BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering om videnskabelig artikel fra Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 310
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

8. september 2025

J.nr 2025-4031

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Til orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel fra det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske gevinster ved

hypotetiske forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Artiklen ser på de økonomiske konsekvenser af 17 forskellige aspekter af det psy-

kiske arbejdsmiljø. Det drejer sig f.eks. om graden af indflydelse i arbejdet, ledel-

seskvaliteten og omfanget af mobning og anden krænkende adfærd på arbejdsplad-

sen. Resultaterne viser, at der potentielt kan være en årlig gevinst på godt 5,5 mia.

kr. (knap 2.300 kr. per lønmodtager) ved en samtidig forbedring af alle 17 aspekter

af det psykiske arbejdsmiljø fra den faktiske tilstand til den foretrukne tilstand. Den

foretrukne tilstand for et givet aspekt af det psykiske arbejdsmiljø er karakteriseret

ved, at arbejdsmiljøet ud fra dette aspekt svarer til arbejdsmiljøet blandt den fjerde-

del af lønmodtagerne, der oplever det bedste arbejdsmiljø. Den økonomiske gevinst

ved et forbedret psykisk arbejdsmiljø opstår primært ved, at sygefraværet reduce-

res. Ses der på de enkelte aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, er det især forbed-

ringer af graden af kollegastøtte, graden af indflydelse i arbejdet og ledelseskvalite-

ten, som giver økonomiske gevinster.

Modellen for beregning af økonomiske gevinster ved hypotetiske forbedringer af

det psykiske arbejdsmiljø inddrager kun omkostningerne ved sygefravær og brugen

af sundhedsvæsnet. Det må dog forventes, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø har an-

dre omkostninger. Det psykiske arbejdsmiljø kan påvirke lønmodtagernes engage-

ment og produktivitet og personaleomsætningen på arbejdspladsen. Dårligt psykisk

arbejdsmiljø kan også øge risikoen for arbejdsløshed, tidlig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet og forringet livskvalitet for lønmodtagere på og udenfor arbejdet. At

en række relevante omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø ikke indgår i beregnin-

gerne, trækker i retning af, at modellen undervurderer gevinsterne ved forbedringer

af det psykiske arbejdsmiljø. Eventuelle omkostninger ved at iværksætte tiltag, der

skal til for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, trækker i modsat retning.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 310: Orientering om videnskabelig artikel fra Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Analyseteknisk estimeres den økonomiske konsekvens af ændringer i de forskel-

lige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø lidt forsimplet ved at sammenligne om-

kostningerne ved sygefravær og forbruget af sundhedsydelser blandt lønmodtagere

med et godt og et mindre godt psykisk arbejdsmiljø. Der er taget højde for forskelle

i bl.a. køn, alder, uddannelsesniveau, jobkarakteristika, karakteristika ved det fysi-

ske arbejdsmiljø, helbredstilstand og levevis (rygning, alkoholforbrug og motion).

Der kan være andre forskelle, der ikke er taget højde for pga. manglende data. De

estimerede sammenhænge er derfor ikke nødvendigvis sikre årsags- og virknings-

sammenhænge.

De nye resultater fra NFA viser, at forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø poten-

tielt kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster, og det understreger, at

psykisk arbejdsmiljø er et område, som vi fortsat skal have stor fokus på i arbejds-

miljøindsatsen. Derfor er det også godt, at vi med arbejdsmiljøaftalen fra 2023 har

iværksat en række indsatser for et styrket psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne vil

indgå i Arbejdstilsynets vidensgrundlag på området.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen