Klage til Folketingets Ombudsmand
Til: Folketingets Ombudsmand
Fra: Peter Hansen og Elizabeth Trøstrup Christensen
På vegne af Folkebevægelsen #enmillionstemmer
Mail:
/ Digital Post til begge
Dato: 6. juli 2025
Klage over Indenrigs- og Sundhedsministeriets manglende tilsyn med Ankestyrelsens kommunale tilsyn
1. Indledning og formål
Vi ønsker hermed at indgive klage over Indenrigs- og Sundhedsministeriets manglende tilsyn med, hvordan
Ankestyrelsen i en årrække har udøvet sit tilsyn med kommunerne på det sociale område.
Klagen angår navnlig det forhold, at kommunerne i op mod 27 år systematisk har overtrådt
retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, uden at Ankestyrelsen (eller tidligere Statsforvaltningen med Det
kommunale Tilsyn) greb ind – og uden at ministeriet førte kontrol med, om Ankestyrelsens tilsyn
(Statsforvaltningens tilsyn) faktisk fungerede.
2. Baggrund
Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, forpligter kommunalbestyrelserne til at:
"Fastsætte og offentliggøre frister for, hvornår borgerne kan forvente at få en afgørelse i sager efter den
sociale lovgivning."
I praksis har næsten alle landets kommuner i årevis undladt enten helt at fastsætte frister, eller har
formuleret fristerne så bredt og upræcist (fx "inden for 3-6 måneder"), at bestemmelsens
retssikkerhedsmæssige formål bliver udhulet.
Herudover kan næsten ingen kommuner dokumentere eller redegøre for, om de offentliggjorte frister
overholdes i praksis af kommunen.
Analyse: Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid - Justitia -
Danmarks første uafhængige juridiske tænketank
den 6. februar 2022.
Ankestyrelsen har i de 2 undersøgelser om merudgifter på handicapbarometret for 2024 beskrevet, at
kommunerne generelt ikke overholder fristerne i ca. 50% af sagerne.
Desuden har Ombudsmanden med FOB2015-10 understreget, at de fastsatte og offentliggjorte frister skal
være retvisende og realistiske – og ellers skal de revideres.
3. Indberetning og Ankestyrelsens reaktion
Den 28. december 2022 indgav vi – som borgere og repræsentanter for #enmillionstemmer – en samlet
indberetning til Ankestyrelsen vedrørende alle 98 kommuners overtrædelse af § 3, stk. 2.