Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2914
12. september 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vil hermed orientere jer om, at jeg har valgt at udskyde det regelforenklingsfor-
slag, der handler om at flytte udbetalingstidspunktet for ældrechecken fra januar til
april.
Intentionen med lovforslaget var at skabe mindre bøvl for borgerne ved, at bereg-
ningen af ældrechecken kunne ske på baggrund af de nyeste formueopgørelser.
Forslaget indgik i lovforslag om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov
om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræ-
mie m.v), der har været i ekstern høring.
Efter at have lyttet til de høringssvar, der er kommet ind, har vi besluttet, at det er
bedst at vente med ændringen, så der er bedre tid til at tilpasse sig til det ændrede
tidspunkt for udbetaling.
Udskydelsen betyder, at det ikke længere er en del af lovforslaget at flytte udbeta-
lingstidspunktet, og at ældrechecken, som hidtil, vil blive udbetalt i januar måned
til næste år.
De øvrige dele af lovforslaget, herunder forhøjelse af seniorpræmien, forventes
fremsat primo oktober 2025 som planlagt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen