Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del Bilag 40
Offentligt
3008204_0001.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0002.png
2
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0003.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0004.png
BLKM
Planlovgivning
Korttidsudlejning
Sommerhuse
JM
Erhvervelses-
loven
BM
Boligstøtte
SBM
KEFM
Energieffektivitet
Almene boliger
Andelsboliger
Ejerlejligheder
Lejelovgivning
Byggelovgivning
Byfornyelse
ÆM
Pleje i
ældreboliger
Plejehjem
ØM
Analyser og
prognoser for
boligmarkedet
Socialområdet
Botilbud efter serviceloven
Pleje i boliger
KM
National
arkitekturpolitik
EM
Realkreditlån
Statsgaranti på
boliglån i
landområder
SKM
Vurdering
Beskatning
Rentefradrag
4
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0005.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0006.png
Almene boligorganisationer udgør kernen af den almene boligsektor.
Almene boligorganisationer er private, men underlagt tæt statslig regulering og kommunalt
tilsyn.
De er organiseret i økonomisk uafhængige boligafdelinger.
Almene boligorganisationer styres gennem beboerdemokrati, hvor afdelingerne træffer de
nære beslutninger og et repræsentantskab/generalforsamling og bestyrelsen træffer de
overordnede beslutninger.
Bestyrelsen/administrationen varetager den daglige ledelse af boligorganisationen.
6
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0007.png
Beslutning om nybyggeri af almene boliger træffes af kommunalbestyrelsen.
Den offentlige støtte til almene boliger ydes til opførelsen af boligerne og ikke til driften.
Almene boliger finansieres ved:
Kommunal grundkapital (8-12 pct.)
Statsgaranteret lån med ydelsesstøtte (86-90 pct.)
Beboerindskud (2 pct.)
Offentlig støtte begrænses ved:
Maksimum boligstørrelse 115 m2
Maksimum anskaffelsessum pr.
m2 (samlet pris inkl.
byggegrund m.v.)
7
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0008.png
Formålet med indsatsen er, at komme af med parallelsamfund inden 2030 og sikre en blandet
beboersammensætning i alle større almene boligområder.
Listerne over udsatte boligområder (mindst 1.000 beboere):
Forebyggelsesområder
Udsatte boligområder
Parallelsamfund
Omdannelsesområder
Omdannelsesområder skal inden 2030 nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.
Udviklingsplaner, implementeringsforum og ghettorepræsentanter.
8
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0009.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0010.png
Første lov om andelsboliger kom i 1976, og havde væsentligst til formål at bremse
etableringen af anpartslejligheder.
I 1979 blev der i lejelovgivningen indsat tilbudspligten.
I 1981 trådte den første samlede regulering af andelsboligforeninger i kraft.
Et væsentligt
formål med loven var at præcisere regler for prisfastsættelsen.
Sidste år blev der indført de seneste ændring af andelsboligloven, da det blev muligt at
fastholde en valuarvurdering i længere tid (3 �½ år) eller at anvende en nettoprisindekseret
offentlig ejendomsvurdering.
10
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0011.png
De centrale bestemmelser i loven vedrører:
Stiftelse af andelsboligforeninger.
Overdragelse af andele.
Maksimalprisbestemmelsen (§ 5):
Oprindelig anskaffelsessum.
Dagsværdien som udlejningsejendom (valuarvurdering).
Den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Den nettoprisindekserede offentlige ejendomsvurdering
11
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0012.png
Opstod som begreb i 1966.
Formålet var at udbrede ejerskab til boliger af mindre størrelse og til en lavere pris end
et normalt parcelhus.
Lovens centrale bestemmelser er reglerne om opdeling i ejerlejligheder.
1966-loven: Tillod opdeling i ejerlejligheder generelt
1972-lovændring: Forbud for ejendomme før 1.
juli 1966
1976-lovændring: Generel adgang til opdeling genindføres
1979-loven: Forbud for ejendomme før 1.
juli 1966 genindføres, samt forbud mod
ejerlejlighedsopdeling af landbrugsejendomme, almene boligselskabers ejendomme
samt andelsboligforeningers ejendomme.
12
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0013.png
Undtagelser til opdelingsforbud:
80/20 pct.
Ejendomme (pr.
31.
dec.
2003).
Rene erhvervsejendomme.
Udskillelse af erhvervsdelen af en samlet ejendom.
Udskillelse af nyetablerede tagboliger.
To-familieshuse (uanset om der er erhverv også).
Herudover også særlige regler om opdeling af ejendomme tilhørende almene
boligorganisationer og ejendomme ved etablering af ældreboliger, ungdomsboliger og
friplejeboliger.
13
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0014.png
Ejerforening
Forpligtelse til at stifte en ejerforening i ejerlejlighedsopdelte ejendomme.
Ejerlejlighedsejerne er pligtmæssige medlemmer.
Ejerforeningen varetager fællesanliggender for ejerlejlighedsejerne.
Ejerlejlighedsejerne bestemmer i det væsentligste fuldt over egen ejerlejlighed.
De fleste forhold i en ejerforening reguleres i foreningens vedtægter.
General forsamling, bestyrelse, afstemningsregler, administration, hold af kæledyr,
udlejning, sikkerhedsstillelse osv.
14
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0015.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0016.png
Lejelovgivningens fire love:
Lejeloven, almenlejeloven, erhvervslejeloven og boligforholdsloven
16
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0017.png
Lejefastsættelse
Omkostningsbestemt leje.
Regulerede og uregulerede kommuner.
Storejendomme og småejendomme.
Det lejedes værdi.
Fri leje.
Lejeregulering
Omk.
regulering.
Nettoprisindeksering.
Stigninger iht.
skatter og afgifter.
Regulering iht.
det lejedes værdi.
17
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0018.png
Boligforholdsloven
Regulerer generelt øvrige forhold, som ikke handler om det direkte forhold mellem lejer og
udlejer.
Bopælspligt.
Beboermaksimum.
Tvangsadministration.
Almenlejeloven
Minder om den private lejelovgivning.
Balanceleje.
18
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0019.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0020.png
Byggeloven, herunder bekendtgørelsen om bygningsreglementet, sætter rammerne for,
hvordan byggeri i Danmark skal udformes.
Hovedformålet er at sikre, at byggeri opføres, så det er sikkert i brand-, sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende samt at reducere klimapåvirkning fra bygninger.
20
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0021.png
Stemmeaftale indgået den 5.
marts 2021 mellem S, V, DF, SF, RV, EL, KF og ALT.
Strategien indeholder i alt 21 initiativer, herunder blandt andet:
Krav til bygningers klimapåvirkning fra 1.
januar 2023.
Kravene genbesøges af aftalekredsen i 2023, 2025 og 2027.
Opfølgningspunkter til aftalekredsen i 2023:
Helhedsvurderinger ved renovering - herunder undersøgelse af muligheder
for målestok/grænseværdi for renovering (primo 2023).
Fastsættelse af grænseværdi for 2025 (ultimo 2023).
Indsatser til fremme af genbrug i byggeriet (ultimo 2023).
Forslag til fremme af klimavenlige byggematerialer (ultimo 2023).
Branchedialog:
Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri (+ 40 medlemmer).
21
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0022.png
Stemmeaftale indgået i maj 2023 mellem S, V, M, SF, KF, EL, RV, DF og ALT
Formål: Fremme brug af genbrugsmaterialer i byggeriet
22
Genbrugsprodukter skal indgå i LCA-beregningen med en fast lav procentsats (nuværende sats = 0 pct.).
Udviklingen af et nyt marked for genbrugte byggevarer understøttes.
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0023.png
Stemmeaftale indgået i maj 2024 mellem S, V, M, SF, KF, EL, RV, DF og ALT
Formål: Fremskynde den grønne omstilling i byggeriet
23
CO2e-grænseværdien for bygningers klimapåvirkning strammes.
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0024.png
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0025.png
Giver kommunerne mulighed for at sikre gode boligsociale forhold i byerne og på landet.
Kommunerne kan udvikle privatejede områder og boliger i samarbejde med private aktører.
Historisk anvendt i de større byer, særligt i 1970’erne med bl.a.
nedrivning af baghuse og skabe ”lys og
luft”.
Frem til 2004 var det muligt for en kommune at overtage ejendomme, hvis en ejer modsatte sig en
vedtaget byfornyelsesplan.
Staten har to aktive puljer til byfornyelsesarbejder:
Landsbyfornyelsespuljen, hvor der i 2025, 2026 og 2027 er afsat 80 mio.
kr.
årligt.
Bymidtepuljen på 180 mio.
kr.
i 2022-2027.
25
BOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentation brugt ved gennemgang af social- og boligministerens ressortområde på boligområdet den 22/4-25
3008204_0026.png