ASBEST PÅ DAGSORDENEN
VEJEN MOD ET ASBESTFRIT DANMARK
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del - Bilag 202
Offentligt
Asbest er et byggemateriale, der frem til 1990’erne blev anvendt i udbredt grad på grund af dets isolerings-
og brandsikkerhedsegenskaber. Men hvis asbest smuldrer til støv, bliver denne støv meget farlig at indånde.
Konsekvenserne kan komme snigende årtier senere, hvor det kan forårsage asbestose eller forskellige
former for kræft.
Når ældre bygninger skal renoveres, støder mange håndværkere på asbest. Senest med den aktuelle sag i
Aalborg, hvor mere end 200 håndværkere har været udsat for det livsfarlige asbeststøv under ombygningen
af den gamle tobaksfabrik. Men sagen kunne være undgået.
Der er flere
barrierer for et sikkert arbejde og et asbestfrit Danmark:
Vi
ved ikke, hvor asbesten findes.
Det
kræver
en stærk kontrolindsats for at komme asbestproblemerne
til livs. Og så
mangler brugbare digitale
registreringer
af ansattes eksponering.
Anbefalinger og konkrete løsningsforslag
Blik- og Rørarbejderforbundet foreslår konkrete tiltag for at komme det ulovlige asbestarbejde til livs. Også
for at imødekomme Rigsrevisionens kritik af Arbejdstilsynet;
•
Forbyd indkapsling
Vi foreslår et forbud mod indkapsling, så håndværkere i fremtiden ikke skal støde på det livsfarlige
materiale. Asbest skal fjernes, når man støder på det.
•
Nationalt asbestregister
Alle bygninger med asbest skal registreres i BBR-registreret, så bygherrer, håndværkere og myndigheder har
fuldt overblik. Det skal være obligatorisk at registrere oplysninger om asbest i BBR, og oplysningerne skal
være frit tilgængelige for dem, der skal udføre arbejdet.
•
Skærpede tilsyn og håndhævelse
Tilsyn:
Arbejdstilsynet skal forpligtes til systematisk at anvende de data, de allerede har adgang til – som
BBR- og kommunale affaldsregistre – til at målrette deres tilsyn. Og der skal afsættes flere ressourcer til det
opsøgende arbejde.
Håndhævelse:
Der vil altid være nogle, der ikke har tænkt sig at følge lovgivningen. Der skal vi sanktionere
langt hårdere og i de grove tilfælde tage straffeloven i brug.
•
Digitale asbestprotokoller
Et online nationalt register for ansattes asbestarbejde (asbestprotokol) og uforvarende udsættelse for
asbeststøv vil gøre registreringerne tidssvarende og bidrage med værdifulde data. Det vil både betyde, at
lønmodtagerne kan tilgå dokumentationen for, at de har været eksponeret for asbest, hvis de senere i livet
skulle blive syge af det. Og så vil Arbejdstilsynet kunne bruge det i deres udvælgelse af asbestarbejde til
tilsyn.
Hvad nu?
-
Forbyd indkapsling af asbest
-
Stil krav om registrering af asbest i BBR
-
Stil forpligtende krav til Arbejdstilsynet om bedre kontrol, og sæt flere ressourcer af til det
opsøgende arbejde
-
Sanktionér og tag straffeloven i brug overfor de brodne kar i branchen
-
Lav et online nationalt register for ansattes asbestarbejde (et arkiv for asbestprotokoller)
Kontaktoplysninger:
Stig Søllested, næstformand, tlf. 51 51 13 69,
Caroline Juul Jensen, ledelseskonsulent, tlf. 60 22 89 76,