Høringsparter
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
www.star.dk
CVR 5556 8510
25. maj 2025
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og lov om arbejdsskadesikring (Statslig finansieringsgaranti,
bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cyber-
sikkerhed, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.)
J.nr. 2025 - 6260
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender hermed udkast til lov om æn-
dring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og lov om arbejdsskade-
sikring i høring.
Med lovforslaget foreslås det, at staten får hjemmel til at give ATP en garanti for
finansiering af de udgifter, som ATP har i forbindelse med arbejde, der finder sted,
inden lovgivning vedtages. Det skyldes, at ATP yder teknisk og administrativ bi-
stand til en række myndigheder på omkostningsdækket basis og derfor ikke selv
har mulighed for at afholde disse udgifter, hvis et lovforslag måtte bortfalde inden
det er vedtaget.
Det foreslås desuden, at niveauet for it- og cybersikkerhed i ATP fastsættes, så det
følger en række af de samme krav, som følger af EU-forordningen om digital ope-
rationel modstandsdygtighed (DORA).
Det skyldes, at ATP administrerer en væsentlig formue, og bør blive omfattet af de
samme sikkerhedskrav, selv om ATP ikke er direkte omfattet af DORA.
Det foreslås også, at kravet om, at ATP skal sende en årlig aktuarberetning til Fi-
nanstilsynet udgår, da Finanstilsynet får de relevante oplysninger i andre rapporte-
ringer.
Det foreslås derudover efter ønske fra AES’ bestyrelse, at det gøres muligt at ind-
føre en ny takstmodel for betalingen af administrationen på arbejdsskadeområdet,
så der bl.a. kan fastsættes regler om en takst pr. delafgørelse
–
og ikke som nu kun
for hele sager. Det vil skabe bedre overensstemmelse mellem den pris, som ar-
bejdsgivere bliver opkrævet og de ressourcer, som AES bruger på at behandle sa-
gen.
Det foreslås desuden at ensrette bemyndigelserne på ATP’s og AES’ område, så
det fremover er beskæftigelsesministeren, der bemyndiges til at udstede de nær-
mere regler efter indstilling fra bestyrelserne i ATP og AES.
Endelig foreslås en konsekvensændring
i sammensætningen af ATP’s repræsen-
tantskab efter lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og at fjerne for-
ældede henvisninger til lukkede ordninger.