Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 291
Offentligt
3059648_0001.png
En ny beskæftigelsesindsats
Politiske Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen i Nordfyns Kommune
Baggrund:
Den politiske aftale om en ny beskæftigelsesreform blev offentliggjort den 9. april 2025. Reformen giver
kommunerne større frihed, men kræver også store besparelser på beskæftigelsesområdet.
Nordfyns Kommune har særlige udfordringer på beskæftigelsesområdet, blandt andet pga.
befolkningssammensætning, socioøkonomiske forhold og arbejdsmarkedsudviklingen, der øger
udgiftsbehovet. BDO’s rapport viser, at kommunen allerede har en effektiv beskæftigelsesindsats, der
anvender færre ressourcer end gennemsnittet. Hvis indsatsen svarede til niveauet i andre kommuner, ville
Nordfyns Kommune have en årlig merudgift på 12 mio. kr. til drift og indsats. Udgiften til førtidspension
ville være op imod 21 millioner kroner højere og udgiften til andre ydelser (kontanthjælp, dagpenge mm)
ville være 12 millioner kroner højere.
Reformen åbner for nye politiske og faglige muligheder og giver anledning til at skabe en ny fortælling om,
hvordan vi som kommune hjælper borgerne videre til job, uddannelse og deltagelse i fællesskabet.
Visionen "Fælles
Veje til Ny Velfærd"
skal være kompasset for forandringen. Vi skal sætte en tydelig
politisk retning og sikre, at den fremtidige beskæftigelsesindsats er forankret lokalt og tilpasset
kommunens rammebetingelser. Reformen ligger op til, at kommunerne i langt højere kan tilpasse
beskæftigelsesreformen til lokale forhold og til den enkeltes behov
–
samtidig gøres op med en lang
række af de proceskrav der har styrende for indsatsen.
For at opnå de nødvendige besparelser og samtidig sikre en økonomisk effektiv beskæftigelsesindsats,
skal vi prioritere skarpere, arbejde målrettet og gentænke vores indsatser. Samtidig skal vi bygge videre
på de tilgange og den beskæftigelsesfaglighed, der har givet gode resultater hidtil.
Vi skal have et fortsat fokus på målgruppen af unge, hvor det socioøkonomiske potentiale er stærkest.
Dette udfordres af besparelserne der følger med reformen. Hvis vi skal sikre kommunens økonomiske
råderum, kræver det en skarp politisk prioritering af målgrupper, hvor nogle ikke skal modtage sammen
intensive indsats som før. Samtidig er der i overgangsfasen, frem mod en nyt lokal beskæftigelsesindsats,
brug for investeringer i udvikling af indsatser og digitale løsninger.
Med fælles retning, prioritering og fokus på resultater, tryghed og værdighed kan vi skabe en mere
bæredygtig og fremtidssikret beskæftigelsesindsats
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
1
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0002.png
1 Beskæftigelsesindsatsen som investeringsområde
–
økonomisk råderum
Kommunens økonomiske råderum er afgørende for velfærd og god service. Beskæftigelsesindsatsen
spiller en central rolle i at styrke dette råderum ved at skabe varige samfundsgevinster. Når vi investerer i
borgerne og deres muligheder for job og uddannelse, skaber vi ikke kun økonomiske gevinster gennem
øget selvforsørgelse og skatteindtægter, men også forbedret trivsel og social sammenhængskraft.
Beskæftigelsesindsatsen er en langsigtet investering, der giver afkast både økonomisk og socialt. For at
maksimere effekten af disse investeringer skal bæredygtige indsatser, der sikrer, at borgere ikke kun
kommer i job, men også får mulighed for kontrol over og ansvar for eget liv og opnår varig
selvstændighed, prioriteres og der skal investeres i udvikling og indsatser. Nogle af investeringerne kan
hentes gennem søgning af puljer.
Vi arbejder løbende med businesscases med fokus på økonomiske og samfundsmæssige gevinster.
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0003.png
2 Skarp prioritering af målgrupper og differentiering af indsatsen
Resurser målrettes
borgere med
beskæftigelses-
potentiale.
Unge prioriteres med et
længere tidsperspektiv.
Der skal findes ‘sociale’
løsninger i civilsamfund
og i virksomheder for
borgere længere væk
fra arbejdsmarkedet
Vi kan ikke hjælpe alle med samme intensitet. Vi skal derfor differentiere indsatserne for de forskellige
målgrupper, og målrette ressourcerne til beskæftigelsesindsatser, der hvor borgere har størst mulighed for
direkte at komme i job eller uddannelse. For de mest udsatte borgere skal der, i samarbejde med øvrige
forvaltninger, tilbydes meningsfulde alternativer med fokus på fællesskab og gradvis tilknytning til
arbejdsmarkedet (se pejlemærke 4).
…
Det betyder at:
•
•
•
•
•
Samtlige borgere screenes for jobpotentiale
–
de jobparate skal direkte i job gennem
beskæftigelsesrettede indsatser.
De borgere der kan, skal understøttes af digitale tilbud.
Flere borgere skal deltage i differentierede gruppeforløb i stedet for individuelle samtaler.
Der skal være et særskilt fokus på gruppen af unge uden job og uddannelse.
Der skal være fokus på udvikling af nye indsatser bygget på evidens for effekt, tilpasset
målgruppernes potentiale og behov.
Det kræver blandt andet:
•
•
Udvikling/investering i digitale værktøjer til screening og jobrettede indsatser.
Udvikling/investering af styringsredskaber med fokus på effekt og resultater.
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
3
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0004.png
3 Forpligtende partnerskab med erhvervslivet og styrkelse af det lokale
arbejdsmarked
Det lokale erhvervsliv er en aktiv partner i beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedskontakter skal udbygges
i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme og Task Force Erhverv og virksomheder skal anvendes
aktivt som partnere i beskæftigelsesindsatsen
–
ikke kun som jobudbydere, men som medspillere i
sociale- og jobrettede indsatser. Vi tilpasser vores løsninger efter virksomhedernes behov og styrker det
lokale arbejdsmarked til gavn for vækst og velfærd og sikring af adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det
lokale erhvervsliv er en del af løsningen, ikke blot et mål for indsatsen.
…
Det betyder at:
•
•
•
•
Kommunens virksomheder har én indgang til kommunen, når det drejer sig om forløb frem mod
job og uddannelse.
Dialogen med virksomhederne skal intensiveres så beskæftigelsesindsatsen i højere grad
målrettes mangelområder.
Der etableres stærke netværk og partnerskaber med/mellem kommunens virksomheder om
jobskabelse, med henblik på småjob og integration på arbejdsmarkedet.
Virksomhederne skal understøttes i deres arbejde med at integrere borgere med komplekse
problemstillinger på arbejdsmarkedet.
Det kræver blandt andet:
•
•
Investering i virksomhedsindsatsen, særligt i udviklings- og etableringsfasen omkring dannelse af
netværk og partnerskaber.
Koordinering af virksomhedsindsatsen på tværs af kommunen.
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
4
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0005.png
4 Sammenhængende og effektiv organisering for udsatte målgrupper med fokus
på innovation og samarbejde
For udsatte målgrupper kan og skal beskæftigelsesindsatsen ikke stå alene. Synergien mellem faggrupper
skal udnyttes og der skal udvikles innovative løsninger, der både tager højde for borgernes individuelle
behov og understøtter samarbejdet med civilsamfundet. Indsatsen for udsatte ledige skal ske med
udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og potentiale og sigte mod integrering i forpligtende
fællesskaber. Vi skal udvikle en mere fleksibel organisering på tværs af forvaltninger, samt et tæt
samarbejde med civilsamfundet, som medspillere i sociale- og jobrettede indsatser.
…
Det betyder at:
•
•
•
Udsatte ledige med komplekse problemstillinger skal opleve en samlet og koordineret indsats på
tværs af forvaltninger, hvor job og uddannelse skal være et af målene.
Vi undersøger muligheden for at etablere fælles visitation, ledelse og styring.
Der skal være fokus på helhedstænkning i komplicerede sager. Kommunen skal have ansvar for
koordineringen af indsatsen, så ikke den enkelte borger skal navigere mellem forskellige
instanser.
•
•
Samarbejdet med civilsamfundet skal styrkes og nye modeller for samarbejdet skal udvikles.
Silotænkning skal udfordres, og der skal skabes en mere fleksibel og brugerdreven organisering,
hvor digitale løsninger også indgår som en integreret del af indsatsen.
Det kræver blandt andet:
•
•
Fortsat udvikling og prioritering af samarbejdet på tværs af forvaltninger
–
særligt socialområdet
og børne- og familieområdet.
Politisk rammesætning af indsatsen for udsatte ledige længst fra arbejdsmarkedet
–
her lægger
reformen om til en mindre intensiv beskæftigelsesindsats.
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0006.png
5 En opkvalificeret og fokuseret beskæftigelsesfaglighed
Beskæftigelsesreformen åbner muligheden for at medarbejdernes beskæftigelsesfaglige kommer mere i
spil. Medarbejderne skal arbejde mere specialiseret, mere tværfagligt og med større metodefrihed. Der
skal investeres i faglig udvikling, ledelse og kultur, så fagligheden bliver det styrende
–
ikke systemet.
Beskæftigelsesfagligheden skal sættes i spil sammen med digitale redskaber, så den enkelte ledige kan
tilbydes indsatser der passer til forudsætninger og potentiale.
…
Det betyder at:
•
•
•
•
Digitale redskaber skal udforskes og anvendes i samspil med beskæftigelsesfagligheden for at
spare ressourcer.
Der skal være konstant fokus på fælles udvikling af beskæftigelsesfaglighed gennem
kompetenceudvikling og læringsforløb.
Der skal udvikles nye forløb og bygges videre på eksisterende, der fremmer den direkte eller
indirekte vej til Job og uddannelse.
Vi skal i højere grad anvende data til belysning af effekt og effektivitet i det daglige arbejde med
indsatserne.
Det kræver blandt andet:
•
•
Udvikling/investering i digitale værktøjer.
Investering i kompetenceudvikling. Med reformen afsættes en pulje på 100 mio. i 2027 og 2028 til
opkvalificering af medarbejdere og ledere i kommuner og A-kasser.
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
6
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Henvendelse af 21/8-25 fra Et bedre Nordfyn, om bekymring vedrørende Nordfyns Kommunes pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen
3059648_0007.png
6 En ny fortælling og fælles ambition
–
én indgang
Den nye beskæftigelsesindsats skal have et navn og en fortælling, der afspejler ambitionen: en ny
begyndelse for både systemet og den enkelte. Det skal være tydeligt, hvad Nordfyns Kommune vil med
beskæftigelsespolitikken
–
og hvordan borgerne er aktive medspillere på vejen mod job og uddannelse.
Der skal være én fælles og samlet indgang til beskæftigelsesindsatsen hvor den enkelte borger møder en
stærk faglighed og koordinering af indsatsen og hvor beskæftigelsesfagligheden sættes i spil på tværs af
målgrupper.
Det er det en vigtig forudsætning, at borgere i den ny beskæftigelsesindsats føler sig trygge og bliver mødt
med tillid, samtidig med, at der stilles krav og åbnes for muligheder og potentiale. Indsatsen skal være
målrettet, men også fortsat menneskelig og realistisk
HØRINGSVERSION, AUGUST 2025
7