Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 227
Offentligt
3035372_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. juni 2025
J.nr.2024 - 5269
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en rapport fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA), der samler op på erfaringer med indsatser målrettet sek-
suel chikane på danske arbejdspladser.
Rapporten blev aftalt ifm. regeringens og arbejdsmarkedets parters trepartsaftale
om seksuel chikane i marts 2022. Ét af initiativerne gik på at udarbejde en erfa-
ringsopsamling af eksisterende forebyggende indsatser mod seksuel chikane samt
eventuelle anbefalinger til yderligere udbredelse heraf. Erfaringsopsamlingen er fi-
nansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriets forskningspulje og blev iværksat
i januar 2023. Rapporten er gennemført i samarbejde med Institut for Folkesundhed
og blev publiceret i december 2024.
Rapporten består af 1) en kortlægning af eksisterende indsatser på området samt 2)
en caseanalyse af 8 udvalgte indsatser. Kortlægningen tog udgangspunkt i en liste
med indsatser, der blev indsamlet ifm. trepartsforhandlingerne om seksuel chikane.
Rapporten resultater viser overordnet:
At der er iværksat en lang række initiativer målrettet seksuel chikane på danske
arbejdspladser i de senere år, hvoraf kortlægningen har identificeret mindst 150.
At udvalgte fagprofessionelle på området har omfattende viden og langvarig er-
faring med forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen.
At arbejdspladserne oplever et behov for konkrete værktøjer, som de kan an-
vende i deres forebyggende arbejde, og hjælp til at omsætte de generelle ret-
ningslinjer på området til konkret praksis.
Rapporten anbefaler i forlængelse heraf:
At styrke formel erfaringsudveksling mellem fagprofessionelle fx via et net-
værk.
At styrke muligheden for uformel sparring og erfaringsudveksling for arbejds-
pladser fx gennem uddannelse og kurser eller anden form for netværk.
At evaluering løbende tænkes ind i indsatser, særligt når der iværksættes større
satsninger på området, således der fremadrettet kan sikres en yderligere videns-
opbygning på området.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Orientering om NFA-rapport om indsatser målrettet seksuel chikane på danske arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren
I opsamlingen har det ikke været muligt at belyse indsatsernes konkrete effekter el-
ler afdække dem yderligere. Dels fordi undersøgelsen er gennemført inden for en
kort tidsramme, og dels fordi undersøgelsen udelukkende består af en retrospektiv
kvalitativ dataindsamling af allerede gennemførte indsatser. Øget viden om effekt
og virkning af indsatser vil kræve yderligere forskning på området.
Projektets analyser er primært gennemført på baggrund af kvalitative interviewdata
indsamlet i perioden december 2023 til og med marts 2024. Der er foretaget 11 in-
terviews med henholdsvis udviklere, undervisere og brugere af indsatserne. Der er
også indsamlet relevante dokumenter fra de forskellige indsatser, fx evalueringer,
statistikker for hjemmesidebesøg, programteorier mv.
Følgegruppen bestående af arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og Beskæfti-
gelsesministeriets departement har løbende deltaget i arbejdet og har haft mulighed
for at se og drøfte rapportens indhold og resultater.
Arbejdstilsynet oplyser,
at erfaringsopsamlingen vil indgå i AT’s vidensgrundlag
på området.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2