Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 254
Offentligt
3046490_0001.png
April 2025
Redegørelse om
behandling af
klagesager fra
Seniorpensions-
enheden 2024
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0002.png
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag luk-
ket
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-479-2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0003.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 FORORD
KAPITEL 2 SAMMENFATNING
Nøgletal 2024
Tal og Tendenser
4
5
6
7
KAPITEL 3 ANKESTYRELSENS SAGER OM
SENIORPENSION
Tilgang af sager
Afsluttede sager
8
8
8
KAPITEL 4 REALITETSBEHANDLEDE SAGER
OM SENIORPENSION
11
Udfaldet af realitetsbehandlede sager
Stadfæstelser
Hjemvisninger
Ændringer
Tendenser og udvikling i sagerne om seniorpension
11
13
19
27
30
KAPITEL 5 KRITIK AF FORMELLE FEJL I
SAGSBEHANDLINGEN
Kritik af formelle fejl i Seniorpensionsenhedens
sagsbehandling
Kritik fordelt på kritikemneord
31
31
32
BILAG 1 ANKESTYRELSENS
PRINCIPMEDDELELSE OM SENIORPENSION
36
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0004.png
4
KAPITEL 1
Forord
Seniorpension blev indført som en ny type pension pr. 1. ja-
nuar 2020.
Ved indførelsen af seniorpension blev Seniorpensionsenheden
oprettet som en ny myndighed og som en selvejende institution
under ATP. Seniorpensionsenheden har været den kompetente
myndighed på området siden 1. januar 2021.
Seniorpensionsenhedens afgørelser om retten til seniorpension
kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sagerne
behandles efter § 59 a i retssikkerhedsloven.
Efter § 10 i lov om Seniorpensionsenheden skal Ankestyrelsen
én gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i
Seniorpensionsenheden på baggrund af de sager, der indbringes
for Ankestyrelsen. Redegørelsen skal indeholde statistik, der kan
belyse kvaliteten af de indbragte sager og beskrive tendenser i
sagsbehandlingen.
Ifølge lovbemærkningerne
1
skal redegørelsen bl.a. indeholde
oplysninger om de overordnede tendenser i sagerne, en gen-
nemgang af udvalgte sager samt oversigter med statistik,
f.eks. over antal indkomne og afgjorte sager, udfaldet af de re-
alitetsbehandlede sager og eventuel kritik i sagerne, der kan
belyse karakteren af formelle og materielle sagsbehandlings-
fejl.
Redegørelsen afgives på baggrund af de sager, der indbringes
for og afsluttes af Ankestyrelsen som administrativ klagein-
stans i løbet af året.
Datagrundlaget i redegørelsen bygger på udtræk fra Ankesty-
relsens interne journalsystem på f.eks. journalnumre, afgørel-
seskoder og emneord.
Det er fjerde gang Ankestyrelsen udarbejder en årlige redegø-
relsen om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden.
Redegørelsen offentliggøres elektronisk på Ankestyrelsens
hjemmeside.
1
Forslag til Lov om Seniorpensionsenheden, 2019/1 LSF 184
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0005.png
5
KAPITEL 2
Sammenfatning
Redegørelsen handler om Ankestyrelsens behandling af klage-
sager om seniorpension fra Seniorpensionsenheden i 2024. Re-
degørelsen indeholder statistik over indkomne og behandlede sa-
ger om seniorpension.
Klagesagerne om seniorpension, der blev afgjort i 2024, er op-
gjort i forhold til, om sagerne har været realitetsbehandlet i An-
kestyrelsen eller f.eks. afvist på grund af overskridelse af klage-
fristen.
Redegørelsen har fokus på udfaldet af de realitetsbehandlede
sager, herunder særligt de sager, som Ankestyrelsen har om-
gjort, det vil sige hjemvist eller ændret. I den forbindelse be-
skriver vi også nogle af de konkrete sager.
Redegørelsen indeholder også en opgørelse over antallet af sa-
ger, hvor Ankestyrelsen har udtalt kritik af formelle sagsbe-
handlingsfejl - uanset om Seniorpensionsenhedens afgørelse
blev stadfæstet, hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. Det
fremgår af redegørelsen, hvilke kritikpunkter, der hovedsage-
ligt har været tale om i de enkelte sager, og hvordan kritikken
fordeler sig på de enkelte udfald af sagerne.
Derudover sammenligner vi i redegørelsen også nøgletallene
for 2024 med nøgletallene fra 2023. Vi ser på, om der er sket
en udvikling i Seniorpensionsenhedens behandling af sager om
seniorpension i 2024 i forhold til 2023.
Sammenligner man nøgletallene for 2024 med nøgletallene for
2023, er der et øget antal hjemvisninger og ændringer i 2024.
Størstedelen af disse omgørelser skyldes, at Ankestyrelsen har
modtaget nye væsentlige oplysninger under sagens behand-
ling. Derudover har en byretsdom fra april 2024 haft betydning
for vurderingen af borgerens arbejdsevne. I nogle af de påkla-
gede sager forelå dommen ikke på det tidspunkt, hvor Senior-
pensionsenheden traf afgørelse i sagerne. Enheden havde der-
for ikke mulighed for at inddrage byretsdommen i sagsbehand-
lingen. Herudover er en række sager omgjort af andre årsager,
f.eks. fordi oplysningsgrundlaget har været for utilstrækkeligt
til at kunne træffe afgørelse i sagen.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0006.png
6
NØGLETAL 2024
INDKOMNE SAGER:
Ankestyrelsen modtog i 2024 i alt 1.181 klagesager om
seniorpension.
AFSLUTTEDE SAGER:
Ankestyrelsen afsluttede i alt 1.242 sager om seniorpen-
sion.
1.138 af de i alt 1.242 afsluttede klagesager fra Senior-
pensionsenheden blev realitetsbehandlet, mens 104 sager,
svarende til 8,4 procent, blev afvist eller bortfaldt, f.eks.
fordi klagefristen var overskredet.
REALITETSBEHANDLEDE SAGER:
851 af de realitetsbehandlede sager fra Seniorpensions-
enheden blev stadfæstet, 241 blev hjemvist og 46 blev
ændret. Det giver en stadfæstelsesprocent på 74,8 og
en omgørelsesprocent på 25,2.
PÅTALE AF SAGSEBEHANDLINGSFEJL:
Der blev påtalt formelle sagsbehandlingsfejl i 170 af de
realitetsbehandlede sager svarende til 14,9 procent.
Fejlene fordelte sig på 51 af de stadfæstede sager, 76 af
de hjemviste sager, og 43 af de ændrede sager.
I 75 sager blev der udtalt kritik af, at Seniorpensionsen-
heden ikke havde overholdt sagsbehandlingsfristen på
seks måneder, hvoraf genvurderingsfristen på fire uger i
en ud af de 75 sager heller ikke var overholdt.
I 92 af sagerne blev der registreret kritik for et mangel-
fuldt oplysningsgrundlag, hvoraf der i 10 af sagerne
også blev registeret kritik for en mangelfuld begrun-
delse.
I yderligere syv sager blev der registreret kritik for be-
grundelsen.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0007.png
7
TAL OG TENDENSER
I 2024 modtog Ankestyrelsen 864 færre klagesager om senior-
pension fra Seniorpensionsenheden i forhold til i 2023. Ankesty-
relsen afsluttede 400 færre sager om seniorpension i 2024 sam-
menlignet med 2023.
Andelen af sager, hvor Ankestyrelsen stadfæstede Seniorpensi-
onsenhedens afgørelse, er faldet fra 94,6 procent i 2023 til 74,8
procent i 2024. Andelen af sager, hvor Ankestyrelsen har hjem-
vist eller ændret enhedens afgørelse, er dermed steget fra 5,4
procent i 2023 til 25,2 procent i 2024.
I 14,9 procent af sagerne i 2024 registrerede Ankestyrelsen kri-
tik af formelle sagsbehandlingsfejl mod 2,1 procent af sagerne i
2023. Det er således en stigning på 12,8 procentpoint i omfan-
get af sager med kritik af formelle sagsbehandlingsfejl fra 2023
til 2024.
Nøgletallene viser dermed både en stigning i omgørelsesprocen-
ten og en stigning i andelen af sager, hvor Ankestyrelsen regi-
strerede kritik af formelle sagsbehandlingsfejl.
PRAKSIS-
KOORDINERING
Ankestyrelsen har i 2024 holdt regelmæssige erfa-møder med
Seniorpensionsenheden, hvor vi bl.a. har drøftet generelle fag-
lige spørgsmål på området for seniorpension. Seniorpensionsen-
heden har også orienteret om den interne faglige praksiskoordi-
nering i enheden og om praktiske forhold, herunder samarbejdet
med bl.a. kommuner og interesseorganisationer.
Ankestyrelsen oplever fortsat et godt samarbejde med Senior-
pensionsenheden med en konstruktiv dialog om faglige og prak-
tiske spørgsmål. Seniorpensionsenheden er opmærksom på lø-
bende at justere praksis som følge af Ankestyrelsens afgørelser.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0008.png
8
KAPITEL 3
Ankestyrelsens sager om se-
niorpension
Kapitlet indeholder nøgletal over de klagesager om seniorpen-
sion, som Ankestyrelsen modtog og afsluttede i 2024.
Vi sammenligner også antallet af indkomne og afsluttede sager
i 2024 med de tilsvarende tal for 2023.
TILGANG AF SAGER
Ankestyrelsen modtog i 2024 i alt 1.181 klagesager om senior-
pension fra Seniorpensionsenheden.
Til sammenligning modtog vi i 2023 i alt 2.045 sager fra Seni-
orpensionsenheden.
Vi modtog således 864 færre sager fra Seniorpensionsenheden
i 2024 i forhold til antallet af indkomne sager om seniorpension
i 2023.
TABEL 3.1 – INDKOMNE SAGER DE SENESTE TO ÅR
År
2023
2024
Antal indkomne sager om senior-
pension
2.045
1.181
Note: Data trukket pr. 20. februar 2025. Sagerne er inddelt efter den dato Ankestyrelsen har modtaget klagen, for genoptagede sager
gælder genoptagelsesdatoen. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores
sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uover-
ensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
AFSLUTTEDE SAGER
I 2024 afsluttede Ankestyrelsen i alt 1.242 sager om senior-
pension.
I 2023 afsluttede vi 1.642 sager om seniorpension.
Ankestyrelsen afsluttede således 400 færre sager om seniorpen-
sion i 2024 i forhold til i 2023.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0009.png
9
TABEL 3.2 – AFGJORTE SAGER DE SENESTE TO ÅR
År
2023
2024
Antal afgjorte sager om seniorpen-
sion
1.642
1.242
Note: Data trukket pr. 20. februar 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af
vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Ud af de 1.242 klagesager om seniorpension, som Ankestyrel-
sen afsluttede i 2024, blev 1.138 sager realitetsbehandlet. Det
vil sige, at Ankestyrelsen i de 1.138 sager tog stilling til, om
Seniorpensionsenheden havde truffet en rigtig afgørelse efter
reglerne om seniorpension i lov om social pension.
De resterende 104 afsluttede sager om seniorpension blev ikke
realitetsbehandlet. Sagerne blev i stedet afvist eller bortfaldt.
Det skyldtes f.eks., at klagefristen på fire uger var overskre-
det, eller at borgeren havde tilbagekaldt sin klage over Senior-
pensionsenhedens oprindelige afgørelse.
REALITETSBEHANDLEDE OG AFVISTE SAGER
Ankestyrelsen opgør afsluttede sager i forhold til, om den
enkelte sag er blevet realitetsbehandlet, eller om sagen
er blevet afvist eller er bortfaldet.
At en sag er realitetsbehandlet betyder, at Ankestyrelsen
har foretaget en materiel vurdering af, om den afgørelse,
som førsteinstansen har truffet, er rigtig. Vi har altså set
på, om Seniorpensionsenhedens afgørelse om afslag på
seniorpension er rigtig ud fra reglerne om seniorpension i
lov om social pension.
Hvis Ankestyrelsen derimod har afvist en sag om senior-
pension, eller hvis en sag om seniorpension er bortfaldet,
så har vi ikke taget stilling til, om selve afslaget på seni-
orpension har været korrekt. Vi har altså ikke realitetsbe-
handlet sagen.
En sag bliver typisk afvist, hvis klagefristen på fire uger
ikke er overholdt. En sag kan endvidere bortfalde, hvis
borgeren meddeler, at denne trækker sin klage tilbage.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0010.png
10
TABEL 3.3 – AFSLUTTEDE SAGER OM SENIORPENSION I 2024
Afgjorte sager
Realitetsbehandlede sager
Afviste/Bortfaldne sager
I alt
Antal
1.138
104
1.242
Procent
91,6 %
8,4 %
100 %
Note: Data trukket pr. 20. februar 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af
vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0011.png
11
KAPITEL 4
Realitetsbehandlede sager om
seniorpension
Kapitlet indeholder nøgletal over udfaldet af de realitetsbe-
handlede sager om seniorpension i 2024. Det vil sige, om Seni-
orpensionsenhedens afgørelser er blevet stadfæstet, hjemvist
eller ændret.
Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udvalgte sager inden
for de enkelte udfald.
Vi sammenligner desuden nøgletallene for 2024 med 2023 og
beskriver udviklingen i sagerne om seniorpension fra 2023 til
2024.
De realitetsbehandlede sager om seniorpension handlede pri-
mært om vurderingen af, om borgerens arbejdsevne var varigt
nedsat til højst 15 timer om ugen i det seneste job. Derudover
handlede mange af sagerne om, hvorvidt borgeren opfyldte
betingelsen om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
En lille andel af sagerne handlede om henholdsvis tilkendelses-
tidspunktet for en bevilget seniorpension, hvilende seniorpen-
sion, Seniorpensionsenhedens afslag på genoptagelse og mål-
gruppen for seniorpension.
§
BETINGELSER FOR SENIORPENSION
2
Højst 6 år til folkepensionsalderen,
Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på
mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, og
Varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer i for-
hold til det seneste job.
UDFALDET AF REALITETSBEHANDLEDE SAGER
Ankestyrelsen stadfæstede 851 af de i alt 1.138 sager, som vi
realitetsbehandlede i 2024. Det giver en stadfæstelsesprocent
på 74,8.
2
Lov om social pension, § 26 a, stk. 1 og 2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0012.png
12
Af de i alt 1.138 realitetsbehandlede sager hjemviste Ankestyrel-
sen 241 sager, svarende til en hjemvisningsprocent på 21,2.
I 46 af de 1.138 realitetsbehandlede sager fra Seniorpensionsen-
heden ændrede Ankestyrelsen resultatet. Det svarer til en æn-
dringsprocent på 4.
TABEL 4.4 – UDFALDET AF REALITETSBEHANDLEDE SAGER I 2024
Antal
Stadfæstelse
Hjemvisning
Ændring
I alt
851
241
46
1.138
Procent
74,8 %
21,2 %
4%
100 %
Note: Data trukket pr. 20. februar 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af
vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Tabel 4.5. viser udviklingen i antallet af stadfæstede, hjemvi-
ste og ændrede sager fra 2023 til 2024.
Stadfæstelsesprocenten er faldet fra 94,6 procent i 2023 til
74,8 procent i 2024, og andelen af omgjorte sager er steget
fra 5,4 procent i 2023 til 25,2 procent i 2024.
Andelen af stadfæstede sager fra 2023 til 2024 er således fal-
det samtidig med, at der er en stigning i andelen af omgjorte
sager. Omgørelsesprocent i sager om seniorpension i 2024 er
væsentlig højere end i 2023.
TABEL 4.5 – UDFALDET AF REALITETSBEHANDLEDE SAGER DE SENESTE TO ÅR
Stadfæstelse
Antal
2023
2024
1.480
851
Procent
94,6 %
74,8 %
Hjemvisning
Antal
77
241
Procent
4,9 %
21,2 %
Ændring
Antal
7
46
Procent
0,5 %
4%
I alt
Antal
1.564
1.138
Note: Data trukket pr. 20. februar 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af
vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0013.png
13
STADFÆSTELSE, HJEMVISNING OG ÆNDRING
Når Ankestyrelsen
stadfæster
en afgørelse, bety-
der det, at Ankestyrelsen er enig i resultatet af
Seniorpensionsenhedens afgørelse.
Når Ankestyrelsen
hjemviser
en afgørelse til Se-
niorpensionsenheden, betyder det, at enhedens
afgørelse ophæves, og at enheden skal behandle
sagen igen og træffe en ny afgørelse.
Når Ankestyrelsen
ændrer
en afgørelse, betyder
det, at Ankestyrelsen ikke er enig i det resultat,
som Seniorpensionsenheden er kommet frem til
og sætter sin egen afgørelse i stedet.
STADFÆSTELSER
I 2024 stadfæstede Ankestyrelsen 74,8 procent af Seniorpensi-
onsenhedens afgørelser i de realitetsbehandlede sager om se-
niorpension.
De stadfæstede sager handlede primært om vurderingen af,
om borgerens arbejdsevne varigt var nedsat til højst 15 timer
om ugen. Derudover handlede mange af sagerne om, hvorvidt
borgeren opfyldte betingelsen om en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet (beskæftigelseskravet). En lille andel af de
stadfæstede sager handlede om henholdsvis tilkendelsestids-
punktet for en bevilget seniorpension, hvilende seniorpension,
Seniorpensionsenhedens afslag på genoptagelse og målgrup-
pen for seniorpension.
Beskæftigelseskravet
De sager, hvor Seniorpensionsenheden havde givet afslag på
seniorpension med henvisning til, at borgeren ikke opfyldte be-
skæftigelseskravet, omhandlede enten sager, hvor borgeren
havde under 20 års fuldtidsbeskæftigelse eller sager, hvor bor-
geren havde mellem 20 og 25 års fuldtidsbeskæftigelse.
I de sager, hvor Seniorpensionsenheden havde opgjort borge-
rens fuldtidsbeskæftigelse til under 20 år, skulle Ankestyrelsen
alene tage stilling til, om borgeren havde dokumenteret eller
sandsynliggjort yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet end
den af Seniorpensionsenheden opgjorte beskæftigelse.
Ved vurderingen af om hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet
var dokumenteret eller sandsynliggjort indgår f.eks. oplysnin-
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0014.png
14
ger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag for beskæftigelse, oplys-
ninger fra skattemyndighederne om arbejdsindkomst, ansæt-
telseskontrakter, lønsedler eller lignende oplysninger fra ar-
bejdsgivere herunder udenlandske arbejdsgivere og myndighe-
der
3
.
I forhold til selvstændig erhvervsdrivende indgår oplysninger
om f.eks. arten og omfanget af virksomheden, personlige ar-
bejdsopgaver og arbejdstid, ansat arbejdskraft, virksomhedens
omsætning, indtjening samt den årlige selvstændige erhvervs-
indtægt opgjort på grundlag af årsopgørelser fra SKAT
4
.
Ankestyrelsen offentliggjorde i december 2024 en principmed-
delelse – principmeddelelse 32-24 – om dokumentation eller
sandsynliggørelse af borgerens hidtidige tilknytning til arbejds-
markedet. Principmeddelelsen fastslår, at det både er perioden
for beskæftigelsen, og hvorvidt der er tale om fuldtidsbeskæf-
tigelse eller mindre, der skal dokumenteres eller sandsynliggø-
res i forbindelse med opgørelsen af antal år som fuldtidsbe-
skæftiget. Principmeddelelsen fastslår også, at Seniorpensions-
enheden skal foretage en konkret helhedsvurdering af sagens
oplysninger for at vurdere, om omfanget af tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet er dokumenteret eller sandsynliggjort.
I nogle af sagerne, hvor spørgsmålet om beskæftigelseskravet
blev behandlet, havde borgeren sendt oplysninger ind om
yderligere beskæftigelse end den beskæftigelse, som alene
fremgik af opgørelsen over indbetalte ATP bidrag på baggrund
af beskæftigelse. I andre sager havde borgeren oplyst om
yderligere beskæftigelse i Danmark eller i udlandet eller oplyst
om beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende, uden at
der var indsendt eller fremskaffet dokumentation herfor. I
nogle sager havde hverken Seniorpensionsenheden eller Anke-
styrelsen taget stilling til, om en anført beskæftigelsesperiode
var dokumenteret eller sandsynliggjort, da borgeren uanset
yderligere medregnet beskæftigelsestid ikke ville opnå en til-
knytning til arbejdsmarkedet på mindst 20 eller 25 års fuld-
tidsbeskæftigelse.
3
4
Bekendtgørelse om seniorpension, § 4
Bekendtgørelse om seniorpension, § 5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0015.png
15
EKSEMPEL PÅ STADFÆSTET SAG - UNDER 20 ÅRS
BESKÆFTIGELSE
Borgeren havde indbetalt ATP-bidrag svarende til 5,1 års
fuldtidsbeskæftigelse i perioden fra 1979 til 2022. Det
fremgik af ATP-opgørelsen, at borgeren i en del perioder
havde modtaget offentlig forsørgelse, som ikke medreg-
nes ved opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Borgeren havde i forbindelse med Seniorpensionsenhe-
dens partshøring oplyst om arbejde hos en arbejdsgiver i
over 10 år. Seniorpensionsenheden vejledte herefter bor-
geren om, at omfanget af hidtidig tilknytning til arbejds-
markedet skulle dokumenteres eller sandsynliggøres, og
at det kunne ske med udgangspunkt i fx ansættelseskon-
trakter, lønsedler eller lignende oplysninger fra arbejdsgi-
vere. Borgeren indsendte ikke yderligere oplysninger om
beskæftigelsen.
Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke opfyldte betin-
gelsen om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
svarende til sammenlagt mindst 20-25 års fuldtidsbeskæf-
tigelse. Der var ikke oplysninger i sagen, der kunne doku-
mentere eller sandsynliggøre yderligere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet end de perioder, der ifølge ATP-opgørelsen
samlet svarede til 5,1 års fuldtidsbeskæftigelse. Der var
således ikke oplysninger i sagen, der understøttede borge-
rens oplysninger om arbejde i et omfang, der lå ud over de
år, som allerede fremgik af ATP-opgørelsen fra pågæl-
dende arbejdsgiver, hvorfor Ankestyrelsen ikke kunne
lægge det til grund.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for, at Seniorpensions-
enheden skulle indhente indkomstoplysninger fra Skatte-
styrelsen, da der ikke ud fra sagens oplysninger var en for-
modning om, at det ville kunne føre til et andet resultat i
sagen. Borgeren manglede ca. 15 års fuldtidsbeskæftigelse
for at have mellem 20-25 års tilknytning til arbejdsmarke-
det, og uanset om der kunne medregnes yderligere 10 års
fuldtidsbeskæftigelse, ville borgeren således ikke samlet
set have mellem 20-25 års tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen stadfæstede derfor Seniorpensionsenhedens
afgørelse.
Hvis borgeren har en arbejdsmarkedstilknytning svarende til
20-25 års fuldtidsbeskæftigelse, kan betingelsen om en lang-
varig tilknytning til arbejdsmarkedet anses for opfyldt efter Se-
niorpensionsenhedens konkrete vurdering.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0016.png
16
I vurderingen indgår karakteren og omfanget af arbejdet i nu-
værende og tidligere arbejdsforhold. Der kan lægges vægt på
antal arbejdstimer, der oversteg mindstekravet på 27 timer
ugentligt for indbetaling af fuldt ATP-bidrag sammenholdt med
antal arbejdsår, og om borgerens helbredsforhold er påvirket
efter mange års tilknytning til arbejdsmarkedet
5
.
I nogle af de stadfæstede sager, hvor borgeren havde en hidti-
dig tilknytning til arbejdsmarkedet på mellem 20 og 25 års
fuldtidsbeskæftigelse tog Ankestyrelsen både stilling til, om der
var dokumenteret eller sandsynliggjort yderligere beskæfti-
gelse end den opgjorte, og til Seniorpensionsenhedens kon-
krete vurdering af, om betingelsen om en langvarig tilknytning
til arbejdsmarkedet kunne anses for at være opfyldt. Det vil
sige, den konkrete vurdering af, om det var karakteren af bor-
gerens tidligere arbejde, der havde nedslidt borgeren, eller om
borgerens helbredsforhold var påvirket efter mange års tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Andre sager handlede primært om den konkrete vurdering af,
om betingelsen om en langvarig tilknytning til arbejdsmarke-
det var opfyldt.
5
Bekendtgørelse om seniorpension, § 2, stk. 2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0017.png
17
EKSEMPEL PÅ STADFÆSTET SAG – MELLEM 20 OG
25 ÅRS BESKÆFTIGELSE
Borgeren havde samlet set en tilknytning til arbejdsmar-
kedet svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse på
baggrund af oplysningerne fra ATP-opgørelsen samt bor-
gerens oplysninger og dokumentation for beskæftigelse i
Polen og Tyskland.
Borgeren led af diabetes type 2 og venstresidig skulder-
neurit med mulig afklemningssyndrom. Det fremgik af
journalnotat fra Arbejds- og Miljømedicinsk Ambulato-
rium, at debut af venstresidige skuldersmerter var i star-
ten af marts 2022. Borgeren havde ikke skulderbela-
stende arbejde i Polen. I sit arbejdsliv havde borgeren
haft fysisk krævende arbejde i perioder med skulderbela-
stende arbejde, men det vurderes ikke, at omfanget af
skulderbelastende arbejde, specielt med relevant tids-
mæssig sammenhæng til debut med skuldersmerter,
havde et omfang, der begrundede mistanke om arbejds-
betinget lidelse.
Borgeren havde tidligere arbejdet som kontormedhjæl-
per, kontor- og laboratoriemedhjælper, bademester og
butiksmedhjælper i Polen og som kabelarbejder i Tysk-
land.
I Danmark havde borgeren tidligere arbejdet som fa-
briksmedarbejder med male- og slibeopgaver, betjening
af maskiner på fabrik og lager samt pakkeriarbejde. Der-
udover havde borgeren arbejdet som trailermontør.
Ud fra sagens oplysninger vurderede Seniorpensionsenhe-
den, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at
borgerens hidtidige beskæftigelse havde påvirket udviklin-
gen af venstresidig skulderneurit med mulig afklemnings-
syndrom. Enheden bemærkede, at borgeren ikke sås at
have været tilstrækkeligt eksponeret for særligt skulderbe-
lastet arbejde i en længere, sammenhængende årrække.
Det var derfor ikke arbejdets karakter, der havde nedslidt
borgeren.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Seni-
orpensionsenhedens konkrete vurdering af, at borgeren
ikke opfyldte betingelsen om en langvarig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0018.png
18
Vurdering af arbejdsevnen
Ankestyrelsen stadfæstede en stor del af de realitetsbehand-
lede sager om arbejdsevnevurderingen, hvor Seniorpensions-
enheden havde givet afslag på seniorpension med den begrun-
delse, at borgerens arbejdsevne ikke kunne anses for varigt
nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job,
fordi borgeren var helbredsmæssigt uafklaret.
Det indgår i vurderingen af, om arbejdsevnen er varigt nedsat,
om der er yderligere udrednings- og behandlingsmuligheder,
der kan bedre arbejdsevnen i større eller mindre omfang i for-
hold til det seneste job. Hvis der er relevante behandlingsmu-
ligheder, som kan forbedre arbejdsevnen i forhold til det sene-
ste job, kan det betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart vil
kunne anses for varigt nedsat.
I sagerne var der behov for yderligere udredning af helbredstil-
standen og/eller der var relevante behandlingsmuligheder,
som eventuelt kunne forbedre borgerens arbejdsevne i forhold
til det seneste job. Arbejdsevnen kunne derfor ikke anses for
varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det sene-
ste job på afgørelsestidspunktet.
Vurderingen af arbejdsevne sker ud fra en helhedsvurdering af
borgerens ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsfunktio-
nerne i det seneste job, men primært på baggrund af de hel-
bredsmæssige oplysninger. Andre oplysninger af betydning for
borgerens aktuelle arbejdsevne bliver også inddraget i vurde-
ringen
6
.
I andre sager var borgerens arbejdsevne varigt nedsat, men
ikke i et sådant omfang, at borgerens arbejdsevne var nedsat
til højst 15 timer om ugen i det seneste job.
Når en borger er i aktuel beskæftigelse over 15 timer om ugen
i det seneste job, er der en formodning for, at arbejdsevnen
ikke er nedsat til højst 15 timer om ugen. Formodningen kan
afkræftes ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor oplysnin-
ger om f.eks. omfanget af timetal, sygefravær, nedgang i ar-
bejdstid, ændring af arbejdsopgaver er relevante for vurderin-
gen af, om arbejdsevnen faktisk er nedsat til højst 15 timer
om ugen, selvom borgeren er ansat med et højere timetal end
15 timer om ugen.
6
Bekendtgørelse om seniorpension, § 3, stk. 4
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0019.png
19
I nogle af de stadfæstede sager var borgeren i aktuel beskæf-
tigelse over 15 timer om ugen i det seneste job, hvilket indgik
i den samlede helhedsvurdering af, om borgerens arbejdsevne
var varigt nedsat til højst 15 timer om ugen.
EKSEMPEL PÅ STADFÆSTET SAG – VURDERING AF
ARBEJDSEVNEN
Borgeren led af plexus neuritis (inflammation i nerve-
kompleks) og kroniske lænderygsmerter. En MR-scanning
af lænderyggen viste tegn på diskusfrembuling i niveau
L4-L5-Sl samt facetledsartrose i samme niveau. Borgeren
havde daglige smerter.
Det seneste job var som teknisk medarbejder. Arbejds-
opgaverne bestod i bestilling af håndværkere til de større
ting, håndtering af møbler, opsætning af tavler og prakti-
ske ting der skulle laves. Borgeren stod for koordinering
af opgaverne og fordeling af opgaverne f.eks. maling.
Derudover skulle borgeren slå græs, fælde træer, klippe
hæk, fjerne sne og salte fortov/veje. Borgeren havde
også maleropgaver, oprydningsopgaver og andet forefal-
dende arbejde.
Borgeren havde ikke været sygemeldt fra sit arbejde,
men havde nogle skånehensyn på arbejdspladsen.
Seniorpensionsenheden vurderede, at borgerens arbejds-
evne ikke varigt var nedsat til højst 15 timer om ugen i
det seneste job som teknisk medarbejder. Enheden lagde
vægt på, at borgeren aktuelt varetog sit arbejde 37 timer
om ugen på trods af sine helbredsmæssige udfordringer.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at til-
sidesætte Seniorpensionsenhedens skønsmæssige vurde-
ring af sagen, og borgeren havde derfor ikke ret til seni-
orpension. Ankestyrelsen stadfæstede sagen med henvis-
ning til Seniorpensionsenhedens begrundelse.
HJEMVISNINGER
Ankestyrelsen hjemviste 241 af de i alt 1.138 realitetsbehand-
lede sager i 2024. 185 ud af de 241 sager blev hjemvist, fordi
Ankestyrelsen under sagernes behandling havde modtaget nye
væsentlige oplysninger. I 2023 hjemviste Ankestyrelsen 77 af
de realitetsbehandlede sager, hvoraf vi havde modtaget nye
væsentlige oplysninger under sagernes behandling i 60 af sa-
gerne.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0020.png
20
De sager, som Ankestyrelsen hjemviste i 2024 fordelte sig
udelukkende på sager, der handlede om enten beskæftigelses-
kravet eller arbejdsevnevurderingen. Langt størstedelen af de
185 hjemviste sager, hvor der var modtaget nye væsentlige
oplysninger, handlede om arbejdsevnevurderingen.
Beskæftigelseskravet
Sager om beskæftigelseskravet udgjorde en mindre del af de
241 hjemviste sager.
I nogle af de hjemviste sager om beskæftigelseskravet modtog
Ankestyrelsen under sagernes behandling nye oplysninger om
borgerens beskæftigelse både i Danmark og i udlandet. Sa-
gerne blev hjemvist, så Seniorpensionsenheden kunne forholde
sig til de nye væsentlige oplysninger og foretage en ny vurde-
ring af omfanget af borgerens hidtidige tilknytning til arbejds-
markedet.
I andre af de hjemviste sager om beskæftigelseskravet vurde-
rede Ankestyrelsen, at sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst til
at vi kunne tage stilling til opgørelsen af omfanget af den hidti-
dige tilknytning til arbejdsmarkedet, eller at Seniorpensionsen-
heden ikke konkret havde forholdt sig til oplysningerne om
borgerens beskæftigelse.
I en enkelt sag vurderede Ankestyrelsen på baggrund af en
konkret helhedsvurdering, at det var sandsynliggjort, at borge-
ren havde været beskæftiget i udlandet. Sagen blev hjemvist,
så Seniorpensionsenheden kunne tage stilling til omfanget af
den sandsynliggjorte beskæftigelse og herefter vurdere, om
borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet samlet set
var mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse.
Ankestyrelsen hjemviste også nogle sager om opgørelsen af
hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af beskæfti-
gelse i selvstændig virksomhed. Flere af disse sager blev
hjemvist, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst og begrun-
det til, at vi kunne tage stilling til omfanget af borgernes be-
skæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende. Der manglede
f.eks. oplysninger om, hvordan overskuddet/underskuddet i
virksomheden var sammensat eller oplysninger om offentlige
forsørgelsesperioder. Nogle af sagerne blev hjemvist, da Seni-
orpensionsenheden ikke konkret havde forholdt sig til rele-
vante oplysninger i sagen f.eks. oplysninger om borgerens ar-
bejdstid i selvstændig virksomhed.
I en enkelt sag vurderede Ankestyrelsen, at Seniorpensionsen-
heden ikke havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt i forhold
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0021.png
21
til opgørelsen af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Se-
niorpensionsenheden havde medregnet yderligere beskæfti-
gelse end den fuldtidsbeskæftigelse, som fremgik af opgørel-
sen over indbetalte ATP-bidrag. Det fremgik dog ikke af be-
grundelsen, hvordan Seniorpensionsenheden havde bereg-
net/opgjort borgerens beskæftigelse for de pågældende år,
som var medtaget i den samlede opgørelse af hidtidig tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Seniorpensionsenheden skulle derfor
bl.a. nærmere redegøre for beregningen/opgørelsen af borge-
rens beskæftigelse for de enkelte år, hvor der blev medregnet
yderligere beskæftigelse end den, der var opgjort på baggrund
af oplysningerne fra ATP.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0022.png
22
EKSEMPEL PÅ HJEMVIST SAG – BESKÆFTIGELSES-
KRAVET
Borgeren havde i perioden fra 1995 til 1999 indbetalt til
ATP svarende til 1 års fuldtidsbeskæftigelse.
Borgeren havde drevet et enkeltmandsfirma, og ved op-
slag hos Skattestyrelsen havde borgeren haft følgende
overskud/underskud i virksomheden:
2000:
2001:
2002:
2003:
2004:
2005:
2006:
2007:
2008:
2009:
2010:
2011:
2012:
2013:
2014:
2015:
Overskud på 50.378 kr.
Overskud på 110.981 kr.
Overskud på 120.908 kr.
Overskud på 52.074 kr.
Overskud på 22.259 kr.
Overskud på 54.310 kr.
Overskud på 39.514 kr.
Overskud på 64.527 kr.
Underskud på 15.974 kr.
Underskud på 44.554 kr.
Underskud på 60.636 kr.
Underskud på 10.682 kr.
Underskud på 6.388 kr.
Underskud på 20.104 kr.
Overskud på 7.991 kr.
Overskud på 3.410 kr.
Borgeren havde indsendt årsopgørelser for årene 2016-
2021, hvor borgeren havde haft følgende overskud/un-
derskud i virksomheden:
2016:
2017:
2018:
2019:
2020:
2021:
Overskud på 9.478 kr. (før AM-bidrag)
Underskud på 95.271 kr.
Overskud på 42.355 kr. (før AM-bidrag)
Overskud på 33.965 kr. (før AM-bidrag)
Overskud på 52.098 kr. (før AM-bidrag)
Overskud på 78.564 kr. (før AM-bidrag)
Borgeren havde ifølge egne oplysninger arbejdet fuldtid
som cykelhandler gennem alle årene.
Seniorpensionsenheden vurderede, at det ikke var til-
strækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at borge-
ren havde været fuldtidsbeskæftiget som selvstændig er-
hvervsdrivende i årene. Enheden havde lagt vægt på, at
der var begrænset aktivitet i virksomheden gennem
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0023.png
23
samtlige år. Det var også indgået i Seniorpensionsenhe-
dens vurdering, at borgerens oplysninger om ugentlig ar-
bejdstid sammenholdt med indtægterne, ikke sandsynlig-
gjorde fuldtidsbeskæftigelse gennem hele perioden.
Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt
oplyst og begrundet til, at vi kunne tage stilling til om-
fanget af borgerens beskæftigelse som selvstændig er-
hvervsdrivende. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke
var oplysninger i sagen om, hvordan overskuddet/under-
skuddet var sammensat, det vil sige, hvad overskud-
det/underskuddet reelt var udtryk for herunder, hvordan
det skulle vurderes i forhold til beskæftigelse som fuldtid
eller deltid. Der blev også lagt vægt på, at Seniorpensi-
onsenheden ikke konkret havde forholdt sig til, hvilken
betydning det havde for vurderingen af, i hvilket omfang
tilknytning til arbejdsmarkedet som selvstændig er-
hvervsdrivende var sandsynliggjort eller dokumenteret,
at borgeren ifølge ATP-opgørelsen ikke havde modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i årene. Sagen blev derfor
hjemvist til fornyet behandling i Seniorpensionsenheden.
Ankestyrelsen vurderede i en af de hjemviste sager, at det var
sandsynliggjort, at borgeren havde været beskæftiget i udlan-
det herunder også, at det var sandsynliggjort, at der var tale
om fuldtidsbeskæftigelse i relation til reglerne om seniorpen-
sion. Når beskæftigelsesperioden blev medregnet i opgørelsen
af borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet var
denne sammenlagt over 25 års fuldtidsbeskæftigelse, og bor-
geren opfyldte derved beskæftigelseskravet. Vi kunne dog ikke
ud fra de foreliggende oplysninger afgøre, om borgeren opfyldte
de øvrige betingelser og havde ret til seniorpension. Sagen blev
derfor hjemvist. Ankestyrelsens afgørelse var derfor ikke en æn-
dring, selvom borgeren fik ret i sin klage over Seniorpensionsen-
hedens afgørelse om beskæftigelseskravet.
En enkelt hjemvist sag handlede alene om den skønsmæssige
vurdering af, om betingelsen om en langvarig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet var opfyldt, da borgeren havde en arbejdsmar-
kedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0024.png
24
EKSEMPEL PÅ HJEMVIST SAG – 20-25 ÅRS BE-
SKÆFTIGELSE
Seniorpensionsenheden havde opgjort, at borgeren sam-
let set havde 21,8 års tilknytning til arbejdsmarkedet.
Borgeren led af stressudløst depression og belastningsre-
aktion.
Borgeren havde tidligere arbejdet som; butiksassistent,
pædagogmedhjælper, husassistent, dagplejer, omsorgs-
hjælper, servicehjælper, biblioteksassistent, kundeser-
vicemedarbejder og rengøringsassistent.
Seniorpensionsenheden gav afslag på seniorpension,
fordi borgeren ikke opfyldte betingelsen om en langvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet. Enheden lagde bl.a. vægt
på, at der ikke var oplysninger om, at det arbejde, som
borgerens havde varetaget i sin beskæftigelsesperiode,
var af fysisk nedslidende eller psykisk belastende karak-
ter. Borgerens helbredsmæssige udfordringer skyldtes
ikke mange år på arbejdsmarkedet, men var derimod en
følge af andre forhold herunder private forhold med en
syg ægtefælle og børn med psykiske diagnoser. Senior-
pensionsenheden vurderede på den baggrund, at der
ikke var en sammenhæng mellem borgerens hidtidige ar-
bejde og de aktuelle helbredsmæssige udfordringer, og
at det derfor ikke var arbejdets karakter, der havde ned-
slidt borgeren.
Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt op-
lyst. Det fremgik af en journal fra psykiatrien i 2019, at
borgeren havde en belastningsreaktion på baggrund af
længerevarende belastninger både arbejdsrelateret og
familiemæssigt. Ankestyrelsen vurderede, at der mang-
lende lægelige oplysninger i sagen. Sagen blev derfor
hjemvist til Seniorpensionsenheden til fornyet behandling.
Vurdering af arbejdsevnen
Størstedelen af de 241 hjemviste sager handlede om vurderin-
gen af, om borgerens arbejdsevne var varigt nedsat til højst
15 timer om ugen i forhold til det seneste job.
I mange af sagerne havde Ankestyrelsen under sagernes be-
handling modtaget nye oplysninger. Ankestyrelsen vurderede,
at de nye oplysninger – enten i form af lægelige oplysninger
eller andre relevante oplysninger om borgerens forhold – ud-
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0025.png
25
gjorde en væsentlig del af Seniorpensionsenhedens beslut-
ningsgrundlag. De nye oplysninger kunne også give anledning
til, at der skulle indhentes yderligere oplysninger i sagerne.
Sagerne blev derfor hjemvist til fornyet behandling, og Senior-
pensionsenheden skulle herefter tage stilling til oplysningerne
og inddrage disse i enhedens konkrete helhedsvurdering af
borgerens arbejdsevne.
De helbredsmæssige oplysninger var i en del sager også util-
strækkelige i forhold til at kunne vurdere, om borgerens ar-
bejdsevne var varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i det
seneste job. I sagerne var der kun sparsomme lægelige oplys-
ninger om borgerens helbredstilstand. Der var også sager,
hvor Seniorpensionsenheden ikke konkret havde forholdt sig til
– eller nærmere undersøgt – relevante oplysninger i forhold til
den konkrete helhedsvurdering af borgerens arbejdsevne i det
seneste job. Sagerne blev derfor hjemvist, så Seniorpensions-
enheden kunne indhente og nærmere undersøge borgerens
helbredstilstand eller andre relevante oplysninger til brug for
vurderingen af arbejdsevnen i det seneste job. Ankestyrelsens
lægekonsulenter havde i forbindelse med sagsbehandlingen vej-
ledt om de lægefaglige spørgsmål i nogle af de sager, som blev
hjemvist på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.
Andre sager drejede sig om vurderingen af borgerens seneste
job af ca. 12 måneders varighed eller længere. I enkelte sager
vurderede Ankestyrelsen, at borgerens arbejdsevne skulle vur-
deres i forhold til et andet job end det, som Seniorpensionsen-
heden havde vurderet, var borgerens seneste job. Seniorpensi-
onsenheden skulle derfor nærmere undersøge og forholde sig
til borgerens helbredsmæssige begrænsninger og konkret vur-
dere arbejdsevnen ved at sammenholde beskrivelsen af ar-
bejdsfunktionerne i det seneste job med en helhedsorienteret
vurdering af arbejdsevnen. I andre sager kunne vi på det fore-
liggende grundlag ikke tage stilling til, hvad borgerens seneste
job i relation til reglerne om seniorpension var. Der manglede
således oplysninger i sagerne for at kunne identificere det se-
neste job.
Efter reglerne har borgeren ret til at afvise lægebehandling i
form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling
af tilsvarende indgribende karakter. I så fald kan det ikke til-
lægges betydning ved vurderingen af borgerens ret til senior-
pension. Enkelte sager blev hjemvist, da Seniorpensionsenheden
ikke konkret havde forholdt sig til borgerens tilkendegivelse af,
at borgeren ikke ønskede en operation. I en af sagerne havde
Ankestyrelsen også modtaget nye væsentlige oplysninger, som
Seniorpensionsenheden samtidig skulle forholde sig til.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0026.png
26
EKSEMPEL PÅ HJEMVIST SAG – VURDERING AF AR-
BEJDSEVNEN
Borgeren led bl.a. af lændesmerter og depression eller
psykisk overbelastning. Seniorpensionsenheden gav af-
slag på seniorpension, da det blev vurderet, at borgerens
arbejdsevne ikke var varigt nedsat til højst 15 timer om
ugen i forhold til det seneste job som pædagog.
Seniorpensionsenheden havde særligt lagt vægt på, at
borgeren aktuelt var i behandling for depression eller
overbelastning, og at borgeren var under yderligere ud-
redning i forhold til ryg- og bækkensmerter. På den bag-
grund vurderede Seniorpensionsenheden, at borgerens
tilstand på nuværende tidspunkt ikke kunne anses for at
være stationær, og at der med behandling i form af psy-
kologsamtaler samt eventuelt medicinsk behandling
måtte forventes en bedring af funktionsniveauet og der-
med arbejdsevnen. Borgeren indsendte yderligere hel-
bredsmæssige oplysninger i forbindelse med klagen. Se-
niorpensionsenheden fastholdte i genvurderingen, at der
forsat var behov for udredning i forhold til, om det kunne
være anden underliggende årsag til forværringen af de
psykiske gener og afklaring af, om der kunne være yder-
ligere behandlingsmuligheder, der kunne bedre borge-
rens aktuelle funktionsevne.
I forbindelse med Ankestyrelsens behandling af sagen ind-
sendte borgeren nye oplysninger i form af en psykiatrisk
vurdering og et arbejdsmedicinsk notat. Det fremgik bl.a.
heraf, at borgerens psykiske helbredstilstand forsat var
meget belastet, og at borgerens symptomer fandtes at
være fuldt foreneligt med udbrændthed. Der blev ikke pe-
get på udestående behandlingsmuligheder, der ville kunne
bedre borgerens funktionsevne.
Ankestyrelsen vurderede, at de nye oplysninger udgjorde
en væsentlig del af Seniorpensionsenhedens beslutnings-
grundlag, hvorfor enheden skulle tage stilling til sagen
igen. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling.
Seniorpensionsenheden skulle konkret forholde sig til de
nye oplysninger om borgerens helbredstilstand, og even-
tuelt nærmere undersøge denne. Seniorpensionsenheden
skulle dernæst foretage en konkret vurdering af borge-
rens arbejdsevne i forhold til det seneste job.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0027.png
27
ÆNDRINGER
I 2024 ændrede Ankestyrelsen 46 af de 1.138 realitetsbehand-
lede sager fra Seniorpensionsenheden. Ankestyrelsen ændrede
Seniorpensionsenhedens afgørelse i syv af de realitetsbehand-
lede sager i 2023.
De ændrede sager i 2024 handlede alene om vurderingen af bor-
gerens arbejdsevne og om hvilende seniorpension.
Ankestyrelsen modtog i april 2024 en byretsdom i den første
retssag på seniorpensionsområdet. Retssagen handlede om en
arbejdsevnevurdering, hvor retten efter en samlet vurdering
fandt det godtgjort, at borgerens reelle arbejdsevne varigt var
nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til borgerens sene-
ste job. Ankestyrelsens stadfæstelse af Seniorpensionsenhe-
dens afgørelse om afslag på seniorpension blev således tilside-
sat, da retten fandt, at der forelå et fornødent sikkert grundlag
herfor. Vi genoptog herefter den konkrete sag og anerkendte,
at borgerens arbejdsevne var varigt nedsat til højst 15 timer
om ugen i det seneste job og tilkendte borgeren seniorpension.
I den konkrete sag var der oplysninger fra borgerens egen
læge, der pegede på, at borgerens arbejdsevne var nedsat til
højst 15 timer om ugen. I dommen blev det bl.a. bemærket, at
Seniorpensionsenheden ikke havde fundet anledning til at ind-
drage klinisk funktion, ligesom Ankestyrelsen ikke havde be-
nyttet sig af bistand fra lægekonsulenter i den konkrete sag.
Rettens bemærkning medførte, at Ankestyrelsen øgede brugen
af lægefaglig vejledning fra lægekonsulenter i 2024.
I de fleste ændrede sager om arbejdsevnevurderingen havde
Seniorpensionsenheden vurderet, at der var yderligere udred-
nings- og behandlingsmuligheder for borgerens lidelser. I en-
kelte sager havde det indgået i Seniorpensionsenhedens vur-
dering af arbejdsevnen, at borgeren havde været i aktuel be-
skæftigelse.
Ankestyrelsens lægekonsulenter havde vejledt om de lægefag-
lige spørgsmål i 40 af de ændrede sager om arbejdsevnevur-
deringen. På baggrund af lægefaglige vurderinger af de hel-
bredsmæssige oplysninger i sagerne - sammenholdt med sa-
gernes øvrige oplysninger - vurderede vi ud fra en konkret hel-
hedsvurdering, at borgernes arbejdsevne varigt var nedsat til
højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job. I mange af
sagerne viste det sig, at der ikke var relevante udrednings- og
behandlingsmuligheder, som ville kunne forbedre borgernes
arbejdsevne i det seneste job. Ankestyrelsen ændrede enkelte
sager om vurderingen af borgernes arbejdsevne uden lægefag-
lig vejledning fra lægekonsulenter.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0028.png
28
En enkelt af de ændrede sager om seniorpension i 2024 hand-
lede om hvilende seniorpension. Seniorpensionsenheden havde
ikke vejledt borgeren tilstrækkeligt om muligheden for at an-
mode om at få gjort seniorpensionen hvilende. Ankestyrelsen
vurderede, at der var en vis sandsynlighed for, at borgeren uden
ugrundet ophold ville have anmodet Seniorpensionsenheden om
at få gjort seniorpensionen hvilende pr. 1. august 2023, hvis
borgeren havde været tilstrækkeligt vejledt i Seniorpensionsen-
hedens afgørelse af 17. juli 2023 om tilkendelse af seniorpen-
sion.
På baggrund af sagens karakter, herunder at Seniorpensionsen-
heden ikke skulle foretage en nærmere undersøgelse af, om bor-
geren opfyldte betingelserne for at få seniorpensionen gjort hvi-
lende, var det Ankestyrelsens vurdering, at Seniorpensionsenhe-
den ville kunne have truffet afgørelse om hvilende seniorpension
inden udgangen af juli måned. Ankestyrelsen fandt, at borgeren
skulle stilles som om, at Seniorpensionsenheden havde ydet
korrekt og fyldestgørende vejledning, hvorefter seniorpensio-
nen skulle have været gjort hvilende pr. 1. august 2023.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0029.png
29
EKSEMPEL PÅ ÆNDRET SAG – VURDERING AF AR-
BEJDSEVNEN
En borger led bl.a. af HIV, knogleskørhed samt kroniske
smerter i skuldre og fødder. Det fremgik af de helbreds-
mæssige oplysninger i sagen, at borgeren havde daglige
smerter i leddene, begge skuldre, fødderne og
ryg/nakke. Det primære symptom var udtalt træthed
både fysisk og psykisk. Der var tale om kroniske lidelser
uden behandlingsmuligheder og uden udsigt til bedring.
Borgerens seneste job var som syerske. Borgeren havde
været ansat i perioden fra april 2013 til april 2023, og i
de sidste år med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.
Seniorpensionsenheden vurderede, at borgerens arbejds-
evne ikke var varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i
det seneste job som syerske. Enheden lagde i afslaget
særligt vægt på, at borgeren havde været i stand til at
varetage det seneste job i 32 timer om ugen frem til af-
skedigelsen i april 2023 på trods af de helbredsmæssige
udfordringer, og at der lægeligt ikke var beskrevet en
væsentlig helbredsmæssig forværring siden afskedigel-
sen.
I forbindelse med klagen oplyste borgeren, at den reelle
ugentlige arbejdstid var langt under de 32 timer, og at
de seneste år var præget af en del fravær og mange af-
kortede arbejdsdage som følge af helbredsproblemer.
Sammen med klagen fremsendte borgeren en udtalelse
fra borgerens tidligere arbejdsgiver, hvoraf det bl.a.
fremgik, at arbejdsindsatsen i de senere år tiltagende var
præget af borgerens helbredsproblemer i form af smerter
i arme, skuldre, nakke, ryg samt ben m.m., og at borge-
ren flere gange om ugen måtte sendes hjem før arbejds-
dagen sluttede.
På baggrund af sagens lægelige oplysninger og lægefaglig
vejledning fra Ankestyrelsens lægekonsulent sammenholdt
med sagens øvrige oplysninger, vurderede Ankestyrelsen,
at borgerens arbejdsevne varigt var nedsat til højst 15 ti-
mer om ugen i forhold til det seneste job. Borgeren havde
derfor ret til seniorpension.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0030.png
30
TENDENSER OG UDVIKLING I SAGERNE OM SE-
NIORPENSION
Ankestyrelsen modtog i april 2024 dom i den første retssag på
seniorpensionsområdet. Dommen har haft betydning for Anke-
styrelsens sagsbehandling i sager om arbejdsevnevurderingen
i form af et øget brug af vejledning om lægefaglige spørgsmål
fra vores lægekonsulenter. Det har således medført, at Anke-
styrelsen i 2024 ændrede væsentligt flere sager om seniorpen-
sion sammenlignet med antallet af ændrede sager i 2023.
I 2024 hjemviste Ankestyrelsen også væsentligt flere sager i
forhold til i 2023. Langt størstedelen af de hjemviste sager
skyldtes, at der var indsendt nye oplysninger, som udgjorde en
væsentlig del af Seniorpensionsenhedens beslutningsgrundlag,
hvilket også var tilfældet i 2023. I 2024 blev der dog i øvrigt
også hjemvist flere sager end i 2023, og i nogle af disse hjem-
viste sager havde Ankestyrelsen fået vejledning om lægefag-
lige spørgsmål fra vores lægekonsulenter.
På baggrund af ovenstående har der været en stigning i omgø-
relsesprocenten i de realitetsbehandlede sager fra 5,4 i 2023
til 25,2 i 2025. Det har samtidig medført, at stadfæstelsespro-
centen er faldet fra 94,6 i 2023 til 74,8 i 2024.
Ankestyrelsen har efter modtagelse af dommen været i dialog
med Seniorpensionsenheden om sagsoplysningen i forhold til
de helbredsmæssige forhold f.eks. ved inddragelse af klinisk
funktion. Der er således en formodning for, at den øgede æn-
dringsprocent i 2024 er udtryk for en midlertidig tendens. Da
der fortsat verserer sager hos Ankestyrelsen, hvor Seniorpen-
sionsenheden har truffet afgørelse inden dommen, vil tenden-
sen også gøre sig gældende ind i 2025.
I 2024 har Ankestyrelsen kunnet stadfæste en del af sagerne
med en henvisning til Seniorpensionsenhedens begrundelse for
afgørelsen ligesom i 2023. Det har både været i sager om be-
skæftigelseskravet og i sager om arbejdsevnevurderingen. An-
kestyrelsen har også fået lægefaglig vejledning hos vores læ-
gekonsulenter i sager, som vi stadfæstede.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0031.png
31
KAPITEL 5
Kritik af formelle fejl i sagsbe-
handlingen
Kapitlet indeholder nøgletal over antallet af sager, hvor Anke-
styrelsen har udtalt kritik af formelle fejl i sagsbehandlingen
hos Seniorpensionsenheden. Kritikken er desuden opdelt på de
enkelte kritikemneord set over alle sager og også set i forhold til
udfaldet af den sag, der blev udtalt kritik i.
Vi sammenligner også omfanget af kritik af formelle fejl i sags-
behandlingen i 2024 med de tilsvarende tal for 2023.
KRITIK AF FORMELLE FEJL I SENIORPENSIONS-
ENHEDENS SAGSBEHANDLING
Ankestyrelsen udtalte kritik i 170 af de i alt 1.138 realitetsbe-
handlede sager fra Seniorpensionsenheden svarende til 14,9
procent. I de resterende 968 sager, svarende til 85,1 procent,
var der ikke grundlag for at påtale formelle fejl i Seniorpensions-
enhedens sagsbehandling.
TABEL 5.6 – KRITIK I REALITETSBEHANDLEDE SAGER 2024
Antal
Sager uden kritik
Sager med kritik
I alt realitetsbehandlede
968
170
1.138
Procent
85,1 %
14,9 %
100 %
Note: Data trukket pr. 2. april 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores
sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uover-
ensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Tabel 5.7. viser udviklingen fra 2023 til 2024 i antallet af sa-
ger, hvor Ankestyrelsen udtalte kritik.
Andelen af sager, hvor Ankestyrelsen udtalte kritik af formelle
sagsbehandlingsfejl er steget fra 2,1 procent i 2023 til 14,9
procent i 2024.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0032.png
32
TABEL 5.7 – KRITIK I 2023 OG 2024
Sager uden kritik
Antal
2023
2024
1.531
968
Procent
97,9 %
85,1 %
Antal
33
170
Sager med kritik
Procent
2,1 %
14,9 %
Note: Data trukket pr. 2. april 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores
sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uover-
ensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Af de 170 sager, hvor Ankestyrelsen udtalte kritik, var 51 af
sagerne stadfæstelser, 76 af sagerne var hjemvisninger og 43
af sagerne var ændringer.
Når Ankestyrelsen udtaler kritik af formelle fejl, men samtidig
vælger at stadfæste Seniorpensionsenhedens afgørelse, skyl-
des det, at den formelle fejl ikke har haft betydning for den
materielle vurdering af sagen, og/eller at Ankestyrelsen i sin
egen behandling af sagen har rettet op på den formelle sags-
behandlingsfejl.
TABEL 5.8 – KRITIK I 2024 OPGJORT PÅ SAGSUDFALD
Stadfæstelse
Antal
Sager uden kritik
Sager med kritik
I alt realitetsbe-
handlet
800
51
851
Procent
94 %
6%
100 %
Antal
165
76
241
Hjemvisning
Procent
68,5 %
31,5 %
100 %
Antal
3
43
46
Ændring
Procent
6,5 %
93,5 %
100 %
Note: Data trukket pr. 2. april 2025. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores
sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uover-
ensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
KRITIK FORDELT PÅ KRITIKEMNEORD
Når Ankestyrelsen registrerer en påtale af en formel sagsbe-
handlingsfejl, angiver vi samtidig, hvilken konkret sagsbehand-
lingsfejl, der er tale om. Vi har således en række kategorier,
som den konkrete fejl indplaceres i. En enkelt sag kan godt re-
gistreres med flere typer af formelle sagsbehandlingsfejl.
Ankestyrelsen udtalte kritik i 76 af de realitetsbehandlede sa-
ger for Seniorpensionsenhedens manglende overholdelse af
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0033.png
33
tidsfrister. Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om se-
niorpension senest seks måneder efter tidspunktet for modta-
gelsen af ansøgningen om seniorpension. I 75 af sagerne over-
holdte Seniorpensionsenheden ikke sagsbehandlingsfristen på
seks måneder. I en af disse sager havde Seniorpensionsenhe-
den heller ikke overholdt fristen på fire uger for at genvurdere
sagen. Seniorpensionsenheden blev i yderligere en sag kritiseret
for, at genvurderingsfristen på fire uger ikke var overholdt.
I 82 af de realitetsbehandlede sager blev der registreret kritik
af, at Seniorpensionsenheden ikke havde overholdt undersø-
gelsesprincippet. I disse sager var der tale om et mangelfuldt
oplysningsgrundlag. 40 af sagerne med denne registrerede kri-
tik blev ændret, og resten blev som følge af et mangelfuldt op-
lysningsgrundlag hjemvist. Derudover blev der registreret kri-
tik af, at Seniorpensionsenheden ikke havde overholdt under-
søgelsesprincippet i yderligere 10 hjemviste sager, hvor der i
disse sager også blev registreret kritik for en mangelfuld be-
grundelse. I syv af de hjemviste sager blev der alene registre-
ret kritik for en mangelfuld begrundelse.
En del af de realitetsbehandlede sager, hvor der blev registre-
ret kritik af undersøgelsesprincippet, havde sammenhæng med
den afsagte byretsdom fra april 2024, hvor Seniorpensionsen-
heden ikke i de påklagede sager har kunnet taget højde for
dommens resultat i forhold til oplysningerne om de helbreds-
mæssige forhold. Dommen har også betydet, at Ankestyrelsen
har været nødt til at gøre øget brug af lægefaglig vejledning
fra Ankestyrelsens lægekonsulenter i disse sager.
I en sag blev der registeret kritik for manglende akter, da Se-
niorpensionsenheden ikke havde medsendt alle relevante akter
ved oversendelse af sagen til Ankestyrelsen, og i en anden sag
blev der registreret kritik for manglende overholdelse af vej-
ledningspligten.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0034.png
34
TABEL 5.9 – KRITIK I 2024 FORDELT PÅ KRITIKEMNEORD UANSET SAGSUDFALD
Antal
Akter
Begrundelse
Tidsfrister
Undersøgelsesprincippet (officialprincip)
Vejledningspligt
I alt
1
17
76
92
1
187
Procent
0,6 %
10,0 %
44,7 %
54,1 %
0,6 %
109,4 %
Note: Data trukket pr. 2. april 2025. Procent viser andelen af sager som har modtaget den givne kritik. Én sag kan modtage flere ty-
per kritik, hvorfor procenterne summerer højere end 100. Vi understreger, at der er tale om data, sådan som de på nuværende
tidspunkt fremgår af vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i
data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0035.png
35
OVERSIGT OVER KRITIKEMNEORD
Ingen kritik
Der er ingen væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Akter
Alle akter er ikke indsendt.
Begrundelse
Afgørelsen er f.eks. ikke begrundet, utilstrækkeligt be-
grundet eller først begrundet i genvurderingen.
Genvurdering mangelfuld
Genvurderingen forholder sig f.eks. ikke i tilstrækkelig
grad til klagepunkterne.
Habilitet
Der er f.eks. ingen underskrift på afgørelsen.
Klagevejledning
Der er fejl i klagevejledningen.
Meddelelse
Afgørelsen er ikke meddelt borgeren.
Notatpligt
Der er ikke taget tilstrækkeligt notat af oplysninger af
betydning for sagen.
Partshøring
Borger er ikke blevet partshørt, inden afgørelsen er
truffet.
Partsrepræsentation
Hvis f.eks. afgørelsen eller genvurderingen ikke har væ-
ret sendt til partsrepræsentanten.
Tidsfrister
Hvis f.eks. genvurderingsfristen ikke har været over-
holdt.
Undersøgelsesprincippet
Sagen har ikke været tilstrækkeligt oplyst.
Vejledningspligt
Der er ikke givet en korrekt og fyldestgørende vejled-
ning.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 254: Orientering om redegørelse om behandling af klagesager fra Seniorpensionsenheden 2024, fra beskæftigelsesministeren
3046490_0036.png
36
BILAG 1
Ankestyrelsens principmedde-
lelse om seniorpension
Ankestyrelsen har i 2024 offentliggjort en principmeddelelse
om seniorpension.
Principmeddelelsen handler om dokumentation eller sandsynlig-
gørelse af ansøgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet
ved vurderingen af, om ansøgeren har en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet på sammenlagt mindst 20-25 års fuldtidsbe-
skæftigelse.
Principmeddelelsen fastslår, at det både er perioden for beskæf-
tigelsen, og hvorvidt der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller
mindre, der skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Seniorpen-
sionsenheden opgør som udgangspunkt ansøgerens tilknytning
til arbejdsmarkedet ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-bi-
drag som følge af beskæftigelse.
Hvis ansøgeren indsender oplysninger om beskæftigelse, skal
Seniorpensionsenheden vurdere, om oplysningerne dokumente-
rer eller sandsynliggør yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet
end den, der er opgjort ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-
bidrag. Hvis de indsendte oplysninger om beskæftigelse ikke i sig
selv er tilstrækkelige til at dokumentere eller sandsynliggøre om-
fanget af tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan det give anled-
ning til, at Seniorpensionsenheden skal oplyse sagen yderligere.
Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgeren om at skaffe de
nødvendige oplysninger. I så fald skal Seniorpensionsenheden
vejlede ansøgeren mere præcist om, hvilke oplysninger der skal
skaffes og evt. hvordan. Seniorpensionsenheden skal dog tage
stilling til, om enheden i den konkrete sag selv skal indhente op-
lysningerne. Seniorpensionsenheden kan ikke anmode ansøge-
ren om at skaffe oplysninger, som enheden selv er - eller burde
være - i besiddelse af.
Principmeddelelsen fastslår også, at Seniorpensionsenheden skal
foretage en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger for
at vurdere, om omfanget af tilknytningen til arbejdsmarkedet er
dokumenteret eller sandsynliggjort.
Ankestyrelsens principmeddelelse 32-24 om seniorpen-
sion og dokumentation eller sandsynliggørelse af tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet
Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen