Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 233
Offentligt
3036448_0001.png
LOVGIVNING vedr bortskaffelse af boligers ASBEST.
Problembeskrivelse
A. Miljø- og sundhedsperspektiv
Der er i Danmark vedtaget autorisationsregler (Arbejdstilsynets bekendtgørelse 744 med virkning 01.01.25
for nedtagning/fjernelse af asbestholdige byggematerialer og transport til lovlig deponi med henblik på
beskyttelse af miljø og borgersundhed idet asbestfibre kan udvirke ubehandlelig lungekræft ved indånding
af 0,1 nm små fibre der sættter sig i lungerne.
Vi har i Danmark BBR register der indeholder Bygningsoplysninger herunder Tagdækningsmateriale.
Tagdækningsmateriale indeholder blandt andet valgmulighed ”herunder asbest” og ”uden asbest”. Boligejer
har pligt til at opdatere disse oplysninger, men har mulighed for at rette uden dokumentation for
opdaterings baggrund.
Da udskiftning af tagmateriale ikke er omfattet af krav om byggetilladelse, og da boligejer kan rette BBR
data uden dokumentation indebærer dette at boligejer udover lovligt ved autoriseret entrepenør, ulovligt
kan bortskaffe asbestholdige materialer og fx smide dem i en grøft, på en mark eller i en sø eller aflevere
anonymt på kommunal genbrugsstation, uden at samfundet efterstående har juridisk baggrund for at
retsforfølge den ulovlige bortskaffelse. Dette indeholder potentielt en meget stor miljøbelastning med
tilhørende sundhedsrisiko.
Ref Lyngby Tårbæk Kommune: Udskiftning af tag kan normalt ske uden kommunens tilladelse efter byggeloven. For asbestholdigt
tagmateriale gælder det at kommunen skal anvise bortskaffelse til godkendt modtageranlæg.
Når oplysningerne indberettes til BBR af ejer er arbejdet allerede udført, hvilket også betyder at tagmaterialer allerede er nedtaget
og bortskaffet når kommunen modtager rettelsen i BBR
B. Fradrag via Boligjob/Håndværker ordning
Da samfundet i mere end 100 år har været bekendt (ref ugeskrift for læger 12.11.18, at.dk/Byggematerialer
med asbest) med asbestholdige byggematerialers sundhedsrisiko vil det være socialt velbegrundet at lade
omkostninger til fjernelse af disse være fradragsberettiget i Boligjob/håndværker ordning, også i
konsekvens af tilskud til energiforbedringer idet fjernelse af asbestholdige tagplader er en nødvendig
forudsætning for energirenovering af tagflader.
Alternativt til ovennævnte fradragsret, kunne samfundet overveje om man skulle yde tilskud til fuld
dækning af omkostninger til autoriseret bortkørsel til autoriseret deponi, idet dette vil sikre motivation for
legal procedure for borgers bygningsrenovering vedr asbestholdige materialer, og derved spare store
udgifter til miljø og lægebehandling/hospital.
--------------
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 233: Henvendelse af 4/6-25 fra Aksel Johan Buchhorn, Virum om forslag til opdatring af Asbestlovgivning byggematerialer og regelsæt for servicefradrag
3036448_0002.png
Borgers forslag til opdatering af Asbestlovgivning og regelsæt for servicefradrag.
BBR register
A. Felt Bygningsoplysninger
felt 212 tagdækningsmateriale 1. / 2.
Forslag
Der indsættes liste aktiv ved ”se BBR” og ”ret BBR” over valgmuligheder i felt 2 Fibercement herunder
asbest/ uden asbest
1. Fibercement herunder asbest / uden asbest
2. Tagpap herunder asbest/ uden asbest
3. Cementsten herunder asbest/ uden asbest
Ved ejers ændring af felt med bortvalg af asbest (fra eksisterende ”herunder asbest” til ”uden asbest”) skal
ejer tilføje i påkrævet felt dokumentation for
a. legal fjernelse og legalt deponi ved autoriseret entrepenør af asbestholdigt byggemateriale
b. Attestation gøres tilgængelig ved ”se BBR” og ”ret BBR”, og skal indgå i Tilstandsrapport ved
hussalg.
Skattefradrag
Boligjob/håndværker fradrag ordning udvides med fradragsret for lønomkostning til
a. Autoriseret fjernelse af asbestholdigt bygningsmateriale
b. Attest for boligs asbeststatus
Indsendende borger:
Johan Buchhorn, Kaplevej 66, 2830 Virum
Kontakt mail
[email protected]
Deltager gerne i møder i udvalget til kvalifikation af forslaget