Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
3037390_0001.png
Forslag til lovændringer for en ressourceef-
fektiv byggesektor
Som nævnt, er cirkulær økonomi i Danmark ikke reguleret af én enkelt lov, men af et
sammensurium mellem flere love og bekendtgørelser, der hver især sætter ram-
merne for fx affaldshåndtering, råstofudvinding, planlægning, skat, og offentlige ind-
køb - udover de direkte bygningsrelaterede lovkomplekser som Bygningsreglemen-
tet. Desuden spiller EU-lovgivning
(f.eks. EU’s affaldsdirektiver, Bygningsdirektivet,
Forordning om sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, taksonomien
for bæredygtige investeringer og kommende krav til klimadokumentation) en stor
rolle. Spredningen over flere ressort kan gøre det svært for lovgivere og myndigheder
at lave effektive tiltag på området, ligesom branchens aktører oplever det vanskeligt
at navigere i. I stedet for at gøre det let og attraktivt at bruge ressourcer og materialer
mest effektivt og i længst mulig tid, har sammensætningen af lovgivningen på områ-
det ofte den modsatte effekt. Det skyldes også, at kun udledninger, der finder sted i
bygningens levetid, tæller med i Danmarks nationale klimareduktionsmål, og generelt
er det nyt, at de indlejrede CO2-udledninger fra materialer håndteres. I det næst-
kommende afsnit gennemgås 3 forskellige gnidningsflader i national lovgivning, der
hæmmer udviklingen af cirkulær økonomi.
1.
Bygningskrav og dokumentationskrav, som kan udelukke genbrugsmaterialer
ring
3. Udbudsregler, der kun frivilligt tilgodeser cirkulær praksis
2. Skatte- eller afgiftsregler, der fremmer nedrivning og nybyg frem for renove-
1.
Bygningskrav og dokumentationskrav, som kan udelukke genbrugsmaterialer
(Se RGO 2023, s. 54)
Et eksempel herpå, er Bygningsreglementets krav om dokumentation af byggemate-
rialer og produkter. De sikkerheds- og kvalitetskriterier, der stilles til materialer og
produkter er tilpasset jomfruelige materialer og produkter, der kommer direkte fra
fabrikken
1
. Genbrugsmaterialer og produkter har dog svært ved at opfylde disse
1
https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/15/krav/
1
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037390_0002.png
dokumentationskrav, fordi der ikke medfølger et produktcertifikat og det er omstæn-
deligt og omkostningsfuldt at dokumentere kvaliteten af materialerne. Det har den
konsekvens, at genbrugsmaterialer effektivt bliver udelukket som et byggemateriale,
der kan indgå i værdikæden på ny, selv hvis materialerne kunne anvendes på en for-
svarlig måde ud fra et sikkerheds- og kvalitetsmæssigt perspektiv. Opsummerende
mangler der grundlæggende et standardiseringssystem, der gør genbrugsmaterialer
og produkter praktisk mulige og økonomisk attraktive at anvende.
2. Skatte- eller afgiftsregler, der fremmer nedrivning frem for renovering
Et andet eksempel er forholdet mellem den skattemæssige gevinst ved nedrivning
fremfor renovering eller ombygning. Udfordringen består i, at det bedre kan betale
sig, rent skattemæssigt, at rive gamle bygninger ned, i stedet for at renovere eller
ombygge dem, da man skal betale ejendomsskat mens en bygning bliver renoveret,
også selvom man ikke kan bo i den.
2
Det er kun i særlige tilfælde, at man kan få re-
duceret sin ejendomsskat og renovering eller ombygning er ikke en tilstrækkelig år-
sag.
3
Derudover kan man få et såkaldt nedrivningsfradrag, hvor man får en del af
bygningens værdi tilbageført ved en nedrivning.
4
Opsummerende bliver det dermed
billigere at rive ned og bygge nyt, fremfor at renovere eller bygge om, fordi man ikke
betaler ejendomsskat, mens byggeprocessen pågår. Det er som regel også uden pro-
blemer at opnå nedrivningstilladelse. Dette bidrager til CO2-udledninger fra bygge-
riet og strider mod Planlovens fokus på bæredygtighed og beskyttelse af eksisterende
bymiljø, der dermed bliver ved formålsbeskrivelser.
5
I de fleste tilfælde vil det kunne
betale sig både privatøkonomisk og klimamæssigt at renovere en eksisterende byg-
ning, i stedet for at rive ned, køre materialer til lavkvalitetsgenanvendelse og bygge
nyt hus med nye, klimabelastende materialer
6
.
3. Udbudsregler, der kun frivilligt tilgodeser cirkulær praksis
Et tredje eksempel er misforholdet mellem Udbudslovens frivillighed overfor Miljø-
beskyttelsesloven formål og målsætninger om at beskytte miljøet ved nyt byggeri.
Miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, fx bekendtgørelsen om hånd-
tering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde fra d.21/05/2024, der
regulerer reglen om selektiv nedrivning, har til formål at fremme genanvendelsen af
2
https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/boligskat/nybyg-og-ombygning/om-
bygning/
3
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1948980
“ESL § 15, stk. 2, i LSF 113”
4
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2083988
5
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157
og
https://www.planinfo.dk/Me-
dia/638693497113342896/Vejledning%20om%20klima%20og%20b%C3%A6redygtig-
hed%20i%20planl%C3%A6gningen.pdf
6
Renovering er bedst for klimaet
2
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Materiale anvendt i forbindelse med ekspertmøde om cirkulært byggeri den 8. maj 2025
3037390_0003.png
affald fra byggeriet.
7
Især fokus på selektiv nedrivning kan anses for at være en positiv
udvikling, da man her sætter fokus på byggematerialers efterliv og hvordan man kan
skabe rammebetingelserne for at genanvende materialer. Kravene træder i kraft til
sommer 2025, og det er endnu uvist, hvordan markedet vil løse mulighederne for at
genbruge eller videresælge materialer fra nedrivning. Kravene til at kunne dokumen-
tere sikkerhed mv. er jo stadig de samme. Det harmonerer ikke helt med Udbudslo-
vens paragraf §§157-158, der benævner at en offentlig ordregiver
kan
og ikke
skal
stille krav til miljøhensyn, i offentlige udbud og indkøb. Det er dermed ikke obligato-
risk at stille cirkulære krav, udover de gældende minimumskrav.
8
Ser man mod vores
nordlige naboer, har man i Norge fra d. 01/01/2025 indført krav om, at miljø skal
vægtes mindst 30 % i alle offentlige udbud, hvilket ikke er cirkulært i sig selv, men til
gengæld skaber et handlingsrum for at skubbe på ressourceeffektivitets- og klima-
dagsordenen.
9
Opsamling
Lovgivningsområdet, der regulerer CØ er, om ikke i konflikt med sig selv, så i hvert
fald konstrueret på en måde, der skaber modsatrettede incitamentsstrukturer og
trækker aktører i hver sin retning. Som det er i dag, skal aktører i byggesektoren være
drevet af idealisme og være villig til at gå igennem ekstra administrativt og praktisk
bøvl - med konsekvenser for indtjeningsmulighederne. I rapporter af branchens ak-
tører bliver der ofte netop peget på behovet for bedre koordinering mellem lovgiv-
ningsområderne relateret til CØ.
10
Sammenfattende kan det konkluderes, at der er behov for et omfattende eftersyn,
der fremmer mulighederne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Om-
rådet rummer et betydeligt potentiale, da byggeaffald udgør 35-40 % af den samlede
affaldsmængde i Danmark.
CONCITO er en uafhængig tænketank, der formidler klimaviden og -løsninger
til politikere, erhvervsliv og borgere.
Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstil-
ling både i Danmark og internationalt.
www.concito.dk • [email protected]
7
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/496
8
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564
9
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/historisk-endring-na-skal-klima-og-miljo-vek-
tes-minst-30-i-offentlige-anskaffelser/id2990427/
10
Rådet for Grøn Omstilling, 2023
https://rgo.dk/fokusomrade/cirkulaer-okonomi/
3