Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 332
Offentligt
Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
I medfør af § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 2, § 56, § 57, stk. 1, og § 57 a i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382 af 23. december 2012
og lov nr. 724 af 13. juni 2023, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område
§ 1.
De obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser omfatter:
1) Uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen.
2) Uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet.
§ 2.
Arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer
af arbejdsmiljøorganisationen, udbydes af Arbejdstilsynet efter kapitel 2 i denne bekendtgørelse.
§ 3.
Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet udbydes af udbydere, som er godkendt af Arbejdstilsynet efter kapitel 5 i denne
bekendtgørelse.
Kapitel 2
Arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen
Formål og særlige krav til indhold
§ 4.
Formålet med at uddanne arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen, er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere
arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Uddannelsen skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere får fornøden viden om arbejdsmiljø og om metoder til, at de kan varetage sikkerheds-
og sundhedsmæssige opgaver på en systematisk måde.
§ 5.
Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges således, at kursusdeltagerne opnår en
helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i
1) principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i
arbejdsmiljøorganisationen,
2) arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion i virksomheden i henhold til
bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomheder i Grønland,
herunder deltagelse i den årlige arbejdsmiljødrøftelse,
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3) arbejdsmiljøaktørernes virke og deltagernes relationer til andre arbejdsmiljøaktører,
herunder Arbejdstilsynet m.v.,
4) de strukturer på virksomheden, som arbejdsmiljøorganisationen indgår i og samarbejdet
i forbindelse hermed,
5) arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde i virksomheden,
6) metoder, som kan anvendes i det forebyggende arbejde, herunder betydningen af
positive arbejdsmiljøfaktorer, arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende
redskaber for identificering af arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af indikatorer på
arbejdsmiljøproblemer, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, samt handlemuligheder
vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, og
7) arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, forgiftninger og
sundhedsskader.
Tilrettelæggelse af uddannelsen
§ 6.
Uddannelsen har en varighed på 22 timer, inkl. kortere pauser men ekskl. frokostpauser.
Stk. 2.
Uddannelsen skal gennemføres inden for maksimalt 7 uger.
§ 7.
Uddannelsen skal tilbydes på grønlandsk og dansk. Endvidere skal skriftligt materiale, der
bruges i undervisningen, fremgå på begge sprog.
§ 8.
Uddannelsens form skal være oplyst ved kursustilmelding.
Stk. 2.
Hvor der i uddannelsen indgår netbaseret undervisning skal det fremgå, hvilke IT-
kundskaber kursusdeltageren skal besidde og hvilke tekniske faciliteter kursusdeltageren skal
have adgang til for at deltage i kurset.
Kapitel 3
Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet
Formål og særlige krav til indhold
§ 9.
Formålet med at uddanne koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet er at kvalificere koordinatorer til selvstændigt at varetage funktionen som
koordinator under udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Uddannelsen skal sikre, at
koordinatorerne får den fornødne viden om arbejdsmiljø og får indsigt i metoder til at varetage
sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver på en systematisk måde.
§ 10.
Indholdet i arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på
bygge- og anlægsområdet skal tilrettelægges, så deltagerne får undervisning i
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3075549_0003.png
1) principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler samt påvirkning af
byggeriets aktører, herunder ansatte og arbejdsledere, til at fremme arbejdsmiljøet,
2) koordinatorens opgaver og funktion efter reglerne i bekendtgørelse om bygherrens
pligter i Grønland,
3) aktører på arbejdsmiljøområdet samt koordinatorens og arbejdsmiljøorganisationens
relationer til andre arbejdsmiljøaktører, herunder Arbejdstilsynet m.v.,
4) de strukturer på bygge- og anlægspladsen, som koordinatoren indgår i, herunder
principper for og metoder til at lede og gennemføre sikkerhedsmøder og sikkerhedsråd,
5) udarbejdelse, vedligeholdelse og gennemførelse af plan for sikkerhed og sundhed,
6) effektiv og systematisk planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejde i
fællesområderne,
7) metoder, som kan bruges i det forebyggende arbejde, herunder
arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber, der kan bruges til at
konstatere arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer,
udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, samt handlemuligheder i det psykiske
arbejdsmiljø,
8) arbejdsmiljøledelse i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde, og
9) koordinators opgaver i relation til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader.
Tilrettelæggelse af uddannelsen
§ 11.
Uddannelsen har en varighed på 37 timer, inkl. kortere pauser, men ekskl. frokostpauser.
Stk. 2.
Uddannelsen skal gennemføres inden for maksimalt 15 uger.
§ 12.
Udbydere skal udarbejde en uddannelsesplan for hver uddannelse, der udbydes. Den enkelte
uddannelsesplan skal opfylde kravene i §§ 9-11 og 13-17, og indeholde de i bilag 1 anførte
oplysninger.
§ 13.
Undervisning skal tilbydes på enten grønlandsk eller dansk. Endvidere skal skriftligt
materiale, der bruges i undervisningen, foreligge på undervisningssproget, jf. dog § 23, stk. 4.
Stk. 2.
Undervisning kan afholdes på et andet sprog uden særskilt godkendelse, såfremt uddannelsen
gennemføres på grundlag af en godkendt uddannelsesplan.
§ 14.
Uddannelsens form skal være oplyst ved kursustilmelding.
Stk. 2.
Hvor der i uddannelsen indgår netbaseret undervisning skal det fremgå, hvilke IT-
kundskaber kursusdeltageren skal besidde og hvilke tekniske faciliteter kursusdeltageren skal have
adgang til for at deltage i kurset
Stk. 3.
Netbaseret undervisning er betinget af, at:
1) Kursusudbyder til enhver tid kan dokumentere, at det anvendte it-system er afprøvet og
egnet til at afholde uddannelsen.
2) Kursisterne får introduktion til at gennemføre den netbaserede undervisning.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 4
Fælles krav til arbejdsmiljøuddannelserne
Pædagogiske principper
§ 15.
Arbejdsmiljøuddannelserne skal tilrettelægges, så de pædagogiske principper indeholder
følgende:
1) Undervisningen skal differentieres i forhold til kursusdeltagernes forudsætninger med
udgangspunkt i kursusdeltagernes arbejdspladser og kursusdeltagernes viden og
erfaringer i forhold til den funktion, de skal udøve i arbejdsmiljøorganisationen eller
som koordinatorer på bygge- og anlægsområdet.
2) Kursusdeltagerne skal lære metoder til gennemførelse af arbejdsmiljøarbejdet i
virksomheden via praktiske øvelser, der fortrinsvis har udgangspunkt i konkrete
situationer fra den enkeltes arbejdsplads.
3) Undervisningen skal organiseres og tilrettelægges, så
a. kursusdeltagerne inddrages aktivt,
b. kursusdeltagerne kan udveksle erfaringer om behandlingen af
arbejdsmiljøopgaverne,
c. kursusdeltagerne arbejder opgave- og problemorienteret,
d. der veksles mellem teori og praktiske øvelser,
e. den enkelte kursusdeltager sikres egnet introduktion til og tilbagemelding på
den praktiske opgave, jf. § 17 og
f.
underviseren har kontakt med og kan rådgive kursusdeltagerne, så længe kurset
foregår.
Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøuddannelserne
§ 16.
Uddannelsen gennemføres som kurser for hold på maksimalt 20 personer.
§ 17.
Kursusdeltagerne gennemfører som en del af uddannelsen, men uden for det afsatte
timetal, en praktisk opgave, som kobler kursets indhold med den enkelte kursusdeltagers arbejde
i arbejdsmiljøorganisationen eller den enkelte kursusdeltagers arbejde som koordinator.
§ 18.
Udbydere af arbejdsmiljøuddannelserne udsteder et kursusbevis til hver kursusdeltager for
gennemført arbejdsmiljøuddannelse.
Undervisningslokaler og hjælpemidler
§ 19.
Arbejdsmiljøuddannelserne skal afvikles i egnede undervisningslokaler med nødvendige og
velfungerende pædagogiske og tekniske hjælpemidler, herunder tilgængeligt internet.
Stk. 2.
Relevant materiale m.v. skal være tilgængeligt for kursusdeltagerne.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3075549_0005.png
Undervisere
§ 20.
En underviser på arbejdsmiljøuddannelserne skal have følgende uddannelsesmæssige og
arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer:
1) Gennemført underviserkursus af 9 dages varighed. Arbejdstilsynet afholder kurser for
undervisere, jf. bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser.
2) Gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 1, eller anden tilsvarende
arbejdsmiljøuddannelse.
3) Erfaring med udførelse af praktisk arbejdsmiljøarbejde eller tilsvarende arbejde.
4) Gennemført en pædagogisk uddannelse svarende til mindst 120 timer.
5) Relevant undervisningserfaring.
Evaluering
§ 21.
Arbejdsmiljøuddannelserne evalueres en gang om året på grundlag af evalueringer fra
kursusdeltagere og undervisere.
Stk. 2.
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd skal orienteres om den årlige evaluering.
Kapitel 5
Godkendelse af udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet
§ 22.
Godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet er betinget af, at udbyder opfylder betingelserne i
kapitel 3 og 4.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets godkendelse af en udbyder gælder i 5 år, med mindre betingelserne for
godkendelse ikke længere er til stede.
Stk. 3.
Udbyder skal meddele Arbejdstilsynet, hvis der sker ændringer i de forhold, som fremgik af
udbyderens ansøgningsmateriale om godkendelse.
Stk. 4.
Arbejdstilsynet kan tilbagekalde en godkendelse, hvis den groft misbruges, eller der er
alvorlige mangler i kvaliteten af den udbudte uddannelse.
§ 23.
Ansøgning om at blive godkendt som udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet skal indsendes til Arbejdstilsynet.
Stk. 2.
Til ansøgningen skal vedlægges
1) uddannelsesplan, jf. § 12, og
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3075549_0006.png
2) dokumentation for undervisernes kvalifikationer, jf. § 20.
Stk. 3.
Ansøgeren skal endvidere oplyse om, hvordan arbejdsmiljøuddannelsen vil blive
administreret, herunder navn og stilling på den person i virksomheden, der vil få ansvaret for
arbejdsmiljøuddannelsen.
Stk. 4.
Ansøgningsmaterialet skal forelægges på dansk.
§ 24.
Godkendte udbydere skal medvirke til evaluering, jf. § 21, og skal løbende sørge for, at
kursusdeltagerne evaluerer alle kurser.
Kapitel 6
Gebyr for deltagelse i arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere,
som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
§ 25.
Arbejdstilsynet opkræver et gebyr fra kursusdeltagernes arbejdsgivere til delvis dækning af
omkostningerne forbundet med afholdelse af arbejdsmiljøuddannelsen for
arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
Gebyret dækker den del af Arbejdstilsynets omkostninger, som ikke bliver dækket af tilskud, jf. §
27.
Stk. 2.
Den aktuelle gebyrsats vil fremgå af Arbejdstilsynet i Grønlands hjemmeside.
Kapitel 7
Administrative bestemmelser
Dispensation
§ 26.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade
afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Er der ingen godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet, kan direktøren for Arbejdstilsynet
tillade, at uddannelsen erstattes af arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
Tilskud
§ 27.
Arbejdstilsynet kan af en særlig bevilling på den årlige finanslov yde tilskud til delvis
dækning af udgifterne ved arbejdsmiljøuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter og
arbejdsledere, som er medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Tilskuddet ydes til udvikling og
administration af uddannelsen, herunder til afholdelse af uddannelsen og undervisernes løn og
rejseomkostninger.
Klage
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3075549_0007.png
§ 28.
Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 64 i lov om
arbejdsmiljø i Grønland.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 29.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 800 af 14. juni 2023 om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i
Grønland ophæves.
Stk. 3.
Udbydere, som Arbejdstilsynet har godkendt inden den 1. januar 2026, kan udbyde
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet efter denne bekendtgørelse uden særskilt godkendelse. De pågældende udbydere
skal godkendes igen ved udløbet af deres godkendelsesperiode, såfremt de fortsat ønsker at udbyde
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet.
Arbejdstilsynet, den xx.xx 2025
Marianne Sørensen
/ Sofie Bisbjerg
Bilag 1
Uddannelsesplanens indhold
Uddannelsesplanen for arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer skal som minimum indeholde en
beskrivelse af:
1. Formålet med uddannelsen.
2. Uddannelsens opbygning, herunder rækkefølgen og den tidsmæssige vægtning af indholdet
af undervisningen.
3. De pædagogiske principper og anvendte metoder.
4. Anvendelse af eventuelle gæsteundervisere.
5. Liste over undervisningsmateriale og anvendelse af materialet.
6. Formålet med de enkelte dele i uddannelsen.
7. Integration af den praktiske opgave i uddannelsesforløbet.
8. Opgavekravene til kursusdeltagerne i forbindelse med kurset.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 332: Orientering om Arbejdstilsynets udkast til bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland, fra beskæftigelsesministeren
3075549_0008.png
9. Kriterierne for godkendelse af kursusdeltagernes opgavebesvarelser.
10. Evaluering af kurset.