BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 239
Offentligt

MARTS 2025

ERHVERVSSTYRELSEN

EX-POST AMVAB:

LOVÆNDRING OM

REGISTRERING AF

MEDARBEJDERES

ARBEJDSTID

AFRAPPORTERING

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

MARTS 2025

ERHVERVSSTYRELSEN

EX-POST AMVAB:

LOVÆNDRING OM

REGISTRERING AF

MEDARBEJDERES

ARBEJDSTID

AFRAPPORTERING

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A282809-002

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

4.2

21-03-2025

Afrapportering

MIFN, SDJO

RIAD

SDJO

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

INDHOLD

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

5.4

Resumé og indledning

Nye informationsforpligtelser

Metodisk tilgang

Spørgeskema

Interviews

Metodiske overvejelser og validitet

Parametre til opgørelse af de administrative konsekvenser

Population (P) og segmenter

Hyppighed (H)

Omkostningsparametre (O)

Business-As-Usual (BAU)

Opgørelse af de administrative konsekvenser

Omstillingsomkostninger

Løbende administrative omkostninger

Samlede administrative omkostninger

Kvalitative inputs fra virksomhederne

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Resumé og indledning

Danmark har fra 1. juli 2024 implementeret nye informationsforpligtelser om registrering

af danske lønmodtageres daglige arbejdstid. Reglerne er et resultat af implementeringen

af EU’s direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (di-

rektiv 2003/88/EF), der har til formål at sikre minimumsregler for sikkerhed og sundhed

ifm. tilrettelæggelse af arbejdstiden for lønmodtagere, samt EU-Domstolens afgørelse i

sag C-55/18 CCOO. Afgørelsen pålægger medlemslandene at indføre regler for registre-

ring af arbejdstid for at sikre overholdelse af gældende arbejdstidsbestemmelser.

Formålet med lovændringen er at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-retten og

gøre det lettere at sikre overholdelsen af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt

daglig og ugentlig hviletid. Selvom lovgivningen har til formål at beskytte arbejdstagerne,

medfører implementeringen en række administrative byrder for de virksomheder, som

skal indkøbe eller udvikle nye systemer eller tilpasse deres eksisterende systemer for at

kunne overholde de nye krav. Denne rapport fremlægger resultatet af en AMVAB-måling,

der har til formål at kvantificere virksomhedernes administrative byrder som følger af den

nye lovgivning.

I forbindelse med regeringens fremsættelse af lovforslaget foretog Erhvervsstyrelsen i ef-

teråret 2023 et foreløbigt skøn over de forventede administrative omkostninger, bl.a. ba-

seret på en begrænset mængde interviews med virksomheder. I denne forbindelse blev

det besluttet, at der efter lovens ikrafttrædelse skulle gennemføres en ex-post måling af

de administrative konsekvenser i forventningen om, at virksomhederne på dette tidspunkt

mere præcist ville kende deres tidsforbrug og omkostninger forbundet med efterlevelse af

loven.

COWI har udført en ex-post undersøgelse efter lovgivningen er trådt i kraft, hvor der em-

pirisk er indhentet data på en større mængde virksomheders vurderinger af deres

Lovændringen indeholdt også en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, der muliggør, at en løn-

modtager og en arbejdsgiver kan indgå aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (den såkaldte

”opt out”). Det vil kunne ske via en individuel aftale, hvis der er hjemmel til det i en kollektiv overenskomst, der er indgået mel-

lem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Erhvervsstyrelsen har undersøgt omfanget af opt out i Danmark, som på

nuværende tidspunkt er yderst begrænset, og de eventuelle administrative byrder herved har ikke været mulige at kvantificere.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

faktiske tidsforbrug forbundet med registrering af arbejdstid og andre omkostninger, der

har været og er nødvendige i den forbindelse.

Denne ex-post AMVAB-måling tager udgangspunkt i et spørgeskema udsendt til 21.821

danske virksomheder. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i virksomhedernes vurdering

af et baseline-scenarie, inden lovgivningen blev implementeret, og deres vurdering af det

faktiske tidsforbrug, efter lovgivningen er blevet implementeret. Resultaterne af disse to

scenarier udgør grundlaget for estimatet af den administrative byrde som fulgte (og lø-

bende følger) af de nye krav til lønmodtagernes tidsregistrering. Spørgeskemaet blev

suppleret med interviews for på bedste vis at kunne uddybe eventuelle pointer fra resulta-

terne af spørgeskemaet. COWI har gennemført interviews med 12 virksomheder.

De administrative byrder inddeles i omstillingsomkostninger og løbende omkostninger.

Omstillingsomkostningerne dækker over de investeringsomkostninger, virksomhederne

har foretaget, så deres medarbejdere fremover kan registrere den daglige arbejdstid.

Omkostningerne kan enten være i form af internt tidsforbrug, hvis de selv har lavet nye

systemer eller processer, eller de kan være i form af eksterne anskaffelser, typisk i form

af indkøb af ny software til tidsregistreringen. De løbende omkostninger opgøres på årlig

basis og dækker selve tidsforbruget, som lønmodtagerne bruger på registreringen, tids-

forbruget til administrativ behandling af registreringerne samt løbende omkostninger og

tidsforbrug til drift og vedligehold af systemerne.

Populationen for lovgivningen dækker i princippet over alle danske lønmodtagere med

enkelte grupper undtaget. Derfor er de estimerede administrative byrder også af mar-

kante størrelser. På baggrund af undersøgelsen vurderer COWI, at de samlede engangs-

omkostninger ved omstillingen er 1.300 mio. kr. for alle danske virksomheder, mens de

samlede løbende omkostninger er 2.854 mio. kr. om året. De største omkostninger er for-

bundet med lønomkostninger til de ansatte i forbindelse med deres tidsforbrug til selve

registreringen af deres arbejdstid.

Tabel 1-1

Samlede omstillingsomkostninger og løbende omkostninger forbundet med de nye krav til

tidsregistrering

Kategori

Omkostninger

Engangsomkostninger ved om-

stilling (mio. kr.)

Samlede engangsomkost-

ninger

1.300

Lønomkostninger forbundet

med tidsregistreringen

Løbende omkostninger (mio.

kr. per år)

2.310

Øvrige løbende omkostninger

544

Samlede løbende omkost-

ninger

2.854

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen

https://cowi.sharepoint.com/sites/A282809-project/Shared Documents/60-WorkInProgress/10-Documents/02. Lov om tidsregistrering/6. Afrapportering/4. udkast/AMVAB - Lov om tidregistrering_v4.2_clean.docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Nye informationsforpligtelser

Den lovpligtige registrering af alle lønmodtageres arbejdstid kategoriseres som en

ny in-

formationsforpligtelse.

Reglerne er en konsekvens af EU-Domstolens dom af 14. maj

2019, som fastslog, at EU's medlemslande skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed

for at registrere deres daglige arbejdstid. Denne forpligtelse har ikke været gældende før

og fulgte ikke direkte af arbejdstidsdirektivet, hvorfor informationsforpligtelsen er ny.

Formålet med den nye forpligtelse er at sikre, at alle lønmodtagere sikres deres rettighe-

der efter gældende regler om hviletid samt regler om maksimal ugentlig arbejdstid. Dette

omfatter reglerne fra henholdsvis arbejdsmiljølovens § 50-51 samt arbejdstidslovens § 4.

Reguleringen vedrører:

›

Ret til 11 timers hvile mellem arbejdsdage

Ret til minimum én ugentlig fridag

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer

Der er metodefrihed for virksomhederne i forhold til, hvordan arbejdstiden registreres. Re-

gistreringssystemet kan således være enten analogt eller digitalt. Ydermere er der ikke

krav om, at start- og sluttidspunkter for arbejdsdagene registreres, men kun den samlede,

daglige arbejdstid. Der er desuden mulighed for, at medarbejdere med faste arbejdstider

– eksempelvis med en fast vagtplan fra kl. 08.00-16.00 – ikke skal registrere al arbejdstid,

men kun registrere afvigelser fra den aftalte vagtplan. Derudover er det et krav, at medar-

bejderne skal kunne se deres egne registrerede arbejdstider, samt at data skal gemmes i

minimum 5 år.

Der er mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra de nye krav om arbejdstids-

registrering. En særlig gruppe er betegnet

selvtilrettelæggere,

fastlagt af arbejdstidslo-

vens § 1, stk. 6, og de er kendetegnet ved, at deres arbejdstid enten ikke kan fastlægges

på forhånd, eller at medarbejderen selv fastlægger sin arbejdstid. Derudover er begrebet

ikke nærmere defineret i reglerne om registrering af daglig arbejdstid, og derfor kan der

være usikkerheder forbundet med, om man er selvtilrettelægger eller ej, da det ikke enty-

digt er nok blot at have indflydelse på egen arbejdstid, men at man typisk er højere i en

virksomheds ledelseshierarki. Definitionen fastlægges på baggrund af det enkelte ansæt-

telsesforhold, og hele medarbejdergrupper kan dermed ikke blot fastlægges som væ-

rende

selvtilrettelæggere

(mere herom i afsnit 4.1.1).

På denne baggrund udgøres undersøgelsens

Population (P)

i princippet af alle danske

lønmodtagere i private virksomheder, der med de nye informationsforpligtelser skal regi-

strere deres daglige arbejdstid. Omfanget af selvtilrettelæggere er undersøgt gennem

spørgeskemaet, og der korrigeres for dette i byrdetallet. Dette beskrives yderligere i afsnit

4.1.1.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Metodisk tilgang

Grundet størrelsen på målingens population har det været oplagt at opbygge et empirisk

grundlag gennem et spørgeskema, hvortil interviews med udvalgte virksomheder har un-

derbygget besvarelserne og bidraget med kvalitative pointer.

Dette afsnit uddyber tilgangen og populationen bag spørgeskema og interviews og kom-

menterer kort på de metodiske overvejelser og validitetsspørgsmål, der ligger bag under-

søgelsens design.

3.1

Spørgeskema

De nye krav om tidsregistrering dækker i udgangspunktet alle lønmodtagere i virksomhe-

der i Danmark, og derfor har denne måling en stor population.

Af denne grund er det fun-

det hensigtsmæssigt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at

indsamle data til et empirisk grundlag.

Spørgeskemaet blev opsat i programmet SurveyXact og udsendt til i alt 21.821 virksom-

heder via Digital Post. Således blev link til spørgeskemaet sendt til virksomhedens offent-

lige postkasse, og derfor er det ikke entydigt, hvilke medarbejdertyper, der har været an-

svarlige for at udfylde spørgeskemaet. Dette er forsøgt klargjort gennem en tekst i udsen-

delsesbeskeden, hvor det blev anført, at spørgeskemaet ”bør

udfyldes af en leder eller

medarbejder med god indsigt i virksomhedens tidsregistreringspraksis”.

Målingens undersøgelsesdesign tog udgangspunkt i en segmentering i brancher (10

grupperinger) og virksomhedsstørrelser, hvorfor udsendelsespopulationen bestod af om-

kring 2.000 virksomheder af varierende størrelser fra hver af de 10 branchegrupperinger.

Der har været fokus på at maksimere dækningsgraden for antallet af ansatte, hvorfor der

er udsendt til alle virksomheder med over 50 ansatte, og der blev derefter tilfældigt ud-

valgt fra den resterende population af virksomheder med under 50 ansatte.

Dataindsamlingen foregik mellem den 2. december 2024 og den 12. december 2024. I alt

gennemførte 2.217 virksomheder spørgeskemaet, hvilket betyder, at svarprocenten ligger

på godt 10%. Figur 3-1 viser, at størstedelen af besvarelserne er kommet fra mellemstore

virksomheder med mellem 51 og 250 ansatte. Svarprocenten for virksomheder med over

51 ansatte ligger på godt 20%.

Enkelte grupper af lønmodtagere er undtaget kravene, hvilket er uddybet i afsnit 4.1.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Figur 3-1

Fordeling af virksomheder på størrelse, som har besvaret spørgeskemaet (v. akse) og besva-

relsernes andel af samlet antal virksomheder i populationens størrelsesintervallet (h. akse)

1.200

1.000

800

978

23%

20%

22%

25%

20%

15%

600

400

200

366

227

168

439

10%

1-5

Kilde:

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Spørgeskema udsendt af COWI og Erhvervsstyrelsen (n=2.217)

Spørgeskemadesignet blev lavet under den antagelse, at måden, der tidsregistreres, er

en afgørende faktor for, hvor meget tid der bruges på aktiviteten. Dette forventedes også

at gøre det lettere for (især de store) virksomheder at svare på spørgeskemaet, idet de

kunne fordele medarbejdere på indberetningstyper og ikke skulle estimere eller beregne

et snit på tværs af en hel virksomhed og flere forskellige registreringstyper.

På baggrund af den indsamlede data lavede COWI statistiske analyser og undersøgte

fordelingerne på virksomhedernes besvarelser og estimater af omkostninger og tidsfor-

brug. Det blev blandt andet undersøgt, om eventuelle outliers skulle frasorteres på bag-

grund af spredninger eller lignende resultater. Resultaterne af disse statistiske analyser

er uddybet i afsnit 4.

Baseret på det indsamlede datagrundlag estimerede COWI en samlet administrativ byrde

for den samlede

Population (P).

Det vurderes, at besvarelsernes fordeling på registre-

ringstyper er repræsentativ for den samlede population.

3.2

Interviews

For at sikre, at spørgsmålene i spørgeskemaet er blevet forstået korrekt, og at besvarel-

serne er valide og kan bruges i den kvantitative analyse af spørgeskemadataene, har

COWI gennemført kvalitative interviews med udvalgte virksomheder, der har besvaret

spørgeskemaet. I interviewene gav respondenterne uddybende beskrivelser af deres be-

svarelser til spørgeskemaet, og COWI har herigennem fået en dybere forståelse for be-

svarelserne, de overvejelser, der ligger bag, og et indblik i virksomhedernes arbejder med

at implementere loven om arbejdstidsregistrering. Således er spørgeskemaet gennem in-

terviewene belyst fra et kvalitativt synspunkt, mens resultaterne og de efterfølgende om-

kostningsberegninger er blevet kvalificeret. Der er udviklet en række kvalitative pointer til

målingen, som kan læses i afsnit 5.3.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Der er i alt gennemført interviews med 12 virksomheder. Tre virksomheder blev rekrutte-

ret af Erhvervsstyrelsen fra den forudgående ex-ante undersøgelse. De resterende ni

virksomheder blev rekrutteret af COWI på baggrund af spørgeskema-besvarelserne, hvor

respondenterne havde tilkendegivet, at COWI måtte kontakte dem med opfølgende

spørgsmål. I udvælgelsen af virksomhederne tilstræbtes variation i størrelse, branche og

medarbejdertyper, mens nogle blev udvalgt pga. noget bemærkelsesværdigt i deres be-

svarelse. Interviewene blev udført pr. telefon eller online, havde en varighed på omkring

30 min. og blev dokumenteret med noter. Interviewene blev udført som semi-strukture-

rede interviews med udgangspunkt i virksomhedernes spørgeskema-besvarelser. COWI

havde således forberedt nogle spørgsmål på forhånd, men gav også deltagerne plads til

at bidrage med de betragtninger, de fandt relevante.

3.3

Metodiske overvejelser og validitet

Der er visse usikkerheder forbundet med estimaterne af virksomhedernes administrative

byrder ved indførelsen af de nye krav til registrering af medarbejdernes arbejdstid.

Usikkerhederne ved resultaterne kan overordnet inddeles i to grupper:

›

Usikkerhed ved besvarelserne og virksomhedernes vurderinger

Usikkerhed ved antal besvarelser – dvs. dækningsgraden

Angående det første punkt, så omhandler usikkerhederne især virksomhedernes evner til

præcist at kunne vurdere deres medarbejderes tidsforbrug før og efter, at kravene om

tidsregistrering trådte i kraft. Usikkerheden er mere udtalt, des større virksomheden er, da

virksomhedens estimat potentielt skal omfatte flere grupper af medarbejdere. Ligeledes

er der visse usikkerheder forbundet med, hvad virksomhederne har medtaget i deres be-

svarelser, og hvad de ikke har medtaget. Virksomhederne er eksplicit blevet bedt om

udelukkende at medtage omkostninger, som direkte relaterer sig til de nye krav om tids-

registrering og altså ikke medtage eventuelle omkostninger, som de alligevel havde plan-

lagt at have, eller som er udover, hvad der kræves ift. loven.

COWI har gennem interviews og de statistiske analyser erfaret, at respondenter i enkelte

tilfælde har misforstået nogle af spørgsmålene, og at virksomheder i nogle tilfælde har

oplyst estimater i forkerte enheder. Disse usikkerheder er håndteret i den statistiske be-

handling, hvor der frasorteres outliers for at undgå de største og mest urealistiske ud-

sving, som kan tilskrives misforståelser.

Angående det andet punkt, så er der modtaget besvarelser fra omkring 10% af den ad-

spurgte population. Besvarelser for disse 10% dækker godt 275.000 ansatte, hvilket sva-

rer til godt 12% af den samlede population af ansatte på tværs af Danmark. Det indsam-

lede datagrundlag anvendes til at beregne investeringsomkostninger og tidsforbrug, som

opskaleres til hele populationen. COWI vurderer, at der er modtaget tilstrækkeligt mange

besvarelser fordelt på brancher og virksomhedsstørrelser til, at det kan anses som et re-

præsentativt grundlag.

COWI vurderer alt i alt, at virksomhederne i tilstrækkelig grad har været i stand til at forstå

spørgsmålene og besvare dem i en grad, der tillader de overordnede beregninger og

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

konklusioner at være valide grundet den store stikprøvestørrelse. Dette betyder, at inde-

værende måling vurderes at give et validt indblik i de administrative konsekvenser ved de

nye krav til registrering af arbejdstid.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Parametre til opgørelse af de administrative

konsekvenser

I dette afsnit beskrives tilvejebringelsen af de parametre, der ligger til grund for de admi-

nistrative konsekvenser, der følger af implementeringen af de nye regler om registrering

af arbejdstid.

De administrative konsekvenser bestemmes efter AMVAB-metodens formel:

Virksomhedernes administrative byrder

Population (P)

Omkostningsparametre (O)

Hyppighed (H)

Business-As-Usual (BAU)

Først beskrives populationen samt den valgte segmentering, hvorefter omkostningspara-

metre inklusive tidsforbrug og timeløn beskrives, og endelig uddybes hyppighed og BAU.

4.1

Population (P) og segmenter

Populationen for AMVAB-undersøgelsen er i udgangspunkt alle lønmodtagere i danske

private virksomheder, der er omfattet af arbejdstidslovens regler om arbejdstidsregistre-

ring. Der er få undtagelser hertil. Visse mobile lønmodtagere er således ikke omfattet af

arbejdstidsloven. Derudover kan en almindelig lønmodtager være undtaget fra registre-

ringskravet, hvis der er tale om en såkaldt selvtilrettelægger.

Populationstallene for AMVAB-undersøgelsen er leveret af Erhvervsstyrelsen fordelt på

virksomhedsstørrelser og målt i medarbejderintervaller specificeret af COWI. Populations-

størrelserne, som bruges til segmenteringen, fremgår i Tabel 4-1.

Tabel 4-1

Populationsstørrelse fordelt på virksomhedsstørrelser

Virksomhedsstørrelse

(antal medarbejdere)

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

Antal virksomheder

Antal ansatte

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

208.223

159.932

563.393

531.710

361.316

547.718

2.372.292

Kilde:

Erhvervsstyrelsen

COWI har undersøgt forskellige segmenteringer for at klarlægge, hvorvidt der er signifi-

kante forskelle i estimater for tidsforbrug og omstillingsomkostninger afhængigt af

Mere herom i loven som vedtaget:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202313L00068

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

brancheforhold og virksomhedsstørrelse. Det har vist sig, at der ikke har været tilstrække-

lige forskelle på brancheniveau til at lave en meningsfuld inddeling. Derimod har der væ-

ret signifikante forskelle i både omstillingsomkostninger og tidsforbrug for forskellige virk-

somhedsstørrelser (målt ved antal ansatte).

COWI har vurderet, at de væsentligste faktorer, som kan påvises at have betydning for

virksomhedens omstillingsomkostninger og løbende tidsforbrug til efterlevelse af kravene,

er virksomhedens størrelse og hvilken type system, virksomheden bruger til at registrere

arbejdstiden. Registreringssystemerne inddeles i to grupperinger, hvilket beskrives nær-

mere i afsnit 4.3. I AMVAB-målingen er populationen således delt op i 12 segmenter, som

er seks forskellige størrelsesgrupper på to forskellige overordnede registreringstyper.

Disse segmenter er defineret i Tabel 4-2.

Tabel 4-2

Målingens 12 segmenter fordelt på registreringstyper og virksomhedsstørrelser

Registrering af afvigelser fra normtid

Digital eller analog registrering af afvigelser fra

normtid

Fuld tidsregistrering

Registrering igennem digital tidsregistrerings-

software, andre digitale systemer eller analoge

timesedler

Mellem 1 og 5 ansatte

Mellem 6 og 10 ansatte

Mellem 11 og 50 ansatte

Mellem 51 og 250 ansatte

Mellem 251 og 1.000 ansatte

Flere end 1.000 ansatte

4.1.1

Selvtilrettelæggere

Én af lønmodtagergrupperne, som er undtaget for kravene til registrering af arbejdstid, er

de såkaldte ”selvtilrettelæggere”. Der er tale om lønmodtagere, hvor arbejdstidens

længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på

forhånd, eller når lønmodtagerne selv kan fastsætte den, hvor der er tale om lønmodta-

gere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktio-

ner. Det følger desuden af loven, at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis der er

tale om en selvtilrettelægger.

For i AMVAB-målingen at kunne justere for de ansatte, som kan kategoriseres som selv-

tilrettelæggere, søgtes en andel estimeret gennem spørgeskemaet. Her blev virksomhe-

derne bedt om at angive den andel af deres medarbejdere, som er selvtilrettelæggere.

Det overordnede billede – illustreret i histogrammet på Figur 4-1 – indikerer ikke, at en

større andel af virksomhederne, har misforstået spørgsmålet om selvtilrettelæggere. Der

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

er dog enkelte outliers, hvor virksomhederne har besvaret høje andele, hvilket ved bereg-

ning medfører et urealistisk stort antal selvtilrettelæggere for nogle af de større virksom-

heder. COWI har ydermere erfaret fra efterfølgende interviews, at dette spørgsmål i vid

udstrækning er misforstået, og at der i flere tilfælde er svaret antal selvtilrettelæggere i

stedet for andel.

Figur 4-1

Oversigt over andel af selvtilrettelæggere som besvaret i spørgeskemaet

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Atnal virksomheder

Kilde:

Af Tabel 4-3 fremgår antallet af selvtilrettelæggere samt den tilsvarende andel af popula-

tionen baseret på besvarelser fra de virksomheder, som har angivet at have selvtilrette-

læggere.

Tabel 4-3

Antal ansatte og selvtilrettelæggere for virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, for-

delt på virksomhedsstørrelser

Antal ansatte

Antal selvtilrette-

læggere

Antal

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

1.038

1.796

9.874

101.997

78.306

82.289

275.300

Antal

430

6.512

8.114

20.143

35.305

Andel selvtilrette-

læggere

10%

24%

13%

Virksomhedsstør-

relse (antal an-

satte)

Kilde:

Heraf fremgår det, at de største virksomheder har angivet, at 24% af deres ansatte er

selvtilrettelæggere. Dette forekommer urealistisk højt og giver derfor anledning til at fore-

tage korrektioner for derved at opnå en mere realistisk værdi.

[0, 2]

(4, 6]

(8, 10]

(12, 14]

(16, 18]

(20, 22]

(24, 26]

(28, 30]

(32, 34]

(36, 38]

(40, 42]

(44, 46]

(48, 50]

(52, 54]

(56, 58]

(60, 62]

(64, 66]

(68, 70]

(72, 74]

(76, 78]

(80, 82]

(84, 86]

(88, 90]

(92, 94]

(96, 98]

Andel selvtilrettelæggere

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Der er i den forbindelse fastlagt en retningslinje for en korrektion af andelen af selvtilrette-

læggere, som er baseret på denne empiriske undersøgelse. Der korrigeres gennem føl-

gende retningslinje:

Hvis virksomheder med over 50 ansatte har angivet en andel på over 20% antages dette

at være et antal og ikke en andel, og der beregnes i disse tilfælde en korrigeret andel på

baggrund af besvarelsen og baggrundsoplysninger om virksomhedens samlede antal an-

satte.

Resultatet af korrektionerne fremgår af Tabel 4-4, hvor det nu fremgår, at de seks størrel-

sesgrupper nu gennemsnitligt har en andel selvtilrettelæggere på mellem 3% og 6%, hvil-

ket antages at være mere realistisk.

Tabel 4-4

Antal ansatte og korrigeret antal selvtilrettelæggere for virksomheder, der har besvaret spør-

geskemaet, fordelt på virksomhedsstørrelser

Antal ansatte

Antal selvtilrette-

læggere, korrigeret

Antal

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

1.038

1.796

9.874

101.997

78.306

82.289

275.300

Antal

430

5.867

3.977

3.185

13.564

Andel selvtilrette-

læggere, korrigeret

Virksomhedsstør-

relse (antal ansatte)

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Disse korrektionsfaktorer anvendes på populationerne og de korrigerede estimater for de

samlede administrative byrder opgjort i afsnit 5.

4.2

Hyppighed (H)

Hyppigheden udtrykker frekvensen for, hvor hyppigt den enkelte virksomhed skal efter-

leve de fastlagte informationsforpligtelser. Med andre ord, hvis der var en reel afrapporte-

ringsforpligtelse på halvårlig basis, vil parameterværdien for

Hyppighed (H)

sættes til 2.

Der er dog ikke konkrete krav til afrapportering af arbejdstidsregistreringen for den en-

kelte virksomhed.

Dette betyder, at den enkelte medarbejder registrerer sin arbejdstid med en fast frekvens,

samt at der eventuelt foretages kontroller af rigtigheden af virksomheden, men derudover

er der ikke yderligere elementer, der gentages med faste tidsintervaller. Parametervær-

dien for

Hyppighed (H)

vil derfor være 1, idet der derved udelukkende afspejles de tids-

og investeringsmæssige omkostninger, som angivet under afsnittet om

Omkostningspa-

rametre (O).

Disse omkostningsparametre vil altså omfatte alle årlige administrative

Arbejdstilsynet kan bede om at se registreringerne af arbejdstiden, hvis der foreligger

mistanke om, at ovennævnte hviletidsregler ikke er blevet overholdt.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

omkostninger. For at beregne de årlige omkostninger regnes med 220 arbejdsdage per

år i gennemsnit og 46 arbejdsuger på et år i gennemsnit (med 6 ugers ferie).

4.3

Omkostningsparametre (O)

I AMVAB-metoden dækker

Omkostningsparametre (O)

over omstillingsomkostninger,

som virksomhederne kun skal afholde én gang, og løbende omkostninger. For den nye

lov om arbejdstidsregistrering består disse to omkostningstyper af:

›

Engangsomkostninger til omstilling:

›

Omstillingsomkostninger til eksterne anskaffelser: indkøb af nye systemer, eks-

terne ydelser og/eller tilpasninger af eksisterende systemer (afsnit 4.3.1).

Omstillingsomkostninger i form af internt tidsforbrug til udvikling af processer,

systemer og nye værktøjer (afsnit 4.3.2).

Løbende, årlige omkostninger:

›

Tidsforbruget forbundet med lønmodtagerens egen registrering af arbejdstid i

registreringssystemet (afsnit 4.3.3).

Tidsforbruget forbundet med den administrative behandling, der opstår som

følge af de nye krav til tidsregistrering (afsnit 4.3.4).

Løbende omkostninger og tidsforbrug til drift og vedligehold af registreringssy-

stemet, softwarelicenser mv. (afsnit 4.3.5).

De to typer omkostningsparametre opgøres og afrapporteres særskilt. Lønomkostnings-

parametrene til tidsforbruget opgøres efter omkostningsformlen fra AMVAB-Vejledningen:

x (L x 1,25 ).

Her dækker T over tidsforbruget som beskrevet ovenfor, mens L er

de lønmæssige omkostninger forbundet med den udførende medarbejdergruppe. Det for-

ventes ikke at være muligt at adskille medarbejdergrupper i forhold til deres tidsregistre-

ring, men tidsforbruget forbundet med de øvrige, administrative aktiviteter ventes at

kunne defineres mere klart. Lønniveauer udtrækkes fra Danmarks Statistiks LON20-tabel.

Derudover tillægges en overhead på 25 pct. De anvendte lønniveauer er angivet i afsnit

4.3.6. De eksterne omkostninger forbundet med anskaffelsen af nyt arbejdstidsregistre-

ringssystem eller tilpasning til et eksisterende system opgøres særskilt og udgøres af en

konkret omkostning til det nye system.

Der skelnes mellem virksomhedsspecifikke omkostninger og lønmodtagermæssige om-

kostninger. De virksomhedsspecifikke omkostninger tilskrives en virksomhed som helhed

og omfatter det administrative tidsforbrug (til tjek af rigtighed, vedligehold af systemer

mv.), mens de lønmodtagermæssige omkostninger angår tidsforbruget forbundet med

den enkelte medarbejders registrering af arbejdstid. Således indgår de også i beregnin-

gen, hvor de virksomhedsspecifikke omkostninger regnes på baggrund af antallet af virk-

somheder i

Populationen (P),

mens de lønmodtagermæssige omkostninger indgår base-

ret på lønmodtagere i

Populationen (P).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

I spørgeskemabesvarelserne vedrørende det individuelle tidsforbrug for medarbejderne,

det administrative tidsforbrug for virksomheden og omstillingsomkostningerne er der ren-

set for

outliers,

da en del besvarelser er åbenlyst urealistisk høje. Dette beskrives yderli-

gere i afsnit 4.3.3.

4.3.1

Virksomhedens udgifter til eksterne anskaffelser i forbindelse med

omstilling

I spørgeskemaundersøgelsen har en tredjedel af virksomhederne oplyst, at de har haft

investeringer i nye systemer, softwareindkøb, tilpasning af eksisterende systemer eller

lignende i forbindelse med omstillingerne for at kunne leve op til kravet. Som det fremgår

i Tabel 4-5 stiger udgifterne med virksomhedsstørrelsen, og der er stor variation mellem

virksomhederne i den samme størrelseskategori. Andelen af virksomheder, som har haft

en investering i forbindelse med omstillingen, er ligeledes større for de største virksomhe-

der relativt til de mindre virksomheder.

Tabel 4-5

Gennemsnitlige udgifter og standardafvigelse for den del af sample, som har oplyst at have

haft udgifter til eksterne anskaffelser

Antal med investe-

ring

Antal ansatte

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

Antal

126

302

588

DKK

18.866

13.662

26.395

70.533

71.177

170.000

54.187

Gns. investering

Andel med investe-

ring

25%

29%

31%

34%

33%

27%

Virksomhedsstør-

relse

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

4.3.2

Virksomhedens interne tidsforbrug i forbindelse med omstillingen

I spørgeskemaet har 38% af virksomhederne oplyst, at de har haft et internt tidsforbrug i

forbindelse med omstillingen så som udviklingen af nye systemer eller processer til at

kunne håndtere de nye krav. Som det fremgår i

Tabel 4-6 stiger tidsforbruget med virksomhedsstørrelsen, og der er stor variation mellem

virksomhederne i den samme størrelseskategori. Der er flere virksomheder, som har sva-

ret, at de har haft et internt tidsforbrug, end dem som har haft udgifter til eksterne anskaf-

felser.

4.3.3

Lønmodtagernes løbende tidsforbrug til registrering af arbejdstid

I spørgeskemaet er virksomhederne blevet bedt om at oplyse andelen af deres medarbej-

dere, som bruger et tidsregistreringssystem, og vurdere medarbejdernes gennemsnitlige

tidsforbrug til tidsregistrering per uge for det pågældende tidsregistreringssystem. Vurde-

ringerne af tidsforbruget varierer kraftigt mellem virksomheder.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 4-6

Gennemsnitligt tidsforbrug og standardafvigelse for den del af sample, som har oplyst at have

haft et internt tidsforbrug i forbindelse med omstillingen

Antal med tidsfor-

brug

Antal

147

430

839

Timer

109

180

301

Gns. tidsforbrug

Andel med tidsfor-

brug

21%

32%

33%

44%

51%

69%

38%

Virksomhedsstør-

relse

Antal ansatte

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Denne måling kvantificerer de administrative byrder ved identifikation af den normalt ef-

fektive virksomhed, som er identificeret gennem statistisk undersøgelse efter frasortering

af outliers. Tidsforbruget hos en medarbejder i den normalt effektive virksomhed er fast-

lagt gennem:

Grænse = Gennemsnit + 1,5 x Standardafvigelsen.

Lave værdier og besva-

relser med ”0” frasorteres ikke, da flere virksomheder i interviews oplyser, at de reelt ikke

har et tidsforbrug, da det er minimalt. Dette gøres for både gruppe A (fuld registrering af

arbejdstid) og gruppe B (registrering af afvigelser fra normtid). De resulterende værdier

for tidsforbruget fordelt på undersøgelsens 12 segmenter er opgjort i Tabel 4-8.

Tabel 4-7

Gennemsnitligt tidsforbrug for forskellige registreringssystemer og brug af systemer før og

efter indførelse af krav om tidsregistrering, besvarelser >120 min./uge er frasorteret, besvarel-

ser på virksomhedsniveau

Gns. tidsforbrug

Tidsregistreringssystem

Min/ansat/uge

Før indførelse af krav, 2023

Digital tidsregistreringssoftware

Digital registrering af afvigelser fra norm-

tid

Andre digitale systemer

Analoge timesedler

Analoge registrering af afvigelser fra

normtid

Andre analoge systemer

Andre registreringstyper

Efter indførelse af krav, efter 1. juli 2024

Digital tidsregistreringssoftware

Digital registrering af afvigelser fra norm-

tid

Andre digitale systemer

50%

21%

52%

13%

16%

Hyppighed

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Analoge timesedler

Analoge registrering af afvigelser fra

normtid

Andre analoge systemer

Andre registreringstyper

11%

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

I Tabel 4-7 fremgår, at de digitale systemer er de mest udbredte. Tidsforbruget ved en

fuld tidsregistrering er højere, end når der kun registreres afvigelser fra normtid, uanset

om systemet er digitalt eller analogt. På den baggrund segmenteres i analysen på (A)

fuld registrering af arbejdstid og (B) registrering af afvigelser fra normtid. Andre analoge

systemer og registreringstyper udelades fra den videre analyse, da disse kun bruges af

5% af virksomhederne og tidsforbruget ligger mellem værdierne for de andre systemer.

Der fremgår enkelte tilfælde, hvor gennemsnittene indikerer, at der anvendes mere tid på

registrering af arbejdstid efter indførelsen af kravene, end der gjorde inden indførelsen af

kravene. Dette skyldes forskelle i populationen, hvor grundlaget af virksomheder, som lig-

ger til grund i de to tilfælde, ikke er præcist den samme, men der er flere og nye virksom-

heder, som har besvaret tidsforbruget efter indførslen relativt til før. Det skal derfor ikke

læses som et negativt netto-tal (en administrativ lettelse), men kan i stedet fortolkes som

nye medarbejdergrupper, der nu registrerer tid og derfor forvrænger det gennemsnitlige

billede.

Ifølge segmenteringen på virksomhedsstørrelse og registreringssystem (se afsnit 4.1)

bruges tidsestimaterne i Tabel 4-8 i den videre analyse. Data viser, at der for Gruppe A er

tendens til, at tidsforbruget per medarbejder falder, jo flere medarbejdere virksomheden

har.

Tabel 4-8

Forskelle i tidsregistrering for registreringssystemer og virksomhedsstørrelse, før og efter ind-

førelse af krav

Gruppe A

Fuld registrering af arbejdstid

Gruppe B

Registrering af afvigelser fra normtid

Virksomheds-

størrelse (antal

ansatte)

Min/ansat/uge

Før indførelse af krav, 2023

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Gennemsnit

Efter indførelse af krav, efter 1. juli 2024

1-5

6-10

11-50

51-250

Min/ansat/uge

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

251-1.000

Over 1.000

Gennemsnit

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

4.3.4

Virksomhedens løbende tidsforbrug til administrativ behandling

I spørgeskemaet er virksomhederne blevet bedt om at oplyse deres vurderede tidsfor-

brug ved de administrative processer relateret til registreringen af medarbejdernes ar-

bejdstid, som administration, verificering af registreringer mv. Tidsforbruget stiger betyde-

ligt med virksomhedens størrelse, hvorfor segmenteringen på virksomhedsstørrelse er re-

levant, se Tabel 4-9. Der findes ikke nok observationer på tværs af registreringssystemer

til at opdele det administrative tidsforbrug på både virksomhedsstørrelse og registrerings-

system.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 4-9

Forskelle i tidsforbrug til administration per virksomhed opdelt på virksomhedsstørrelse, før og

efter indførelse af krav

Gns. administrationstid

Andel med administrati-

onstid

Virksomhedsstørrelse (antal

ansatte)

Timer/år/vsh.

Før indførelse af krav, 2023

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Gennemsnit

146

165

Efter indførelse af krav, efter 1. juli 2024

51%

60%

73%

78%

83%

72%

71%

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Gennemsnit

156

261

100%

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

4.3.5

Virksomhedens løbende omkostninger til drift og vedligehold

I spørgeskemaet har 35% af virksomhederne oplyst at have et løbende tidsforbrug (se

Tabel 4-10), og 32% har oplyst at have løbende udgifter (Tabel 4-11) til drift og vedlige-

hold af tidsregistreringssystemet. Besvarelserne tager ikke højde for, om virksomheden

allerede har haft disse omkostninger og tidsforbrug i forvejen, og derfor justeres der i

AMVAB-beregningen i afsnit 5.2.3 for BAU, baseret på hvor mange virksomheder alle-

rede har registreret tid i forvejen og ikke ændrer deres system.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 4-10

Gennemsnitligt løbende tidsforbrug og standardafvigelse for sample, som har oplyst at have

løbende tidsforbrug til drift og vedligehold at tidsregistreringssystem

Gns. tidsforbrug

Andel med tidsforbrug

Virksomhedsstørrelse (antal ansatte)

Timer/år/vsh.

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

20%

32%

33%

40%

45%

41%

35%

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Tabel 4-11

Gennemsnitlig løbende investering og standardafvigelse for sample, som har oplyst at have

løbende udgifter til drift og vedligehold af tidsregistreringssystemet.

Gns. tidsforbrug

Andel med tidsforbrug

Virksomhedsstørrelse (antal an-

satte)

Timer/år/vsh.

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

15.140

12.720

26.067

44.688

77.105

56.893

38.007

13%

26%

38%

35%

41%

32%

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

4.3.6

Løn pr. time

Det har med det valgte undersøgelsesdesign ikke været muligt at udskille tidsforbruget til

tidsregistrering på specifikke medarbejdergrupper, hvorfor timelønnen er fastsat som et

gennemsnit på tværs af lønmodtagere.

Virksomhederne er i spørgeskemaet blevet bedt om at oplyse, hvilken medarbejdertype

som er pålagt det administrative tidsforbrug. Besvarelserne viser, at det primært ligger

hos HR og ledere. Lønomkostningen er derfor beregnet som et vægtet gennemsnit af de

to medarbejderstypers løn, hvor vægtene udgøres af det indsamlede datasæts fordeling

mellem medarbejdertyper.

Lønnen for de mest gængse medarbejdertyper er hentet fra Danmarks Statistik

(LONS20), hvortil 25% overhead er lagt oveni, se Tabel 4-12. LONS20 har endnu ikke of-

fentliggjort lønniveauer for 2024, hvorfor 2023-niveauerne er anvendt tillagt overhead.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 4-12

Anvendte timepriser for gængse medarbejdertyper

Lønkategori fra DST

Timeløn

(inkl. 25%

overhead)

2023-kr.

460

Medarbejdertyper

Gns. for alle lønmod-

tagere

Almindeligt kontorar-

bejde (HR)

Almindeligt kontorar-

bejde (IT)

Gns. ledere

Lønmodtagergrupper i alt - TOT i alt

4461 Almindeligt kontorarbejde inden

for HR

3511 Driftsteknikerarbejde inden for in-

formations- og kommunikationsteknologi

Ledere

–

TOT i alt

368

376

470

431

577

539

722

Kilde:

Danmarks Statistik, LONS20 - Løn efter køn, lønkomponenter, aflønningsform, sektor, tid, ar-

bejdsfunktion og lønmodtagergruppe, 2023.

4.4

Business-As-Usual (BAU)

Virksomhederne i denne AMVAB-måling spørges ikke eksplicit ind til deres

Business-As-

Usual (BAU)

andel i spørgeskemaet. I stedet tages der højde for andelen, som i forvejen

tidsregistrerede ved at spørge deltagerne ind til et baseline-scenarie inden de nye krav til

tidsregistrering af arbejdstid blev implementeret samt et ændret scenarie efter tiltaget

trådte i kraft.

I spørgeskemaet besvarede virksomhederne, hvorvidt alle deres medarbejdere, nogle af

deres medarbejdere eller ingen af deres medarbejdere tidsregistrerede inden de nye krav

trådte i kraft. Disse besvarelser fordelt på virksomhedsstørrelser (antal ansatte) er illustre-

ret i Figur 4-2.

Det ses, at andelene af virksomheder, hvor alle medarbejdere har registreret før lovens

ikrafttrædelse, forventeligt er mindre hos de største virksomheder, idet de typisk består af

flere forskellige medarbejdergrupper, sammenholdt med de mindste virksomheder. Dog

er der typisk en større andel af de større virksomheder, som i nogen grad har haft tidsre-

gistrering.

I tillæg er virksomhederne blevet bedt om at udfylde estimeret tidsforbrug i forbindelse

med registrering af daglig arbejdstid før og efter kravene trådte i kraft. På denne måde

korrigeres scenariet efter, hvor alle medarbejdere i udgangspunkt skal registrere arbejds-

tid med et baseline-scenarie, som tager højde for, at det kun er de tilfælde, hvor loven har

udløst nye tiltag i virksomheden, som skal indgå i de samlede, administrative byrder.

I figuren vil den gruppe, hvor alle har registreret tid inden indførelsen af kravene, således

udgå idet de både registrerede tid før og efter kravene trådte i kraft mens en andel af den

gruppe, hvor nogle ansatte registrerede tid inden kravene, vil bidrage til den samlede ad-

ministrative byrde. De resterende medarbejdere, som ikke har registreret inden, vil slå

fuldt igennem i beregningerne.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Figur 4-2

Andel af virksomheder, som har registreret tid inden indførelse af krav. Opdelt på virksom-

hedsstørrelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ingen har registreret

Nogle har registreret

Alle har registreret

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Således vurderes det, at der både tages højde for, at en andel af lønmodtagerne i forve-

jen registrerede deres arbejdstid, men også at der kan være sket ændringer i den gen-

nemsnitlige lønmodtagers tidsforbrug på registreringen af arbejdstiden grundet nye eller

ændrede systemer. Derved opnås et mere præcist estimat, end hvis samme tidsforbrug

blev pålagt inden og efter tiltaget trådte i kraft. Det fremgår da også af Tabel 4-7, at der er

forskelle i det gennemsnitlige tidsforbrug før og efter tiltagets ikrafttræden.

I det kommende afsnit 5 præsenteres løbende tabeller, som sammenholder omkostninger

i baseline-scenariet med omkostningerne efter de nye krav om tidsregistrering trådte i

kraft. Baseline-scenariets andel af de samlede omkostninger efter ikrafttrædelsen anses

som en beregnet BAU-andel. Denne andel varierer med både virksomhedsstørrelse og

omkostningstype. Der er således forskel på, hvor mange medarbejdere, som registrerede

arbejdstid inden og efter, og andelen af virksomheder, som havde omkostninger til admi-

nistration af tidsregistrering inden og efter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Opgørelse af de administrative konsekvenser

Dette afsnit opgør de administrative byrder, som virksomhederne har oplevet i forbindelse

med implementeringen af loven om registrering af arbejdstid. Omkostningerne er inddelt i

løbende omkostninger og omstillingsomkostninger som beskrevet i afsnit 4.3.

5.1

Omstillingsomkostninger

Omstillingsomkostningerne består som beskrevet ovenfor af de eksterne anskaffelsesom-

kostninger forbundet med investeringer i nye systemer og lignende og/eller internt tidsfor-

brug til nye processer eller systemer. De to typer af udgifter opgøres separat i de føl-

gende to underafsnit.

5.1.1

Eksterne anskaffelsesomkostninger i forbindelse med omstillingen

Anskaffelsesomkostningerne omfatter investeringer i nye systemer, softwareindkøb, til-

pasning af eksisterende systemer eller lignende. I Tabel 5-1 fremgår de gennemsnitlige

investeringer opdelt på virksomhedsstørrelse, for dem der har rapporteret, at de har haft

en investering. For at beregne den samlede konsekvens, skal der derfor tages højde for,

at kun en andel har haft en investering.

Tabel 5-1

Medarbej-

derinterval

Omstillingsomkostninger - engangsudgifter

Antal virksom-

heder

Population

Kr.

18.866

13.662

26.395

70.533

71.177

170.000

54.187

Investering

Andel med inve-

stering

25%

29%

31%

34%

33%

27%

Investeringer i

alt

Mio. kr.

171

197

118

587

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

5.1.2

Internt tidsforbrug i forbindelse med omstillingen

Nogle virksomheder har haft omkostninger i form af internt tidsforbrug i forbindelse med

omstillingen så som udviklingen af nye systemer eller processer. For at kunne beregne

det samlede tidsforbrug i Tabel 5-2 for hele populationen, tages der højde for, at kun en

andel har haft et tidsforbrug.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 5-2

Medarbej-

derinterval

Omstillingsomkostninger - internt tidsforbrug

Antal virksom-

heder

Population

timer

109

180

301

Tidsforbrug

Andel med tids-

forbrug

21%

32%

33%

44%

51%

69%

38%

Tidsomkostnin-

ger

mio. kr.

259

159

147

713

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

5.1.3

BAU i forhold til omstillingsomkostninger

Opsamlingsvis opstiller Tabel 5-3 herunder de beregnede BAU-andele for omstillingsom-

kostningerne relateret til henholdsvis investeringer og tidsforbrug.

Det fremgår, at kun knapt hver tiende af de mindste virksomheder har haft en investering,

mens de resterende virksomhedsstørrelser fordeler sig nogenlunde ligeligt. Derimod er

der tydeligere tendenser til, at de største virksomheder har haft mere internt tidsforbrug i

baseline-scenariet, end de mindre virksomheder har haft.

Tabel 5-3

Beregnede BAU-andele for omstillingsomkostninger vedrørende henholdsvis investeringer og

tidsforbrug

Investeringer

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

91%

75%

71%

69%

66%

67%

73%

Tidsforbrug

79%

68%

67%

56%

49%

31%

62%

Medarbejderinterval

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

5.2

Løbende administrative omkostninger

De løbende administrative omkostninger beregnes som årlige omkostninger og opdeles i

lønomkostninger forbundet med medarbejdernes løbende tidsregistrering, omkostning til

administrative processer vedrørende tidsregistreringen samt omkostninger til vedligehol-

delse af systemet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

5.2.1

Løbende omkostning til medarbejdernes tidsregistrering

De løbende omkostninger forbundet med medarbejdernes tidsregistrering dækker over

den arbejdstid som medarbejderne bruger på at registrere deres tid. Estimaterne for den

enkelte ansattes tidsforbrug fremgår af Tabel 4-8.

Tallene i Tabel 5-4 opgør de estimerede lønomkostninger forbundet med medarbejder-

nes registrering af arbejdstid. Resultaterne er beregnede som forskellen mellem omkost-

ningerne til tidsregistrering i baseline-scenariet opjusteret til hele populationen og om-

kostningerne til tidsregistrering, efter kravene til tidsregistrering blev indført.

Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder forbundet med de to grupper af tidsre-

gistreringssystemer er næsten lige store med byrden forbundet med gruppe B værende

højest. Dette til trods for, at populationen, der anvender tidsregistreringssystemerne i

gruppe B er markant mindre end i gruppe A. Således skal forklaringen altså findes i de

bagvedliggende tal og kan forklares med BAU: I baseline-scenariet anvendte væsentligt

flere i forvejen registreringssystemerne i gruppe A. Således er det samlede estimerede

tidsforbrug for alle ansatte markant større i gruppe A, men grundet en høj BAU ender den

administrative byrde tæt på byrden for gruppe B. I gruppe B ses således en markant

større stigning i antallet af ansatte i populationen i scenariet efter kravene træder i kraft

relativt til baseline-scenariet.

Desuden fremgår det, at de største virksomheder (over 1.000 ansatte) i gruppe A oplever

en administrativ lettelse i form af et negativt byrdetal. Dette er dog ikke af markant karak-

ter og skal dermed ikke tillægges større betydning, men kan dog tilskrives, at næsten alle

de store virksomheder i baseline scenariet havde et tidsregistreringssystem. Der ses ef-

terfølgende et skift mod en større andel af de ansatte i denne virksomhedsstørrelse, der

anvender systemerne i gruppe B, hvorfor der estimeres en negativ værdi. Den samlede

byrde for de største virksomheder er dog fortsat positiv på 154 mio. kr.

Samlet estimeres det, at de løbende administrative byrder forbundet med omkostninger-

nes til medarbejdernes registrering af arbejdstid er 1.660 mio. kr. om året.

Tabel 5-4

Årligt tidsforbrug og omkostninger ved lønmodtagernes tidsregistrering, efter indførelse af

krav i 2024 fratrukket baseline-scenariet

Virksomheds-

størrelse (an-

tal ansatte)

Population (fra-

trukket selvtil-

rettelæggere)

Antal

Gruppe A

Fuld registrering af

arbejdstid

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Total

1-5

6-10

153.177

107.729

412.560

360.655

237.032

348.039

1.619.192

42.954

48.177

Tidsforbrug

(scenarie minus

baseline)

timer/år

629.861

210.972

560.697

300.299

97.350

-37.991

1.761.189

122.566

142.256

Administrativ

byrde, ansattes

tidsforbrug

mio. kr/år

290

258

138

-17

810

Tidsregistrerings-

system

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Gruppe B

Registrering af afvi-

gelser fra normtid

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Total

Samlet

126.315

140.470

105.936

178.481

642.333

2.261.525

402.684

473.504

334.935

371.689

1.847.634

3.608.822

185

218

154

171

850

1.660

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

En beregnet BAU kan anvendes til at illustrere, hvordan baseline-scenariet kan sammen-

lignes med billedet efter kravene er trådt i kraft. Dette er beregnet som omkostningerne

inden kravene trådte i kraft som en andel af omkostningerne efter kravene trådte i kraft

og er opgjort i Tabel 5-5.

Det fremgår altså, at der regnes med, at baseline-scenariet fylder mere for de største

virksomheder svarende til, at flere ansatte i de største virksomheder i forvejen registre-

rede deres arbejdstid end i de mindre virksomheder. Der beregnes en andel stigende fra

55% hos de mindste, 1-5 ansatte, til 87% hos de største virksomheder med over 1.000

ansatte.

Tabel 5-5

Beregnede BAU-andele for byrderne forbundet med omkostninger ved lønmodtagernes tids-

registreret, omkostning

BAU

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

Over 1.000

Totalt

55%

71%

78%

80%

81%

87%

77%

Medarbejderinterval

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

5.2.2

Løbende omkostninger til administration af medarbejdernes

tidsregistrering

Som følge af, at virksomhedernes medarbejdere skal registrere deres tid ifølge de nye

lovkrav, så medfører det også øgede administrative omkostninger for virksomhederne.

Dette dækker over virksomhedernes gennemgang af tidsregistreringer, tjek af rigtighed

og øvrige administrative processer.

Beregningerne er igen i Tabel 5-6 præsenteret som forskellen mellem baseline-scenariet

og scenariet efter indførelsen af kravene den 1. juli 2024. Omkostningerne dækker over

lønomkostningerne, hvor lønniveauerne er regnede som vægtede snit af de medarbejder-

gruppers lønninger, som virksomhederne i spørgeskemaet har angivet som de hovedan-

svarlige for processerne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Den normalt effektive virksomheds tidsforbrug til denne type administration måles i be-

regninger som et antal timer per år og opgøres per virksomhed. Estimaterne for gennem-

snitlig administrationstid for virksomhederne før og efter kravene trådte i kraft kan ses i

Tabel 4-9.

Tabel 5-6

Årlige omkostninger til virksomhedernes administration af medarbejdernes tidsregistrering,

efter indførelse af krav i 2024 fratrukket baseline-scenariet

Population

Tidsforbrug (sce-

narie minus base-

line)

Administrativ

byrde, admini-

stration af tidsre-

gistrering

Population

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1.000

Over 1.000

Total

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

timer/år

553.341

195.496

378.148

220.472

39.384

29.897

1.416.737

mio. kr/år

254

173

101

650

Virksomhedsstørrelse

(antal ansatte)

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Det fremgår, at alle virksomheder tilsammen har oplevet en estimeret samlet byrde til ad-

ministration af tidsregistrering på 650 mio. kr. på årlig basis som følge af de nye krav.

Tilsvarende de estimerede BAU-andele i det foregående afsnit, kan der også beregnes

BAU-andele til illustration af baseline-scenariets påvirkning af de estimerede administra-

tive byrder. Disse andele er vist i Tabel 5-7, hvor det fremgår, at omkostningerne i base-

line-scenariet samlet udgør omkring halvdelen af omkostningerne, efter kravene trådte i

kraft. Der ses varierende andele for de enkelte virksomhedsstørrelser med en tendens til

stigende andele for større virksomheder.

Tabel 5-7

Beregnede BAU-andele for byrderne forbundet med virksomhedernes administration af med-

arbejdernes tidsregistrering

BAU

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

Over 1.000

Totalt

34%

43%

61%

57%

68%

39%

50%

Medarbejderinterval

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

5.2.3

Løbende omkostninger til systemdrift og -vedligehold

Ud over omkostningerne til aktiviteter relateret til selve tidsregistreringen (registrering og

administration) omfatter de samlede løbende omkostninger også virksomhedernes udgif-

ter til drift og vedligehold af deres nye eller tilpassede system. Disse omkostninger kan

bestå af udgifter til internt tidsforbrug (f.eks. IT-medarbejdere, der opdaterer systemerne)

og/eller udgifter til eksterne (f.eks. softwarelicenser eller lignende). Der er virksomheder,

der både har udgifter til internt tidsforbrug og eksterne udgifter, så den ene kategori ude-

lukker ikke den anden.

Tabel 5-8 opgør de løbende omkostninger til systemdrift- og vedligehold, som angår in-

ternt tidsforbrug. Det ses, at tidsforbruget – som forventet – stiger med virksomhedsstør-

relsen, hvor de mindste virksomheder anvender knapt 6 timer om året, mens de største

anvender godt 24 timer om året på drift og vedligehold.

Tabel 5-8

Virksom-

hedsstør-

relse (antal

ansatte)

Løbende omkostninger til system – årligt internt tidsforbrug

Antal

virksom-

heder

Tidsfor-

brug pr.

virksom-

hed

Andel

med tids-

forbrug

Andel

med lø-

bende

omkost-

ninger i

forvejen

Population

timer/år

5,8

12,2

9,6

24,8

23,3

24,4

20%

32%

33%

40%

45%

41%

35%

37%

29%

24%

15%

timer/år

76.790

51.831

52.640

38.350

6.233

1.600

227.444

mio. kr./år

128

Tidsfor-

brug i alt

Tidsom-

kostnin-

ger

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Baseret på tidsestimaterne beregnes en samlet omkostning på 128 mio. kr. om året til in-

ternt tidsforbrug relateret til drift og vedligehold. Der justeres for to typer af BAU-faktorer:

Andel med tidsforbrug: dækker over, at ikke alle virksomheder har indikeret, at de

bruger intern tid på drift og vedligehold af deres registreringssystemer. De har enten

udelukkende en ekstern omkostning eller ingen omkostninger forbundet med dette.

Andel med løbende omkostninger i forvejen: dækker over, at en andel af den andel,

som har et tidsforbrug i forvejen, havde løbende omkostninger inden kravene trådte i

kraft. Derfor justeres tidsforbruget yderligere med 100% minus den angivne andel.

På tværs af virksomhedsstørrelser er der store forskelle i det samlede tidsforbrug og om-

kostningerne. Dette skyldes, at der ses på årligt tidsforbrug, og til trods for, at de store

virksomheder gennemsnitligt bruger mere tid, så er der markant flere små virksomheder.

Dermed ender de mindste virksomheder med mellem 1-5 ansatte med en samlet tidsom-

kostning på 43 mio. kr. om året, mens de største virksomheder med over 1.000 ansatte

kun har en omkostning på 1 mio. kr. om året.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

Tabel 5-9 opgør de løbende omkostninger til systemdrift- og vedligehold som angår eks-

terne udgifter såsom licenser til registreringssoftware og lignende.

Det fremgår af tabellen, at den estimerede byrde fra eksterne omkostninger til drift og

vedligehold består af 417 mio. kr. om året. Tilsvarende er det især de mindre virksomhe-

der, som – til trods for en lavere gennemsnitlig omkostning – dækker et tilstrækkeligt stort

antal virksomheder til, at omkostningen markant overstiger omkostningerne for de store.

Tabel 5-9

Virksom-

hedsstør-

relse (antal

ansatte)

Population

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

100.361

20.900

25.957

5.436

787

189

153.630

Kr.

15.140

12.720

26.067

44.688

77.105

56.893

13%

26%

38%

35%

41%

Løbende omkostninger til system – årlige eksterne udgifter

Antal virk-

somheder

Omkostnin-

ger

Andel med

omkostnin-

ger

Andel med

løbende om-

kostninger i

forvejen

35%

37%

29%

24%

15%

Mio. kr.

127

161

417

Omkostnin-

ger i alt

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Der ses et tydeligt spring i omkostningerne for de to mindste intervaller, virksomheder

mellem 1-10 ansatte, og grupperne derefter. Således ses også, at omkostningerne for

virksomheder med mellem 11-50 ansatte er markant større end for virksomhederne med

mellem 6-10 ansatte.

Tabel 5-10

Beregnede BAU-andele løbende administrative omkostninger vedrørende henholdsvis inve-

steringer og tidsforbrug

Investeringer

1-5

6-10

11-50

51-250

251-1000

>1000

Totalt

13%

20%

21%

28%

34%

35%

24%

Tidsforbrug

16%

24%

27%

35%

22%

Medarbejderinterval

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

Beregnes BAU-andelen igen fås resultaterne som vist på Tabel 5-10. Her ses, at ande-

lene på tværs af virksomheder med over 5 ansatte fordeler sig forholdsvis ligeligt på

tværs af investeringer og tidsforbrug. Der har således været sammenlignelige omkostnin-

ger relateret til investeringer og tidsforbrug i baseline-scenariet på tværs af virksomhe-

derne.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

5.3

Samlede administrative omkostninger

Opsummeret forventes de samlede administrative byrder for virksomhederne som følge

af implementeringen af kravene om tidsregistrering at løbe op i 1.300 mio. kr. i investe-

ringsomkostninger til intern tid, systemer, eksterne konsulenter mv. samt 2.854 mio. kr.

om året i løbende omkostninger, som omfatter tidsforbrug til registrering og administration

heraf samt øvrige løbende omkostninger til systemdrift- og vedligehold.

Den største udgift relaterer sig til omkostningerne forbundet med selve registreringen af

arbejdstid. Her estimeres de årlige lønomkostninger til 2.310 mio. kr., hvilket altså udgør

knap 81% af de samlede årlige omkostninger.

Tabel 5-11

Opsummering af de samlede administrative byrder fordelt på engangsomkostninger og lø-

bende, årlige omkostninger

Investeringer

Tidsomkostninger

Samlede engangsomkostninger

Omkostninger for-

bundet med selve re-

gistreringen

Løbende omkostnin-

ger (mio. kr. per år)

Øvrige løbende om-

kostninger

Lønomkostninger til ansatte

Administration

Samlet

Tidsomkostninger

Eksterne udgifter

Samlet

Samlede løbende omkostninger

587

713

1.300

1.660

650

2.310

128

417

544

2.854

Engangsomkostninger ved omstilling (mio.

kr.)

Kilde:

COWIs beregninger på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen (n=2.217)

5.4

Kvalitative inputs fra virksomhederne

På baggrund af de kvalitative interview har vi udviklet en række supplerende indsigter om

virksomhedernes arbejde med at imødekomme loven om arbejdstidsregistrering.

Virksomhederne har haft udfordringer med at vurdere, hvilke medarbejdere der

kunne betegnes som selvtilrettelæggere

Virksomhederne har oplevet definitionen af selvtilrettelæggere som uklar og som en grå-

zone. At definitionen er blevet ændret, har skabt forvirring og forventning om, at definitio-

nen måske ændres yderligere i fremtiden. Det har betydet, at flere virksomheder – for at

være på den sikre side – har valgt at lade medarbejdere tidsregistrere, selvom de mulig-

vis kunne betegnes som selvtilrettelæggere.

Det har også været vanskeligt at vurdere, hvordan visse andre medarbejdergrupper skal

registrere deres tid. Det gælder f.eks. vikarer, kørende sælgere og medarbejdere, der

gerne vil arbejde hjemme på ”skæve” tidspunkter.

Loven om arbejdstidsregistrering har fået en blandet modtagelse, men for nogle

virksomheder har implementeringen givet ny indsigt i forretningen

Det er meget forskelligt, hvor meget tid og ressourcer virksomhederne har brugt på at im-

plementere den nye lov. Hvor nogle virksomheder har brugt meget tid på at sætte sig ind

i loven, deltage i webinarer og netværksmøder, undersøge og udvikle systemer,

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 239: Orientering om evaluering af reglerne om arbejdstidsregistrering fra beskæftigelsesministeren

AMVAB - LOV OM REGISTRERING AF ARBEJDSTID

udarbejde kommunikationsmateriale til medarbejderne og oplære dem i nye systemer og

processer, har andre virksomheder blot tilkøbt en lille udvidelse af et eksisterende system

og stolet på, at udbyderen af systemet har styr på lovgivningen, og at de med udvidelsen

imødekommer lovens krav. Virksomhederne har derfor også meget forskellige systemer

og som følge deraf meget forskellige løbende udgifter.

Flere virksomheder er dog blevet overraskede over, hvor relativt smertefrit det har været

at implementere tidsregistreringen, og hvor de tidligere var meget negativt indstillede

overfor loven, er de nu mere positive. Nogle virksomheder opfatter dog fortsat loven om

arbejdstidsregistrering som en unødvendig byrde. De har sikret sig, at de imødekommer

lovens krav, men de ønsker ikke at arbejde mere med tidsregistrering end højst nødven-

digt.

For andre virksomheder har loven om tidsregistrering været en øjenåbner. Tidsregistre-

ringen har givet dem et indblik i deres virksomhed, som de ikke havde før, og det har be-

tydet, at de allerede har eller vil igangsætte forskellige tiltag f.eks. at lade tidsregistrerin-

gen indgå i medarbejderudviklingssamtaler som oplæg til diskussion af arbejdspres.

Nogle virksomheder er pga. loven blevet presset til at digitalisere dele af deres virksom-

hed, som de ellers ikke selv ville have afsat ressourcer til – eller først ville have gjort på et

senere tidspunkt.

Den største modstand kommer fra medarbejderne

Selvom implementeringen af arbejdstidsregistreringen primært har fyldt for ledelse og

HR, har de fleste virksomheder oplevet, at det primært er deres øvrige medarbejdere, der

har været utilfredse med, at de skulle tidsregistrere. Og både medarbejdere og arbejdsgi-

vere har været betænkelige ved, hvad den anden gruppe kunne bruge tidsregistreringen

til f.eks. overvågning eller opsparing af afspadsering. Virksomhederne har været mere

bekymrede for deres medarbejderes reaktioner end f.eks. lovmæssige sanktioner. I dialo-

gen med medarbejderne har virksomhederne ”beskyttet” sig bag loven med meldinger

a’la: ”Vi ved godt, det er træls. Det er ikke vores idé.”

De fleste virksomheder har haft som mål at gøre tidsregistreringen så let for medarbej-

derne som overhovedet muligt: Hvis muligt har de derfor udvidet eksisterende systemer,

for ikke at introducere medarbejderne for nye systemer. Derudover har de valgt systemer,

der er tilgængelige via apps, eller systemer med mulighed for at registrere sin tid med et

fingeraftryk, og de har arbejdet med at automatisere mest muligt af processen f.eks. auto-

matisk udfyldelse af arbejdstid og automatisk genererede meddelelser, hvis medarbej-

derne overskrider arbejdstiden.

Alligevel formoder nogle virksomheder, at medarbejderne ikke registrerer deres arbejds-

tid – også selvom det har vist sig ikke at være særligt tidskrævende. De kan f.eks. se, at

medarbejderne ikke ændrer i deres præudfyldte arbejdstidsskema.

Arbejdsgiverforeninger har været en stor hjælp i implementeringen

Mange virksomheder har hentet hjælp og rådgivning til implementeringen hos arbejdsgi-

verforeninger, der har udbudt webinarer og individuel rådgivning. Derudover har virksom-

hederne hentet viden i netværks- og ERFA-grupper, søgt på nettet, eller tilkøbt ekstern

rådgivning hos advokater.

AMVAB - Lov Om Tidregistrering_V4.2_Clean.Docx