Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 261
Offentligt
3047236_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-2263
26. juni 2025
Kære udvalgsmedlemmer
Som beskæftigelsesminister fører jeg et overordnet tilsyn med, at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) udfører sit hverv i overensstemmelse
med lovgivningen. Jeg orienterer jer hermed om resultatet af tilsynet for regnskabs-
året 2024. Det vedlagte tilsynsbrev til bestyrelsen for AES er mit svar på det lov-
fastsatte tilsynsmateriale fra AES.
Tilsynsmaterialet for 2024 viser, at sagsbehandlingstiderne
særligt for sager om
erhvervsevnetab
og antallet af sager, der er over to år, fortsat er på et meget højt
niveau. Bestyrelsen for AES tilkendegiver, at afvikling af de ældste sager har været
lavere end forventet i 2024, og som jeg skriver i tilsynsbrevet, ser jeg på situatio-
nen med stor alvor. Derudover viser materialet, at sagsafviklingen er forbedret for
grønlandske arbejdsskadesager, men at sagsbehandlingstiderne stadig er høje for
disse sager og for private erstatningssager, hvilket jeg finder bekymrende.
Bestyrelsen beretter samtidigt, at AES i 2024 har afviklet det højeste antal sager i
flere år og nedbragt antallet af verserende sager betydeligt. Den forbedrede sagsaf-
vikling skyldes især rekruttering og omfattende oplæring af et stort antal medarbej-
dere samt afprøvning og udvikling af ny teknologi, der skal understøtte en mere ef-
fektiv sagsbehandling. Det er bestyrelsens forventning, at disse tiltag tilsammen vil
danne grundlag for en
”rekordhøj”
sagsafvikling i 2025. AES vil især fokusere på
afvikling af de ældste sager, erhvervsevnetabssager, erhvervssygdomssager og pri-
vate erstatningssager. Som jeg skriver i tilsynsbrevet, tager jeg dette til efterretning,
og jeg forventer samtidig, at AES fortsat vil fokusere på en endelig afvikling af de
sidste verserende Covid-19-sager.
Som beskæftigelsesminister ligger det mig meget på sinde, at borgere med en ar-
bejdsskade, der ofte befinder sig i en sårbar situation, ikke skal vente unødigt længe
på en afgørelse i deres sag. Derfor er det min forventning, at AES fortsat vil arbejde
målrettet med at nedbringe sagsbehandlingstiderne frem mod 2027, jf. arbejdsska-
deaftalen fra 2022.
Samtidig er jeg opmærksom på, at de aktuelle højesteretsdomme om nedre grænse
for erhvervsevnetab kan påvirke muligheden for at nå de politisk fastsatte sagsbe-
handlingsmål. Jeg vil derfor følge udviklingen tæt og med stor opmærksomhed, og
vil holde jer løbende opdateret i forhold hertil.
J.nr.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 261: Orientering om resultat af tilsyn for regnskabsåret 2024 for AES, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2