BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om

arbejdsskadesikring

(Statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed, ny

takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.)

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret

ved § 4 i lov nr. 1655 af 30 december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Staten kan stille en garanti for afholdelse af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til

lovforberedende arbejde i forhold til opgaver, jf. stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages.«

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »af«: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2 b

affattes således:

»§

2 b.

Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for peri-

oder, hvor de modtager:

1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.«

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,« til:

»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-

sætte,«.

§ 9 a, stk. 2,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæf-

tigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter

»§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes: » ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

§ 21, stk. 2, nr. 5,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til: »F&P Arbejdsgiver«.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

§ 23 b, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »kontrolprocedurer,«: »og«.

§ 23 b, stk. 1, nr. 7,

ophæves.

Nr. 8 bliver herefter nr. 7.

10.

Efter § 23 c indsættes:

»§ 23 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings-

og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrol-

rammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rime-

ligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de for-

anstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrol-

ramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvalt-

ning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling

samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«

11.

§ 24 a, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

12.

§ 24 a, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.

13.

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 23 c«: », 23 d«.

14.

§ 27 c, 1. pkt.,

udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktu-

ars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5«.

15.

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-7«, og efter »§ 23 c, stk. 2

og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af

20. maj 2025, foretages følgende ændring:

§ 56, stk. 1,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« til: »Beskæftigelses-

ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 58, stk. 2,

ændres »Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter

til:

»Beskæftigel-

sesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 58 b, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« til: »Be-

skæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 59, stk. 4,

ophæves, og

§ 59, stk. 5, 1.pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættel-

sen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 6, i lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, forbliver i kraft, ind-

til de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og §

24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5

–

6, og 12.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskade-

sikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, forbliver

i kraft, indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør af samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og

§ 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1-3.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

3.1.

3.2.

3.3.

4.1.

4.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Statslig finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændring af bemyndigelsesbestemmelser

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævede ordninger og forældede henvisninger

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændring i repræsentantskabet som følge af lukningen af Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skærpede krav til it-og cybersikkerhed

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Fi-

nanstilsynet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændret takstmodel for betaling for behandling af arbejdsskadesager

i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige vedrørende finansieringsgaranti

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige vedrørende DORA

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige vedrørende aktuar

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. vedrørende DORA

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. vedrørende ændret takstmodel

De administrative konsekvenser for borgerne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

I dette lovforslag foreslås det at gennemføre en række ændringer vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og lov om arbejdsskadesikring.

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension handler det om:

Finansieringsgaranti for implementering af lovændringer inden vedtagelse i Folketinget.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensions beføjelser til at udstede regler flyttes til Be-

skæftigelsesministeriet.

En række tekniske ændringer om forældede regler.

Ændring i repræsentantskabet som følge af lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Skærpede krav til it-og cybersikkerhed.

Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet.

I lov om arbejdsskadesikring handler det om:

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings beføjelser til at udstede regler flyttes til Be-

skæftigelsesministeriet.

Fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens ad-

ministration af forhold omfattet af loven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension yder i dag teknisk og administrativ bistand på omkostningsdækket basis til

en lang række ordninger i henhold til lov. Det gælder f.eks. ordninger i Udbetaling Danmark, Seniorpensi-

onsenheden, Arbejdsmarkedets Erhvervsskikring m.v. Staten har i en række tilfælde stillet garanti til Ar-

bejdsmarkeds Tillægspension for omkostningerne i forbindelse med lovforberedende arbejde forud for, at en

lov er vedtaget og træder i kraft. Finansieringsgarantien garanterer Arbejdsmarkedets Tillægspension beta-

ling for afholdte udgifter til implementeringen, såfremt et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed

bortfalder. Staten kan i dag stille garanti for så vidt angår statsligt finansierede ordninger gennem en hjem-

mel på finansloven, jf. anmærkningen til § 17.41.10, men ikke for kommunalt finansierede eller partsfinan-

sierede ordninger. Det foreslås derfor at indføre en hjemmel, som gør det muligt at stille en sådan garanti i

alle tilfælde.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er bemyndiget til at udstede

nærmere regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således, at det er beskæftigelsesministeren, der

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udsteder nærmere regler. Forældede

henvisninger foreslås ophævet. Det drejer sig om, at der i loven henvises til midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse og overgangsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring samt delpension, som er ophævede ordnin-

ger.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening eksisterer ikke længere. Som følge heraf foreslås det, at det i stedet vil

være F&P Arbejdsgiver, der indstiller en person til repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om

ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og

(EU) 2016/101

–

i det følgende kaldet DORA-forordningen. DORA-forordningen moderniserer og harmoni-

serer reglerne inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle sektor. Forordningen fastsætter

blandt andet regler, der skal styrke den operationelle modstandsdygtighed i virksomhedernes it-teknologi og

hermed mindske risikoen for navnlig cyberangreb, begrænse skaden og prioritere genoptagelsen af aktiviteter

i tilfælde af et cyberangreb.

Arbejdsmarkedets Tillægspension spiller en central rolle i det danske pensionssystem og varetager admini-

strationen af en væsentlig pensionsformue. Det er derfor vurderingen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

på centrale områder hensigtsmæssigt skal være omfattet af regler for it-og cybersikkerhed, som medvirker til

at sikre et tilsvarende niveau af cybersikkerhed, som gælder for de øvrige danske pensionsselskaber. Det fo-

reslås derfor, at der gives bemyndigelse til Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren

at der administrativt fastsættes nationale regler, der afspejler en række relevante krav i DORA-forordningen,

som gælder for de øvrige og på centrale områder sammenlignelige pensionsvirksomheder på det finansielle

område.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen bliver anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension bliver omfattet af krav om at indføre og vedligeholde tilsvarende standard for digital operati-

onel modstandsdygtighed, som også gælder for den øvrige pensionsbranche, og som består i etablering af en

forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Finanstilsynet foreslås udpeget som tilsynsmyndighed til at påse Arbejdsmarkedets Tillægspensions overhol-

delse af bestemmelsen, da den angår den finansielt regulerede del af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

det foreslås, at der fastsættes hjemmel til at Finanstilsynet kan sanktionere overtrædelser af bestemmelsen.

Kravet om aktuarens beretning blev i 2019 ophævet for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskas-

ser. I stedet blev der gennemført nye rapporteringer til Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktua-

rens beretning. Tilsvarende skete ikke for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skyldes, at Arbejdsmarke-

dets Tillægspension ikke som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af Solvens

II-reglerne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og

udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed). For Arbejdsmarkedets Tillægspension er der via be-

kendtgørelser implementeret tilsvarende regler om nye rapporteringer. Som følge heraf foreslås kravet om

aktuarens beretning ophævet.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er bemyndiget til at udstede

nærmere regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således, at det er beskæftigelsesministeren, der

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udsteder nærmere regler.Der er behov

for at ændre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Det foreslås derfor

blandt andet at ændre i beskæftigelsesministerens bemyndigelse om fastsættelse af takstopkrævning. Bemyn-

digelsen forventes blandt andet at ville blive anvendt til at fastsætte særskilte takster for de enkelte delafgø-

relser om blandt andet anerkendelse/afvisning af en arbejdsskadesag, varigt men og tab af erhvervsevne.

Hermed vil der blive skabt større gennemsigtighed i forhold til Arbejdsmarkeds Erhvervssikrings reelle ad-

ministrative omkostninger ved behandlingen af de enkelte delafgørelser.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statslig finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.1.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder

ikke bestemmelser om statens mulighed for at stille garanti for finansiering af Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sions udgifter til lovforberedende arbejde, såfremt et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed bort-

falder.

Det fremgår af § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er oprettet med det formål at udbetale lønmod-

tagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ifølge lovens § 1, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension varetage administration af ordninger og opga-

ver henlagt ved anden lov.

Udover den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har som følge af sin kerneopgave efter § 1,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, har Arbejdsmarkedets Tillægspension til opgave at levere

administrativ og teknisk bistand, jf. lovens § 1, stk. 2, til en række ordninger, der er organiseret i selvejende

institutioner, herunder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmar-

kedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond, Seniorpensions-

enheden og Udbetaling Danmark samt de statslige ordninger Barsel.dk og Feriekonto.

Denne administration sker i form af administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis i henhold til

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler, lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om Seniorpensionsenheden, lov om Udbetaling

Danmark, Barselsudligningsloven og lov om ferie.

Bistanden på omkostningsdækket basis indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økono-

misk gevinst eller indregner risikopræmie ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension

–

og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension

–

derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar

i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen.

Staten har efter gældende ret hjemmel til at stille finansieringsgaranti for Arbejdsmarkedets Tillægspension og

de selvejende institutioner på de statslige administrationsområder, fordi finansieringsansvaret for området lig-

ger hos staten. Beskæftigelsesministeriet har derfor i en række tilfælde stillet en finansieringsgaranti inden for

en aftalt ramme, hvis det er nødvendigt at påbegynde det lovforberedende arbejde, før lovforslaget er vedtaget.

Der er i dag hjemmel til at afholde udgifter til lovforberedende arbejde, herunder udgifter til tilretning og

udvikling af it-understøttelse m.v. i anmærkningen til finanslovens § 17.41.10. Det bemærkes, at der ikke er

afsat en særskilt bevilling til formålet. Der vil derfor skulle tilvejebringes finansiering, såfremt garantien skal

indfries.

Efter gældende regler har staten ikke hjemmel til at stille en tilsvarende finansieringsgaranti på de områder,

der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne

–

typisk sagsområder, der tidligere er varetaget af

kommunerne. På samme måde er der efter gældende ret heller ikke mulighed for at stille en tilsvarende finan-

sieringsgaranti på de områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter. Det nuværende lovgrundlag giver

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

således ikke mulighed for, at staten formelt kan stille finansieringsgaranti på de kommunalt finansierede om-

råder eller de områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter. I en række tilfælde har Beskæftigelsesmini-

steriet efter dialog med Finansministeriet stillet en garanti for, at staten vil medvirke til at finde en hensigts-

mæssig løsning, der inden for en aftalt ramme kompenserer Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis et lov-

forslag mod forventning ikke bliver vedtaget.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2025. Parterne vil styrke rammerne for

samarbejdet mellem staten og kommunerne i relation til konstruktionen af Udbetaling Danmark. Der er enig-

hed om at etablere en hjemmel til udstedelse af en statslig finansieringsgaranti i forbindelse med det lovforbe-

redende arbejde på det kommunale administrationsområde i Udbetaling Danmark, såfremt et lovforslag ikke

vedtages og dermed bortfalder. Lovforslaget præciserer samtidig, at dette også gælder for ordninger, der fi-

nansieres af arbejdsmarkedets parter.

Lovforslaget udmønter denne del af aftalen og har til formål, at staten kan stille sikkerhed for at afholde Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis et lovforslag ikke vedtages.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand til de selvejende institutioner, som

ofte bistår de ansvarlige ressortministerier i det lovforberedende arbejde før, et lovforslag er fremsat for at

sikre den bedst mulige implementering af den indgåede politiske aftale. Det er ofte nødvendigt at påbegynde

implementering i form af udvikling og tilpasning af it-systemer, inden lovforslaget er vedtaget, og det kan

være nødvendigt, hvis en regelændring eller en ny ordning skal kunne træde i kraft inden for den politisk aftalte

tidshorisont. Dette sker typisk på baggrund af de ansvarlige ressortministeriers anmodning om et estimat for

tidshorisonten samt økonomien for implementeringen af den konkrete opgave.

Staten har ikke hjemmel til at stille finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lovforbere-

dende arbejde på de kommunalt finansierede områder og områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer teknisk og administrativ bistand på omkostningsbaseret basis og har

derfor ikke selv mulighed for at dække omkostninger til lovforberedende arbejde i tilfælde, hvor et lovforslag

bortfalder. Det er først med vedtagelsen af et lovforslag, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har sikkerhed

for finansiering.

Kommunerne kompenseres udelukkende for faktiske regelændringer. Det betyder, at kommunerne ikke har

mulighed for at rejse krav om kompensation ved de årlige forhandlinger (DUT) med staten til, at få dækket

omkostningerne til det lovforberedende arbejde i de tilfælde, hvor et lovforslag ikke bliver til noget.

På samme måde har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke sikkerhed for dækning af afholdte udgifter til lov-

forberedende arbejde, hvis et lovforslag på et område, der skal finansieres af arbejdsmarkedets parter, falder

bort.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at lovhjemlen etableres i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at finansieringsgarantien vil omfatte udgifter ved lovforberedende

arbejde i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse efter lovens § 1, stk. 2.

Lovhjemlen vil også omfatte garanti, der udstilles på det statslige område, således at der er et eksplicit lov-

grundlag i ATP-loven, der omfatter både det statslige, det kommunale område og området, der vedrører ar-

bejdsmarkedets parter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Med lovforslaget vil de ansvarlige ressortministerier få en bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter til

det lovforberedende arbejde for ordninger på deres ressortområde.

Eventuelle udgifter i tilfælde af, at et lovforslag ikke vedtages, vil som udgangspunkt skulle afholdes inden for

de på finansloven fastsatte rammer på de ansvarlige ressortministeriers område. Den specifikke finansiering

fastlægges efter konkret drøftelse mellem Finansministeriet og det pågældende ressortministerium.

2.2. Ændring af bemyndigelsesbestemmelser

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse har hjemmel

til at bestemme og udstede visse regler om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring. Bestyrelsens udstedelse af regler sker i praksis ved udstedelse af bekendtgørelser, der underskrives af

formanden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og formanden for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikrings bestyrelse.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter således nærmere regler om selvstændige er-

hvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de som

lønmodtagere mv. efter reglerne i § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, har erhvervet med-

lemskab og senere overgår til at være selvstændigt erhvervsdrivende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension har benyttet bemyndigelsesbestemmelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november

2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan herudover bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg

af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb, jf. §

9, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at fastsætte

de nærmere regler om kapitalisering af mindre pensioner med tillæg af bonuspension. Kapitaliseringsgrænsen

forventes at skulle opdateres årligt. Bestemmelsen er anvendt til at udstede af bekendtgørelse nr. 1400 af 5.

december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan endvidere bestemme, at pensioner, der vil give anledning til

et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udbetales ved

opnået folkepensionsalder, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er i

praksis anvendt til at fastsætte de nærmere regler om tidspunktet for kapitalisering af mindre pensioner med

tillæg af bonuspension. Bestemmelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024

om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter således nærmere regler om beregning af bidrag, jf. §

56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter endvidere

nærmere regler om tillæg til bidraget, som betales af sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede, jf. §

58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelserne er i praksis anvendt til at udstede bekendtgørelse

nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter desuden bidragssatserne branchevis for hvert kalen-

derår, jf. § 58, stk. 2. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november

2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 2, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., og § 9 a, stk. 2, i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension, så det fremover er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede

de nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås også, at

ændre bestemmelserne i § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, så det fremover

er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede de nærmere regler efter indstilling fra be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen i de nævnte bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension blive ensrettet med en række andre bemyndigelsesbestemmelser, så det fremover enten er erhvervs-

ministeren, herunder Finanstilsynet, eller beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede de

nærmere regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om arbejdsskadesikring.

Det vurderes efter dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mest

hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelser, ud over de tilfælde, hvor bemyndigelsen

ligger hos erhvervsministeren, gives til beskæftigelsesministeren, som følge af, at beskæftigelsesministeren er

ressortminister for lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring.

Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring i bemyndigelsernes indhold. Hensigten med ændringerne er

alene at flytte bemyndigelsen til at udstede regler til beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Baggrunden for, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring foreslås at have en indstillingsret, er, at bestyrelserne fortsat skal have et administrativt råderum

til at indstille visse rammer for ATP-ordningen og arbejdsskadesikringsordningen, herunder den praktiske

håndtering af udbetalinger af mindre pensionsbeløb og fastsættelse af årlige bidrag. Indstillingsretten er videre

begrundet i, at det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompetencen og i øvrigt

via administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til at

vurdere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksomheder og brancher bør være i forhold til bidragsfast-

sættelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette gælder også i forhold til at vurdere behovet for opkræv-

ning af særskilte tillæg i de enkelte brancher.

2.3. Ophævede ordninger og forældede henvisninger

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at medlemmer af en arbejdsløs-

hedskasse er omfattet af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejds-

løshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejds-

markedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af

dagpenge m.v., blev kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, ophævet. I kapitel 9 b var fastsat nærmere regler om mid-

lertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis toårige dagpengeret ville udløbe eller var udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der blev udbetalt til ledige, hvis dagpengeret udløb som følge

af en afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der modtog

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er i henhold til de gældende regler i lov om arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion omfattet af ATP-ordningen.

Det fremgår af lovens § 2 b, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejds-

løshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2)

personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4)

personer, der er omfattet af lov om delpension.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden

for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske

inden udgangen af 1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være

født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne ordning. Der er ikke længere tilgang til denne ordning,

og ordningen udfases pr. 1. januar 2026.

2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den sidste person, der kunne blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., var en dag-

pengemodtager, som opbrugte sin dagpengeret på 2 år (plus eventuel midlertidig forlængelse af dagpengepe-

rioden) den 3. juli 2016.

Særordninger og overgangsordninger betyder, at den sidste person, der kunne være omfattet af ordningen, har

forladt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018. Det har ikke været muligt at modtage midlertidig

arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Da den sidste person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, foreslås det,

at bestemmelsen i § 2 a, stk. 1, i ATP-loven rettes, så der ikke længere henvises til ordningen om midlertidig

arbejdsmarkedsydelse.

Da ordningen med overgangsydelse blev endeligt udfaset i 2006, foreslås det på denne baggrund, at overgangs-

ydelse udgår af § 2 b, nr. 1. Da ordningen med delpension vil være endeligt udfaset i 2026, foreslås det på

denne baggrund, at § 2 b, nr. 4, om delpension udgår af bestemmelsen.

2.4. Ændring i repræsentantskabet som følge af lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

2.4.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Den gældende § 21, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter sammensætningen samt indstil-

lings- og udpegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.

Det fremgår af § 21, stk. 1, at repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtager-

repræsentanter samt en formand. Det fremgår videre af stk. 2, nr. 5, at en arbejdsgiverrepræsentant udpeges

efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er nedlagt som følge af et ønske fra Finans Danmarks bestyrelse om at

samle sektorens arbejdsgiverfunktioner i de to store interesseorganisationer, Finans Danmark og Forsikring &

Pension (F&P). Denne beslutning indebærer, at Finans Danmark nu varetager arbejdsgiverrollen for banker,

realkreditinstitutter og datacentraler, mens F&P har overtaget ansvaret for forsikrings- og pensionsområdet.

Denne omstrukturering betyder, at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er parter ved forhand-

linger om overenskomster inden for deres respektive områder. Finans Danmark og F&P har i forbindelse med

lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsen-

tationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads

i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås som følge af Finans Danmark/Arbejdsgivers og F&P Arbejdsgivers gensidige aftale, at F&P Ar-

bejdsgiver overtager indstillingsretten til Arbejdsmarkedets Tillægspensions repræsentantskab fra Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening.

2.5. Skærpede krav til it- og cybersikkerhed

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler om it- og cybersikkerhed for Arbejdsmarkedets Tillægspension i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virk-

somhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. lovens § 23 b,

stk. 1, nr. 7.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsens bilag 4 fastsætter blandt andet,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en it-sikkerhedspolitik, der skal fastlægge den ønskede risiko-

profil på it-området samt indeholde en overordnet stillingtagen til alle væsentlige forhold vedrørende it-sik-

kerheden set under hensyn til omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions it-anven-

delse.

Ledelsesbekendtgørelsen fastsætter videre, at direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal sikre, at

it-sikkerhedspolitikken efterleves, og at politikken uddybes i konkrete procedurer. Dertil skal direktøren for

Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre, at der udarbejdes en it-beredskabsplan, at denne afprøves, og at re-

sultatet afrapporteres.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af krav til cybersikkerhed efter lov om foranstaltninger til sik-

ring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven), da Arbejdsmarkedets Tillægspension og de lovbaserede

ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, er vurderet at udgøre offentlige forvalt-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

ningsenheder under den centrale forvaltning. NIS2-loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsni-

veau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophæ-

velse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet).

DORA-forordningen moderniserer og harmoniserer reglerne inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den

finansielle sektor. Forordningen fastsætter blandt andet regler, der skal styrke den operationelle modstands-

dygtighed i virksomhedernes it-teknologi og hermed mindske risikoen for navnlig cyberangreb, begrænse

skaden og prioritere genoptagelsen af aktiviteter i tilfælde af et cyberangreb.

Forordningen indeholder regler om it-risikostyring, indberetning af større it-relaterede hændelser til myndig-

hederne, test af cybersikkerhed, udveksling af oplysninger og efterretninger om cybertrusler og sårbarheder.

Desuden indeholder forordningen regler om styring af it-tredjepartsrisici i virksomhederne, herunder om de

kontrakter, der indgås mellem en it-leverandør og finansielle enheder samt en ny ordning om overvågning af

it-leverandører, som er kritiske for den finansielle sektor på EU-niveau.

Forordningen indeholder en liste over de kategorier af enheder, der omfattes af forordningen. Arbejdsmarke-

dets Tillægspension er ikke omfattet af de nævnte kategorier og er dermed ikke omfattet af forordningen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af de krav, der følger af DORA-forordningen, men Be-

skæftigelsesministeriet vurderer efter dialog med Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension har en så central rolle i det danske pensionssystem, at Arbejdsmarkedets Til-

lægspension på centrale områder skal medvirke til at sikre et niveau af cybersikkerhed, som svarer til det,

som de øvrige danske pensionsselskaber skal leve op til efter forordningen.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af NIS2, er det vigtigt, at reglerne tager højde for, at der

ikke sker dobbeltimplementering i Arbejdsmarkedets Tillægspension af de EU-retlige krav, der følger af

henholdsvis DORA og NIS2. Det er således væsentligt, at de regler, som Arbejdsmarkedets Tillægspension

er omfattet af, er koordineret både i forhold til indholdet i de krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil

blive omfattet af og i forhold til det efterfølgende tilsyn med overholdelse af reglerne, således at der ikke vil

ske dobbelttilsyn.

Det foreslås på denne baggrund, at der gives bemyndigelse til Finanstilsynet til efter forhandling med be-

skæftigelsesministeren administrativt at fastsætte regler, som vil skulle sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension indfører og vedligeholder en standard for digital operationel modstandsdygtighed, som i relevant

omfang vil svare til det, den øvrige pensionsbranche er underlagt, jf. forslagets § 1, nr. 10.

De gældende regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på

it-sikkerhedsområdet erstattes således med en bemyndigelsesbestemmelse til administrativt at fastsætte krav

om en forvaltnings- og kontrolramme, der vil medvirke til at sikre en effektiv og betryggende styring af it-

og cyberrisici i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne indgå i et ge-

nerelt risikostyringssystem og vil skulle stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions stør-

relse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Kontrol- og forvaltningsrammen foreslås alene at skulle omfatte de aktiviteter, der omfattes af lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions § 1, stk. 1, og dermed de aktiviteter, der vedrører indbetaling og udbetaling

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

af tillægspension herunder også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det

er den samme afgrænsning, der i dag gælder for anden finansiel regulering af Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, og dermed for Finanstilsynets gældende tilsynsrolle over for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De DORA-afledte krav vil dermed ikke skulle gælde for de aktiviteter, der udføres af Arbejdsmarkedets Til-

lægspension i medfør af lovens § 1, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af ordninger og

opgaver henlagt ved lov er underlagt NIS2-loven.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er direkte omfattet af DORA-forordningen, foreslås det, at be-

myndigelsesbestemmelsen tager højde for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil indgå i det EU-ret-

lige samarbejde i medfør af DORA-forordningen på området som f.eks. indberetning af hændelser og trus-

selsbaserede penetrationstests.

Det foreslås, at det vil fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen, hvilke hovedområder der vil kunne fastsættes

nærmere regler om. Det foreslås således, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have

en sikker forvaltnings- og kontrolramme, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og

politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici,

informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyber-

risici.

Det forventes, at reglerne vil komme til at indeholde krav om vedtagelse af en strategi for styring af it-tredje-

partsrisici, ligesom der vil kunne fastsættes konkrete krav til kontraktlige ordninger på it-området, herunder

til kontrakternes indhold. Der vil blive fastsat regler om informationsudveksling, da Arbejdsmarkedets Til-

lægspension ikke omfattes af de tilsvarende regler i DORA-forordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension

vil dermed kunne udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler på linje med andre aktører i den

finansielle sektor.

Endelig foreslås det, at der vil blive fastsat nærmere regler om indholdet af rammen for styring af it- og cy-

berrisici inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvaltning og organisering af risikostyring på

området for digital operationel modstandsdygtighed. Der vil hermed være mulighed for at fastsætte bestem-

melser om ledelsesforankring og indholdet af interne styredokumenter samt mere konkrete krav til foranstalt-

ninger til it- og cybersikkerhed.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions over-

holdelse af de foreslåede krav til en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende

styring af it- og cyberrisici. Det skal ses i lyset af, at Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til

at påse overholdelsen af DORA-forordningen og tillige fører it-tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion.

Det foreslås videre i forslagets § 1, nr. 15, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions overtrædelser af de DORA-

afledte bestemmelser vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den øvrige regulering, der gælder

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet

2.6.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af § 24 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stil-

lingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Den ansvarshavende aktuar har til ansvar at varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder

beregninger og undersøgelser. Dette svarer til de funktioner, som varetages af en ansvarshavende aktuar i et

livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse.

Den ansvarshavende aktuar fungerer som et selvstændigt kontrolorgan i forhold til ledelsens arbejde. Den

ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og

hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse

med de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nævnte krav, og skal i denne forbindelse gennemgå det

aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Det fremgår af lovens § 24 a, stk. 5, at den ansvarshavende aktuar årligt skal indsende en beretning til Fi-

nanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Til-

lægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Beretningen skal udarbejdes efter de retningslinjer, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december

2013, om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med de ændringer, som følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, svarer reglerne om ud-

arbejdelse og indsendelse af aktuarberetningen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i bekendtgørel-

sen om den ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension til de regler, der før 2019 var gæl-

dende for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i lov om finansiel virksomhed og den til-

knyttede bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar.

De tidligere regler for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser blev ændret i 2019, og kravet

om at indsende en beretning til Finanstilsynet for disse blev ophævet med lov nr. 552 af 7. maj 2019 om æn-

dring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapital-

indskud i kreditinstitutter, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 189 som fremsat, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 20 og 21. Baggrunden for, at kravet blev ophævet, var, at indberetningen blev indført forud

for ikrafttræden af Solvens II og på et tidspunkt, hvor der ikke var anden overvågning end den ansvarsha-

vende aktuar. Med implementeringen af Solvens II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af

25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed) blev der gen-

nemført nye rapporteringer til Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktuarens beretning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Solvens II-reglerne, men der er for Arbejdsmarkedets

Tillægspension via lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og tilhørende bekendtgørelser implementeret

tilsvarende regler om nøglefunktioner og rapporteringer til Finanstilsynet, som svarer til Solvens II-regule-

ringen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Der er således i dag en række nyere rapporteringer til Finanstilsynet fra aktuarfunktionen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Rapporteringerne er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016 om

ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 1600 af 12. december 2023 om

finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelse nr. 1390 af 24. november 2016

om indberetning og offentliggørelse af oplysninger for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af reglerne, at aktuarfunktionen er ansvarlig for en række rapporteringer, herunder en række den-

gang nye rapporteringer til Finanstilsynet, f.eks. en rapport om solvens og finansiel situation, en uddybende

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

rapport om solvens og finansiel situation og kvantitative indberetningsskemaer. Derudover stilles der krav

om, at aktuarfunktionen mindst en gang årligt afleverer en rapport til direktionen i selskabet.

Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigel-

sesministeren, herunder en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars be-

retning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension

underrettes om beretningens indhold. Den særskilte beretning indgår i den årlige beretning under afsnittet om

aktuarmæssige forhold, ligesom Finanstilsynet også i den årlige beretning forholder sig til de øvrige ind-

sendte rapporter og kvantitative indberetninger.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund af dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Finans-

tilsynet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i relation til de forpligtelser, som de er omfattet af i forhold til

afrapporteringskrav, skal sidestilles med de krav, der følger af regler, som livsforsikringsselskaber og tvær-

gående pensionskasser er omfattet af i forhold til afrapporteringskrav.

Det foreslås derfor, at den ansvarshavende aktuar ikke længere skal indsende en årlig beretning til Finanstil-

synet. Ophævelsen af reglen vil ikke få betydning for de øvrige krav til en ansvarshavende aktuar, som følger

af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat på bag-

grund af bemyndigelsen i § 24 a, stk. 6, som bliver stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Finanstilsynets vil som konsekvens heraf heller ikke længere kunne fastsætte nærmere regler om den an-

svarshavende aktuars årlige beretning, og reglerne om den ansvarshavende aktuars beretning i bekendtgø-

relse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed

bortfalde automatisk som følge af ophævelsen af bekendtgørelsens hjemmel.

Ophævelsen skal ses i forlængelse af, at Finanstilsynet modtager de relevante oplysninger om aktuarens

virke gennem anden rapportering.

2.7. Ændret takstmodel for betaling for behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

og Ankestyrelsen

2.7.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter ar-

bejdsskadesikringsloven og om, hvorvidt tilskadekomne eller efterladte har ret til ydelser efter loven. Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen som klageinstans. Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven be-

tales af forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer, og selvforsikrede forsikringsenheder for

så vidt angår ulykker, og af arbejdsgiverne via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår

erhvervssygdomme.

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlin-

gen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte

revisioner af allerede afgjorte sager.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler for taksternes størrelse, aconto opkrævning

og efterfølgende regulering i en bekendtgørelse. Reglerne for Ankestyrelsen fastsættes efter forhandling med

social- og boligministeren.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Bemyndigelsen er blandt andet anvendt til at fastsætte taksternes størrelse i Beskæftigelsesministeriets be-

kendtgørelse om takster for administration pr. 1. januar 2025 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sik-

ring mod følger af arbejdsskade. Bekendtgørelsen opdateres årligt.

Bemyndigelsen er også anvendt til at fastsætte nærmere regler om opkrævning og efterregulering m.v. af tak-

sterne for administrationen i bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-

relsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v. Det følger blandt andet

af bekendtgørelsen, at taksterne for ulykkessager opkræves i form af et acontobeløb hos forsikringsselskaber

m.v. en gang årligt på baggrund af forventede antal anmeldelser med efterregulering det efterfølgende år. I

forhold til erhvervssygdomme betales administrationen via de bidrag, som Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring opkræver hos arbejdsgiverne.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaberne m.fl. har siden den nuværende takstmodels ind-

førelse oplevet en række udfordringer ved modellen for takstfastsættelse. Modellen opleves som kompleks

og administrativ tung at administrere for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Modellen har medført relativt

store udsving i taksterne på ulykkesområdet fra år til år, ligesom det kan være vanskeligt for forsikringssel-

skaberne m.fl. at gennemskue, hvordan taksterne fastsættes. Derudover kan det virke urimeligt, at forsik-

ringsselskaberne skal betale samme takst for en forholdsvis simpel afvisningssag som for en anerkendelses-

sag, hvor der også træffes afgørelse om anerkendelse af mén og erhvervsevnetab.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsbranchen har ønsket, at takstmodellen gøres

mere transparent og enkel, og at taksterne i højere grad afspejler de administrative omkostninger, som Ar-

bejdsmarkeds Erhvervssikring reelt har haft ved den enkelte sag. Der har i den forbindelse blandt andet været

ønske om, at selskaberne skal betale mindre i forholdsvis simple afvisningssager, hvor der alene træffes af-

gørelse om, at skaden ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven og mere for sager, hvor der også

skal tages stilling til og træffes afgørelser om eventuel godtgørelse for varigt men og erstatning for tab af er-

hvervsevne m.v.

For så vidt angår Ankestyrelsen, har styrelsen oplyst, at det også i forhold til Ankestyrelsens administration

kan være hensigtsmæssigt med en mere fleksibel takstmodel, herunder f.eks. ved at give mulighed for at fak-

turere mere end én gang om året. Dette vil styrke forudsigeligheden i Ankestyrelsens økonomistyring.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Anke-

styrelsens administration af forhold omfattet af loven justeres, så det f.eks. ikke længere skal være et krav, at

taksterne beregnes pr. anmeldt sag. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen vil fortsat ske efter forhand-

ling med social- og boligministeren.

Med forslaget opretholdes bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om tak-

ster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration og om, hvordan taksterne for

administration af sager på arbejdsskadesikringsområdet beregnes og opkræves. Beskæftigelsesministeren kan

herefter blandt andet anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om taksternes størrelse, kadence for op-

krævning, opkrævningsmetode og eventuel efterregulering.

Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fastsætte særskilte takster for de enkelte delafgørelser

om anerkendelse/afvisning af en arbejdsskadesag, varigt men og tab af erhvervsevne m.v. Hermed vil der

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

blive skabt større gennemsigtighed i forhold til Arbejdsmarkeds Erhvervssikrings reelle administrative om-

kostninger ved behandlingen af de enkelte delafgørelser. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fast-

sætte mere fleksible opkrævningskadencer, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Bemyndigelsen vil desuden åbne mulighed for at tilpasse takstmodellen, f.eks. hvis der sker ændringer i

sagssammensætningen. Tilpasningen af takstmodellen vil skulle ske inden for rammerne af bemyndigelsen

og vil fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som følger af blandt andet regnskabs- og budgetlovgiv-

ningen eller anden offentligretlig lovgivning.

Forslaget vil være i overensstemmelse med kravet i bekendtgørelsen om regnskaber m.v. for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring om, at der skal indføres et mere retvisende indtægtskriterium, hvor indtægterne i regn-

skabet i højere grad skal afspejle det udførte arbejde i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når det fornødne

datagrundlag foreligger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurderer, at sagsbehandlingssystemet ANS har

de nødvendige forudsætninger til at kunne implementere og systemunderstøtte en ny takstmodel.

Det bemærkes, at lovforslaget forudsætter ændring af bl.a. bekendtgørelse nr. 1239 af 27. november 2024 om

betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet

af lov om arbejdsskadesikring m.v. samt bekendtgørelse nr. 1250 af 27. november 2024 om takster for admi-

nistration pr. 1. januar 2025 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Bekendtgørelsesændringerne vil blive udstedt snarest efter lovforslagets vedtagelse og stadfæstelse med for-

ventet ikrafttræden samtidigt med lovforslaget. Det betyder, at fristen for offentliggørelse af bekendtgørelser

med erhvervsrettet lovgivning på 4 uger før ikrafttræden forventeligt ikke kan overholdes for disse bekendt-

gørelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om ophævelse af henvisning i loven til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og del-

pension, som alle er ophævede, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige. Resterende forslag gennemgås nedenunder.

3.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ved

ændring

af bemyndi-

gelsesbestemmelser

Med forslaget til § 1, nr. 2, 5 og 6, flyttes bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelser fra Arbejdsmarkedets

Tillægspensions bestyrelse til beskæftigelsesministeren. Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske

og administrative konsekvenser for det offentlige. Et eventuelt øget ressourceforbrug holdes inden for Be-

skæftigelsesministeriets egen ramme.

3.2. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige vedrørende finansierings-

garanti

Forslaget om at indføre muligheden for at stille en finansieringsgaranti til at dække omkostningerne ved det

lovforberedende arbejde i Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige.

3.3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige vedrørende skærpede krav

til it- og cybersikkerhed

Som følge af lovforslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension skulle gennemføre aktiviteter, der sikrer en

effektiv og forsigtig styring af it- og cyberrisici. Det indebærer at gennemføre passende og forholdsmæssige

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

foranstaltninger, herunder i Arbejdsmarkedets Tillægspensions it-systemer med henblik på at kunne efterleve

de skærpede krav til it- og cybersikkerhed.

De økonomiske konsekvenser som følge af DORA finansieres af og tilfalder de arbejdsgivere, der indbetaler

til Arbejdsmarkedets Tillægspension. For det offentlige kan de økonomiske konsekvenser af lovforslaget så-

ledes henføres til afledte omkostninger for de offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skønner, at der vil være implementeringsomkostninger i Arbejdsmarke-

dets Tillægspension som følge af efterlevelsen af reglerne svarende til [15-25] mio. kr. (2025-pl) i [2025-

2026]. Efterlevelsen af reglerne skønnes yderligere at medføre årlige driftsudgifter fra 2026 og frem på [11-

15] mio. kr. (2025-pl) for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Udgifterne finansieres via det eksisterende ar-

bejdsgiverfinansierede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorfor forslaget ikke pålægger private

og offentlige arbejdsgivere en yderligere økonomisk belastning.

Udpegning af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed i henhold til de skærpede krav til it- og cybersikkerhed

medfører, at Finanstilsynet skal påse overholdelsen af de foreslåede regler i lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension. Dette vil medføre økonomiske konsekvenser for Finanstilsynet. Finanstilsynets vurderer, at for-

slaget, om at Finanstilsynet skal føre tilsyn med ATP på it-området, vil medføre et yderligere ressourcebehov

for Finanstilsynet på 0,5 årsværk. Udgifter hertil afholdes inden for Finanstilsynets egen ramme.

3.4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige vedrørende aktuar

Arbejdsmarkedets Tillægspension skønner, at den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende

aktuars beretning i § 24 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil medføre en mindre admini-

strativ lettelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning har mindre betydning i forhold til denne

lov. Det skyldes, at § 1 i lovforslaget, som ændrer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke er rettet

mod borgere eller erhvervsliv.

Lovforslagets § 2 vedrører lov om arbejdsskadesikring og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og

Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker

efter forhandling med social- og boligministeren.

Bemyndigelsen skal anvendes til at ændre i takststrukturen med henblik på, at gøre takstmodellen mere

transparent og enkel og således, at taksterne i højere grad afspejler de administrative omkostninger, som Ar-

bejdsmarkeds Erhvervssikring reelt har haft ved den enkelte sag.

Da den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelsesbestemmelse er principperne for digitaliseringsklar lov-

givning mindre relevante at tage stilling til, men det fremgår, at hensigten er at fastsætte enkle og klare regler

i bekendtgørelse.

4.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. vedrørende DORA

Forslaget om skærpede krav til it- og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes at have

økonomiske konsekvenser for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til afsnit 3.3. for en beskri-

velse af de økonomiske konsekvenser af forslaget.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

4.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. vedrørende aktuar

Arbejdsmarkedets Tillægspension skønner, at den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende

aktuars beretning i § 24 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil medføre en mindre admini-

strativ lettelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension svarende til 0,2 mio. kr. (2025-pl) årligt fra 2026 og

frem.

4.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. vedrørende ændret takstmodel

Forslaget om en ny takstmodel i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønnes samlet set ikke at have økono-

miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Arbejdsgiverne finansierer administration mv. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via taksterne. Den sam-

lede udgift til administration er upåvirket af den foreslåede takstmodel. Modellen forventes at medføre en

mindre forskydning i den samlede udgift til sagsbehandling fra ulykkesområdet til erhvervssygdomsområdet

skønnet til 16-22 mio. kr. (2025-pl).

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima - og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af DORA-forordningen. Det er imidlertid vurderingen efter

dialog mellem Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det på grund

af Arbejdsmarkedets Tillægspensions rolle i det danske pensionssystem og administration af en væsentlig pen-

sionsformue som konsekvens er hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efterlever tilsvarende

standard for digital operationel modstandsdygtighed, som gælder for øvrige pensionsvirksomheder i den fi-

nansielle sektor. Lovforslaget supplerer gennemførelsen i Danmark af DORA-forordningen ved at fastsætte

nationale regler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er relevante og proportionelle med DORA-reglerne

for finansielle virksomheder.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og de lovbundne ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, omfattes af NIS2-loven, som ligeledes stiller en række krav til cybersikkerhed. De foreslåede ændrin-

ger til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tager sigte på at supplere disse krav, så den finansielt regule-

rede del af Arbejdsmarkedets Tillægspension efterlever yderligere krav og dermed følger branchestandarden

for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor med hensyn til it- og cyberrisici.

Den efterfølgende udmøntning af DORA-krav i bekendtgørelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tage

højde for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension med de foreslåede nationale regler delvist omfattes af begge

EU-regelsæt, så der ikke sker overimplementering af de EU-retlige krav til cybersikkerhed. Dette sikres blandt

andet ved at skrive det EU-retlige proportionalitetsprincip ind i lovteksten.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni til den 22. august 2025 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds-

markedets Feriefond, Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskade-

foreningen AVS, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Central-

organisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-

fremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seni-

orer, FerieKonto, Finanstilsynet, Finans Danmark, Foreningen af Kommunal Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Job-

rådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og

Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garantifond, Lægeforeningen, Pension Danmark,

Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

SMVdanmark, SAND, Sedgwick, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Økono-

mistyrelsen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej,

angiv Ingen)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang,

hvis nej, angiv ingen)

Ingen

Den foreslåede ophævelse af

kravet om den ansvarshavende

aktuars beretning i § 24 a, stk. 5,

i lov om

Arbejdsmarkedets Til-

lægspension,

vil medføre en ad-

ministrativ lettelse for

Arbejds-

markedets Tillægspension.

Ingen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operatio-

nel modstandsdygtighed i den finansielle sektor ved at indføre til-

svarende krav til cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand til en række opgaver, der er regule-

ret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension yder

bistand til følgende selvejende institutioner, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Feriemidler, Lønmodtagernes Garanti-

fond, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark samt de statslige ordninger Barsel.dk og Feriekonto.

Arbejdsmarkedets Tillægspension yder administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis i hen-

hold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om Seniorpensionsenheden, lov om

Udbetaling Danmark, Barselsudligningsloven og lov om ferie. Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til

gennemførelse af lovgivning til selve pensionsordningen Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selvejende institutioner, der administreres i regi af

Arbejdsmarkedets Tillægspension, med at forberede implementeringen af nye regler. Det sker også forud for

et lovforslags vedtagelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed for at afholde udgifter til

implementering forud for vedtagelsen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller avance i deres

priser.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal

vedtages i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alt det arbejde, som Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension leverer i denne periode. Det vil således omfatte afdækning af tekniske og økonomiske konsekvenser

af en politisk aftale i forbindelse med ændring af eksisterende opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag.

Det vil også dække over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -tilretning, der sættes i værk inden lo-

vens vedtagelse.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder

ikke bestemmelser om garantistillelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende ar-

bejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dialog med Finansministeriet givet en sådan garanti

for, at staten vil medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets Tillægspension for de udgifter, de måtte have

haft, hvis et lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes et nyt

§ 1, stk. 4,

»Stk.

Staten kan

stille en garanti for afholdelse af de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende

arbejde i forhold til opgaver omfattet af stk. 2., såfremt et lovforslag ikke vedtages«

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Til-

lægspension har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2, såfremt lovforslaget ikke vedtages. De

selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende institutioner, der ved lov har fået

tillagt opgaver, jf. henvisningen til § 1, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være staten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommu-

nale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke

bliver vedtaget i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lov-

områder eller ved tilførsel af nye opgaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at personer, der, som

lønmodtagere i henhold til stk. 1, har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3

år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare

deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom

fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »af«: »beskæftigelses-

ministeren efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indstille de nærmere regler om

selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension

til beskæftigelsesministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere regler. Der er ikke tilsigtet en æn-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

dring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte be-

myndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til be-

skæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, er omfattet af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har ret til dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr. 883/04

om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere indeholder henvisning til den ophævede ordning og vil

ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at følgende personer efter eget

ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydel-

ser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3)

personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem

af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Ordningen for personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., blev udfaset i 2006. For personer, der er omfattet af lov om delpension,

udfases denne pr. 1. januar 2026. Der er derfor behov for at opdatere lovens § 2 b.

Det foreslås at affatte

§ 2 b

således: »§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejds-

markedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være

medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke længere indeholder henvisninger til de ophævede ordninger.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udbetales tillægspension i form af

egenpension månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at mindre

pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitali-

serede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitalisering-

sværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Besty-

relsen kan således fastsætte en nominel grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et kapitaliseret

engangsbeløb eller udbetales for en længere periode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre

pensionsbeløb.

Det foreslås, at i

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog be-

stemme,« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille

de nærmere regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension ud-

betales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangsbeløb. Der er ikke tilsigtet en

ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om, og hensigten med ændringen er alene at flytte

bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til be-

skæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetaling af tillægspensionen ud-

skydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i

måneden, efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned,

hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fast-

sættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9,

stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9 a, stk.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de

nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbetales ved opnået pensionsalder, selvom

bestemmelsens ordlyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen er således udnyttet til at ud-

stede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Det foreslås, at i

§ 9 a, stk. 2,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme«

til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-

sætte« og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes: » ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille

de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsalder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændrin-

gen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at arbejdsgiverre-

præsentanterne i ATP’s repræsentantskab udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

Finans Danmark og F&P har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en

samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at

F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra

Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 2, nr. 5,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til: »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover vil skulle indstille relevante personer til én post til

repræsentantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 23 b, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virk-

somhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent

ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle

de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om

de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 4) de ressourcer, der er nødvendige

for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigts-

mæssig anvendelse af disse, 5) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndte-

ring og forebyggelse af interessekonflikter, 6) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 7) betryggende kon-

trol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 8) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og

fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre

i den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås således, at der i

§ 23 b, stk. 1, nr. 6,

efter »kontrolprocedurer,« indsættes: »og«.

Det foreslåede er ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og har ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmar-

kedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og

sikringsforanstaltninger på it-området.

Da betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 23 d, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås

§ 23 b, stk. 1, nr. 7,

ophævet.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil

der henvises.

§ 23 b, stk. 1, nr. 8, bliver nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmar-

kedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og

sikringsforanstaltninger på it-området.

Der er ikke gældende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der gennemfører DORA-

lignende krav til it- og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal etablere og vedligeholde et pas-

sende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til pensi-

onsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det foreslås således, at der efter § 23 c indsættes en ny

§ 23 d:

»§ 23 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og be-

tryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægs-

pensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og

aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foran-

staltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrol-

ramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvalt-

ning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling

samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en forvalt-

nings- og kontrolramme til styring af it- og cyberrisici, der skal forebygge it- og cybersikkerhedshændelser

og minimere en hændelses indvirkning på de tjenester, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer. Nær-

mere krav til de foranstaltninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe som led i en forvalt-

nings- og kontrolramme, kan fastsættes administrativt, jf. forslaget til stk. 2.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede bestemmelse vil være baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle

fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne dække de aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Til-

lægspension udfører i forbindelse med administration af selve tillægspensionsordningen i overensstemmelse

med § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension herunder også Obligatorisk Pensionsordning og

Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det præciseres dermed, at forvaltnings- og kontrolrammen ikke skal

dække aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af ordnin-

ger og opgaver henlagt ved anden lov, jf. § 1, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forvalt-

nings- og kontrolrammen skal heller ikke dække aktiviteter i helt eller delvist ejede dattervirksomheder.

Det foreslåede i

stk. 2,

præciserer, at foranstaltninger, der indgår i den foreslåede forvaltnings- og kontrol-

ramme, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere

område, herunder f.eks. investeringsrisici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne syste-

mer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Med det foreslåede om, at forvaltnings- og kontrolrammen vil skulle stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons risici og aktiviteter, vil det blive sikret, at det EU-retlige proportionalitetsprincip også vil skulle gælde

for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opfyldelse af de DORA-lignende krav, så der på tilsvarende vis som

for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, der er direkte omfattet af DORA, vil skulle foretages en

konkret vurdering af de relevante risici i Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontekst, før det fastlægges

hvilke foranstaltninger, der er nødvendige.

Finanstilsynet vil efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstalt-

ninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle træffe for at have en effektiv og betryggende forvalt-

nings- og kontrolramme som omtalt i stk. 1, herunder om indholdet af rammen, inklusive krav til strategier

og politikker samt intern forvaltning og organisering af it- og cyberrisici, styring og rapportering af tredje-

partsrisici samt informationsudveksling.

Det foreslåede vil skulle sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions udmøntning af den foreslåede § 23 d vil

skulle ske i overensstemmelse med øvrige pensionsvirksomheders anvendelse af DORA-forordningen, så

Arbejdsmarkedets Tillægspension på centrale områder vil følge samme branchestandard. Da Arbejdsmarke-

dets Tillægspension ikke er omfattet af DORA-forordningen, og da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke

har samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor som eksempelvis banker og pengeinstitutter, er

det ikke forventningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle efterleve alle krav fra DORA-forord-

ningen eller alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underliggende retsakter. Dette følger også af

den proportionalitetsvurdering, der fremgår af DORA-forordningens betragtning nr. 21 i forhold til arbejds-

markedsrelaterede pensionskasser. Det er forventningen, at der i bekendtgørelse vil blive udpeget de centrale

områder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension bør følge proportionale branchestandarder for pensionsvirk-

somheder inden for digital operationel modstandsdygtighed. Det forventes at ville være inden for styring af

it- og cyberrisici, herunder krav til interne styredokumenter og organisatorisk struktur, tredjepartsrisici og

ledelsesansvar.

Det foreslåede indebærer, at der administrativt vil skulle fastsættes regler, der angiver hvilke foranstaltninger

og krav fra DORA-forordningen om it- og cyberrisikostyring og kontrol- og sikringsforanstaltninger, der vil

skulle gælde tilsvarende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke omfattes af DORA-forordningen, vil eventuelle fremtidige æn-

dringer i forordningen ikke slå igennem over for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at sikre, at i det omfang ændringer til DORA-forordningen også

vil være relevante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der skulle ske en opdatering af bekendtgørelsen.

Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om krav til strategier og politikker på områ-

det for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring.

Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der skal gælde

på området for digital operationel modstand, herunder, men ikke begrænset til, krav til organisering og ind-

hold af styredokumenter på området.

Derudover foreslås det, at der skal fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med

overvågningen af it- og cyberrisici samt krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici,

strategiske beslutninger på området samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således som

led i deres overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skulle vurdere alle

væsentlige risici og gennem fastsættelse af politikker styre håndteringen af it- og cyberrisici, ligesom besty-

relsen gennem løbende rapportering vil skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsri-

sici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige

finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område.

I det omfang, der fastsættes krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modsvarer de gældende krav i be-

kendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarke-

dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil de tilsvarende krav i bekendtgørelsen skulle ophæ-

ves for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det forventes ydermere, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hen-

sigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på den baggrund kan indgå i eventuelle relevante systemer for

informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle rapportere

væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der fastsættes i NIS2-loven. Da Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension ikke er omfattet af DORA-forordningen, skal eventuelle indberetninger fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser. Finanstilsy-

net forventes dog parallelt skulle modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til ATP-

lovens regler om it- og cyberrisici. Arbejdsmarkedets Tillægspension pålægges dermed ikke at rapportere

dobbelt, hvilket er med til at sikre, at der ikke sker dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-

krav til cybersikkerhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 24 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den ansvarshavende ak-

tuar årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om at indsende en beretning til

Finanstilsynet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsvarende krav, der gælder for Arbejdsmarke-

det Tillægspension ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at

§ 24 a, stk. 5,

ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende

en beretning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december

2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil automatisk bortfalde som følge af

den foreslåede ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktuars beretning information om

•

realiserede margener på risikoelementer,

informationer om risikogevinster og

sammensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om rimelige og betryggende forud-

sætninger i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beretning informationer om

•

Arbejdsmarkedets Tillægspensions anvendte diskonteringsrentekurve,

analyser af restlevetider og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions le vetidsmodel,

statistisk analyse af bestandens afvigelse fra Finanstilsynets levetidsbenchmark samt

opgørelse af værdien af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og Finanstilsynets levetids-

benchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i §

19, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at være relevante informationer for tilsynet med Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne stadig kan tilgå Finanstil-

synet, fx ved at de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som indsendes til Finanstilsynet, jf. § 6,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

Ophævelse af kravet om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere bekendtgørelse nr. 1352 af

2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre klarhed om,

hvilke informationer Finanstilsynet skal modtage for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan

justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede

og sammenlignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en ansvarsha-

vende aktuar skal opfylde for at kunne blive ansvarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i

§ 24 a, stk. 6,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Med det foreslåede ændres henvisningen i bestemmelsen som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a,

stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet

påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og

24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8.

Det foreslås, at i

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 23 c«:

», 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion overholder de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget til § 1, nr. 9. Herved vil det blive

sikret, at Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af de DORA-lignende

krav vil indgå på lige vilkår i Finanstilsynets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavshedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af

§ 27 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger vedrø-

rende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsva-

rende anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 27 c, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet afgiver en

årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en særskilt

beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrettes om

beretningens indhold.

Det foreslås, at i

§ 27 c, 1. pkt.,

udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarsha-

vende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11, hvori lovens § 24 a, stk. 5, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at overtrædelse af §

23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23

b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, §

24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, §

25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og

5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af §

27, stk. 3, 4 og 5.

Det foreslås, at i

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-7«, og efter »§

23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 23 b, stk. 1, er en konsekvensændring som følge af forslaget til §

1, nr. 9.

Den foreslåede indsættelse af § 23 d, stk. 1, i henvisningerne i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at overtræ-

delse af

§ 23 d, stk. 1,

vil være strafbelagt i medfør af § 32 a, stk. 1, 2. pkt. Den strafbare handling vil f.eks.

kunne bestå i ikke at have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici. Straffen vil kunne være bøde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag.

Bestemmelsen indebærer at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte

regler i en selvstændig bekendtgørelse om beregningen af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Beregningen sker på grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på grundlag af

antallet af fuldtidsstillinger i virksomhederne. Opgørelsen af antallet af fuldtidsstillinger foretages på grund-

lag af ATP-indbetalingerne i forhold til de for de enkelte virksomheders relevante ATP-bidragssatser, som

omregnes til antal fuldtidsstillinger.

Bemyndigelsen efter § 56, stk. 1, var tidligere tillagt bestyrelsen for daværende Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomssikring og hjemmelen i bestemmelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 990 af 9. oktober 2009 om

beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er udstedt af daværende Arbejds-

markedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse.

Ved lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver for så vidt angår finansieringen af udgifter ved erhvervs-

sygdomme overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Bemyndigelsen efter § 56, stk. 1, blev samtidig overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse,

som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bekendtgørelse nr. 990 af 9. oktober 2009 om be-

regning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blev opretholdt og er senest ændret ved be-

kendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærk-

ningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Det foreslås i

§ 56, stk. 1,

i lov om arbejdsskadesikring, at ”Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring fastsætter” ændres til: ”Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

markedets Erhvervssikring”, således at

det fremgår af bestemmelsen, at det er beskæftigelsesministeren efter

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, som fastsætter de nærmere regler om beregning

af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til finansiering af udgifterne ved erhvervs-

sygdomme.

Med forslaget foreslås det at overføre bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler om arbejdsgivernes

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til be-

skæftigelsesministeren.

Da det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompetencen og i øvrigt via ad-

ministrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til at vur-

dere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksomheder og brancher bør være i forhold til bidragsfastsæt-

telsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås det samtidig, at beskæftigelsesministeren udsteder reg-

lerne på området efter indstilling fra bestyrelsen. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i

beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene

at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring til beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 58, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på

grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Bestemmelsen indebærer at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte

regler i en selvstændig bekendtgørelse om de årlige bidragssatser, fordelt på de enkelte brancher ud fra en

vurdering af det forventede niveau vedrørende udgifter til erhvervssygdomme i den enkelte brancher.

Bemyndigelsen efter § 58, stk. 2, til at fastsætte de årlige bidragssatser var tidligere tillagt bestyrelsen for da-

værende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver for så vidt angår finansieringen af udgifter ved erhvervs-

sygdomme overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Bemyndigelsen efter § 58, stk. 2, til at fastsætte de årlige bidragssatser blev samtidig overført til Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings bestyrelse, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. De årlige bi-

dragssatser er senest fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i bekendtgørelse nr. 1336 af 28.

november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.Det foreslås i

§ 58, stk. 2,

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fast-

sætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, så det fremgår af bestemmel-

sen, at det er beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse,

som fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de

forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Med forslaget foreslås det at overføre bemyndigelsen til at fastsætte de årlige bidragssatser for arbejdsgiver-

nes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til

beskæftigelsesministeren.

Da det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompetencen og i øvrigt via ad-

ministrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til at vur-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

dere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksomheder og brancher bør være i forhold til bidragsfastsæt-

telsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås det samtidig, at beskæftigelsesministeren udsteder reg-

lerne på området efter indstilling fra bestyrelsen. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i

beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene

at flytte bemyndigelsen til at udstede de årlige bidragstakster fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 58 b, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring årligt kan opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstat-

ning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæfti-

gelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervs-

sygdomme.

Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at skabe mulighed for løbende at sikre den økonomiske sammen-

hængskraft til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme i de forskellige hovedbranchegrupper, som

fremgår af lovens § 58 a, stk. 2. Selv med de enkelte branchegruppers størrelse kan det ikke udelukkes, at der

vil være brancher, der kan blive nødlidende. Det kan blandt andet opstå, hvis der er store udgifter til erstat-

ning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang. Arbejds-

markedets Erhvervssygdomssikring har derfor med bestemmelsen hjemmel til årligt at opkræve et særligt

tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.

Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter regler

herom. Bemyndigelsen efter § 58 b, stk. 3, 2. pkt., var tidligere tillagt bestyrelsen for daværende Arbejdsmar-

kedets Erhvervssygdomssikring og hjemmelen i bestemmelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 990 af 9. ok-

tober 2009 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er udstedt af davæ-

rende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse.

Ved lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver for så vidt angår finansieringen af udgifter ved erhvervs-

sygdomme overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bemyndigelsen efter § 56, stk. 1, blev overført til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Be-

kendtgørelse nr. 990 af 9. oktober 2009 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-

ring blev opretholdt og er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejds-

markedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om

arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i

§ 58 b, stk. 3,

2. pkt.,

at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« æn-

dres til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring«, således at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring fastsætter regler om, at der kan opkræves

særskilte tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af

udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration i brancher med

beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere an-

meldte erhvervssygdomme.

Da det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompetencen og i øvrigt via ad-

ministrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til at vur-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

dere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksomheder og brancher bør være i forhold til bidragsfastsæt-

telsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder i forhold til at vurdere behovet for opkrævning af sær-

skilte tillæg i de enkelte brancher, foreslås det samtidig, at beskæftigelsesministeren udsteder reglerne på

området efter indstilling fra bestyrelsen. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i reglerne for

fastsættelsen af de særskilte tillæg i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er såle-

des alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende arbejdsskadesikringslovs § 59, stk. 4, 1. pkt., at betalingen for administrationen

beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den gældende lovs § 59, stk. 5, regler for taksternes størrelse,

aconto opkrævning og efterfølgende regulering, herunder efter forhandling med social- og boligministeren,

for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling

med social- og boligministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

Det foreslås,

at § 59, stk. 4,

ophæves, og

§ 59, stk. 5, 1.pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således, at be-

skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings og Ankestyrelses administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for

Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.

Den foreslåede ændring af § 59, stk. 5, 1. pkt., vil medføre, at beskæftigelsesministeren fortsat bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om, hvordan taksten for betalingen for Arbejdsmarkeds Erhvervssikrings og

Ankestyrelsens administration af forhold efter arbejdsskadesikringsloven beregnes og opkræves, herunder

taksternes størrelse, kadence for opkrævning, opkrævningsmetode og eventuel efterregulering, men at ram-

merne herfor bliver mere brede og derfor indeholder det nødvendige tilpasningsrum ift. ændringer i Arbejds-

markedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sagssammensætning, drift m.v.

Den foreslåede ophævelse af arbejdsskadesikringslovens § 59, stk. 4, vil samtidig medføre, at det ikke læn-

gere vil være et krav, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som

følger af bl.a. regnskabs- og budgetlovgivningen samt anden offentligretlig lovgivning, herunder årsregn-

skabsloven og bogføringsloven. Disse regler vil derfor fortsat gælde uændret med forslaget.

Bemyndigelsen forventes anvendt til, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der fastsættes én takst pr.

delafgørelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af forhold omfattet af arbejdsskadesik-

ringsloven. Det gælder både førstegangsafgørelser, genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring fastsatte revisioner. Det forventes videre, at taksten som efter den gældende takstmodel vil blive opkræ-

vet forskudsvist men i stedet på baggrund af et skøn over antal afsluttede delafgørelser i det kommende bud-

getår, og at taksten indtægtsføres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regnskab ved afslutningen af en del-

afgørelse. Det vil skabe større transparens og sikre, at forsikringsselskaberne m.fl. i højere grad betaler for de

administrative omkostninger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har haft ved sagsbehandlingen i den enkelte

sag. Dette vil i overvejende grad svare til den takstmodel, som anvendes af Ankestyrelsen, der er fastsat i den

nuværende bekendtgørelse, hvor betalingen for Ankestyrelsens administration beregnes på grundlag af en

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

takst pr. delafgørelse, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v.

Med forslaget forventes takstmodellen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring umiddelbart at blive udmøntet

ved en takstmodel, der opdeler takstopkrævningen i én eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbe-

handlingen af en ulykkes- eller erhvervssygdomssag kan bestå af. Dette vil f.eks. kunne omfatte delafgørel-

ser om anerkendelse eller afvisning af ulykken/erhvervssygdommen, hvorvidt skaden har medført varige

men og erhvervsevnetab, der medfører ret til godtgørelse eller erstatning, og i givet fald størrelsen heraf.

Hvis en sag afvises, vil der alene blive opkrævet en takst for behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet.

Hvis sagen anerkendes, vil der også blive opkrævet en takst for én eller flere af de øvrige delafgørelser. Hvis

en sag genoptages, vil det afhænge af de nærmere omstændigheder, hvad der vil blive opkrævet takstbetaling

for.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte mere fleksible opkrævningskadencer hos Arbejds-

markedets Erhvervssikring og/eller Ankestyrelsen, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeren kan ligeledes anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om overgangsordninger

fra eksisterende takstmodel til den foreslåede nye takstmodel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 6, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk.

2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november

2024, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 - 6 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervs-

drivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves

eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 2.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-

pension forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af de foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelser i § 9, stk. 1, 3. pkt. og § 9 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

affattet ved forslaget til § 1, nr. 5 og 6.

Med det foreslåede vil regler fastsat i medfør af § 24 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler udstedt i medfør af lovens § 24 a, stk. 5, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejds-

markedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens

§ 38, stk. 1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foreslås med lovforslaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at danske lønmodtagere, der ikke

er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomhe-

der og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i

øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomhe-

der og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab

af ATP. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som

beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland. De foreslåede ændringer i lovforsla-

gets § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsskadesikring ikke gælder for Færøerne

og Grønland.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58

b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved

lov nr. 502 af 20. maj 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør af

samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1-3.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejds-

markedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved for-

slaget til § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejds-

markedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet

ved forslaget til § 2, nr. 2 og 3.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 247: Lovudkast til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren