STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING, SAGSNR. 2024-11028
UDKAST TIL ”Bekendtgørelse
om uddannelsessøgendes ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde”
Bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde
I medfør af § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. nnnn af dd.juni
2025, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1.
Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan der ydes hjælp efter
§§ 22-25 og 34
§§ 16-19 til en
uddannelsessøgende, og
1) som på grund af sygdom eller ophør af samlivet med ægtefællen er afskåret fra at skaffe det
nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, såfremt behovet ikke kan dækkes gennem andre
ydelser, herunder statens uddannelsesstøtte,
2) som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse og har uddannet sig i sin fritid,
3) som efter § 143, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er under revalidering med
revalideringsydelse, under revalidering på nedsat arbejdstid med helt eller delvis løntilskud, eller som
deltager i en uddannelsesmæssig foranstaltning som led i forrevalidering,
4) som deltager i et uddannelsestilbud efter § 90, jf. 98, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) som deltager i et uddannelsestilbud til en SU-berettigende uddannelse efter § 90, jf. § 95, stk. 2 og 3,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
6) som deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.
Stk. 2. Til en uddannelsessøgende, der har orlov fra uddannelsesinstitutionen, kan der kun ydes hjælp,
såfremt pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for støtte efter lov om
statens uddannelsesstøtte, herunder adgang til forlænget støttetid i forbindelse med fødsel og adoption
samt til at optage slutlån.
§ 2.
En person, der modtager hjælp efter
§§ 22-25 og 34
§§ 16-20, kan med kommunens godkendelse
deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23
timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om
statens uddannelsesstøtte, og som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge på
dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Det er en forudsætning for deltagelse i undervisning efter stk. 1, at modtageren af hjælp er
indstillet på at afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.