Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3277
30. juni 2025
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vedlægger til jeres orientering udkast til ændring af barselsudligningsloven
(Forhøjelse af bidragssatsen til Barsel.dk).
Med lovforslaget forhøjes bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det pri-
vate arbejdsmarked fra 1.550 kr. til 2.200 kr. om året. Ændringen sker på baggrund
af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor arbejdsmar-
kedets parter er repræsenteret. Jeg kan oplyse, at bidraget til den største decentrale
barselsudligningsordning
–
DA Barsel
–
forhøjes til 2.100 fra 1. juli 2025.
Den markante stigning skyldes udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor sær-
ligt mænds anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refu-
sionssatsen som refusionsperioden er steget år som følge af udviklingen på
DA/FH-overenskomstområdet. Refusionsperioden forlænges således med endnu to
uger fra 40 til 42 uger fra den 1. juli 2025 som følge af OK25.
Den gode nyhed er, at flere arbejdsgivere har gavn af ordningen, men det har sam-
tidig sat ordningens likviditet under pres for første gang, siden ordningen blev etab-
leret i 2006.
Lovforslaget sendes i ekstern høring hen over sommerferien med frist den 21. au-
gust.
Jeg forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget i åbningsugen.
Høringsliste og høringsbrev for den eksterne høring er vedlagt til orientering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen