Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 186
Offentligt
3013012_0001.png
Prøv en gratis
praktik og se, om
KLAR TIL START som
STU er noget for dig.
Kontakt UNGES
Uddannelsescenter på
[email protected]
Direkte i job
I 2022 blev Magnus færdig i KLAR TIL START. Da
KLAR TIL START giver jobgaranti til kandidaterne,
stod en fastansættelse klar og ventede, så snart
Magnus blev godkendt til fleksjob hos kommunen.
Fra STU
til fast job
Et STU-forløb integreret med et særligt tilrettelagt
ansættelsesforløb i KLAR TIL START fik bugt med
Magnus’ skoletræthed. I dag trives han i fleksjob.
Der er kaffe på kanden og friske boller på bordet i
stuen i Søborg. Dem har 21-årige Magnus Mari-
nussen været nede at købe tidligere, og han byder
glad velkommen sammen med mor Ann Katrine
Marinussen. Han har fri fra jobbet i Coop 365, så
han har tid til et interview om sine oplevelser med
KLAR TIL START som STU-forløb.
”Når man ser på den unge mand i dag og holder
op imod, da han var barn, så kan man næsten
ikke tro, at det er den samme person. For han var
både udadreagerende og selvskadende,” fortæller
Magnus’ mor Ann Marinussen.
Efter skolegang på specialskole og et år på
produktionsskole, som ikke var nogen succes, be-
gyndte Magnus, som er infantil autist, på STU på
UNGES Uddannelsescenter i Bagsværd.
”Jeg tænkte ikke så meget over min fremtid,
andet end at jeg gerne ville ud at lave noget og
ikke bare være derhjemme. Det var min førstepri-
oritet,” siger Magnus.
Han ville gerne i job, men havde til gengæld svært
ved at finde motivationen i klasselokalet.
”Magnus var træt af at gå i skole. Han havde ikke
været på UNGES ret længe, før man fandt ud af, at
han fungerede bedst, hvis han kom ud af huset og
lavede noget praktisk,” fortæller Ann Marinussen.
KLAR TIL START blev vejen frem
Løsningen blev at integrere KLAR TIL START i
Magnus’ STU-forløb. Én dag om ugen var han på
skolen, mens han de øvrige fire dage var i jobtræ-
ning i Coop 365discount i Hillerød. Her blev han
fulgt af KLAR TIL START-vejleder Lars Larsen.
”Han var en stor støtte. Han tjekkede op på én og
hjalp fx med at finde opgaver, hvis man ikke vid-
ste, hvad man skulle gøre. Det er en af de bedste
ting, jeg har oplevet, at have Lars som vejleder,”
fortæller Magnus.
Efterhånden som Magnus havde været i butikken
et stykke tid, blev han bedre til at tackle social
kontakt – så meget, at han til sidste kunne blive
oplært til at sidde i kassen.
”Selvtilliden er styrket en del, siden jeg startede.
De første uger, jeg var i butikken, prøvede jeg at
holde mig langt væk fra kassen,” siger Magnus.
”Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk i begyn-
delsen, om KLAR TIL START virkelig kunne føre til
noget. Jeg tænkte: Han får aldrig et fleksjob. Men
alt gik smertefrit,” siger Ann.
”Ja, og så måtte du nok tage dine ord tilbage!” siger
Magnus.
Siden august 2022 har Magnus nu arbejdet i fleks-
job i Coop 365discount i Charlottenlund. Fire dage
om ugen fylder han bl.a. brød op om morgenen og
afløser kollegerne i kassen.
”Vi kan mærke, at han er vokset. Han kan hjælpe til
herhjemme og han kan selv gå ned og handle. Han
kan også se, hvor der er brug for hjælp, det kunne
han ikke før. Jeg synes virkelig, han er blevet en ung
mand, som kan rigtig mange ting selv. Det næste,
vi arbejder hen imod, er, at Magnus skal bo selv,”
siger Ann Marinussen og slutter:
”Jeg vil helt klart anbefale KLAR TIL START. Det er
virkelig godt!”
KLAR TIL START SOM STU
KLAR TIL START er et særligt tilrettelagt
ansættelsesforløb, som hjælper menne-
sker med autisme og andre kognitive
udfordringer ud på arbejdsmarkedet.
Det udbydes af FONDEN UNGES, som
også driver UNGES Uddannelsescenter.
Forløbet foregår i en virksomhed, hvor
kandidaten følges på arbejdspladsen med
en vejleder, som giver støtte, hjælper med
arbejdsopgaver og det sociale og afdæk-
ker det arbejdspotentiale, den unge har.
I KLAR TIL START er der jobgaranti til alle
kandidater, som fuldfører forløbet – den
unge kan altså gå direkte i job efter STU.
Alle STU-forløb med KLAR TIL START
er individuelt tilrettelagt. Der kan være
stor forskel på, hvor meget jobtræning
og undervisning hver især fylder. Nogle
vil bruge mest tid ude i en virksomhed,
mens andre måske vil begynde med
undervisning på STU-stedet og efterføl-
gende gå over til jobtræning.
Man kan komme med i KLAR TIL START
som del af et STU-forløb eller som
arbejdssøgende, hvor man visiteres af
kommunen.
KLAR TIL START | FONDEN UNGES, Lerhøj 7, 2880 Bagsværd
[email protected] | +45 22 77 14 11 | www.klartilstart.dk | www.fondenunges.dk