BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 234
Offentligt

Den samfundsøkonomiske

byrde ved arbejdsrelaterede

ulykker og sygdomme

Andreas Krabbe Thommesen, Joachim Lynggaard Boll, Brian Krogh Graversen og Kristian

Schultz Hansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2025

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, fra beskæftigelsesministeren

Den samfundsøkonomiske byrde ved

arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme

Andreas Krabbe Thommesen

Joachim Lynggaard Boll

Brian Krogh Graversen

Kristian Schultz Hansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2025

NFA-rapport

Titel

Forfattere

Udgiver(e)

Udgivet

ISBN

Internetudgave

Den samfundsøkonomiske byrde ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme

Andreas Krabbe Thommesen, Joachim Lynggaard Boll, Brian Krogh Graversen

og Kristian Schultz Hansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

2025

978-87-7904-442-5

nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

nfa.dk

Forord

I denne rapport præsenteres resultaterne af en analyse af den samlede samfundsøkono-

miske byrde ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark.

Rapporten er udarbejdet som en del af det arbejdsmarkedsøkonomiske forskningspro-

gram på NFA. I forbindelse med udviklingen af den arbejdsmiljøøkonomiske satsning

på NFA, er der i forskningsprogrammet formuleret en række prioriteter omkring udvik-

ling og anvendelse af økonomiske analyser i arbejdsmiljøforskningen. Herunder:

1. Udbygning af viden om effekt og omkostningseffektivitet af forskellige interven-

tioner i forbedret arbejdsmiljø

2. Udvikling af metoder til beregning af økonomiske konsekvenser og arbejdsud-

budskonsekvenser af arbejdsmiljøfaktorer og samfundsøkonomiske konsekvens-

beregninger generelt

3. At gennemføre økonomiske evalueringer af interventioner og udvikle metoder til

økonomisk evaluering af interventioner

Analysen i denne rapport tager et mere overordnet sundhedsøkonomisk perspektiv, og

giver et bud på de samlede samfundsøkonomiske omkostninger baseret på danske tal

for arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker og en række antagelser og omkostningsesti-

mater fra den danske og internationale forskningslitteratur.

Rapporten har været læst og kommenteret af professor Karsten Vrangbæk, Københavns

Universitet, som takkes for gode og konstruktive kommentarer.

Indhold

Forord ........................................................................................................... 3

Indhold ......................................................................................................... 4

Sammenfatning ............................................................................................. 5

Indledning .................................................................................................... 7

Metode .......................................................................................................... 8

Sygdomsbyrden: antal arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme ........................ 9

Samfundsøkonomisk byrde: omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og

sygdomme .................................................................................................11

Direkte omkostninger ..............................................................................11

Indirekte omkostninger ............................................................................12

Værdi af tabt livskvalitet ..........................................................................14

Resultater ................................................................................................... 15

Afsluttende Bemærkninger ......................................................................... 18

Referencer .................................................................................................. 20

Sammenfatning

I denne rapport præsenteres resultaterne af en analyse af den samlede samfundsøkono-

miske byrde ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark. Analysen bygger

på metoden fra en række internationale studier, som tidligere er gennemført for EU's ar-

bejdsmiljøagentur. Analyserne er opdaterede og beregnet for Danmark med brug af dan-

ske data i størst muligt omfang.

•

Analysen viser, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejds-

relaterede ulykker og sygdomme var på 48,7 mia. kr. i 2019, svarende til 2,1% af

BNP. Den største omkostningskomponent er de indirekte omkostninger (57%),

som primært er værdien af tabt produktion på arbejdsmarkedet og i husholdnin-

gerne, efterfulgt af værdien af tabt livskvalitet (36%) og direkte omkostninger

(7%), som primært er behandlingsomkostninger i sundhedssystemet.

•

Analysen estimerer, at der i 2019 var 84.111 ikke-dødelige, arbejdsrelaterede

ulykker og sygdomstilfælde i Danmark. Hertil kommer i alt 1.769 dødsfald,

hvoraf 36 var ulykker. De mest almindelige udfald af de ikke-dødelige ulykker

var ledskred, forstuvninger og forstrækninger; sår og overfladiske skader; samt

knoglebrud. Hvad angår arbejdsrelaterede sygdomme var de mest almindelige

diagnoser muskel- og skeletsygdomme; kræft i luftrør, bronkier og lunger; lunge-

sygdomme; samt stress, depression og angst; og hudsygdomme. Diagnoserne

kræft i luftrør, bronkier og lunger; lungesygdomme; samt lungehindekræft havde

en betydelig mortalitetskomponent.

•

Sammenlignet med byrden i andre EU-lande, er omkostningerne i Danmark rela-

tivt lave. Et studie blandt fem EU-lande fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

finder en betydelig variation i de samfundsøkonomiske omkostninger ved ar-

bejdsrelaterede ulykker og sygdomme svarende til 2,9% af BNP i Finland som det

laveste niveau og 10,2% i Polen som det højeste niveau.

•

Analyserne bygger grundlæggende på officielle tal for anmeldte arbejdsulykker

og erhvervssygdomme i Danmark; dog anvendes for enkelte sygdomme såsom

kræft estimater fra andre kilder. Med udgangspunkt i disse dødsfald og syg-

domme i basisåret 2019 beregnes de samlede sundheds- og arbejdsmarkedsrelate-

rede omkostninger over hele livsforløbet. Omkostningerne opdeles i direkte om-

kostninger, som er behandlings- og administrative omkostninger, indirekte om-

kostninger, som er tabt produktion (inkl. sygefravær og lavere produktivitet på

arbejdsmarkedet og i husholdningerne) og immaterielle omkostninger, som er

værdien af tabte kvalitetsjusterede leveår (QALYs).

•

Der er betydelig usikkerhed omkring en række af de estimater og antagelser, der

gøres i denne type analyser. I de aktuelle beregninger er det særligt antagelser

omkring betydningen af presenteeism (dvs. nedsat produktivitet blandt personer,

der møder på arbejde) samt de anvendte ætiologiske fraktioner, som beskriver

den andel af en given sygdomsbyrde, som kan tilskrives forhold i arbejdsmiljøet.

Endelig er der en række antagelser om værdisætningen af helbredstilstanden og

værdien af husholdningsarbejde især efter pensionsalderen, som vil påvirke re-

sultaterne.

•

Med udgangspunkt i den skitserede metode og de usikkerheder og forbedrings-

potentialer, der er identificeret i analysen, planlægger NFA at arbejde videre med

modellen og opdatere og forbedre den i de kommende år.

Indledning

Et problematisk arbejdsmiljø har negative konsekvenser for sundheden for både arbejds-

markedets deltagere og i nogen tilfælde også deres familier. De sundhedsmæssige effek-

ter kan opstå som følge af eksponering for skadelige kemiske substanser, dårligt psyko-

socialt arbejdsmiljø, arbejdsulykker og uhensigtsmæssig belastning af skelet og muskler.

Helbredseffekter hos arbejdsmarkedets deltagere resulterer i store samfundsøkonomiske

omkostninger, som bæres af ansatte og deres familier, arbejdsgivere og resten af samfun-

det. Disse omkostninger følger eksempelvis af sygefravær, nedgang i produktion, tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, udgifter i sundhedsvæsenet, pasning af syge med-

arbejdere leveret af familien og tabt livskvalitet som følge af dårligt helbred. Estimation

af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og

sygdomme kan give en ide om forebyggelsespotentialet ved yderligere forbedring af ar-

bejdsmiljøet. Denne type beregninger kan sammen med viden om mulige arbejdsmiljøin-

terventioner og deres effektivitet også anvendes til prioritering på arbejdsmiljøområdet

ved at udpege arbejdsmiljøindsatser og lovgivning, hvor der i særlig grad er gevinster at

hente og til lavest mulige omkostninger.

Der er i Danmark udført enkelte analyser vedrørende omkostningerne ved udvalgte ar-

bejdsmiljøproblemer inkl. arbejdsulykker (Beskæftigelsesministeriet, 2023) og stress (Pe-

dersen et al., 2024; Glavind, 2024), men der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke no-

gen beregninger af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelate-

rede ulykker og sygdomme, som potentielt kan være stort. Det Europæiske Arbejdsmil-

jøagentur har planer om at estimere den samfundsmæssige byrde ved arbejdsrelaterede

ulykker og sygdomme i samtlige EU-lande samt Storbritannien, Norge og Island. Et pi-

lotstudie med fem medlemslande bestående af Finland, Tyskland, Holland, Italien og

Polen er færdiggjort, hvor der har været fokus på at udvikle metoder, som sikrer sam-

menlignelighed af den estimerede samfundsøkonomiske byrde ved arbejdsrelaterede

ulykker og sygdomme blandt medlemslandene samt inkludering af alle relevante typer

omkostninger (Tompa et al., 2019, 2021). De fem medlemslande havde samfundsøkono-

miske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme svarende til 2,9% for

Finland, 3,5% for Tyskland, 3,5% for Holland, 6,3% for Italien samt 10,2% for Polen i 2015

(Tompa et al., 2021).

Analysen i denne rapport repræsenterer det første forsøg på at estimere de samlede sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Dan-

mark. Metoderne lægger sig tæt op ad det igangværende EU-projekt (Tompa et al., 2019,

2021) med anvendelse af danske data så vidt muligt. Det præsenterede estimat på den

samfundsøkonomiske byrde for Danmark er et foreløbigt estimat, da det er planen, at

metoder og det anvendte datagrundlag skal videreudvikles samt at den samfundsøkono-

miske byrde skal estimeres for fremtidige år efter 2019. Ved anvendelse af danske data-

kilder samt de foreslåede metoder i EU-projektet vurderes det i denne rapport, at de

samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og syg-

domme i Danmark er 48,7 mia. kr. svarende til 2,1% af BNP i 2019.

Metode

De anvendte metoder i denne rapport følger fremgangsmåden i et større EU-projekt be-

skrevet ovenfor med det formål at beregne den samfundsmæssige byrde i individuelle

EU-lande (Tompa et al., 2019, 2021). Den generelle metode har to hovedkomponenter,

hvoraf den første komponent består i at bestemme antallet af sygdomme og dødsfald

fordelt på årsager og diagnoser opstået inden for et kalenderår, der kan tilskrives et pro-

blematisk arbejdsmiljø (sygdomsbyrden). I den anden komponent tilknyttes omkostnin-

ger til hvert enkelt ulykke, sygdomstilfælde og dødsfald, som efterfølgende lægges sam-

men til et enkelt tal (samfundsøkonomisk byrde). For at beregne de samfundsmæssige

omkostninger anvendes et bredt omkostningsbegreb omfattende 11 omkostningskatego-

rier oplistet nedenfor i tre hovedkategorier:

•

Direkte omkostninger:

udgifter i sundhedsvæsenet, egenbetaling, admini-

strative udgifter og uformel pleje.

•

Indirekte omkostninger:

tab af produktion, mistede løngoder, administration

af sygedagpenge, justeringsomkostninger for arbejdsgivere, tabt hushold-

ningsarbejde og presenteeism (nedsat produktivitet på grund af sygdom eller

skade).

•

Immaterielle omkostninger:

den økonomiske værdi af tabte kvalitetsjuste-

rede leveår (QALYs) som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Omkostninger måles fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvilket betyder, at transfere-

ringer ikke regnes med som en del af de samlede omkostninger. Som eksempler på en

transferering kan nævnes sygedagpenge, som repræsenterer en omkostning for staten,

men det er en gevinst af samme størrelse for arbejdstagere, som i en periode ikke kan ar-

bejde. Set fra et samfundsmæssigt udgangspunkt har transfereringer derfor en nettoom-

kostning på nul.

De 2,1% af BNP for Danmark er ikke fuldt sammenlignelige med de ovenfor nævnte tal for de

fem øvrige EU lande, da analysen for Danmark anvender opdaterede IHME estimater for syg-

domsbyrden, som generelt er lavere end dem, der anvendes i Tompa et.al. Dette ændrer dog ikke

på at Danmark ligger lavt i forhold til de sammenlignede lande.

En sygdom eller et dødsfald registreret i studieåret 2019 kan have omkostningsmæssige

konsekvenser flere år ud i fremtiden. Eksempelvis kan et dødsfald eller kronisk sygdom

føre til mange fremtidige år med tabt individuel produktion (målt som tabt lønind-

komst), værdi af tabt arbejde i hjemmet samt værdien af tabte leveår. Den diskonterede

værdi af disse fremtidige omkostninger medtages i beregningerne af den samfundsmæs-

sige byrde sammen med omkostningerne fra 2019. Alle beløb er opgjort i 2019-priser. En

mere detaljeret beskrivelse af de anvendte metoder inden for de to hovedkomponenter

findes i de følgende afsnit 2.1. og 2.2.

Sygdomsbyrden: antal arbejdsrelaterede ulykker og

sygdomme

Antallet af arbejdsrelaterede ulykker, sygdomme og dødsfald fordelt på skadestyper og

diagnoser i denne rapport er baseret på en kombination af Arbejdstilsynets registreringer

og estimater udarbejdet af Institute for Health Metrics and Evaluation.

Arbejdsulykker uden dødelig udgang er opgjort på baggrund af Arbejdstilsynets regi-

streringer af anmeldte arbejdsulykker, der medfører mindst én dags fravær. Arbejds-

ulykker er opdelt efter køn, alder og skadestype, og der anvendes data for 2019 (Arbejds-

tilsynet 2019a). Antallet af arbejdsulykker inkluderer derfor i denne rapport både aner-

kendte og anmeldte (men ikke nødvendigvis anerkendte) ulykker. Arbejdsulykker som

har skadestyperne ”2 eller flere alvorlige skader” og ”Anden oplyst eller uoplyst skade”

er blevet fordelt ud på de øvrige 11 skadestyper. Dette sikrer, at disse arbejdsulykker

medtages som en del af sygdomsbyrden, samt at arbejdsulykker med disse arbejdsska-

detyper omkostningssættes på samme måde som de øvrige arbejdsskadetyper. Antallet

af anmeldte arbejdsulykker er sandsynligvis væsentligt lavere end antallet af anmeldel-

sespligtige arbejdsulykker. Arbejdstilsynet (2013) indikerer, at andelen af underanmel-

delse af anmeldelsespligtige arbejdsulykker er 46 pct. Dog vil en korrektion for denne

underrapportering antage, at andelen af underrapportering er ens fordelt på køn, alder,

arbejdsskadetype og sygefraværslængde. Det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig viden

til at lave sådan antagelse, og der derfor ikke er korrigeret for dette i opgørelsen af ar-

bejdsulykker uden dødelig udgang.

Tilsvarende er antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang baseret på Arbejdstilsy-

nets opgørelse over dødsulykker. Der tilknyttes ikke skadestyper til de enkelte dødsfald

i opgørelsen, så det samlede antal dødsulykker fordeles kun efter køn og alder.

Arbejdstilsynet opgør også en forventet sygeperiode for hver arbejdsulykke, hvilket i

denne rapport anvendes til at estimere fordelingen af fraværsperioder. For at inkludere

arbejdsulykker med mindre end én dags fravær inddrages desuden data fra Eurostat

(2020a).

Antallet af arbejdsrelaterede sygdomme er primært baseret på data fra Arbejdstilsynets

registreringer af anmeldte erhvervssygdomme fordelt på diagnose, køn og alder udtruk-

ket for 2019 (Arbejdstilsynet 2019b). Tilsvarende inkluderer antallet af arbejdsrelaterede

sygdomme i denne rapport både anerkendte og anmeldte (men ikke nødvendigvis aner-

kendte) erhvervssygdomme. Det vurderes, at der er en sandsynlig underrapportering af

erhvervssygdomme for specifikke diagnoser inkl. hjerte-kar-sygdomme, muskel- og ske-

letsygdomme, lungesygdomme samt visse kræftformer (Tompa et al., 2019). For disse di-

agnoser anvendes i stedet antal arbejdsrelaterede sygdomme og dødsfald estimeret af In-

stitute for Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Washington, USA.

IHME estimerer med få års mellemrum den samlede sygdomsbyrde som følge af alle

dødsfald og sygdomstilfælde fordelt på diagnoser inden for et kalenderår for alle ver-

dens lande inkl. Danmark. Den samlede sygdomsbyrde fordeles også på en lang række

risikofaktorer inkl. specifikke arbejdsmiljørisikofaktorer, hvor der vurderes at være til-

strækkelig evidens for en kausal sammenhæng mellem en eksponering på arbejdsmarke-

det og sygdomsudfald. IHME beregner for hver risikofaktor en

ætiologisk fraktion i befolk-

ningen - ÆF(befolkning),

som angiver andelen af alle dødsfald og sygdomme i befolknin-

gen, som ikke ville forekomme, hvis en given eksponering elimineres (GBD 2016 Oc-

cupational Risk Factors Collaborators, 2020). ÆF(befolkning) kræver information om den

relative risiko for sygdom som følge af en given eksponering (evt. på forskellige ni-

veauer) sammenlignet med ikke-eksponerede samt viden om andelen af eksponerede for

en given risikofaktor i arbejdsstyrken. IHME har beregnet ÆF(befolkning) for forskellige

arbejdsmiljøeksponeringer for Danmark (og andre lande) ved anvendelse af publicerede

metastudier vedrørende den relative risiko for sygdom ved forskellige arbejdsmiljøek-

sponeringer, mens den eksponerede del af befolkningen er estimeret på baggrund af

data vedrørende den økonomisk aktive befolkning fordelt på brancher (International La-

bour Office, 2015). I nærværende rapport er andelen af arbejdsrelaterede dødsfald og

sygdomme blandt diagnoserne hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletsygdomme, lun-

gesygdomme samt visse kræftformer estimeret ved anvendelse af IHMEs estimater for

den samlede sygdomsbyrde for disse diagnoser samt de relevante ÆF(befolkning) (Insti-

tute for Health Metrics and Evaluation, 2025). For risikofaktorer hvor der ikke er til-

strækkelig evidens til udarbejdelse af ÆF(befolkning) for dødsfald, antages antallet af

dødsfald at være nul. Fordelingen af sygefraværsperioder på arbejdsrelaterede syg-

domme beregnes på baggrund af Arbejdstilsynet (2019b) samt Eurostat (2020b). Regne-

modellen tager udgangspunkt i anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og der-

for skal disse ikke tolkes som omkostninger som følge af ulykker og erhvervssygdomme,

der opstår som følge af overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Samfundsøkonomisk byrde: omkostninger ved ar-

bejdsrelaterede ulykker og sygdomme

Den samfundsøkonomiske byrde er estimeret ved anvendelse af antallet af arbejdsrelate-

rede ulykker, sygdomme og dødsfald beregnet som beskrevet i afsnit 2.1. Der tilknyttes

omkostninger inden for de 11 omkostningskategorier til hvert enkelt arbejdsrelateret til-

fælde. Som beskrevet i det følgende vil hvert enkelt tilfælde af ulykke, sygdom eller

dødsfald afhænge af skadestype, diagnose, køn og alder. Det antages, at omkostningerne

er de samme for anerkendte og anmeldte tilfælde. Den samfundsøkonomiske byrde be-

regnes efterfølgende som summen af omkostningerne for alle de enkelte tilfælde af ar-

bejdsrelaterede ulykker, sygdomme og dødsfald.

Direkte omkostninger

De direkte omkostninger i sundhedsvæsenet omfatter udgifter til behandling af rele-

vante diagnoser og ulykkestyper, herunder hospitalsbehandling, besøg hos praktise-

rende læge, lægemidler, rehabilitering m.m.

For mindre alvorlige arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme som kun medfører under

tre dages sygefravær, antages det, at omkostningerne kun inkluderer to besøg hos egen

læge inspireret af Health and Safety Executive (2011). Omkostninger pr. lægebesøg er

estimeret ved at tage de samlede omkostninger for almen praksissektoren i 2019 fra Dan-

marks Statistik (2019a) fordelt på aktører og divideret med antallet af patientbesøg hos

alment praktiserende læger i samme år (Danmarks statstik, 2019b).

For mere alvorlige arbejdsulykker med sygefravær på tre dage og derover er omkostnin-

gerne beregnet med udgangspunkt i en analyse fra Beskæftigelsesministeriet (2023).

Analysen estimerer gennemsnitlige omkostninger i sundhedsvæsenet for alle anerkendte

arbejdsulykker i 2015 uanset skadestype. For at estimere omkostninger i sundhedsvæse-

net fordelt på skadestype anvendes fordelingen af omkostninger til arbejdsskadetyper

fra Tompa et al. (2019), hvor det vægtede gennemsnit af omkostninger fordelt på ar-

bejdsskadetyper tilpasses til at svare til de gennemsnitlige omkostninger fra Beskæftigel-

sesministeriet (2023).

For arbejdsrelaterede sygdomme anvendes diagnosespecifikke omkostningsestimater fra

en rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (Mairey et al., 2022) omregnet

til 2019-priser. For diagnoser uden omkostningsestimater i denne rapport, anvendes om-

kostningsestimater fra Tyskland (Tompa et al., 2019) justeret til danske forhold og 2019-

prisniveau vha. et sundhedsomkostningsindeks (Lorenzoni og Koechlin 2017).

De direkte sundhedsudgifter fordelt på arbejdsskadetyper og diagnoser er opgivet i år-

ligt niveau, og derfor anvendes estimater for behandlingslængder af de udvalgte diagno-

ser og arbejdsskader fra Health and Safety Executive (2011).

Til de direkte sundhedsudgifter tillægges en fast administrationsomkostning på 4,72%.

Denne er beregnet på baggrund af hvor stor en andel ”governance and health system ad-

ministration” udgør af de samlede sundhedsomkostninger i Eurostat (2019a).

Der estimeres også ’out-of-pocket expenditure’ som omfatter patienternes egenbetaling i

sundhedsvæsenet til medicin, fysioterapi mm, samt omkostninger ved transport til be-

handling. Omkostningen ved transport er dog allerede dækket i de indirekte omkostnin-

ger som værdien af tabt arbejdskraft.

Out-of-pocket expenditure beregnes som den procentdel af de samlede direkte sund-

hedsudgifter, fratrukket udgifter til Tandlægepraksis, som dækkes af husholdningerne

baseret på Danmarks Statistik (2019a). Denne beregnes til at udgøre 11,59% af de direkte

behandlingsomkostninger.

Der indgår et estimat for værdien af omfanget af uformel pleje som følge af arbejdsrela-

terede ulykker og sygdomme. På baggrund af litteraturen antages det, at alle arbejdsrela-

terede ulykker og sygdomme uden dødelig udgang, og som medfører fravær på over tre

dage, resulterer i én times uformel pleje pr. dag i fraværsperioden.

Til værdisætning af disse plejetimer anvendes en tilgang, hvor timelønnen svarer til den

løn, en medarbejder med tilsvarende kvalifikationer ville have fået for at udføre plejeop-

gaven. Konkret prissættes de uformelle plejetimer med nettolønnen for en ikke-uddan-

net, nyansat social- og sundhedsmedhjælper, som er sat til 159 kr. i timen. Dette lønni-

veau er estimeret på baggrund af årsstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndata-

kontor (2019).

Indirekte omkostninger

Tabt produktion (løn) som følge af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme uden døde-

lig udgang estimeres ved at beregne fordelingen af de tilhørende sygefraværsperioder og

værdisætte disse med gennemsnitslønninger fordelt efter køn og aldersgrupper. Lønnin-

gerne er baseret på Eurostat (2018a) opdelt efter alder og køn fremskrevet til 2019 ved

anvendelse af forbrugerprisindekset.

For arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme med dødelig udgang estimeres den ind-

komst, som individet ellers ville have tjent i de mistede leveår. Det forudsættes, at be-

skæftigelsen ville være fortsat frem til 67-årsalderen. De fremtidige lønninger tilbagedis-

konteres med en rente på 3% (Drummond, 2015) og justeres for produktivitetsudvikling,

som antages at være 1% årligt. Denne antagelse baseres på den gennemsnitlige årlige ar-

bejdsproduktivitetsvækst fra 2000-2023 beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Stati-

stik (2019c). Desuden korrigeres for forventet levetid (Eurostat, 2019b) og beskæftigelses-

frekvens (Eurostat, 2019c) i de forskellige aldersgrupper.

Lønmæssige goder omfatter lønelementer, som ikke indgår i de direkte opgjorte Eurostat

lønninger såsom pension. Andelen af lønmæssige goder beregnes til 12,70% af de tabte

lønninger og er estimeret på baggrund af Eurostat (2020c).

Der beregnes også en administrationsomkostning ved sygedagpenge. Selve sygedagpen-

gene tolkes som en transferering uden ressourcemæssige implikationer, og indgår derfor

ikke som en omkostning i opgørelsen. Der beregnes dog en omkostning for administra-

tion. På baggrund af administrationsomkostningerne pr. helårssygemeldt beregnet i en

BDO rapport for Københavns Kommune (personlig henvendelse) estimeres administrati-

onsomkostningerne for sygedagpenge at udgøre 4,16% af de tabte lønninger. Dette vur-

deres at være et konservativt estimat, da andre parter end kommunerne også bærer ad-

ministrative omkostninger ved sygedagpengesystemet.

Det tages også i betragtning, at arbejdsgiverne har justeringsomkostninger i forbindelse

med langvarige sygdomme eller langvarigt fravær grundet arbejdsulykke. Disse omkost-

ninger dækker over forstyrrelser i produktionen samt den administrative byrde, som

hændelsen medfører.

På baggrund af tal fra Health and Safety Executive (2011) antages det, at en ikke-dødelig

hændelse medfører justeringsomkostninger svarende til 3,5 timers administrativt arbejde

værdisat ved gennemsnitslønnen for administrative medarbejdere (Eurostat, 2018b).

Hertil kommer fire timers arbejde fra en leder værdisat med gennemsnitslønnen for le-

dere, ligeledes hentet fra Eurostat.

Ved dødsfald, hvor en medarbejder skal erstattes, og en ny medarbejder skal oplæres og

nå samme produktivitetsniveau, antages det – med afsæt i Bertheau et al. (2023) – at ju-

steringsomkostningerne udgør én årsløn for den afdøde medarbejder med udgangs-

punkt i de tidligere nævnte lønninger opgjort på køn og aldersintervaller (Eurostat,

2018b).

Der beregnes endvidere en omkostning ved det tabte husholdningsarbejde, som ikke kan

udføres grundet arbejdsskade og sygdom. Omfanget af husholdningsarbejde er estime-

ret på baggrund af Bonke og Christensen (2018), som viser, at mænd i gennemsnit udfø-

rer 153 minutters husholdningsarbejde dagligt, mens kvinder udfører 208 minutter. Tabt

husholdningsarbejde værdisættes ved anvendelse af lønnen for en nyansat, ikke-uddan-

net husholderske med en timeløn på 153 kr. (Kommunernes og Regionernes Løndata-

kontor, 2019).

Som den sidste komponent af de indirekte omkostninger indgår omkostninger ved pre-

senteeism, som dækker over værdien af det produktivitetstab, der opstår, når arbejds-

skadede eller syge medarbejdere er mindre produktive på arbejdet end normalt i en peri-

ode efter (eventuelt også før) et sygefravær. For at estimere omkostningerne ved presen-

teeism er det nødvendigt med viden om tre komponenter: hvor meget lavere produktivi-

teten er hos en medarbejder, længden af perioden med presenteeism samt værdien af

den tabte produktivitet. Måling af nedgangen i produktivitet for en medarbejder efter til-

bagevenden på arbejde efter en arbejdsrelateret sygdom er kompliceret eksempelvis som

følge af, at medarbejderen blot er et input blandt mange i en virksomheds produktion

(Steel et al., 2018). Nedgangen i produktivitet vil typisk også afhænge af typen af ar-

bejdsrelateret sygdom. Den mest udbredte metode til estimation af produktivitetsned-

gang er at spørge medarbejderen om at vurdere størrelsen af produktionsnedgangen, ty-

pisk ved anvendelse af en skala fra nul til fuld (normal) produktivitet. Der findes ingen

danske undersøgelser af presenteeism fordelt på forskellige diagnoser. I denne analyse

estimeres produktivitetsnedgang afhængig af diagnoser på baggrund af et internationalt

review over tidligere studier af omfanget af presenteeism (Schultz et al., 2009). Omkost-

ningerne ved presenteeism præsenteres i reviewartiklen som en andel af de samlede om-

kostninger af presenteeism, sundhedsvæsen og sygefravær. Da estimaterne for presen-

teeism er relativt usikre (Schultz et al., 2009), antages det, at det maksimale omfang som

presenteeism kan udgøre af de samlede omkostninger er 33% svarende til den lave ende

af samtlige skøn. Hvad angår længden af presenteeism perioden følges et australsk stu-

die (Safe Work Australia, 2015). Her antages det, at presenteeism forekommer i 90 pro-

cent af de tilfælde, hvor sygdom eller skade medfører mere end tre dages fravær. Det an-

tages desuden, at perioden med nedsat produktivitet på arbejdspladsen er lige så lang

som længden af sygeperioden. Værdisætning af den tabte produktivitet er foretaget im-

plicit, da omkostningerne ved presenteeism estimeres som en andel af samlede omkost-

ninger (se ovenfor).

Værdi af tabt livskvalitet

Omfanget af tabte kvalitetsjusterede leveår (QALYs) som følge af arbejdsrelaterede ulyk-

ker og sygdomme opgøres separat for tilfælde uden dødelig udgang og for dødsfald. I

førstnævnte tilfælde anvendes estimater fra Health and Safety Executive (2011), som vur-

derer tabt livskvalitet ved forskellige grader af sygdomsalvor. De danske tilfælde katego-

riseres efter alvorlighedsgrad baseret på længden af sygefraværet. For dødsfald beregnes

tabte kvalitetsjusterede leveår som antallet af tabte leveår justeret for alder og køn med

udgangspunkt i Teni et al. (2021). Disse justeres yderligere for forventet levetid og tilba-

gediskonteres til 2019-niveau. Afslutningsvis værdisættes de opgjorte tabte QALYs. Her

anvendes en værdisætning af et kvalitetsjusteret leveår, som benyttes af Medicinrådet til

vurdering af ny medicin (Shire et al., 2023), nemlig intervallet mellem 458.134 – 969.518

kr. pr. QALY. Her anvendes midtpunktet af dette interval til beregningerne.

Resultater

Det samlede antal ikke-dødelige, arbejdsrelaterede ulykker og sygdomstilfælde i Dan-

mark er estimeret til 84.111 for 2019, hvoraf 58 % af sygdomstilfælde og ulykker ramte

mænd (Tabel 1). Derudover var der i alt 1.769 dødsfald, hvor mænd tegnede sig for 77%

af disse. Der var 42.599 arbejdsrelaterede ulykker uden dødelig udgang og 36 dødsulyk-

ker i 2019. De tre mest almindelige udfald af ulykkerne både for mænd og kvinder var

ledskred, forstuvninger og forstrækninger; sår og overfladiske skader; samt knoglebrud.

Hvad angår arbejdsrelaterede sygdomme var der 41.512 tilfælde i 2019 samt 1.733 døds-

fald. De mest almindelige diagnoser for sygdomme blandt mænd var muskel- og skelet-

sygdomme; kræft i luftrør, bronkier og lunger; lungesygdomme; samt stress, depression

og angst. For kvinder var den mest almindelige diagnose ligeledes muskel- og skeletsyg-

domme efterfulgt af stress, depression og angst samt hudsygdomme. Blandt begge køn

havde diagnoserne kræft i luftrør, bronkier og lunger; lungesygdomme; samt lungehin-

dekræft en betydelig mortalitetskomponent.

Tabel 1. Antal arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Danmark, 2019

----- Mænd -----

Syg-

domme

Døds-

fald #

----- Kvinder -----

Syg-

domme

Døds-

fald #

--Samlet---

Syg-

Døds-

domme fald #

Skadestype

eller sygdom

Sår og overfladiske skader

Knoglebrud

Ledskred, forstuv. og forstrækn.

Hjernerystelse og indre skader

Forbrændning, skoldning og forfrysning

Skader (lyd, vibrationer eller tryk)

Skader pga. chock

Andre skadestyper

I alt ulykker

6.116

3.534

11.809

1.396

506

294

790

572

25.017

2.523

1.851

9.281

1.525

298

109

1.788

207

17.582

8.639

5.386

21.090

2.921

804

403

2.578

779

42.599

Hjerte-kar-sygdomme*

Hørelidelser

Lungesygdomme*

Muskel- og skeletsygdomme*

Psykiske sygdomme

Hudproblemer

Kræft i luftrør, bronkitis, og lungekræft*

Ikke-melanom hudkræft*

Blærekræft*

Lungehindekræft (Mesothelion)*

Anden kræft*

Anden sygdom

I alt sygdomme

121

839

1.172

15.836

1.090

885

1.003

392

121

101

919

22.518

248

971

1.328

114

237

672

12.506

3.075

1.480

233

496

18.994

134

218

405

235

1.076

1.844

28.342

4.165

2.365

1.236

472

127

123

112

1.415

41.512

382

1.188

110

1.733

I alt arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme

47.535

1.361

36.576

408

84.111

1.769

Arbejdstilsynets opgørelse af dødsulykker er ikke fordelt på arbejdsskadetype.

Arbejdsulykker med Skadestyperne ”Anden oplyst eller uoplyst skade” samt ”to eller flere alvorlige skader” er fordelt

ligeligt ud på de øvrige skadestyper.

*Antallet af sygdomme og dødsfald for disse diagnoser er beregnet på baggrund af tal fra IHME’s Global burden of dise-

ase 2021 for året 2019. De resterende diagnoser samt ulykker er baseret på antallet af anmeldelser til Arbejdstilsynet.

Den samfundsøkonomiske byrde ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme i Dan-

mark er estimeret til lige under 50 mia. kr. i 2019, svarende til 2,1% af BNP (Tabel 2). Den

største omkostningskomponent var de indirekte omkostninger (57,2%) efterfulgt af vær-

dien af tabt livskvalitet (36,3%) og direkte omkostninger (6,5%). Den vigtigste omkost-

ningskategori blandt de direkte omkostninger var udgifter til sundhedsvæsenet, som

omfatter både sygehus, praksissektoren og medicinudgifter. Dette gjaldt for både mænd

og kvinder. Blandt de indirekte omkostninger var langt de største kategorier både hos

mænd og kvinder tabt produktion målt som tabt lønindkomst og tabt husholdningsar-

bejde efterfulgt af presenteeism med et noget lavere omkostningsniveau. For alle tre om-

kostningskategorier var det absolutte niveau størst for mænd, hvilket i overvejende grad

skyldes, at der var flere arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme blandt mænd sammen-

lignet med kvinder. Den samlede værdi af tabt livskvalitet var langt højere blandt mænd

sammenlignet med kvinder primært som følge af et højere antal dødsfald hos mænd.

Dødsfald kostede betragteligt mere fra et samfundsmæssigt udgangspunkt end sygdom-

stilfælde uden dødelig udgang. Eksempelvis var omkostningerne relateret til et dødsfald

for kvinder 10,5 mio. kr. mod kun 0,4 mio. kr. for et sygdomstilfælde. Denne store forskel

kan især forklares ved de anvendte metoder, hvor eksempelvis et dødsfald ved 45-årsal-

deren fører til mange fremtidige år med tabt lønindkomst, værdi af tabt arbejde i hjem-

met samt værdien af tabte leveår.

Tabel 2. Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. som følge af arbejdsrelaterede

ulykker og sygdomme i Danmark, 2019.

-------- Mænd -------

Syg-

domme

Døds-

fald

-------- Kvinder --------

Syg-

domme

Døds-

fald

For-

deling

Omkostningskategori

I alt

Omkostninger i sundhedsvæsen

Administrationsomkostninger

Uformel sygepasning

Egenbetaling

I alt direkte omkostninger

Tabt produktion

Lønmæssige goder

Administrationsomkostninger

Arbejdsgivers justeringsomkostnin-

ger

Tabt husholdningsarbejde

Presenteeism

I alt indirekte omkostninger

Værdien af tabt livskvalitet

I alt omkostninger

I alt pr. tilfælde

Omkostninger ift. BNP

1.272

378

147

1.858

5.895

749

245

354

2.740

2.129

12.112

3.855

17.826

0,4

0,8%

590

2.541

3.325

7.959

11.305

8,3

0,5%

816

296

1.276

4.325

549

180

275

3.815

1.739

10.884

3.184

15.344

0,4

0,7%

156

1.337

1.546

2.718

4.270

10,5

0,2%

2.112

100

674

245

3.161

10.967

1.393

456

750

10.433

3.868

27.867

17.717

4,3%

0,2%

1,4%

0,5%

6,5%

22,5%

2,9%

0,9%

1,5%

21,4%

7,9%

57,2%

36,3%

48.745 100,0%

0,6

2,1%

Afsluttende bemærkninger

Analysen i denne rapport peger på, at problematisk arbejdsmiljø har medført 84.111

ikke-dødelige arbejdsrelaterede ulykker og sygdomstilfælde samt 1.769 dødsfald i Dan-

mark i 2019. Disse sundhedsmæssige konsekvenser har efterfølgende ført til et estimeret

tab i form af samfundsøkonomiske omkostninger af en størrelsesorden på 48,7 mia. kr. i

2019. De præsenterede beregninger er fremkommet ved at følge generelle metoder be-

skrevet af Tompa et al. (2019, 2021), og hvor der har været fokus på at inkludere en ud-

tømmende liste af omkostningskategorier samt anvendelse af danske data i videst mu-

lige omfang. Kalenderåret 2019 er valgt, da dette er det seneste år med de nødvendige

data og uden påvirkning fra coronaepidemien.

Der er betydelig usikkerhed omkring en række af de estimater og antagelser der gøres i

denne type analyser. I de aktuelle beregninger er det særligt antagelser omkring betyd-

ningen af presenteeism (dvs. nedsat produktivitet blandt personer, der møder på ar-

bejde), som kan påvirke resultaterne betydeligt, og hvor den aktuelle analyse formentlig

anvender et konservativt skøn, da der er meget lidt evidens af høj kvalitet i forskningslit-

teraturen om omfanget af presenteism. Eksempelvis er der ikke fundet danske studier af

presenteeism, så der er anvendt et review baseret på fortrinsvist europæiske og ameri-

kanske studier (Schultz et al., 2009). Endvidere er nedgang i produktivitet i de fleste stu-

dier estimeret på baggrund af selvvurderet produktivitet blandt medarbejdere snarere

end nedgang i den faktiske produktion. En anden kilde til usikkerhed er de anvendte

ætiologiske fraktioner som beskriver den andel af en given sygdomsbyrde, som kan til-

skrives forhold i arbejdsmiljøet. Her gælder det for en række sygdomme, at fraktionen

sættes til nul på grund af manglende viden, hvilket alt andet lige vil give en bias i kon-

servativ retning. Endelig er der en række antagelser om værdisætningen af helbredstil-

standen og værdien af husholdningsarbejde især efter pensionsalderen, som vil påvirke

resultaterne. Betydningen for de samlede samfundsøkonomiske omkostninger af de an-

vendte valg og antagelser inden for disse tre nævnte komponenter vil blive undersøgt i

fremtiden ved en detaljeret følsomhedsanalyse. Andre komponenter såsom arbejdsgiver-

nes justeringsomkostninger ved langvarig sygdom vil også blive udsat for følsomheds-

analyse. Resultaterne i denne rapport skal ses som det første estimat af den samfunds-

økonomiske byrde i en fortsat proces, som indeholder videreudvikling af metoderne og

højere grad af anvendelse af danske data og input fra studier af danske forhold. Det for-

ventes også, at der skal udarbejdes estimater af den samfundsøkonomiske byrde ved ar-

bejdsrelaterede ulykker og sygdomme for senere år end 2019.

Når analysens resultater sammenlignes med andre nylige opgørelser af omkostninger

ved arbejdsmiljøproblemer er det vigtigt at være opmærksom på forskelle i analysernes

perspektiv og metode. Dette gælder fx i sammenligningen med NFAs tidligere analyse af

omkostninger ved arbejdsrelateret stress, som viste en årlig omkostning på ca. 16 mia. kr.

Denne omkostning indeholdt dog udelukkende den tabte produktion, og inkluderede

ikke de direkte sundhedsomkostninger eller de immaterielle omkostninger. Glavind

(2024) har estimeret de årlige omkostninger ved arbejdsrelateret stress til 55 mia. kr., som

følge af at stressede lønmodtagere arbejder færre timer og er mere syge end ikke-stres-

sede medarbejdere. Begge analyser byggede på selvrapporteret arbejdsrelateret stress,

hvoraf formentlig kun en meget lille andel fører til anmeldelse af arbejdsskader eller er-

hvervssygdomme. Beskæftigelsesministeriets (2023) analyse af anerkendte arbejdsulyk-

ker peger på et årligt niveau for samfundsøkonomiske omkostninger på 28,4 mia. kr.

Både Glavind (2024) og Beskæftigelsesministeriet (2023) medregner en forventet negativ

effekt på BNP af den tabte produktionsværdi. Dette forhøjer deres initialt estimerede

omkostninger med 87-90%. BNP-virkningen medregnes ikke hos Pedersen et al. (2024)

eller nærværende analyse.

Referencer

Arbejdstilsynet. (2017). Underanmeldelse for arbejdsulykker – beregning baseret på Dan-

marks Statistiks Arbejdskræftsundersøgelse 2. kvartal 2013 Tilgængelig på:

https://at.dk/media/3118/underanmeldelse-arbejdsulykker-2013.pdf

Arbejdstilsynet. (2019a). Anmeldte arbejdsulykker i tal. Tilgængelig på:

https://at.dk/ar-

bejdsmiljoe-i-tal/anmeldte-arbejdsulykker-i-tal/

Arbejdstilsynet. (2019b). Anmeldte erhvervssygdomme i tal. Tilgængelig på:

https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/anmeldte-erhvervssygdomme-i-tal/

Bertheau, A., Cahuc, P., Jäger, S., & Vejlin, R. (2022). Turnover Costs: Evidence from Un-

expected Worker Separations. Job Market Paper, 2022.

Beskæftigelsesministeriet. (2023). Status på arbejdsmarkedet, oktober 2023. København:

Beskæftigelsesministeriet. Tilgængelig på:

https://bm.dk/media/hu0btp13/status-paa-ar-

bejdsmarkedet-oktober-2023.pdf

Bonke, J., & Christensen, A. E. W. (2018). Hvordan bruger danskerne tiden? ROCK-

WOOL Fondens Forskningsenhed. ISBN 9788702272666.

Danmarks Statistik. (2019a). Udgifter til sundhed efter funktion, aktør, finansieringskilde

og prisenhed (SHA1). Statistikbanken. Tilgængelig på:

https://www.statistikban-

ken.dk/SHA1

Danmarks Statistik. (2019b). Personer med kontakt til læge mv. med offentlig tilskud ef-

ter region, ydelsesart, alder og køn (SYGP2). Statistikbanken. Tilgængelig på:

https://www.statistikbanken.dk/SYGP2

Danmarks Statistik. (2019c). Arbejdsproduktivitet efter branche og prisenhed (NP23).

Statistikbanken. Tilgængelig på:

https://www.statistikbanken.dk/NP23

Drummond, M. F., Sculpher, M. J., Claxton, K., Stoddart, G. L., & Torrance, G. W. (2015).

Methods for the economic evaluation of health care programmes. Oxford University

Press.

European Agency for Safety and Health at Work. (2017). An international comparison of

the cost of work-related accidents and illnesses. Tilgængelig på:

https://osha.eu-

ropa.eu/sites/default/files/2021-11/international_comparison-of_costs_work_related_acci-

dents.pdf/

Eurostat. (2018a). Mean annual earnings by sex, age and occupation – Structure of Earn-

ings Survey (SES) [ses_earn_annual]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/euro-

stat/data/database

Eurostat. (2018b). Mean annual earnings by sex, age and occupation - NACE Rev. 2, B-S

excluding O [earn_ses18_28]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/databrow-

ser/view/lc_lci_lev/default/table?lang=en

Eurostat. (2019a). Current health expenditure by function (ICHA-HC) [hlth_sha11_hc].

Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/data/database

Eurostat. (2019b). Life expectancy by age and sex [demo_mlexpec]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/data/database

Eurostat. (2019c). Employment by sex, age and economic activity (from 2008, NACE Rev.

2) [lfsa_ergan]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/data/database

Eurostat. (2020a). Persons reporting an accident at work resulting in sick leave by period

off work [hsw_ac3]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/data/database

Eurostat. (2020b). Accidents at work – persons reporting work-related health problems

by sex, age and occupation [hsw_pb3]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/euro-

stat/data/database

Eurostat. (2020c). Labour cost levels by NACE Rev. 2 activity [lc_lci_lev]. Tilgængelig på:

https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/lc_lci_lev/default/table?lang=en

GBD 2016 Occupational Risk Factors Collaborators. (2020). Global and regional burden

of disease and injury in 2016 arising from occupational exposures: a systematic analysis

for the Global Burden of Disease Study 2016. Occupational and Environmental Medicine,

77 (3), 133-141.

Glavind KL. (2024). Stress koster 55 mia. kr. om året. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tilgængelig på:

https://www.ae.dk/node/3500/pdf-export

HSE (Health and Safety Executive). (2011). The costs to Britain of workplace injuries and

work-related ill health in 2006/07: Workplace fatalities and self reports. Health and

Safety Executive RR897 Research Report, Health and Safety Executive, London, 17 pp.

Institute for Health Metrics and Evaluation. (2021). Global Burden of Disease Study 2021

(GBD 2021) Results.

https://vizhub.healthdata.org/gbd-results

Institute for Health Metrics and Evaluation. (2025). Global Burden of Disease data. Til-

gængelig på: Results.

https://vizhub.healthdata.org/gbd-results

International Labour Office. (2015). ILOSTAT database. Geneva: ILO.

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. SIRKA Årsstatistik 2019 (n.d.). KRL –

Løndatakontorets database.

https://www.krl.dk

Lorenzoni, L., & Koechlin, F. (2017). International comparisons of health prices and vol-

umes: New findings. OECD.

https://www.oecd.org/health/health-systems/International-

Comparisons-of-Health-Prices-and-Volumes-New-Findings.pdf

Mairey, I. P., Rosenkilde, S., Klitgaard, M. B., & Thygesen, L. C. (2022). Sygdomsbyrden i

Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig på:

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/suu/bilag/107/2670755.pdf

Pedersen J, Graversen BK, Hansen KS, Madsen IEH. (2024). The labor market costs of

work-related stress: A longitudinal study of 52 763 Danish employees using multi-state

modelling. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 50: 61-72.

Safe Work Australia. (2015). The cost of work-related injury and illness for Australian

employers, workers and the community: 2012–13. Safe Work Australia, Canberra, 48 pp.

Schultz, A. B., Chen, C. Y., & Edington, D. W. (2009). The cost and impact of health con-

ditions on presenteeism to employers. Pharmacoeconomics, 27(5), 365–378.

Shire, I., Svensson, R., Bonifácio Vitor, C., & Carlqvist, P. (2023). Cost-effectiveness

threshold in Denmark’s new health technology assessment process: What do we know so

far? Value in Health, 26(Supplement 1), S344.

https://doi.org/10.1016/j.jval.2023.09.1815

Steel, J., Godderis, L., Luyten, J. (2018). Productivity estimation in economic evaluations

of occupational health and safety interventions: a systematic review. Scandinavian Jour-

nal of Work, Environment & Health, 44(5), 458-474.

Teni, F. S., Gerdtham, U.-G., Leidl, R., Henriksson, M., Åström, M., Sun, S., & Burström,

K. (2022). Inequality and heterogeneity in health-related quality of life: Findings based

on a large sample of cross-sectional EQ-5D-5L data from the Swedish general popula-

tion. Quality of Life Research, 31(3), 697–712.

https://doi.org/10.1007/s11136-021-02982-3

Tompa, E., Mofidi, A., van den Heuvel, S., van Bree, T., Michaelsen, F., Jung, Y., Porsch,

L., & van Emmerik, M. (2019). The value of occupational safety and health and the socie-

tal costs of work-related injuries and diseases: European Risk Observatory Literature Re-

view. European Agency for Safety and Health at Work (EU-OSHA).

https://doi.org/10.2802/251128

Tompa, E., Mofidi, A., van den Heuvel, S., van Bree, T., Michaelsen, F., Jung, Y., Porsch,

L., & van Emmerik, M. (2021). Economic burden of work injuries and diseases: A frame-

work and application in five European Union countries. BMC Public Health, 21(49).

https://doi.org/10.1186/s12889-020-10050-7

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk