Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 210
Offentligt
Foretræde for Beskæftigelsesudvalget
- talepunkter
Tak til Beskæftigelsesudvalget for at vi må få foretræde her i dag. Vi har anmodet om foretræde da
vi har et stærkt ønske om at der etableres et nationalt digitalt asbestregister hvor
asbestprotokoller kan indsamles og tilgås centralt.
Til foretræde er vi i dag:
Henrik Baltzer – Faglig sekretær i Blik og Rør – Kreds Sjælland/Bornholm
Lasse Ahrensberg – Mangeårig Tillidsrepræsentant
Henrik Ditlevsen – Mangeårig Arbejdsmiljørepræsentant
Karsten Clausen – Bestyrelsesmedlem (K&L) og tidligere Tillidsrepræsentant
Brian Pagels – Arbejdsmiljørepræsentant
Ole Sønderby - Journalist
Christian Ingebrekt – Faglig sekretær i Rør og Blikkenslagernes Fagforening og formand for
Byggefagenes Samvirkes Arbejdsmiljøudvalg.
Vi har meget på hjertet og knap med tid, så først vil jeg gerne overlade ordet til Lasse og hans
beretning fra den virkelige verden.
(Lasse taler 3 min – Henrik taler 3 min)
Afrunding af foretræde
Beskæftigelsesudvalget har hørt fra erfarne tillidsvalgte, at der et stort behov for et nationalt
asbestregister.
Rør og Blikkenslagernes fagforening i København modtager1-2 henvendelser om ugen fra
medlemmer, som er blevet udsat for asbest. Fagforeningen har 2000 medlemmer, så omfanget af
asbestudsættelse er væsentligt – foruden de mørketal vi ikke hører om. I mørketallet er
medlemmerne, som ikke får ringet ind. Det er også dem, som ikke ved, at de er blevet udsat. Hvis
de fx skærer i noget, der ikke undersøgt for asbest. Eller testresultatet er et falskt negativt resultat
pga. dårlig prøvetagning eller snyd. I mørketallet er desværre også dem, der ikke er i fagforening –
og ofte udenlandske kollegaer eller ansatte i udenlandske virksomheder, hvor arbejdsgiver kun
sjældent følger arbejdsmiljøreglerne.
Der er en opfattelse blandt medlemmer i alle bygningsfagforeningerne , at den nuværende
lovgivning giver virksomhederne mulighed for at bruge protokollen som
aflad.
>>Har du været udsat for asbest, nå ja så laver vi da bare en asbestprotokol, så er alt i den
skønneste orden<<
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 210: Materiale fra Rør & Blikkenslagernes fagforening af 1873 omdelt efter deres foretræde 14/5-25
Det gør, at arbejdstagere sidder tilbage med opfattelsen af, at det at udfærdige en asbestprotokol –
for derefter at arkiverer den i virksomhedens eget tvivlsomme arkivsystem – er en gratis omgang.
Det giver utryghed for en arbejdstager og det skaber mistillid mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
Det strider mod alle principper om forebyggelse – i stedet har vi i Danmark en praksis, der er
reaktionær og nær ubrugelig.
Fordi der IKKE er et nationalt asbestregister, så har Arbejdstilsynet ikke noget data eller noget
grundlag for at vide, hvor mange utilsigtet asbestudsættelser der er.
Ydermere så modtager Arbejdstilsynet ikke asbestprotokoller ved virksomhedsophør som loven
ellers foreskriver.
Et nationalt asbestregister vil gøre Arbejdstilsynets strategiske arbejdsmiljøindsats meget mere
effektiv, da Arbejdstilsynet vil kunne tilgå et register og udtage de virksomheder til tilsyn, som har
alt for mange asbestprotokoller registreret – grundet en alt for sløset tilgang til et godt
arbejdsmiljø i virksomheden!
Arbejdsmarkeds parter har anbefalet elektroniske protokoller allerede tilbage i 2018 – Danmark er
det mest digitaliserede land i verden – bare ikke når det kommer til et nationalt register for
ansatte, der bliver udsat for et potentielt dødeligt stof, når de udfører deres arbejde.
Derfor vil vi gerne appellerer indtrængende til jer i Beskæftigelsesudvalget om, at I vil arbejde for,
at der etableres et nationalt digitalt asbestregister.
Tak for jeres tid!