Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget,
Jeg henvender mig, fordi jeg – og mange andre ikke-læreruddannede lærere i folkeskolen – oplever
systematisk forskelsbehandling på løn, ansættelsesvilkår og retssikkerhed, når vi ansættes i rene
lærerstillinger.
1. Ulovlig praksis
Ifølge Folkeskolelovens § 28 kan ikke-læreruddannede alene ansættes til at undervise i
enkelte fag
ud fra særlige kvalifikationer. Alligevel bliver vi i praksis ansat i rene lærerstillinger og udfører
præcis det samme arbejde som læreruddannede kollegaer – til lavere løn. Det betyder, at lovens
formelle skel mellem læreruddannet og ikke-læreruddannet personale reelt ophæves i hverdagen,
mens lønforskellen bevares.
2. Forskelsbehandling og lovbrud
Når to grupper udfører samme arbejde og bærer samme ansvar, men aflønnes forskelligt, er der
tale om indirekte forskelsbehandling. Jeg mener, at denne praksis er i strid med:
Forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3
Ligelønsloven § 1, stk. 2 og § 1a, stk. 2
Kommunerne har en åbenlys interesse i ordningen, fordi den fungerer som en skjult besparelse.
DLF fastholder skellet, fordi det styrker deres forhandlingsposition overfor kernegruppen – de
læreruddannede. Resultatet er et A- og B-hold i folkeskolen, hvor os på B-holdet betaler prisen
med lavere løn og pension.
3. Lønforskellen virker ikke
Lønforskellen har hverken skabt flere læreruddannede eller fået flere ikke-læreruddannede til at
tage meritlæreruddannelsen. Tværtimod vælger mange af de dygtigste at forlade folkeskolen.
Dermed bidrager ordningen til en generel faglig åreladning og tiltrækker i stigende grad ufaglærte.
4. Meritlæreruddannelsen og Ansættelsesbevisloven
Kravet om at tage en merit- eller læreruddannelse for at opnå ligeløn er også problematisk. Ifølge
Ansættelsesbevislovens § 11
skal en uddannelse, som arbejdsgiver kræver med henblik på
arbejdet, være uden udgift for den ansatte, tælle som arbejdstid og så vidt muligt foregå i
arbejdstiden. I dag pålægges vi selv at betale – direkte eller indirekte via lavere løn – mens
læreruddannede får tildelt tid og løn til efteruddannelse.
5. Retssikkerhed og repræsentation
Den ikke-læreruddannede lærergruppe er fagligt broget, men fælles er, at vi står uden reel
repræsentation. DLF forvalter forhandlingsmonopolet, men har ingen interesse i at varetage vores
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 296: Henvendelse af 29/8-25 fra Jesper Pedersen, Kokkedal, om forskelsbehandling af ikke-læreruddannet personale i folkeskolen
3062226_0002.png
rettigheder. Dermed bliver vi reduceret til en brik i spillet mellem DLF og kommunerne, snarere
end en faggruppe med krav på ligebehandling.
Spørgsmål til udvalget:
Hvorfor finder hverken Forskelsbehandlingsloven, Ligebehandlingsloven eller Ligelønsloven
anvendelse på vores situation?
Hvorfor skal vi selv betale for en uddannelse, når loven siger det modsatte?
Jeg håber, udvalget vil tage dette alvorligt. For når der skabes varige A- og B-hold på
arbejdsmarkedet, undermineres ikke kun Den danske model, som vi kender den. Det rykker også
ved vores tillidsbaserede samfund. Tanken om ret og pligt bliver problematisk, da retssikkerheden
formindskes hos den gruppe, som ikke har en fagforening i ryggen.
Tak for at læse med.
Bedste hilsner
Jesper Snedker Pedersen, lærer med kandidatbaggrund.