Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 230
Offentligt
3036039_0001.png
NOTAT
Resumé af Ankestyrelsens praksisundersø-
gelse af kommunernes tilkendelser af førtids-
pension
Maj 2025
J.nr. 2024-775
YS
MEPE
I SSA-aftalen for 2024-2027 blev der afsat midler til at gennemføre en praksisun-
dersøgelse om kommunernes tilkendelser af førtidspension og deres vurdering af
årsagerne til den stigende tilgang til førtidspension.
Ankestyrelsens undersøgelse omfatter en juridisk gennemgang af 60 sager fra 10
kommuner samt 10 interviews med medarbejdere og faglige ledere i fem udvalgte
kommuner.
Notatet indeholder et resumé af undersøgelsen samt en beskrivelse af Ankestyrel-
sens og kommunernes opfølgning på undersøgelsen.
Undersøgelsens hovedresultater
Ankestyrelsen bemærker, at de på baggrund af undersøgelsen
ikke kan konkludere,
om kommunerne tilkender for mange eller for få førtidspensioner
eller hvorvidt de
sagsbehandlingsfejl, der fremgår af undersøgelsen, er udtryk for kommunernes ge-
nerelle praksis. Det skyldes, at der er tale om få sager fra få kommuner.
Sager der indgår i undersøgelsen
•
•
20 sager med tilkendelse af førtidspension til borgere mellem 20-39 år, hvor de
har fået et forudgående ressourceforløb.
20 sager med tilkendelse af førtidspension til borgere mellem 20-39 år, der
kommer direkte fra kontanthjælp uden at have fået et forudgående ressource-
forløb.
20 sager med tilkendelse af førtidspension til borgere på 40 år eller over.
•
Alle sagerne har været forelagt rehabiliteringsteamet forud for tilkendelsen af før-
tidspension.
Er borgeren i målgruppen for førtidspension
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes tilkendelser af førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsen finder, at der i 47 af de 60 sager svarende til 78 pct. er dokumenta-
tion for, at borgeren er berettiget til førtidspension. Det er en forbedring i forhold
til seneste praksisundersøgelse på området, hvor andelen var 67 pct.
I de resterende 22 pct. af sagerne (svarende til 13 konkrete sager) er det ikke doku-
menteret, at borgeren opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Den juridiske begrundelse for stadfæstelse, hjemvisning eller ændring i de konkrete
sager
Ankestyrelsen ville have:
•
•
Stadfæstet 42 af 60 sager svarende til 70 pct., hvor borgeren opfylder betingel-
serne for førtidspension.
Ændret 11 ud af de 60 sager svarende til 18 pct.
I to af sagerne opfyldte borge-
ren betingelserne for førtidspension, men ændringen skyldes, at kommunen har
tilkendt førtidspension på et forkert tidspunkt. I de øvrige sager fandt Ankesty-
relsen, at borgeren i stedet skulle have haft ressourceforløb eller fleksjob.
Hjemvist 7 ud af de 60 sager svarende til 12 pct.
Afgørelserne er fordelt på to
kommuner, hvoraf en kommune alene står for seks af sagerne. Hjemvisninger
skyldes dels, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke er et udvik-
lingsperspektiv for borgers arbejdsevne, og dels sagsbehandlingsfejl som An-
kestyrelsen ikke kan rette op på, selvom borgeren opfylder betingelserne for
førtidspension, jf. nedenfor.
•
De 18 sager ville være blevet ændret eller hjemvist på grund af et af følgende for-
hold:
•
•
•
•
•
Kommunen tilkender førtidspension, selvom der mangler oplysninger om hel-
bred.
Kommunen tilkender førtidspension, selvom det ikke er dokumenteret i sagen,
at borgers arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat.
Kommunen tilkender førtidspension, selvom der mangler oplysninger om hel-
bred, og selvom det ikke er dokumenteret i sagen, at borgers arbejdsevne er
væsentligt og varigt nedsat.
Kommunen tilkender førtidspension, hvor det er dokumenteret, at der ikke er et
realistisk udviklingsperspektiv for borgers arbejdsevne, men hvor der er sags-
behandlingsfejl af en karakter, der gør, at sagen skal hjemvises.
Kommunen tilkender førtidspension, hvor det er dokumenteret, at der ikke er et
realistisk udviklingsperspektiv for borgers arbejdsevne, men hvor tilkendelsen
sker fra et forkert tidspunkt.
Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes tilkendelser af førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen en række anbefalinger til kommu-
nerne. Inden kommunen tilkender en borger førtidspension, skal kommunen sikre,
at:
•
•
•
•
•
•
borger er udredt for alle helbredsforhold, som har betydning for borgers ar-
bejdsevne,
borger har deltaget i relevant behandling for de relevante helbredsproblemer,
der er foretaget en afklaring af borgers arbejdsevne på det brede arbejdsmar-
ked,
borger modtager relevant støtte i den beskæftigelsesrettede indsats,
borger modtager relevant støtte i hjemmet i det omfang, borgers private situa-
tion har betydning for arbejdsevnen,
at det er dokumenteret, at borger ikke kan deltage i en beskæftigelsesrettet ind-
sats, evt. via en funktionsevnebeskrivelse i hjemmet.
Interviewundersøgelsen
Ud over den juridiske gennemgang af 60 sager, hvor kommunerne har tilkendt før-
tidspension, har Ankestyrelsen også gennemført 10 interviews med medarbejdere
og faglige ledere i fem udvalgte kommuner. Interviewene har skulle afdække kom-
munernes perspektiver på udviklingen. De nedenstående punkter er således kom-
munernes oplevelser af, hvorfor der er sket en stigning i tilkendelser af førtidspen-
sion. Det er derfor ikke muligt at fastslå, at dét, som medarbejderne og lederne op-
lever, er repræsentativt for kommunernes praksis.
Kendetegn for personer der tilkendes førtidspension
•
•
•
Kommunerne oplever, at der er mange af de unge under 40 år, der har psykiske
lidelser og ofte har de en kombination af flere lidelser eller udfordringer.
Fysiske lidelser fylder mere hos borgere over 40 år, men der er også borgere
med sent opdagede psykiske lidelser.
Fælles for begge aldersgrupper er ifølge flere kommuner, at borgerne generelt
er blevet dårligere, at mange har en kombination af flere udfordringer og lidel-
ser, at nogle har sociale udfordringer, herunder misbrug, og har haft en hård
barndom.
Årsager til stigningen i antal tilkendelser
Alle kommuner peger på, at der er mange forskellige faktorer, der har medvirket til
en stigning i tilkendelser af førtidspension og, at der omvendt ikke har været fakto-
rer, der har betydet færre tilkendelser.
Stigning i psykiske lidelser
•
Kommunerne oplever, at der er flere borgere med psykiske lidelser, og at det
gælder for både borgere under og over 40 år, men at den største stigning i psy-
kiske lidelser er sket for gruppen under 40 år.
Flere borgere med flere lidelser og mange udfordringer
3
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes tilkendelser af førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
•
•
Kommunerne oplever, at der er flere borgere med en kombination af psykiske
lidelser og sociale udfordringer.
De oplever også flere borgere, som har en kombination af flere lidelser og ud-
fordringer. Én borger har eksempelvis både ADHD, borderline, cannabisaf-
hængighedssyndrom og tegn på skizotypisk sindslidelse.
Regler der har medført stigning i tilkendelser
•
•
•
Kommunerne oplever, at indførelsen af ressourceforløb og krav om deltagelse
forud for tilkendelse af førtidspension med reformen i 2013 betød en udsky-
delse af tilkendelser.
Dertil pointeres lovændringen fra 2018 der præciserede i hvilke tilfælde, der
kan tilkendes førtidspension uden forudgående ressourceforløb.
Dertil nævnes aftalen om bedre ressourceforløb fra 2022, hvor man bl.a. for-
kortede længden af ressourceforløb fra 5 til 3 år.
Projekter
•
•
Kommunerne oplever, at en række tiltag på nationalt plan, har tilført flere res-
sourcer til området, herunder projekt ”Flere skal med” (både
I og II) og
”Pulje
til afklaring af langvarige
kontanthjælpsmodtagere”.
Projekterne har været en slags oprydnings-
eller ”vende bunke”-projekter,
som
har medført flere ressourcer i kommunerne til at behandle sager, hvor kommu-
nerne er nået frem til, at flere af de langtidsledige borgere skulle visiteres vi-
dere til eksempelvis førtidspension.
Andet der har betydning for tilkendelse af førtidspension
•
Kommunerne oplever, at perioden med COVID-19 har haft betydning, da
mange borgere er gået i stå i deres ressourceforløb og behandling, hvilket for
nogen har betydet, at de har fået det dårligere og er kommet længere væk fra
arbejdsmarkedet.
Dertil oplever dem at udviklingen på arbejdsmarkedet stiller nye krav til med-
arbejdernes kompetencer, som ikke alle kan opfylde. Det betyder i nogle til-
fælde, at det ikke er realistisk, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet.
•
Indsatsen for at forebygge førtidspension
•
•
•
•
Kommuner oplever, at det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen er tilpasset
den enkelte borger. Det er forskelligt, hvor meget støtte og hvor mange indsat-
ser den enkelte borger har brug for.
Dertil oplever de, at det, at borgeren kommer i ordinært arbejde så tidligt som
muligt, ofte er afgørende for at forhindre tilkendelse af førtidspension. Det kan
for eksempel være i form af fleksjob eller ordinære lønnede timer.
Kommunerne mener, at der er gode erfaringer med IPS.
De oplever også, udfordringer med, at borgerne ikke får de rette indsatser i
psykiatrien eller på det sociale område. I nogle tilfælde kan udfordringerne re-
sultere i en førtidspension, som måske kunne være forebygget.
4
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 230: Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes tilkendelser af førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
Indsatsen i psykiatrien
•
•
Kommunerne oplever, at nogle borgere med psykiske lidelser bliver afsluttet
tidligere i deres forløb i psykiatrien end førhen, og at de er dårligere, når de bli-
ver afsluttet i psykiatrien.
Dertil oplever de, at mange borgere venter længe på en indsats i psykiatrien, og
at det i ventetiden kan være svært at arbejde beskæftigelsesrettet med borgeren,
samtidig med at borgerne får det dårligere.
Indsatsen efter serviceloven
•
Kommunerne oplever, at det er blevet sværere at få hjælp i socialsektoren end
tidligere, og at det for nogle borgere betyder, at de ikke kan deltage i en be-
skæftigelsesrettet indsats, eller at de ikke udvikler sig i indsatsen, fordi de ikke
får den nødvendige støtte efter serviceloven. Det drejer sig fx om socialpæda-
gogisk støtte til at skabe struktur i hverdagen og helt basale livsførelse som fx
oprydning, rengøring og indkøb.
Indsatser og samarbejde med sundhedsvæsnet
•
Kommunerne oplever, at ventetid på udredning og behandling af fysiske syg-
domme for nogle borgere kan resultere i udvikling af psykiske lidelser.
•
Dertil oplever de udfordringer i samarbejdet med den praktiserende læge her-
under ventetid på lægeerklæringer, og det kan være svært at motivere borge-
ren, når lægen over for borgeren udtaler sig om borgerens behov for førtidspen-
sion.
Opfølgning på undersøgelsen i kommunerne
Efter offentliggørelsen, skal alle deltagende kommuner behandle praksisundersø-
gelsen på et kommende møde i kommunalbestyrelsen.
Ankestyrelsen tilbyder et online dialogmøde med de 10 kommuner, som har delta-
get i undersøgelsen. På dette dialogmøde gennemgås resultater og anbefalinger fra
undersøgelse. Dialogmødet har til formål at styrke kommunernes praksis på før-
tidspensionsområdet.
Ud fra et læringsperspektiv, vil der formentlig være eksempler på udfordringer i sa-
gerne i undersøgelsen, som andre kommuner vil kunne genkende.
5