 100.000
nye boliger om året frem mod 2030,
samtidig med at de skal være 50%
cirkulære.
Danmark og Holland minder om
hinanden på mange måder - hvad gør
Holland så anderledes?
Resultat af CONCITOs undersøgelse
•
Forskellen mellem Danmark og Holland
er mindre end det fremstår af GAP-
rapporterne.
•
Holland har et stærkt udgangspunkt
med viden og erfaring, er
implementeringen i byggeriet hæmmet
af et konservativt marked, manglende
incitamenter og politisk/økonomisk
usikkerhed.
•
Holland har fokus på cirkulær økonomi,
men i grove træk står landet overfor de
samme udfordringer som Danmark, når
det kommer til cirkulær økonomi i
byggeriet.
•
Ifølge PBL kræver det en kombination af
strammere lovgivning, konkrete
målsætninger, økonomisk støtte og
stærkere governance for at realisere
potentialet.
Anbefalinger og næste skridt
CONCITO
mener at man
kan
lære noget af
Hollands CØ erfaringer i byggeriet:
➢
En ressourceeffektiv
byggebranche kræver store og
forpligtende ændringer, og
konkrete, kvantitative mål for
omstilling, der kan føres kontrol
med.
Det næste skridt man bør tage er at høste
de lavthængende frugter….
➢
Bevare og omdanne
eksisterende bygninger
–
ellers
lykkes det ikke
➢
Indføre ressourceeffektive krav
til offentligt byggeri med
konkrete forbrugstal
➢
Samle den fragmenterede
lovgivning, der regulerer
området
42
•
•
•
•
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037471_0039.png