BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og lovforslag vedrørende lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 324
Offentligt

27. juni 2025

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - Bilag 324

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring

(Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikker-

hedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. … af … 2025, foretages

følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets« til: »Europa-

Parlamentets«, og efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-

Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring

af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved

under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L af 30. november

2023

«.

§ 49 l

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1.«

Efter § 49 p indsættes i

kapitel 8 a:

»§ 49 q.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat

af erhvervsministeren i medfør af dette kapitel.«

§ 81 a, stk. 1, nr. 5,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til:

»Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni

2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni

2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

§ 31, stk. 1,

indsættes efter »har medført«: »mindst 3 dages«.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og lovforslag vedrørende lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesudvalget

27. juni 2025

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

2, træder i kraft den 1. juli 2026.

27. juni 2025

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker, at reg-

lerne på arbejdsskadeområdet er enkle og tidssvarende, og at reglerne til

opfølgning på indtrufne arbejdsulykker understøtter effektiv administration

både i den offentlige forvaltning og hos virksomhederne. Regeringen ønsker

derfor at forenkle anmeldeprocedurerne for arbejdsulykker, så arbejdsgi-

verne fremover ikke skal anmelde arbejdsulykker, der kun har begrænsede

følger. Regeringen foreslår derfor at lempe anmeldereglerne, så en arbejds-

ulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær (fraværskriteriet),

kun skal anmeldes, såfremt arbejdsulykken har medført mindst 3 dages fra-

vær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i

stedet for ved blot én dags fravær, som efter de nugældende regler. Fraværs-

kriteriet gælder både efter arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven,

hvorfor lempelsen ønskes gennemført på begge områder. Forslaget har til

formål at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejdsskadesik-

ringsloven. En tilsvarende ændring på arbejdsmiljøområdet kan derimod

gennemføres alene ved en ændring af bekendtgørelse nr. 799 fra 2022 om

anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i med-

før af arbejdsmiljøloven.

Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens

tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af

asbest, så forpligtelserne fremgår direkte af loven. Samtidig foreslås det at

tilføje en reference til asbestdirektivet i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel.

Referencen er til opfyldelse af direktivets krav om at love, der gennemfører

direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.

Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæssig karakter som

følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), såle-

des at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver indgår som med-

lem af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for FA.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker

2.1.1. Gældende ret

Ifølge arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni

2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni

2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, skal arbejdsgiver senest 14 dage efter

første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført

fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen

(fraværskriteriet), jf. § 31, stk. 1.

27. juni 2025

Fraværskriteriet dækker over alle situationer, hvor den tilskadekomne som

følge af arbejdsulykken helt eller delvist er arbejdsudygtig. Det kan både

dække over, at tilskadekomne er sygemeldt, og over situationer, hvor tilska-

dekomne efter arbejdsulykken møder på arbejde, men er ude af stand til at

udføre det sædvanlige eller planlagte arbejde som følge af arbejdsulykken

og derfor alene kan løse andre opgaver på arbejdspladsen, som tager højde

for de gener, som skyldes ulykken.

Fraværskriteriet suppleres på arbejdsskadeområdet af et erstatningskriterie,

hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde ulykken senest 14 dage

efter tilskadekomstdagen, uanset

om den har medført fravær,

hvis ulykken

antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse

for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-

ler efter arbejdsskadesikringsloven.

Ovenstående definition af fraværskriteriet efter arbejdsskadesikringsloven

svarer til definitionen af fraværskriteriet efter arbejdsmiljøloven. Reglerne

om anmeldelse efter arbejdsmiljøloven er fastsat i bekendtgørelse nr. 799 af

3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet med

senere ændringer. Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdsgiver anmelde alle ar-

bejdsulykker og forgiftningstilfælde, der har medført arbejdsudygtighed i en

dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldefristen er inden 14

dage efter første fraværsdag.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det skal være trygt at gå på arbejde i Danmark, hvorfor det er vigtigt, at der

kontinuerligt bliver arbejdet for, at arbejdspladserne er sikre, så færrest mu-

ligt kommer til skade på arbejde.

