Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-2851
27. maj 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Der er behov for at tilrette en række bekendtgørelser på baggrund af L 172 (Kandi-
datuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre ele-
menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.). Det dre-
jer sig specifikt om reglerne for dagpenge på dimittendvilkår.
I bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet udstedes nye regler om ret
til dimittenddagpenge på baggrund af en kandidat- og erhvervskandidatuddannelse
på mindst 12 mdr., herunder krav til uddannelsens varighed, og hvornår uddannel-
sen er afsluttet. Kravene vil overordnet svare til gældende krav for erhvervsmæs-
sige uddannelser på mindst 18 måneders varighed med undtagelse af kravet om, at
uddannelserne skal være SU-berettigede.
De øvrige justeringer til bekendtgørelserne er af lovteknisk karakter og medfører
ikke materielle ændringer af gældende regler. Det drejer sig om nye ordvalg m.v.
pga. en ny formulering af lovens § 54, nedlæggelse af Beskæftigelsesrådet, flytning
af bestemmelser fra barnets lov og lov om social service til ældreloven, indarbej-
delse af tidligere ændringer af bekendtgørelserne, opdatering af satser samt slet-
telse af overgangsregler fra 2017, der ikke længere anvendes.
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til de seks bekendtgørelser, som vil blive
sendt i ekstern høring fra i dag og fire uger frem. Bekendtgørelserne vil træde i
kraft den 1. juli 2025.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen