Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt
3044255_0001.png
UDKAST
20/06-25
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del - Bilag 248
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pen-
sion og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie,
udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§1
I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 6. marts
2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1050 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1 a
ophæves.
2.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »EU-/EØS-land«: », på Færøerne, i Grøn-
land«, og i
§ 2, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »for personer fra et andet EU-/EØS-
land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til: »optjent i et andet
EU-/EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller Schweiz, for personer, der er
skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.
3.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »42.000 kr.« til: »53.893 kr. Fra 2029 udgør første
seniorpræmie et engangsbeløb på 63.071 kr.«.
4.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »25.000 kr.« til: »32.070 kr. Fra 2029 udgør anden
seniorpræmie et engangsbeløb på 37.415 kr.«.
§2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024 og § 11 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024, og senest ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. de-
cember 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14 a
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fornyelse af løbende
helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1 og 4, hvert år senest den 1. maj.«.
2.
Overskriften
før § 30,
§ 30, overskriften
før § 32 b,
§ 32 b
og
kapitel 4 c,
ophæves.
3.
I
§ 39, stk. 7,
ændres »6 måneder efter udgangen af januar« til: »den 31.
juli i udbetalingsåret«, og »pr. 1. januar« ændres til: »pr. 31. december det
foregående år«.
1
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0002.png
UDKAST
20/06-25
4.
I
§ 39 a, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
ændres »hver 1. januar« til: »i april«, og
efter »formue« indsættes: »pr. 31. december det foregående år«.
5.
I
§ 39 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue« til: »oplysninger om
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers aktuelle formue«
og i
§ 39 a, stk. 2,
ændres »og en eventuel ægtefælle eller samlever« til: »om
pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers aktuelle formue.«.
6.
§ 66, stk. 2, 4. pkt.,
og
§§ 68-69
ophæves.
7.
I
§ 72 d, stk. 1,
ændres »1. januar« til: »1. april«.
8.
I
§ 72 d, stk. 2, 1. pkt.,
efter »formue« indsættes: »pr. 31. december det
foregående år«, og i
§ 72 d, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »pr. 1. januar« til: »i april«.
9.
I
§ 72 d, stk. 6,
ændres »januar« til: »april«.
§3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret
ved § 6 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 9 i lov nr. 1655 af 30. december
2024 og § 10 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 18.
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fornyelse af løbende
helbredstillæg, jf. § 18. stk. 1 og 4, hvert år senest den 1. maj.«.
2.
Overskriften
før § 28,
§ 28, overskriften
før § 28 a og
§ 28 a
ophæves.
3.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
ændres »hver 1. januar« til: »i april«, og
efter »formue« indsættes: »pr. 31. december det foregående år«.
§4
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. septem-
ber 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 1703 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 13
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0003.png
UDKAST
20/06-25
»Stk. 7.
Fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, har uanset stk. 1 efter anmodning ret til at benytte Ud-
betaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløs-
ning.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
§5
I lov nr. 869 om Seniorpensionsenheden, som ændret ved § 2 i lov nr. 2190
af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere, har uanset § 5, stk. 1, efter anmodning ret til at benytte
Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjenings-
løsning.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr.
1655 af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 13
i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 41, stk. 8,
ophæves.
2.
§ 48, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
3.
I
§ 48, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i
stk. 10,
der
bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8«
ændres til: »stk. 7«, i
stk. 11,
der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«,
i
stk. 12, 1
og
2. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., ændres 4 steder »stk.
8« til: »stk. 7«, i
stk. 12, 3. pkt.,
der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«, i
stk. 12, 4. pkt.,
der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9,
nr. 2« til: »stk. 8, nr. 2«, og i stk.
12, 5. pkt.,
der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 7«.
4.
49, stk. 8,
ophæves.
5.
I
§ 49, stk. 3, nr. 3,
ændres », eller« til: ».«
3
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0004.png
UDKAST
20/06-25
6.
§ 49, stk. 3, nr. 4,
ophæves.
7.
§ 50
ophæves.
8.
I
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en mid-
lertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.
9.
I
§ 53, stk. 15, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til:
»stk.
3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.
10.
I
§ 53, stk. 17, nr. 4,
ændres », eller« til: ».«
11.
§ 53, stk. 17, nr. 5,
ophæves.
12.
§ 53, stk. 20-26,
ophæves.
13.
I
§ 55, stk. 4, nr. 1,
udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en ar-
bejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2022«.
14.
I
§ 55, stk. 5, nr. 3,
ændres », og« til: ».«
15.
§ 55, stk. 5, nr. 4,
ophæves.
16.
§ 55, stk. 7
og
8,
ophæves.
17.
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i
4. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres
»stk. 1, 2 og 8« til: »stk. 1 og 2«.
18.
§ 56 a, stk. 9
og
10,
ophæves.
19.
§ 57, stk. 6-9,
ophæves.
20.
§ 58, stk. 1, nr. 3,
formuleres således:
»3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og ind-
tægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller §
55.«
21.
§ 60, stk. 9
og
10,
ophæves.
22.
§ 62 c
ophæves.
23.
I
§ 63, stk. 1, nr. 5,
ændres », eller« til: ».«
24.
§ 63, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
4
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0005.png
UDKAST
20/06-25
25.
§ 73, stk. 10
og
11,
ophæves.
26.
§ 74
affattes således:
Ȥ 74.
Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.«
27.
I
§ 74 a, stk. 1, nr. 2
og
3,
ændres »stk. 2-6« til: » stk. 2-4«, i
nr. 4,
ændres »stk. 8-11« til: »stk. 6-9«, og i
nr. 5,
ændres »stk. 3, 4, 8 og 9« til:
»2, 6 og 7«.
28.
§ 74 a, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.
29.
I
§ 74 a, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2.
pkt.« til: »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i
stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 2-4« til: »stk. 2«, i
stk. 9, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to
steder »stk. 8« til: »stk. 6«,
stk. 11, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves,
og i
stk. 12,
der bliver stk. 10, ændres »stk. 5.« til: »stk. 3«.
30.
I
§ 74 c, stk. 1, 1 pkt.,
ændres », ledighed eller delpension« til: »eller
ledighed«.
31.
I
§ 74 c, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.
32.
§ 74 c, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
33.
I
§ 74 c, stk. 6,
der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til ef-
terløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.
34.
I
§ 74 e, stk. 1,
udgår », jf. dog stk. 6«.
35.
§ 74 e, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
36.
§ 74 i, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
37.
I
§ 74 j, stk. 1,
ændres »stk. 2-13« til: »stk. 2-10«, i
stk. 2,
ændres »stk.
3-13« til: »stk. 3-10«, i
stk. 6, 3. pkt.,
udgår », jf. dog stk. stk. 10 og 12«, i
stk. 7, 2. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og i
stk. 8
udgår 5. pkt.«
38.
§ 74 j, stk. 10-12,
ophæves.
5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0006.png
UDKAST
20/06-25
Stk. 13-14 bliver herefter stk. 10-11.
39.
I
§ 74, j, stk. 13,
der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæfti-
gelse efter stk. 12«.
40.
I
§ 74 k, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-9«.
41.
I
§ 74 l, stk. 1
og
2,
udgår »stk. 3,«.
42.
§ 74 l, stk. 3-9,
ophæves.
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 3-10.
43.
I
§ 74 l, stk. 10,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og »stk.
11 og 12« ændres til: »stk. 4 og 5«, i
stk. 13,
der bliver stk. 6, ændres »stk.
8« til: »stk. 6«, og i
stk. 14,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til: »stk.
3-5«.
44.
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 8, ophæves.
Stk. 16 og 17, der bliver stk. 9 og 10, bliver herefter stk. 8 og 9.
45.
I
§ 74 l, stk. 16, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1 og 2«, og
stk. 16, 2. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.
46.
I
§ 74 l, stk. 17,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14 til: »stk. 3-7«.
47.
I
§ 74 l
indsættes efter stk. 17, der bliver stk. 9, som stk. 10:
»Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af
finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i regule-
ringen efter stk. 8.«
48.
I
74 m, stk. 1,
ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til: »stk.
3«.
49.
§ 74 m, stk. 3-6,
ophæves.
Stk. 7-19 bliver herefter stk. 3-15.
50.
I
§ 74 m, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til:
»stk. 2«, og i
stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1 og 2«.
51.
§ 74 m, stk. 9,
der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 10-19, der bliver stk. 6-15, bliver herefter til stk. 5-14.
52.
I
§ 74 m, stk. 10,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, i
stk. 12,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 10« til: »stk. 5«, og »stk. 1-6« ændres til: »stk.
6
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0007.png
UDKAST
20/06-25
1 og 2«, i stk.
16, 1. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til:
»stk. 1-9«, i
stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres to steder »stk.
16« til: »stk. 11«, i
stk. 18,
der bliver stk. 13, ændres »stk. 16 og 17« til:
»stk. 11 og 12«, og i
stk. 19,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-13« til: »stk.
1-8«.
53.
I
§ 75, stk. 3,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3.«.
54.
§ 84, stk. 11-12,
ophæves.
§7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 og, § 10 i lov nr. 452 af 20.
april 2022, og § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 1 a
affattes således:
»1 a.
Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.«
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a-b«.
3.
§ 2 a, stk. 1
og
2,
ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 1-6.
4.
I
§ 2 a, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2.
pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i
stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk.
5, nr. 2» til: »§ 77, stk. 6, nr. 2», i
stk.
6 og
stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 4 og
stk. 5, 1. pkt., ændres», stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i
stk. 8,
der bliver stk.
6, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
5.
Efter § 2 a indsættes:
Ȥ 2 b.
Personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til
et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som
ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overens-
stemmelse med § 4, kan med tilbagevirkende kraft fra visitationstidspunktet
til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive til-
meldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af
anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen sker uden indbetaling
af fleksydelsesbidrag.«
6.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes efter »fleksydelse«: », jf. dog § 2 b«.
7.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til: »§ 2 a, stk. 3 og 4, og
§ 2 b«.
8.
I
§ 17, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0008.png
UDKAST
20/06-25
9.
§ 17, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 2-9.
10.
I
§ 17, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og 4«, og i
2. pkt.
ændres »stk. 11« til:
»stk. 9«.
11.
I
§ 17, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til:
»stk. 4 og 9«, i
stk. 7,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«, i
stk.
8, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.
12.
§ 17, stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.
13.
I
§ 17, stk. 10,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.
14.
I
§ 17
indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 9, som
stk. 10:
»Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af
finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i regule-
ringen efter stk. 6.«
15.
I
§ 18, stk. 5, 3. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 11«, i
stk. 6, 2. pkt.,
udgår », jf.
dog stk. 12«, og i
stk. 9, 1.
og
2. pkt.,
udgår »og 11«.
16.
§ 18, stk. 11-13,
ophæves.
Stk. 14 bliver herefter stk. 11.
17.
I
§ 28, stk. 2,
udgår »delpension,«.
18.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.«
§8
Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension ophæves.
§9
Lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af midler-
tidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 ophæves.
§ 10
Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse ophæves.
§ 11
8
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0009.png
UDKAST
20/06-25
I lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre
love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaf-
felse af en helligdag) foretages følgende ændring:
1.
§ 1, nr. 5,
og
§ 2, nr. 2,
ophæves.
§ 12
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2025, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4 og § 5, § 6, nr. 1-25, 53 og 54, og § 10,
træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3.
§ 6, nr. 26-52, § 7, § 8 og § 11, træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 4.
§ 6, nr. 45 og 47, § 7, nr. 12 og 14 og § 11 har virkning for finans-
året 2027.
Stk. 5.
Ved ikrafttræden af § 7, nr. 2, 5-7 og 18, ophæves tekstanmærkning
nr. 173 til § 17 i Finansloven for 2025.
§ 13
Overgangsbestemmelser
Stk. 1.
For personer, som modtager helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4,
træffer kommunalbestyrelsen i december 2025 afgørelse om helbredstillæg
med gyldighed til den 30. april 2026 på baggrund af Udbetaling Danmarks
seneste afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers likvide formue efter §§ 14 b og c og den personlige tillægs-
procent efter § 31, stk. 2, jf. § 14 a, stk. 6.
9
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0010.png
UDKAST
20/06-25
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie, optjening af
løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland
og på Færøerne og ophævelse af forældet covid-19 be-
stemmelse om midlertidig nedsættelse af beskæftigelses-
kravet
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Flytte udbetalingstidspunkt for den supplerende pensi-
onsydelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Lovforslagets øvrige ændringer
Lovmæssig opfølgning på aktstykke nr. 58 af 7. decem-
ber 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024 og tekst-
anmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025
Krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Udbetaling Danmarks opkrævning af fleksydelsesbidrag
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. vedrørende covid-19 situationen og op-
hævelse af uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. samt uaktuelle regler om fleks-
ydelse i lov om fleksydelse vedrørende indfasning af den
tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og forhøjelse
af efterløns- og fleksydelsesalderen samt ophævelse af
lov om delpension m.v.
Gældende ret
10
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.1.1.
2.4.1.1.1.
2.4.1.1.2.
2.4.1.2.
2.4.1.2.1.
2.4.1.2.2.
2.4.1.3.
2.4.1.3.1.
2.4.1.3.2.
2.4.2.
2.4.2.1.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0011.png
UDKAST
20/06-25
2.4.2.2.
2.4.3.
2.4.3.1.
2.4.3.2.
2.4.4.
2.4.4.1.
2.4.4.2.
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Ophævelse af uaktuelle regler i lov om adgang til iværk-
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndte-
ringen af covid-19
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Ophævelse af uaktuelle regler i lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v. som led i håndteringen af co-
vid-19 og flygtninge fra Ukraine
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie og optjening af
løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland
og på Færøerne
Flytte udbetalingstidspunktet for den supplerende pensi-
onsydelse
Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Lovforslagets øvrige ændringer
Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder to hovedelementer. Lovforslaget udmønter dels en
politisk aftale om forhøjelse af seniorpræmien. Dernæst flyttes udbetalings-
tidspunktet for ældrecheck, og der gennemføres anden regelforenkling. Lov-
forslaget indeholder desuden et tredje element med en række tekniske æn-
dringer.
Det første hovedelement i lovforslaget om forhøjelsen af den skattefri seni-
orpræmie er en udmøntning af et delelement fra den politiske aftale,
Aftale
om Reform af personskat (2023)
indgået af regeringen med Danmarksde-
11
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0012.png
UDKAST
20/06-25
mokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borger-
lige. Det indebærer en forhøjelse af både første års og anden års seniorpræ-
mie i 2026 og igen i 2029.
Det indebærer en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie i både seniorpræ-
miens første år på ca. 14.540 kr. i alt og andet år på ca. 8.553 kr. i alt (2025-
niveau).
For at mindske grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, foreslås det
desuden med lovforslaget, at løntimer og timer som følge af omregning af
overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der er optjent i Grønland eller
på Færøerne, også skal kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelses-
kravet i forbindelse med en ansøgning om seniorpræmie. Dette kan gøre det
muligt for borgere i Danmark at tage arbejde i Grønland og på Færøerne, og
fortsat kunne optjene ret til seniorpræmien, såfremt personen opfylder be-
tingelserne herfor På den måde sidestilles arbejde i disse dele af Riget med
EU-landene.
Det andet hovedelement i lovforslaget er forslag om at gennemføre to regel-
forenklingsforslag som led i samarbejdsprogrammet fra ØA24.
Det foreslåsat anvende nyere formueoplysninger fra skattemyndighederne
til brug for udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Det
vil kun kunne lade sig gøre, ved at flytte den årlige opgørelse af likvid for-
mue og udbetaling af ældrechecken fra januar til april. Derved kan opgørelse
af formue ske på baggrund af årsopgørelsen fra seneste år, og således kan
afgørelse om ret til ældrecheck træffes ud fra mere aktuelle formueoplys-
ninger. Det vil være en forenkling for borgerne, der i mindre omfang vil
opleve efterbetaling eller tilbagebetaling, ligesom det også er en administra-
tiv forenkling. For helbredstillægget medfører forslaget, at kommunerne vil
skulle træffe afgørelse om forlængelse af et tilkendt løbende helbredstillæg
op til den 1. maj i stedet for den 1. januar, som det er i dag efter gældende
regler.
Derudover foreslås endnu et regelforenklingsforslag, som består i at for-
enkle administrationen for undtagelse fra krav om digital selvbetjening.
Der er i dag en særlig arbejdsdeling mellem Udbetaling Danmark og kom-
munerne, hvor kommunerne bl.a. vejleder og hjælper fremmødte borgere
med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Dan-
marks sagsområder. Det er derfor kommunerne, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en person kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks sagsområder.
Som følge af nye regler om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening,
som blev indført ved lov nr. 603 af 31. maj 2023, foreslås det at forenkle
reglerne for undtagelse fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Dan-
marks myndighedsområde, så personer, der i forvejen er fritaget fra digital
post, har ret til at blive undtaget fra digital selvbetjening i Udbetaling Dan-
mark uden at blive henvist til afgørelse herom i kommunen.
12
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0013.png
UDKAST
20/06-25
Lovforslaget indeholder desuden et tredje element med seks ændringer af
teknisk karakter.
Den første ændring indebærer at personer, som er visiteret til et fleksjob,
automatisk vil blive tilmeldt fleksydelsesordningen for dermed at opnå ret
til at modtage fleksydelse fra fleksydelsesalderen med henblik på fuld eller
delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Retten er blandt andet betinget
af, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag i et vist antal år. Ordningen
administreres af Udbetaling Danmark.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret en fejl i det
system, der understøtter videregivelsen af oplysninger til Udbetaling Dan-
mark om fleksjobvisiterede. Fejlen vedrører leverancer af data til Udbeta-
ling Danmark om fleksjobvisiterede i perioden 2015-2022.
Fejlen betyder, at de berørte personer ikke er blevet tilmeldt og informeret
om deres mulighed for at indbetale
–
og senere overgå
–
til fleksydelse.
Fejlen er blevet rettet på baggrund af aktstykke 58 af 7. december 2023,
aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finans-
loven for 2025.
Det foreslås, at lovforslaget gennemfører den lovmæssige opfølgning på
aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024
og tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025.
Den anden ændring indebærer ophævelse af en række uaktuelle regler om
dagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende covid-19 situ-
ationen og uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. samt uaktuelle regler om fleksydelse i lov om fleksydelse vedrørende
indfasning af den tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og forhøjelse
af efterløns- og fleksydelsesalderen. Bestemmelserne anvendes ikke læn-
gere.
Den tredje ændring indebærer, at lov nr. 1336 af 11. september 2020 om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndterin-
gen af covid-19 ophæves, da ordningen ikke længere har nogen betydning,
fordi den sidste person har forladt ordningen senest den 30. juni 2022.
Den fjerde ændring en ophævelse af uaktuelle bestemmelser i lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. vedr. covid-19 situationen og regler om, at pensionister
i 2022 kunne arbejde i velfærdssektorer med opgaver rettet mod fordrevne
ukrainere uden at få pensionen nedsat med indtægter herfra. Bestemmel-
serne anvendes ikke længere.
Den femte ændring indebærer, at det foreslås at lov om delpension, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015, ophæves, da ordningen er
udfaset ved udgangen af 2025.
13
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0014.png
UDKAST
20/06-25
Endeligt indeholder den sjette ændring en ophævelse af § 1 a, i lov om en
skattefri seniorpræmie vedr. en midlertidig nedsættelse af beskæftigelses-
kravet for optjening af ret til seniorpræmie, som følge af covid-19. Det skyl-
des, at bestemmelsen vedrører en særregel, der var gældende for en afgræn-
set periode, der nu er passeret, og at bestemmelsen derfor ikke længere an-
vendes.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie, optjening af lønti-
mer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland og på Færø-
erne og ophævelse af forældet covid-19 bestemmelse om midlerti-
dig nedsættelse af beskæftigelseskravet
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie udbetales den skattefrie senior-
præmie til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er
født den 1. januar 1954 eller senere. Seniorpræmien udbetales i det første og
andet år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 2-3, at retten til seniorpræmie er betinget af,
at personen i det første og andet år efter opnåelsen af folkepensionsalderen
skal have haft mindst 1.560 løntimer pr. år. Opgørelsen begynder fra det
tidspunkt, personen opnår folkepensionsalderen.
Der gælder endvidere et lønkrav, hvor den gennemsnitlige månedlige time-
løn skal være mindst 136,81 kr. (2024-niveau) og 142,15 kr. (2025-niveau).
Seniorpræmien udbetales automatisk af Udbetaling Danmark, hvis personen
opfylder betingelserne herfor, dog med undtagelse af visse persongrupper,
f.eks. selvstændige, som skal ansøge om seniorpræmien. Det skyldes, at se-
niorpræmie til selvstændige bl.a. udbetales på baggrund af oplysninger om
virksomheden på det tidspunkt, hvor oplysningerne fremgår af årsopgørel-
sen.
Det følger af lovens § 3, at den første seniorpræmie udgør et engangsbeløb
på 48.555 kr. (2025-niveau), hvis personen har opfyldt beskæftigelseskravet
på mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter tidspunktet
for opnåelse af folkepensionsalderen, og den anden seniorpræmie udgør et
engangsbeløb på 28.902 kr. (2025-niveau), hvis personen har haft 1.560 løn-
timer inden for en periode fra den 13. til den 24. måned efter tidspunktet for
opnåelsen af folkepensionsalderen.
Seniorpræmien er skattefri og medfører ikke fradrag i ydelser efter anden
lovgivning. Derudover reguleres seniorpræmien en gang årligt, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i Danmark, men
også løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, jf. § 2,
14
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0015.png
UDKAST
20/06-25
stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie. Det er en betingelse for at med-
regne sådanne timer, at personen enten er fuldt skattepligtig i Danmark ved
udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder,
eller at personen er omfattet af reglerne om grænsegængere i kildeskattelo-
vens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af den nævnte periode.
Det betyder, at både fuldt skattepligtige personer, øresundspendlere og
pendlere bosat i Tyskland kan medregne beskæftigelse i et andet EU/EØS-
land eller Schweiz.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 859 af 16. juni 2022 om
en skattefri seniorpræmie fastsat regler om medregning af arbejde og ind-
komst for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skatte-
pligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 3, i lov om social pension. Beskæftigelse i
et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvor der ikke sker indberetning af ind-
komst og løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, medregnes til
opfyldelse beskæftigelseskravet, hvis personen fremlægger dokumentation
herfor, jf. bekendtgørelsens § 11. Det er tidspunktet for beskæftigelsens ud-
førelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen kan indgå i opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
En person, som ønsker at medregne løntimer eller overskud fra selvstændig
virksomhed fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal efter bekendtgø-
relsens § 13, stk. 3 og 4, ansøge om seniorpræmie. Personer, der har haft
beskæftigelse som lønmodtager i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan
f.eks. dokumentere sine løntimer ved lønsedler, ansættelseskontrakt eller
årsopgørelse af statslig skattemyndighed.
En person, som har selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller
Schweiz, og som udbetaler overskud eller via virksomheden udbetaler løn
til sig selv, skal i forbindelse med ansøgning om seniorpræmie selv doku-
mentere, at vedkommende udøver selvstændig virksomhed i optjeningspe-
rioden, f.eks. ved at være registreret som selvstændig erhvervsdrivende i et
register tilsvarende CVR-registeret og samtidig har været registreret for at
indbetale moms eller lignede i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Doku-
mentation for løntimer fra selvstændig virksomhed kan f.eks. være oplys-
ninger fra en udenlandsk skattemyndighed, virksomhedsregistre eller ved
revisorpåtegnet årsregnskab.
Færøerne og Grønland står uden for de Europæiske Fællesskaber og er hel-
ler ikke omfattet af EØS-samarbejdet. Færøerne og Grønland sidestilles der-
for i forhold til Danmarks internationale forpligtigelser med andre tredje-
lande. Det betyder, at beskæftigelse udført i de to rigsdele ikke kan medreg-
nes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 1.560 timer. Færøerne og
Grønland har egne love på beskæftigelsesområdet og er derfor ikke omfattet
af lov om en skattefri seniorpræmie.
Med lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie (Midlertidig ned-
sættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19) blev der i § 1 a ind-
ført et midlertidigt beskæftigelseskrav på 1.040 mod de normale 1.560 timer
15
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0016.png
UDKAST
20/06-25
årligt for optjening af ret til seniorpræmie. Hensigten var at afbøde for de
negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 kunne have haft for de
personer, der var i gang med at optjene ret til en skattefri seniorpræmie. Det
indebar, at personkredsen i gennemsnit skulle arbejde 20 timer om ugen i
stedet for 30 timer i hele optjeningsperioden for at opnå ret til en skattefri
seniorpræmie.
Bestemmelsen vedrører alene optjening af seniorpræmie for personer født i
1. halvår af 1954, idet denne halvårsårgang nåede folkepensionsalderen på
65�½ år i 2. halvår af 2019 og dermed var de eneste, som var i gang med
optjening af den skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det første år efter
folkepensionsalderen i perioden fra og med den 1. marts til og med den 30.
juni 2020. Det vil sige personer, hvor perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020 indgik i personens 12 måneders optjeningspe-
riode for ret til seniorpræmie.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den skattefri seniorpræmie kommer de personer til gode, som vælger at fort-
sætte på arbejdsmarkedet i et eller to år efter, at de har nået folkepensions-
alderen.
Som del af udmøntningen af den politiske aftale
Reform af personskat
(2023), foreslås den skattefri seniorpræmie forhøjet både i 2026 og i 2029.
Udmøntningen indeholder en forhøjelse af både første og anden seniorpræ-
mie, som blev indgået af aftalepartierne bag reformen.
På den baggrund foreslås det, at første præmie forhøjes med 5.346 kr. i 2026
og med yderligere 9.179 kr. i 2029 (2025-niveau). Anden præmie foreslås
forhøjet med 3.172 kr. i 2026 og med yderligere 5.346 kr. i 2029 (2025-
niveau).
Formålet med forhøjelsen er at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive
på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen.
Det skønnes således, at en forhøjelse af første præmie vil komme knap
12.000 seniorer til gode, og at anden præmie vil komme knap 9.000 seniorer
til gode.
Som konsekvens af et løbende fokus på grænsehindringer mellem Færøerne,
Grønland og Danmark foreslås det, at løntimer og timer som følge af om-
regning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i Grønland
og på Færøerne kan blive medregnet i opgørelsen af beskæftigelseskravet
for optjening af ret til seniorpræmie efter lovens § 1.
Forslaget vil medføre, at personer med skattepligt i Danmark, som er i be-
skæftigelse efter pensionsalderen, kan optjene løntimer ved beskæftigelse i
Grønland og på Færøerne til brug for udbetaling af seniorpræmien.
16
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0017.png
UDKAST
20/06-25
Forslaget vil betyde, at personer, som ønsker at medregne løntimer eller
overskud fra selvstændig virksomhed, skal ansøge om seniorpræmien og
fremlægge den fornødne dokumentation for beskæftigelsen i Grønland eller
på Færøerne. På den måde sidestilles dele af riget med EU-landene. Det for-
ventes, at der vil blive fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 859 af 16.
juni 2022 om en skattefri seniorpræmie.
Endeligt foreslås § 1 a om midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet
som følge af covid-19 ophævet. Det skyldes, at perioden 1. marts til 30. juni
2020 ikke længere er aktuel til at optjene seniorpræmie. Bestemmelsens an-
vendelse er dermed udtømt, og den foreslås derfor ophævet.
2.2. Flytte udbetalingstidspunkt for den supplerende pensions-
ydelse
2.2.1. Gældende ret
Efter § 72 d, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123
af 21. oktober 2024, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til
25.700 kr. (2025-niveau) til folkepensionister, som inden den 1. januar i det
pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder øv-
rige betingelser i § 72 d, stk. 2-6.
Det er således en forudsætning for udbetaling af den supplerende pensions-
ydelse, at den pågældende er berettiget til folkepension fra og med den 1.
januar.
Det følger af § 72 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at den supple-
rende pensionsydelse udbetales, hvis pensionistens og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen
for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.
Efter § 72 d, stk. 3, reguleres størrelsen af den supplerende pensionsydelse
på baggrund af den personlige tillægsprocent, der beregnes på baggrund af
borgerens indtægter.
Det er tillægsprocenten, som beregnes for den opgørelsesperiode, som star-
ter 1. januar, der er afgørende for størrelsen af udbetalingen af den supple-
rende pensionsydelse.
Den likvide formue opgøres pr. 1. januar på grundlag af de oplysninger, der
efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne,
og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om likvid formue, jf. § 72 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pen-
sion.
Den likvide formue opgøres efter reglerne i pensionslovens § 14 b, stk. 2 og
3. Det følger bl.a. heraf, at den likvide formue består af
17
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0018.png
UDKAST
20/06-25
1) indestående i pengeinstitutter m.v.
2) kursværdien af obligationer,
3) pantebreve i depot,
4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
6) kontant beholdning og
7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.
De oplysninger, som indberettes efter skatteindberetningsloven, er de dele
af den likvide formue, som er angivet ovenfor som nr. 1-5, mens de dele af
den likvide formue, som er angivet som nr. 6-7, oplyses af pensionisten.
Det er pensionistens personlige forhold, f.eks. status på samlivsforhold den
1. januar, som er afgørende for formueopgørelsen. Hvis pensionen beregnes
efter reglerne for enlige den 1. januar, vil formuen alene blive opgjort på
baggrund af egen likvid formue, mens der vil blive opgjort en fælles likvid
formue, hvis pensionen beregnes efter reglerne for gifte eller samlevende
pr. 1. januar.
Hvis der udbetales efterlevelsespension henover den 1. januar, vil den li-
kvide formue efter gældende praksis alene blive opgjort på baggrund af pen-
sionistens egne formueoplysninger.
Det fremgår af § 39 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark hver 1. januar træffer
afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, på grundlag af de
oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter
skatteindberetningsloven og på grundlag af de senest modtagne oplysninger
fra pensionisten om pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Efter § 39 a, stk. 3, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuens
størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan do-
kumentere, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formue-
grænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
I disse tilfælde opgøres formuen på baggrund af pensionistens personlige
forhold og formue på afgørelsestidspunktet. Der vil således være tale om en
aktuel formueopgørelse.
Det fremgår af § 72 d, stk. 6, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark
udbetaler den supplerende pensionsydelse med pensionsudbetalingen for ja-
nuar, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger. Formueop-
lysningerne fra skattemyndighederne fra året før er først tilgængelige for
Udbetaling Danmark i marts måned. De senest indberettede formueoplys-
ninger til Skattestyrelsen er således dem, som blev indberettet til brug for
den skattemæssige årlige opgørelse i marts året før. Disse formueoplysnin-
ger vil afspejle formuen pr. 31. december cirka 13 måneder før udbetaling-
såret. Hvis pensionister efter dette tidspunkt har indberettet nye formueop-
lysninger til Udbetaling Danmark, vil disse oplysninger dog blive lagt til
18
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0019.png
UDKAST
20/06-25
grund for afgørelsen om den supplerende pensionsydelse, fordi de er de ny-
este formueoplysninger, som Udbetaling Danmark er i besiddelse af
Det følger af § 39, stk. 7, i lov om social pension, at folkepensionister er
berettiget til, at få den supplerende pensionsydelse efterbetalt, hvis Udbeta-
ling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye op-
lysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen
ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det betyder, at pensionister har indtil 31. juli i udbetalingsåret til at indbe-
rette formueændringer, hvorefter den supplerende pensionsydelse kan efter-
betales, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Den supplerende pensionsydelse efterreguleres, jf. pensionslovens § 39 b.
Efterreguleringen vedrører dog alene indkomstændringer (tillægsprocen-
ten). Der sker ikke efterregulering af formuen. Det har derfor ikke betydning
for den supplerende pensionsydelse, hvis formuen senere på året ændrer sig
i op- eller nedadgående retning, da det alene er formuen pr. 1. januar, som
afgørelsen om den supplerende pensionsydelse træffes på grundlag af.
Udbetaling Danmark foretager en årlig kontrol af formuen, når de nye og
korrekte oplysninger om formuen er tilgængelige fra Skattestyrelsen. Har
pensionister uberettiget og mod bedre vidende fået udbetalt supplerende
pensionsydelse, kræves denne tilbagebetalt. Formuekontrollen medfører, at
der årligt er pensionister, som modtager en afgørelse om tilbagebetaling af
supplerende pensionsydelse på grund af for høj likvid formue.
Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i loven, at kommunalbestyrelsen yder helbreds-
tillæg til betaling af pensionistens egen andel af visse sundhedsudgifter, som
regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven. Helbredstillægget kan så-
ledes ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige
behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fod-
terapeut og kiropraktor.
Kommunen kan endvidere i medfør af pensionslovens § 14 a, stk. 4, yde
helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser,
briller og fodbehandling, der ikke er dækket af sundhedsloven. Helbredstil-
lægget efter denne bestemmelse ydes efter en konkret vurdering af udgiftens
nødvendighed.
Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig
udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14, stk. 4, som udgangs-
punkt ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 14,
stk. 1. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående ud-
gifter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. I sådanne til-
fælde skal pensionisterne ansøge på ny, når der opstår en ny udgift, eller den
afgrænsede periode udløber. Er der dog tale om behov for vedvarende fod-
behandling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstil-
lægget ydes løbende.
19
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0020.png
UDKAST
20/06-25
Det fremgår af pensionslovens § 14 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen ved
sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks
afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c og den personlige
tillægsprocent efter § 31, stk. 2, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling
Danmark skal fremgå af kommunens afgørelse.
Kommunerne yder helbredstillæg til pensionister jf. § 14 a, stk. 1 og 4, på
baggrund af Udbetaling Danmarks opgørelse af den samlede likvide formue
pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens § 39 a. Er der indtrådt væsent-
lige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillæg-
get, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Efter § 39 a, stk. 3, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuens
størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan do-
kumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen,
jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Videre fremgår det af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension, at loven finder anvendelse for personer, der er til-
kendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for
hvem der er påbegyndt sag herom før den 1. januar 2003, jf. lovens § 1, stk.
2.
Det fremgår af § 18, stk. 1 og 2, i loven, at kommunalbestyrelsen yder hel-
bredstillæg til betaling af pensionistens egen andel af visse sundhedsudgif-
ter, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven. Helbredstillægget
kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskel-
lige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog,
fodterapeut og kiropraktor.
Kommunen kan endvidere i medfør af lovens § 18, stk. 4, yde helbredstillæg
til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbe-
handling, der ikke er dækket af sundhedsloven. Helbredstillægget ydes efter
en konkret vurdering af udgiftens nødvendighed.
Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig
udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 18, stk. 4, som udgangs-
punkt ikke ske løbende. I de tilfælde, hvor der er ydet helbredstillæg til en
enkeltstående udgift eller behandling i en afgrænset periode, skal førtids-
pensionisten ansøge på ny, når der opstår en ny udgift, eller den afgrænsede
periode udløber. Er der f.eks. tale om behov for vedvarende fodbehandling,
som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes lø-
bende.
Det fremgår af loven § 18, stk. 6, at kommunalbestyrelsen ved sin afgørelse
om ydelse af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om
20
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0021.png
UDKAST
20/06-25
størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers sam-
lede likvide formue efter §§ 19 og 20 og den personlige tillægsprocent efter
§ 29, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå
af kommunens afgørelse.
For førtidspensionister, som har søgt om og har fået tilkendt et løbende hel-
bredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, træffer kommunerne hvert år afgørelse
om fornyelse af helbredstillægget på baggrund af Udbetaling Danmarks op-
gørelse af den samlede likvide formue pr. 1. januar efter de gældende regler
i lovens § 39, stk. 1 og 2.
Den likvide formue opgøres på grundlag af de oplysninger, der efter skatte-
indberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne, og på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplys-
ninger om aktuel formue, jf. § 27, stk. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Den likvide formue opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2. Det følger bl.a.
heraf, at den likvide formue består af.
1) indestående i pengeinstitutter m.v.,
2) kursværdien af obligationer,
3) pantebreve i depot,
4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
6) kontant beholdning og
7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.
De oplysninger, som indberettes efter skatteindberetningsloven, er de dele
af den likvide formue, som er angivet ovenfor som nr. 1-5, mens de dele af
den likvide formue, som er angivet som nr. 6-7, oplyses af pensionisten.
Det fremgår af § 39, stk. 1, at Udbetaling Danmark hver 1. januar træffer
afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, på grundlag af de oplys-
ninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skat-
teindberetningsloven og på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra
pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Efter § 39, stk. 3, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuens stør-
relse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan doku-
mentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf.
§ 48, stk. 1, nr. 15.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling Danmark træffer efter gældende regler afgørelse om supple-
rende pensionsydelse i januar måned på baggrund af ca. 13 måneder gamle
formueoplysninger om pensionisten og en evt. ægtefælle eller samlever. Det
21
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0022.png
UDKAST
20/06-25
skyldes, at Udbetaling Danmark den 1. januar skal opgøre pensionistens li-
kvide formue på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetnings-
loven senest er indberettet til skattemyndighederne. Formueoplysninger fra
skattestyrelsen er først tilgængelige for Udbetaling Danmark i marts måned.
Når pensionistens likvide formue opgøres i januar måned, er formueoplys-
ningerne for det senest afsluttede år derfor ikke tilgængelige, hvilket gør, at
Udbetaling Danmark må træffe afgørelse på baggrund af formueoplysninger
fra det foregående år. Det har medført, at der hvert år er mellem 7.000-9.000
folkepensionister, som får udbetalt for meget i supplerende pensionsydelse
på grund af for høj formue, som følge af, at der træffes afgørelse på bag-
grund af gamle formueoplysninger. Derudover får 7.000-9.000 folkepensi-
onister efterbetalt den supplerende pensionsydelse. Det skyldes, at der for
disse borgere først er blevet meddelt afslag på bagrund af de foreliggende
oplysninger om formue fra den to år gamle årsopgørelse, og at der efterføl-
gende af borgeren er indsendt nyere oplysninger om en lavere formue inden
fristen den 31. juli, der har medført at der efterfølgende er tilkendt supple-
rende pensionsydelse på grund af nye formueoplysninger.
Det forslås derfor at flytte Udbetaling Danmarks årlige afgørelse om stør-
relsen af den likvide formue og udbetalingstidspunktet for den årlige sup-
plerende pensionsydelse fra januar til april. Som en følge heraf foreslås det,
at udbetalingen af den supplerende pensionsydelse skal gælde for pensioni-
ster, som inden den 1. april i det pågældende år er berettiget til folkepension.
Forslaget vil betyde, at afgørelsen om den årlige supplerende pensions-
ydelse vil blive foretaget på baggrund af væsentlige nyere og mere aktuelle
oplysninger om den likvide formue. Forslaget vil medføre, at de formueop-
lysninger, som hentes fra Skattestyrelsen i april, vil afspejle den likvide for-
mue pr. 31. december i året før udbetalingsåret og dermed vil afspejle de
formueoplysninger, som retten til den supplerende pensionsydelse også be-
ror på. I modsætning til efter gældende praksis, hvor der er tale om et år
gamle formueoplysninger, som pensionisten herefter skal huske at korri-
gere, hvis de ikke afspejler den formue, som pensionisten har den 1. januar
i udbetalingsåret. Da grundlaget for afgørelsen herved blive mere aktuelt
allerede fra starten af, vil det betyde, at der i væsentligt mindre omfang vil
ske fejludbetalinger, som senere fører til et tilbagebetalingskrav. Det vil
også betyde, at flere folkepensionister vil modtage den supplerende pensi-
onsydelse uden først at skulle korrigere sine formueoplysninger.
Forslaget vil medføre, at folkepensionister, der tilgår i første kvartal og der-
med får udbetalt pension fra 1. februar, 1. marts eller 1. april, vil være be-
rettigede til supplerende pensionsydelse ved udbetalingen i april, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne herfor, hvilket ikke vil være tilfældet efter gæl-
dende regler.
Forslaget vil betyde, at det vil være pensionistens personlige forhold den 1.
april, som vil være afgørende for opgørelsen af formuen. Er pensionisten
f.eks. blevet samlevende med virkning fra og med den 1. april, vil det være
22
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0023.png
UDKAST
20/06-25
pensionistens og samleverens samlede likvide formue, som opgøres, og som
retten til den supplerende pensionsydelse vil afhænge af.
Ligeledes fastholdes gældende praksis i forhold til de tilfælde, hvor der ud-
betales efterlevelsespension den 1. april, og hvor formuen alene opgøres ud
fra den efterlevende pensionists egen formue.
Det vil som tilfældet også efter gældende praksis altid være tillægsprocen-
ten, som beregnes for opgørelsesperioden, hvor 1. april indgår, som vil blive
anvendt til udbetaling af den supplerende pensionsydelse.
Hvis der udbetales efterlevelsespension den 1. april, vil det fortsat være til-
lægsprocenten beregnet efter reglerne for gifte/samlevende, som udbetalin-
gen sker på baggrund af. Det skyldes, at tillægsprocenten ikke omregnes før
efter udløb af efterlevelsespensionsperioden, jf. pensionslovens § 39, stk. 5.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der hos nogle pensionister kan være
en forventning om, at den supplerende pensionsydelse udbetales i januar.
Udbetaling Danmark vil derfor i årsbrevet i slutningen af november oplyse,
at der er en forventning om, at loven vil ændre sig således, at udbetalingen
fremover vil ske i april.
Forslaget vil medføre, at dødsboet efter folkepensionister, som afgår ved
døden mellem 1. januar og 31. marts, ikke vil have ret til at få udbetalt af-
dødes supplerende pensionsydelse, selvom afdøde ville have fået den udbe-
talt, hvis ikke udbetalingstidspunktet var blevet rykket. Dette stemmer
overens med pensionslovgivningens udbetalingsprincipper.
Det foreslås, at det som noget nyt fastsættes i loven, at kommunerne hvert
år træffer afgørelse om fornyelse af et allerede tilkendt løbende helbredstil-
læg den 1. maj. En forlængelse af det løbende helbredstillæg vil have gyl-
dighed fra 1. maj til 30. april fremfor.
Det vil fortsat være den senest opgjorte likvide formue, som skal anvendes
ved kommunens afgørelse om fornyelse af det løbende helbredstillæg.
Det vil betyde, at hvis Udbetaling Danmark efter 31. december det foregå-
ende år har truffet afgørelse om formuen, vil denne afgørelse lægges til
grund, når kommunen træffer afgørelse om helbredstillæg. Hvis pensioni-
sten f.eks. den 15. marts har søgt om helbredstillæg og har oplyst om sin
aktuelle formue pr. 15. marts til Udbetaling Danmark, som herefter har truf-
fet afgørelse om formuen, vil det være denne formue, der skal lægges til
grund for kommunens afgørelse om fornyelse af helbredstillægget den 1.
maj.
Det vil fortsat være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om formuen
og tillægsprocenten. Kommunen lægger herefter Udbetaling Danmarks af-
gørelse om formuen og tillægsprocenten uprøvet til grund ved afgørelsen
om helbredstillæg.
23
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0024.png
UDKAST
20/06-25
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2025.
Det foreslås, at der etableres en overgangsordning for pensionister, som ved
lovens ikrafttrædelse modtager løbende helbredstillæg, som betyder, at
kommunerne i december 2025 træffer afgørelse om fornyelse af det allerede
tilkendte løbende helbredstillæg med gyldighed til 30. april baseret på de
senest tilgængelige formueoplysninger, som kommunen har modtaget fra
Udbetaling Danmark. Det vil således være den seneste formueopgørelse fo-
retaget for 2025, som lægges til grund for kommunens afgørelse om forlæn-
gelse af helbredstillægget frem til den 30. april 2026, hvorefter kommunen
på ny vil træffe afgørelse om fornyelse af det løbende helbredstillæg på bag-
grund af nye formueoplysninger fra Udbetaling Danmark.
Forslaget vil betyde, at kommunens afgørelse om helbredstillæg har gyldig-
hed fra 1. januar 2026 til 30. april 2026, hvorefter kommunerne vil træffe
afgørelse om en ret til fortsat helbredstillæg for perioden 1. maj 2026 til den
30. april 2027 på baggrund af nye formueoplysninger fra Udbetaling Dan-
mark.
2.3. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Dan-
mark bl.a. skal henvise borgere, der har behov for personlig bistand til brug
af digitale selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Danmarks sagsområder,
til kommunen.
Efter § 3, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen i fornødent
omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne be-
nytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økono-
miske tilskud inden for sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.
Efter § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, kan beskæftigelsesministe-
ren fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og
borgere skal ske digitalt. Af § 13, stk. 2, fremgår, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være und-
taget fra krav om digital kommunikation på sagsområder, der varetages af
Udbetaling Danmark.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det
fremgår af bekendtgørelsens § 1, at ansøgninger og meddelelser m.v. om
bl.a. børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, opkrævning af
underholdsbidrag, børne- og ungeydelse, pension, boligstøtte og barselsdag-
penge, som varetages af Udbetaling Danmark, skal indgives til Udbetaling
Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark
stiller til rådighed inden for eget myndighedsområde.
24
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0025.png
UDKAST
20/06-25
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om,
hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Ud-
betaling Danmarks sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at
kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse herom. Kommunens afgørelser kan påklages til den
relevante klageinstans på området, jf. § 13, stk. 4 og 5.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fastsat
regler om, at hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening
på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, skal kommunen tilbyde, at
en konkret ansøgning eller meddelelser m.v. kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening.
Desuden er der i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsat regler om, at kommu-
nen kan træffe afgørelse om, at afgørelser om undtagelse fra krav om digital
selvbetjening skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser
m.v. vedrørende den ydelse, borgeren søger om. Reglerne er fastsat for at
undgå, at borgeren skal henvende sig til kommunen hver gang, der er behov
for kommunikation med Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden
vedrørende en løbende ydelse eller ansøgning om supplerende ydelser eller
tilskud inden for et lovområde, f.eks. efter lov om social pension.
Reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, afspejler den særlige arbejdsdeling
mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i forhold til hjælp og vejled-
ning af borgerne, som fremgår af §§ 2 og 3 i lov om Udbetaling Danmark.
Efter § 13, stk. 4 og 5, i lov om Udbetaling Danmark kan kommunens afgø-
relser påklages til henholdsvis Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager.
Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling
Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen
m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigts-
mæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Ud-
betaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-
geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Disse regler
svarer til den øvrige lovgivning, som blev fastsat i forbindelse med indfø-
relse om krav om digital selvbetjening.
Tilsvarende regler gælder ved ansøgning om seniorpension hos Seniorpen-
sionsenheden, jf. §§ 4-6 i lov om Seniorpensionsenheden og §§ 1, stk. 2, og
§ 7 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende an-
søgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.
25
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0026.png
UDKAST
20/06-25
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 552 af 2. juni 2014, som fastsætter
regler om obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sags-
områder, at Udbetaling Danmark kun i ekstraordinære situationer kan ac-
ceptere ikke-digitale meddelelser fra borgeren i de tilfælde, hvor kommunen
ikke har truffet afgørelse om undtagelse fra digital selvbetjening.
Hvis Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden tager imod en an-
søgning eller meddelelse mv. fra en borger, der ikke er indgivet digitalt ved
brug af en eksisterende selvbetjeningsløsning, selv om borgeren ikke er ble-
vet undtaget fra krav om digital selvbetjening, vil Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden eventuelt henvise borgere til kommunen med hen-
blik på en afgørelse om en egentlig undtagelse fra krav om digital selvbetje-
ning, også i forhold til eventuelle fremtidige henvendelser på samme sags-
område.
Ved lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse fra obligatorisk digital selv-
betjening blev det fastsat, at hvor der i særlovgivningen findes regler om
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening har fysiske personer, der er
fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at blive tilbudt
det i den pågældende særlovgivning hjemlede alternativ til digital selvbetje-
ning. Anmodningen skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den
pågældende særlovgivning.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Udbetaling Danmark eller Seniorpen-
sionsenheden efter gældende regler skal henvise personer, der er fritaget for
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, til kommunen, for at kommunen kan afgøre, om
personen skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling
Danmarks eller Seniorpensionsenhedens sagsområder.
For at sikre, at borgeren ikke unødigt henvises fra Udbetaling Danmark eller
Seniorpensionsenheden til kommunen i de tilfælde, hvor borgeren er blevet
fritaget for Digital Post, foreslås det, at der i lov om Udbetaling Danmark
og i lov om Seniorpensionsenheden fastsættes regler om, at fysiske perso-
ner, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler ud-
stedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
efter anmodning hos Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden har
ret til at benytte Udbetaling Danmarks eller Seniorpensionsenhedens alter-
nativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, uanset at kommunen
ikke har truffet afgørelse om at undtage personen for krav om digital selv-
betjening.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden ikke
behøver at henvise borgere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Di-
gital Post, til kommunen med henblik på en afgørelse om en egentlig undta-
gelse fra krav om digital selvbetjening.
26
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0027.png
UDKAST
20/06-25
Der vil efter forslaget kun skulle tilbydes et alternativ til obligatorisk digital
selvbetjening, såfremt borgeren anmoder om dette. Der fastsættes med for-
slaget dog ikke formkrav til borgerens anmodning om betjening på anden
vis. Borgeren vil f.eks. ved telefoniske henvendelse til Udbetaling Danmark
eller Seniorpensionsenheden kunne anmode om at blive undtaget fra obli-
gatorisk digital selvbetjening, såfremt borgeren er fritaget fra Digital Post.
Borgeren vil også som hidtil kunne anmode om undtagelse fra digital selv-
betjening på grundlag af en fritagelse fra Digital Post på Udbetaling Dan-
marks eller Seniorpensionsenhedens sagsområder ved henvendelse i kom-
munen.
Personer, der er fritaget fra Digital Post, fremgår af DP-registret, som både
kommunerne, Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden har adgang
til. Der må dog tages forbehold for en vis forsinkelse, da DP-registret ikke
giver mulighed for straksopslag i systemet.
Der vil ikke være tale om en afgørelse, som kan påklages, hvis Udbetaling
Danmark eller Seniorpensionsenheden tager imod en ansøgning eller hen-
vendelse fra en person, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post.
For personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post,
vil de eksisterende regler om krav om digital selvbetjening og undtagelse
herfra fortsat gælde.
Der henvises til bemærkningerne til §§ 4-5.
2.4. Lovforslagets øvrige ændringer
2.4.1. Lovmæssig opfølgning på aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, akt-
stykke nr. 116 af 1. februar 2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finanslo-
ven for 2025
2.4.1.1. Krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag
2.4.1.1.1. Gældende ret
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 222 af 12. februar 2021, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af,
at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det
30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er til-
bagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.
Der er i lovens § 2 a nævnt en række overgangssituationer, hvor ancienni-
tetskravet kan opfyldes på anden vis.
27
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0028.png
UDKAST
20/06-25
Det drejer sig i stk. 1 om personer, der er født før den 1. marts 1952, som
kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt med-
lemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller
betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når
fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal
mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt
efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen
til fleksydelsesordningen.
Det drejer sig i stk. 2 videre om personer, der er født før den 1. januar 1959,
jf. dog stk. 1, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4,
ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbeta-
ling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmel-
dingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når
fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år in-
den for de sidste 25 år.
Det drejer sig i stk. 3 endvidere om personer, der er født i perioden fra den
1. januar 1959 til den 31. december 1975, som kan opfylde kravet til optje-
ningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt ar-
bejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag
fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydel-
sesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer,
der er født før den 1. juli 1964, og som har været uafbrudt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra den
1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordnin-
gen, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de
sidste 25 år.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at en person, der er omfattet af stk. 3, 1.
og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i
sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag for perioder forud for det fyldte 35.
år, får personen et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder,
hvis en person fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleks-
ydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.
Det drejer sig i stk. 5 yderligere om personer, der er født i perioden fra den
1. januar 1976 til den 31. december 1977, som kan opfylde kravet til optje-
ningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i mindst
30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.
Det drejer sig i stk. 6 endeligt om personer, der er medlemmer af en aner-
kendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag
som følge af, at de har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I disse tilfælde ligestilles medlemskab
af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag ef-
ter stk. 1-4.
28
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0029.png
UDKAST
20/06-25
Efter bestemmelsens stk. 7, kan Udbetaling Danmark undtagelsesvis tillade,
at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsfor-
sikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kra-
vene nævnt ovenfor er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen
efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
Efter bestemmelsens stk. 8. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om bidragsfrie perioder efter stk. 4.
Der er med hjemmel i § 2, stk. 3, og § 2 a, stk. 8 i lov om fleksydelse i § 4,
stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 bl.a. fastsat regler
om, at lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i bl.a. stk. 2, hvor-
efter en person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk. 4, hvis per-
sonen er født før den 1. juli 1966, på grund af en varig nedsat arbejdsevne
ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og har haft en
vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i re-
valideringstilbud m.v.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at det er en forudsætning for at
være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har
mulighed for at opfylde betingelserne om anciennitet i lovens § 2 a. Der skal
være betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2001
eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et fleksjob.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4, at en person, der er omfattet
af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4,
ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst
fleksydelsesalderen. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst
være 5 år.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 9, at en person kan, jf. lovens §
2 a, stk. 4, få en bidragsfri periode, hvis personen
1) er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008
har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag før det fyldte
35. år, der ikke er betalt tilbage, eller
2)
er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte 35. år har
indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i perioden fra den
1. januar 2007 til og med den 31. december 2007, der ikke er betalt
tilbage.
Der er i lov om fleksydelse og bekendtgørelse om fleksydelse ikke nævnt
yderligere regler om fravigelse af reglerne om anciennitet eller regler om
bidragsfri perioder.
2.4.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgår under pkt.
2.4.1.1.1,
er det kun i begrænset omfang muligt
at fravige anciennitetskravet på mindst 30 år eller have bidragsfri perioder.
29
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0030.png
UDKAST
20/06-25
Som det fremgår under pkt. 1., i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstateret en fejl i det
system, der understøtter videregivelsen af oplysninger til Udbetaling Dan-
mark om fleksjobvisiterede. Fejlen vedrører leverancer af data til Udbeta-
ling Danmark om fleksjobvisiterede i perioden 2015-2022.
Fejlen betyder, at de berørte personer ikke er blevet tilmeldt og informeret
om deres mulighed for at indbetale
–
og senere overgå
–
til fleksydelse. De
berørte personer vil derfor som udgangspunkt ikke kunne tilskrives perioder
med indbetaling af fleksydelsesbidrag, og vil derfor have et bidragsmæssigt
”efterslæb”, hvis de senere tilmeldes fleksydelsesordningen.
Det betyder derfor, at ved at tilmelde sig fleksydelsesordningen er der efter
gældende regler et krav om, at de skal efterbetale fleksydelsesbidrag for pe-
riode fra visitationen til et fleksjob indtil tidspunktet for indtræden i fleks-
ydelsesordningen.
Dette er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke rimeligt, da den
manglende tilmelding til fleksydelsesordningen skyldes en fejl i det it-sy-
stem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der understøtter vide-
regivelsen af oplysninger til Udbetaling Danmark om fleksjobvisiterede.
Det er således ikke forhold hos den berørte person, som er årsag til den
manglende tilmelding, og det er således den offentlige myndighed, der bør
bære ansvaret for den opstået fejl og dermed den manglende betaling af
fleksydelsesbidrag.
Det foreslås derfor, at retstilstanden genoprettes således, at de berørte per-
soner, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob
efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke sam-
tidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse
med § 4, med tilbagevirkende kraft fra visitationstidspunktet til fleksjobord-
ningen og frem til og med den 31. december 2023 vil kunne blive tilmeldt
fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af ancien-
nitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen vil ske uden indbetaling af
fleksydelsesbidrag.
Forslaget betyder, at de berørte personer anciennitetsmæssigt vil blive stillet
som om, de var blevet korrekt tilmeldt fleksydelsesordningen.
Forslaget betyder videre, at de berørte personer ikke vil skulle efterbetale
det manglende fleksydelsesbidrag for den periode, hvor de berørte personer
ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.4.1.2.2
2.4.1.2. Udbetaling Danmarks opkrævning af fleksydelsesbidrag
2.4.1.2.1. Gældende ret
30
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0031.png
UDKAST
20/06-25
Det følger af § 4, stk. 1-3, i lov om fleksydelse, at en kommune uden sam-
tykke fra borgeren meddeler Udbetaling Danmark, at den har visiteret en
borger til fleksjob. Kommunen oplyser datoen for visitationen i meddelel-
sen. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.
Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til
Udbetaling Danmark og har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen
til fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om tilmeldingen og
om muligheden for udmeldelse.
Teknisk sker tilmeldingen ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering på kommunens vegne sender meddelelsen til Udbetaling Danmark.
En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er tilmeldt fleksydelses-
ordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling Dan-
mark. Tilmeldingen har virkning, fra den 1. i måneden efter at Udbetaling
Danmark har modtaget henvendelsen.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at Udbetaling Danmark skal registrere
alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.
Det følger af lovens § 5, at borgeren skriftligt skal meddele Udbetaling Dan-
mark, hvis denne vil melde sig ud af fleksydelsesordningen eller ikke ønsker
tilmelding.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at Udbetaling Danmark opkræver fleksydel-
sesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at
personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Udbetaling Danmark indtil overgan-
gen til fleksydelse højst skal opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter
§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen til fleksydelse op-
kræver Udbetaling Danmark bidrag, indtil personens ret til fleksydelse op-
hører.
Det følger af lovens § 8, at fleksydelsesbidraget på årsbasis et beløb, der
svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om sygedagpenge højst kan ydes
pr. dag. I 2025 udgør beløbet 1.793 kr. pr. kvartal svarende til 6.812 kr. i
2025.
Det følger af lovens § 10, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr. Med hjemmel heri er
der i bekendtgørelse om nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse fastsat
nærmere regler herom.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at når Udbetaling Danmark får medde-
lelse om, at en kommune har visiteret en person til fleksjob, jf. kapitel 20 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark orientere
31
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0032.png
UDKAST
20/06-25
personen om, at denne bliver tilmeldt fleksydelsesordningen med virkning
fra den 1. i måneden efter visitationen.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, at Udbetaling Danmarks oriente-
ring efter § 1 som minimum skal indeholde oplysning om bl.a. vilkårene for
fortsat tilmelding, betingelserne for at modtage fleksydelse og bidragsop-
krævning.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at en person, der er
tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbetale fleksydelsesbidrag til Udbe-
taling Danmark fra den dato, hvor tilmeldingen får virkning, jf. § 1 og lovens
§ 4.
2.4.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgår under pkt. 2.4.1.1.1. er der efter gældende regler et krav
om, at personen skal efterbetale fleksydelsesbidrag for periode fra visitatio-
nen til et fleksjob indtil tidspunktet for indtræden i fleksydelsesordningen.
Udbetaling Danmark har tillige pligt til at tilmelde visiterede personer til
fleksjobordningen til fleksydelsesordningen og denne tilmelding har virk-
ning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob.
Som anført ovenfor under pkt. 2.4.1.1.2. er det efter beskæftigelsesministe-
riets opfattelse ikke forhold hos den berørte person, som er årsag til den
manglende tilmelding, og det er således den offentlige myndighed der bør
bære ansvaret for den opstået fejl og dermed den manglende betaling af
fleksydelsesbidrag.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleks-
ydelsesbidrag for perioder, hvor en fleksjobvisiteret fejlagtigt ikke har været
tilmeldt fleksydelsesordningen.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleks-
ydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydel-
sesordningen og som nu ønsker at blive omfattet af fleksydelsesordningen.
Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil kunne udelade
at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte personer frem til og med den
31. december 2023. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleks-
ydelsesbidrag efter fleksydelseslovens almindelige regler.
Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som allerede måtte have
besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed
foreslåede ordning kan få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag,
uden de almindelige tilbagebetalingsregler i lovens § 31 finder anvendelse
vil kunne få indbetalte fleksydelsesbidrag indtil den 31. december 2023 til-
bagebetalt og dermed vil blive omfattet af godskrivningsperioden med til-
32
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0033.png
UDKAST
20/06-25
hørende fritagelse for at betale fleksydelsesbidrag. Tilbagebetalingsadgan-
gen begrundes med, at hvis pågældende havde været bekendt med mulighe-
den for godskrivningsperioden, ville pågældende formentlig have valgt ikke
at betale fleksydelsesbidrag.
Dette svarer i princippet til overvejelserne bag § 7, stk. 1, i lov om fleks-
ydelse, hvoraf det fremgår, at fleksydelsesbidrag først opkræves, når Udbe-
taling Danmark konstaterer, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Viser det sig ikke at være tilfældet, vil eventuelt indbetalte fleksydelsesbi-
drag blive tilbagebetalt til personen ud fra den betragtning, at der har været
tale om en fejlopkrævning.
2.4.1.3. Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
2.4.1.3.1. Gældende ret
Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som har indbetalt fleks-
ydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleks-
ydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling
Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører. Bidraget skal som ho-
vedregel overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.
Fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis
1) personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pen-
sion efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning,
2) personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, i lov om fleksydelse,
er udmeldt af fleksydelsesordningen og skriftligt har fravalgt mulig-
heden for at modtage fleksydelse,
3) personen emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at mod-
tage fleksydelse eller
4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpen-
gesats, og personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage
fleksydelse.
En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepen-
sionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal
have det indbetalte bidrag tilbage kontant.
Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2, betales
fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.
Det følger af § 32 i lov om fleksydelse, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det
antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydel-
sesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag.
2.4.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
33
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0034.png
UDKAST
20/06-25
Det er ovenfor under pkt. 2.4.1.1.2. foreslået, at personer, som uretmæssig
ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen i forbindelse med visitationen
til fleksjobordningen, kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbage-
virkende kraft og få godskrevet den anciennitet frem til og med 2023, som
de ville havde fået ved korrekt tilmelding (godskrivningsperiode).
Udgangspunktet for den berørte gruppe er således, at de vil få beregnet an-
ciennitet i fleksydelsesordningen uden betaling af fleksydelsesbidrag.
Det følger af de allerede gældende regler, at en person tilmeldt fleksydel-
sesordningen under visse forudsætninger kan få tilbagebetalt indbetalte
fleksydelsesbidrag.
Det betyder som udgangspunkt, at den berørte pensionsgruppe ikke vil
kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag for godskrivningsperioden, da der
netop ikke er indbetalt fleksydelsesbidrag.
Det foreslås imidlertid, at det kommer til at fremgå af selve lovteksten, at
den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskrivningsperioden, ikke
vil kunne tilbagebetales til personen ved en eventuel senere udmelding af
ordningen.
2.4.2. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
vedrørende covid-19 situationen og ophævelse af uaktuelle regler om efter-
løn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt uaktuelle regler om fleks-
ydelse i lov om fleksydelse vedrørende indfasning af den tre-årige efterløns-
og fleksydelsesperiode og forhøjelse af efterløns- og fleksydelsesalderen
samt ophævelse af lov om delpension m.v.
2.4.2.1. Gældende ret
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.
februar 2024, er der i kapitel 11 a fastsat nærmere regler om ret til efterløn.
Det fremgår af lovens § 74, stk. 1, at efterlønsalderen er 60 år, og i stk. 2
fremgår en række særregler om efterlønsalderen for forskellige aldersgrup-
per, der blev indsat ved lov nr. 1540 af 20 december 2006. Desuden er der i
forhold til f.eks. reglerne om efterlønnens størrelse og reglerne om fradrag
for pension fastsat særlige regler for de respektive aldersgrupper nævnt i
lovens § 74, stk. 2.
Disse regler er en konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensions-
alderen til 67 år, jf. lov nr. 1586 af 20. december 2006. Desuden blev efter-
lønsalderen gradvist forhøjet til 62 år i perioden fra og med 2019 frem til og
med 2022.
Desuden blev fleksydelsesalderen, jf. 1 a, stk. 2, i lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 222 af 25. september 2024 tilsvarende gradvist forhø-
jet, jf. lov nr. 1544 af 20. december 2006. Lov om fleksydelse indeholder
tilsvarende særregler om fleksydelsesalderen for forskellige aldersgrupper
som gældende for efterlønsordningen.
34
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0035.png
UDKAST
20/06-25
Ved lov nr. 1541 af 20. december 2006 blev der desuden indført regler om
udfasning af delpensionsordningen, jf. lov om delpension, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1120 af 17. september 2015. Herefter kan kun lønmodtagere og
personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1.
januar 1959, få delpension, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension
kan udbetales til personer i alderen 60 til 65 år. Det betyder, at den sidste
person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og lov om
delpension vil derfor ikke længere have betydning.
Lovændringerne var en delvis udmøntning af aftale af 20. juni 2006 mellem
regneringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og vel-
færd og investeringer i fremtiden (Velfærdsreformen).
Ved aftale af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning indgået mellem Ven-
stre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-
stre (Tilbagetrækningsreformen) blev der bl.a. indført regler om en frem-
rykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og afkortning af efterlønsperioden
fra fem til tre år. Disse ændringer blev indført ved lov nr. 1365 af 28. de-
cember 2011.
Desuden blev fleksydelsesalderen og fleksydelsesperioden tilsvarende hen-
holdsvis forhøjet og afkortet, jf. lov nr. 1367 af 28. december 2011.
Delpensionsalderen og delpensionsperioden blev ligeledes tilsvarende hen-
holdsvis forhøjet og afkortet, jf. lov nr. 366 af 28. december 2011.
Efterløn- og fleksydelsesperioden er 3 år for personer født efter den 30. juni
1959, som tidligst er eller ville kunne være overgået til efterløn eller fleks-
ydelse den 1. juli 2023 eller senere.
Det bemærkes, at folkepensionsalderen efterfølgende gradvist er blevet for-
højet fra 65 til 69 år, jf. lov nr. 1386 af 28. december 2011 og lov nr. 2203
af 29. december 2020.
Yderligere er der ved lov nr. 831 af 14. juni 2022 i efterlønsordningen ind-
ført regler om, at en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet,
ikke medfører fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og
med den 31. december 2024.
I forbindelse med covid-19 situationen i 2020 og 2021 blev der i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. indført en række særlige midlertidige regler
om bl.a. suspension af dagpengeforbrug, forlængelse af dagpengeperioden,
særlige regler om lempelig adgang til dagpengesystemet, herunder uden for-
udgående medlemskab, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige, mulig-
hed for forlængelse af beregningsperioden for selvstændige erhvervsdri-
vende med over- eller underskud for indkomståret 2020, suspension af G-
dagsordningen, suspension af mindsteudbetalingsreglen ved ledighed, der
35
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0036.png
UDKAST
20/06-25
skyldes hjemsendelse eller arbejdsfordeling, hvor arbejdsgiveren er fritaget
for at betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag), særlig ret til dagpenge i
forbindelse med arbejdsfordeling herunder den midlertidige arbejdsforde-
lingsordning, bedre uddannelsesmuligheder m.v.
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De under pkt. 2.4.2.1. nævnte forhøjelser af efterløns- fleksydelses-, og del-
pensionsalderen, samt afkortning af efterløns-, fleksydelses- og delpensi-
onsperioderne betyder, at en række særregler for forskellige aldersgrupper i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning, da de nævnte aldersgrupper alle er
overgået til folkepension og derfor ikke længere kan modtage efterløn eller
fleksydelse.
Desuden er der i tilknytning til disse aldersgruppe i efterløns- og fleksydel-
sesordningerne fastsat særlige regler om f.eks. fradrag for pension og efter-
lønnens størrelse, som dermed heller ikke har nogen indholdsmæssig betyd-
ning.
Det forslås, at der gennemføres en ophævelse af disse reglerne, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de aldersgrupper, som er
nævnt i disse regler ved denne lovs ikrafttræden, vil have opnået folkepen-
sionsalderen.
Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, jf. § 12, stk. 3.
I forhold til lov om delpension bemærkes, at ordningen ved udgangen af
2025 ikke længere vil have betydning, da den sidste person vil have forladt
ordningen.
Det foreslås derfor videre, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden
den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.
De under nr. 2.4.2.1. nævnte regler om, at arbejde inden for sundhedsvæse-
net i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024 ikke
medfører fradrag i efterlønnen, er ikke længere aktuelle.
Det foreslås derfor endvidere, at reglerne herom udgår af loven, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning. Denne del af loven foreslås
at træde i kraft den 1. januar 2026, jf. § 12, stk. 2.
De under nr. 2.4.2.1. nævnte særlige midlertidige regler om bl.a. suspension
af dagpengeforbrug, forlængelse af dagpengeperioden i forbindelse med co-
vid-19 situationen i 2020 og 2021, har ikke længere har nogen indholds-
mæssig betydning.
Det forslås derfor endeligt, at der gennemføres en ophævelse af disse regler,
da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de perioder,
36
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0037.png
UDKAST
20/06-25
hvor der var iværksat særlige regler i forbindelse med covid-19 situationen
i 2020 og 2021, ikke længere er aktuelle. Denne del af loven foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2026, jf. § 12, stk. 2.
2.4.3. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndtering af covid-19
2.4.3.1. Gældende ret
Det følger af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19, at en arbejdsgiver i den private sektor
kunne beslutte at iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med reg-
lerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
En arbejdsfordeling kunne maksimum vare i 4 måneder.
Beslutningen om iværksættelse af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
herom skulle være truffet, således at den iværksatte arbejdsfordeling var
trådt i kraft senest den 31. marts 2022.
En midlertidig arbejdsfordeling kunne iværksættes uanset bestemmelser i
kollektive overenskomster, eller hvad der måtte have været aftalt mellem
lønmodtager og arbejdsgiver om løn, omfang af arbejdstid m.v., herunder
eventuelle overenskomstbestemmelser om arbejdsfordeling.
Overenskomstbestemmelser, gældende lovbestemmelser og øvrige aftalte
vilkår fandt i det omfang, de ikke var til hinder for iværksættelse af arbejds-
fordeling, fortsat anvendelse i perioden med arbejdsfordeling.
Iværksættelse af den midlertidige arbejdsfordeling skulle være sagligt be-
grundet for at sikre fortsat beskæftigelse under covid-19 situationen.
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning har ikke længere nogen betyd-
ning, da den sidste person har forladt ordningen senest den 30. juni 2022.
Det foreslås derfor, at lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar-
bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 ophæves med ikrafttræ-
den den 1. juli 2026.
2.4.4. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om social pension og lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som
led i håndteringen af co-vid-19 og flygtninge fra Ukraine
2.4.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1123 af den 21. oktober 2024 under overskriften »Merindtægter relateret
til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b,
stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget,
37
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0038.png
UDKAST
20/06-25
jf. lovens § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og
beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december
2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, medie-
check og den supplerende pensionsydelse. Det fremgår af stk. 2-7, hvordan
merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten skal
indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsatte nærmere
regler om indberetningsordningen m.v. Det fremgår af § 32 b, stk. 1, i lov
om social pension under overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«,
at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser
Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 32
a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og
beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december
2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension. Det fremgår af stk.
2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår
indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fast-
satte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.
Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september
2024 under overskriften »Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den år-
lige endelige efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 1, og §
26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved be-
regning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Det
fremgår af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan
og hvornår indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsatte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.
Beskæftigelsesministeren har udarbejdet nærmere regler efter §§ 30, stk. 8,
og 32, stk. 8, i lov om social pension, samt efter § 28, stk. 8, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i bekendt-
gørelse nr. 712 af 26. april 2021 om indberetning af covid-19-relateret ind-
tægt. Bekendtgørelsen angår indberetning af indtægten, dokumentation, ind-
beretning m.v. ved dødsfald og kontrol af indberetning.
I kapitel 4 c i lov om social pension, er fastsat regler under overskriften om
»Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilla-
delse«. Kapitlet omfatter § 32 l, hvor det fremgår af stk. 1, at ved den årlige
endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Dan-
mark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1, ved be-
regning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, medie-
check og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget, jf. lovens § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpen-
sion fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra
den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold
omfattet af stk. 4.
Det fremgår videre af § 32 l, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan
bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælles eller
38
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0039.png
UDKAST
20/06-25
samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som lø-
ser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midler-
tidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejds-
pladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, so-
cial-, sundheds- og ældreområdet.
Det fremgår videre af § 32 l, stk. 2-6, hvordan indtægten efter stk. 1 skal
opgøres og hvordan og hvornår indtægten kan indberettes, og af stk. 7, at
beskæftigelsesministeren kan fastsatte nærmere regler om indberetningsord-
ningen m.v.
Det fremgår af § 28 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. under overskriften »Indtægter relateret til
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige
endelige efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Dan-
mark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 1, og § 26,
stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden
fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelses-
forhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, var-
metillæg og mediecheck.
Det fremgår videre af § 28 a, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan
bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers ind-
tægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver ret-
tet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være
private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og
ældreområdet.
Det fremgår videre af § 28 a, stk. 2-6, hvordan indtægten efter stk. 1 skal
opgøres og hvordan og hvornår indtægten kan indberettes, og af stk. 7, at
beskæftigelsesministeren kan fastsatte nærmere regler om indberetningsord-
ningen m.v.
Beskæftigelsesministeren har udarbejdet nærmere regler efter §§ 32, stk. 7,
i lov om social pension, samt efter § 28 a, stk. 7, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i bekendtgørelse nr.
845 af 14. juni 2022 om bekendtgørelse om indberetning af indtægt fra ar-
bejde knyttet til midlertidig ordning om opholdstilladelse til ukrainere. Be-
kendtgørelsen angår indberetning af indtægten, dokumentation, indberet-
ning m.v. ved dødsfald og kontrol af indberetning.
2.4.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De midlertidige regler i lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om, at ved den årlige
endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra
covid-19-relateret merindtægt ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg,
39
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0040.png
UDKAST
20/06-25
varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension
og seniorpension, er ikke længere aktuelle.
Det foreslås derfor, at reglerne herom udgår af lovene, da de ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, jf. lovslagets
§ 12, stk. 2.
De midlertidige regler i lov om social pension og i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om, at ved den
årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg,
mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af ind-
tægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt
fra ansættelsesforhold i velfærdssektoren, som løser opgaver rettet mod per-
soner med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke længere aktuelle.
Det foreslås derfor, at reglerne herom udgår af lovene, da de ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning. Denne del af loven foreslås at træde
i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
3.1. Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie, optjening af lønti-
mer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland og på Færø-
erne og ophævelse af forældet covid-19 bestemmelse om midler-
tidig nedsættelse af beskæftigelses kravet
Seniorpræmien udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansie-
ring på 100 procent. En forhøjelse af seniorpræmien skønnes at medføre
statslige merudgifter på 86,8 mio. kr. i 2026 (2025-pl), 87,7 mio. kr. i 2027,
89,3 mio. kr. i 2028 og 246,7 mio. kr. i 2029 før tilbageløb,
jf. tabel 1.
Efter
tilbageløb og adfærd er den årlige merudgift 56,3 mio. kr. i 2026, 57,1 mio.
kr. i 2027, 47,9 mio. kr. i 2028 og 161,2 mio. kr. i 2029.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser
for staten
Mio. kr., 2025-pl
Udbetaling af seniorpræmie
I alt (ekskl. adfærd, efter tilbageløb)
I alt (inkl. adfærd, efter tilbageløb)
2026
86,8
66,8
56,3
2027
87,7
67,5
57,1
2028
89,3
68,7
47,9
2029
246,7
189,9
161,2
Anm.: Der regnes kun tilbageløb i form af moms og afgifter, idet seniorpræmien er skat-
tefri
.
Forhøjelsen vurderes ikke at medføre administrative udgifter i Udbetaling
Danmark og har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.
40
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0041.png
UDKAST
20/06-25
Forhøjelsen af seniorpræmien forventes at berøre omtrent 19.700 modtagere
i 2026 stigende til over 20.600 i 2029. Heraf udgør adfærdsvirkningen et
begrænset antal modtagere.
Det foreslås endvidere, at arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle
med i opgørelse af arbejdstimer ift. berettigelse til seniorpræmie. Forslaget
skønnes ikke at medføre ydelsesmæssige udgifter til seniorpræmien, men
forslaget skønnes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. fra 2026 (2025-
pl) og frem til administration i Udbetaling Danmark. Udgiften afholdes in-
den for Beskæftigelsesministeriets ramme.
Endeligt vurderes den foreslåede ophævelse af § 1 a, om midlertidig ned-
sættelse af beskæftigelseskravet, i lov om en skattefri seniorpræmie ikke at
være forbundet med økonomiske konsekvenser.
3.2. Flytte udbetalingstidspunkt for den supplerende pensionsydelse
De økonomiske konsekvenser af forslaget om at flytte udbetalingstidspunk-
tet for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skønnes at indebære
mindreudgifter til udbetaling af den supplerende pensionsydelse og hel-
bredstillægget. Hertil kommer merudgifter til it-justeringer i Udbetaling
Danmark og kommunerne på kort sigt, hvorefter forslaget vurderes at gene-
rere administrationsbesparelser i Udbetaling Danmark og kommunerne.
Flytningen af udbetalingstidspunktet betyder, at udbetalingerne af den sup-
plerende pensionsydelse vil ske på baggrund af den seneste årsformueopgø-
relse frem for forrige års formueopgørelse, der er et mere aktuelt grundlag.
Forslaget vurderes derfor at medføre mere præcise udbetalinger af den sup-
plerende pensionsydelse, hvilket skønnes at generere en ydelsesmæssig be-
sparelse.
Hertil kommer, at flytningen af udbetalingstidspunktet fra 1. januar til 1.
april samlet set skønnes at medføre mindreudgifter til udbetaling af ydelsen.
På den ene side fremrykkes udbetalingen af den supplerende pensionsydelse
for de folkepensionister, som overgår til folkepension i 1. kvartal, og som
ellers først ville være berettiget til ydelsen næste år. På den anden side in-
debærer flytningen af udbetalingstidspunktet, at folkepensionister, der afgår
ved døden i 1. kvartal, ikke vil få udbetalt den supplerende pensionsydelse.
Nettovirkningen af de to elementer skønnes at indebære en mindreudgift.
Det afspejler, at folkepensionister, der afgår ved døden, i højere grad er be-
rettiget til ydelsen og i gennemsnit får udbetalt en større ydelse end de per-
soner, der tilgår folkepensionen.
Yderligere vil lovforslaget medføre, at revurderingstidspunktet for helbreds-
tillægget flyttes fra d. 1. januar til d. 1. maj, så revurderingen sker på bag-
grund af den seneste årsformueopgørelse. Det medfører, at forlængelser af
41
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0042.png
UDKAST
20/06-25
helbredstillægget foregår på et mere præcist grundlag, hvilket skønnes at
betyde en mindreudgift til udbetaling af helbredstillægget.
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter til administration i Udbetaling
Danmark og kommunerne i 2025 og 2026 til justeringer af it-systemer. Her-
efter vurderes forslaget at medføre en administrativ besparelse grundet færre
kundehenvendelser i Udbetaling Danmark samt at færre helbredstillæg skal
genvurderes pr. år.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære statslige mindreudgifter på 69,7
mio. kr. (2025-pl) i 2026 og frem før skat og tilbageløb,
jf. tabel 2.
Lovforslaget skønnes endvidere at indebære kommunale merudgifter på 4,2
mio. kr. i 2025, hvorefter forslaget skønnes at medføre mindreudgifter på
3,8 mio. kr. i 2026 stigende til 10,2 mio. kr. i 2027 og frem før skat og til-
bageløb (2025-pl).
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser sfa. flytning af udbetalingstidspunktet
for den supplerende pensionsydelse
Mio. kr., 2025-pl
I alt statslige udgifter
Heraf supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
Heraf helbredstillæg
I alt kommunale udgifter
Heraf helbredstillæg
Heraf administration
I alt offentlige udgifter (før skat og tilbageløb,
inkl. adfærd)
I alt offentlige udgifter (efter skat, tilbageløb
og adfærd)
2025
0,0
0,0
0,0
4,2
0,0
4,2
4,2
4,2
2026
-69,7
-60,7
-9,0
-3,8
-9,0
5,2
-73,5
-41,9
2027
-69,7
-60,7
-9,0
-10,2
-9,0
-1,2
-79,9
-48,3
2028 Varigt
-69,7
-60,7
-9,0
-10,2
-9,0
-1,2
-79,9
-48,3
-69,7
-60,7
-9,0
-10,2
-9,0
-1,2
-79,9
-48,3
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de
kommunale parter.
3.3. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offent-
lige.
3.4. Lovforslagets øvrige ændringer
De bevillingsmæssige konsekvenser af den del af lovforslaget, der vedrører
den lovmæssige opfølgning på aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, akt-
stykke nr. 116 af 1. februar 2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finanslo-
ven for 2025, består i, at personer, der i perioden fra og med 2015 til og med
2022 er blevet tilmeldt fleksjobordningen, men som ved en fejl ikke samti-
42
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0043.png
UDKAST
20/06-25
dig blev tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive tilmeldt fleksydelsesord-
ningen med tilbagevirkende kraft og få godskrevet den anciennitet frem til
og med 2023, som de ville have fået ved korrekt tilmelding.
Det blev i forbindelse med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023 skønnet, at
forslaget vil indebære en direkte samlet statslig mindreindtægt fra fleksydel-
sesbidrag på 2,1 mio. kr. i 2023 (2023-pl).
De forventede statslige mindreindtægter på 2,1 mio. kr. (2023-pl) blev af-
holdt på lov om tillægsbevilling for 2023 på den opførte bevilling på §
17.56.11. Fleksydelse og blev finansieret via en nedskrivning af den opførte
bevilling på § 17.19.79. Reserver og budgetregulering.
Udbetaling Danmark skønnede i 2023, at forslaget ville medføre admini-
strative udgifter på samlet set 0,9 mio. kr. (2025-pl) til systemtilretning og
sagsbehandling mv.
De administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.
Endeligt har ophævelse af uaktuelle covid-19- og Ukraine-bestemmelser
ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstem-
melse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet rele-
vante og nødvendige systemtilpasninger relaterer sig til eksisterende syste-
mer.
Det bemærkes dog, at forslag vedrørende opfølgning på tekstanmærkning
nr. 173 på Finansloven for 2025 i forhold til princip nr. 3 om automatisk
sagsbehandling, at den foreslåede genopretningsproces ikke kan understøt-
tes af automatisk sagsbehandling, da sagsbehandlingen i en vis grad vil ske
manuelt. Dette anses dog for uproblematisk, da der er tale om en mindre
gruppe borgere.
Videre bemærkes det, at for den del af lovforslaget, der vedrører at løntimer
fra arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i beskæftigelseskravet
til seniorpræmie, i forhold til princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling,
at den foreslåede ordning ikke kan understøttes automatisk, idet Rigsfælles-
skabet ikke gør brug af samme skatteregister. Det medfører, at sagsbehand-
ling skal ske manuelt. Den foreslåede ordning vurderes kun at ville vedrøre
en begrænset persongruppe årligt, og sidestiller i øvrigt disse personer, med
personer, som har optjent løntimer i EU-landene.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
43
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0044.png
UDKAST
20/06-25
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland og på
Færøerne vil medføre en ikke nævneværdig administrativ byrde for bor-
gerne.
Forslaget vedr. opfølgning på tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for
2025 betyder, at de berørte personer skal forholde sig til Udbetaling Dan-
marks henvendelse om genopretning af deres retstilstand og give Udbeta-
ling Danmark besked om, hvorvidt de ønsker at blive tilmeldt fleksydel-
sesordningen eller ej.
Lovforslaget har i øvrigt ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige aspekter.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2025 til den 22. august
2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkeds Erhvervs-
sikring (AES), Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP), Arbejdsskadefor-
eningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psyki-
atri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser,
Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer, Danske patienter,
Danske Seniorer, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Cen-
trale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA,
Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
44
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0045.png
UDKAST
20/06-25
(FSD), Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR
–
Danske Re-
visorer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Horesta,
HK Danmark, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder,
Kommunale Velfærdschefer, Kommunerne Landsforening (KL), Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Lederne,
Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforening for førtidspensi-
onister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Læge-
foreningen, PensionDanmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet, TEK-
NIO Arbejdsgivere, Udbetaling Danmark, Ældresagen og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«) fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Staten:
Staten:
Ændring af udbetalingstids-
Forhøjelse af den skattefri
punkt for den supplerende pen- seniorpræmie skønnes at
sionsydelse (ældrecheck) skøn- medføre merudgifter på 86,8
nes at medføre mindreudgifter mio. kr. i 2026, 87,7 mio. kr.
på 69,7 mio. kr. årligt fra 2026 i 2027, 89,3 mio. kr. i 2028
og frem. Heraf udgør 60,7 mio. og 246,7 mio. kr. i 2029.
kr. mindreudgifter til den sup-
plerende pensionsydelse, og 0,9
mio. kr. mindreudgifter til hel-
bredstillægget.
Kommuner:
Ændring af udbetalingstids-
punkt for den supplerende pen-
sionsydelse (ældrecheck) skøn-
nes at medføre mindreudgifter
på 9,0 mio. kr. i 2026 og 10,2
mio. kr. årligt herefter.
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Staten: Ingen
Kommuner: Ingen
Kommuner:
Ændring af udbetalingstids-
punkt for den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck)
skønnes at medføre merud-
gifter på 4,2 mio. kr. i 2025
og 5,2 mio. kr. i 2026.
Regioner: Ingen
Staten: Ingen
Kommuner:
Lovforslagets del fsva. akt-
stykke nr. 58 m.v. skønnes at
medføre udgifter for Udbeta-
ling Danmark på 0,9 mio. kr.
45
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0046.png
UDKAST
20/06-25
(2025-pl) til bl.a. øget sags-
behandling.
Ændring af udbetalingstids-
punkt for den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck)
skønnes at medføre merud-
gifter til implementering på
4,2 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio.
kr. i 2026.
Regioner: Ingen
Ingen.
Regioner: Ingen
Ingen.
Ingen.
Optjening af løntimer til se-
niorpræmie ved beskæfti-
gelse i Grønland og på Færø-
erne vil ikke medføre en
nævneværdig administrati-
onsbyrde for borgerne, fordi
løntimer, der skal indgå i op-
tjeningskravet til seniorpræ-
mieordningen, skal doku-
menteres af borgeren selv.
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for Ingen.
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse- Ingen.
kvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im- Nej.
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Nej.
46
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0047.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie, at seniorpræmie
udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og
er født den 1. januar 1954 eller senere.
Af lovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår det, at retten til første seniorpræmie er
betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for
opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft
mindst 1.560 løntimer, og at retten til anden seniorpræmie ligeledes er betin-
get af mindst 1.560 løntimer i perioden fra den 13. til den 24. måned efter
tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen.
Med lov nr. 1050 af 30. juni 2020 om ændring af lov om en skattefri senior-
præmies blev der som følge af covid-19, § 1 a indført en midlertidig nedsæt-
telse af beskæftigelseskravet til optjening af seniorpræmien.
Det fremgår af § 1 a, at uanset § 1, stk. 2, udgør beskæftigelseskravet 1.040
løntimer for personer, hvis perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 30. juni 2020 indgår i personens 12-månedersoptjeningsperiode.
Den midlertidige nedsættelse vedrørte alene optjening af seniorpræmie for
personer født i 1. halvår af 1954, idet denne halvårsårgang nåede folkepensi-
onsalderen på 65�½ år i 2. halvår af 2019 og dermed var de eneste, som var i
gang med optjening af den skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det første
år efter folkepensionsalderen i perioden fra og med den 1. marts til og med
den 30. juni 2020. Det vil sige personer, hvor perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 30. juni 2020 indgik i personens 12 måneders op-
tjeningsperiode for ret til seniorpræmie.
Det foreslås at ophæve § 1 a i lov om en skattefri seniorpræmie.
Forslaget er en konsekvens af, at den pågældende periode for optjening af
løntimer ikke længere er aktuel.
Til nr. 2
Det fremgår af gældende regler i § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie, at ret
til første og anden seniorpræmie til personer, som er i beskæftigelse de første
2 år efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere, er
betinget af et beskæftigelseskrav på mindst 1.560 løntimer inden for optje-
ningsperioden på 12 måneder.
47
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0048.png
Efter gældende regler i § 2, stk. 2, kan beskæftigelseskravet i § 1, bl.a. opfyl-
des ved løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, hvis per-
sonen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det ind-
komstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden eller er omfattet af kilde-
skattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningspe-
rioden på 12 måneder.
Arbejde udført i Grønland og på Færøerne tæller efter gældende regler ikke
med i optjening af løntimer.
Efter gældende regler i § 2, stk. 3, 4. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om medregning af arbejde og indkomst for personer fra et
andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
efter »EU-/EØS-land« at indsætte », på Færøerne, i
Grønland«.
Ligeledes foreslås i § 2, stk. 3, 4. pkt., at ændre »for personer fra et andet EU-
/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til »optjent i et
andet EU-/EØS-land, på Færøerne, i Grønland eller Schweiz, for personen,
der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.
Forslaget betyder, at løntimer og timer som følge af omregning af overskud
af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent på Færøerne eller i Grønland vil
kunne medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet, såfremt den pågæl-
dende er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det ind-
komstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er om-
fattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af
perioden på 12 måneder, jf. § 1.
Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent på Færøerne eller i Grønland i
lighed med arbejde og indkomst optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz
vil kunne medregnes, hvis personen er skattepligtig i Danmark, hvor skatte-
pligten består i løbet af optjeningsperioden i § 1.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte reg-
ler om medregning af arbejde og indkomst fra Grønland eller Færøerne for
personer, der er skattepligtige i Danmark.
Det forventes, at der i bekendtgørelse nr. 859 af 16. juni 2022 om en skattefri
seniorpræmie bl.a. vil blive fastsat regler om, at personer, som ønsker at med-
regne løntimer eller overskud fra selvstændig virksomhed fra beskæftigelse i
Grønland eller på Færøerne, skal ansøge om seniorpræmien og fremlægge
den fornødne dokumentation for beskæftigelsen i Grønland eller på Færøerne.
Der forventes ikke ændringer i bekendtgørelsen i forhold til personer fra EU-
/EØS-området eller Schweiz.
48
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0049.png
Til nr. 3 og 4
Det følger af gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie
at første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr. Af bestemmel-
sens stk. 2 følger, at anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.
Den skattefri seniorpræmie reguleres en gang årligt den 1. januar medsatsre-
guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skete
første gang den 1. januar 2020, jf. § 72 d, stk. 7.
I 2025 beløber den første seniorpræmie sig til 48.555 kr. og anden seniorpræ-
mie til 28.902 kr.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at ændre 42.000 kr. til 53.893 kr. Fra 2029 udgør
første seniorpræmie et engangsbeløb på 63.071 kr.
Videre foreslås i
§ 3, stk. 2,
at ændre 25.000 kr. til 32.070 kr. Fra 2029 udgør
anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.415 kr.
Derved forhøjes første seniorpræmie med 5.000 kr. i 2026 og med yderligere
8.585 kr. i 2029, og anden seniorpræmie forhøjes med 2.967 kr. i 2026 og
med yderligere 5.000 kr. i 2029.
Derved angives den skattefri seniorpræmie i 2025-niveau og løftes med de
politisk fastsatte beløb, hvor første seniorpræmie i 2026 forhøjes med 5.000
kr. og med 5.585 kr. i 2029, anden seniorpræmie forhøjes med 2.967 kr. i
2026 og med 5.000 kr. i 2029.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 14 a, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendt-
gørelse af nr. 1123 af 21. oktober 2024, yder kommunalbestyrelsen helbreds-
tillæg til betaling af pensionistens egen andel af visse sundhedsudgifter, som
regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf.
dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter
kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af
udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgel-
ser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.
Efter gældende regler i § 14 a, stk. 4, i lov om social pension yder kommu-
nalbestyrelsen helbredstillæg
til betaling af pensionistens egne udgifter til tand-
proteser, briller og fodbehandling,
der ikke er dækket af sundhedsloven. Hel-
bredstillægget efter denne bestemmelse ydes efter en konkret vurdering af
udgiftens nødvendighed.
49
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0050.png
Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig
udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14, stk. 4, som udgangs-
punkt ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 14,
stk. 1. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående udgif-
ter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. I sådanne tilfælde
skal pensionisterne ansøge på ny, når der opstår en ny udgift, eller den af-
grænsede periode udløber. Er der dog tale om behov for vedvarende fodbe-
handling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget
ydes løbende.
Det fremgår af pensionslovens § 14 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen ved sin
afgørelse om ydelse af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgø-
relse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c og den personlige tillægsprocent
efter § 31, stk. 2, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal
fremgå af kommunens afgørelse.
For pensionister, som har søgt om og har fået tilkendt et løbende helbredstil-
læg efter § 14 a, stk. 1 og 4, træffer kommunerne hvert år afgørelse om for-
nyelse af helbredstillægget på baggrund af Udbetaling Danmarks opgørelse
af den samlede likvide formue pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens
§ 39 a.
Det foreslås i
§ 14 a.,
at der indsættes et
stk. 7:
»Stk.
7.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fornyelse af løbende hel-
bredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1 og 4, hvert år inden den 1. maj.«.
Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen hvert år vil skulle træffe afgø-
relse om fornyelse af et allerede tilkendt løbende helbredstillæg inden den 1.
maj. En forlængelse af det løbende helbredstillæg vil få gyldighed fra 1. maj
til 30. april i stedet for at følge kalenderåret efter gældende praksis.
Forslaget vil medføre, at kommunerne hvert år vil skulle træffe afgørelse om
fornyelse af løbende helbredstillæg inden den 1. maj med gyldighed til den
30. april året efter baseret på de senest tilgængelige formueoplysninger, som
kommunen har modtaget fra Udbetaling Danmark.
Til nr. 2
Det fremgår af §§ 30 og 32 b i lov om social pension, begge bestemmelser
med overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige en-
delige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-
19-relatered merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1.
marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse,
førtidspension og seniorpension.
Det fremgår af kapitel 4 c i lov om social pension, som omfatter overskriften
»Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse«
50
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0051.png
og § 32 l, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensions-
tillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension
fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til
og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser
inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med op-
holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Det foreslås, at
overskriften
før § 30,
§ 30, overskriften
før § 32 b,
§ 32 b
og
kapitel 4 c,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelserne for nedsættelse af grundbeløb, pensi-
onstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids-
pension og seniorpension på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret
til covid-19, vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen indholds-
mæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at undtagelsen for nedsættelse af folkepensionens
grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pen-
sionsydelse og førtids- og seniorpension på grund af merindtægt fra arbejds-
pladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer
med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af lovteksten, da den ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, udbetales der en årlig supplerende pen-
sionsydelse til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år
er berettiget til pension.
Efter gældende regler i § 39 stk. 7, i lov om social pension, efterbetales den
supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter
udgangen af januar modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen
pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betin-
gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det forslås i
§ 39, stk. 7,
at ændre »6 måneder efter udgangen af januar« til
»den 31. juli i udbetalingsåret« og at »pr. 1. januar« ændres til »pr. 31. de-
cember det foregående år«.
51
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0052.png
Forslaget betyder, at den supplerende pensionsydelse vil skulle efterbetales,
hvis Udbetaling Danmark inden den 31. juli i udbetalingsåret modtager nye
oplysninger fra pensionister om formuen pr. 31. december det foregående år,
som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt.
Forslaget vil medføre, at fristen for indberetning af nye oplysninger om pen-
sionistens formue vil blive mere tydelig, idet den præcise dato angives for,
hvornår formueoplysningerne senest skal modtages, dvs. den 31. juli i udbe-
talingsåret.
Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer i fristen for at indgive
formueoplysninger med henblik på efterbetaling af den supplerende pensi-
onsydelse.
Desuden medfører forslaget, at det er pensionistens formue pr. 31. december
i stedet for 1. januar, der er afgørende for, om den supplerende pensionsydelse
vil blive efterbetalt, idet de oplysninger som modtages fra Skattestyrelsen
også er opgjort pr. 31. december. Forslaget betyder således, at der vil være
overensstemmelse mellem opgørelsesdatoen og de formueoplysninger, som
modtages og anvendes ved opgørelsen
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 39 a, stk. 1, i lov om social pension, træffer Udbe-
taling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b,
stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet
til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Er der indtrådt væ-
sentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstil-
lægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplys-
ninger om den aktuelle formue.
Efter gældende regler i § 39 a, stk. 2, i lov om social pension, træffer Udbe-
taling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formuen efter § 14
b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensi-
onisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det forslås i
§ 39 a, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
at ændre »hver 1. januar« til »i
april«, og efter »formue« at indsætte »pr. 31. december det foregående år«.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle træffe afgørelse i april
om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers li-
kvide formue pr. 31. december det foregående år på grundlag af de oplysnin-
52
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0053.png
ger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skatteind-
beretningsloven og på grundlag af oplysninger fra pensionisten om pensioni-
sten og en eventuel ægtefælle eller samlevers aktuelle formue.
Formueoplysningerne fra skattemyndighederne pr. 31. december året før er
tilgængelige for Udbetaling Danmark i løbet af marts måned og kan derfor
anvendes i april ved opgørelsen af formuen. Det vil betyde, at oplysningerne
om pensionisternes formue vil være nyere og mere aktuelle end i dag, hvor
formuen opgøres i januar.
Formueoplysningerne anvendes bl.a. til udbetaling af den årlige supplerende
pensionsydelse og til kommunernes afgørelse om helbredstillæg. Forslaget
har således betydning for, hvornår Udbetaling Danmark og kommunerne
træffer afgørelse herom.
Forslaget vil medføre, at tidspunktet for hvornår kommunerne vil skulle
træffe den årlige afgørelse om fornyelse af det allerede tilkendte løbende hel-
bredstillæg flyttes. Kommunerne træffer afgørelse om helbredstillæg på bag-
grund af Udbetaling Danmarks formueopgørelse, som vil foreligge i april.
Konsekvensen af den foreslåede ændring vil således være, at kommunerne vil
skulle træffe afgørelse om fornyelse af løbende helbredstillæg senest den 1.
maj. En forlængelse af et tilkendt løbende helbredstillæg vil derfor have gyl-
dighed fra 1. maj til 30. april fremfor som i dag kalenderåret.
Forslaget vil betyde, at det vil være pensionistens personlige forhold den 1.
april, som vil være afgørende for opgørelsen af formuen. Er pensionisten
f.eks. blevet samlevende med virkning fra og med den 1. april, vil det være
pensionistens og samleverens samlede likvide formue, som opgøres, og som
retten til den supplerende pensionsydelse vil afhænge af. Det gælder uanset,
at pensionisten den 1. januar var enlig, og uanset om pensionisten f.eks. i løbet
af april bliver enlig, da en sådan ændring først har beregningsmæssig virkning
fra den efterfølgende måned. Ligeledes vil det alene være pensionistens egen
likvide formue, der opgøres, når pensionen beregnes efter reglerne for enlige
fra og med den 1. april, selvom den pågældende var gift eller samlevende den
1. januar eller bliver samlevende i løbet af april, idet denne ændring først har
beregningsmæssig virkning fra den efterfølgende måned. Dette svarer til gæl-
dende praksis.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 39 a, stk. 1, i lov om social pension, træffer Udbe-
taling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b,
stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet
til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Er der indtrådt væ-
sentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstil-
lægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplys-
ninger om den aktuelle formue.
53
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0054.png
Efter gældende regler i § 39 a, stk. 2, i lov om social pension, træffer Udbe-
taling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formuen efter § 14
b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensi-
onisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
De gældende regler fremstår, som om at Udbetaling Danmark træffer afgø-
relse om formuens størrelse på grundlag af oplysninger indsendt fra pensio-
nisten og fra en eventuel ægtefælle eller samlever.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 39 a, stk. 1, 2. pkt.,
at der ændres »pensionistens og en even-
tuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue« til: »op-
lysninger om pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers aktuelle
formue« og i
§ 39 a, stk. 2,
ændres »og en eventuel ægtefælle eller samlever«
til: »om pensionistens og en evt. ægtefælle eller samlevers aktuelle formue.«.
Forslaget vil betyde, at det præciseres i reglerne, at Udbetaling Danmark træf-
fer afgørelse om størrelsen af formuen på grundlag af oplysninger fra pensi-
onisten om pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers aktuelle
formue.
Forslaget vil derved sikre, at det ikke fremstår, som om at Udbetaling Dan-
mark træffer afgørelse om formuens størrelse på grundlag af oplysninger ind-
sendt fra pensionisten og fra en eventuel ægtefælle eller samlever.
Til nr. 6
Af gældende regler i § 66 i lov om social pension fremgår det af bestemmel-
sens stk. 4, at enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at
modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i lov om invali-
depension og førtidspension m.v., har ret til almindelig førtidspension.
Af gældende regler i § 68 i lov om social pension fremgår det, at uanset be-
stemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret,
som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf
mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension,
senest fra den 1. oktober 1989.
Af gældende regler i § 69 fremgår det, at for enlige kvinder, der den 30. juni
1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg. Efter stk. 2
udbetales ventetillæg for andre personer, der har opsat begæring om folke-
pension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1. Efter stk. 3 ud-
betales en venteydelse for personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring
om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er
omfattet af stk. 1 og 2, Efter stk. 4. nedsættes ventetillæg og venteydelse for
54
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0055.png
pensionisten, der ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld
pension.
Der er tale om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til lov om social
pension, som ikke længere anvendes som hjemmel for udbetaling af pension.
Det foreslås derfor, at § 66, stk. 2, 4. pkt., og §§ 68-69, ophæves.
Forslaget betyder, at de nævnte bestemmelser udgår af lov om social pension.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pension udbetales en
årlig supplerende pensionsydelse på op til 25.700 kr. (2025) til folkepensio-
nister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension,
jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 72 d, stk. 1, at ændre »1. januar« til »1. april«.
Forslaget vil betyde, at den årlige supplerende pensionsydelse vil blive udbe-
talt til folkepensionister, som inden den 1. april i det pågældende år er beret-
tiget til pension, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6.
Det vil derfor også være pensionistens personlige forhold den 1. april som
fremadrettet vil være afgørende for formueopgørelsen.
Det vil ligeledes som følge af forslaget være tillægsprocenten, som vil skulle
beregnes for opgørelsesperioden, hvor 1. april indgår, som vil blive anvendt
til udbetaling af den supplerende pensionsydelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af formuen, jf. § 39 a,
stk. 1 og 2, og udbetalingen af den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d, stk.
6, ændres fra 1. januar til april, jf. forslaget til § 1, nr. 2 og 5.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 2, i lov om social pension udbetales den
supplerende pensionsydelse ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for til-
deling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr.
1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der
efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne,
og på grundlag af oplysninger om pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers aktuelle formue.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
55
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0056.png
Det forslås i
§ 72 d, stk. 2, 1. pkt.,
at der efter »formue« indsættes »pr. 31.
december det foregående år«, og i
§ 72 d, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »pr. 1. januar«
til »i april«.
Forslaget vil betyde, at der i april vil skulle træffes afgørelse om størrelsen af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue pr.
31. december det foregående år på grundlag af de oplysninger, der senest fo-
religger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven
og på grundlag af de senest modtagne oplysninger om pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue for så vidt angår de dele
af formuen, som ikke indberettes til skattemyndighederne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af formuen, jf. § 39 a,
stk. 1 og 2, ændres fra 1. januar til april, jf. forslaget til § 1, nr. 2.
Samtidig slås det med forslaget fast, at det vil være pensionistens og en even-
tuel ægtefælles eller samlevers formue pr. 31. december det foregående år,
der vil være afgørende for, om pensionistens likvide formue overstiger for-
muegrænsen for fornyelse af helbredstillæg og for udbetaling af den supple-
rende pensionsydelse. Dog vil en nyere oplyst likvid formue, dvs. en oplyst
formue for en dato efter den 31. december det foregående år, men inden for-
mueopgørelsen i april blive lagt til grund inden kommunens afgørelse om for-
nyelse af helbredstillæg fra 1. maj, idet dette er en konsekvens af bestemmel-
sen i pensionslovens § 39 a, stk. 3.
Formueoplysningerne fra skattemyndighederne fra året før er tilgængelige for
Udbetaling Danmark i løbet af marts måned. Det vil betyde, at oplysningerne
om pensionisternes formue vil være nyere og mere aktuelle ved formueopgø-
relsen end tilfældet efter gældende regler.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 72 d, stk. 6, i lov om social pension
udbetales den
supplerende pensionsydelse i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de
nødvendige oplysninger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i §
72 d, stk. 6,
at ændre »januar« til »april«.
Forslaget vil betyde, at den supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt i
april måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger om
pensionisten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af formuen, jf. § 39 a,
stk. 1 og 2, ændres fra 1. januar til april, jf. forslaget til § 1, nr. 2.
56
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0057.png
Udbetaling Danmark træffer efter gældende regler afgørelse om størrelsen af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue pr.
31. december det foregående år på grundlag af de oplysninger, der senest fo-
religger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven
og på grundlag af de senest modtagne oplysninger om pensionisten og en
eventuel ægtefælle eller samlever.
Med forslaget vil oplysningerne om pensionistens likvide formue til brug for
udbetaling af den supplerende pensionsydelse dermed blive nyere og mere
aktuelle.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 18. stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2.
september 2024 yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af pen-
sionistens egen andel af visse sundhedsudgifter, som regionsrådet yder til-
skud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Helbreds-
tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer me-
dicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysiote-
rapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.
Efter gældende regler i § 18, stk. 4, i loven, yder kommunalbestyrelsen hel-
bredstillæg
til betaling af pensionistens egen andel af visse sundhedsudgifter til
tandproteser, briller og fodbehandling,
der ikke er dækket af sundhedsloven.
Helbredstillægget ydes efter en konkret vurdering af udgiftens nødvendighed.
Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig
udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 18, stk. 4, som udgangs-
punkt ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 18,
stk. 1. I de tilfælde, hvor der er ydet helbredstillæg til en enkeltstående udgift
eller behandling i en afgrænset periode, skal førtidspensionisten ansøge på
ny, når der opstår en ny udgift, eller den afgrænsede periode udløber. Er der
f.eks. tale om behov for vedvarende fodbehandling, som ikke er afgrænset til
en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes løbende.
Det fremgår af loven § 18, stk. 6, at kommunalbestyrelsen ved sin afgørelse
om ydelse af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om
størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
likvide formue efter §§ 19 og 20 og den personlige tillægsprocent efter § 29,
stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af kom-
munens afgørelse.
57
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0058.png
For førtidspensionister, som har søgt om og har fået tilkendt et løbende hel-
bredstillæg efter § 18, stk. 1 og § 18, stk. 4, vil kommunerne hvert år træffe
afgørelse om fornyelse af et løbende helbredstillæg på baggrund af Udbeta-
ling Danmarks opgørelse af den samlede likvide formue pr. 1. januar efter de
gældende regler i lovens § 39, stk. 1 og 2.
Den likvide formue opgøres på grundlag af de oplysninger, der efter skatte-
indberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne, og på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplys-
ninger om aktuel formue, jf. § 27, stk. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås i
§ 18.,
at der indsættes et
stk. 7:
»Stk.
7.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fornyelse af løbende hel-
bredstillæg, jf. § 18. stk. 1 og 4, hvert år inden den 1. maj.«.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen hvert år vil skulle træffe afgørelse
om fornyelse af et tilkendt løbende helbredstillæg inden den 1. maj. En for-
længelse af det løbende helbredstillæg vil have gyldighed fra 1. maj til 30.
april i stedet for at følge kalenderåret efter gældende praksis.
Forslaget vil medføre, at kommunerne hvert år vil skulle træffe afgørelse om
fornyelse af løbende helbredstillæg inden den 1. maj med gyldighed til den
30. april året efter baseret på de senest tilgængelige formueoplysninger, som
kommunen har modtaget fra Udbetaling Danmark.
Til nr. 2
Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v., under overskriften »Merindtægt relateret til co-
vid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og be-
skattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022,
ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.
Det fremgår af lovens § 28 a, under overskriften »Indtægter relateret til op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige
endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra
merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og
med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser inden
for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstil-
ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og me-
diecheck.
Det foreslås, at
overskriften
før § 28,
§ 28, overskriften
før § 28 a og
§ 28 a,
ophæves.
58
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0059.png
Forslaget vil betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsættelse af grund-
beløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merindtægt for
arbejde, som er relateret til covid-19, vil udgå af lovteksten, da den ikke læn-
gere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsætteles af
grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merind-
tægt fra arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af lovteksten, da den
ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 39, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2.
september 2024, træffer Udbetaling Danmark hver 1. januar afgørelse om
størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger,
der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberet-
ningsloven. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for
udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensioni-
stens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle
formue
Det fremgår af gældende regler i § 39, stk. 2, at Udbetaling Danmark hver 1.
januar træffer afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7,
på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en even-
tuel ægtefælle eller samlever.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
at ændre »hver 1. januar« til »i
april«, og efter »formue« at indsætte »pr. 31. december det foregående år«.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark i april vil skulle træffe afgørelse
om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers li-
kvide formue pr. 31. december det foregående år på grundlag af de oplysnin-
ger, der foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberet-
ningsloven og på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensioni-
sten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Formueoplysningerne fra skattemyndighederne fra året før er tilgængelige for
Udbetaling Danmark i løbet af marts måned. Forslaget vil medføre, at oplys-
ningerne om pensionisternes formue vil være nyere og mere aktuelle ved for-
mueopgørelsen.
59
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0060.png
Formueoplysningerne anvendes til kommunernes afgørelse om helbredstil-
læg. Forslaget har således betydning for, hvornår kommunerne træffer afgø-
relse om en fornyelse af et løbende helbredstillæg.
Forslaget vil medføre, at tidspunktet for, at kommunerne vil skulle træffe af-
gørelse om fornyelse af et løbende helbredstillæg vil ændre sig. Kommunerne
tager ved afgørelse om fornyelse af helbredstillæg udgangspunkt i Udbetaling
Danmarks formueopgørelse, som vil foreligge i april. Hvis der er truffet en
nyere afgørelse om formuen, dvs. efter den 31. december, vil det dog være
denne nyere formueafgørelse, som lægges til grund ved kommunens afgø-
relse om helbredstillæg fra 1. maj. Konsekvensen af den foreslåede ændring
er således, at tidspunktet for, at kommunerne vil skulle træffe afgørelse om
fornyelse af et løbende helbredstillæg ændres fra 1. januar til 1. maj. En for-
længelse af et tilkendt løbende helbredstillæg vil derfor have gyldighed fra 1.
maj til 30. april fremfor som i dag kalenderåret.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, kan beskæftigelsesministe-
ren på Udbetaling Danmarks sagsområder fastsætte regler om, at kommuni-
kation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske digitalt. Af § 13, stk.
2, fremgår, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse bor-
gere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation
på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det
fremgår af bekendtgørelsen at en række ansøgninger og meddelelser m.v. på
Udbetaling Danmarks sagsområder skal indgives til Udbetaling Danmark ved
anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådig-
hed inden for eget myndighedsområde.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om,
hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Ud-
betaling Danmarks sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kom-
munen skal give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse herom. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til
den relevante klageinstans på området, som i de fleste tilfælde vil være An-
kestyrelsen og i visse tilfælde Styrelsen for Patientklager, jf. § 13, stk. 4 og 5.
Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling
Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v.
60
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0061.png
på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling
Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Det foreslås i
§ 13,
at der indsættes et nyt
stk. 7,
hvorefter fysiske personer,
der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i
medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset stk.
1-6 har ret til efter anmodning at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til
en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle tage imod en ansøg-
ning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at
skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra
obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.
Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den
digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Ud-
betaling Danmark, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kom-
munen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital selv-
betjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Der er således ingen form-
krav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommunen
og Udbetaling Danmark har adgang til, om borgeren er fritaget fra obligato-
risk tilslutning til Digital Post.
Der vil ikke være tale om en afgørelse, som vil kunne påklages, når Udbeta-
ling Danmark tager imod borgerens henvendelse som følge af, at borgeren er
fritaget fra Digital Post.
Personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil
være omfattet af de gældende krav om at benytte Udbetaling Danmarks selv-
betjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på Ud-
betaling Danmarks sagsområder. Det betyder, at personer, som ikke er fritaget
fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks sagsområder, fortsat vil skulle henvende sig hos kom-
munen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Udbetaling Danmark
kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 13, stk. 7 og 8, i lov om
Udbetaling Danmark.
Til § 5
Til nr. 1.
Efter § 5, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden, kan beskæftigelsesministe-
ren fastsætte regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og
borgere skal ske digitalt. Af § 5, stk. 2, fremgår, at beskæftigelsesministeren
61
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0062.png
kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget
fra krav om digital kommunikation på Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening
vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det
fremgår af bekendtgørelsen at en række ansøgninger og meddelelser m.v. på
Seniorpensionsenhedens sagsområder skal indgives til Seniorpensionsenhe-
den ved anvendelse af den digitale løsning, som Seniorpensionsenheden stil-
ler til rådighed inden for eget myndighedsområde.
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden, at afgørelse om,
hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Se-
niorpensionsenhedens sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at
kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse herom. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påkla-
ges til Ankestyrelsen, jf. § 6, stk. 2.
Det fremgår af § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden, at Senior-
pensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v.,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-
nomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller medde-
lelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hen-
sigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis
Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Det foreslås i
§ 6,
at der indsættes et nyt
stk. 4,
hvorefter fysiske personer, der
er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i med-
før af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset § 5 og
§ 6, stk. 1 og 2, efter anmodning har ret til at benytte Seniorpensionsenhedens
alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.
Forslaget vil betyde, at Seniorpensionsenheden vil skulle tage imod en ansøg-
ning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at
skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra
obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens område.
Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den
digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Se-
niorpensionsenheden, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i
kommunen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital
selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Der er således ingen
formkrav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommu-
nen og Seniorpensionsenheden har adgang til, om borgeren er fritaget fra ob-
ligatorisk tilslutning til Digital Post.
62
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0063.png
Der vil ikke være tale om en afgørelse, som kan påklages, når Seniorpensi-
onsenheden tager imod borgerens henvendelse som følge af, at borgeren er
fritaget fra Digital Post.
Personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil
være omfattet af de gældende krav om at benytte Seniorpensionsenhedens
selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på
Seniorpensionsenhedens sagsområde. Det betyder, at personer, som ikke er
fritaget fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetje-
ning på Seniorpensionsenhedens sagsområde, fortsat vil skulle henvende sig
hos kommunen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Seniorpen-
sionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 6, stk.
4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden.
§6
Til nr. 1
Efter § 41, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af co-
vid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse
efter reglerne i dette kapitel.
Det foreslås, at
§ 41, stk. 8,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om optagelse af personer, som var omfattet
af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling i en a-kasse, vil udgå af lo-
ven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge efter stk.
6, under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, ud-
gøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at
§ 48, stk. 7,
ophæves.
63
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0064.png
Forslaget vil betyde, at dagpengesatsen ved deltagelse i den midlertidige ar-
bejdsfordeling vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholds-
mæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
§ 48, stk. 9, 10, 11, 12, 1. og 2. pkt. samt 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. indeholder en række henvisninger til stk. 8, 9, 1. og 2. pkt. i § 48.
Det foreslås, at i
§ 48, stk. 9,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i
stk. 10,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og 2«, og
»stk. 8« ændres til: »stk. 7«, i
stk. 11,
der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til:
»stk. 7«, i
stk. 12, 1
og
2. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., ændres 4 steder
»stk. 8« til: »stk. 7«, i
stk. 12, 3. pkt.,
der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr.
2-4« til: »nr. 2 og 3«, og i
stk. 12, 4. pkt.,
der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres
»stk. 9, nr. 2« til: »stk. 8, nr. 2«, og i
stk. 12, 5. pkt.,
der bliver stk. 11, 5. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
Forslaget vil betyde, at de nævnte henvisninger konsekvensændres som følge
af rykningsklausulen i lovforslagets § 6, nr. 2, og ophævelsen af § 55, stk. 5,
nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 15, og der vil dermed blive henvist til de rigtige
stykker i lovens § 48.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Efter § 49, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem uan-
set stk. 3 vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1.
pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst
fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende
kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.
Det foreslås, at
§ 49, stk. 8,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at et medlems mulighed for at vælge at forlænge bereg-
ningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i
beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter
64
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0065.png
§ 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, vil udgå af loven, da den ikke læn-
gere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Som følge af ophævelsen af § 49, stk. 3, nr. 4, jf. lovforlagets § 6, nr. 6, fore-
slås det, at i
§ 49, stk. 3, nr. 3,
ændres », eller« til: ».«
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 6
Efter § 49, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. dagpenge for-
længes beregningsperioderne for beregningen af dagpengesatsen bl.a. hvis
der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt un-
der den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværk-
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. marts 2022.
Det foreslås, at §
49, stk. 3, nr. 4,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at forlængelsen af beregningsperioden ved modtagelse
af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af lovteksten,
da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af beregningsperioden
som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling,
ikke fortabes som følge af nærværende forslag.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Efter § 50 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan indtægt i ikke-med-
lemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen
for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag ef-
ter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70. Den beregnede sats gælder for den periode, med-
lemmet er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
65
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0066.png
Det foreslås, at
§ 50
ophæves.
Forslaget vil betyde, at muligheden for at indtægt i ikke-medlemsperioder kan
indgå i opgørelsen af dagpengesatsen og reglerne om faste satser, hvis der
ikke foreligger et indtægtsgrundlag, vil udgå af lovteksten, da den ikke læn-
gere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 8
Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjening af
retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode,
dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en
midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlerti-
dig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft
mindst 1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258 løntimer,
eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Henvisningerne til stk. 10 er ikke korrekte.
Det foreslås, at i
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
udgår »eller medlemmer, som er omfattet
af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til betingelsen om et vist antal løntimer
for at kunne genoptjene dagpengeretten gældende for medlemmer omfattet af
den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af lovteksten, da den ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun
indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr.
1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved
opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.
66
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0067.png
Disse henvisninger er ikke korrekte.
Det foreslås, at i
§ 53, stk. 15, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr.
1 og 2« ændres til: »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.
Forslaget vil betyde, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk.
8, nr. 1 og 2 i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive rettet til de korrekte henvisninger
til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Som følge af ophævelsen af § 53, stk. 17, nr. 5, jf. lovforlagets § 6, nr. 11,
foreslås det, at i
§ 53, stk. 17, nr. 4,
ændres », eller« til: ».«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 11
Efter § 53, stk. 17, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optje-
ningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge på 3 eller 5 år forlænges med sammenlagt op til 2 år, bl.a. hvis
forekommer perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejds-
fordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejds-
fordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022.
Det foreslås, at
§ 53, stk. 17, nr. 5,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at forlængelsen af optjeningsperioderne til opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskravet som følge udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af lovteksten, da den ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af optjeningsperio-
derne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet som følge af udbe-
taling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som
følge af nærværende forslag.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
67
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0068.png
Til nr. 12
Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, som
ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og som har drevet selv-
stændig virksomhed opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i
en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1
års medlemskab. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års med-
lemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet der-
udover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis
medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlem-
met betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1
års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.
Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse for et medlem
af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu
ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog
således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af
medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste overskud af selvstændig
virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse
af indkomstkravet og beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20
og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for
denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en med-
lemsperiode.
Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem
af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som op-
fylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Be-
stemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således
at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår
i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende opfyldelse af med-
lemskravet på 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kom-
pensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selv-
stændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonaf-
hængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst,
Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturmi-
nisteriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før
disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt
arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt.,
og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer og indbe-
rettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af indkomst-
eller beskæftigelseskravet og i opgørelsen af beregningsgrundlaget for bereg-
68
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0069.png
ning af dagpengesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kom-
pensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning
for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministe-
riets kompensationsordninger.
Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse af kravet om med-
lemskab i 1 år og kravene om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskra-
vet opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ord-
ning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om opta-
gelse i en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at personen efterbetaler
et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver
måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om opta-
gelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem
af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlem-
skab eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som
ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med
arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt.
svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende
betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den periode, hvor der modta-
ges supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om ar-
bejdsfordeling.
Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person uanset
opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år opnå ret til dagpenge, hvis perso-
nen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets
kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturmi-
nisteriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinations-
indkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Perso-
nen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den
31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende
til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende
anvendelse. Medlemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed
for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller
beskæftigelseskravet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregningen af
dagpengesatsen, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af
dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede lønti-
mer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at med-
lemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller ind-
komst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret
til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsord-
ninger.
Det foreslås, at
§ 53, stk. 20-26,
ophæves.
69
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0070.png
Forslaget vil betyde, at de nævnte regler om særlig adgang til arbejdsløsheds-
dagpenge vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen indholdsmæs-
sig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 13
Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved
opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden bl.a. perioder, hvor medlemmet
modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelings-
ordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejds-
fordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejds-
fordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022.
Det foreslås, at i
§ 55, stk. 4, nr. 1,
udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under
en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og
med den 31. marts 2022.«.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengepe-
rioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsforde-
ling vil udgå af lovteksten, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Som følge af ophævelsen af § 55, stk. 5, nr. 4, jf. lovforlagets § 6, nr. 15,
foreslås det, at i
§ 55, stk. 5, nr. 3,
ændres », og« til: ».«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 15
Efter § 55, stk. 4, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes
perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlerti-
dige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midler-
tidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den
70
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0071.png
31. marts 2022, ikke i opgørelsen referenceperioden for udbetaling af dag-
penge.
Det foreslås, at
§ 55, stk. 5, nr. 4,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af referencepe-
rioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsforde-
ling vil udgå af lovteksten, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 16
Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder
efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den
1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anven-
delse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august
2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8 den 31.
december 2020.
Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet
af dagpengeperioden og eventuel forlænget dagpengeperiode i perioden fra
og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dag-
penge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. Stk.
2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.
Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november
2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperi-
oden efter stk. 7 fra og med den 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, har
ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst
til og med den 30. juni 2022.
Det foreslås, at
§ 55, stk. 7
og
8,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengepe-
rioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsforde-
ling vil udgå af lovteksten, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning.
Forslaget vil videre betyde, at den særlige forlængelse af dagpengeperioden
på 320,66 timer vil udgå af lovteksten, da den ikke længere har nogen ind-
holdsmæssig betydning.
Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dagpengeperioden ikke
fortabes som følge af nærværende forslag.
71
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0072.png
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 17
Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. registreres indbe-
rettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indpla-
cering på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er indplaceret i dagpen-
geperioden. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midler-
tidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar-
bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Det foreslås, at
§ 55 a, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i
4. pkt.,
der bliver 3. pkt.,
ændres »stk. 1, 2 og 8« til: »stk. 1 og 2«.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til indberetning af løntimer til beskæfti-
gelseskontoen som følge af arbejde under en arbejdsfordeling vil udgå af lov-
teksten, da den midlertidige arbejdsfordeling ikke længere har nogen ind-
holdsmæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 16, vil
henvisningen i 4. pkt., der bliver 3. pkt., »stk. 1, 2 og 8« blive ændret til: »stk.
1 og 2«.
Forslagene har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
Efter § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perio-
den fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-
månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet skal have en karens.
Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel
eller støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den
1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 30. juni 2021. Løntimer, som er indberettet til indkomst-
registeret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og
med den 30. juni 2021, medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet.
72
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0073.png
Efter lovens § 56 a, stk. 9, medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfor-
delingsordning til og med den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-måne-
dersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den mid-
lertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne om
forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel eller støtte
efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter
lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løn-
timer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet.
Det foreslås, at
§ 56 a, stk. 9
og
10,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen om at løntimer erlagt i visse perioder ikke
kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperioden vil
udgå af lovteksten, da perioderne ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning.
Forslaget vil endvidere betyde, at undtagelsen om, at arbejde ved deltagelse i
en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreg-
lernes 4 månedersperioden, vil udgå af lovteksten, da perioderne ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
Efter § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der
driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret
til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstæn-
dig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020
ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dag-
penge. Det er en betingelse for modtagelsen af dagpenge efter 1. pkt., at det
midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-19.
Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.
Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt om-
sætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige
m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensati-
onsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tids-
punktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.
Efter § 57, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den selvstændige
erhvervsdrivende kun ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne pe-
73
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0074.png
riode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dag-
penge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke ar-
bejde i virksomheden ud over at foretage almindeligt tilsyn med virksomhe-
den, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget
af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i for-
bindelse med udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodeha-
vende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dag-
pengene efter reglerne i denne paragraf og regler udstedt i medfør heraf.
Efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan følgende med-
lemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til
og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig
virksomhed og modtage dagpenge i denne periode:
1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og
som modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeri-
ets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kul-
turministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinati-
onsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb.
2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk. 26.
Efter § 57, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse
for medlemmer omfattet af stk. 8, at medlemmet ikke samtidig modtager
kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsord-
ning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs-
eller Kulturministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan
medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk.
7 finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at
§ 57, stk. 6-9,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglen om ret til dagpenge ved midlertidigt ophør med
drift af selvstændig vil udgå af lovteksten, da reglen ikke længere har nogen
indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at reglen om, at ret til midlertidigt ophør kun gæl-
der èn gang og karakteren af det arbejde, der kan udføres under det midlerti-
dige ophør vil udgå af lovteksten, da reglen ikke længere har nogen indholds-
mæssig betydning.
Forslaget vil endvidere betyde, at reglen om, hvilke selvstændig erhvervsdri-
vende, der kan være omfattet af reglerne om midlertidigt ophør med drift af
selvstændig virksomhed vil udgå af lovteksten, da reglen ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil endeligt betyde, at betingelse for medlemmer med ret til midler-
tidigt ophør er, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt
omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige
74
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0075.png
m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets
kompensationsordninger vil udgå af lovteksten, da reglen ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 20
Efter § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, el-
ler
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter
aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt
skal have for størrelsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3, formuleres således:
»3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt
skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.«
Forslaget vil betyde, at henvisningen i nr. 3, litra b, vil udgå af lovteksten, da
lov om børnepasningsorlov ikke længere er relevant.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 21
Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling af
supplerende dagpenge til et fuldtidsforsikret medlem i perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til
dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.
Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den forlængede dagpen-
geperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer,
som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber
75
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0076.png
i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022,
har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til
dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.
Det foreslås, at
§ 60, stk. 9
og
10,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelsen til medregning af perioden med ret til
supplerende dagpenge for udbetalte supplerende dagpenge i visse perioder vil
udgå af lovteksten, da perioderne ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning.
Forslaget vil endvidere betyde, at undtagelsen om, at forlængelsen af dagpen-
geperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i opgørelsen af forbrug af sup-
plerende dagpenge, vil udgå af lovteksten, da perioderne ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 22
Efter § 62 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få
udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. marts
2022, uanset det almindelige forbud mod udbetaling af dagpenge under ud-
dannelse, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og ar-
bejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsforde-
lingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, som er
omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-
19.
Efter § 62 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge kun
udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig. Der
kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgø-
relse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når medlemmet ikke
længere er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har
ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b.
Efter § 62 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke
udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddan-
nelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som
medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at
§ 62 c,
ophæves.
76
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0077.png
Forslaget vil betyde, at reglerne om, at der kan udbetales supplerende dag-
penge under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejdsfordeling på
trods af en generelt forbud herimod, vil udgå af lovteksten, da de ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 23
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 24, at der i
§ 63, stk. 1,
nr. 5,
ændres », eller« til: ».«
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 24
Efter § 63, stk. 1, nr. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge
ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes, at medlemmet ikke har
søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i
perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.
Det foreslås, at
§ 63, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglen om selvforskyldt ledighed ved manglende job-
søgning i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed vil
udgå af lovteksten, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 25
Efter § 73, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling
af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni
2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31.
december 2020.
Efter lovens § 73, stk. 11, medregnes ved opgørelsen af perioderne med ret
til supplerende dagpenge som deltidsforsikret medlem udbetaling af den for-
længede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.
77
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0078.png
Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dag-
penge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den
30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlem-
met har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni
2022.
Det foreslås, at
§ 73, stk. 10
og
11,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at fritagelsen for medregning af forbrug af perioder med
supplerende dagpenge i visse perioder og perioder med udbetaling af den for-
længede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter, vil udgå af lovteksten,
da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 26
Efter § 74, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er efterlønsalderen
60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er
1) 60�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til
og med den 30. juni 1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og
med den 31. december 1954,
3) 61�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til
og med den 30. juni 1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og
med den 31. december 1955,
5) 62�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til
og med den 30. juni 1956,
6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og
med den 31. december 1958,
7) 63�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til
og med den 30. juni 1959, og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.
Det følger videre af lovens § 74, stk. 3, at for personer, der er født efter den
31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov
om social pension.
Det foreslås, at
§
74 affattes således:
»§ 74. Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension for personer.«
Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønsalderen og efterlønsperiodens
varighed skrives sammen og at særregler for forskellige aldersgrupper vil
78
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0079.png
udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 27
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 28, at i
§ 74 a, stk. 1, nr.
2
og
3,
ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-4«, i
nr. 4,
ændres »stk. 8-11« til: »stk.
6-9«, og i
nr. 5,
ændres »stk. 3, 4, 8 og 9« til: »2, 6 og 7«.
Forslagene har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 28
Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1,
nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tids-
punkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal
dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have ind-
betalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.
Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der er født før den
1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbeta-
ling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt,
hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste
25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uaf-
brudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør
mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Det foreslås, at
§ 74 a, stk. 2 og 3,
ophæves.
Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper
vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betyd-
ning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 29
79
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0080.png
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 28, at i
§ 74 a, stk. 5, 1.
pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 2, 1. og 2
pkt.«, i
stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2«,
i
stk. 9, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 6«,
stk. 11, 2. pkt.,
der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i
stk. 12,
der bliver stk.
10, ændres »stk. 5.« til: »stk. 3«.
Forslaget om, at stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, vil betyde,
at der ikke længere vil blive henvist til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Denne ordning udløb endeligt ved udgangen af 2018.
Forslagene har derudover ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 30
Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan over-
gang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.
Det foreslås, at i
§ 74 c, stk. 1, 1 pkt.,
ændres », ledighed eller delpension« til:
»eller ledighed«.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om delpension foreslås ophævet, jf. dette
lovforslags § 8.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 31
Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn efter
skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse,
inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8,
skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
Det foreslås, at i
§ 74 c, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 6, nr. 28.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 32
Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et medlem,
der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra
delpension efter lov om delpension, anmode herom inden delpensionens bort-
fald.
80
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0081.png
Det foreslås, at
§ 74 c, stk. 4,
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 8, hvor det fore-
slås, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden den. 1. januar 2026.
Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at overgå til efterløn,
skal have indgivet ansøgning herom inden 31. december 2025. Dette må dog
betegnes som et yderst hypotetisk, da delpensionsperioden og efterlønsperio-
den er ens.
Til nr. 33
Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bort-
fald af delpension efter lov om delpension.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 74 c, stk. 6,
der bliver til stk. 5, udgår »,
herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om
delpension«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 8, hvor det fore-
slås, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden den. 1. januar 2026.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 34
Efter § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterløns-
modtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf.
dog stk. 6.
Det foreslås, at I
§ 74 e, stk. 1,
udgår », jf. dog stk. 6«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 6, nr. 35.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 35
Efter § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører en efter-
lønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6.
pkt., ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med
den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til
efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den
1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterløn-
nen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sy-
81
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0082.png
gehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i prak-
sissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på
privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvi-
dede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien
og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale
og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandø-
rer.
Det foreslås, at
§ 74 e, stk. 6,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af ind-
tægt for arbejde i sundhedsvæsenet vil udgå af lovteksten, da de ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 36
Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæf-
tigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af
arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og defi-
nition af merarbejde.
Det foreslås, at
§ 74 i, stk. 2,
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 6, nr. 35.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 37
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 38 og 42, at i
§ 74 j, stk.
1,
ændres »stk. 2-13« til: »stk. 2-10«, i
stk. 2,
ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-
10«, i
stk. 6, 3. pkt.,
udgår », jf. dog stk. stk. 10 og 12«, i
stk. 7, 2. pkt.,
udgår
», jf. dog stk. 11 og 12«, og i
stk. 8,
udgår 5. pkt. «.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 38
Efter § 74 j, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der for
medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, fradrag for pensionsordninger
med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer
til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf.
stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløs-
hedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf.
82
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0083.png
stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfra-
drag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bund-
fradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrund-
laget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foreta-
ges, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Det følger videre af § 74 j, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbeta-
ling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk.
10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.
Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
Det følger endeligt af lovens § 74 j, stk. 12, at et medlem, der er født før den
1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbevi-
set har virkning, alene skal have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en be-
tingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller
som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løn-
timekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved
opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på
223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltids-
forsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den ind-
komst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget
udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlem-
met ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Det foreslås, at
§ 74 j, stk. 10-12,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om pensionsfradrag i efterlønnen for forskel-
lige aldersgrupper vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen ind-
holdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 39
Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætte beskæf-
tigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.
Det foreslås, at i
§ 74, j, stk. 13,
der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af
beskæftigelse efter stk. 12«.
83
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0084.png
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte
regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for optjening af lempeligt fradrag
for pension i efterlønnen vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen
indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 40
Efter § § 74 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder
reglerne i § 74 j, stk. 2-12, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at i
§ 74 k, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-9«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 6, nr. 37-39
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 41
Efter § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn til et
medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for
de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn,
med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville
være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk.
3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Efter lovens § 74 l, stk. 2 ydes efterløn til et deltidsforsikret medlem og til et
fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, med et be-
løb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være
berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, §
74 b, stk. 3, og § 75.
Det foreslås, at i
§ 74 l, stk. 1
og
2,
udgår »stk. 3,«.
Forslaget er en konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 42.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 42
Efter § 74 l, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterlønnen
for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, med et beløb, der svarer til
den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til
84
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0085.png
91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsfor-
sikrede.
Efter lovens § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra delpen-
sion, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpen-
sion opfyldte betingelserne i stk. 1.
Det følger videre af lovens § 74 l, stk. 5, at et medlem, der er født før den 1.
januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst over-
går til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse,
at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som del-
tidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.
Det følger videre af lovens § 74 l, stk. 6, at et medlem, der er født i perioden
fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter
stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne pe-
riode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.872 løntimer.
Det følger videre af lovens § 74 l, stk. 7, at et medlem, der er født i perioden
fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter
stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne pe-
riode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 1.248 løntimer.
Det følger endvidere af lovens § 74 l, stk. 8, at et medlem, der er født i perio-
den fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn
efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter,
at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 624 løntimer.
Det følger endeligt af lovens § 74 l, stk. 9, at led opfyldelsen af løntimekravet
i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved
opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på
223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltids-
forsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den ind-
komst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.
Det foreslås, at
§ 74 l, stk. 3-9,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønnens størrelse for forskellige al-
dersgrupper og opgørelsen af de deri nævnte løntimekrav vil udgå af lovtek-
sten, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
85
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0086.png
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 43
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 28og 42, at i
§ 74 l, stk.
10,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres
til: »stk. 4 og 5«, i
stk. 13,
der bliver stk. 6 ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og i
stk. 14,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 3-5«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 44
Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betin-
gelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Det foreslås, at
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 8, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 8, hvor det fore-
slås, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden den. 1. januar 2026.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 45
Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Efter lovens § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en
gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages der-
udover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at
§ 74 l, stk. 16, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-
3« til: »stk. 1 og 2«, og
§ 74 l, stk. 16, 2. pkt.,
der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæ-
ves.
Forslaget vil betyde, at den nuværende mindre regulering for finansårene
2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil udgå af lovteksten, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af § 74 l, stk. 16, 2. pkt. allerede
er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social
86
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0087.png
pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag). Det følger af denne lov-
ændrings § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026, dog således, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2025.
Det forventes, at nærværende lovforslag vil træde i den 1. december 2025, jf.
forslagets § 12, stk. 1. Det vil således være den samme ikrafttrædelsesdato
som ændringen af lov nr. 630 af 11. juni 2024, jf. forrige afsnit.
Konsekvensen heraf er, at henvisningen til § § 74 l, stk. 16, 2. pkt. i § 1, nr.
4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024, ikke længere vil være korrekt som følge af
vedtagelsen og ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag.
Forslaget vil betyde, at der rettes op på den fejlagtige henvisning.
Forslaget har igen indholdsmæssige konsekvenser.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i § 6, nr. 47, i nærværende
lovforslag.
Til nr. 46
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 42 og 44, at i
§ 74 l, stk.
17,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14 til: »stk. 3-7«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 47
Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Det fremgår yderligere af lovens § 74 l, stk. 16, at beløbene i lovens § 74 l,
stk. 1-3, reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterløn-
nen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at der i
§ 74 l
indsættes efter stk. 17, der bliver stk. 10, som stk.
10: »Stk.
10.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét
af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i regule-
ringen efter stk. 8.«
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle
fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterløn-
nen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
87
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0088.png
Forslaget vil yderligere betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at
udstede regler om en mindre regulering af på 0,45 procentpoint. Det vil såle-
des ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dag-
pengenes højeste beløb end den anførte.
Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-
stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.
Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk. 12, allerede er
gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag). Her er den foreslåede
bestemmelse foreslået indsat som § 74 l, stk. 18. Det følger af denne lovæn-
drings § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026, dog således, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2025.
Det forventes, at nærværende lovforslag vil træde i den 1. december 2025, jf.
forslagets § 12, stk. 1. Det vil således være den samme ikrafttrædelsesdato
som ændringen af lov nr. 630 af 11. juni 2024, jf. forrige afsnit.
Konsekvensen heraf vil være, at indsættelsen af § 74 l, stk. 18, i § 1, nr. 5, i
lov nr. 630 af 11. juni 2024, ikke længere vil være korrekt som følge af ved-
tagelsen og ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag.
Forslaget vil betyde, at der rettes op på den fejlagtige henvisning.
Baggrunden for nærværende forslag er således udelukkende af lovteknisk ka-
rakter og har ikke indholdsmæssige konsekvenser.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i § 6, nr. 45, i nærværende
lovforslag.
Til nr. 48
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 49, at i
74 m, stk. 1,
æn-
dres »stk. 8« til: »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til: »stk. 3«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 49
Efter § 74 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem,
der er født før den 1. januar 1956, tidligst optjene ret til en skattefri præmie,
jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterløns-
beviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har
haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
2.496 løntimer.
88
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0089.png
Det følger videre af lovens § 74 m, stk. 4, at et medlem, der er født i perioden
fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, tidligst kan optjene ret til
en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at med-
lemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsfor-
sikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
Det følger endvidere af lovens § 74 m, stk. 5, at et medlem, der er født i peri-
oden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, tidligst kan op-
tjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn
mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betin-
gelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
Det følger endeligt af lovens 74 m, stk. 6, at et medlem, der er født i perioden
fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, tidligst kan optjene ret til
en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at med-
lemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret
medlem dog mindst 624 løntimer.
Det foreslås, at §
74 m, stk. 3-6,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie
for forskellige aldersgrupper vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 50
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 48 og 49, at i
§ 74 m, stk.
7, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2«, og i
stk. 8,
1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1 og 2«.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 51
Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at det er en betin-
gelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er
tilbagebetalt til medlemmet.
89
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0090.png
Det foreslås
§ 74 m, stk. 9,
der bliver stk. 5, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 8, hvor det fore-
slås, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden den. 1. januar 2026.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 52
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 6, nr. 49 og 51, at i
§ 74 m, stk.
10,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, i
stk. 12,
der bliver stk. 7,
ændres »stk. 10« til: »stk. 5«, og »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk.
16,
1. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til: »stk. 1-9«, i
stk. 17,
1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til: »stk. 11«, i
stk. 18,
der bliver stk. 13, ændres »stk. 16 og 17« til: »stk. 11 og 12«, og i
stk.
19,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-13« til: »stk. 1-8«.
Til nr. 53
Efter § 75, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som
er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bi-
dragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, tidligst genoptage indbetaling af efter-
lønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er
forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.
Det foreslås, at i
§ 75, stk. 3,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3.«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 6, nr. 28.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 54
Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en arbejdsgiver
ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndterin-
gen af covid-19. I stedet betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for
hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som tre
gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der
pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver
omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen
af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned under den
midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to
gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en
hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet
er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til
nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og § 90 a, stk.
90
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0091.png
2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med løn-
udbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede
og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved
virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes
dagpengegodtgørelse for.
Efter § 84, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en arbejdsgiver
ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver
omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overens-
komst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden (reglen trådte i
kraft den 19. januar 2021) til og med den 18. marts 2021.
Det foreslås, at
§ 84, stk. 11-12,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at reglerne om en arbejdsgivers fritagelse for betaling af
dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er om-
fattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling samt indførelse af en
godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling,
vil udgå af lovteksten, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betyd-
ning.
Forslaget vil endvidere betyde, at reglen om arbejdsgivernes fritagelse for at
betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og med den 18. marts 2021, vil
udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 1 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar
2021, er fleksydelsesalderen 60 år.
Det følger videre af lovens § 1a, stk. 2, at fleksydelsesalderen dog er
1) 60�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til
og med den 30. juni 1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med
den 31. december 1954,
3) 61�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til
og med den 30. juni 1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med
den 31. december 1955,
5) 62�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til
og med den 30. juni 1956,
91
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0092.png
6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med
den 31. december 1958,
7) 63�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til
og med den 30. juni 1959, og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.
Det følger endvidere af lovens § 1 a, stk. 3, at for personer, der er født efter
den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension.
Det foreslås, at
§ 1 a
ophæves, og i stedet indsættes affattes således:
»1
a.
Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.«
Forslaget vil betyde, at reglerne om fleksydelsesalderen og fleksydelsesperi-
odens varighed skrives sammen og at særregler for forskellige aldersgrupper
vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse
bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtage-
ren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som
ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.3.1. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i
§ 2, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 2 a« til: »og §§ 2 a- b «.
Forslaget vil betyde, at der ved opgørelsen af kravet om 30 års anciennitet i
fleksydelsesordningen vil skulle tages hensyn til godskrivningsperioden i for-
slaget til ny § 2 b, jf. lovforslagets § 7, nr. 5.
Godskrivningsperioden vil således indgå i opgørelsen af anciennitetskravet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 5.
Til nr. 3
92
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0093.png
Efter § 2 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan personer, der er født før den 1.
marts 1952, opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller
betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når
fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal
mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt
efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen
til fleksydelsesordningen.
Det følger videre af lovens § 2 a, stk. 2, at personer, der er født før den 1.
januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt ind-
betaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra til-
meldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen
når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år
inden for de sidste 25 år.
Det foreslås, at
§ 2 a, stk. 1
og
2,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper,
vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Det foreslås primært som konsekvens af lovforlagets § 7, nr. 3, at i § 2 a, stk.
4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 1, 1.
og 2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2» til: »§ 77,
stk. 6, nr. 2», og i stk. 6 og stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 4« til: »stk. 2«.
Forslaget retter desuden op på en fejlhenvisning til § § 77, stk. 5, nr. 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., der rettelig skal være til § 77, stk. 6, nr. 2.
Til nr. 5
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse
bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtage-
ren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som
ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.
Det følger videre af § 4, stk. 1-3, i loven, at en kommune uden samtykke fra
borgeren meddeler Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til
93
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0094.png
fleksjob. Kommunen oplyser datoen for visitationen i meddelelsen. Medde-
lelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.
Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Ud-
betaling Danmark og har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til
fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om tilmeldingen og om
muligheden for udmeldelse.
Teknisk sker tilmeldingen ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring på kommunens vegne sender meddelelsen til Udbetaling Danmark.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1.1.1. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås indsat en ny
§ 2 b, 1. pkt.,
at personer, der i perioden 2015 til og
med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt
fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, med tilbagevirkende
kraft fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den
31. december 2023 vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få god-
skrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4.
Forslaget vil betyde, at de berørte personers retstilstand vil blive genoprettet
således, at de berørte personer vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordningen
med tilbagevirkende kraft og vil kunne få godskrevet anciennitet frem til og
med 2023 (genopretningsperioden).
Forslaget vil videre betyde, at de berørte personer anciennitetsmæssigt vil
blive stillet som om, de var blevet korrekt tilmeldt fleksydelsesordningen.
Forslaget vil endvidere betyde, at de berørte personer vil få godskrevet peri-
oden ved opgørelsen af deres anciennitetskrav for ret til fleksydelse. Har en
berørt person ikke været tilmeldt korrekt i en periode på f.eks. 3 år, vil disse
3 år blive medregnet i anciennitetsopgørelsen, jf. endvidere 2. pkt.
Det foreslås videre indsat en ny
§ 2 b, 2. pkt.,
hvorefter godskrivningen sker
uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.
Forslaget vil betyde, at de berørte personer ikke vil skulle indbetale fleksydel-
sesbidrag for den periode, som de bliver godskrevet efter forslaget til § 2 b,
1. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2, 6 og 7.
Til nr. 6
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om fleksydelse, at Udbetaling Danmark opkræ-
ver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er kon-
stateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
94
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0095.png
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1.2.1. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i
§ 7, stk. 1,
indsættes efter »fleksydelse«: », jf. dog § 2
b«.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleks-
ydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelses-
ordningen, og som nu ønsker at blive omfattet af fleksydelsesordningen.
Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil kunne udelade at
opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte personer frem til og med den 31.
december 2023. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydel-
sesbidrag efter fleksydelseslovens almindelige regler.
Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som allerede måtte have
besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed fo-
reslåede ordning kan få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, vil
kunne få indbetalte fleksydelsesbidrag indtil den 31. december 2023 tilbage-
betalt og dermed blive omfattet af godskrivningsperioden med tilhørende fri-
tagelse for at betale fleksydelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2, 5 og 7.
Til nr. 7
Efter § 7 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om fleksydelse skal Udbetaling Danmark indtil
overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter
§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at »§ 2 a, stk. 4 og 5« ændres til »§ 2 a, stk.
3 og 4, og § 2 b«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 7, nr. 2 og 5.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 8
Efter § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer
til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge,
jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i
§ 17, stk. 1,1. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
Forslaget er en konsekvens af lovforlagets § 7, nr. 9.
95
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0096.png
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning
Til nr. 9
Efter § 17, stk. 2, i lov om fleksydelse kan en person, der er født før den 1.
januar 1956, få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes
højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes
til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.
Det følger videre af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er født i perioden fra
den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et
beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis,
jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er
deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen
udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.
Det foreslås, at
§ 17, stk. 2
og
3,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at regler om fleksydelsessatsens størrelse for forskellige
vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Efter § 17, stk. 4, 1. pkt., i lov om fleksydelse kan fleksydelse efter stk. 1-3
højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i be-
regningsperioden, jf. stk. 5 og 6.
Det foreslås i
§ 17, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., at »stk. 1-3« ændres
til: »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og 4«, og i
2. pkt.
ændres »stk.
11« til: »stk. 9«.
Begge forslag er en konsekvens af forslaget i § 7, nr. 9.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 11
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 7, nr. 9, at i
§ 17, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til: »stk. 4 og 9«, i
stk. 7,
der
bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«, og i
stk. 8, 1. pkt.,
der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.
Til nr. 12
96
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0097.png
Fleksydelsens størrelse fremgår af § 18, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.
Efter lovens § l8, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 18, stk. 4-6, en gang
om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover
en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nær-
meste hele kronebeløb.
Det foreslås, at
§ 18, stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil betyde, at den nuværende mindre regulering for finansårene
2020-2023 i lovens § 18, stk. 8, 2. pkt., vil udgå af loven, da den ikke længere
har nogen indholdsmæssig betydning.
Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 8, 2. pkt. allerede er
gennemført ved § 2, nr. 2, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag). Det følger af denne lov-
ændrings § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026, dog således, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2025.
Det forventes, at nærværende lovforslag vil træde i den 1. december 2025, jf.
forslagets § 12, stk. 1. Det vil således være den samme ikrafttrædelsesdato
som ændringen af lov nr. 630 af 11 juni 2024, jf. forrige afsnit.
Konsekvensen heraf er, at henvisningen til § 18, stk. 8, 2. pkt. i § 2, nr. 2, i
lov nr. 630 af 11. juni 2024, ikke længere vil være korrekt som følge af ved-
tagelsen og ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag.
Forslaget vil betyde, at der rettes op på den fejlagtige henvisning.
Baggrunden for nærværende forslag er således udelukkende af lovteknisk ka-
rakter og har ikke indholdsmæssige konsekvenser.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i § 7, nr. 14, i nærværende
lovforslag.
Til nr. 13
Efter § 17, stk. 10, i lov om fleksydelse fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for be-
regningen efter stk. 4-6.
Det foreslås, at i
§ 17, stk. 10,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-
4«.
97
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0098.png
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 7, nr. 9.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 14
Fleksydelsens størrelse fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.
Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 17, stk. 4-6, en gang
om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover
en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Det foreslås, at i
§ 17
indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 9, som stk. 10:
»Stk.
10.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af
finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i regulerin-
gen efter stk. 6.«
Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle
fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterløn-
nen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
Forslaget vil yderligere betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at
udstede regler om en mindre regulering af på 0,45 procentpoint. Det vil såle-
des ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af dag-
pengenes højeste beløb end den anførte.
Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at ud-
stede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.
Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 17, stk. 10, allerede er gen-
nemført ved § 2, nr. 2, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pen-
sion og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstover-
førsler som følge af afskaffelse af en helligdag). Her er den foreslåede be-
stemmelse foreslået indsat som § 17, stk. 12. Det følger af denne lovændrings
§ 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026, dog således, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.
Det forventes, at nærværende lovforslag vil træde i den 1. december 2025, jf.
forslagets § 12, stk. 1. Det vil således være den samme ikrafttrædelsesdato
som ændringen af lov nr. 630 af 11. juni 2024, jf. forrige afsnit.
Konsekvensen heraf er, at indsættelsen af § 17, stk. 12, ved § 2, nr. 2, i lov
nr. 630 af 11. juni 2024, ikke længere vil være korrekt som følge af vedtagel-
sen og ikrafttrædelsen af nærværende lovforslag.
Forslaget vil betyde, at der rettes op på den fejlagtige henvisning.
98
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0099.png
Baggrunden for nærværende forslag er således udelukkende af lovteknisk ka-
rakter og har ikke indholdsmæssige konsekvenser.
Forslaget skal ses i sammenhænge med forslaget i § 7, nr. 12, i nærværende
lovforslag.
Til nr. 15
Det foreslås som konsekvens af lovforlagets § 7, nr. 16, at i
§ 18, stk. 5, 3.
pkt.,
udgår », jf. dog stk. 11«, i
stk. 6, 2. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 12«, og i
stk. 9, 1.
og
2. pkt.,
udgår »og 11«.
Til nr. 16
Efter § 18, stk. 11, i lov om fleksydelse nedsættes fleksydelsen for personer,
der er født før den 1. januar 1956, for pensionsordninger med løbende livsva-
rige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den
indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3.
pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse
som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes
i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger
et fradragsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Nedsættelsen efter denne be-
stemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden,
jf. dog stk. 12.
Efter lovens § 18, stk. 12, medfører løbende udbetaling af pension (inklusive
tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden for personer, der
er født før den 1. januar 1956, og som overgår til fleksydelse. Nedsættelsen
sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Efter lovens § 18, stk. 13, reguleres det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 11,
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regule-
ringen sker første gang den 1. januar 2013, og beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Det foreslås, at
§ 18, stk. 11-13,
ophæves.
Forslaget vil betyder, at reglerne om fradrag for pension i fleksydelsen for
forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen
indholdsmæssig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 17
99
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0100.png
Efter § 28, stk. 2, i lov om fleksydelse kan krav på tilbagebetaling af for meget
udbetalt fleksydelse tilbageholdes i delpension, pension efter lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. og i fleksydelsen.
Det foreslås, at i
§ 28, stk. 2,
udgår »i delpension,«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i dette lovforslags § 8, hvor det fore-
slås, at lov om delpension ophæves med ikrafttræden den. 1. januar 2026.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 18
Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som har indbetalt fleks-
ydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleks-
ydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling
Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1.2.1. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i
§ 31, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.,
at »1. pkt. ikke finder
anvendelse for perioder omfattet af 2 b.«.
Forslaget vil betyde, at det kommer til at fremgå af selve lovteksten, at den
del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskrivningsperioden, ikke vil
kunne tilbagebetales til personen ved en eventuel senere udmelding af ord-
ningen.
Det bemærkes i den sammenhænge, at det allerede følger af de gældende reg-
ler, at en person tilmeldt fleksydelsesordningen under visse forudsætninger
kan få tilbagebetalt indbetalte fleksydelsesbidrag.
Det vil som udgangspunkt betyde, at den berørte pensionsgruppe ikke vil
kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag for godskrivningsperioden, da der
netop ikke er indbetalt fleksydelsesbidrag.
Forslaget vil yderligere betyde at dette tydeligt kommer til at fremgå af lovens
tekst.
Til § 8
Det følger af lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1120 af 17. september 2015, at lønmodtagere og personer med anden er-
hvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959, kan få del-
pension, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpensionsalderen er den
samme som alderen for efterløn og fleksydelse.
100
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0101.png
Delpensionsordningen er en efterlønslignende ordning for personer, som ikke
er omfattet af hverken efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen.
Retten til delpension for lønmodtagere er betinget af,
1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,
2) at modtageren har fast bopæl her i landet,
3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension
er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt
bidrag for en fuldtidsbeskæftiget,
4) at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension
har arbejdet svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som
lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og
5) at modtageren på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet ret-
ten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., og
6) at modtageren har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.
Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
nedsættes med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugent-
lige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen.
Den nedsatte arbejdstid skal i den første 6 måneders periode efter overgangen
og årligt svare til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 12 og højst 30 timer
om ugen. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20 arbejds-
dage inden for hvert kvartal.
Delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt basisbe-
løb. Basisbeløbet svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om
sygedagpenge, beregnet på årsbasis. Pensionsordninger kan medføre nedsæt-
telse af basisbeløbet efter regler svarende til efterløn og fleksydelse.
Den årlige delpension udgør 1/37 af basisbeløbet for hver hele time, den gen-
nemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes, jf. dog § 4 a, stk. 11. Den del af
den hidtidige arbejdstid, der overstiger 37 timer ugentlig, tages ikke i betragt-
ning ved beregningen.
Ved lov nr. 1541 af 20. december 2006 blev der bl.a. indført regler om udfas-
ning af delpensionsordningen. Udfasningen betyder, at kun personer født før
den 1. januar 1959 har haft ret til delpension. Det betyder, at den sidste person
vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og lov om delpension
vil derfor ikke længere have betydning.
Der henvises til pkt. 2.4.2.2. i lovforslaget bemærkninger.
Det foreslås, at lov om delpension ophæves.
Det foreslås, at ophævelsen træder i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets §
12, stk. 3.
101
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0102.png
Til § 9
Det følger af lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, at en ar-
bejdsgiver i den private sektor kunne beslutte at iværksætte arbejdsfordeling
i overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
En arbejdsfordeling kunne maksimum vare i 4 måneder.
Beslutningen om iværksættelse af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
herom skulle være truffet, således at den iværksatte arbejdsfordeling var trådt
i kraft senest den 31. marts 2022.
En midlertidig arbejdsfordeling kunne iværksættes uanset bestemmelser i
kollektive overenskomster, eller hvad der måtte have været aftalt mellem løn-
modtager og arbejdsgiver om løn, omfang af arbejdstid m.v., herunder even-
tuelle overenskomstbestemmelser om arbejdsfordeling.
Overenskomstbestemmelser, gældende lovbestemmelser og øvrige aftalte vil-
kår fandt i det omfang, de ikke var til hinder for iværksættelse af arbejdsfor-
deling, fortsat anvendelse i perioden med arbejdsfordeling.
Iværksættelse af den midlertidige arbejdsfordeling skulle være sagligt be-
grundet for at sikrer fortsat beskæftigelse under covid-19 situationen.
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning har ikke længere nogen betyd-
ning, da den sidste person har forladt ordningen senest den 30. juni 2022.
Det foreslås, at lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsforde-
ling som led i håndteringen af covid-19 ophæves.
Det foreslås, at ophævelsen træder i kraft den 1. juli 2026, jf. lovforslagets §
12, stk. 3.
Til § 10
Det følger af lov nr. 174 af 24. april 2015 om kontantydelse, at en person,
som fra den 5. januar 2015 har opbrugt den samlede ret til arbejdsløshedsdag-
penge og perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k,
stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til kon-
tantydelse efter denne lov, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud m.v.
efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i øvrigt opfylder
betingelserne i denne lov.
Retten indtræder på det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder
med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
102
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0103.png
En person, som er omfattet af loven, har ret til at modtage kontantydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløs-
hedsdagpenge i en samlet periode, der udgør:
1) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og
med den 5. juli 2015.
2) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og
med den 3. januar 2016.
3) 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. januar 2016
til og med den 3. juli 2016.
4) 2 1/2 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til
og med den 1. januar 2017.
5) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 2. januar 2017
til og med den 2. juli 2017.
Længden af den samlede periode opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige
dagpengeret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeret forstås forbrug af dag-
penge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.
Kontantydelsen blev udmålt efter kontanthjælpslignende regler.
Kontantydelsen har ikke længere nogen betydning, da den sidste person har
forladt ordningen ved udgangen af tredje kvartal i 2017.
Det foreslås, at ophævelsen træder i kraft den 1. januar 2027, jf. lovforslagets
§ 12, stk. 4.
Til § 11
Det følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024, at der i § 74 l i lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024
indsættes som stk. 18:
»Stk. 18.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler
om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats
på 0,45 i reguleringen efter stk. 16.«
Det følger videre af lovens § 2, nr. 2, at der i § 17 i lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021indsættes som stk. 12:
»Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene
2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk.
8.«
103
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0104.png
Det foreslås som følge af forslagene i § 6, nr. 47 og § 7 nr. 14, hvori de nævnte
bestemmelser affattes på ny af lovtekniske grunde, at
§ 1, nr. 5,
og
§ 2, nr. 2,
ophæves.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 6, nr. 47 og § 7, nr. 14.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at lovens træder i kraft den 1. december 2025, jf. dog stk.
2-5.
Forslaget betyder, at de foreslåede ændringer til reglerne i lov om social pen-
sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension træder i kraft den 1. december 2025.
Forslaget betyder videre, at forslagene om at en række lovtekniske ændringer
vedrørende mindre regulering af efterløn om fleksydelse i årene 2020-2023
og 2026 eller 2027. Disse ændringer foreslås for at rette op på forkerte lov-
henvisninger i lov nr. 630 af 11. maj 2024 som følge af andre forslag i nær-
værende lovforslag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 4.
Forslaget betyder, at ikrafttræden af de foreslåede ændringer følger ikrafttræ-
delsestidspunktet for lov nr. 630 af 11. maj 2024.
Der henvises yderligere til bemærkningerne til § 6, nr. 45og 47, samt til § 7,
nr. 12 og 14.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6, nr. 1-25, 53 og
54, og § 10, træder i kraft den 1. januar 2026.
Forslaget betyder, at seniorpræmie forhøjes med de politisk aftalte niveauer
og at løntimer fra arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i optje-
ning til præmien.
Videre medfører forslaget, at uaktuelle regler i lov om social pension og i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
vedr. covid-19 situationen ophæves.
Forslaget medvirker, at Udbetaling Danmark
–
på lige fod med kommunerne
–
får kompetence til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening,
hvis borgeren i forvejen er fritaget fra obligatorisk Digital Post.
Forslaget betyder videre, at forslagene om ophævelse af uaktuelle regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende covid-19 situationen og ophæ-
velse af uaktuelle regler og forslaget om ophævelse af lov om kontantydelse
træder i kraft den 1. januar 2026.
104
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0105.png
Det foreslås i stk.
3,
at § 6, nr. 26-44, nr. 46 og nr. 48-52, § 7 og § 8, træder i
kraft den 1. juli 2026.
Forslaget betyder, at forslagene om at ophæve uaktuelle regler om efterløn i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om fleksydelse i lov om fleksydelse
ophæves med virkning fra den 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som disse
regler omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tidspunkt og
dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller fleksydelse.
Forslaget betyder videre, at lov om delpension og særregler herom i efterløns-
og fleksydelsesreglerne ophæves med virkning fra denne dato, idet de alders-
grupper, som delpensionsordningen omfatter, vil have opnået folkepensions-
alderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller
fleksydelse. Det bemærkes, at delpensionsordningen ved udgangen af 2025
ikke længere have betydning, da den sidste person vil have forladt ordningen.
Det foreslås i stk.
4,
at § 6, nr. 45 og 47, § 7, nr. 12 og 14 og § 11 har virk-
ning for finansåret 2027.
Forslaget skal ses i sammenhænge med §§ 1 og 2 i lov nr. 630 af 11. juni
2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv so-
cialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering
af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag).
Her er § 74 l, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsiring m.v., og § 17, stk. 12,
i lov om fleksydelse, om mindreregulering af de to ydelser, som nu foreslås
ændret, indsat. Det følger af denne lovændrings § 12, at loven træder i kraft
den 1. december 2026, dog således, at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te, at loven træder i kraft den 1. december 2025.
Forslaget skal videre ses i sammenhænge med nærværende lovforslags § 6,
nr. 45 og 47, samt § 7, nr. 12 og 14, som dels ophæver uaktuelle regler om
mindre regulering af efterløn og fleksydelse i årene 2020-2023 og dels ind-
fører en mindreregulering af de nævnte ydelser i et af årene 2026 eller 2027,
jf. ovennævnte lovændring.
Forslaget betyder, at der vil kunne tages hensyn til, at de administrerende
myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de administra-
tive systemer til de kommende nye mindre reguleret satser. Desuden er visse
ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027
allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig
gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering
af ydelser skal være trådt i kraft på dette tidspunkt men med virkning for fi-
nansåret 2027.
Det foreslås i stk.
5,
at ved ikrafttræden af § 7, nr. 2, 5-7 og 18, ophæves
tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i Finansloven for 2025.
105
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
3044255_0106.png
Med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar
2024 og Finansloven for 2025 er der tilvejebragt materiel hjemmel i form af
henholdsvis tekstanmærkning nr. 171 for 2023, tekstanmærkning nr. 171 for
2024 og tekstanmærkning nr.173 for 2025 til, at Udbetaling Danmark så hur-
tigt som muligt har haft mulighed for at genoprette de berørte personers ret-
tigheder i forhold til fleksydelsesordningen således, at de berørte personer har
kunnet blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og fået
godskrevet anciennitet frem til og med 2023. Det har ligeledes været muligt,
at berørte personer, som allerede havde besluttet sig for at blive tilmeldt fleks-
ydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kunne få virkning og
dermed havde betalt fleksydelsesbidrag, har kunnet få fleksydelsesbidraget
tilbagebetalt og dermed kunne blive omfattet af godskrivningsperioden og
derfor ikke skulle betale fleksydelsesbidrag for perioden. Med aktstykkerne
er endvidere fastsat, at den del af anciennitetsopgørelsen der vedrører god-
skrivningsperioden, ikke har kunnet blive tilbagebetalt til personen ved en
eventuel senere udmelding af ordningen.
Aktstykkerne er udarbejdet for at kunne igangsætte genopretningsarbejdet
vedrørende de berørte personer forud for denne lovs ikrafttræden.
Stk. 1. § 2, nr. 2-6, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. december 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om en skattefri senior-
præmie, lov om social pension og de øvrige love ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af Riget.
Til
§ 13
Det foreslås i
stk. 1,
at for personer, som modtager helbredstillæg efter § 14
a, stk. 1 og 4, træffer kommunalbestyrelsen i december 2025 afgørelse om
helbredstillæg med gyldighed til udgangen af april 2026 på baggrund af Ud-
betaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue efter §§ 14 b og c og den
personlige tillægsprocent efter § 31, stk. 2, jf. § 14 a, stk. 6.
Med forslaget etableres en overgangsordning, hvor kommunerne i december
2025 vil skulle træffe afgørelse om fornyelse af et løbende helbredstillæg med
gyldighed til udgangen af april 2026 baseret på de senest tilgængelige for-
mueoplysninger, som kommunen har modtaget fra Udbetaling Danmark.
Det vil betyde, at det almindelige helbredstillæg og det udvidet helbredstillæg
har gyldighed fra 1. januar til 30. april 2026, hvorefter kommunerne vil skulle
træffe afgørelse inden 1. maj 2026 på baggrund af nye formueoplysninger fra
Udbetaling Danmark.
106