Beskæftigelsesministeriet ønsker at sikre et robust arbejdsskadesystem, når

der sker en arbejdsulykke. Ønsket er i den forbindelse at forenkle og redu-

cere arbejdsgivernes ressourcebrug ved mindre alvorlige arbejdsulykker,

samtidig med at det sikres, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver

anmeldt. Ifølge de nuværende regler skal arbejdsgiver anmelde en hændelse

som en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes

sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiver skal også an-

melde en arbejdsulykke, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken

antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse

27. juni 2025

for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-

ler efter arbejdsskadesikringsloven.

Kravet om, at en arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker, er forankret i to

hensyn, der afspejles i de to lovgivninger:

•

at den tilskadekomne arbejdstager, som på grund af en arbejds-

ulykke har lidt et tab, kan få erstattet dette tab, jf. arbejdsskadesik-

ringsloven, samt

at Arbejdstilsynet og andre aktører, som arbejder med forebyg-

gelse af arbejdsulykker, får viden om konkrete ulykker, så de kan

iværksættes generelle forebyggelsesindsatser og foretages konkrete

tilsyn, jf. arbejdsmiljøloven.

•

Arbejdstilsynet kan dog konstatere på baggrund af egne data, at der dagligt

sker mange ulykkeshændelser på danske arbejdspladser, som hverken har

medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde eller haft indgri-

bende karakter for den ramte arbejdstager, og i øvrigt ikke har medført et

tab for arbejdstageren. Disse arbejdsulykker vil som udgangspunkt heller

ikke føre til, at der gennemføres tilsyn i forhold til den konkrete ulykkes-

hændelse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers pligt til at an-

melde disse hændelser, som kun har medført én dags fravær, og som ikke

vurderes at kunne føre til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for

varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-

ler efter arbejdsskadesikringsloven, er uhensigtsmæssig og skaber unødven-

dige administrative byrder for såvel arbejdsgivere som for forsikringssel-

skaberne, de selvforsikrede arbejdsgivere og Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring.

Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening har ønsket at

lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med anmel-

delse af arbejdsulykker. Med forslaget om ændring af fraværskriteriet, øn-

sker Regeringen at imødekomme dette ønske.

Regeringen vurderer, at det er afgørende, at fraværskriteriet opretholdes

ensartet i forhold til arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Æn-

dringen i arbejdsmiljøloven forventes gennemført ved en bekendtgørelses-

ændring, der træder i kraft samtidig med den foreslåede lovændring i ar-

bejdsskadesikringsloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

27. juni 2025

Det foreslås, at betingelsen for arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejds-

ulykker lempes, således at arbejdsgiver først vil blive forpligtet til at an-

melde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført mindst 3 dages fravær

fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Forsla-

get vil således indebære en ændring af, i hvilke situationer en arbejdsgiver

vil have pligt til at anmelde arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget har til formål at forenkle de administrative processer for arbejds-

givere ved mindre alvorlige ulykker, samtidig med, at det vil sikre, at de

mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Arbejdsgiverressour-

cerne vil dermed i højere grad kunne fokuseres på at anmelde de mere al-

vorlige arbejdsulykker. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er arbejdsgi-

verens pligt at sørge for et sikkert arbejdsmiljø og følge op på arbejdsulyk-

ker. Det gælder uanset, om en ulykke er anmeldepligtig eller ej.

Forslaget indebærer ikke negative konsekvenser for tilskadekomnes ret-

tigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet arbejdsgiver, uanset at tilska-

dekomnes fravær er under 3 dage, fortsat vil skulle anmelde en arbejds-

ulykke, hvis arbejdsgiver vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til er-

statning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til

at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesik-

ringsloven. Arbejdsgiver vil således skulle foretage denne vurdering på

samme måde efter gældende retstilstand.

Med henblik på at sikre fortsat ensretning af anmeldereglerne i arbejdsska-

desikringsloven med reglerne i lov om arbejdsmiljø, forventer Beskæftigel-

sesministeriet, at en tilsvarende ændring af fraværskriteriet sker i forhold til

lov om arbejdsmiljø. Dette vil kunne udmøntes ved en ændring af bekendt-

gørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejds-

tilsynet, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ændring i fraværskriteriet ikke på-

virker anmeldefristen for arbejdsulykker, som fortsat vil være 14 dage efter

første fraværsdag.

Lovændringen vil føre til en ændring af i de data, der indgår i Arbejdstilsy-

nets ulykkesstatistik. Data er opdelt på fraværsdage, og oplysninger om ar-

bejdsulykker med mindst 4 dages fravær vil være uændret. Databruddet vil

derfor alene have betydning for arbejdsulykker med fravær for 1-3 dage, og

ændringen vurderes derfor at have mindre betydning for Arbejdstilsynets

27. juni 2025

ulykkesstatistik. Derudover vurderes ændringen ikke at svække den fore-

byggende arbejdsmiljøindsats, idet Arbejdstilsynets tilsynsindsats baseres

på data, hvor der indgår en flerhed af kriterier. Ud over data om anmeldte

ulykker og erhvervssygdomme omfatter datagrundlaget for Arbejdstilsynets

tilsyn fx data og registreringer fra tilsyn og ulykkesundersøgelser, data fra

undersøgelsen ’National

Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodta-

gere’

(NOA-L) samt viden og data fra forskning.

2.2. Tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisations-

ordningen på asbestområdet

2.2.1. Gældende ret

Autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt materiale blev ind-

ført ved lov nr. 629 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 e, stk. 1, at nedrivning af asbesthol-

digt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af

Sikkerhedsstyrelsen.

En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ifølge arbejdsmiljølovens § 49 l

ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at

vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestar-

bejde, der kræver autorisation.

Til nærmere etablering af autorisationsordningen har Sikkerhedsstyrelsen i

medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel

8 a for asbestområdet udstedt bekendtgørelser om autorisation og godken-

delse af fagligt ansvarlige, kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virk-

somheder, godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning

af kvalitetssystemer for autoriserede og godkendte virksomheder og om

udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestområdet på bag-

grund af udenlandske kvalifikationer.

Autorisationsordningen administreres af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund

af reglerne i de nævnte bekendtgørelser.

Det følger af bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt an-

svarlige på asbestområdet, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at auto-

riserede virksomheder overholder betingelser for autorisation, og at reglerne

i bekendtgørelsen i øvrigt overholdes.

27. juni 2025

Arbejdstilsynet fører i medfør af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, tilsyn

med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølov-

givningens regler og fører tilsyn med, om virksomheder, som udfører auto-

risationskrævende asbestarbejde, er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrel-

sen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Der blev med autorisationsordningen indført en ansvarsfordeling af ordnin-

gen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet ved bemyndigelser i ar-

bejdsmiljølovens kapitel 8 a til udstedelse af regler til nærmere etablering af

autorisationsordningen.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrel-

sens tilsynsforpligtelser i forhold til overholdelse af de regler, som er fastsat

i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapi-

tel 8 a, fremgår direkte af loven af hensyn til klar retstilstand.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets overvejelser i bemærkningerne til lov om

ændring af arbejdsmiljøloven, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L

137 som fremsat, side 8, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæs-

sigt, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, om virksomheder, der ikke

er autoriseret, annoncerer eller på en måde foretager noget, der er egnet til

at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbest-

arbejde, der kræver autorisation.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrel-

sens forudsatte tilsynsforpligtelse med ikke-autoriseret virksomheders an-

noncering fremgår direkte af loven af hensyn til klar retstilstand.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 49 q om, at Sikkerhedsstyrelsen fører

tilsyn med overholdelse af de regler, som er fastsat i medfør af bemyndigel-

ser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, således at der er

klarhed om Sikkerhedsstyrelsens tilsynskompetence i forhold til fastsatte

regler.

Det foreslås desuden, at der indsættes en ny § 49 l, stk. 2, om, at Sikkerheds-

styrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1, således at der ikke er tvivl

om Sikkerhedsstyrelsens kompetence i forhold til at føre tilsyn med over-

holdelse af annonceringsbestemmelsen i § 49 l.

27. juni 2025

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om de nye anmelderegler skønnes at medføre, at offentlige ar-

bejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde ar-

bejdsulykker svarende til mindre end 1 årsværk.

Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for

offentlige arbejdsgivere i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulyk-

ker samtidig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes.

Ressourcerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker.

Ifølge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejds-

giverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil

således i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde

for arbejdsgiverne.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono-

miske konsekvenser for det offentlige.

I forhold til implementeringskonsekvenser for det offentlige, indebærer for-

slaget om nye anmelderegler justeringer i Arbejdstilsynets og Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings fælles digitale system til anmeldelse af arbejdsulyk-

ker (EASY). Af hensyn til behovet for it-udvikling er ikrafttrædelsen fastsat

til den 1. juli 2026.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om de nye anmelderegler skønnes at medføre, at private arbejds-

givere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde arbejds-

ulykker svarende til mindre end 1 årsværk.

Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for

arbejdsgiverne i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulykker samti-

dig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressour-

cerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker. Ifølge

27. juni 2025

Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejdsgiverne

i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil således

i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde for ar-

bejdsgiverne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker er udformet så-

ledes, at Kommissionens Forordning (EU) Nr. 349/2011, om årlig indberet-

ning af arbejdsulykker fortsat efterleves.

Det foreslås, at der i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel tilføjes en refe-

rence til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (as-

bestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. no-

vember 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde direktivets krav om, at

love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direkti-

vet. Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af asbestdirektivet ved bestem-

melsen i § 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af

Sikkerhedsstyrelsen, må udføre nedrivning af asbest, og bestemmelsen i §

49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedsstyrelsen til at føre et of-

fentligt register over autoriserede virksomheder. Fuldstændig implemente-

ring af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni til den 22. august 2025

(56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræsentanter fra Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Akade-

mikerne og Danske Regioner), AM-PRO, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejder-

27. juni 2025

forbundet, Bureau Veritas Denmark A/S, Business Danmark, Bygge-, An-

lægs- og Trækartellet, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Bygherreforenin-

gen, Dahlberg, Dancert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rede-

rier, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske

Advokater, Danske Byggefag, Den Danske Dommerforening, Den Koope-

rative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finansforbun-

det, Finanstilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension,

Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,

Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, GLS-A, HK, Howden Dan-

mark, IDA, KL, Kloakmestrenes Kontrolinstans ApS, Kooperationen, Kri-

stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Lærernes

Centralorganisation, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Offentligt An-

sattes Organisationer, Sedgwick Danmark, SMVdanmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Tapcert ApS, TEKNIQ Arbejdsgiverne, TEKNIQ

Kvalitet ApS, Valcert ApS, Validan ApS og Willis Towers Watson

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Der skønnes en mindreudgift sva- Ingen

konsekvenser for rende til under 1 årsværk.

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ikke væsentlige konsekvenser

Ingen

Administrative Der skønnes en mindreudgift sva- Ingen

konsekvenser

rende til under 1 årsværk.

for erhvervslivet

m.v.

27. juni 2025

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder forslag om i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel

at tilføje reference til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009

om beskyttelse af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være ud-

sat for asbest (asbestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU)

2023/2668 af 22. november 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde di-

rektivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en

henvisning til direktivet.

Nej

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

27. juni 2025

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I fodnoten til arbejdsmiljølovens titel er der referencer til de EU-direktiver, som arbejdsmiljøloven

gennemfører helt eller delvist.

Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 (asbestdirekti-

vet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 ved bestemmelsen i lo-

vens § 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen, må udføre

nedrivning af asbest, og ved bestemmelsen i § 49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedssty-

relsen til at føre et offentligt register over autoriserede virksomheder.

Det foreslås i

fodnoten

til lovens titel, at »og Europa-Parlamentets« ændres til: »Europa-Parlamen-

tets«, og at der efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde

at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv

2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest,

EU-Tidende, L af 30. november 2023

Referencen i fodnoten til dele af asbestdirektivet vil indebære opfyldelse af direktivets krav om, at

love, der gennemfører direktivet, skal ledes af en henvisning til direktivet.

Fuldstændig implementering af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 l, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere

eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har

autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. .

Ifølge det foreslåede

§ 49 l, stk. 2,

fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med overholdelse af stk. 1.

27. juni 2025

Det foreslåede vil betyde, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen har

kompetencen til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af bestemmelsen om virksomheders

annoncering i lovens § 49 l.

Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, men vil alene være en tydeliggørelse

af gældende ret.

Til nr. 3

Erhvervsministeren fastsætter eller kan fastsætte regler til nærmere etablering af autorisationsordnin-

gen i medfør af bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1 og 2.2.1.

Det foreslås i

§ 49 q,

at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat af erhvervs-

ministeren i medfør af lovens kapitel 8 a.

Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører

tilsyn med overholdelse af de regler, der fastsættes af erhvervsministeren i medfør af bemyndigelser

i kapitel 8 a i loven.

Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, men vil alene være en tydeliggørelse

af gældende ret.

Til nr. 4

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand

og en række beskikkede medlemmer. Det fremgår af nr. 5, at et medlem indstilles af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

Det foreslås i

§ 81 a, stk. 1, nr. 5,

at »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« ændres til: »Finans

Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven afspejler, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev

nedlagt i oktober 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er arbejdsgi-

verorganisationer på området. Ændringen vil alene være en konsekvens af, at Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening er blevet nedlagt og vil medføre, at der fremover kan indstilles en repræsentant

fra Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver som medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet i

stedet for en repræsentant fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

27. juni 2025

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 31, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, at arbejdsgiver senest 14 dage

efter første fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilska-

dekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet).

Det afgørende for, at anmeldepligten indtræder er, at arbejdstageren efter tilskadekomstdagen er sy-

gemeldt eller ikke vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid,

uanset om tilskadekomne har fri grundet fx weekend eller ferie.

Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker er fastsat i bekendtgørelse nr. 485 af 21. maj 2024 om

anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.

Det foreslås, at der i

§ 31, stk. 1,

efter »har medført« indsættes »mindst 3 dages«.

Ændringen i § 31, stk. 1, vil medføre, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag skal

anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvan-

lige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Med forslaget vil betingelsen for arbejdsgivers anmeldepligt blive ændret, således at arbejdsgiver

først skal anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskade-

komnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags fravær som

efter de nugældende regler. Forslaget vil dermed medføre, at arbejdsgivers pligt til at anmelde en

arbejdsulykke lempes.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i den gældende forståelse af fraværsbegrebet, som er beskre-

vet ovenfor. Det vil derfor fortsat være afgørende for, om anmeldepligten indtræder, om arbejdsta-

geren efter tilskadekomstdagen vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvan-

lige arbejdstid.

Anmeldepligten påhviler fortsat dén efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1, sikringspligtige

arbejdsgiver, og arbejdsgiver skal fortsat anmelde arbejdsulykken senest 14 dage efter første fraværs-

dag. Det er således fortsat første fraværsdag, der er afgørende for fristen for anmeldetidspunktet.

27. juni 2025

Arbejdsulykker vil ligeledes fortsat skulle anmeldes til arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringssel-

skab via Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles elektroniske anmeldesystem,

EASY.

Forslaget vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Ressourcerne i arbejds-

skadesystemet vil dermed i højere grad kunne fokuseres på de mere alvorlige arbejdsulykker.

Forslaget vurderes ikke at ville indebære konsekvenser for tilskadekomnes rettigheder efter arbejds-

skadesikringsloven. Det følger således af lovens § 31, stk. 2, at arbejdsgiver er forpligtet til at anmelde

en arbejdsulykke senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær, hvis

ulykken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Der vil derfor fortsat skulle ske an-

meldelse, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til erstatning for tab af er-

hvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpe-

midler efter arbejdsskadesikringsloven. Dette kriterie sikrer således, at alle sager med meget lidt eller

intet fravær fortsat skal anmeldes, hvis det vurderes, at følgerne af arbejdsulykken potentielt vil kunne

føre til ret til erstatning og/eller godtgørelse m.v. efter arbejdsskadesikringsloven.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.

Forslaget i stk. 2 betyder, at de foreslåede ændrede regler på anmeldeområdet i § 2finder anvendelse

på sager om arbejdsulykker, der anmeldes den 1. juli 2026 eller senere. Dette vil indebære, at sager

om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2026, og først anmeldes efter den 1. juli 2026, også

skal anmeldes efter de foreslåede regler. Det er altså anmeldetidspunktet, der er afgørende for, hvilke

regler, der skal benyttes for anmeldelsen.

Ikrafttrædelsen af de ændrede regler på anmeldeområdet sikrer er hensigtsmæssig af hensyn til til-

pasning af it-overgange. Hermed sikres det blandt andet, at det er muligt at foretage de fornødne it-

mæssige tilpasninger m.v. af anmeldesystemet, ligesom arbejdsgiverne får en periode til at omstille

sig til ændrede anmelderegler.

Forslaget i § 2 ikke ændrer tilskadekomnes rettigheder eller pligter, men alene ændrer i procedurerne

for anmeldelse. Der er således retssikkerhedsmæssigt uproblematisk at anvende de nye anmelderegler

også for ulykker, der er indtruffet før ikrafttrædelsesdagen den 1. juli 2026.

Samtidig med ikrafttrædelsen af loven forventes der at blive udstedt opdaterede bekendtgørelser om

anmeldelse af arbejdsulykker efter henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven.

27. juni 2025

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor

gælder lovens § 1 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne

og Grønland.

Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsskadesikring §

90, og derfor gælder lovens § 2 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft

for Færøerne og Grønland.

27. juni 2025

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. … af …,

foreta-

ges følgende ændringer:

Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed under arbejdet,

EF-Tidende 1989, nr. L 183, side

1, med senere ændringer, Rådets

direktiv 92/57/EØF af 24. juni

1992 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed på midlerti-

dige eller mobile byggepladser,

EF-Tidende 1992, nr. L 245, side

6, med senere ændringer, visse be-

stemmelser i Rådets direktiv

94/33/EØF af 22. juni 1994 om be-

skyttelse af unge på arbejdsplad-

sen, EF-Tidende 1994, nr. L 216,

side 12, med senere ændringer, be-

stemmelser, der gennemfører Rå-

dets direktiv 2003/88/EF af 4. no-

vember 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, EF-Tidende 2003, nr.

L 299, side 9, og bestemmelser,

der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF af 7. september 2005

fodnoten

til lovens titel ændres

»og Europa-Parlamentets« til: »Eu-

ropa-Parlamentets«, og efter »side

5« indsættes », og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2009/148/EF af 30. november 2009

om beskyttelse af arbejdstagere

mod farerne ved under arbejde at

være udsat for asbest, EU-Tidende

2009, nr. L 330, side 28, som senest

ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af

22. november 2023 om ændring af

direktiv 2009/148/EF om beskyt-

telse af arbejdstagere mod farerne

ved under arbejdet at være udsat for

asbest, EU-Tidende, L af 30. no-

vember 2023

«.

27. juni 2025

om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, EU-Tidende

2005, nr. L 255, side 22, med se-

nere ændringer, og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2009/104/EF af 16. september

2009 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse

med arbejdstagernes brug af ar-

bejdsudstyr under arbejdet (andet

særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-

Tidende 2009, nr. L 260, side 5.

§ 49 l.

En virksomhed, der ikke er

I § 49 l indsættes som stk. 2:

autoriseret, må ikke ved annonce- »Stk.

Sikkerhedsstyrelsen fører

ring eller på anden måde foretage tilsyn med overholdelse af stk. 1.«

noget, der er egnet til at vække fo-

restilling om, at virksomheden har

autorisation inden for asbestar-

bejde, der kræver autorisation, jf. §

49 e, stk. 1.

Efter § 49 p indsættes i kapitel 8

»§

49 q.

Sikkerhedsstyrelsen fører

tilsyn med overholdelse af regler

fastsat af erhvervsministeren i med-

før af dette kapitel.«

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet

§ 81 a, stk. 1, nr. 5,

ændres »Fi-

består af en formand og af følgende

nanssektorens

Arbejdsgiverfor-

beskikkede medlemmer:

ening« til: »Finans Danmark/Ar-

Nr. 1) -4) ---

bejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

Nr. 5) Et medlem indstillet af Fi-

nanssektorens

Arbejdsgiverfor-

ening

Nr. 6)

–

9) ---

Stk. 2

–

12---

27. juni 2025

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 25.

juni 2024, som ændret ved lov nr.

502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af

20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20.

juni 2025, foretages følgende æn-

dringer:

§ 31.

Arbejdsgiver skal senest 14

§ 31, stk. 1,

indsættes efter »har

dage efter første fraværsdag an- medført«: »3 dages fravær«

melde en arbejdsulykke, såfremt

ulykken har medført fravær fra til-

skadekomnes sædvanlige arbejde

ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2-3. ---