Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 188
Offentligt
3005397_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
26690 / 2025 -
1924
11. April 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering har Arbejdstilsynet sendt udkast til to nye bekendtgørelser i
offentlig høring om hhv. Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens og
Arbejdstilsynets iagttagelse af oplysningspligten ved samarbejde med andre
offentlige myndigheder. Begge bekendtgørelser har baggrund i L 143 om ændring
af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (§ 1,
nr. 5 og 8).
Bekendtgørelserne vedrører databeskyttelsesretlige spørgsmål.
Den ene bekendtgørelse fastsætter regler om Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig
intelligens, og har til formål at give Arbejdstilsynet bedre rammer for at arbejde
med den seneste teknologiske udvikling. Arbejdstilsynet vil bl.a. få hjemmel til at
foretage samkøring og anden behandling af personoplysninger i kunstig intelligens-
løsninger, når det er nødvendigt for udførslen af tilsynets opgaver, herunder
tilsyns- og vejledningsopgaver.
Fx vil Arbejdstilsynet kunne anvende en AI-assistent til at lave et udkast til
afgørelser på baggrund af informationer, som de tilsynsførende indsamler. Det
bliver ikke automatiske afgørelser, og der vil altid være en tilsynsførende inde over
afgørelsen. Arbejdstilsynet vil også kunne bruge en AI-chatbot på sin hjemmeside,
som borgere og virksomheder kan bruge til at fremsøge relevant viden om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål eller lignende.
Den anden bekendtgørelse sikrer, at Arbejdstilsynet opfylder og efterlever
oplysningspligten efter databeskyttelsesreglerne i forbindelse med tilsynets
samarbejde med andre offentlige myndigheder. I dag skal Arbejdstilsynet
informere borgeren, når de modtager personoplysninger fra andre myndigheder for
at efterleve oplysningspligten. Med GDPR-bekendtgørelsen vil Arbejdstilsynet
fremover efterleve oplysningspligten uden at skulle orientere hver enkelt borger.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft d. 1. juli 2025.
Venlig hilsen
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 188: Orientering om bekendtgørelser om Arbejdstilsynets brug af AI og iagttagelse af GDPR reglerne, fra beskæftigelsesministeren
Ane Halsboe-Jørgensen
2