København 12. maj 2025
Svar på
Social- og Boligministeriets svar vedrørende 'Vold som udtryksform' (VSU)
Baggrund:
Social- og Boligministeriet har i svar af 31. marts 2025 henvist til, at sociale tilbud kan vederlagsfrit henvende sig til VISO og
SPARK for rådgivning om forebyggelse og håndtering af vold. Dette notat skitserer, hvorfor disse tilbud ikke kan erstatte
Vold
som udtryksform,
og hvorfor en fortsat national indsats er nødvendig.
1. VSU er det eneste nationale program med specialiseret fokus på voldsforebyggelse i velfærdssektoren
•
VSU arbejder på tværs af fagområder, sektorer og forvaltningsniveauer med metoder til forebyggelse af vold og
trusler mod medarbejdere.
•
VSU kombinerer metodeudvikling, erfaringsopsamling, netværk og rådgivning og har siden 1992 opbygget unik viden
og praksisnær kapacitet.
2. VISO’s rådgivning er borgerorienteret –
ikke arbejdsmiljøspecialiseret
•
VISO yder rådgivning til sociale tilbud om borgere med komplekse behov
–
ikke systematisk støtte til arbejdsmiljø og
forebyggelse af vold mod medarbejdere.
•
Forebyggelse af vold indgår kun som led i den socialfaglige indsats over for borgeren
–
ikke som selvstændigt tema
med fokus på organisatorisk læring eller ledelsesunderstøttelse.
•
VISO tilbyder ikke længerevarende partnerskaber, metodeudvikling eller erfaringsopsamling på tværs af kommuner og
faggrupper.
3. SPARK arbejder bredt med psykisk arbejdsmiljø
–
ikke med vold som kerneområde
•
SPARK er et vigtigt tilbud til kommunale arbejdspladser, men dækker ikke regionale, selvejende eller private tilbud.
•
Vold og trusler kan indgå i forløbene, men SPARK har ikke specialiseret metodisk fokus på voldsforebyggelse,
systematiske refleksionsrum eller praksisnær udvikling af forebyggende beredskaber.
•
SPARK er ikke designet til at udvikle eller implementere nationale standarder eller lære på tværs af sektorer.
4. Kommercielle aktører tilbyder punktvise kurser
–
ikke strategisk voldsforebyggelse
•
Listen over kommercielle aktører viser stor metodepluralitet, men uden overordnet ansvar eller koordination.
•
Ingen af aktørerne tilbyder uvildig rådgivning, dokumentation af effekt eller langsigtede læringsfællesskaber.
•
Der mangler en national aktør med ansvar for at samle viden, udvikle metoder og skabe læring på tværs.
5. Uden VSU opstår et tomrum
–
nationalt og i praksis
•
Velfærdsarbejdspladserne mister en samarbejdspartner, der samler viden, skaber sammenhæng og udvikler praksis.
•
Medarbejdere risikerer, at voldsforebyggelse bliver lokalt, personafhængigt og fragmenteret.
•
Det svækker den fælles indsats for tryghed, trivsel og fastholdelse i de mest udsatte velfærdsfunktioner.
Anbefaling:
Bevillingen til
Vold som udtryksform
bør forlænges eller erstattes af en ny, flerårig finansiering, så viden,
metoder og nationale partnerskaber omkring voldsforebyggelse kan videreføres og udvikles.
SUS Socialt Udviklingscenter Nørre
Farimagsgade 13
1364 København K www.sus.dk