Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 212
Offentligt
3025920_0001.png
Evaluering
Et mere rummeligt arbejdsmarked for perso-
ner med handicap III
01. maj 2025
J.nr. 2025
1033 / 2024 - 5808
Baggrund
Personer med handicap står i højere grad uden for arbejdsmarkedet end personer
uden handicap. Et handicap kan for nogle være en barriere i forhold til at søge eller
fastholde et arbejde, mens det for andre ingen betydning har. Personer med handi-
cap registreres ikke i Danmark, og det er derfor en tilbagevendende udfordring for
sagsbehandlerne i jobcenteret at identificere hvem, der kunne have gavn af hjælp
fra jobcenteret.
På den baggrund har ti kommuner i perioden 1. december 2020 - 31. december
2022 deltaget i projektet
”Et mere rummeligt arbejdsmarked for personer med
handicap lll”.
I projektet har kommunerne afprøvet et frivilligt digitalt screenings-
værktøj bestående af et spørgeskema, som har til formål at identificere nyledige
med handicap, herunder betydningen af handicap for den enkeltes jobmuligheder.
Konkret er screeningen foretaget ved at tilføje to spørgsmål til det eksisterende og
frivillige spørgeskema på jobnet.dk (forberedelsesskemaet) samt en manuel opfølg-
ning for dem, som ikke udfyldte skemaet forud for første samtale.
Målgruppen for projektet har været alle nyledige dagpengemodtagere og nyledige
kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
har 2024 gennemført en evaluering af projektet.
Evalueringens formål
Evalueringens hovedformål har været at belyse erfaringer med anvendelse af det
digitale screeningsværktøj, herunder:
1. Omfanget af handicap blandt nyledige og i hvilken grad handicap har be-
tydning for de lediges jobmuligheder og beskæftigelse.
2. Erfaringerne med digital screening for handicap blandt borgere og sagsbe-
handlere både ift. værdi og ressourcer.
3. Det digitale screeningsværktøjs effektivitet ift. at identificere personer med
handicap.
Datagrundlag og metode
Undersøgelsens datagrundlag opsummeres i boks 1. Der henvises til appendiks for
uddybende beskrivelse af visitationskriterier, datagrundlag og metodebeskrivelse.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0002.png
Boks 1
Datagrundlag og metode
Datagrundlaget for evaluering består af følgende datakilder:
Screeninger indsamlet via Forberedelsesskemaet på jobnet.dk
Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere i projektet
Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere visiteret til indsats i projektet
Registerdata om beskæftigelse og ydelser samt karakteristika
Metode:
Beskrivende analyser i form af fordelinger og gennemsnit.
Test af statistisk signifikans. Signifikansniveau er sat til p-værdi
≤ 0,05.
Undersøgelsens hovedresultater
Ud af de godt 15.500 digitale screeninger angiver ca. hver tredje, at de har et
handicap og hver tiende, at de har et handicap med betydning for deres jobmu-
ligheder.
Personer med handicap
med
betydning for deres jobmuligheder er signifikant
mindre i job efter de bliver ledige sammenlignet med både personer med handi-
cap
uden
betydning for deres jobmuligheder samt personer uden et handicap.
De to screeningsspørgsmål formår hermed at identificere en gruppe, som kan
have bruge for ekstra hjælp til at komme tilbage i job.
Evalueringen af RUM3 viser, at digital screening er en effektiv metode til at
identificere borgere med handicap og sagsbehandlerne oplever i høj grad, at de
to screeningsspørgsmål og samtalen med borgeren herom bidrager med vigtig
information ift. at tilrettelæge borgerens indsats. Sagsbehandlerne vurderer også
generelt, at det er ressourcerne værd at screene alle nyledige for handicap og an-
befaler i høj grad andre kommuner at gøre det samme.
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0003.png
Undersøgelsens resultater
I det følgende uddybes evalueringens resultater.
Omkring hver tredje nyledig har et handicap
Af de ca. 15.500 gennemførte screeninger angiver 37 pct., at de har et eller flere
handicap. De tre hyppigst angivne kategorier af handicap er
Nedsat bevægelighed,
Psykisk lidelse
og
Andet, jf. figur 1.
Fordelingen mellem typer af handicap svarer i
store træk til fordelingen i befolkningen som helhed
1
.
Figur 1
Nedsat bevægelighed og psykiske lidelser er de hyppigste angivne handicap blandt nyledige
Anm.: opgørelsen indeholder besvarelser fra de 5.810 personer, som er blevet screenet og har svaret, at de har
et handicap.
De har svaret på spørgsmålet ”Har du et helbredsproblem eller en funktionsnedsættelse?”.
En person kan angive mere end én funktionsnedsættelse ifm. screeningen.
Kilde: Egne beregninger pba. DFDG, manuelle registreringer fra kommunerne..
Blandt gruppen som har angivet, at de har et handicap svarer lidt mere end hver
fjerde, at deres handicap, i
nogen
(20 pct.) eller
høj grad
(8 pct.), har betydning for
deres jobmuligheder,
jf. figur 2.
Samlet set er det således hver tiende screenede,
som angiver, at deres handicap har væsentlig betydning for deres jobmuligheder.
1
Handicap og beskæftigelse 2022, s. 30 tabel 2.2, M. Larsen, V. Jakobsen og C.H. Mikkelsen, VIVE, 2023.
3
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0004.png
Omvendt vurderer ca. halvdelen, at deres handicap
slet ikke
(23 pct.) eller
i ringe
grad
(26 pct.) står i vejen for deres muligheder for at komme i job.
Figur 2
Mere end hver fjerde vurderer, at deres handicap har betydning for deres jobmuligheder
Anm.:
Opgørelsen indeholder besvarelser fra de 5.810 personer, som er blevet screenet og har svaret, at de har et handi-
cap. Det besvarede spørgsmål er:
’I hvor høj grad vurderer du, at dit helbredsproblem(er) /
Handicap(r) har betydning
for dine muligheder for job?’.
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af DFDG og manuelle registreringer fra kommunerne.
Der er betragtelig variation i omfanget af betydning mellem de forskellige typer af
handicap. Borgere, som har
Nedsat bevægelighed
(45 pct.),
Autisme
(39 pct.)
og
ADHD/ADD
(26 pct.), er de tre grupper, som i gennemsnit vurderer, at deres handi-
cap har den største betydning for deres jobmuligheder
2
.
Handicap med en betydning for jobmuligheder påvirker beskæftigelsen
Screeningsværktøjet kan i nogen grad forudsige gruppens beskæftigelsesmulighe-
der. Resultaterne peger på, at personer med et handicap hhv.
med
eller
uden
betyd-
2
Jf. appendiks, Screeninger via Forberedelsesskemaet på jobnet, figur 1.
4
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0005.png
ning for deres jobmuligheder har lignende beskæftigelsesforløb
før
de bliver le-
dige, men signifikant forskelige beskæftigelsesforløb
efter
de bliver ledige,
jf. figur
3.
Personer med handicap
med
betydning for deres jobmuligheder er signifikant min-
dre i job efter de bliver ledige,
jf. figur 3.
Screeningsværktøjet kan således bidrage
til at identificere ledige med handicap, som kunne have behov for hjælp.
Figur 3
Personer med handicap med en betydning for deres jobmuligheder er mindre i beskæftigelse på
sigt
Anm.:
Opgørelse viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad 36 mdr. før og 12 mdr. efter tidspunktet for tilmel-
ding til ledighed. Populationen er de i alt 15.506 screeninger hvor der foreligger en besvarelse af screenings-
spørgsmålene. På tidspunktet for opgørelsen var der ikke data til at følge hele populationen i alle 12 måneder
efter tilmelding til ledighed. Det er således ikke alle personer som kan følges til måned 12 efter deltagelse.
Dimittender er frasorteret denne opgørelse. * indikerer at gennemsnittet for gruppen er signikant forskeligt
for de øvrige visitationsgrupper. Kategoriet handicap m. betydning udgøres af summen af svarkategorier på
nær
”slet ikke”
fra figur 1.
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af DFDG og manuelle registreringer fra kommunerne.
Personer med handicap
uden
betydning for deres jobmuligheder er omvendt ca.
lige så meget i job som personer uden et handicap både før og efter de bliver le-
dige. Fra et beskæftigelsesperspektiv er der på baggrund af denne evaluering såle-
des ikke belæg for at have særlig fokus på denne gruppe.
5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0006.png
Samtalen om borgerens svar skaber stor værdi i sagsbehandlingen
Det opleves meningsfuldt for både sagsbehandlere og borgere med handicap, at
inddrage information om borgerens handicap i sagsbehandlingen. For eksempel
svarer fire ud af fem sagsbehandlere, at dialogen med borgeren omkring borgerens
svar på de to screeningsspørgsmål
i høj
eller
meget høj grad,
tilvejebringer vigtig
information i forhold til at tilrettelægge borgerens jobmål eller uddannelsesmål,
jf.
figur 4.
Det samme billede ses for værdien af information og dialog ift. tilrettelæg-
gelse af indsats og vurdering af mulighederne for kompenserende ordninger
3
.
Figur 4
Sagsbehandlerne vurderer, at dialogen om svarene på screeningen er vigtig ift. at tilrettelægge borge-
rens videre forløb
Anm.:
I opgørelsen indgår besvarelser fra sagsbehandlere, som har screenet ledige i projektet. De har besvaret
spørgsmålet:
I hvilken grad vurderer du, at
dialogen
mellem dig og borgeren omkring borgerens svar på de
to screeningsspørgsmål, tilvejebringer vigtig information i forhold til at tilrettelægge borgerens
jobmål eller
uddannelsesmål?”.
Kilde: Egne beregninger på baggrund ad s
pørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, STAR, 2023.
3
Jf. appendiks, Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, spørgsmål 7 og 10.
6
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0007.png
Sagsbehandlerne oplever også generelt, at borgerne er komfortable med at oplyse
og gennemgå resultatet af screeningen på samtalen og, at borgerene er glade for, at
deres handicap indgår i behandlingen af deres sag
4
.
Sagsbehandlerne vurderer generelt, at screening er tiden værd
For at identificere hvilke borgere, som har et handicap med betydning for deres
jobmuligheder er det nødvendigt at screene alle nyledige. Spørgsmålet er om den
værdi, som skabes for gruppen med handicap samlet set står mål med de ressour-
cer, som bliver anvendt på at screene alle nyledige.
Ca. halvdelen af sagsbehandlerne vurderer
i meget høj grad
og
i høj grad,
at den
tid de bruger på at screene alle nyledige, står mål med den værdi, som skabes for
borgere med handicap med betydning for deres jobmuligheder, mens omkring en
tredjedel vurderer, at ressourceforbruget
i nogen grad
står mål med den værdi, som
skabes for de borgere, som har handicap
5
.
Sagsbehandlerne er generelt positive i
Figur
forhold
5.1
at blive ved med
at fortsætte
for
til
at screene
Syv af ti sagsbehandlere ønsker
handicap. Således peger 73 pct. på, at de
screening af nyledige
ønsker at fortsætte med at screene for
handicapr
jf. figur 5.1.
Dertil anbefaler
sagsbehandlerne i høj grad (80 pct.) an-
dre kommuner at gøre det samme,
jf. fi-
gur 5.2.
Figur 5.2
Otte af ti sagsbehandlere anbefaler andre kom-
muner at screene for handicap
Anm.:
I opgørelsen indgår besvarelser fra sagsbehandlere, som har screenet ledige i projektet. De har besvaret føl-
gende to spørgsmål: ”Ønsker
du at fortsætte med at screene nyledige for handicap?” (figur 5.1); Vil du anbe-
fale andre kommuner at gennemføre digital screening for handicap? (figur 5.2).
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af DFDG og DSDW.
Flest sagsbehandlere (58 pct.) foretrækker at bruge primært digital eller ren digital
screening fremadrettet
6
.
4
Jf. appendiks, jf. Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, spørgsmål 12 og 13 og
Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere visiteret til indsats i projektet, spørgsmål 2.
5
Jf. appendiks, Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, spørgsmål 16.
6
Jf. appendiks, Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, spørgsmål 3.
7
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0008.png
Et effektivt værktøj, baseret på frivillighed
Det vurderes samlet set, at det digitale screeningsværktøj er et effektiv værktøj til
at identificere handicap blandt nyledige inden for rammerne af frivillighed.
En forudsætning for at kunne screene for handicap er, at de ledige er villige til at
oplyse jobcenteret herom. I projektet angiver 37 pct. af dem, som er blevet scree-
net, at de har et handicap hvilket vurderes at være på niveau med lignende undersø-
gelser. Hertil svarer to ud af tre sagsbehandlere
jf. figur 6,
at de to screenings-
spørgsmål i
høj grad
eller i
meget høj grad
udgør et effektivt værktøj til at identifi-
cere handicap ligesom over ca. halvdelen i
høj grad
eller i
meget høj grad
vurderer,
at digital screening via forberedelsesskamaet er en effektiv metode at gennemføre
screeningerne på
7
.
Figur 6
Mange sagsbehandlere vurderer, at screeningsværktøjet er effektivt ift. at identificere handicap
Anm.:
I opgørelsen indgår besvarelser fra sagsbehandlere, som har screenet ledige i projektet. De har besvaret
spørgsmålet:
I hvilken grad vurderer du, at de to screeningsspørgsmål udgør et effektivt værktøj til at iden-
tificere handicap
blandt nyledige?”
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, STAR, 2023.
I kraft af, at andelen med handicap blandt dem, som
ikke
blev screenet er ukendt, er
disse tal behæftet med usikkerhed. Et tjek af gruppernes baggrundskarakteristika
7
Jf. appendiks, Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, spørgsmål 5.
8
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 212: Orientering om evalueringer af to satspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren
3025920_0009.png
tyder dog på, at dem som
vælger
hhv.
ikke vælger
at lade sig screene er relativt ens
på de observerede karakteristika, hvilket indikerer, at borgerne ikke fravælger at
lade sig screene fordi de ikke vil oplyse om deres handicap
8
.
En begrænsende faktor for screeningens effektivitet ift. af identificere personer
med handicap er, at ikke alle udfylder screeningen. De to screeningsspørgsmål blev
indbygget idet eksisterende og frivillige spørgeskema på jobnet.dk (forberedelses-
skemaet). Svarprocenten for forberedelsesskemaet i 2022 var ca. 40 pct
9
.
I projektet har sagsbehandlerne som supplement gennemført manuelle screeninger,
for dem, som ikke havde udfyldt digitalt på den første samtale i jobcenteret. På
trods af den ekstra manuelle screening var det i projektet i gennemsnit 60 pct. af
dem som kom til en samtale, som blev screenet
10
. Det er således ikke alle, som del-
tager i screeningen (både digitalt og manuelt) og hermed heller ikke alle borgere
med handicap, som kan identificeres via med en frivillig screeningsmodel.
Appendiks
Læs appendikset til evalueringen her: [Link til appendiks]
8
9
Jf. appendiks, tabel 0.1, baggrundskarakteristika.
Kilde: Egne beregninger pba. DFDG.
10
Kilde: Egne beregninger pba. DFDG.
9