Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt
3044254_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 10
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
20. juni 2025
Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension
og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie, udbeta-
ling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.)
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vil informere jer om, at jeg for Folketinget agter at fremsætte forslag til æn-
dring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige an-
dre love.
Lovforslaget indeholder tre elementer. I første hovedelement og som del af
Aftale
om Reform af personskat
(2023) foreslås det, at forhøje den skattefri seniorpræmie
med de politisk aftalte niveauer. Det indebærer en forhøjelse af første præmie i
2026 på 5.346 kr. og med 9.179 kr. i 2029 (2025-niveau). Tilsvarende forhøjes an-
den præmie med 3.172 kr. i 2026 og med 5.346 kr. i 2029 (2025-niveau).
Det foreslås også, at arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i optje-
ningskravet til seniorpræmie, og at timer som følge af omregning af overskud fra
selvstændigt erhvervsvirksomhed her i riget også skal medregnes i opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Dette vil gøre det muligt for borgere i Danmark at tage ar-
bejde i Grønland og på Færøerne og fortsat kunne optjene ret til seniorpræmie. På
den måde sidestilles arbejde i disse dele af riget med arbejde i EU/EØS-lande.
I andet hovedelement foreslås to regelforenklingsforslag på baggrund af samar-
bejdsprogrammet mellem KL og staten, som følge af ØA24-ØA26.
Det indebærer for det første at flytte udbetalingstidspunktet for den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck) fra januar til april, samt at den årlige opgørelse af for-
mue flyttes tilsvarende i lov om social pension, der bl.a. ligger til grund for afgø-
relse om forlængelse af helbredstillægget. Det sikrer, at borgerne får en afgørelse
om ældrecheck og om forlængelse af helbredstillæg baseret på årsopgørelsen fra
seneste år, frem for på årsopgørelsen, der er ca. 13 måneder gammel, som praksis
er i dag. Deres afgørelse vil dermed bygge på mere aktuelle formueoplysninger.
Borgere vil med ændringen opleve en forenkling, idet de i mindre grad vil opleve
efterbetalinger eller risikere at skulle tilbagebetale ydelsen grundet, at de ikke var
berettigede til den. Det vil medføre økonomiske besparelser for staten og kommu-
nerne, da udbetalinger af den supplerende pensionsydelse og forlængelser af hel-
bredstillægget vil være mere præcise. Forslaget forventes også at indebære admini-
strative besparelser i kommuner og Udbetaling Danmark som følge af mindre sags-
behandling.
For det andet foreslås en ændring som følge af nye regler om fritagelse fra digital
J.nr. 2024
4967 &
2025 - 2914
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Lovudkast til ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
selvbetjening, når man er fritaget fra digital post. Kompetencen til at undtage bor-
gere fra obligatorisk digital selvbetjening foreslås fremover at være delt mellem
kommunerne og Udbetaling Danmark/Seniorpensionsenheden, hvis en borger alle-
rede er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Det skal gøre det lettere
for ikke-digitale borgere, der allerede er fritaget fra Digital Post, at blive undtaget
fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder uden at
skulle henvende sig i kommunen.
Endelig indeholder lovforslaget et tredje element med tekniske ændringer i ydelses-
lovgivningen.
Der er tale om:
Lovmæssig opfølgning på aktstykket om mangelfuldt tilmeldte til fleks-
ydelsesordningen.
Ophævelse af uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. samt uaktuelle regler om fleksydelse i lov om fleksydelse vedrø-
rende indfasning af den tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og for-
højelse af efterløns- og fleksydelsesalderen.
Ophævelse af ikke længere gældende regler om lempeligt fradrag for ar-
bejde i efterlønsordningen for arbejde i sundhedsvæsenet.
Ophævelse af forældede regler vedrørende covid-19 og, at pensionister i
2022 skulle kunne arbejde i velfærdssektorer med opgaver rettet mod for-
drevne ukrainere uden nedsættelse af sin pension.
Ophævelse af lov om delpension, idet ordningen vil være udfaset ved ud-
gangen af 2025.
Ophævelse af en forældet bestemmelse i lov om en skattefri seniorpræmie
vedr. midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af den da-
værende covid-19 situation.
Jeg forventer at sende lovforslaget i ekstern høring i perioden 20. juni til 22. august
2025. Lovforslaget forventes fremsat primo oktober 2025.
Jeg vedlægger til jeres orientering lovforslag samt høringsbrev og -liste.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2