BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 193: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 180 om den årlige effekt på de offentlige finanser og på beskæftigelsen af, at man i 2010 forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11

AMU alm. del Svar på Spørgsmål 133

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - Bilag 193

Offentligt

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

Finansministeren

24. januar 2011

Svar på Arbejdsmarkedsudvalgets spørgsmål nr. 133 af 26. no-

vember 2010 (Alm. del - § 7) stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet og de offentlige finan-

ser, såfremt der gennemføres en dagpengereform med nedenstående elementer?

Dagpengeperioden forlænges fra to til fire år.

Harmoniseringen af beskæftigelseskravet, som det blev vedtaget med dagpengere-

formen i juni 2010, rulles tilbage.

Personer, der er fyldt 25 år, skal kunne færdiggøre folkeskole eller tage en ung-

domsuddannelse på højeste dagpengesats.

Personer, der er fyldt 30 år skal kunne tage en korterevarende (KVU), en mellem-

lang videregående uddannelse (MVU) eller længerevarende videregående

uddannelse (LVU) på højeste dagpengesats. (For begge ovenstående forslag

gælder det at den ledige skal være dagpengeberettiget for at opnå ret til tilbuddet,

og den enkelte vil maksimalt kunne få dagpenge i fire år af uddannelsesforløbet.)

Regeringens reform af de supplerende dagpenge fra 2008 rulles tilbage.

Personer på arbejdsfordeling skal have ret til uddannelse. Det skal være valgfrit

om den enkelte ønsker kortvarig uddannelse, mens arbejdsfordeling kører, eller

om vedkommende ønsker at sige op og tage en længerevarende uddannelse.

Dagpenge, der gives til personer på arbejdsfordeling skal ikke tælle med i den

maksimale dagpengeperiode.

Alle krav til udarbejdelse af CV, søgning af arbejde og andet, som normalt er

pligter for fuldtidsledige ikke gælder for personer på arbejdsfordeling.

I det omfang det er muligt, ønskes effekten af forslagene opgjort enkeltvis, lige-

som der ønskes en samlet vurdering - gerne både i tekst og tabelform.

Svar:

Virkning af tilbagerulning af dagpengereformer

Med aftale om en jobplan fra 2008 er reglerne for supplerende dagpenge harmoni-

seret og justeret, så der kan modtages supplerende dagpengedagpenge i 30 uger

inder for 2 år.

Det følger af Aftale om genopretning af dansk økonomi, at dagpengeperioden

afkortes fra 4 til 2 år og beskæftigelseskravet for optjening og genoptjening af

dagpengeretten harmoniseres til 1 års beskæftigelse inden for 3 år.

Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E fm@fm.dk • www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 193: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 180 om den årlige effekt på de offentlige finanser og på beskæftigelsen af, at man i 2010 forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år

Den direkte virkning på de offentlige finanser i form af mindreudgifter til forsør-

gelse og aktivering skønnes samlet set at udgøre 2,6 mia. kr. årligt ved uændret

adfærd blandt dagpengemodtagere.

Dertil kommer en forventet varig forøgelse beskæftigelsen på mellemlang sigt på

knap 17.000 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Dermed forventes initiativerne også at

reducere langtidsledigheden på kort og mellemlang sigt. Skønnet for beskæftigel-

seseffekten ligger på linje med tidligere beregninger foretaget af Arbejdsmarkeds-

kommissionen og DØRS.

Dagpengemodtagere øger søgeaktiviteten frem mod udløbet af dagpengeperioden.

Samtidig stiger afgangen fra ledighed til beskæftigelse og anden selvforsørgelse.

Det er samtidig erfaringen, at den større afgang til beskæftigelse mv. frem mod

dagpengeperiodens udløb fremrykkes, når dagpengeperioden afkortes.

Den øgede beskæftigelse indebærer en yderligere forbedring af de offentlige finan-

ser i form af skat af lønindkomst mv. Med ændret adfærd (såkaldte dynamiske

effekter) skønnes afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år at forbedre de

offentlige finanser på sigt med ca. 4,1 mia. kr. årligt.

En tilbagerulning af dagpengeændringerne indebærer en tilsvarende forværring af

de offentlige finanser samt mindre beskæftigelse.

Tabel 1

Virkning af regeringens reformer på dagpengeområdet siden 2008

Umiddelbar forbedring

af offentlige finanser

(ekskl. adfærd),

mio.kr.

Afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år

Harmonisering af beskæftigelseskravet

Tidsbegrænsning for supplerende dagpenge

I alt

2.060

105

380

2.550

Beskæftigelseseffekt,

fuldtidspersoner

13.000

2.000

1.700

16.700

Anm. Forbedringen af de offentlige finanser er opgjort ved fuld indfasning af ændringer. Skattevirk-

ningen af ændret adfærd (dynamiske effekter) er ikke medregnet. Afkortningen af dagpengeperioden

og harmoniseringen af beskæftigelseskravet forventes at have fuld virkning i 2014. Ændringen af

tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge har fuld virkning i 2010. Forbedringen af de offentlige

finanser er opgjort i PL-2011.

Virkning af øget adgang til uddannelse med dagpenge under ledighed mv.

De skitserede forslag om øget adgang til ordinær uddannelse med dagpenge i pe-

rioder med ledighed og arbejdsfordeling trækker i retning af øgede offentlige ud-

gifter til forsørgelse og lavere beskæftigelse. Imidlertid er det vanskeligt at kvanti-

ficere den præcise effekt af forslagene.

Uddannelse bidrager til at kvalificere arbejdsstyrken og skabe bedre match mellem

udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Men adgang til ud-

dannelse med dagpenge indebærer en række ulemper:

For det første bliver det mere økonomisk attraktivt at udskyde gennemførelsen af

uddannelser indtil dagpengeretten er erhvervet. Den enkelte opnår således en be-

tydelig ydelsesfremgang ved at gennemføre en uddannelse på dagpenge frem for

på SU eller elevløn. Det betyder samtidig, at færre personer vil gennemføre ud-

dannelser i det ordinære uddannelsessystem.

For det andet er uddannelse under ledighed forbundet med fastholdelseseffekter,

der isoleret set trækker i retning af højere ledighed og lavere beskæftigelse. Det

hænger sammen med, at de fleste ledige finder beskæftigelse inden for et halvt år.

Uddannelse vil i de fleste tilfælde vare i længere tid og indebære, at den ledige

hverken er jobsøgende eller står til rådighed for arbejdsmarkedet på anden vis.

Det gælder særligt det skitserede forslag om, at indføre ret til at tage en kortereva-

rende (KVU), en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller længerevaren-

de videregående uddannelse (LVU) på højeste dagpengesats i op til 4 år for perso-

ner fyldt 30 år.

Fra 1994 til 1996 kunne forsikrede personer tage uddannelsesorlov i 2 år med en

ydelse svarende til den maksimale dagpengesats. Ordningen medførte, at godt

31.000 personer forlod arbejdsstyrken midlertidigt (heraf ca. 20.000 beskæftigede

og ca.11.000 ledige) indtil ordningen blev justeret i 1996.

En tilsvarende ordning for ledige, der kan udstrækkes til 4 års uddannelse, må

tilsvarende forventes at reducere beskæftigelsen og øge udgifterne til offentlig

forsørgelse i et ganske betydeligt omfang. I løbet af 2010 har der været 250.000

berørte bruttoledige over 30 år, der i princippet opfyldte betingelsen for dagpenge

under uddannelse i op til 4 år, jf. forslagets beskrivelse.

Efter gældende regler kan en arbejdsfordeling strække sig i op til 26 uger inden for

52 uger. Det er en generel betingelse for at modtage dagpenge, at den ledige står

til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer bl.a. at den ledige er aktivt ar-

bejdssøgende, deltager i henvisnings-, CV- og rådighedssamtaler samt kan deltage

kontaktforløb og tilbud om aktivering.

Forslaget om ret til valgfri uddannelse for personer i arbejdsfordeling vil indebære,

at en arbejdsfordeling vil kunne strække sig over en markant længere periode end i

dag. Forslaget medfører således øgede udgifter til dagpenge. Det gælder særligt

hvis dagpenge udbetalt under arbejdsfordeling ikke forbruger af dagpengeretten.

Forslaget om at fritage personer i arbejdsfordeling fra kravene om rådighed med-

fører at rådighedskravet sættes ud af kraft. Dermed kan arbejdsløshedsdagpenge

frit benyttes af den enkelte virksomhed som et lønsubsidie i perioder med aktivi-

tetsnedgang.

Samlet set medfører forslagene vedr. arbejdsfordeling, at arbejdsgivere i højere

grad kan binde langt flere ansatte til en virksomhed end de betaler for og har op-

gaver til. Det reducerer den strukturelle beskæftigelse. Samtidig indebærer forsla-

gene, at virksomhederne i mindre omfang tilpasser medarbejdersammensætningen

til behovet, hvilket reducerer dynamikken og den løbende tilpasning af erhvervs-

strukturerne.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen