Foretræde i beskæftigelsesudvalget d. 2. oktober 2025, kl. 13:15
Hans Henrik Ockelmann har været læge siden 1985 og har de sidste 21 år været overlæge på en lukket,
retspsykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Målet er overordnet at tilstræbe, at patienterne rehabiliteres
så hurtigt som muligt.
Der er i dag lidt over 4000 retspsykiatriske patienter, hvoraf størstedelen behandles ambulant stort set som
andre psykiatriske patienter.
Lovforslaget estimerer, at den påtænkte inddragelse af overførselsindgang vil ramme 1600 patienter. I
stedet vil patienterne modtage et månedligt skattefrit beløb på kr. 1.725, -. Kommunerne får mulighed for at
støtte nogle af patienterne økonomisk i en periode med betaling af fx boligudgifter, børnepenge og hjælp til
sundhedsudgifter.
Det ser ud til, at det er sygehusvæsenet, der skal finansierer ”lommepengene” – i alt kr. 33 mio årligt.
Forslaget rammer ikke patienter, der dømmes til en kommunal særforanstaltning.
Ej heller ses patienter på Sikringsafdelingen, der er anbragt iht. et farlighedsdekret, at blive ramt.
Førtidspension udgør almindeligvis efter skat ca. kr. 15.500, - pr. måned.
Kontanthjælpsbeløbet efter skat ligger typisk mellem kr. 6.500, - og 10.500, - pr. måned.
Den retspsykiatriske behandling skal iagttage, at patienterne
•
•
•
•
•
følger deres behandling
afstår fra kriminalitet
undlader kriminalitetstruende adfærd som fx alkohol- eller stofmisbrug
har en passende, fast bolig
har en tilstrækkelig (lovlig) indtægt.
Straffelovens § 16, stk. 1: ”Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke…”
Straffelovens § 68: ”Hvis en tiltalt frifindes for straf … kan retten træffe bestemmelse om … psykiatrisk
behandling m.v. ... [Hvis dette] ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal
anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap …”
Retspsykiatrisk behandling består af en lægeligt og sundhedsfagligt funderet psykiatrisk behandling, der
under hensyn til retsfølelse og kriminalitetsforebyggelse søger at bedre patienternes funktionsniveau.
Patienterne skal være undergivet en foranstaltning så kort som muligt og statsadvokaturerne følger
udviklingen (især hvad angår risikoen for ny kriminalitet) ved årligt at indhente såkaldte kontrolerklæringer
om patientens tilstand og udvikling. En foranstaltning skal senest retsprøves efter fem år og derefter hvert
andet år.
Forslaget skønnes at forårsage en forlænget indlæggelsestid på �½-1 år. Behandlings- og anbringelsesdomme
varer i forvejen længere tid end tilsvarende straffedomme, og hvis man antager at indlæggelsestiden for
anbringelsesdomme er ca. fem år, taler vi om en årlig merudgift på ca. kr. 400 mio – dvs. næsten tre gange
så meget, som man regner med at spare!