Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-57608 / 2024 -
4878
2. juni 2025
Orientering om høring af udkast til ændring af bekendtgørelse
om unges arbejde
Jeg vil hermed orientere jer om, at Arbejdstilsynet netop har sendt vedlagte udkast
til en ændring af bekendtgørelse om unges arbejde i offentlig høring.
Udkastet til ændring af bekendtgørelse om unges arbejde indeholder nødvendige
ændringer, der følger af L 143. Ændringerne skal træde i kraft den 1. juli.
De tre ændringer vil betyde, at:
•
unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten vil
kunne arbejde tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23.
reglerne om erhvervspraktik, der gælder for unge, der er fyldt 13 og 14 år, og
som er omfattet af undervisningspligten, vil omfatte alle former for praktik, som
er en mulighed i folkeskolen, herunder juniormesterlæreordningen.
elever på erhvervsgrunduddannelse, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet
af undervisningspligten, ikke vil være omfattet af forbuddene om bl.a. arbejde
med tekniske hjælpemidler mv. og stoffer og materialer, når det er nødvendigt
for den konkrete uddannelses gennemførelse.
•
•
Derudover omfatter ændringerne regler vedr. den nye juniormesterlæreordning og
medfører, at eleverne på erhvervsgrunduddannelse (EGU) kan udføre flere arbejds-
opgaver.
Reglerne forventes at træde i kraft 1. juli 2025.
Jeg har tidligere oplyst Folketinget om, at vi forventede, at den nye bekendtgørelse
om unges arbejde ville komme i høring i sommeren 2025. Den nye bekendtgørelse
vil imidlertid blive sendt i høring snarest muligt i efteråret 2025.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen