BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 243
Offentligt

April 2025

Arbejdsmiljø-

klagenævnet

Årsberetning

2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-551-5

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 FORORD

Læsevejledning

KAPITEL 2 OM

ARBEJDSMILJØKLAGENÆVNET

Medlemmer

KAPITEL 3 KLAGEFRIST

KAPITEL 4 RETTE MODTAGER

KAPITEL 5 AFGØRELSER FRA 2024

Arbejdsmiljøarbejde

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdssteders indretning

Arbejdets udførelse

Byggepladser

Tekniske hjælpemidler, maskiner m.v.

Arbejde med stoffer og materialer

Brug af kompetencer

Psykisk arbejdsmiljø – vold, trusler mm.

Støj, unødig støj, støjgrænser

Unge under 18 år

Værnemidler

BILAG 1

BILAG 2

BILAG 3

NÆVNETS KOMPETENCE

NÆVNETS SAMMENSÆTNING

STATISTIK

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1

Forord

Arbejdsmiljøklagenævnet modtog et faldende antal sager i

2024. Hvor der i 2023 indkom 230 sager, indkom der i 2024

153 sager, hvilket er et fald på 33 procent.

Som følge heraf afholdt nævnet kun otte af 11 planlagte mø-

der i 2024. Nævnet har afgjort 183 sager i 2024, hvilket er et

fald på 25 procent i forhold til 2023, hvor nævnet behandlede

245 sager.

Nævnet kender ikke årsagen til det faldende antal klagesager

på arbejdsmiljøområdet.

I 147 af de 183 sager traf nævnet afgørelse om enten at stad-

fæste eller at ophæve/ændre eller hjemvise Arbejdstilsynets

afgørelse. 134 afgørelser blev stadfæstet, 10 afgørelser blev

ophævet, og tre afgørelser blev hjemvist til fornyet behandling

i Arbejdstilsynet. I 2024 omgjorde nævnet således 13 af Ar-

bejdstilsynets afgørelser. Omgørelser er sager, hvor nævnet

enten har ophævet/ændret eller hjemvist Arbejdstilsynets af-

gørelse. Det svarer til en omgørelsesprocent på ni procent, og

udgør et fald i omgørelsesprocenten på syv procentpoint i for-

hold til 2023, hvor omgørelsesprocenten var 16 procent.

De resterende 36 sager blev afgjort med et andet udfald end

stadfæstet, ophævet eller hjemvist. Heraf 21 sager der var på-

klaget for sent, og som derfor blev afvist af nævnet. De sidste

15 sager omhandler sager om fx aktindsigt, klager der blev

trukket tilbage og klager, der blev sendt videre til andre myn-

digheder.

I bilag 3 er en oversigt over klagesagerne, herunder resulta-

terne af Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klagesa-

gerne.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesagerne i Ar-

bejdsmiljøklagenævnet i 2024 var tre måneder (12,5 uger).

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt dermed med en

måned i forhold til 2023.

Formanden og sekretariatet har i årets løb holdt to møder med

Arbejdstilsynet for at orientere tilsynet om Arbejdsmiljøklage-

nævnets praksis.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har udsendt otte

nyhedsbreve med offentliggørelse af 27 af nævnets afgørelser

fra 2024 i anonymiseret form. Det er afgørelser, sekretariatet

finder er af principiel eller almen interesse.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nyhedsbrevene kan læses her:

Nyhedsbreve 2024 — Ankesty-

relsen

Nyhedsbrevene indeholder et kort resumé af den offentlig-

gjorte afgørelse og links til Retsinformation, hvor afgørelserne

kan læses i deres helhed.

LÆSEVEJLEDNING

Årsrapporten er bygget op omkring de forskellige emner, hvor

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse i 2024. Der vil

være oplysninger om, hvor mange afgørelser nævnet har truf-

fet om det pågældende emne. Det vil desuden fremgå, hvor-

dan afgørelserne samlet set fordeler sig i forhold til deres ud-

fald. Det vil sige, om nævnet har fastholdt, ophævet/ændret

eller hjemvist sagerne og i hvilket omfang, der er givet dis-

sens.

Afgørelser, der er offentliggjorte, vil blive omtalt kort, og der

vil være et link til Retsinformation, hvor man kan læse afgørel-

sen i sin helhed. Det vil desuden fremgå, hvis der er givet dis-

sens.

Lovgivningen, der fremgår af tekstboksene, er ikke udtøm-

mende for de regler, der gælder for området, men er hoved-

regler, der er udvalgt i lyset af de eksempler på afgørelser, der

er gengivet i rapporten.

Med venlig hilsen

Cathrine Due Billing

Formand for Arbejdsmiljøklagenævnet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2

Om Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmiljøklagenævnet blev oprettet den 1. januar 1999

som klageinstans på arbejdsmiljøområdet. Den gældende lov

om arbejdsmiljø trådte i kraft den 1. juli 1977, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere ændrin-

ger.

Nævnet hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Mini-

steriet er ansvarlig for lovgivningen om arbejdsmiljø, herunder

nævnets forretningsorden.

Nævnet er et juridisk klagenævn, som er uafhængigt og er

derfor ikke bundet af instrukser fra ministeren, ministeriet eller

andre myndigheder om den enkelte sags behandling og afgø-

relse.

Nævnet er øverste administrative klageinstans, og nævnets af-

gørelser kan derfor ikke indbringes for anden administrativ

myndighed. Afgørelserne kan dog indbringes for Folketingets

Ombudsmand eller ved civile søgsmål for domstolene.

Der foretages en fuldstændig prøvelse af såvel retlige som

skønsmæssige spørgsmål, herunder hjemmelsspørgsmål. Næv-

nets afgørelser er skriftlige og skal være ledsaget af en be-

grundelse. I bilag 1 er en oversigt over nævnets lovområder.

Nævnets kompetence omfatter også forvaltningsretlige spørgs-

mål, som måtte knytte sig til de påklagede afgørelser.

Afgørelser træffes som udgangspunkt i møder med deltagelse

af nævnets medlemmer.

Nævnet er beslutningsdygtigt, når der ud over formanden er

mindst tre medlemmer fra arbejdsgiversiden og tilsvarende

mindst tre medlemmer fra lønmodtagersiden til stede. Nævnet

er næsten altid fuldtalligt, hvilket vil sige fem medlemmer fra

henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside.

Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er

formandens stemme afgørende. Det fremgår af afgørelsen, om

der er enighed om afgørelsen, eller om det er et flertal af

nævnsmedlemmerne, der har truffet afgørelsen. Navne på

dem, der har truffet afgørelsen angives ikke. En begrundelse

for en eventuel dissens anføres kort i afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet offentliggør afgørelser af almen inte-

resse eller af principiel betydning.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Klager, der udelukkende angår spørgsmål i relation til Arbejds-

tilsynets sagsbehandling, herunder tilrettelæggelsen og gen-

nemførelsen af tilsynsbesøg, kan ikke indbringes for nævnet,

men kan i stedet indbringes for Arbejdstilsynets direktør med

klageadgang til beskæftigelsesministeren. Nævnet har heller

ikke kompetence til at behandle klager over bødeforlæg.

Responderende og vejledende virksomhed falder tillige uden

for Arbejdsmiljøklagenævnets kompetence.

Sekretariatsbetjening af nævnet bliver varetaget af Ankestyrel-

sen.

Formanden kan træffe afgørelse

I sager, der alene vedrører fristen for at efterkomme et påbud,

opsættende virkning eller for sent indgivet klage, har nævnets

formand kompetence til at træffe afgørelse på nævnets vegne,

medmindre et eller flere af nævnets medlemmer ønsker sagen

mødebehandlet.

Formanden har i 2024 truffet 21 afgørelser om for sent indgi-

vet klage.

Efter en skriftlig høring af nævnet, kan formanden træffe afgø-

relse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, el-

ler som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl. Formanden har

ikke truffet sådanne afgørelser i 2024.

Formanden har kompetence til at træffe afgørelse, hvor der er

klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager,

hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljølo-

ven eller udstationeringsloven. Formanden har truffet afgørelse

i to sådanne klagesager i 2024. Begge sager blev hjemvist til

fornyet behandling i Arbejdstilsynet.

Formanden har endvidere kompetence til at træffe afgørelse

efter reglerne om godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøud-

dannelserne. Formanden har ikke truffet afgørelse herom i

2024.

MEDLEMMER

Nævnet består af en formand, 12 beskikkede medlemmer og

deres suppleanter. 10 af de beskikkede medlemmer udpeges

efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter, mens de sidste to

beskikkede medlemmer er sagkyndige uden stemmeret.

De sagkyndige medlemmer udpeges efter indstilling fra hen-

holdsvis Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Inden-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

rigs- og Sundhedsministeriet) og Danmarks Tekniske Universi-

tet (DTU). Formanden skal have bestået juridisk kandidateksa-

men og være ansat i Ankestyrelsen.

De beskikkede medlemmer og deres suppleanter udpeges af

beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genud-

peges. Der er ingen begrænsning i forhold til antallet af perio-

der, hvor der kan ske genudpegning.

Bilag 2 indeholder en oversigt over nævnets sammensætning

pr. 31. december 2024.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3

OM SAGERNE

Klagefrist

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 21 sager, hvori der

indgik spørgsmål, om klagefristen var overholdt, eller der var

grundlag for at dispensere for klagefristen.

I ingen af sagerne fandt nævnet, at der forelå oplysninger,

som kunne begrunde den for sent indgivne klage. Nævnet

fandt heller ikke, at sagerne indeholdt særlige forhold eller

principielle elementer, som kunne begrunde en behandling af

de for sent indgivne klager. Der var heller ikke tale om åben-

bart urigtige afgørelser.

KLAGEFRIST

Klager over Arbejdstilsynets afgørelser, hvor Arbejdsmil-

jøklagenævnet er klageinstans, skal indbringes for næv-

net inden fire uger, efter at afgørelsen er meddelt den

pågældende part.

Klagen skal sendes til Arbejdstilsynet, som vurderer sa-

gen på ny. Hvis Arbejdstilsynet helt eller delvist fasthol-

der sin afgørelse, videresendes klagen til Arbejdsmiljø-

klagenævnet. Arbejdstilsynet afgiver samtidig en udta-

lelse om sagen til nævnet.

Retningslinjer ved vurdering af for sent indkomne klager

Arbejdsmiljøklagenævnet følger en restriktiv praksis på

området.

For sent indkomne klager vil blive afvist, medmindre der er en

særlig grund til at behandle sagen. Som særlige grunde kan

nævnes:

Klagefristens begyndelsestidspunkt skal fx beregnes fra et se-

nere tidspunkt, når:



Modtageren kan godtgøre, at afgørelsen ikke er kommet

frem inden udløbet af klagefristen.



Afgørelsen mangler begrundelse eller på afgørende punkter

er ufyldestgørende.



Afgørelsen ikke er forsynet med klagevejledning.



Klagen er rettidigt indgivet, men adresseret forkert.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Dispensationsgrunde:



Der foreligger en åbenbart urigtig afgørelse.



Klager har oplyst særlige omstændigheder/grunde til, at

klagen ikke er rettidigt indgivet, og som ikke skyldes klage-

rens forhold.



Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt en henvendelse efter

afgørelsen er truffet, men inden udløbet af klagefristen,

skal opfattes som en klage. Dette selvom parten ikke di-

rekte bruger ordet ”klage”, og Arbejdstilsynet ikke har op-

fyldt sin forvaltningsretlige pligt til at undersøge, om en

henvendelse er en klage.



Sagen har principiel karakter.



Hvis det er klart og tydeligt, at en forhåndsklage skal be-

tragtes som en klage over den kommende afgørelse, og der

ikke er tvivl om, at der er tale om samme resultat i afgørel-

sen, som klager er utilfreds med. Arbejdstilsynet skal i af-

gørelsen tydeligt oplyse klager om, at afgørelsen betragtes

som påklaget, og at klager kan rette henvendelse, hvis han

ikke ønsker klagen opretholdt.

Der gælder ikke særlige formkrav til indgivelse af en klage.

Det kan for eksempel ske ved en opringning eller i en mail.

VIRKSOMHEDERNES

TILBAGEMELDINGER

Virksomhedernes tilbagemeldinger på påbud

I sager, hvor virksomheden har fået en frist for at efterkomme

påbuddet, skal virksomheden, inden for nogle fastsatte tidsfri-

ster, give Arbejdstilsynet en tilbagemelding på, hvordan på-

buddet er efterkommet.

Parallelt hermed har virksomheden mulighed for at klage over

det påbud, de har fået - inden for en 4 ugers klagefrist. Der er

tale om to forskellige initiativer, som har hvert deres formål og

hvert deres juridiske ophæng.

Da tilbagemeldingen er møntet på at skulle håndtere andre

forhold end en klage, stiller nævnet krav om en vis sproglig ty-

delighed, for at virksomhedens tilbagemelding også skal kunne

opfattes som en egentlig klage over afgørelsen.

Ved uklarheder bør Arbejdstilsynet afklare, om en henvendelse

eventuelt i en tilbagemelding (inden udløb af klagefristen) er

en klage.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 4

LOVGIVNING

Rette modtager

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge

for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er

fuldt forsvarlige. Der henvises særligt til arbejdets udførelse,

indretning af arbejdssted, tekniske hjælpemidler mv. og stoffer

og materialer.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at forplig-

telserne ifølge reglerne påhviler arbejdsgivere, virksomhedsle-

dere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgiv-

ningens almindelige regler.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at en virksom-

hed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til

den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en frem-

med virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlæg-

ges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovgivningens regler.

I en del sager har virksomheden eller dennes partsrepræsen-

tant i sin klage gjort gældende, at den ikke var ansvarlig for

forholdet, men at det var medarbejderen, der var skyld i eller

årsag til overtrædelsen af arbejdsmiljølovgivningen.

En arbejdsgiver har en selvstændig pligt til at sørge for, at ar-

bejdsforholdene til enhver tid er i overensstemmelse med de

arbejdsmiljøretlige regler for sine egne ansatte, uanset hvem,

der måtte være skyld i, at forholdene ikke er forsvarlige. Ar-

bejdsgiver har også pligt til at sikre, at virksomhedens egne og

indlejede ansatte til enhver tid udfører arbejdet sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder, selvom

arbejdsgiver har givet de ansatte instruktion, vejledning og op-

læring og i øvrigt sørget for, at arbejdet kunne udføres sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Påbud gives til

virksomheder ikke til deres medarbejdere.

Spørgsmål om rette modtager indgår i sagerne under de em-

ner, som sagen i øvrigt handler om, fx arbejdets udførelse, an-

vendelse af tekniske hjælpemidler, byggepladser m.v.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 5

Afgørelser fra 2024

ARBEJDSMILJØARBEJDE

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet seks klager om ar-

bejdsmiljøarbejde. Nævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørel-

ser i alle seks sager. Der blev givet dissens i en af sagerne.

ETABLERING AF EN

ARBEJDS-

MILJØORGANISATION

FYSIOTERAPI

KLINIK

I tre af sagerne var der givet påbud til virksomheder, der ikke

havde etableret den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation. Der

var tale om henholdsvis en fysioterapiklinik, en tandlægeklinik

og en lægeklinik. Disse tre afgørelser er offentliggjorte.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at virksomhe-

den skulle etablere en arbejdsmiljøorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at samarbejdet om sik-

kerhed og sundhed skulle organiseres i en arbejdsmiljøorgani-

sation, da virksomheden havde mere end 10 ansatte, der ikke

var arbejdsgivere eller arbejdsledere.

Nævnet vurderede, at de ansatte fysioterapeutstuderende

skulle tælle med i forhold til lovgivningens krav om etablering

af en arbejdsmiljøorganisation.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af CVR-registret og

virksomhedens egne oplysninger, at de havde mere end 10 an-

satte, som ikke var arbejdsgiver eller arbejdsledere. Ifølge en

udskrift fra CVR-registret havde virksomheden fast mellem 20

og 30 ansatte.

Nævnet var opmærksom på, at virksomheden havde anført, at

de havde talt de timer, deres studerende havde arbejdet om

ugen de seneste måneder, og havde fordelt dem mellem re-

ceptionsarbejde og holdtræning/programlægning. Det var 85-

90 % af deres arbejdstid, der gik med receptionsarbejde og de

resterende 10-15 % af tiden gik med holdtræning/ program-

lægning. Virksomheden mente derfor, at de studerende var

omfattet af 10 times reglen i § 8 stk. 2.

Det kunne ikke føre til et andet resultat. De ansatte fysiotera-

peutstuderende arbejdede en del af deres arbejdstid med hold-

træning/programlægning – et arbejde, der ikke er omfattet af

reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 2. For arbejde, der ikke er

kontorarbejde, andet administrativt arbejde og ved arbejde i

butikker og lignende, gælder der ikke en nedre grænse for kra-

vet til arbejdstiden.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9083

LÆGEKLINIK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en lægeklinik

skulle etablere en arbejdsmiljøorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at klinikkens samarbejde

om sikkerhed og sundhed skulle organiseres i en arbejdsmiljø-

organisation, da virksomheden havde mere end 10 ansatte,

der ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere.

Nævnet vurderede, at de lægevikarer og uddannelseslæger,

der var tilknyttet klinikken, skulle medregnes ved opgørelsen

af antallet af ansatte hos klinikken.

Nævnet lagde vægt på, at klinikken ved tilsynsbesøget oplyste,

at klinikken havde 13 ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke er ar-

bejdsgivere eller arbejdsledere, og at der ikke var etableret en

arbejdsmiljøorganisation.

Nævnet bemærkede, at det følger af reglerne, at alle ansatte,

der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere, skal med-

regnes ved opgørelsen af antal ansatte. Ved arbejde, der ikke

består af kontorarbejde, andet administrativt arbejde eller ar-

bejde i butikker og lignende, gælder der ikke en nedre grænse

for kravet til arbejdstiden, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9514

TANDLÆGEKLINIK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en

arbejdsmiljøorganisation i en tandlægeklinik. Den skulle bestå

af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejds-

miljørepræsentanter.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den etablerede ar-

bejdsmiljøorganisation ikke opfyldte lovgivningens krav til en

arbejdsmiljøorganisation.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden oplyste, at der var 15

ansatte, hvoraf 10 eller flere ikke var arbejdsgivere eller ar-

bejdsledere. Virksomheden oplyste desuden, at der ikke var

valgt en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af reglerne om arbejdsmiljøorganisation, at der skal

være en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter fra de ansatte i

organisationen for, at lovkravet om en arbejdsmiljøorganisa-

tion er opfyldt.

Virksomheden oplyste, at virksomheden havde gjort alt for at

få valgt en medarbejderrepræsentant til arbejdsmiljøorganisa-

tionen, men ingen af de ansatte ville stille op til posten som

medarbejderrepræsentant. Virksomheden havde afholdt valg

og havde planlagt et nyt valg.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, da virksomheden som

følge af arbejdsmiljøloven skal etablere en arbejdsmiljøorgani-

sation i virksomheden med deltagelse af såvel ledelses- som

medarbejderrepræsentant(er).

Det fremgik af virksomhedens brev, at virksomheden havde

afholdt valg til posten som AMR på klinikken, men der var in-

gen blandt personalet, som ønskede dette på grund af merar-

bejde.

Nævnet henviste til arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmil-

jørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentan-

ten tab af indtægt.

Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.

Et mindretal fandt, at arbejdsgiver havde etableret en arbejds-

miljøorganisation, men at arbejdsgiver ikke i tilstrækkelig grad

havde forsøgt at få de ansatte til at deltage i arbejdsmiljøar-

bejdet.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10057

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

ARBEJDSMILJØARBEJDE

Det følger af arbejdsmiljøloven, at i virksomheder med 1-

9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske

ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgi-

veren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.

I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om

sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorga-

nisation bestående af en eller flere arbejdsledere og en

eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med ar-

bejdsgiveren eller en repræsentant for denne som for-

mand.

Det følger af reglerne om bygherrens pligter, at bygher-

ren ved ethvert bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller

flere arbejdsgivere forventes at være til stede på bygge-

pladsen samtidigt, skal sikre, at der udpeges en eller

flere personer, som opfylder de i § 5 nævnte kompeten-

cekrav, der skal koordinere for sikkerhed og sundhed un-

der projektering af bygge- og anlægsprojektet og under

udførelse af bygge- og anlægsarbejdet.

ARBEJDSPLADSVURDERING (APV)

OM SAGERNE

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet tre afgørelser om arbejds-

pladsvurdering (APV). Nævnet fastholdt påbuddene i alle tre

sager. I to af sagerne skulle virksomheden sørge for at udar-

bejde en APV. Der blev givet dissens i den ene af disse sager.

I den sidste sag skulle virksomheden sikre, at arbejdspladsvur-

deringen var tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsy-

net. Ingen af afgørelserne er offentliggjorte.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

ARBEJDSPLADSVURDERING - APV

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sund-

hedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til

arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organi-

sering.

Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejds-

pladsen, skal der i arbejdspladsvurderingen også indgå

følgende vurderingselementer:



stofferne og materialernes farlige egenskaber,

eksponeringsgraden, -typen og varigheden,

omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer

og materialer, herunder mængden,

virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er

truffet eller skal træffes,

hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af

foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser,

grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet, og

leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

ARBEJDSSTEDERS INDRETNING

OM SAGERNE

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelser i seks sager om

faste arbejdssteders indretning.

Et enigt nævn fastholdt påbuddet i fire af de seks sager, en

sag blev hjemvist og i en sag blev der givet dissens. To af af-

gørelserne er offentliggjorte.

FJERNE PROCES-

UDVIKLET LUFT-

FORURENING

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om at

fjerne procesudviklet luftforurening, der er generende eller kan

medføre fare for sikkerhed eller sundhed, effektivt med pro-

cesudsug.

Det fremgik af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg

hos virksomheden, hvor der blev arbejdet med at støbe jern-

emner i støbehallen.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet på til-

synstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet vurderede, at der under støbeprocessen blev udviklet

generende luftforurening, der ikke blev effektivt fjernet med

procesudsug.

Nævnet lagde vægt på, at processen med at støbe jernemner

producerede røg, der hang i luften.

Nævnet lagde herved vægt på, at det flydende jern blev hældt

op fra ske til forme placeret på gulvet, og at de ansatte ikke

kunne undgå at indånde røgen. Opholdet i lokalet fremkaldte

hoste hos de tilsynsførende.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der var rumudsugning,

men ikke nogen procesudsugning.

Det var oplyst i sagen, at der blev anvendt Permacat 121 og

Envirocol 005 i processen, som ikke bør indåndes, da det kan

forårsage irritation af luftvejene.

Nævnet var opmærksom på, at virksomheden vurderede, at de

ansatte ikke blev udsat for kemiske stoffer i mængder, der ud-

gjorde en sundhedsfare. Hovedparten af den røg, Arbejdstilsy-

net konstaterede, består ikke af partikler eller aske, men af

vanddamp. Der blev støbt jern cirka en gang om ugen.

Nævnet bemærkede, at det efter reglerne er tilstrækkeligt, at

røgen er generende; så skal luftforureningen, der opstår i stø-

beprocessen, fjernes effektivt med procesudsug.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9961

KRAV OM

INDSTILLELIGT

BORD I HØJDEN

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et

forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling,

der blev anvendt af skiftende personale, skulle være indstille-

ligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet med for-

beredelsesbord til klargøring af bake-off ikke var indrettet sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets

vurdering af, at det er fornødent, at bordet, der blev anvendt

af personale med forskellig højde, var indstilleligt i højden.

Bordet havde en fast højde på 85 cm.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at op til otte ansatte arbejdede ved

bordet på forskellige tider.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at højdeforskellen mellem

de ansatte var over 30 cm, idet de ansattes højde varierede

fra 160 cm til 195 cm. Omkring halvdelen af arbejdet om da-

gen i bagerafdelingen (3 timer eller mere) foregik stående ved

forberedelsesbordet, mens arbejdstiden i weekender ofte var

længere (fra 6 til ca. 7,5 timer) grundet travlhed.

To ansatte med en højde på henholdsvis 165 cm og 195 cm

arbejdede ved arbejdsbordet i ca. 6 til 7,5 timer om dagen i

fire dage om ugen. Disse to ansatte arbejdede på skift.

Nævnet lagde også vægt på, at flere af de ansatte arbejdede

med foroverbøjet ryg og nakke med bake-off varer på forbere-

delsesbordet, fordi bordet ikke kunne tilpasses til den enkelte i

højden.

§ 30, STK. 2

Nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at når skiftende perso-

nale udfører arbejdsopgaver ved arbejdsbordet skal det være

indstilleligt i fornødent omfang. Påbuddet om, at forberedelses-

bordet i bagerafdelingen skulle være indstilleligt, er direkte

hjemlet i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdsste-

ders indretning. Der var således ikke tale om et uhjemlet me-

todepåbud.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11

stemmeberettigede medlemmer.

To af nævnets medlemmer fandt, at der ikke var dokumenteret

en overtrædelse af den pågældende hjemmel i § 30, stk. 2 i

bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Påbuddet

skulle derfor ophæves.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10054

Stole, arbejdsborde

og lignende, der an-

vendes ved skiftende

arbejdsopgaver eller

af skiftende perso-

nale, skal i fornødent

omfang være indstille-

lige.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

INDRETNING AF ARBEJDSSTED

Arbejdsstedet skal indrettes, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkelt-

vis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet,

som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den

fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryd-

deligt, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og

sundhedsmæssig forsvarlige.

Færdselsveje skal holdes i forsvarlig stand og fri for gen-

stande, der kan være til fare for færdslen.

Hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejds-

stedet være forsynet med alarmsystemer, der på hen-

sigtsmæssig måde advarer herom.

Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt

indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt in-

ventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyr-

des forsvarligt og således, at alle funktioner, der er for-

bundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med for-

svarlige arbejdsstillinger og –bevægelser.

ARBEJDETS UDFØRELSE

OM SAGERNE

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 27 sager om arbejdets

udførelse. I 25 sager fastholdt nævnet Arbejdstilsynets afgø-

relse, de sidste to afgørelser blev ophævet. Der blev givet dis-

sens i seks af de 27 sager.

Seks af afgørelserne er offentliggjorte og er gengivet nedenfor.

RÆKKEFØLGEN I

ARBEJDETS

UDFØRELSE

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge

for, at angivelserne i projekt for opførelsen af rækkehuse på

adressen sikrede, at opmuring af facademur blev udført i en

rækkefølge og på en sådan måde, at arbejdet kunne udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

med deres angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i ar-

bejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med ar-

bejdet med opmuring af facademur på byggepladsen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet vurderede, at arbejdet ikke i alle led kunne udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både

en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske og ergonomiske

forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kunne have

indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Virksomhe-

den havde ikke sikret, at unødige fysiske belastninger samt

uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser blev und-

gået eller belastningen under arbejdet var så lille, som det var

rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fast-

satte grænser skulle overholdes.

Det fremgik af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på

byggepladsen, hvor der var ved blive opført 15 boligblokke,

der samlet bestod af 42 lejligheder.

To murere fra en anden virksomhed udførte arbejde med at

mure en facademur op.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden med deres ændringer

i arbejdsbeskrivelsen og rækkefølgen i tidsplanen havde valgt

en løsning, hvor tømrerarbejdet skulle udføres, før facademu-

ren blev muret op, så murerne skulle mure op under det del-

vist færdige udhæng.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstate-

rede, at de to murere, under arbejdet med at mure facademur

op under udhæng, havde arbejdsstillinger, hvor de arbejdede

med armene løftet fremad i mere end ¾ armes afstand fra

kroppen, med armene løftet ud til siden, og med albuerne over

skulderhøjde.

Nævnet lagde også vægt på oplysningerne om, at murerne ud-

førte præcisionsarbejde, når stenene skulle placeres i mørtlen,

presses ned og holdes på plads i ca. 3-5 sekunder, mens mørt-

len skulle trækkes af med den anden hånd.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at murerne gentog de

samme bevægelser mange gange. Den enkelte murer murede

ca. 63 sten pr. dag, når de murede op under udhæng.

Nævnet lagde Arbejdstilsynets beskrivelse af løftearbejdet til

grund. Beskrivelsen var understøttet af de ved tilsynsbesøget

optagne fotos.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9125

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

LØFT AF KASSER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om

at sikre, at arbejdet med løft af kasser fra 15 kg og op til og

med 21 kg blev udført, så det var (sikkerheds- og) sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af kasserne skulle

undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, her-

under ved brug af tekniske hjælpemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsste-

det, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev over-

holdt, da den enkelte ansatte havde manuelle løft, der over-

steg, hvad der anses for sundheds- og sikkerhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at tre ansatte løftede henholdsvis 10,

13 og 20 enkeltløft på minimum 15 kg i ¾ arms afstand på

henholdsvis 10, 20 og 16 minutter. Løftene blev foretaget ma-

nuelt, idet der ikke blev anvendt tekniske hjælpemidler til

disse løft.

Nævnet lagde dertil vægt på, at løftene foregik i en uhensigts-

mæssig stilling, idet kasserne skulle løftes fra en palle på gulv-

niveau til forskellige højder på plukketrucken. Løftet foregik i

¾-arms afstand og med bøjet ryg på grund af kassens place-

ring, størrelse, placering af håndtag og afsætningsplaceringen.

Løft på 15 kg og derover kan være sundhedsskadelige, når løf-

tet foregår i ¾ arms afstand. Det samme gælder, når løftet fo-

regår fra lave højder. Nævnet lagde også vægt på, at Arbejds-

tilsynet konstaterede, at de ansatte skulle række ned og ind

over pallen for at løfte kasserne op. De ansatte har således løf-

tet kasser på 15 kg og derover fra en lav højde, dvs. i forover-

bøjet stilling, og i ¾ arms afstand.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at håndteringen af kasser

med frugt og grønt var en del af de ansattes sædvanlige ar-

bejdsopgaver. Det er oplyst, at de ansatte typisk arbejdede fra

ca. kl. 14.35 til senest kl. 19 med løft af kasser. Løftearbejde

var hovedfunktionen i de pågældende ansattes arbejde.

Nævnet bemærkede endvidere, at alle løft af kasser i ¾ arms

afstand, som har en vægt på 15 kg og derover allerede udgør

en sundhedsmæssig risiko. Det havde derfor ikke betydning for

sagen, hvad de enkelte kasser over 15 kg vejer, og hvordan de

i øvrigt er håndteret, når det samtidig blev konstateret, at der

er forværrende faktorer ved løftene.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9516

UNØDIG

PÅVIRKNING

SVEJSERØG

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra sundheds-

skadelig svejserøg ved arbejdet med svejsning og termisk

skæring i metal.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsste-

det, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev over-

holdt, da de ansatte blev udsat for unødig påvirkning af sund-

hedsskadelig svejse- og skærerøg.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets tilsynsførende kon-

staterede, at lokalet var fyldt med gasser fra arbejdsproces-

serne med elektrodesvejsning og termisk skæring i overflade-

behandlet sortstål.

Nævnet lagde herved vægt på, at procesudsugningen ikke var

tilstrækkeligt effektiv. De ansatte blev således unødigt udsat

for at indånde sundhedsskadelig røg.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det mobile procesudsug

ledte røgen ud på byggepladsens fælles adgangsvej.

Virksomheden anførte i klagen, at de ansatte var klar over, at

kontrolanordningen på det fastmonterede procesudsug var

meddelt fejlbehæftet, men de valgte alligevel at anvende dette

den pågældende dag.

Nævnet bemærkede dertil, at det er arbejdsgiverens pligt at

sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9515

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

PÅBUD OM AT

SAMARBEJDE

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed (A)

om straks at sikre, at virksomheden samarbejder med virk-

somhed (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæfti-

gede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnellen.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) ikke

havde sørget for at samarbejde med en anden virksomhed (B),

om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæfti-

gede i tunnellen. Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke over-

holdt.

Arbejdstilsynet besøgte virksomhed (A) på arbejdsstedet, efter

at der var sket en arbejdsulykke, hvor en af de ansatte var

blevet påkørt af en bomlift.

Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen befandt sig på forto-

vet, men trådte ned på vejen, da en bomlift, ført af en anden

virksomhed, var ca. 8-10 meter fra medarbejderen. Den på-

gældende gik med en sækkevogn lige ved siden af fortovet og

havde ryggen til bomliften.

Bomliften blev kørt fra sydenden af tunnelen til nordenden,

hvor arbejdet med at overfladebehandle væggen skulle påbe-

gyndes. Bomliften blev kørt i samme vognbane, som medar-

bejderen gik i med sækkevognen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansattes arbejde med

udlægning af afdækning (malertæpper) på fortov og kørebane,

foregik samtidig med en flytning af Bomlift 160 ATJ i forbin-

delse med, at der skulle males og overfladebehandles i

Limfjordstunellens sydgående rør.

Af virksomhed (A)’s klage fremgik det bl.a., at det var aftalt

skriftligt med den anden virksomhed (B), at hvis medarbejdere

fra virksomhed (A) skal i tunnellen for fx at kvalitetssikre, sik-

kerhedsmøder eller andet, så skal alle lifte stå fuldstændig

stille og må på intet tidspunkt flyttes, før virksomhed (A)’s

medarbejdere giver besked om, at de er helt væk fra tunnel-

len.

Da aftalen var indgået efterfølgende, havde den ikke betydning

for påbuddet.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10055

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

SIKRING AF

STRØMKABLER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at arbejdet med strømkabler omkring fly planlægges, tilrette-

lægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herun-

der forebygge risikoen for ulykker hidrørende fra elektrisk

strøm.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsste-

det, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt for deres egne ansatte.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev over-

holdt, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at fo-

rebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm.

Nævnet lagde vægt på, at en ansat rampemontør blev udsat

for elektrisk strøm under arbejdet med at sætte strømkabler i

et fly.

Arbejdsstedet var indrettet med bl.a. strømførende kabler fra

jorden, som skulle tilsluttes flyet ved ankomst, når flyvemaski-

nens motorer var slukket. Strømkablet var gemt under jorden,

hvortil der var adgang via en stålluge. Strømkablet bestod af

flere elektriske ledere med ekstra gult eller orange isolation-

slag. De ansatte åbnede jernlugen og trak strømkablet op der-

fra og satte stikket i siden på flyets strømindtag. Herefter blev

der tændt for strømmen. I forbindelse med at de ansatte luk-

kede lugen, fik en ansat stød.

Virksomheden anførte i klagen, at lufthavnen havde ansvaret

for, at udstyret, herunder kablerne, opfyldte alle sikkerheds-

mæssige krav. Virksomheden anførte endvidere, at fejlen blev

begået af en mekaniker fra en anden virksomhed, der ikke

fulgte standard proceduren i forbindelse med tænd og sluk af

strømkablet. Endelig oplyste virksomheden, at deres ansatte

arbejdede i overensstemmelse med gældende standarder, og

kablet var uden strøm på, indtil mekanikeren ved en fejl

tændte for strømmen.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde truffet ef-

fektive foranstaltninger for at sikre deres egne ansatte mod ri-

sikoen for at få elektrisk stød ved udførelsen af deres arbejde.

Nævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at det var muligt

for en person at tænde for strømmen, uden at deres ansatte

blev gjort opmærksom på dette.

Nævnet bemærkede, at det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at

arbejdet til enhver tid bliver planlagt, tilrettelagt og udført sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og at sikre, at

der er truffet effektive foranstaltninger til, at virksomhedens

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

egne ansatte ved udførelsen af deres arbejde ikke risikerer at

få elektrisk stød.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10056

RISKO FOR

NEDSTYRTNING

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge ri-

sikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trai-

lers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæs-

sigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) var

rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.

Nævnet vurderede endvidere, at virksomhed (A) ikke havde

planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat

chauffør faldt ud over en trailers kant under en leverance for

virksomhed (A) til virksomhed (B).

Nævnet lagde vægt på, at arbejdet med leverancen til virk-

somhed (B) blev udført for virksomhed (A). Arbejdsopgaven

var underlagt virksomhed (A)’s planlægning, tilrettelæggelse,

kontrol og instruktion, ligesom virksomhed (A) bar risikoen for

resultatet af arbejdets udførelse.

Nævnet var opmærksom på, at chaufføren var fastansat af

virksomhed (C).

Nævnet lagde vægt på, at virksomhed (C) i fire måneder

havde lejet chauffør og trækker ud til virksomhed (A). I udlej-

ningsperioden var det virksomhed (A), der disponerede over

chaufføren og køretøjet, og det var virksomhed (A)’s trailere,

der blev anvendt. På ulykkestidspunktet, var chaufføren såle-

des under virksomhed (A)’s instruktion og udførte sit arbejde

for virksomhed (A).

Nævnet fandt derfor, at virksomhed (A) kunne betegnes som

arbejdsgiver i arbejdsmiljøreglernes forstand for den indlejede

chauffør, og at virksomhed (A) derfor var rette modtager af

Arbejdstilsynets påbud om at træffe effektive foranstaltninger

til at forebygge risikoen for nedstyrtning fra trailerens kant.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11

stemmeberettigede medlemmer.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Et mindretal på to af nævnets medlemmer fandt, at det ikke

var tilstrækkeligt godtgjort, at virksomhed (A) var arbejdsgiver

i det konkrete tilfælde, hvorfor påbuddet skulle ophæves.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10042

ARBEJDETS UDFØRELSE

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal

sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundheds-

mæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises særligt til reg-

lerne om arbejdets udførelse, indretning af arbejdsste-

det, anvendelsen af tekniske hjælpemidler og stoffer og

materialer.

Det fremgår af samme lov, at arbejdet skal planlægges,

tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds-

eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse,

at forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler ar-

bejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsleder og øvrige

ansatte, leverandører, projekterende, reparatører m.fl.

efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsæt-

tes anvendt arbejdsmetoder, der kan være farlige for el-

ler i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets

udførelse.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske

under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er

nævnt i bekendtgørelsen.

Det fremgår af samme bekendtgørelse, at det ved udfø-

relsen af arbejdet skal sikres, at der er truffet effektive

foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrt-

ning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende

fra elektrisk strøm, rystelser og lignende.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

BYGGEPLADSER

OM SAGERNE

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 45 sager om bygge-

pladser.

Nævnet fastholdt påbuddene i 41 af sagerne og ophævede på-

buddene i fire sager. Der er afgivet dissens i tre afgørelser.

Seks af afgørelserne om byggeplads er offentliggjorte og er

gengivet nedenfor.

ADGANGS- OG

TRANSPORTVEJE

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at indlejede ansatte havde et tilstrækkeligt antal adgangs- og

transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A

på byggepladsen, som de kunne anvende uden fare for deres

sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden var

rette modtager af afgørelsen.

Nævnet vurderede, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke

havde planlagt og tilrettelagt arbejdet på byggepladsen, så det

var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de

indlejede ansatte at færdes hen til deres arbejdsområde.

Nævnet vurderede, at de indlejede ansatte manglede adgang

til forsvarlige adgangsveje til bygning A.

Det fremgik af sagen, at der på byggepladsen blev udført ar-

bejde med opførelse af etageejendomme med lejligheder, hvor

de ansatte skulle montere tagkassetter.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden og de to indlejede

ansatte oplyste, at arbejdet med at montere tagkassetter blev

udført af og for dem. De indlejede ansatte oplyste, at den ene

var selvstændig, og at den anden ansatte var ansat i hans

virksomhed. I forhold til arbejdet på byggepladsen oplyste de,

at arbejdet ikke blev udført af den ene ansattes selvstændige

virksomhed, men at de begge var indlejet til at udføre arbejde

for klager under dennes instruktion og tilsyn.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de indlejede ansatte oply-

ste, at de skulle udføre arbejde i bygning A. Arbejdstilsynet

konstaterede, at den eneste indgang til bygning A var afspær-

ret på grund af stilladsopstilling og at pladsen foran bygningen

var fyldt med materialer og lignende.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9079

PÅBUD TIL

PROJEKTERENDE

– SIKRE

GENERELLE

FOREBYGGELSES-

PRINCIPPER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til projekterende

virksomhed om at sikre med sine angivelser i projektets SST,

at regler i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbin-

delse med projektets gennemførelse, herunder sikre, at der

var taget hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper. Det

skulle sikres, at det var muligt for arbejdsgiverne at efterleve

arbejdsmiljølovgivningen angående de ergonomiske forhold

samt flugt og redning ved arbejde i den projekterede tunnel

med en diameter under to meter. Den projekterende skulle

endvidere oplyse bygherren om dennes forpligtelser efter ar-

bejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den projekterende

virksomhed ikke med sine angivelser i projektet med sky-

brudstunnel havde sikret, at arbejdsmiljølovgivningen kunne

overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet vurderede endvidere, at virksomheden ikke i tilstræk-

kelig grad havde oplyst bygherrerne om deres forpligtelser ef-

ter arbejdsmiljølovgivningen i relation til projektets gennemfø-

relse.

Nævnet lagde vægt på, at det allerede var planlagt, at der for

en del af strækningen på ca. 700 meter skulle anvendes rør

med en indvendig højde på 1,6 meter, og for en anden del var

to strækninger på 225 og 270 meter med en indvendig højde

på 1,8 meter.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der var truffet be-

slutning mellem den projekterende virksomhed og bygherrerne

om dimensioneringen af tunnelrørene. Valget af tunnelrør på

1,6 og 1,8 meter i diameter på de pågældende strækninger

var fremsendt til godkendelse hos myndighederne. Projekte-

rende virksomhed havde ikke forud for denne fremsendelse

oplyst bygherrerne om deres forpligtelser efter arbejdsmiljølo-

ven i forhold til, om arbejdet i disse tunnelrør kunne udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde hertil vægt på, at der ikke var lavet et studie af

de ergonomiske forhold i tunnelrørene, hvor der ville blive ar-

bejdet i døgndrift med treholdsskift i 3-4 måneder. Der var

heller ikke i projekteringen taget hensyn til eller beskrevet

færdsel ind og ud af rørene, planlagt flugtveje, ligesom mulig-

hed for redning ikke var beskrevet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at voksne ansatte ikke kan gå oprejst i

et tunnelrør på 1,6 eller 1,8 meter, ligesom der ville være

snævre forhold under arbejdet, hvor der blev anvendt maski-

ner og skulle fjernes jord under byggeprocessen.

Nævnet var opmærksom på, at projekteringen stadig var i

gang og materialet ikke endeligt. Men nævnet lagde vægt på,

at dimensioneringen af tunnelrørene på strækningen var be-

sluttet, hvorfor der også burde foreligge en plan for de ansat-

tes færden i tunnelrørene.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9123

SIKKERHED VED

NEDTAGNING AF

STILLADS

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om

at standse arbejdet og sikre, at der, ved deres ansattes ar-

bejde og færdsel på det opstillede stillads på arbejdsstedet,

blev etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Det skulle herunder sikres, at sikkerhedsforanstaltningerne

blev valgt under hensyn til arbejdets art og karakter, højden,

der skulle arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvor-

under arbejdet blev udført.

Sikkerhedsforanstaltningerne skulle desuden vælges således,

at faren under deres etablering og fjernelse var mindre end

den fare, de skulle afværge.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at ned-

tagning af stillads på tilsynstidspunktet ikke blev udført, så det

var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at det ikke var sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt, at de ansatte arbejdede og færdedes

på stilladsets 2. øverste dækslag, uden at der var etableret

kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Nævnet vurderede desuden, at det var nødvendigt at standse

arbejdet for at imødegå en overhængende og betydelig fare for

de ansattes sikkerhed.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at en

af de ansatte stod på stilladsets 2. øverste dækslag ca. 10 me-

ter over terræn uden at være sikret mod nedstyrtning. Tilsynet

konstaterede desuden, at den ansatte passerede to helt åbne

felter, hvor der ikke var etableret kollektiv sikring mod faren

for nedstyrtning.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet konstaterede endvidere, at der ikke var etable-

ret nogen form for kollektiv sikring på stilladset ind mod taget,

så der også var risiko for af de ansatte kunne falde ca. 4 meter

ned på tagets tagkonstruktion.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte i øvrigt ikke var

sikret ved brug af faldsikringsudstyr.

Partsrepræsentant anførte på vegne af arbejdsgiver i klagen,

at arbejdsgiver har opfyldt deres pligter efter arbejdsmiljølo-

ven. Arbejdsgiver havde instrueret i den konkrete opgave og

stillet både kollektive og individuelle sikkerhedsforanstaltninger

til rådighed. Det var muligt for de ansatte at udføre den kon-

krete arbejdsopgave på en forsvarlig og lovlig måde, og Ar-

bejdstilsynet burde i stedet have bødevarslet de ansatte.

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at

sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det forhold, at en ansat eventuelt ikke anvender det sikker-

hedsudstyr, arbejdsgiver har stillet til rådighed og instrueret i

at bruge, har ikke betydning for, om der afgives et påbud efter

arbejdsmiljøloven. Men forholdet kan eventuelt få betydning

ved en straffesag.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/

PROJEKTERING

AF UDGRAVNING

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at virksomhe-

den med sine angivelser i projektet straks sikrer, at reglerne i

arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med ud-

førelsen af interimskonstruktioner i udgravning.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

med sine angivelser i projektet havde sikret, at reglerne i ar-

bejdsmiljølovgivningen kunne overholdes i forbindelse med ud-

førelse af interimskonstruktioner i udgravning.

Nævnet vurderede, at virksomhedens projektering af udgrav-

ningen ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, hvordan arbejdet

kunne udføres sikkerheds– og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt af entreprenøren under de trange pladsforhold, herunder

angive de særlige risici, der var forbundet med arbejdet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgik af sagen, at der var sket en ulykke, hvor en ansat

fra totalentreprenøren blev klemt mellem en gravemaskine og

en stålbjælke under arbejde i en udgravning.

Nævnet lagde vægt på, at projekteringsmaterialet ikke forholdt

sig til sikkerhed og sundhed ved arbejdet med interimskon-

struktioner og udgravningsarbejdet i udgravningen i område

61A, herunder hvordan dette arbejde kunne udføres sikker-

hedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstate-

rede, at der i udgravningen var anvendt en gravemaskine uden

førerhus. Der var under en meter mellem gravemaskinens sæ-

deflade og tværafstivningen, og ca. 20 cm fra sæderyg op til

tværafstivning. Den ansatte måtte køre gravemaskinens sæde

delvist ind under tværafstivningen, for at få plads til at udføre

gravearbejdet.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9081

ADGANGSVEJE

FOR EGNE

ANSATTE

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at virksomhedens egne ansatte kunne tilgå deres arbejdsom-

råde på byggepladsen via adgangsveje, der var jævne og fri

for materialer eller genstande, så de kunne færdes uden fare

for sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på byggeplad-

sen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt for deres ansatte.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev over-

holdt, da der på virksomhedens ansattes adgangsveje lå led-

ninger, presenning og andet materiel til fare for, at de ansatte

kunne snuble og falde.

Nævnet vurderede, at virksomheden som arbejdsgiver havde

en selvstændig pligt til at sørge for, at deres egne ansatte

havde mulighed for at benytte adgangs- og transportveje uden

fare for sikkerhed og sundhed, når de udførte arbejde i virk-

somhedens interesse på arbejdsstedet.

Det var nævnets vurdering, at de adgangsveje, som de an-

satte benyttede på tilsynstidspunktet, ikke var forsvarlige.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de

ansatte benyttede adgangsvejen fra P-pladsen til bygningen,

hvor der lå ledninger, betonslanger og materialer. Adgangsve-

jen ned mod P-pladsen var cirka 40 cm bred og fremstod med

en skråning og oplag af materialer, hvilket medførte en risiko

for at snuble eller falde ned af skråningen. Ligeledes lå der på

kældertrappen en presenning, som de risikerede at falde over.

Nævnet var opmærksom på, at virksomheden oplyste, at det

var byggeledelsen, der stod for hele projektet og derfor burde

få påbuddet.

Nævnet bemærkede dertil, at det er arbejdsgiverens pligt at

sikre, at egne ansattes arbejde kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at virksomhedens

egne ansatte ikke risikerede at snuble i rod, som andre skulle

holde orden i.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10043

BYGGE OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Det følger af arbejdsmiljøloven, at ved bygge- og an-

lægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget

på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, af-

grænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de

ansattes sikkerhed og sundhed.

Det følger endvidere af arbejdsmiljøloven, at arbejdet

skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsstedet skal være indrettet, så det er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds-

eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Der er fastsat en række regler i bekendtgørelsen om

bygge- og anlægsarbejde om blandt andet risiko for ned-

styrtning, nedskridning og fald, adgangs- og transport-

veje og orden og ryddelighed på byggepladsen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

TEKNISKE HJÆLPEMIDLER, MASKINER M.V.

OM SAGERNE

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 29 sager om tekniske

hjælpemidler. Nævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelser i 27

af sagerne, de sidste to afgørelser ophævede nævnet. Der blev

givet dissens i ti sager.

Fire afgørelser er offentliggjorte og gengivet nedenfor.

ANVENDELSE AF

SVINGBUKKER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om

straks at sikre, at anvendelse af svingbukker skete sikkerheds-

mæssigt fuldt forsvarligt og til de arbejdsfunktioner og under

de betingelser, det var egnet til, så risikoen for at ansatte ud-

sættes for klemningsfare i forbindelsen med anvendelsen af

maskinen blev minimeret.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgivers sving-

bukker på arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ikke blev an-

vendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Det var nævnets vurdering, at svingbukkeren ikke var egnet

eller tilpasset til det konkrete arbejde. Svingbukkeren blev an-

vendt under forhold og omstændigheder, som frembød særlig

fare, uden at der var truffet effektive sikkerhedsforanstaltnin-

ger herimod.

Nævnet lagde vægt på, at den ansatte praktikant havde an-

vendt svingbukkeren til at bukke 6 mm kanter på galvanise-

rede plader. Arbejdet foregik med hænderne/fingrene inde i

maskinen eller tæt på maskinens kæber, når emnet blev place-

ret i maskinen og justeret, så forkanten ragede præcis 6 mm

ud fra kæberne.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var etableret et

bagstop eller andre tekniske foranstaltninger, som gjorde det

muligt at placere og justere emnet i maskinen uden at have

hænder og fingre inde i eller tæt på maskinens kæber.

Arbejdsgiver anførte blandt andet, at deres ansatte var grun-

digt instrueret i sikker brug af maskinen og gjort bekendt med

de risici, der var ved ikke at betjene maskinen korrekt.

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at

sikre, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er fuldt forsvarlige, herunder sikre, at tekniske hjælpemidler er

indrettet og bliver anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9509

OPHOLD UNDER

HÆNGENDE

BYRDER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at træffe

foranstaltninger, der sikrer, at personer ikke opholder sig un-

der ophængte byrder i området for kraning, så arbejdet kan

foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adressat var rette

modtager af afgørelsen.

Nævnet vurderede, at kranen under arbejdet med at krane be-

tonelementer på byggepladsen på tilsynstidspunktet ikke blev

anvendt, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt, da den blev anvendt under forhold og omstændighe-

der, som frembød særlig fare uden der var truffet effektive sik-

kerhedsforanstaltninger herimod.

Nævnet vurderede, at der ikke var truffet foranstaltninger for

at sikre, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder.

Nævnet lagde vægt på, at den tilsynsførende fra Arbejdstilsy-

net ved tilsynsbesøget fik oplyst, at en virksomhed havde hy-

ret en kran med kranfører af adressat, og at I som underentre-

prenør på opgaven stod for instruktionen af jeres ansatte og

planlægningen af kraning og løft af byrde.

Nævnet lagde derudover vægt på, at Arbejdstilsynet ved til-

synsbesøget konstaterede, at adressats kran var ved at krane

betonelementer, mens ansatte fra en anden virksomhed fær-

dedes under de ophængte betonelementer. De pågældende

færdedes i områder, der både var synlige og ikke synlige for

kranføreren.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kranområdet ikke var af-

spærret.

Adressat oplyste i klagen, at deres kran var på udlejningsop-

gave, så adressat havde ikke ansvar for planlægning, instruk-

tion og lignende ved arbejdet.

Hertil bemærkede nævnet, at virksomheden på tilsynstids-

punktet oplyste den tilsynsførende om, at adressat var under-

entreprenør på opgaven med kraning og løft af byrder. Hver-

ken adressats kranfører eller adressats afdelingsleder bestred

disse oplysninger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet henviste i øvrigt til nævnets begrundelse for afgørel-

sen.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9513

ANVENDELSE AF

TROLLEY

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om,

at arbejdsgiveren havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens

regler om, at sikre at anvendelse af trolley, ved afhentning af

plukpaller i varemodtagelsen, var sikkerhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsgiver var rette

modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansatte på ulykkes-

tidspunktet på arbejdsstedet, ikke anvendte en trolley sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at den ansatte gik baglæns med trol-

leyen for at lade en kollega tage en plukpalle først. Ansatte ori-

enterede sig ikke bagud, og overså en parkeret hurtigløber,

som ansatte bakkede ind i.

Partsrepræsentant anførte på arbejdsgivers vegne, at arbejds-

giver har levet op til deres arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverfor-

pligtelser, og at den ansatte handlede i strid med deres in-

struktioner. Partsrepræsentant henviste til, at skadelidte oply-

ste, at hændelsen udelukkende skete, fordi ansatte ikke havde

orienteret sig, og at det var en overtrædelse af virksomhedens

sikkerhedsregler.

Partsrepræsentant bemærkede desuden, at en ulykke ikke i sig

selv dokumenterer en overtrædelse.

Nævnet bemærkede hertil, at det er arbejdsgiverens pligt at

sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt er fuldt forsvarlige, herunder sørge for, at anvendelsen af

tekniske hjælpemidler til enhver tid foregår sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I forbindelse med ulykken skete der en overtrædelse af ar-

bejdsmiljøloven, da de ansatte ikke anvendte trolleyen sikker-

hedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11

stemmeberettigede medlemmer.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Et mindretal på tre af nævnets medlemmer fandt, at det ikke

var dokumenteret, hvori arbejdsgivers overtrædelse består,

hvorfor påbuddet skulle ophæves.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9512

ANVENDELSE AF

VAKUUMLØFTER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om, at virksomheden

havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre,

at løft af kasser med virksomhedens vakuumløfter foregik sik-

kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens vaku-

umløfter ikke blev anvendt, så det var sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat ved hjælp af

vakuumløfteren løftede to kasser på én gang.

Nævnet lagde vægt på, at en af de ansatte arbejdede med at

løfte kasser med vakuumløfteren. De fire sugekopper på vaku-

umløfteren blev placeret på to kasser i stedet for én, som va-

kuumløfteren er beregnet til. Dermed blev sugekopperne ikke

placeret på den enkelte kasses centerpunkt, som leverandøren

har instrueret de ansatte i, men på ydersiden af hver kasse.

Vakuumløfteren blev således ikke anvendt sikkerhedsmæssigt

fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet. Der skete derfor en

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Partsrepræsentant bemærkede i klagen, at virksomheden som

arbejdsgiver havde levet op til deres arbejdsmiljøretlige ar-

bejdsgiverforpligtelser, og at den ansatte var instrueret i,

hvordan han skulle anvende virksomhedens vakuumløfter. Den

ansatte havde af egen drift anvendt vakuumløfteren i strid

med de givne og gældende instruktioner.

Nævnet bemærkede dertil, at det forhold, at den ansatte even-

tuelt måtte have handlet i strid med instruktionen, ikke har be-

tydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljølo-

ven. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsforholdene

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, herunder

sikre, at tekniske hjælpemidler er indrettet og bliver anvendt

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11

stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på tre af nævnets medlemmer fandt, at påbuddet

skulle ophæves, da det ikke var dokumenteret, hvori arbejds-

givers overtrædelse bestod.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

OM SAGERNE

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/10044

TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal plan-

lægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår endvidere, at maskiner, maskindele, behol-

dere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redska-

ber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og person-

lige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes så

de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds-

eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

ARBEJDE MED STOFFER OG MATERIALER

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 13 sager om arbejde

med stoffer og materialer, herunder kræftfremkaldende stof-

fer. Nævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse i 12 sager og

ophævede tilsynets afgørelse i den sidste sag. Der blev givet

dissens i en afgørelse.

To afgørelser er offentliggjorte og gengivet neden for.

ASBEST –

ADGANG TIL TO

OMKLÆDNINGSRUM

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklæd-

ningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét

til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færd-

sel mellem dem kun kan ske gennem et baderum.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at modtager af påbuddet

var arbejdsgiver på tagarbejdet på sin private villa og dermed

rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.

Nævnet vurderede også, at de arbejdshygiejniske foranstalt-

ninger ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivnin-

gens regler.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført i modtageren af

påbuddets interesse. Han havde instrueret sine kammerater i,

hvad opgaven gik ud på og hvilke forholdsregler, de skulle

tage.

Han havde endvidere stillet materialer og grej, stillads og ent-

reprenørmaskine til rådighed for arbejdet.

Nævnet lagde dermed vægt på, at han havde påtaget sig rol-

len som arbejdsgiver for arbejdet på sit tag. Det havde ikke

betydning, at han ikke havde en egentlig virksomhed eller

firma med CVR-nummer mv.

Nævnet lagde dertil vægt på, at der var tale om et større ned-

rivningsarbejde af asbestholdige tagplader, der kræver en sær-

lig håndtering og arbejdshygiejniske foranstaltninger.

Det fremgik af sagens oplysninger, at det asbestholdige tag

blev brudt ned manuelt med brækjern. Skiffereternitpladerne

knækkede og blev knust under demonteringen, hvorfor der var

tale om støvende asbestarbejde.

Nævnet lagde dertil vægt på, at han havde mulighed for at or-

ganisere omklædnings- og badefaciliteterne, så de levede op til

de regler, der gælder om arbejdshygiejniske foranstaltninger

ved asbestarbejde.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der på arbejdsstedet ikke

var adgang til to omklædningsrum adskilt af bad.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9082

PROCESUDSUG

VED SVEJSNING I

METAL

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til arbejdsgiver om

straks at sikre, at der ved arbejdet med svejsning i metal, blev

anvendt procesudsugning således, at der ikke skete udsættelse

for sundhedsskadelig og kræftfremkaldende påvirkning fra

svejserøgen.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med

svejsning i metal på tilsynstidspunktet ikke blev anvendt ar-

bejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdom,

da der ikke blev anvendt procesudsug, der så vidt muligt fjer-

nede luftforureningen på det sted, hvor den blev udviklet,

selvom det var muligt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg

hvor en ansat var i gang med at svejse på en container. Arbej-

det foregik udendørs i en let vind.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke blev anvendt procesudsug

til at fjerne svejserøgen.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9507

OM SAGERNE

STOFFER OG MATERIALER

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal plan-

lægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår også, at stoffer og materialer med egenska-

ber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikker-

hed eller sundhed, kun må fremstilles og anvendes ved

arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de be-

skæftigede mod ulykker og sygdomme.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds-

eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at

unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal

derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under

hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte

grænseværdier skal overholdes.

BRUG AF KOMPETENCER

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet tre afgørelser, hvor der er

givet påbud om, at virksomheden skal bruge de kompetencer,

der skal til for at sikre, at virksomheden kan løse og forebygge

de arbejdsmiljøproblemer, der er truffet afgørelse om.

Nævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelser i de tre sager. Der

blev givet dissens i den ene afgørelse. Ingen af afgørelserne er

offentliggjorte.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

OM SAGERNE

KOMPETENCE

Ifølge arbejdsmiljølovens regler kan Arbejdstilsynet på-

byde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skalindhente

bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med

henblik på at styrke det forebyggende arbejdsmiljøar-

bejde i virksomheden.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ – VOLD, TRUSLER MM.

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet 12 sager om psykisk

arbejdsmiljø. Nævnet fastholdt afgørelsen i 11 sager, den sid-

ste afgørelse blev ophævet. Der blev givet dissens i en afgø-

relse. Ingen af afgørelserne er offentliggjorte.

OM SAGERNE

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Det fremgår af regler om psykisk arbejdsmiljø, at arbej-

det i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres

således, at påvirkningerne i det psykisk arbejdsmiljø

både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og

lang sigt.

Forebyggende tiltag iværksættes under hensyn til de ge-

nerelle forebyggelsesprincipper.

STØJ, UNØDIG STØJ, STØJGRÆNSER

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet en enkelt sag om unø-

dig støjbelastning. Nævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse,

der blev givet dissens. Afgørelsen er ikke offentliggjort.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

OM SAGERNE

MOTORDREVNE

RENGØRINGS-

MASKINER

STØJ

Det følger af reglerne om beskyttelse mod udsættelse for

støj i forbindelse med arbejdet, at unødig støjbelastning

skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder ni-

veauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt,

som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske

udvikling.

UNGE UNDER 18 ÅR

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet to sager om unge un-

der 18 år. Nævnet fastholdt begge Arbejdstilsynets afgørelser.

Afgørelserne er offentliggjorte og gengivet nedenfor.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre,

at unge under 18 år ikke anvendte motordrevne rengørings-

maskiner, som man sad på, for så vidt angik arbejdet som fø-

rer eller operatør.

Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at unge under 18 år ikke

må udføre arbejde, som fører eller operatør af motoriserede

rengøringsmaskiner, man sidder på.

Nævnet lagde vægt på, at det blev oplyst under tilsynsbesø-

get, at en 17-årig ansat havde til opgave ugentligt at anvende

en motoriseret rengøringsmaskine.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at rengøringsmaskinen var

et motoriseret arbejdsredskab, som man sad på under betje-

ningen. Det fremgik af bilag 1 til ungebekendtgørelsen, at en

af de tekniske hjælpemidler, som unge under 18 år ikke må

beskæftige sig med, er fejemaskiner, som den unge fører og

sidder på.

Nævnet var opmærksom på, at virksomheden mente, at reg-

lerne var opfyldt, når den pågældende unge under 18 år havde

et traktorkørekort.

Nævnet bemærkede dertil, at påbuddet var givet efter arbejds-

miljøreglerne for unges arbejde, der er en forebyggelseslovgiv-

ning, hvor der skal tages hensyn til de risici, arbejdet fremby-

der for de unge på grund af manglende erfaring, manglende

bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt

udviklede. Det havde i den forbindelse ingen betydning, om

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

den unge havde et traktorkørekort i forhold til fejemaskiner,

som den unge førte/opererede og sad på.

Nævnet tilføjede, at det fremgår af ungebekendtgørelsen, at

unge, som er fyldt 16 år, og som ikke er omfattet undervis-

ningspligten, dog må beskæftige sig med de tekniske hjælpe-

midler og anlæg, der var angivet i bekendtgørelsens bilag 2. I

bilag 2 nævnes blandt andet, at traktorer, selvkørende meje-

tærskere og traktorer med jordfræsere kan anvendes af unge,

der har traktorkørekort. Fejemaskiner indgår ikke i bilag 2.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9126

FARLIG NÆRHED

AF MASKINER

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om

straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder

med eller i farlig nærhed af maskiner.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke

havde taget hensyn til de unges alder ved planlægning, tilret-

telæggelse og udførelse af arbejdet på arbejdsstedet.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev over-

holdt, da de ansatte, undervisningspligtige unge, arbejdede

med og i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden. Ar-

bejdstilsynet konstaterede, at virksomheden havde undervis-

ningspligtige unge ansat. Nævnet lagde vægt på, at de under-

visningspligtige unge, der var ansat til at udføre lettere rengø-

ring på værkstedet, udførte arbejde med en gulvvaskemaskine

og desuden udførte arbejdet i nærheden af autolifte, dækma-

skiner og elektrisk håndværktøj.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de undervisningspligtige

unge udførte deres arbejde, mens værkstedet og maskinerne

var i drift.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9960

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

OM SAGERNE

BESKÆFTIGELSE AF UNGE UNDER 18 ÅR

Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved ar-

bejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages

hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand

samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddan-

nelse.

Unge, som er 13 - 15 år, eller som er omfattet af under-

visningspligten, må kun beskæftiges med de former for

lettere arbejde, som fremgår af bilag 7-9 i bekendtgørel-

sen om unges arbejde. Det er en forudsætning, at arbej-

det ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sund-

hed.

De unge må ikke beskæftiges med eller være i farlig

nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige hushold-

nings- eller kontormaskiner, eller beskæftigelsen opfylder

betingelserne i bilag 8 til bekendtgørelsen om unges ar-

bejde.

VÆRNEMIDLER

Arbejdsmiljøklagenævnet har behandlet en sag om personlige

værnemidler. Nævnet fastholdt påbuddet, som Arbejdstilsynet

havde truffet afgørelse om. Afgørelsen er offentliggjort og er

gengivet nedenfor.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sørge

for, at faldsikringsudstyret, af mærket Falcon, blev anvendt i

overensstemmelse med brugsanvisningen, således at værne-

midlet kunne anvendes fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at de-

montere rækværk på svalegangen til en ejendom ikke var

planlagt og tilrettelagt således, at det sikkerheds- og

sundhedsmæssigt kunne udføres fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde til grund, at faldblokken Falcon, skulle hæftes til

en bjælke i tagkonstruktionen som ankerpunkt for faldsikrings-

udstyret. Derfra skulle der arbejdes med faldsikringsudstyret i

hele svalegangens længde.

Nævnet lagde vægt på, at de ansatte ved arbejdet i enderne af

svalegangen derved ville overskride den maksimale pendulfor-

flytning på 30 grader.

FALDSIKRINGS-

UDSTYR – RISIKO

FOR

PENDULERING

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af Falcon faldsikringsud-

styrets brugsanvisning, at den maksimalt tilladte pendulforflyt-

ning var på 30 grader, dvs. 15 grader til hver side.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses her:

www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9080

VÆRNEMIDLER

Det følger af reglerne om brug af personlige værnemid-

ler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige vær-

nemidler bliver benyttet straks ved det pågældende ar-

bejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Ar-

bejdsgiveren skal sørge for, at de anvendte personlige

værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse

og ikke medfører unødige gener.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler

anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 1

Nævnets kompetence

LOVOMRÅDER

Lov om arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørel-

ser truffet af Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø og

tilhørende bekendtgørelser, herunder forvaltningsretlige

spørgsmål, der knytter sig hertil.

Lov om røgfri miljøer

Arbejdsmiljøklagenævnet behandler også klager over Ar-

bejdstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynet med

overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Lov om

røgfrie miljøer trådte i kraft den 15. august 2007.

Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Ved lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaret-

ter, som trådte i kraft 7. juni 2016, blev Arbejdsmiljøkla-

genævnet klageinstans for Arbejdstilsynets afgørelser om

elektroniske cigaretter.

Kompetence om pesticidudbringningsmaskiner

Siden 18. juni 2011 er Arbejdsmiljøklagenævnet klagein-

stans for afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter

bestemmelser om indretning af maskiner, der er specielt

beregnet til udbringning af plantebeskyttelsesprodukter

(pesticidmaskiner), med henblik på at forebygge forure-

ning fra disse maskiner i medfør af lov om miljøbeskyt-

telse om pesticidudbringningsmaskiner, jf. bekendtgø-

relse nr. 650 af 15. juni 2011.

Lov om udstationering af lønmodtagere mv.

Arbejdsmiljøklagenævnet er klageinstans for afgørelser,

der træffes af Arbejdstilsynet efter denne lov.

Lov om fonden for forebyggelse og fastholdelse

Arbejdsmiljøklagenævnet er klageinstans i forhold til af-

gørelser efter lovens § 24, stk. 2, om afviste ansøgninger

og tilbud, jf. lovens § 34, stk. 2.

Arbejdsmiljøklagenævnet er desuden klagemyndighed i

henhold til den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 2

Nævnets sammensætning

Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning pr. 31. december

2024.

Formand

Ankechef Cathrine Due Billing, Ankestyrelsen

Fire medlemmer er indstillet af Fagbevægelsens Hoved-

organisation (FH)

Allan Snitker

Stine Filtenborg

Lene Christiansen

Morten Bisgaard Andersen

Suppleanter

Kristina Holtoug Seehuusen

Ulla Brund Jensen

Niels Sørensen

Fiona Thomson

Et medlem er indstillet af Akademikerne

Bjørn Giesenbauer

Suppleant

Tine Trabolt

Et medlem er indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening

(DA)

Annemette Juul

Suppleant

Christina Suhr Raby

Et medlem er indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) og Landbrug og Fødevarer i fællesskab

Pernille Kristensen

Suppleant

Jens Skovgaard Lauritsen

Et medlem er indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening

Morten Holm Bundgaard

Suppleant

Rikke Bregendahl Ørum

Et medlem er indstillet af KL, regionerne samt Skattemi-

nisteriet i fællesskab

Nina Roth

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

Suppleanter

Ane Marie Nebel Pedersen

Jonathan Wodskou Bengtsson

Preben Meier Pedersen

Et medlem er indstillet af Ledernes Hovedorganisation

Lars Andersen

Suppleant

Signe Tønnesen Bergmann

Et medlem er indstillet af Danmarks Tekniske Universi-

tet (DTU)

Lise Brown Christiansen

Suppleant

Lars Villadsen

Et medlem er indstillet af Sundheds- og Ældreministeriet

Anette Kærgaard

Suppleant

Ellen Bøtker Pedersen

Sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet pr. 31. decem-

ber 2024

Britta Maar

Trine L. Möller

Martin Lindeblad Nielsen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 3

Statistik

Indkomne og afgjorte sager

I 2024 modtog Arbejdsmiljøklagenævnet i alt 153 nye sager,

hvilket er et fald på 33 procent fra 2023, hvor nævnet modtog

230 sager.

I 2024 behandlede nævnet 183 sager, hvilket er et fald sva-

rende til 25 procent i forhold til 2023, hvor nævnet behandlede

245 sager.

Nedenfor i tabel 2 er en oversigt over de sager nævnet har af-

gjort i alt i 2024 fordelt på emne og antal.

I 147 af de 183 sager traf nævnet afgørelse om enten at stad-

fæste eller at ophæve/ændre eller hjemvise Arbejdstilsynets

afgørelse. Der blev givet dissens i 26 af de 147 sager.

134 afgørelser blev stadfæstet, 10 afgørelser blev ophævet, og

tre afgørelser blev hjemvist til fornyet behandling i Arbejdstil-

synet.

De resterende 36 sager blev afgjort med en anden udfaldskode

heraf var der 21 sager, der var påklaget for sent, og som der-

for blev afvist af nævnet. De sidste 15 sager omhandlede sa-

ger om fx aktindsigt, klager der blev afvist eller trukket tilbage

og klager, der blev sendt videre til andre myndigheder.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2024 var tre måneder

(12,5 uger).

Omgørelsesprocent

Omgørelsesprocenten er den procentvise andel af afgørelserne,

hvor nævnet ophævede, ændrede eller hjemviste Arbejdstilsy-

nets afgørelser.

I 2024 omgjorde nævnet 13 af Arbejdstilsynets afgørelser. Det

svarer til en omgørelsesprocent på ni procent, jf. tabel 1 ne-

denfor.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

TABEL 1.

AFGØRELSER I 2024 FORDELT PÅ UDFALD I ANTAL OG PROCENT OG ANTAL AFGØRELSER

MED DISSENS

Sagsudfald

Stadfæstelse

Hjemvisning

Ændring/Ophævelse

Stadfæstede, hjemviste og ændrede/ophævede i alt

Klagefrist

Øvrige

I alt

Antal

134

147

183

Procent

100

Dissens (antal)

Note: I sager om overholdelse af klagefrist, sager om aktindsigt samt øvrige sager træffer nævnet afgørelser med andre

udfaldskoder end stadfæstelse, hjemvisning og ændrede/ophævede. Derfor indgår disse afgørelser ikke i beregningen

af omgørelsesprocenten.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

TABEL 2 TABEL OVER SAGER NÆVNET HAR AFGJORT I 2024– FORDELT PÅ EMNE

Sagsemne

Arbejde med stoffer og materialer

Arbejdets udførelse

Arbejdsmiljøarbejde

Arbejdssteder indretning - faste og skiftende

Aktindsigt

Byggepladser

Klagefrist

Kompetencepåbud

Psykisk arbejdsmiljø – vold, trusler, mobning, tidspres mm

Støj, unødig støj, støjgrænser

Tekniske hjælpemidler

Unge under 18 år

Værnemidler

Øvrige

I alt

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Antal

183

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 1. ANTAL SAGER, HVOR ARBEJDSMILJØKLAGENÆVNET HAR ENTEN STADFÆSTET,

HJEMVIST ELLER ÆNDRET/OPHÆVET ARBEJDSTILSYNETS AFGØRELSE I PERIODEN 2020-2023

250

200

150

100

2020

2021

2022

Hjemvisning

2023

Stadfæstelse

2024

Ændring/Ophævelse

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 243: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2024, fra beskæftigelsesministeren

FIGUR 2 ANDEL SAGER, HVOR ARBEJDSMILJØKLAGENÆVNET HAR ENTEN STADFÆSTET,

HJEMVIST ELLER ÆNDRET/OPHÆVET ARBEJDSTILSYNETS AFGØRELSE I PERIODEN 2020-2023

100%

80%

60%

40%

20%

2020

Ændring/Ophævelse

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

2021

2022

Hjemvisning

2023

Stadfæstelse

2024