BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 234
Offentligt

Folketingets beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025-79//2025-3043

Dato: 6. juni 2025

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Til orientering vedlægger jeg en rapport fra det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejds-

relaterede ulykker og sygdomme.

Rapporten er udarbejdet som led i

NFA’s

forskningsprogram om arbejdsmiljøøko-

nomi og bygger på en regnemetode udviklet af Det Europæiske Arbejdsmiljøagen-

tur (EU-OSHA), som for første gang er anvendt med danske data.

NFA’s rapport skal ses i forlængelse af Beskæftigelsesministeriets analyse af de

samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker (Status på arbejdsmarke-

det, 2023). Beskæftigelsesministeriets analyse viste, at de samfundsøkonomiske

omkostninger ved arbejdsulykker er 28,4 mia. kr. om året (2023-pl), hvilket svarer

til 1 pct. af BNP i 2023. I den nye rapport går NFA videre og kvantificerer både

omkostningerne ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Samtidig inkluderes et

skøn over værdien af tabt livskvalitet og tabt produktion i husholdningerne i forbin-

delse med arbejdsskaderne.

NFA’s rapport

viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelate-

rede ulykker og sygdomme i 2019 var 48,7 mia. kr. (2019-pl), svarende til 2,1 pct.

af BNP. Omkostningerne er beregnet for 2019, da det er det seneste år med de nød-

vendige data, som ikke er påvirket af coronaepidemien.

Omkostningerne i Danmark er relativt lave sammenlignet med fem andre EU-lande

(Finland, Tyskland, Holland, Italien og Polen), hvor der er lavet tilsvarende bereg-

ninger for et tidligere år. I disse lande varierer de samfundsmæssige omkostninger

ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme målt som andel af BNP i 2015 fra 2,9

pct. i Finland til 10,2 pct. i Polen.

Beregningerne for Danmark bygger på de arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

der blev anmeldt i 2019. For nogle erhvervssygdomme, hvor der kun bliver indbe-

rettet en mindre del af de faktiske tilfælde, har man dog brugt andre datakilder for

at finde ud af, hvor mange der reelt bliver syge på grund af deres arbejde.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der belyser de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, fra beskæftigelsesministeren

Ud fra oplysninger om de berørte personers køn, alder på anmeldelsestidspunktet

samt karakteren af deres arbejdsulykke eller erhvervssygdom er de samlede sund-

heds- og arbejdsmarkedsrelaterede omkostninger beregnet for resten af personernes

forventede levetid. For personer, der blev udsat for en dødelig arbejdsulykke eller

erhvervssygdom, er der beregnet omkostningerne over den forventede restlevetid,

som de ville have haft, hvis ikke de var blevet ramt af den dødelige arbejdsulykke

eller erhvervssygdom.

Omkostningerne kan opdeles i tre overordnede typer: (1) direkte omkostninger, der

primært består af behandlingsudgifter i sundhedsvæsnet, (2) indirekte omkostnin-

ger, som især består af værdien af tabt produktion på arbejdet og tabt husholdnings-

arbejde, og (3) immaterielle omkostninger, som er værdien af tabt livskvalitet. De

tre omkostningstyper udgør henholdsvis 7, 57 og 36 pct. af de samlede omkostnin-

ger.

Beregningerne bygger på en række antagelser, hvoraf nogle er forbundet med bety-

delig usikkerhed. Det gælder fx værdisætningen af helbredstilstand og værdien af

husholdningsarbejde, især efter pensionsalderen. NFA planlægger bl.a. derfor at vi-

dereudvikle og forbedre beregningsmetoden og opdatere beregningerne i de kom-

mende år.

Jeg kommer til at følge forskningen i arbejdsmiljøøkonomi fremadrettet.

Slutteligt er det vigtigt for mig at understrege, at det er vigtigt med et stort fokus

på, hvordan vi kan forebygge og nedbringe antallet af arbejdsulykker. I arbejdsmil-

jøforligskredsen blev vi derfor i juni 2023 enige om en konkret handlingsplan mod

arbejdsulykker, som indeholder en række initiativer, der skal reducere antallet af

arbejdsulykker.

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker, som blev nedsat i regi af handlingsplanen, har

i foråret 2025 fremsendt deres første rapport om alvorlige ulykker ved arbejde med

maskiner i landbruget. I forbindelse med rapporten har forligskredsen bedt Ar-

bejdstilsynets direktør om at gå i dialog med branchen og tage initiativ til, at de får

etableret et partnerskab, som ekspertudvalget anbefaler i rapporten. Jeg vil fortsat

følge tæt med i handlingsplanens initiativer samt i udviklingen af disse initiativer.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen