Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 324
Offentligt
3072733_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø og lov om arbejdsskadesikring (Lem-
pelse af anmeldepligten for arbejdsulykker,
tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn
med autorisationsordningen på asbestområ-
det m.v.)
Oktober 2025
J.nr. 2025
29010/2025-4634
JF
JB
Baggrund
Med lovforslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejds-
skadesikringsloven
imødekommes KL og DA’s ønske om at lette de administrative
byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker. Forsla-
get indebærer, at arbejdsulykker, der alene anmeldes på grund af fravær, kun skal
anmeldes, når en arbejdsulykke har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekom-
nes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags
fravær som efter de nugældende regler. Arbejdsulykker, som vurderes at kunne ud-
løse ret til erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, vil uanset ændringen
fortsat skulle anmeldes.
For at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser efter arbejdsmiljøloven
i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, foreslås det, at disse
forpligtelser fremgår direkte af loven. Referencen til asbestdirektivet i arbejdsmil-
jølovens fodnote er af hensyn til opfyldelse af direktivets krav om, at love der gen-
nemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning.
Formål
Forslaget om ændring af anmeldepligten efter arbejdsskadesikringsloven har til for-
mål at lempe arbejdsgivers anmeldepligt ved mindre alvorlige ulykker, så de admi-
nistrative byrder i forbindelse hermed mindskes.
Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsyns-
forpligtelser efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedriv-
ning af asbest, så forpligtelserne i forhold til tilsyn fremgår direkte af loven. Samti-
dig foreslås det at tilføje en reference til dele af asbestdirektivet i fodnoten til ar-
bejdsmiljølovens titel. Referencen er til opfyldelse af direktivets krav om, at love
der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.
Endelig er formålet at foretage ændringer af ordensmæssig karakter som følge af
nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 324: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og lovforslag vedrørende lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesudvalget
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for så vidt angår forslaget om lempelse af anmeldepligten
for arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven er private og offentlige arbejds-
givere.
I forhold til forslaget om tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser
efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest,
er den primære målgruppe Sikkerhedsstyrelsen som myndighed.
De sekundære målgrupper
Den sekundære målgruppe for forslaget om lempelse af anmeldepligten for ar-
bejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven er de tilskadekomne, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, som påvirkes af ændringen. Tilskade-
komne vil indirekte blive påvirket af den foreslåede ændring, idet tilskadekomnes
arbejdsgiver ikke længere vil være forpligtet til at anmelde arbejdsulykker, der
alene har medført 1-2 dages fravær. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejds-
tilsynet påvirkes, idet forslaget medfører, at der vil skulle foretages nogle justerin-
ger i det fælles digitale system til anmeldelse af arbejdsulykker (EASY).
Samlet vurdering
Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker vurderes at være køns-
neutralt, fordi ændringen ikke berører mænd og kvinder forskelligt.
Forslaget om tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser vurderes at
være kønsneutralt, fordi det er rettet mod en myndighed.
Det ordensmæssige forslag som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejds-
giverforening vurderes at være kønsneutralt.
2